BILAG 6 Forslag til besvarelse af høringssvar indkommet under den forudgående offentlige høring om ændring af kommuneplanen Høringssvar

Transkript

1 Forslag til besvarelse af høringssvar indkommet under den forudgående offentlige høring om ændring af kommuneplanen Lokalplan 1032 for et blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej i Åbyhøj I notatet er hovedindholdet af indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger listet op. Planafdelingen har efterfølgende kommenteret dem. Synspunkterne er gennemgået summarisk og emnevis. Høringssvar Oversigt over indsigerne: Bilag 5A: Åbyhøj Fællesråd v/formand Poul B. Schou. Foruden egne bemærkninger støtter fællesrådet i hovedtræk op om høringssvaret fra Aktiv Åby (Bilag 5B). Bilag 5B: Aktiv Åby v/bestyrelsesformand Kasper Møller Høringssvarene omhandler: 1. Den nye bydels samspil til Åbyhøj og Aarhus C 2. Omdannelse til et nyt kvarter med byliv 3. Overordnede sammenhænge og forbindelser 4. Sportsfaciliteter 5. Skole- og dagtilbud 6. Trafikale forhold 7. Busforbindelsen 8. Mangfoldighed i beboersammensætning og byggeriets omfang 9. Bygningshøjden 10. Betegnelsen Åbyen Generel besvarelse fra Teknik og Miljø Mange af bemærkningerne omhandler emner, der ikke kun relaterer sig til dette lokalplanområde, men derimod til hele det nye brokvarter, der strækker sig fra Godsbanen i øst til Åby Skole i vest. Disse bemærkninger fremgår især af bilag 5B, der foruden høringssvaret indeholder tre vedlagte bilag fremsendt ved tidligere lejligheder. Disse emner kan ikke løses direkte i denne lokalplan, men skal ses i en større sammenhæng, herunder i forbindelse med udviklingsplanen for det nye brokvarter. Derfor henvises der flere steder i dette notat til udviklingsplanen for brokvarteret. Udviklingsplanen sætter den overordnede ramme for omdannelsen til et nyt brokvarter og indeholder principper for udviklingen. Udviklingsplanen vil indgå i dialogen med udviklerne i området, og på baggrund af den vil der blive udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplaner. Indsigerne er interessenter i det nye brokvarter. På baggrund af dette samt deres høringssvar i denne sag har de været inddraget i processen vedrørende udviklingsplanen for det nye brokvarter. De er kommet med input til kvarteret og udviklingsplanen. 1. Den nye bydels samspil til Åbyhøj og Aarhus C (Bilag 5A og 5B) Indsigerne er i tvivl om, hvorvidt den nye bydel er tiltænkt som en del af Åbyhøj, Aarhus C eller en selvstændig bydel. De ønsker, at den nye bydel bliver en integreret del af Åbyhøjs lokalsamfund og byliv og være med til at videreudvikle disse. Åbyhøjs fremtidige DNA skal have udgangspunkt i den aktive bydel med sammenhæng på kryds og tværs og med stor mangfoldighed.

2 Ad 1) Besvarelse fra Teknik og Miljø Dette emne ligger uden for lokalplanarbejdet og kan dermed ikke håndteres i den aktuelle lokalplan, men skal ses i en større sammenhæng. Lokalplanen indeholder dog stiforbindelser, så der skabes sammenhæng mellem dette område og den omkringliggende by. I udviklingsplanen for det nye brokvarter er visionen, at brokvarteret skal være en selvstændig bydel, samtidig med at bydelen er en integreret del af resten af nærområdet og Aarhus. For at kvarteret kan være en selvstændig bydel, skal den rumme de servicefunktioner, der normalt er behov for at have i nærheden af boligen, som dagligvarebutikker, institutioner, kulturtilbud mv. Den del af kvarteret, der ligger inden for Ringgaden vil have et tættere tilhørsforhold til Aarhus C, blandt andet på grund af den kulturelle forbindelse mellem Godsbanen og kulturinstitutioner, som Aros og Musikhuset. Den del af kvarteret, der ligger uden for Ringgaden vil have et tættere tilhørsforhold til Åby/Åbyhøj, blandet andet på grund af nærheden til institutionelle funktioner, som skolen og stadion. Denne integration med de omkringliggende områder er kun muligt gennem samskabelse. Derfor har der i arbejdet med udviklingsplanen været en bred dialog med interessenter i området dels internt i Teknik og Miljø og imellem magistratsafdelinger, samt dels med bl.a. Åbyhøj Fællesråd, Aktiv Åby, kirkemenigheder, interessenter i området ved Godsbanen samt de aktive bygherrer. Teknik og Miljø vil fortsætte samarbejdet med henblik på at realisere planen. Det er blandt andet vigtigt af hensyn til sikre fællesarealer/- funktioner i området som f.eks. sports- og fritidsanlæg. Med hensyn til