Bilag 5: Behandling af høringssvar

Transkript

1 Bilag 5: Behandling af høringssvar I forbindelse med forudgående offentlig høring af byomdannelse ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj. Side 1 af 10 I dette notat er indholdet af de indkomne høringssvar beskrevet. Bygherre og Teknik og Miljø har efterfølgende kommenteret dem. Synspunkterne er gennemgået emnevis. Høringssvar Bilag 4a, s. 1-2: Åbyhøj Fællesråd Bilag 4b, s. 3-14: Aktiv Åby Høringssvar samt vedhæftede bilag: - Folder Aktiv Åby, oktober Tal fra Lokale- og Anlægsfonden vedr. aktivitetstilbud i Åbyhøj, Skrivelse til rådmanden med vedlagt inspirationsmateriale, maj 2015 Bilag 4c, s. 15: Stensdal Group A/S på vegne af Søren Stensdal Bilag 4d, s. 16: Aarhus Kommune, Børn og Unge Bilag 4e, s. 17: Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice Høringssvarene omhandler: 1. Udvikling af Åbyhøj og det nye brokvarter 2. Byliv og overordnede sammenhænge 3. Fortætning og projektet overordnet 4. Ændring af plangrundlag og bebyggelsesprocent 5. Bebyggelsens højde 6. Udvidelse af lokalplanområdet 7. Idrætsfaciliteter 8. Skole- og dagtilbud 9. Mulige støjgener 10. Regnvandshåndtering TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte ankar@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Karen Andersen 1. Udvikling af Åbyhøj og det nye brokvarter Nogle af de indkomne bemærkninger handler om den overordnede udvikling af det nye brokvarter og samspillet med Åbyhøj. Dette er ikke forhold, der nødvendigvis kan løses i det aktuelle projekt, men er emner, der knytter sig til udviklingsplanen for det nye brokvarter. Disse bemærkninger er især i bilag 4b, der foruden høringssvar - indeholder tre vedlagte bilag fremsendt ved tidligere lejligheder, herunder et dokument stilet til rådmanden den 25. maj 2015.

2 Bilag 4b med vedlagte dokumenter opsummerer et ønske om, at det nye brokvarter skal spille sammen med det eksisterende Åbyhøj, så der opnås en sammenhængende bydel med et eget DNA, der tager udgangspunkt i temaerne aktiviteter, sammenhæng og mangfoldighed. Kort sammenfattet ønskes det, at Åbyhøj bliver en aktiv bydel med gode sportsfaciliteter, med sammenhæng på kryds og tværs og med stor mangfoldighed, både socialt, aldersmæssigt og etnisk. Side 2 af 10 Emnet ligger til dels uden for det aktuelle lokalplanarbejde. Men ikke mere end at det konkrete projekt er udviklet ud fra principperne i udviklingsplanen, der netop søger at understøtte Åbyhøjs eksisterende kvaliteter, og samtidig sikre udvikling af området til et mere fortættet og levende bymiljø. Udviklingen i projektområdet er på sin vis afslutningen af en samlet omdannelse til blandet byområde mellem Lokesvej og Søren Frichs Vej, og området er derfor også set i sammenhæng med den proces, der pågår ved Fragtmandscentralens etape 1 og 2. For at opnå sammenhæng med omgivelserne vil der i den kommende lokalplan blive sikret offentlige forbindelser igennem området, der kobler stedet til den omgivende by. I det samlede område mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej etableres endvidere servicefunktioner i form af idrætsfaciliteter, dagtilbud og indkøbsmuligheder, og for at understøtte mangfoldigheden i området er der indtænkt en andel af almene boliger i lokalplanområdet. Se også 2. Byliv og overordnede sammenhænge for yderligere uddybning. 2. Byliv og overordnede sammenhænge (bilag 4b) I bilag 4b beskrives hvordan bidragsyder er optaget af, hvordan der kommer byliv i det nye byomdannelsesområde. Det ønskes i den forbindelse, at den nye bydel bliver en integreret del af Åbyhøj, og at den nye bydel kan være medvirkende til at videreudvikle det liv, der allerede eksisterer i Åbyhøj. I bilag 4b gives også udtryk for, at de overordnede sammenhænge er en af grundstenene for, at der kommer byliv. Det ønskes belyst hvordan der arbejdes med de overordnede sammenhænge, og her tænkes både på nord-syd og øst-vest gående forbindelser. Der ønskes fokus på bløde trafikanter. I bilag 4b foreslås det videre, at vejprofilet for Søren Frichs Vej gøres smallere og mere grønt. Det udtrykkes, at dette kan sikre en tryggere overgang - især for skolebørn. Det ønskes, at dette sker allerede nu, inden byomdannelse på den sydlige side af Søren Frichs

