DDB / BIM Kort Intro (Det Digitale Byggeri og Building Information Modeling)

Transkript

1 DDB / BIM Kort Intro (Det Digitale Byggeri og Building Information Modeling) Historik og baggrund Konceptet og teorien Nutidig anvendelse af DDB konceptet og BIM teorien / metoden Skitsering med et visualiseringsværktøj eller med et BIM værktøj DDB i 2014 (I privat byggeri må man anvende DDB og BIM, som man har lyst til) Christian Bolding Indlæg 30 minutter

2 Hvad hindrer byggeri i at være en samfundsmæssig succes: Byggeriet har en organisationsform der ikke har udviklet sig særlig meget i århundreder Manglende læring fra andre sektorer, der fungerer bedre end byggeriet Meget lille produktivitetsforbedring - 18 % på 50 år Manglende kvalitetsforbedring % fejlfrekvens (i nutidigt byggeri) Begrænset brug af IKT i forhold til andre brancher (og det er ikke fordi det er en gammel branche) Byggeriet lever med en produktivitetsfaktor på % af det der er planlagt og aftalt, industrien ville dø ved en produktivitetsfaktor på 95 % og derunder Manglende duelighed Manglende erfaringsopsamling Manglende viden generelt modvirker forandringer (og bør branchen meget lidt udviklingsorienteret)

3 Baggrunden for Det Digitale Byggeri (omkring 2000) Regeringsinitiativ lanceret af EBST i 2002: Konkurrenceevnepakken Vækst med vilje Faldende økonomi i byggeriet, siden slutningen af 80 erne, set i sammenhæng med økonomien generelt i samfundet! Kilde: bygst / mbbl

4 Baggrunden for Det Digitale Byggeri (omkring 2000) Ressourceområdeanalyse, Erhvervsministeriet PPU-konsortiet Taskforce-rapport, Erhvervsministeriet By- & Boligministeriet Kilde: bygst / mbbl 1. Slutbrugerne kan ikke gennemskue eller regne med tilbud 2. Produktiviteten er stagneret 3. For mange og for dyre fejl medført af misforståelser, forsinkelser og uigennemskuelighed IT-parathed i byggeriet: Generel høj men mangel på koordinering mellem aktører kræver massiv, koordineret indsats mht. IT- infrastrukturen Produktivitetsforbedringer skal findes i grænseovergange mellem aktører

5 DDB udviklingens historik: CIS-CAD projektet forslag til bekendtgørelse med krav om objektorienteret projektering Regeringens konkurrenceevnepakke Vækst med vilje 2002 (efter overvejelserne i år 2000) Brugerfinansieret udviklingsprojekter 2003/2006 Lovgivning 2006 bekendtgørelse om IKT krav for statsligt byggeri fra efterfølgende revideret i 2007, 2008, 2010 og 2011 Implementering af DDB i perioden (Implementeringshastigheden var meget sløv) Etablering i okt af cuneco - Videncenteret for produktivitet i byggeriet Udviklingsperioden for cuneco var 2011, 2012 og 2013 men er nu forlænget til 2015 Ændring af lov om statsligt byggeri, medio juni 2011 Resulterede i offentliggørelsen af de 2 nye IKT bekendtgørelser, den Kravene i de 2 nye IKT bekendtgørelser trådte i kraft den Anlægssektoren overvejer at indgå i samme ordning som byggeriet (samme krav som byggeri)

6 Økonomiske gevinster ved digitalisering af byggeriet: COWI-rapporten fra 2009 Betydelige gevinster forbundet med fuld, digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav (gennem hele bygningens livscyklus) Op til 17 mia. kr. årligt! Forudsætninger: Eksisterende bygningsmasse digitaliseret Fuld, digitaliseret byggesagsbehandling Brugbare og implementerede standarder Kilde: bygst / mbbl g

7 COWI-rapporten (2/3) De primære gevinster er forbundet med: 1. Effektivisering af vedligeholdelse (ca. 6,9 mia. kr.). 2. Bedre arealudnyttelse (ca. 6,2 mia. kr.). 3. Anvendelse af BIM-modeller i byggeprocessen (ca. 2,7 mia. kr.). Kilde: bygst / mbbl

