ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse"

Transkript

1 1 ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse af Hanne Hostrup Under overskriften "Tæsk til positiv psykologi" anmeldte Allan Holmgren Svend Brinkmanns morsomme og kulturkritiske bog "Stå fast" i Psykolog Nyt nr. 18, side 29. Udover at prise bogen brugte A. H. lejligheden til at beskylde Gestaltterapien for at ride med på mindfuldness-bølgen og for at slå til lyd for, at "man bare skal ud med, hvad man føler", hvilket der i følge A. H. "ikke er kommet meget godt ud af. Andet end forliste ægteskaber og selvoptagede eksistenser". Det som Brinkmann kritiserer i sin bog er ikke gestaltterapien eller andre terapiformer, men den trend, der opfordrer mennesker til "at finde sandheden ved at kigge indad, kun at udtrykke sig positivt og kun at forholde sig til nuet". A.H. mere end antyder, at dette også er Gestaltterapiens projekt. Det er en beskyldning jeg og Mikael Sonne ikke kunne lade stå uimodsagt. Som svar på A.H.s usaglige og uanstændige anmeldelse skrev vi derfor et indlæg i PsykologNyt nr , hvor vi benyttede lejligheden til at ridse gestaltterapiens hovedide op. Her refereres vores svar: Gestaltterapiens teoretiske fundament bygger på, at individet og omverdenen (feltet) er uløseligt og gensidigt forbundne, og at det enkelte individ derfor umuligt kan forstå sig selv ved at finde sandheden inde i sig selv. I gestaltterapi forstås det enkelte individ og dets væren-i- verden altid som en funktion af relationen mellem jeg, du, vi og det

2 2 både her- og-nu og over tid, idet mennesket altid er på vej fra noget og på vej til at blive noget han/hun endnu ikke er dvs. at tiden og menneskets uomgængelige død betragtes som vigtige eksistensfænomener. Det er derfor et centralt paradoks i gestalt, at det ofte ikke er ved at ville forandring, men derimod ved at acceptere det, som er, at forandring faktisk finder sted. Det terapeutiske redskab er kontakt og dialog (og bygger hverken kun på klientens fortælling om sig selv eller på hendes/hans følelser og såkaldte indre oplevelser ). Gestaltterapi er i sin praktik deskriptiv og fænomenologisk, idet det er i kontakten, i relationen, at klienten opdager hvordan, og at hun/han er medansvarlig for sig selv og sit forhold til verden, dvs. at gestaltterapi klargør, hvordan hun/han/vi påvirker og påvirkes og opdager, hvilke værdier der giver mening for hende/ham/os. Mit ærinde med nedenstående artikel er at stille skarpt på de tendenser i gestaltterapien, der kan være med til at tænde op under rygter i stil med A.H.s beskyldninger (og dem hører jeg jo også andet steds fra). For vi bliver nødt til at indse, "at der sjældent går røg af en brand uden, at der er ild". Derfor er det vigtigt, at vi spørger os selv: Er der noget om snakken - og hvorfor? Det gamle dårlige rygte fra "tju-bang-terapien"s dage er givetvis ikke helt forduftet, selvom vi er mange, der har gjort meget for at mane det i jorden. Dertil kommer, at der er en del terapeuter, der nok kalder sig gestaltterapeuter, men som kun er det af navn og ikke af gavn, fordi deres projekt åbenlyst er problemløsning, ændring og ikke øget awareness. Disse