3 Vej står færdig. I forlængelse af dette nævnes flere konkrete muligheder for udvikling af forbindelser i Åbyhøj. Side 3 af 10 Med den igangværende planlægning er det hensigten at skabe rammerne for et godt og velfungerende byliv i området. Dette er ikke noget denne lokalplan kan løse i sig selv, men er et emne, der skal ses i en større sammenhæng, og som i høj grad varetages af Udviklingsplanen for det nye brokvarter. Teknik og Miljø er enig i, at byliv og overordnede sammenhænge er vigtige brikker i udviklingen af den gode by, og derfor arbejdes der også for at sikre dette i de enkelte projekter. Projektområdet hænger fysisk sammen med den øvrige byudvikling mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej, og her etableres flere forbindelser, der knytter området til den omgivende by, bl.a. en cykel- og gangsti, der kobler sig på arealerne ved Fragtmandscentralens etape 1 og 2 og videre ind mod Godsbanen/Aarhus C. I det samlede område mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej planlægges det også at etablere byrum i form af torve, bygader, boliggader og gårdrum samt et stort fælles grønt anlæg, der alle vil være med til at skabe gode rammer for at bylivet kan udfolde sig. Hvad angår Søren Frichs Vej, så er denne ikke knyttet direkte til projektområdet, hvorfor emnet ikke er relevant i forhold til det aktuelle projekt. Som det fremgår af udviklingsplanen er det dog hensigten, at Søren Frichs Vej skal omdannes til en grøn bygade. Den skal fortsat være en vej med store trafikmængder, men der skal også skabes plads til byliv og gode muligheder for ophold. Vejen skal i den forbindelse indrettes med cykelstier og fortove, der giver borgerne trygge forhold - og mulighed for at krydse vejen efter behov. I den forbindelse arbejder Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling på at udvikle et samlet profil for omlægning af vejen, der vil sikre et sammenhængende og trafiksikkert vejforløb. Aarhus Kommune er generelt meget optaget af at etablere sikre skoleveje. Det vurderes derfor også at der bør etableres en sikker krydsning af Åbyvej en helle, der placeres der, hvor den kommende cykel-/gangsti krydser vejen ved den nordlige del af projektområdet. Krydsningshellen indgår dog ikke i projektområdet, og skal dermed sikres på anden vis. 3. Fortætning og projektet overordnet (bilag 4a, 4b, 4c og 4e) Flere ser gode muligheder i fortætning (bilag 4b, 4c og 4e). Andre er knap så begejstrede for tanken om en tættere by (bilag 4a). I bilag 4a beskrives det, at fortætning øger risikoen for ghettoisering med deraf afledte negative konsekvenser for Aarhus. Det foreslås i

4 stedet, at området Åbyvej 77/Lokesvej 5 udlægges til rekreativt område. Det udtrykkes videre, at en mere rimelig fortætningsgrad med mulighed for rekreative aktiviteter, vil være til gavn for lokalområdet og for Aarhus Kommune som helhed. Bilag 4b støtter op omkring byudvikling i Åbyhøj som helhed, herunder at byområdet anvendes til let erhverv og boliger samt almene boliger. Der appelleres dog til, at Aarhus Kommune afventer byrådsbeslutning om udviklingsplanen, og først herefter arbejder videre med lokalplanlægning. Bilag 4c angiver indirekte en positiv holdning til udvikling af området, idet der gives udtryk for at det vil være en god idé, at inddrage arealer på modsatte side af Lokesvej i samme byomdannelsesgrundlag. Bilag 4e ser positivt på udviklingen af byen med omdannelse af kvarterer til blandet byområde. Side 4 af 10 Dette emne relaterer sig også til den overordnede udvikling i Åbyhøj. Byomdannelse og fortætning er i den forbindelse emner, der indgår i henholdsvis Kommuneplan 2013 og Planstrategi Mange vælger Aarhus til, og byen må udvikle sig, så den kan varetage en stor befolkningstilvækst og fortsat være en god by for alle. En mere koncentreret byvækst kan i den forbindelse give mange fordele. Den kompakte by gør afstandene kortere, giver bedre mulighed for at vælge f.eks. cyklen og sikrer grundlaget for et stadigt mere levende bymiljø. I Planstrategien er det beskrevet, at fortætningsindsatserne hovedsageligt skal ske i de centrale dele af Aarhus, og i Kommuneplan 2013 er arealerne omkring Søren Frichs Vej fra godsbanen og ud til Åby Skole netop udpeget til tæt byomdannelse. Fortætningen sker under præmisser der sikrer, at byen samtidig udvikles til at være mere grøn og med gode stiforbindelser, der knytter den tætte by sammen og skaber attraktive sammenhænge for cyklister og fodgængere. Der er således stort fokus på at sikre de rekreative muligheder i byudviklingen. Den samlede planlægning og udvikling af Åbyhøj vil tage tid, og derfor har man prioriteret udarbejdelsen af en udviklingsplan for det nye brokvarter. Udviklingsplanen angiver principperne for bydelens udvikling, og både de igangværende og allerede vedtagne lokalplaner i området er udviklet efter disse principper. En løbende politisk behandling af både udviklingsplan og lokalplaner har samtidig sikret overensstemmelse i forhold til de politiske forventninger til områdets udvikling. Teknik og Miljø er derfor af den opfattelse, at lokalplanlægningen ikke behøver at afvente byrådsbeslutning omkring udviklingsplanen.