sammenhæng på kryds og tværs og mangfoldighed henvises til besvarelse under henholdsvis punkt 3 og Omdannelse til et nyt kvarter med byliv (Bilag 5B) Indsigerne er positive over for omdannelsen, støtter op omkring byudviklingen som helhed og støtter op om, at byområdet udnyttes til både let erhverv og bolig i varierede boligstørrelser og boligtyper. er enige i, at der skal en vis tæthedsgrad til for at bydelen kan få liv, stiller spørgsmål til, hvordan man vil sikre, at bylivet kommer. Indsigerne mener, at de overordnede sammenhænge og sportsfaciliteter er grundstenene for, at der kommer byliv (Se endvidere punkt 3 og 4). Ad 2) Besvarelse fra Teknik og Miljø Teknik og Miljø sætter pris på tilkendegivelsen om, at indsigerne er positive over for omdannelsen af området. Med den igangværende planlægning er det hensigten at skabe rammerne for et godt og velfungerende byliv i området. Dette er ikke noget den aktuelle lokalplan kan løse i sig selv, men er et emne, der skal ses i en større sammenhæng, og som i høj grad er forsøgt varetage af udviklingsplanen for det nye brokvarter. I udviklingsplanen prioriteres byliv først, dernæst byrum og til sidst bygningerne. Teknik og Miljø er enig i, at byliv og overordnede sammenhænge er vigtige brikker i udviklingen af den gode by, og derfor arbejdes der også for at sikre dette i de enkelte projekter. I planlægningen er det dog kun muligt at skabe rammerne for et godt kvarter og det gode byliv, men det kan ikke sikres, at bylivet kommer.

3 Lokalplanen sikrer, at der internt etableres forskellige byrum i form af torve, bygader, boliggader og private gårdrum. Dette giver et varieret forløb af byrum med mulighed for forskellige former for ophold og aktiviteter. Intentionen er at disse forskellige byrum understøtter kontakten mellem beboere og brugere af området og dermed medvirker til at skabe rammerne for, at bylivet kan udfolde sig. 3. Overordnede sammenhænge og forbindelser (Bilag 5B) Indsigerne mener, at der bør være fokus på de overordnede sammenhænge, hvilket den ikke mener, der arbejdes med i tilstrækkeligt grad ud fra høringsmaterialet at dømme også for de bløde trafikanter. Det foreslås, at styrke den nord/syd gående akse igennem Åby park og videre til Brabrandstien ved at etablere bedre overgange ved henholdsvis Søren Frichs Vej og Silkeborgvej. den øst/vest gående akse ved at arbejde med rekreative stier til og fra midtbyen til Åbyhøj som en fortsættelse af stien ved Godsbanen Det bør undersøges, om den kollektive trafik kan bidrage til at styrke de to akser. Ad 3) Besvarelse fra Teknik og Miljø Der er i lokalplanen sikret forbindelser, der har sammenhæng til den øvrige byudvikling mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej og videre til den omkringliggende by også for de bløde trafikanter. Til orientering er Aarhus Kommune generelt meget optaget af at etablere sikre skoleveje, hvorfor dette indgår som et element både i udviklingen af det nye brokvarter og i det konkrete lokalplanområde. De forslåede akser ligger uden for lokalplanens område, hvorfor der ikke kan planlægges for disse forbindelser i denne sag. De to akser indgår i udviklingsplanen for det nye brokvarter, hvor der er set på stiforbindelser i en større overordnet sammenhæng. Med hensyn til den kollektive trafik henvises til besvarelse under punkt Sportsfaciliteter (Bilag 5B) Indsigerne understreger, at Åbyhøj er stærkt underprioriteret, hvad angår sportslige faciliteter. Mange tager i dag til andre bydele for at dyrke for eksempel badminton og håndbold. Samtidig må de etablerede sportsgrene i Åbyhøj begrænse aktiviteterne pga. manglende kapacitet. For at Åbyhøj er på niveau med resten af Aarhus skal der indarbejdes 2 ekstra haller i den nye bydel i Åbyhøj. 3-4 ekstra boldbaner (evt. kunstgræs bane) 7 øvrige sportsfaciliteter (herunder sportslegepladser). Det ønskes, at sports- og kulturfaciliteter indskrevet i kommuneplanrammerne, med et minimumskrav svarende til ovenstående. Der bør i øvrigt ske en mere overordnede analyse af muligheden for yderligere sportsfaciliteter i Åbyhøj som helhed. Det vurderes, at uden sports- og fritidsfaciliteter bliver bydelen langt mindre attraktiv for børnefamilier og unge. Borgere, der bidrager positivt til fællesskabet i Åbyhøj, vil have langt sværere ved at løfte opgaven om at bidrage til et velfungerende lokalsamfund. Det at gå til noget skaber en socialt sammenhængende bydel med liv.