3 3 "gestaltterapeuter" udfører ofte rådgivning eller eklektisk terapi, hvilket vil sige, at de på pragmatisk vis henter teknikker fra forskellige andre terapiformer 1 for at løse klientens problem. Dermed tegnes et forkert billede af gestaltterapien. De gestaltterapeuter, der især er med til at holde gestaltterapiens dårlige rygte varmt, er imidlertid nok dem, der uden fænomenologisk belæg 2 foreslår klienten at kigge indad i kroppen, "mærke efter" og give udtryk for det, hun mærker/føler. Denne iver efter at vende vrangen ud på klienterne kan skyldes, at de (altså terapeuterne) har fået den opfattelse, at menneskets "sande selv" bor inde i kroppen, og at klienten derfor kan få kontakt til "sig selv", hvis opmærksomheden trækkes bort fra de ydre fænomener. En sådan intervention bygger på forestillingen om, at Selvet er en stabil indre psykisk struktur, (måske inspireret at Daniel Sterns begreb "kerneselv" 3 ). I gestaltterapi mener man imidlertid, at det voksne menneske ER det, hun gør/viser. Derfor er det vigtigt, at terapeuten møder klienten som hun er og spejler det, der sker i mødet, på en sådan måde, at klienten selv blive opmærksom på sin adfærd og dens konsekvenser. Hermed får klienten et valg: "Vil jeg blive ved med at gøre, som jeg plejer, eller vil/tør/kan jeg gøre noget andet/være anderledes"? Gestaltterapi handler ikke om, at klienten skal forandre sig (også selvom, 1 Det er helt forsvarligt at anvende teknikker fra andre terapiformer, blot man undersøger, om de er forenelige med gestaltterapiens menneskesyn, metode og etik. 2 Med fænomenologisk belæg menes, at terapeuten med sine sanser (se, høre, osv.) har registreret konkrete kropslige eller sproglige reaktioner hos klienten, som terapeuten vælger at gøre til forgrund i sin respons. Med en fænomenologisk (eksistentiel) tilgang leder terapeuten ikke efter klientens "sande selv" nedenunder det åbenbare.. 3 Daniel Stern (amerikanske udviklingspsykolog) taler om et "kerneselv" i betydningen en medfødt evne hos barnet til at fornemme/identificere/organisere oplevelsen af egne bevægelser/handlinger som kommende fra sig selv.

4 terapeuten synes, klienten bør være på en anden måde, men om at hun hjælpes til at opdage, hvem hun er og hvordan. I gestaltterapi forståes Selvet som en værensfunktion, der skaber et selvbillede, der løbende revideres og udvides i kontakt med verden. Hvis begrebet Selv misforståes som værende en indre struktur, kan det medføre, at også begreberne inderzone, mellemzone, yderzone kommer i den gale hals. For mener man, at mennesket mest er "sig selv", når det fokuserer på sit inde, ja - så er det klart, at terapeuten hjælper klienten til at gestalte kropsfornemmelser og følelser (inderzone-gestaltningsprocesser) som forgrund, (et projekt som mange former for kropsterapi har). Hvis en klient derimod overvejende udtrykker sig rationelt, eftertænksomt eller behersket, opfattes det som en fejl, der bør rettes, og klienten guides ind i kropsfornemmelser via såkaldt nærværstræning (nærvær med sine indre fornemmelser). Denne træning kan bestå af forskellige meditationslignende teknikker, f.eks. åndedrætsøvelser, gennemgang af fornemmelser i forskellige dele af kroppen osv. Også stressede klienter får denne behandling. Og det er klart, at enhver, der udelukkende koncentrerer sig om sig selv og sine fornemmelser, får en "fridag" fra verden og dens påvirkninger. Man falder til ro og slipper for at beskæftige sig med andet end sig selv og sine indre fornemmelser. Denne teknik er blevet trendy hos terapeuter af forskellig observans - og altså nu også hos gestaltterapeuter. Og selvfølgelig hjælper det stressede mennesker, mens øvelsen står på. Men når øvelsen er slut, er de lige vidt. Denne praksis er og bliver symptombehandling og ikke 4

5 5 terapi, fordi klienten afledes fra sit forhold til omverden 4. Energien vendes indad, nervesystemet dysses til ro, og undersøgelsen af personens kontakt med omverden afblæses. Nogle gestaltterapeuter mener, at betegnelsen nærværsøvelser "jo bare er et andet ord for gestaltterapeutiske awarenessøvelser" og derfor helt igennem en gestaltterapeutisk metode. Det er nu en sandhed med modifikationer 5. Og helt grotest bliver det, når man i gestaltsammenhænge gør nærværsøvelser til ritualer, der indleder ethvert gestaltterapeutisk møde mellem terapeut og klient/supervisand/gruppe. Den dynamik (førkontakt), der naturligt opstår mellem forskellige mennesker, der mødes, bliver dermed dysset til ro. Gruppen/klienten/ supervisanden passiviseres, idet opmærksomheden overfor ydre fænomener og forskelligheder dæmpes. Nærværsritualerne giver lederstyret ro i gruppen/klienten/supervisanden, men indeholder samtidig budskabet om, at den personlige/sædvanlige måde, disse mennesker møder verden på, ikke er relevant. De skal/bør fordybe sig i deres indre for at kunne få glæde af terapi/ supervision/gruppemøde. Denne rituelle praksis skader selvfølgelig gestaltterapiens rygte, og faktisk gavner den heller ikke klienter/grupper/supervisander, fordi de ikke får hjælp til at blive opmærksom på, hvordan de er og gør i den aktuelle sammenhæng. Derfor er denne praksis 4 Det sidste nye er, at man også indenfor sundhedssektoren arrangerer borgergrupper, der lærer disse teknikker. Argumentet er, at rigtig mange mennesker lider af stress. Så - i stedet for at ændre de elendige og forjagede arbejdsforhold, lærer man folk at undgå at forholde sig til dette. Politisk manipulation! 5 Nærværs-øvelser har lighed med meditative teknikker, idet de skærper personens fornemmelser af indre kropslig og metafysisk art. Gestaltterapeutiske Awarenessøvelser har til formål at skærpe personens opmærksomhed overfor sine sanseoplevelser, : " Hvad hører, mærker, ser du, osv", dvs.øvelser i at registrere den rene sansning af fænomener udenfor såvel som indenfor kroppen.