5 4. Ændring af plangrundlag og bebyggelsesprocent (bilag 4a, 4b og 4e) Det anføres i bilag 4a, at det forekommer underligt, at et plangrundlag kan ændres, og at dette kan synes som meget kortsigtet planlægning. Derudover udtrykkes det, at det ikke er acceptabelt for lokalområdet, at der bygges op til 21 meter højt, og at bebyggelsesprocenten ændres til 185%. Der appelleres til, at Aarhus Kommune tager forslaget om ændring af plangrundlaget af bordet. I bilag 4a udtrykkes der endvidere ærgrelse over, at borgerne i Aarhus gentagne gange skal gøre indsigelser mod forsøg på plangrundlags-ændringer. Det udtrykkes videre, at de langsigtede linjer, som et stort flertal i byrådet selv har vedtaget, ikke bør forsøgt ændret af forvaltningen. I bilag 4b foreslås det at hæve bebyggelsesprocenten for området yderligere end de foreslåede 182% (185%, red.). Dette for at sikre muligheden for at etablere sportsfaciliteter i stueetagen i form af en multihal. I bilag 4e udtrykkes det, at der bør indtænkes arealer til idrætsfaciliteter, boldbaner og andre fritidstilbud i ændringerne af plangrundlaget for området. Side 5 af 10 Projektområdet er en mindre del af et større erhvervsområde ER, hvor størstedelen af virksomhederne enten er under afvikling eller udflyttet fra området. Som beskrevet under 3. Fortætning og projektet overordnet, er det hensigten, at området langs Søren Frichs Vej vil blive omdannet til et nyt brokvarter, og det er især de eksisterende udtjente erhvervsområder, der vil blive omdannet til nye blandede byområder. Omdannelsen understøttes af Kommuneplan 2013, hvor området er udlagt til omdannelsesområde, hvorfor ændring af plangrundlaget fastholdes. Hvad angår en ny bebyggelsesprocent for lokalplanområdet er dette en vurdering i forhold til det konkrete projekt, der også skal ses i lyset af, at omdannelse til brokvarter med karrébebyggelse indebærer en højere bebyggelsesprocent end det eksisterende erhvervsområde. Samtidig er det vægtet højt, at projektet har en arkitektur og disponering, der lever op til udviklingsplanen, ligesom der er set på områdets sammenhæng med omgivelserne. I dette tilfælde er der udviklet en boligbebyggelse, der lever op til brokvarterets kvaliteter og tankerne om fortætning, og det vurderes i den forbindelse, at både bebyggelsesprocent og bebyggelsens højde stemmer overens med de politiske ønsker for området. Det samlede nye byområde mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej skaber rammerne for et velfungerende boligområde. Det bliver et delområde i brokvarteret, der er sit eget og samtidig koblet til den omgivende by. Her er mulighed for indkøb, ophold i grønne omgivelser