4 Ad 4) Besvarelse fra Teknik og Miljø Teknik og Miljø er bekendt med, at der i Åbyhøj er færre idræts- og fritidsfaciliteter end gennemsnittet i Aarhus Kommune. Det lægger pres på de eksisterende faciliteter et pres, der vil blive større i takt med udbygningen af det nye brokvarter. Derfor vil der være behov for at skabe rum for flere fritidsfaciliteter. Teknik og Miljø er i dialog med Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice om at sikre yderligere sportsfaciliteter i forbindelse med udviklingen af det nye brokvarter. I den aktuelle lokalplan er der ikke plads til haller eller boldbaner, men i planens delområde I muliggøres dog at etablere fritids- og kulturformål, sportsaktiviteter og lignende. Sportsaktiviteter er især tiltænkt placeret i Torvehuset. Her må taget indrettes med en indhegnet boldbane. Desuden har Torvehuset en større husdybde end de øvrige bebyggelser, hvormed det er lettere at indpasse aktiviteter i denne bebyggelse. Stueetagen må ikke indrettes med boliger, men er forbeholdt publikumsorienterede funktioner og aktiviteter som f.eks. squash eller lignende. 5. Skole og dagtilbud (Bilag 5B) Det efterlyses, om der i processen er fokus på kapacitetsudfordringerne omkring skole og dagtilbud. Ad 5) Besvarelse fra Teknik og Miljø Der har i processen været fokus på skole og dagtilbuddet. Teknik og Miljø har været i tæt dialog med Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) angående kapacitetsbehovet på daginstitutions- og skoleområdet både i den aktuelle lokalplansag og i forhold til udviklingsplanen for det nye brokvarter. Det vurderes, at denne lokalplan ikke medfører behov for udvidelse af Åby Skole. MBU har i dag en arealrevision til en daginstitution syd for Lokesvej. Derudover er der vurderet behov for en daginstitution som følge af denne lokalplan. Derfor indgår der krav til en daginstitution i lokalplanen. Åby Skole forventes at få et udbygningsbehov som følge af skoleprognosen og den fremtidige udvikling af brokvarteret. Der vil i fremtiden også blive behov for yderligere daginstitutioner i brokvarteret end dem der allerede er reserveret areal til. MBU vil i de kommende år følge udviklingen i elevtallet på Åby Skole og behovet for daginstitutioner. MBU inddrages i udbygningen af brokvarteret med henblik på at iværksætte initiativer tids nok til, at området også i fremtiden har tilstrækkeligt med kapacitet på skole-og daginstitutionsområdet. 6. Trafikale forhold (Bilag 5A og 5B) Indsigerne (bilag 5A) er bekymrede for trafikproblemerne i området, som de mener vil blive forstærket yderligere af dette store boligbyggeri og byggeriet på Ceresgrunden. Derfor ønsker de at se et udspil til, hvordan disse trafikproblemer takles. Indsigerne (bilag 5B) foreslår, at Søren Frichs Vej bliver en langsom gade og stadig en vigtig trafikåre.