8 Driftsherrer COWI-rapporten (3/3) - hvem tilfalder gevinsterne? Effektivisering af vedligeholdelse - ca. 7 mia. kr. Digitalisering af byggeproces og sagsbehandling - ca. 4 mia. kr. Bygherrer Driftsherrer Myndigheder Rådgivere Entreprenører Leverandører Forsikringsselskaber Bedre arealudnyttelse - ca. 6 mia. kr. Driftsherrer Kilde: bygst / mbbl

9 Fordele og ulemper??? Nuværende tanker om DDB Holder disse tanker???? (se Skellet mellem den nye metode og den gamle metode!! Succes?? Fiasko!!! Kilde: Flemming Vestergaard

10 Faserne i traditionel projektering kontra DDB krav Vær opmærksom på at de traditionelle faser fortsat bruges ved aftaleindgåelse og ikke er i overensstemmelse med IKT kravene og modelleringsniveauerne Traditionelle faser: Kilde: Eigil Nybo, Kristian Stenild m. fl. Volumenmodel Elementmodel Konstruktionsmodel Planlægningsmodel Myndighedsprojekt Informationsniveauerne i DDB: Kravmodel Rummodel Objektbaseret bygningsmodel i konkurrencer ( Konkurrencemodel ) Beslutningsmodel Bygningsdelmodel Udbudsprojekt Objektbaseret bygningsmodel i projekteringen Sort = Daglig betegnelse Grøn = DDB konceptets betegnelse Rød = IKT bekendtgørelsens kravbetegnelse Forvirret = Ikke uden grund DV Model Objektbaseret bygningsmodel i udførelsen ( Bygningsmodel ) Udførelsesprojekt ( Bygningsmodel ) som udført (AsBuilt) Model

11 Hvad er BIM? Hvorfor er det noget andet end DDB? DDB koncept er en ren dansk opfindelse understøttet af lovkrav / bekendtgørelseskrav Ideen har været at booste udviklingen af det digitale byggeri, ved at stille krav og lovgive DDB har været lovkrav siden 2007 og er en af de mest ændrede lovgivninger i DK ALT tyder på at forsøget på at booste udvikling er mislykkedes indtil 2014, i DK bliver vi hvert år mere bagud i forhold til de udviklingslande indenfor digitalisering, vi gerne vil sammenlignes med BIM metoden er en amerikansk initieret digital udvikling, der er ca år gammel BIM udviklinger sker ved erkendelsen af at det er nødvendigt og at der er mange værdier (penge) i at tilegne sig metoden både for bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører De fleste andre lande gør det modsatte af DK, de fremmer den digitale udvikling ved at fremme de terminologier, metoder og standarder, der spontant og selvgroende udvikles ud fra BIM metoden Man forsøger globalt at styre disse spontane og selvgroende aktiviteter gennem en international organisation der hedder Building Smart DDB er et dansk kravkompleks (et koncept) BIM er en international metode!!

12 Hvornår og hvordan startede BIM? I 1962 udarbejdede NASA de første meget primitive bygningsmodeller ved hjælp af en lyspen og en omvendt oscilloskop I midten af 70 erne skrev Chuck Eastmann (og andre IT profeter) de første artikler om informationsmodellering I 1982 skrev Per Christiansson (Sverige) de første artikler om BIM i norden I 1982 fik Gabor Bajor smuglet Apple Mart II ind i Ungarn og fik udviklet et stykke IIM software dette software blev i 1984 udviklet til verdens første BIM værktøj, senere kaldet ArchiCad Nemetschek (der på det tidspunkt blev kaldt Diehl Graphsoft) udviklede i 1985 Vectorworks, som man i starten kaldte MiniCAD Intergraph udviklede i 1993 MicroStation til et 3D værktøj og dette værktøj blev videreudviklet til den Bentley BIM værktøjskasse vi kender i dag I starten af 0 erne udviklede en gruppe ildsjæle det første og eneste danske BIM værktøj, Bprocessor værktøjet er freeware og kan findes på Autodesk købte Revit i 2004 af Revit Technology Corporation, der havde udviklet Revit helt fra bunden og udgivet 1. version i 2000

