Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

Transkript

1 Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1

2 Bygningsstyrelsen Styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ca. 200 personer, placeret i Valby. Varetager på Statens vegne ejerskabet af en bygningsmasse på ca. 4 mio. m 2 : Ca. 1 mio. m 2 statsejendomme på kontorområdet (politi, domstole, ministerier) til en værdi af mere end 12 mia. kr. Ca. 2 mio. m 2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. Ca. 1,3 mio. m 2 private lejemål (1.600 lejemål). Knap 400 igangværende og planlagte byggeprojekter til en total værdi af ca. 14. mia. kr. frem til Ressortmyndighed for Lov om offentlig byggevirksomhed (tidligere Statsbyggeloven) - herunder IKT-bekendtgørelsen. 2

3 Et par eksempler på BYGST-projekter Retten på Frederiksberg, 2012, projektsum ca. 187 mio. kr. Mærsk-bygningen / Panumtårnet, 2015, 1.3 mia. kr. Niels Bohr Science Park, 2016, ca. 1.6 mia. kr. SDU Kolding, 2014, ca. 253 mio. kr. Copenhagen Plant Science Center, 2015, ca. 250 mio. kr. KUA2, 2013, ca. 781 mio. kr. 3

4 Hvorfor digitalt byggeri? - lav produktivitet og kvalitet i byggeriet Utilfredsstillende produktivitetsudvikling i byggeriet siden slutningen af 80 erne. SBi-rapport 2004: Udbedring af fejl og mangler koster ca. 10% af byggeriets årlige omsætning (svarende til 12 mia. kr. årligt i 2004). DTU/EBST-rapport 2004: Ca. 60% af alle fejl og mangler skyldes dårlig kommunikation mellem byggeriets aktører. Forbedringspotentialer skal især findes i overgangen mellem forskellige faser og aktører. Kilde: Nationalbanken/Danmarks Statistik 4

5 : Udvikling af Det Digitale Byggeri /IKT-bekendtgørelse Tidligere: Bl.a. impl.- netværket for DDB. Idag:? (BYGST, MBBL) Først: Branchen selv via udviklingskonsortier Idag: Boligministeriet og BYGST /lokomotiv DBK/CCS, FK, buildingsmart bips/cuneco Landsbyggefonden 5

6 Forudsætninger for fuld, digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Fælles, standardiseret infrastruktur (udvekslingsformater, klassifikationsstandarder, IKTparadigmer mm.). Digitalisering af hele den eksisterende bygningsmasse. Ingen enkeltaktør kan løfte opgave selv! Derfor må Staten bl.a. delvist træde til 6

7 IKT-bekendtgørelser/Det Digitale Byggeri = centralt element i hele byggeriets værdikæde! Ide & Planlægning Projektering Bygge- Sagsbebehandling Opførelse Vedligeholdelse, drift og ejerskifte Nedrivning DDB DOB1+2 DIADEM Offentlige oplysninger (registre, kort, arkiver mm.) BBR-register, Grunddataprogrammet, etc. 7

8 COWI-rapporten digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav Uindfriet økonomisk potentiale på op til 17 mia. kr. årligt! Gevinster primært knyttet til anvendelse af BIM i byggeprocessen, bedre arealudnyttelse og effektivisering af bygningsvedligehold. Bygherrer Driftsherrer Myndigheder Rådgivere Entreprenører Leverandører Forsikringsselskaber Hvem tilfalder gevinsterne? Effektivisering af vedligeholdelse - ca. 7 mia. kr. Digitalisering af byggeproces og sagsbehandling - ca. 4 mia. kr. Bedre arealudnyttelse - ca. 6 mia. kr. Driftsherrer Driftsherrer 8

9 De største gevinster er forbundet med digital FM! 90 % BOOM Driftsherre 9% 1% BIM BAM Bygherre Design Udførelse Bygningskonsumption Kilde: BuildingSMART 9

10 April 2012: Måling af økonomiske gevinster ved DDB Gennemført i samarbejde mellem DTU Byg og CBS med Bygningsstyrelsen som faglig og økonomisk controller. 4 cases: 10

11 April 2012: Måling af økonomiske gevinster ved DDB Centrale konklusioner: Der ER en lang række gevinster forbundet med impl. af IKT/en modelbaseret (3D- )arbejdsmetode både direkte og indirekte gevinster på virksomhedsniveau og afledte gevinster på virksomheds-, sektor- og samfundsniveau. Der kan opnås gevinster for en beskeden investering. Ingen af de undersøgte cases kunne forestille sig, at vende tilbage til tidligere, ikkemodelbaserede arbejdsgange. Det er ikke altid de samme aktører som investerer, der høster gevinsterne (nogle parter har større initialudgifter forbundet med impl. af den modelbaserede arbejdsmetode) bygherren som den samlende figur, der kan ændre på honorarfordeling o.lign. De største omkostninger er ikke forbundet med anskaffelse af ny hard- og software, men med implementeringen af nye arbejdsmetoder og kompetenceløft hos medarbejdere. Gevinsterne er gemt inde i de enkelte projektregnskaber, hvilket besværliggør synlighed af gevinster ved implementering i virksomheder/organisationer. Der er også gevinster for de parter, der endnu ikke har implementeret modelbaserede arbejdsmetoder og værktøjer (adgang til at viewe modeller, granske materiale, etc.). De største, enkeltstående gevinster er forbundet med kollisions-/konsistenskontrollen. 11