5 Ad 6) Besvarelse fra Teknik og Miljø Det er hensigten, at Søren Frichs Vej skal ombygges til en grøn bygade med arealer til beplantning, parkering og krydsning. Derudover skal vejen fortsat kunne håndtere store trafikmængder som eksempelvis Frederiks Allé eller Tordenskjoldsgade - veje med store trafikmængder, men også med byliv. Omdannelsen af Søren Frichs Vej vil ske i takt med, at områderne langs vejen udvikles, som det er tilfældet med lokalplan 990 (vest for dette lokalplanområde). Søren Frich Vej indgår ikke direkte i lokalplanområdet. Omdannelsen af den del af vejen, der er i umiddelbar tilknytning til dette lokalplanområde, kan dermed ikke sikres i lokalplanen. Omdannelsen er sikret gennem en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. De trafikale forhold for området omkring Ceres Byen kan ikke håndteres i den aktuelle lokalplan, da Ceres Byen ligger uden for dette lokalplanarbejde. Disse trafikale forhold skal håndteres i en anden sammenhæng. Trafikforholdene som følge af denne lokalplan er et af de emner, der er belyst i miljøvurderingen. Det anslås, at trafikken fra lokalplanområdet primært vil afvikles fra et nyt signalreguleret kryds ved Huginsvejs tilslutning til Søren Frichs Vej, samt i mindre omfang til det kommende vigepligtsregulerede kryds i planområdets vestlige ende. Det skyldes, at størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder, der har adgang fra Huginsvej. Ud over den genererede trafik fra selve planområdet forventes en del af den eksisterende trafik fra Lokesvej fortsat at ledes ud til krydset ved Huginsvej. Det signalreguleret kryds etableres med både venstresvingsbane og højresvingsbane til Søren Frichs Vej. Derudover reserveres der areal til en fremtidig situation, hvor krydset ombygges til et 4-benet kryds, og der dermed vil være behov for et kombineret højre- og ligeudspor til at betjene de kommende byomdannelsesområder nord for Søren Frichs Vej. Signalanlægget ved Huginsvej indgår ikke direkte i lokalplanområdet, hvorfor det ikke kan sikres i lokalplanen. Det er i stedet sikret gennem en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Med en gennemførelse af planerne, herunder den ændrede anvendelse fra erhverv til bolig, vil mængden af tung trafik i området reduceres. Samtidig vil en ændring af trafikstrukturen i området reducere antallet af indkørsler fra Søren Frichs Vej fra 2 til 1. Desuden vil etableringen af det nye kryds medvirke til en smidig afvikling af trafikken til og fra området. Da flere overkørsler samles til et mindre antal, og der etableres signalregulering, vurderes det, at trafikafviklingen vil blive bedre, og trafiksikkerheden vil øges i forhold til den mulighed, der ligger i nuværende kommuneplanramme og situationen i dag. Der er ikke vurderet behov for yderligere tiltag i forhold til trafikken i lokalplanområdet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. 7. Busforbindelse (Bilag 5A og 5B) Det foreslås, at der etableres busforbindelser i nord-syd og øst-vest gående retning. Forbindelsen i nord-syd gående retning vurderes nødvendig for at få skabt en naturlig forbindelse til Åbyhøjs centrum.

6 Ad 7) Besvarelse fra Teknik og Miljø Etablering af busforbindelser mv. er et emne, der ligger uden for selve lokalplanarbejdet, hvorfor det ikke kan håndteres i denne lokalplan. Der sker løbende justering af den kollektive trafik på baggrund af politiske prioriteringer og kundegrundlag. En omdannelse af området langs Søren Frichs Vej fra erhverv til blandet byområde (brokvarteret), vil højst sandsynligt ændre behovet for den kollektive trafikbetjening i området. 8. Mangfoldighed i beboersammensætning og byggeriets omfang (Bilag 5A og 5B) Bilag 5A savner beslutning om mangfoldighed i byggeriets udseende, størrelse, boligtyper mv. Bilag 5B ønsker, at Åbyhøj og Åbyen fortsat bliver et mangfoldigt sted at bo, såvel socialt, aldersmæssigt og etnisk. Derfor støtter vi kommunens tanker om at bygge boliger i forskellige størrelser og i forskellige prisklasser. Ad 8) Besvarelse fra Teknik og Miljø Teknik og Miljø sætter pris på tilkendegivelsen om, at indsigerne (bilag 5B) støtter op om bl.a. variationen i boligstørrelserne. Der er sikret en mangfoldighed i byggeriets udseende, størrelser og boligtyper. Lokalplanen udlægger hovedparten af området til etagebebyggelse og i Havebyen må der desuden etableres rækkehuse. I en del af den ene karré skal der etableres boliger i 2 etager med egen indgang fra gaden. Dette er for at skabe variation i bebyggelsen og boligtyper. Mindst 20% af boligbebyggelsens bruttoetageareal skal opføres som familieegnede almene boliger. Desuden skal de to karréer i Karrébyen og bebyggelsen i Havebyen have en gennemsnitlig lejlighedsstørrelse på