13 Hvad er BIM?? Visionen: BIM = BIM metoden, at udvikle et informationssystem, der er fælles for alle i byggeriets levetid, i samme model af byggeriet, derfor BIM (Building Information Modeling) altså selve processen. Udarbejde en projekteringsmetodik, der IKKE er baseret på de svagheder der er en resultat af den århundredgamle metodik for dobbelt retvinklet projektion plan, snit, opstalt, axenomitri, isometri og perspektiv altså et brud på de århundredgamle metoder for bygningsinformation. Metoden SKAL kombineres med best practices for at metoden sikres udbredelse i byggesektoren. Den nemmeste måde at forklare modelleringens inderste væsen på, er følgende: Modellen er projektet > Projektet er modellen < Modellen er projektet (Citat: Eigil Nybo) Målsætningen: Udviklingen skal være medvirkende til at byggeerhvervet i fremtiden anvender BIM indenfor alle områder: - I planlægningen! - I den kreative proces! - I projekteringen! - I udbudsfasen - I produktionsplanlægningen - I udførelsesfasen! - I forbindelse med afleveringen og mangelafhjælpningen - I driftsfasen (FM & DV) Ligeledes bør udviklingen medvirke til at digitalisere alle led i byggeriet som en konsekvens af indførelsen af BIM!!!

14 Fordele og ulemper??? Hvad er en BIM model egentlig for en størrelse? Erfaringen viser at meget kompliceret byggeri bedst kan projekteres som en BIM model Objektbaseret modellering - NBS Model der giver overblik! Optimering af arbejdsmetode Kilde: AutoDesk MEP model Model der beskriver konstruktioner og installationer!!

15 BIM implementeringsprocessen ERKENDELSEN: BIM værktøjerne er implementeringens Dark Horse og der skal derfor være stor opmærksomhed på netop denne enkelte del af hele udviklingsprocessen. De enkelte dele af udviklingsprocessen kan efter ønske overlappe hinanden, så den optimale proces opnås. Der er ingen grund til at starte implementeringsprocessen, før virksomheden (især virksomhedens ledelse) har sat sig meget grundigt ind i teorien om BIM metoden.

16 Udfordringerne for BIM (Building Information Modeling): Erkendelserne: BIM er IKKE blot et modelleringsværktøj (som fx ArkiCad) BIM er IKKE blot information BIM er kreering og projektering i de dimensioner vi tænker i (3D 7D) BIM er IKKE blot en teknologisk løsning det er: 80 % nye måder at samarbejde og dele viden på (og dybest set en ny måde at drive virksomhed på) 20 % nye værktøjsteknologier BIM betyder ændringerne af processerne Planlægningsprocessen Den kreative proces Beslutningsprocessen Projekteringsprocessen Udførelsesprocessen BIM er en teknologikerne med nye samarbejdsformer som forudsætning På nuværende tidspunkt leverer man 2D tegninger til hinanden, på en rasende dyr IKT platform og med et meget dyrt værktøj (virker det ret begavet?)

17 Hvem omfatter BIM? Kilde: Jan Printz Vi er ikke alene, vi arbejder alle sammen eller gør vi??

18 Hvad er BIM?? BIM projekteringens mange enkeltelementer Kilde: AutoDesk

19 Tankerne om det ultimative Digitale produktkatalog Simple produkter (Bulk) (standardprodukter) digitaleprodukter.dk / bimobject.com (bygherrer, rådgivere, udførende og leverandører) nationalbimlibrary.com (rådgivere og udførende) Konfigurerbare produkter (tilrettede produktløsninger) Producenter Det digitale produktkatalog energikoncept.dk (bygherrer og rådgivere) TUN (grosssister og leverandører) Designbare produkter (specielle produkter) Forskning / Udvikling (læreranstalterne/teknologicentrene) Udbudsmaterialet må normalt ikke henvise til et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt produktion (EU`s udbudsregler - ligebehandlingsprincippet)

20 Tak fordi i lyttede til indlægget!! SPØRGSMÅL? Hvis i har nogle spørgsmål efterfølgende, er i velkommen til at ringe eller maile til mig