12 Bips-standarder og Cuneco-videncenter relateret til Det Digitale Byggeri/IKT-bekendtgørelserne Cuneco videncenter for øget produktivitet (og digitalisering) i byggeriet. Del af medlemsforeningen bips Partnerskabsnetværk mellem centrale aktører i byggeriet med bips som lead. Skal frem til 2014 udvikle og afprøve digitale standarder indenfor områderne: Klassifikation (DBK/CCS) Opmålingsregler Informationsniveauer Egenskabsdata 12

13 Vision - den objektorienterede BygningsInformationsModel (BIM) som omdrejningspunkt for digitalt design, byggeri og Facilities Management gennem hele bygningens livscyklus 13

14 dog lidt noget andet i praksis Arbejdsbeskrivelser/beskrivelse af bygningskomponenter Bygningsdelsbeskrivelser Bygningsmodeller Bygningskomponent i BIM Andre mængder Mængdelister Mængdeudtræk Opmålingsregler Tilbudslister Tilbudsliste 14

15 NB BIM ændrer det traditionelle workflow! IKT-implementering handler i lige så høj grad om tilpasning af organisation og processer, som implementering af ny teknologi, standarder og metoder. Erfaringer viser at 70% af alle beslutninger skal tages tidligere i processen! Traditionelle aftalegrundlag bør derfor tilpasses. Måske også ændring af honorarfordelinger? 15

16 Hvorfor ny/revideret IKT-bekendtgørelse pr. 1. april 2013? Folketingets vedtagelse af LOB i juni 2011 (omdannelse af tidligere Statsbyggeloven). Af bemærkningerne til LOB: Lade kommuner og regioner omfatte af de samme produktivitets- og omkostningsbesparende værktøjer ift. tilrettelæggelse af byggeprocessen og den efterfølgende drift, som Staten har været omfattet af siden 2007 gennem Det Digitale Byggeri. Kommuner og regioner har ikke samme stordriftsfordele som de statslige bygherrer (flergangsbygherrer) potentiale for at forbedre byggeprocesserne. Udbredelse større volumen for innovation og udvikling til gavn for det samlede byggeri gennem nye produkter, teknologier og samarbejdsformer. Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre tilsvarende regler gældende for det almene boligbyggeri. 16

17 Harmonisering af IKT-offentlig og IKT-almen Efter ønske fra myndigheder og byggebranchen selv. = lettelse af administrative byrder for det offentlige og byggeerhvervet generelt. I eksempelvis kommunal byggesag uhensigtsmæssigt med ét regelsæt i forbindelse med opførelse af ældreboliger (IKT-almen), og et andet i forbindelse med opførelse af en skole (IKT-offentlig). De to bekendtgørelser er harmoniseret så meget som muligt. Enslydende i 3-11, men forskellige i 1,2 og 12 pga. hjemmel i forskellige love (hhv. Almenboligloven og LOB), forskelligt anvendelsesområde og overgangsbestemmelse. To stort set enslydende vejledninger. 17

18 Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Indhøste potentielle produktivitets- og besparelsespotentialer gennem harmoniseret kravstillelse. Så vidt muligt sikre kontinuitet mellem tidligere og nye IKTbekendtgørelser Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift. Hæve overliggeren (bl.a. objektbaseret bygningsmodellering i projektkonkurrencer), mens gruppen af omfattede aktører udvides. Enkelte steder åbning af kravene ift. tidligere IKTbekendtgørelse, bl.a. ift. klassifikation ( håndtering af digitale byggeobjekter) og udbud med mængder ( i det omfang der udbydes med mængder). 18

19 IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog aldrig 8 vedr. digitalt udbud/tilbud. Indholdsoversigt 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering IKT-almen (med hjemmel i Almenboligloven) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden 19

20 Estimat for værdi af årligt omfattet byggeri (entrepriseudgift, ex. moms) betydeligt nyt volumen sammenlignet med tidligere! Bygningsstyrelsen: 2,8 mia. kr. (14 mia. kr. frem til 2018). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste:? Kriminalforsorgen:? (et par 100-millioner). Regionalt byggeri (inkl. Regionalfondsprojekter): 7,25 mia. kr. Kommunalt byggeri: 6,75 mia. kr. Alment boligbyggeri: 5 mia. kr. (nybyg + renovering, inkl. kommunalt ejede ældreboliger). I alt ca. 22 mia. kr. årligt! 20

21 21