mindst 80 m 2 og højst 25 % af boligerne må gives en størrelse mindre end 50 m 2. Dette er for at sikre, at der kommer boliger af en vis størrelse i området. Hermed er der sikret variation i boligstørrelser, ejerforhold og lignende, så området kan tiltrække forskelige typer mennesker, så der kan opnås en blandet beboersammensætning i området. Torvehuset og de to karréer i Karrébyen samt bebyggelsen i Havebyen adskiller sig fra hinanden i både funktionssammensætning, bygningsform og facadeudtryk. Torvehuset må opføres i op til 7 etager mod Søren Frichs Vej og i op til 5 etager mod Havebyen. Huset skal være områdets blikfang og den bygning, der træder særligt frem, hvorfor det primært fremstå transparent og primært skal beklædes med f.eks. strækmetal eller perforerede plader. Torvehuset skal i hele stueetagen anvendes til publikumsorienterede funktioner, aktiviteter og mindre erhverv, hvorfor facader i stueplan skal fremstå åbne og primært beklædes med glas. Karrébebyggelsen må mod Søren Frichs Vej opføres i op til 6 etager og et enkelt sted i op til 7 etager. Mod Havebyen må karréerne opføres i 5 etager. De to karréer skal primært opføres i mørke teglsten. De skal fremstå af flere sammenbyggede individuelle huse, hvor der er en forskydning og højdeforskel mellem hver facadedel. Dette er for at skabe oplevelsesrige facade-rækker og byrum. Havebyen består af en brudt karréform i maksimalt 3 og 4 etager, der er med til at sikre en overgang mellem bebyggelsen ved Søren Frichs Vej til kolonihusenes skala. Bebyggelsen skal fremstå som en sammensætning af forskellige primære facadematerieler for at skabe en sammenhæng til kolonihavehusene. Det sekundære facademateriale skal der-

7 imod være en variation af træ og cementplader for at der alligevel skabes en form for sammenhæng mellem Havebyens huse. 9. Bygningshøjden (Bilag 5A) Indsigerne ønsker, at der maksimalt må bygges i 4 etager for at respektere Åbyhøj/Åby s eksisterende udseende. Såfremt det ikke er muligt at overholde de 4 etager, forventes det, at kommunes grænse på maks. 6 etager for områder uden for Ringgaden overholdes. Er det ikke tilfældet forventes en forklaring på denne fravigelse af princippet. Ad 9) Besvarelse fra Teknik og Miljø I Havebyen må bebyggelsen maks. opføres i 4 etager, men hvor en del af bebyggelsen maks. må opføres i 3 etager. I Karrébyen må bebyggelsen to steder mod Søren Frichs Vej opføres i op til 7 etager. Derudover må bebyggelsen maks. opføres i 6 etager, men hvor en del af bebyggelsen kun må opføres i 5 etager. Ifølge Kommuneplan 2013, Planstrategi 2015 og det nye brokvarter er det visionen, at der skal etableres en ny og tættere bydel i dette område i forbindelse med omdannelsen. I det nye brokvarter, er det hensigten, at 4-6 etager skal være fremherskende i området. Dette udelukker ikke, at der udvalgte steder kan bygges højere eller lavere. Disse steder fremgår ikke af udviklingsplanen for det nye brokvarter, da den er en overordet plan for området, hvorfor den ikke indeholder, hvor der konkret kan bygges høje huse. Ifølge kommunes højhuspolitik er bygninger over 6 etager højhuse. Ifølge politikken indgår lokalplanområdet i et område, hvor høje huse ikke som udgangspunkt kan afvises. Der tages stilling fra sag til sag, om der kan placeres høje huse i et område ud fra forskellige parametre, herunder højder. Planområdet er disponeret så den højeste bebyggelse er placeret mod Søren Frichs Vej og trapper ned mod Lokesvej for at tilpasse sig den lavere kolonibebyggelse mod syd. Denne disponering er ikke tilfældig. Det er en videreførsel af omdannelsen mod vest (lokalplan 990), hvor bebyggelsen er i 4-8 etager med 6-7 etager mod Søren Fichs Vej. Det er hensigten, at Søren Frichs Vej skal omdannes til en bygade. Bebyggelsen skal placeres med facaden helt ud til vejen for dermed at medvirke til at afgrænse gaderummet og understøtte Søren Frichs Vej som bygade. For at opnå denne effekt, skal bebyggelsen have en vis højde, da Søren Frichs Vej er en forholdsvis bred vej. Vejens bredde gør, at den kan bære bebyggelse af en vis højde, samt at der er en naturlig afstand til bebyggelsen nord for vejen, hvilket medvirker til at begrænse skyggepåvirkningen på disse bebyggelser. Ud fra ovenstående parametre vurderes det, at der kan etableres byggeri over 6 etager enkelte steder. Det spiller godt sammen med visionen for området samt den omkringliggende bebyggelse (lokalplan 990). 10. Betegnelsen Åbyen (Bilag 5A) Indsigerne er uforstående over for betegnelsen Åbyen om dette område. Ad 10) Besvarelse fra Teknik og Miljø Betegnelsen Åbyen er en arbejdstitel, der har været anvendt i processen. Blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej i Åbyhøj er sagens officielle titel.