6 og ikke mindst en blandet boligmasse, der kan være med til at sikre mangfoldighed i området. Side 6 af 10 Vedrørende muligheden for at indpasse idrætsfaciliteter i projektområdet, se 7. Idrætsfaciliteter. 5. Bebyggelsens højde (bilag 4a og 4b) I bilag 4a anføres det, at massiv bebyggelse ud mod Åbyvej vil spolere kvarterets visuelle identitet, og der gives udtryk for, at der ikke bør opføres mere end 4 etager i Åbyhøj. Der gives endvidere udtryk for, at høj bebyggelse vil genere kolonihaverne. I bilag 4b foreslås det, at bebyggelsen bliver lavere mod Åbyvej og højere ind mod den eksisterende bebyggelse mod øst. På den måde vil der dannes en blidere overgang til nabo-området mod vest (stadion). Kommentar fra bygherre: Bygherre er, foruden dette projekt, involveret i udvikling af Fragtmandscentralens etape 1, og beskriver, at lignende bemærkninger om bebyggelsens højde er indkommet i forbindelse med høring af Fragtmandscentralens etape 1 og 2. I disse sager blev borgerne delvist imødekommet, idet et større højhus på 15 etager blev nedskaleret til 8 etager. Det blev dog også fastholdt, at der kunne etableres bebyggelser som i brokvartererne i øvrigt, og bygherre har i dette projekt forsøgt at tilpasse projektet til Aarhus Kommunes ønsker for det nye brokvarter. Bygherre har således udviklet et projekt, der er 6 etager mod hjørnet af Åbyvej/Søren Frichs Vej, for at tilpasse ny bebyggelse i projektområdet til Kollegiekontorets byggeri, der opføres lige nord for og også er i 6 etager. Derefter nedtrappes bebyggelsen til 4 etager for at give mest muligt sollys til fællesområdet. Den lille åbne karrébebyggelse mod Lokesvej er tilpasset den kommende bebyggelse øst for projektområdet, og slutter derfor i 4 etager mod Lokesvej af hensyn til kolonihaverne. Den del af Søren Frichs Vej, der ligger langs den gamle Fragtmandscentral er i dag præget af erhvervsejendomme i primært 1-2 etager. I henhold til Udviklingsplanen er det hensigten, at Søren Frichs Vej skal omdannes til en grøn bygade i stil med Frederiks Allé eller Tordenskjoldsgade, hvor karrébebyggelsen ligger ud til fortovet og danner en klar afgrænsning af gaderummet. Bebyggelserne i det kommende brokvarter og langs Søren Frichs Vej tænkes i 4-6 etager, som man ser det i de eksisterende brokvarterer. Søren Frichs Vej er en bred vej, og det er Teknik og Miljøs vurdering, at dette miljø netop kan bære karrébebyggelser på 6 etager. Vejtræer vil bidrage med en lavere skala, der sikrer en mere intim zone langs fortov og cykelsti. At der

7 bygges højt mod Søren Frichs Vej vil også medvirke til at mindske støjgener fra vejen for de bagvedliggende bebyggelser. Side 7 af 10 Når man bygger højt langs Søren Frichs Vej giver det samtidig mening, rent arkitektonisk, at trække den høje bebyggelse rundt om hjørnet langs den første del af Åbyvej, og herefter nedtrappe bebyggelsens højde. Den store flade, der udgør stadion, kan i den sammenhæng også godt bære modspil fra en højere bebyggelse. Den overordnede plan for området er i øvrigt, at ny bebyggelse skal være højest mod Søren Frichs Vej og lavest mod Lokesvej og kolonihaveområdet, sådan at ny bebyggelse tilpasser sig den lavere kontekst mod syd. Den kommende lokalplan vil være i overensstemmelse med dette. 6. Udvidelse af lokalplanområdet (bilag 4c) I bilag 4c gives der udtryk for, at det kan give god mening at samle området på tværs af Lokesvej og således udvikle ejendommene mod boldbanen samtidig med området ved Lokesvej 5/Åbyvej 77. Det udtrykkes videre, at man ved at samle de ejendomme, der er placeret mod boldbanen, vil kunne planlægge og opføre tæt og højt boligbyggeri i behørig afstand til det bagvedliggende kolonihaveområde. Der anmodes således om, at ejendommen Lokesvej 4 medtages i plangrundlaget ifm. byomdannelse af Åbyvej 77/Lokesvej 5. Kommentar fra bygherre: Bygherre udtrykker, at dette ønske kommer lidt sent i processen, og giver endvidere udtryk for, at den pågældende ejendom vil være bedre stillet ved at udarbejde et projekt sammen med de øvrige erhverv syd for Lokesvej. Dette vil også give mening, da man på denne side skal forholde sig til nogle andre omgivelser, herunder kolonihaverne. Teknik og Miljø sætter pris på tilkendegivelsen om, at bidragsyder gerne vil indgå i en udvikling af området. Som det er nu, foreligger der flere tilkendegivelser fra ejendomme langs sydsiden af Lokesvej, der ønsker at indgå i en omdannelse af området. I forhold til dette emne, er det Teknik og Miljøs vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt blot at lade én ejendom langs sydsiden af Lokesvej indgå i det aktuelle projektområde. Derimod bør byudvikling langs sydsiden af Lokesvej ske på en måde, hvor ejendommene udvikles efter en samlet plan, der samtidig sikrer, at ny bebyggelse langs sydsiden tilpasses konteksten, herunder kolonihaveområdet. Det er i den forbindelse Teknik og Miljøs vurdering, at udvikling langs nordsiden af Lokesvej kan foretages selvstændigt, uden at dette behøver at gå ud over muligheden for fremadrettet at sikre de bymæssige sammenhænge i området.