6 6 naturligvis ikke i tråd med gestaltterapiens paradoksale teori om ændring, der lyder: Når man opdager, hvem (og hvordan) man er, ændres man. Denne insisteren på, at klienten skal mærke og eventuelt udlevere sine følelser og fornemmelser, kan imidlertid gøre direkte skade, hvis den anvendes overfor en klient, der ikke har udviklet evnen til selvbeherskelse, rationel vurdering, eftertanke og indføling med andre (den nye narcissistiske folkekarakter), og som lever et liv dikteret af spontant opståede fornemmelser og følelser. Opmuntring til fokus på indre kropsfornemmelser og følelser kan derfor meget let komme til at forstærke klientens dysfunktionelle selvregulering og understøtte en kronisk uklarhed. Konklusion: Når gestaltterapeuter i den bedste hensigt - uopfordret - fokuserer på indre fornemmelser og følelser, tabes det fænomenologiske og dialogiske aspekt af syne, hvilket betyder, at der ikke arbejdes indenfor den gestaltterapeutiske ramme. Desuden kan denne praksis føre til, at også gestaltterapeuter understøtter den omsiggribende narcissistiske "mig-migcentrering", der gør så megen skade på vores børn, vores kærlighedsforhold og vores samfund. Et andet element, der kan understøtte rygtedannelsen, stammer fra begejstringen over den nyere hjerne- og udviklingspsykologiske forskning, som åbenbart får nogle gestaltterapeuter til at mene, at de ved at påvirke bestemte dele af klientens hjerne på en helt bestemt måde kan reparere en psykisk dysfunktion (i stil med det, adfærds/kognitive terapeuter altid har gjort og gør). Med denne tro bliver målet igen reparation, tilpasning og ændring (nemlig at flytte klienten fra A til B) fremfor befordring af awareness.

7 Det er klart, at den nyeste forskning på nogle punkter udvider vores hidtidige udviklingspsykologiske forståelse, og at den bekræfter os i det, vi som terapeuter altid har "vidst": Mennesket er (i kraft af sin plastiske hjerne) i stand til at udvikle sig hele livet og lærer uafbrudt af de erfaringer, det får gennem kontakt med verden. Men der skal skelnes mellem udviklingspsykologi, neurologi, fysiologi, klinisk psykologi og terapeutisk praksis, også selvom det er meget, meget spændende at se sammenhænge mellem de forskellige fagområder. Det er imidlertid ikke fagligt og etisk forsvarligt at overføre viden direkte fra eet fagområde til et andet - i dette tilfælde fra hjerneforskning til den terapeutiske relation. For een ting er, hvad vi kan observere, registrere, måle, veje og analysere (og det bliver vi bedre og bedre til), en anden ting er, hvordan vi benytter os af denne viden i den terapeutiske kontakt. Kontakt er gestaltterapiens "redskab", og kontakt foregår som en proces i en relation, hvor forskellighed og personlige særpræg spiller en meget stor rolle, og denne proces kan (endnu) ikke sættes på videnskabelig formel. Selvom vi ved en masse om hjerne og udvikling, ved vi endnu ikke, hvordan denne viden skal indgå i den terapeutiske kontakt. Det, vi ved, er imidlertid, at effekten af en terapi hænger sammen med terapeutens faglige træning, erfaring og evne til (talent for) at møde klienten, som han er (dvs. til at tune sig ind på hans oplevelser og kontaktstil) uden at have projekter om reparation eller udvikling - og vi ved, at det er terapeutens dialogiske, fænomenologiske holdning, der tydeliggør (spejler) det, der ER på en sådan måde, at 7