8 7. Idrætsfaciliteter (bilag 4b og 4e) I bilag 4b anføres det, at endnu en grundsten for byliv er sport. Det beskrives, at mange beboere i Åbyhøj samles omkring sport både børn, unge og voksne, og at sporten er det sted, hvor mangfoldigheden spirer og folk mødes, bl.a. på tværs af etniske baggrunde. I bilag 4b beskrives endvidere, at Åbyhøj er underprioriteret hvad angår sportslige faciliteter. Der henvises til tal fra Lokale- og anlægsfonden, og der gives udtryk for, at hvis Åbyhøj med hensyn til storhaller - skal være på niveau med det øvrige Aarhus, så skal der indarbejdes 2 ekstra haller i den nye bydel, samt 3-4 boldbaner og 7 øvrige sportsfaciliteter. Det beskrives endvidere, at flere unge i dag må pendle til andre bydele for at dyrke sport, og at etablerede sportsgrene i Åbyhøj må begrænse aktiviteterne på grund af manglende kapacitet. I bilag 4b ønskes det, at sport- og kulturfaciliteter indskrives i kommuneplanen med et minimumskrav svarende til de ovennævnte tal. I bilag 4b nævnes det endvidere, at der bør foretages en analyse af muligheden for yderligere sportsfaciliteter i Åbyhøj som helhed. Det anføres, at bidragsyder gerne indgår i en dialog med Aarhus Kommune og øvrige interessenter om dette. I bilag 4e gøres der opmærksom på, at når der sker en udvikling i byområder med fortætning og en betydelig forøgelse af boliger, så bliver der tilsvarende behov for yderligere fritidstilbud såsom idrætsfaciliteter, boldbaner mv. Det angives, at der i det konkrete projekt er et særligt behov, da faciliteterne i nærområdet allerede er pressede. Side 8 af 10 Kommentar fra bygherre: Bygherre ser projektet Åbyvej 77 / Lokesvej 5 som en naturlig del af Fragtmandscentralens etape 1 og 2, og giver udtryk for, at projektområdet har et forholdsvis lille grundareal, der gør det uegnet til placering af forening- og idrætsfaciliteter. Dette er der i stedet fokus på ved Fragtmandscentralens etape 1 og 2, hvor der i etape 1 etableres et stort fællesareal omkring et regnvandsbassin med mulighed for ophold, boldspil og træning på udendørs motionsredskaber. Her kommer også et aktivitetsområde, der kan benyttes af områdets beboere og resten af Åbyhøj, idet der opstilles basketkurve og bordtennisborde. I etape 2 planlægges der for et basketbur på taget af Torvehuset, ligesom der kan indrettes eksempelvis squash i Torvehuset. Derudover kommer gader til leg og cykling. Gennem områdets fællesareal vil der være et stiforløb, der binder lokalplanområdet sammen med etape 1 og 2, og fra etape 1 er der mulighed for løbeforbindelse til arealerne ved åen.

9 Det er korrekt, at Åbyhøj som bydel har færre idrætsfaciliteter end gennemsnittet i Aarhus Kommune. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at idrætsfaciliteter ikke umiddelbart kan indpasses i nærværende lokalplanområde, da området er lille og finder bedre anvendelse til boligformål. Aarhus Kommune er dog meget opmærksom på at udvikling af bydelen medfører et øget behov for idrætsfaciliteter, og der pågår således et samarbejde internt i kommunen om at finde egnede områder til dette. Side 9 af Skole- og dagtilbud (bilag 4b og 4d) I bilag 4b ønskes det, at der findes svar på kapacitetsudfordringer omkring skole- og dagtilbud. Det ønskes endvidere, at skolernes bygninger i højere grad kan være samlingspunkt for bydelen, og at børne- og ungemiljøet kan udspille sig i tidssvarende og moderne rammer, der tilgodeser læring og udvikling i et trygt nærmiljø. I bilag 4d gøres opmærksom på, at den pågældende byomdannelse, sammen med øvrige boligprojekter i området, bidrager til et stigende pres på skole- og dagtilbudskapaciteten i området. I bilag 4d gøres også opmærksom på, at de begrænsede udvidelsesmuligheder på Åby Skoles matrikel kan betyde, at skolen må udvides på naboarealet for fremadrettet at sikre en tilstrækkelig skolekapacitet. Aarhus Kommune er opmærksom på kapaciteten omkring skole- og dagtilbud. Det vurderes ikke, at denne lokalplan medfører behov for udvidelse af Åby Skole, men som beskrevet i bilag 4d forventes der på sigt at være behov for udvidelse. Efterhånden som brokvarteret vokser, vil Børn og Unge følge udviklingen i elevtallet på Åby Skole, så der kan iværksættes initiativer tidsnok til, at området også i fremtiden har tilstrækkeligt med skolekapacitet. Hvad angår daginstitutioner har Børn og Unge en arealreservation til en daginstitution på arealet syd for Lokesvej, hvor der i dag er NorthSide Festival. For at løfte behovet for daginstitutioner i området i øvrigt, er der derudover indtænkt en daginstitution i lokalplanen for Fragtmandscentralens etape 2 (lokalplan 1032). Nærværende lokalplan udløser således ikke yderligere behov for etablering af daginstitutioner, da dette område ses i tilknytning til Fragtmandscentralens etape 1 og 2. Men ligesom på skoleområdet, vil Børn og Unge følge udviklingen for brokvarteret, i forhold til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter dagtilbudspladser i området.

10 9. Mulige støjgener (bilag 4e) Bilag 4e angiver, at der er forhold i området, som en kommende bygherre eller investor bør være opmærksom på. Det drejer sig om, at der fra de nærtliggende boldbaner kan forekomme en del støj fra spillere og eventuelle tilskuere. I forhold til støjgener gøres der også opmærksom på, at friarealerne og boldbanerne ved Lokesvej mod åen p.t. anvendes som eventplads, bl.a. til NorthSide Festival. Side 10 af 10 Teknik og Miljø har gjort bygherre opmærksom på, at der kan være støjgener forbundet med en beliggenhed nær Åbyhøj Stadion. NorthSide Festival forventes indenfor få år at finde en anden lokalitet, og medfører i øvrigt støjgener, der kun forekommer for en kort periode én gang om året. Åbyhøj Stadion bidrager med nogen støj, primært ved stævner og lignende, men ikke mere end at det er vurderet acceptabelt i den tætte bymæssige sammenhæng. I henhold til CME er der i dag boliger 15 meter fra Åbyhøj Stadion, hvilket betyder, at det ikke er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive etableret kunstgræsplæne med tilhørende belysning af arealerne. Der har heller ikke tidligere været klaget over aktiviteter på arealerne. Hvis der i forbindelse med det nye byggeri skulle komme klager, foretages der en vurdering af, hvorvidt der er tale om væsentlig gene. Det forventes i øvrigt, at ny bebyggelse i 4-6 etager langs Åbyvej og Lokesvej vil bidrage til at mindske støjgener fra stadion i de grønne områder indenfor projektområdet samt Fragtmandscentralens etape Regnvandshåndtering (bilag 4b) I bilag 4b gøres opmærksom på, at bidragsyder er i dialog med Aarhus Vand, Åby Skole samt Aarhus kommune (CME) angående lokal afledning af regnvand i Åbyhøj. Det angives i den forbindelse, at bidragsyder ønsker at bidrage med forslag og idéer til det kommende arbejde om separation af regnvand og spildevand i Åbyhøj. Klimatilpasning i Åbyhøj er et emne Aarhus Kommune er opmærksom på, herunder også inddragelse af relevante medspillere og interessenter. Som det beskrives i udviklingsplanen ligger den nye bydel lavt i forhold til de omkringliggende byområder, og der er derfor behov for fokus på håndtering af regnvand. I det kommende lokalplanarbejde vil det blive sikret, at regnvandshåndtering indtænkes som en del af projektet.