8 klientens egen interesse vækkes. Hermed sker ændringen ofte uafvendeligt. Selvfølgelig aktiverer vi bestemte steder i hjernen i enhver kontakt. Hvad ellers? Men vi ved også, at vejen fra påvirkning til hjerneaktivitet til handling til bevidsthed og omvendt er meget mere kompliceret, end vi i øjeblikket ved. Respekterer vi ikke det, risikerer vi at simplificere menneskets bevidsthedsliv. Selvfølgelig skal vi sætte os ind i ny forskning, der berører vores eget område, men hvis det fører til, at vi bliver reparatører og ikke terapeuter, har vi misforstået vores opgave. Nøjagtig som vi ikke kan hjælpe klienten med at få et amputeret ben til at gro ud igen (selvom vi kan se skaden og påvirke skaden), således kan vi heller ikke få det, der gik i stykker i os eller det, der aldrig blev udviklet, til at blive helt og uskadet. Vi har derimod erfaret, at den terapeutiske kontakt har en helende kvalitet - ikke sådan forstået, at kontakten her-og-nu kan reparere den skade, der skete engang, men således, at et fænomenologiske, indfølende og klinisk tilpasset og præcist svar hjælper klienten til at regulere og hele sit forhold til verden og blive opmærksom på betydningen af sit handicap/krise/uønskede situation osv. Denne opmærksomhed tydeliggør hendes realistiske muligheder og begrænsninger og styrker oplevelse af væren og værdighed. Det kan ikke udelukkes, at denne oplevelse forplanter sig til forskellige dele af nervesystemet og med tiden gør en eventuel tidlig skade mindre handicappende. Det er i hvert fald, hvad vi gang på gang oplever, når terapien lykkes. Men det kan kun lykkes, når terapeuten er nærværende og nysgerrigt og respektfuldt til stede i kontakten og trodser alle fristelser til forlade det fænomenologiske, dialogiske niveau. 8

9 9 Jeg tror, at en del af de misforståelser, som jeg har nævnt opstår som afsmitning dels fra terapiformer, der enten har reparation, ændring eller følelsesforløsning som sit mål og dels som en følge af den samfundsmæssige fokus på effektivitet, "omstillingsparathed" og problemløsning. Jeg tror også, at en del misforståelser opstår under den gestaltterapeutiske uddannelse. Her stilles der naturligvis krav til den gestaltstuderende om at afprøve sig selv "i alle hjørner". I denne proces hænder det, at trænere udsætter de studerende for en del provokationer, der skal fremme deres indsigt og psykiske robusthed. Det er naturligvis ok., men det er vigtigt, at træneren understreger, at det, den studerende udsættes for under sin træning, ikke altid kan anvendes i arbejdet med "rigtige" klienter. Gestalttrænere skal selvfølgelig hjælpe de studerende til at lære sig selv at kende, til at forstå deres teori og dens grænser. De skal også kræve, at den kommende terapeut forbliver autentisk i det terapeutiske møde og forbliver på det fænomenologiske og dialogiske plan uden at have projekter om ændring af klienten oppe i ærmet. Jeg ved af erfaring, at det er rigtig svært at lære, og jeg ved også, hvor svært det er at undervise i det, så den studerende får det lært. Ikke desto mindre er det vigtig, at gestalttræneren underlægger sig denne etiske og praktiske fordring. Hvis ikke - risikerer vi, at det, A.H. antyder i sin anmeldelse, har noget på sig. Hanne Hostrup, Bagsværd, januar 2015

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Spændende foredrag for krop og Sjæl

Spændende foredrag for krop og Sjæl Spændende foredrag for krop og Sjæl Fire Spændende foredrag: 1. Kvinder - fit, femine og fantastiske. Handler om den nyeste viden i forhold til træning og kost med fokus på at bevare et godt og aktivt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR "Der er en helt særlig årsag til at nogle mennesker lever bedre end andre. Det gode liv kræver nemlig god tænkning, god tænkning kræver en god filosofi - og god livsfilosofi får vi adgang til ved at lære

Læs mere

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mindfulness skab resultater i balance

Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb?

Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb? Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb? - Erfaringer fra opsøgende psykoseteam og akut døgnafsnit Ved, Peter Brandt, Fysioterapeut psykiatrien i Middelfart Minifagfestival

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere