1 Farver skaber stemninger og rum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Farver skaber stemninger og rum"

Transkript

1 Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 1.1.: Hvilke farver gør jer i godt humør? 4 Øvelse 1.2.: Er gul varmere end blå? 5 Øvelse 1.3.: Kan I få fotografiet til at fryse? 5 Øvelse 1.4.: Hvilke stemninger skaber farverne? 6 Øvelse 1.5.: Er blå længere væk end gul? 6 Hjælp til opsamling og evaluering 7 Begrebsforklaring kopiark 9 Farver og stemninger kopiark 10 Uddybende begrebsforklaring 11 Litteratur og webmateriale 17

2 Farver skaber stemninger og rum Side 2 Om temaet mål med øvelserne: I øvelserne, der hører under temaet FARVER SKABER STEMNINGER OG RUM, får eleverne viden om, hvordan farver påvirker humøret og, hvordan man ved hjælp af farver kan skabe forskellige stemninger i et billede. Gennem øvelserne vil de erfare, at nogle farver opfattes som kolde og andre som varme og, at sammenstillingen af kolde og varme farver kan bruges til at skabe dybde i et billede. Begreber/nøgleord der arbejdes med i øvelserne: Kolde og varme farver, Farver påvirker humøret/skaber stemninger, Farver skaber dybde Kolde og varme farver Det er ikke sikkert, at vi har den samme opfattelse af, om en farve er kold eller varm. Videnskabelige forsøg viser dog, at langt de fleste mennesker oplever rød, orange og gul som varme farver, og blå, violet og grøn som kolde farver. Det kan være kulturelt bestemt eller fordi, vi forbinder farverne med naturens farver f.eks. det kølige, blå hav og den varme, orange ild. Nogle undersøgelser peger også på, at kroppen påvirkes fysisk af farverne: vores puls falder, hvis vi opholder os i et rum med kølige farver, og stiger, hvis vi omgiver os med varme farver. (Se uddybende forklaring s. 9-13) Farver påvirker humøret/skaber stemninger Farver påvirker vores humør, de fremkalder forskellige følelser i os. Nogle farver gør os i godt humør andre kede af det. Vi forbinder farverne med forskellige oplevelser både gode og dårlige, og det er derfor ikke sikkert, at vi har den samme oplevelse af en farve. Farvernes symbolske betydning spiller også ind på vores oplevelse af en farve. F.eks. forbinder vi i den vestlige kultur ofte den sorte farve med død eller uhygge, den hvide farve med uskyld og den røde farve med kærlighed. (Se uddybende forklaring s ) Farver skaber dybde Farver kan bruges til at skabe dybde i et billede. Når vi ser på et billede, vil mange af os opleve, at de varme farver - som gul og orange - har en tendens til at komme frem i billedet, og de kolde farver - som violet og blå - vil trække sig bagud i billedet. Den største dybde-effekt oplever vi med gul i forhold til blå og med stærke farver. (Se uddybende forklaring s. 11)

3 Farver skaber stemninger og rum Side 3 Inden i går i gang med øvelserne Det er vigtigt, at eleverne er sporet ind på temaet og de begreber de skal arbejde med, inden de går i gang med øvelserne. Her er forslag til, hvordan I kan starte et forløb op: Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber, de skal arbejde med i øvelserne - uden nogen forhåndsviden. Kopiark til begrebsforklaring finder du på side 9 i vejledningen. Eller start forløbet med en fælles diskussion af begreber/nøgleord. Skriv begreberne op på tavlen/smartbordet og få elevernes umiddelbare opfattelse af dem. Forklar begreberne kort, hvis eleverne går i stå. Kreativ øvelse optakt Farver og stemninger På side 10 i lærervejledningen finder du et kopiark med 11 tomme felter, der hver har en "titel" i form af en følelse. Kopier papiret med felterne til eleverne og bed dem om individuelt at udfylde de tomme felter med de farver, de forbinder med felternes tilknyttede følelser. De må gerne bruge flere farver pr. felt. Tal med eleverne om deres forståelse af farverne ud fra deres besvarelser. Hvilke følelser forbinder de med farverne og hvorfor. Er der sammenfald mellem elevernes besvarelser? Eller er det forskelligt fra elev til elev, hvilke farver de forbinder med bestemte følelser?

4 Farver skaber stemninger og rum Side 4 Øvelse 1.1. Hvilke farver gør jer i godt humør? Nøgleord: Materiale: Farver påvirker humøret Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse Farvefiltre i farverne rød, gul, grøn og blå. Farvefiltre kan købes hos DLT: Varighed: 1-2 lektioner Eleverne skal eksperimentere med, hvordan farver skaber stemninger og påvirker vores humør. De skal holde farvefiltre i forskellige farver op foran øjnene og undersøge, hvordan farverne påvirker det, de ser og stemningen i rummet både indenfor og udenfor. Afslutningsvis skal eleverne sætte ord på deres farveoplevelser ved at fordele 8 forskellige udsagnsord på farverne rød, gul, grøn og blå. Deres svar gemmes, så I efterfølgende kan diskutere dem i klassen. Der er ikke et rigtigt/forkert svar, da eleverne kan have forskellige opfattelser og oplevelser af, hvordan farverne påvirker deres humør. Læs mere om Farvers påvirkning af psyken og kroppen i Uddybende begrebsforklaring side 11. Forsøgsbeskrivelse til øvelse 1.1.: Eleverne får uddelt farvefiltre i rød, gul, grøn og blå. Farvefiltrene skal være så store, at eleverne kan holde dem op foran øjnene og se ud igennem dem Eleverne går i mindre grupper på opdagelse indenfor og udenfor med farvefiltrene for øjnene. De skiftes til at se ud gennem filtrene. En farve ad gangen Eleverne skal undersøge, hvad der sker med omgivelserne, når de ser på dem gennem de farvede filtre. Er rummet rart at være I med henholdsvis det røde, gule, grønne og blå filter for øjnene? Bliver de I godt humør eller kede af det? Minder farverne dem om et bestemt sted eller oplevelse? Ekstra forsøg: Eksperimenter med filtre i andre farver end rød, gul, grøn og blå. Se video af forsøg under øvelse 1.1. på

5 Farver skaber stemninger og rum Side 5 Øvelse 1.2. Er gul varmere end blå? Nøgleord: Materiale: Varighed: Kolde og varme farver Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne undersøge, hvilke farver de oplever som kolde og, hvilke farver de oplever som varme. Først skal de sortere 5 farveprøver i forskellige røde nuancer i en kold/varm skala, efterfølgende skal de sortere 5 kunstværker i forskellige farver i en kold/varm skala. Der er ikke et rigtig/forkert svar, da eleverne kan have forskellige oplevelser af, hvilke farver, der er kolde og varme Elevernes svar gemmes, så de kan sammenlignes og diskuteres i klassen. Læs mere om Farvetemperatur og Kolde og varme farver i Uddybende begrebsforklaring side Øvelse 1.3. Kan I få fotografiet til at fryse? Nøgleord: Materiale: Varighed: Kolde og varme farver Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med, at lys- og farvesætte et fotografi, så det opleves henholdsvis koldt og varmt. De kan ændre på lyset og farverne i fotografiet, men de må ikke gøre fotografiet unaturligt. Der er ikke et rigtig/ forkert svar, da eleverne kan have forskellige oplevelser af, hvilket lys og hvilke farver, der er kolde og varme. Elevernes svar gemmes, så I kan sammenligne og diskutere dem i klassen. Læs mere om Farvetemperatur og Kolde og varme farver i Uddybende begrebsforklaring side

6 Farver skaber stemninger og rum Side 6 Øvelse 1.4. Hvilke stemninger skaber farverne? Nøgleord: Farver skaber stemninger Kolde og varme farver Materiale: Varighed: Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med, hvordan farver er med til at skabe bestemte stemninger i et billede. De skal farvesætte et koldt motiv med varme farver et foto af bjerge, og et varmt motiv med kolde farver et foto af badende børn på en strand. Eleverne vil opleve, hvordan stemningen i et billede ændrer sig fuldstændigt, hvis farverne ændres. Elevernes svar gemmes, så I kan sammenligne og diskutere dem i klassen. Læs mere om Farvers påvirkning af psyken og kroppen og Kolde og varme farver i Uddybende begrebsforklaring side 11 og 13. Øvelse 1.5. Er blå længere væk end gul? Nøgleord: Farver skaber dybde Kolde og varme farver Materiale: Varighed: Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med, hvordan de ved hjælp af farver kan skabe en illusion om dybde i et billede. De skal undersøge hvilke farvesammenstillinger, der får en figur til at ligne et hul ind i baggrunden og, hvilke farvesammenstillinger der får figuren til at ligger ovenpå baggrunden. De vil få en fornemmelse af, at varme farver kommer frem i billedet, og kolde farver trækker sig tilbage. Den største dybde-effekt opnås ved at sammenstille gul med blå. Elevernes svar gemmes, så I kan sammenligne og diskutere dem i klassen. NB! Farver er kun én måde at skabe en illusion om dybde i et billede. Overlap af figurer og størrelsesperspektiv har ligeledes stor betydning for billedets dybdevirkning. Læs mere om Farver skaber dybde i Uddybende begrebsforklaring side 11.

7 Farver skaber stemninger og rum Side 7 Hjælp til opsamling og evaluering Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber og udtryk, de har arbejdet med i øvelserne. Kopiark til begrebsforklaring finder du på side 9 i vejledningen. Gennemgå elevernes resultater på klassen. Gennemgå én øvelse ad gangen. Lad eleverne med egne ord fortælle om eksperimentet og deres opgaveløsning. Inddrag perspektiverende billedmateriale når I gennemgår øvelserne. Billedmateriale finder du i filen Billedeksempler. Kreativ øvelse 1 - opsamling Farvelæg dit værelse eller klasselokale Eleverne tager et s/h foto af deres værelse eller klasselokale med mobiltelefonen eller Ipad. (Hvis I ønsker et fælles udgangspunkt, er det en god idé at tage foto af klasselokalet). Eleverne oploader billederne til SkoleIntra, så de kan arbejde videre med fotografierne på PC eller IPad. Eleverne farvelægger deres fotografi med forskellige farver i et billedbehandlingsprogram. Brug gratis billedbehandlingsprogrammer som f.eks. Paint eller Photo- Filtre til PC eller Brushes til IPad. Eleverne skal benytte den viden, de har fået gennem øvelserne i FARVELAB om, hvordan farver skaber stemninger og påvirker humøret. Eleverne kan eksperimentere med flere versioner af samme motiv farvelagt med forskellige farver. De kan vælge at lave en udgave af motivet i varme farver og en udgave i kolde farver De kan vælge at farvelægge fotografiet med farver, de forbinder med forskellige følelser eller stemninger. F.eks. rolig/urolig eller glad/ked af det. Afslutning - eleverne samler op på øvelsen i grupper. De fremlægger og begrunder deres valg af farver for hinanden.

8 Farver skaber stemninger og rum Side 8 Kreativ øvelse 2 - opsamling Skift farve på lyset i klasselokalet Eksperimenter med at ændre farven på lyskilderne i jeres klasselokale. Sæt f.eks. blå, røde, eller gule farvefiltre på lamperne i lokalet. Anvend eventuelt et mindre lokale. Påvirker de forskellige farver elevernes humør? Påvirker de forskellige farver elevernes puls. Falder pulsen i et lokale med blåt lys? Og stiger pulsen i et lokale med rødt lys?

9 Farver skaber stemninger og rum Side 9 Vores forklaring på begrebet/udtrykket Vores forklaring på begrebet varme farver Vores forklaring på begrebet kolde farver Vores forklaring på udtrykket farver påvirker humøret/farver skaber stemninger Vores forklaring på udtrykket farver skaber dybde

10 Farver skaber stemninger og rum Side 10 Farver og stemninger - farvelæg felterne med de farver, I synes passer til felternes følelse. Brug kun farveblyanter eller farvekridt. glad ked af det bange sur lykkelig genert drømmende hidsig rolig forelsket alvorlig

11 Farver skaber stemninger og rum Side 11 Uddybende begrebsforklaring Farver skaber dybde Farver kan bruges til at skabe en fornemmelse af dybde i et billede, fordi vi tillægger farverne forskellige afstandsværdier. Når man kigger på et maleri, kan man opleve, at de varme farver har en tendens til at komme forrest i billedet, hvorimod de kolde farver trækker sig bagud i billedet. Siden man i Renæssancen udviklede luftperspektivet, har man observeret, hvordan landskabselementer, der ligger langt borte, forekommer mere blå, og kunstnere har derfor ofte gengivet bjerge og fjerntliggende elementer indhyldet i en blå dis. Ønsker en kunstner derimod at trække en figur eller et felt helt frem i billedet, kan han forstærke denne virkning ved at male den gul eller rød. Der er ikke helt sikkerhed for, hvorfor vi tillægger farverne forskellige afstandsværdier, men her beskrives kort to teorier: Øjet er mest følsom for gult lys og mindst for blåt lys. En gul farve vil derfor fremstå lysest, når den ses ved siden af en blå farve med samme fysiske intensitet. Da en genstand i naturen vil fremstå lysere, når det er tættere på end langt væk, vil vi derfor også opfatte de varme farver som tættere på end de kolde. Hvis et papir har noget blåt og noget rødt tekst, vil øjet ubevidst fokusere anderledes, når man skifter fra at se på den ene farve til den anden. Hvis man læser den blå tekst og efterfølgende den røde, vil øjet ubevidst korrigere, som hvis man kiggede på noget, der er en smule tættere på. Jo længere bølgelængde lysbølgen har, desto tættere vil man føle at emnet er på. (Se figur 5 s. 15) Ovenstående korrektion er nødvendig pga. det fænomen, der hedder refraktion, der kendes fra et prisme. Refraktion er en lille smule farveafhængig, når lyset rammer vores øjne, og derfor vil de forskellige bølgelængder (farver) afbøjes forskelligt. Man korrigerer altså ubevidst for denne refraktion ved at stille skarpt lidt tættere på eller længere væk end før. At de varme farver nærmer sig øjet, og de kolde fjerner sig, er dog betinget af relationer og samspillet mellem farverne. På en sort bund virker gul nær og blå fjern. Men på hvid bund er det omvendt. Derudover spiller overlapninger, størrelsesforhold og placeringen på billedplanet også ind i vores oplevelse af, om en farve kommer frem i billedet eller trækker sig tilbage. (Se Billedeksempler s ) Figur 1 Gul firkant på blå baggrund: Vi opfatter den gule firkant som om den ligger oven på den blå baggrund. Blå firkant på gul baggrund: Vi opfatter den blå firkant som et hul ind igennem den gule flade - som at kigge ud af et vindue. Farvers påvirkning af psyken og kroppen Forskere har fundet frem til, at generel lyspåvirkning har betydning for fysiske såvel som psykiske faktorer hos mennesker, og derfor har man udviklet lysterapi. Hvorvidt disse faktorer er forbundet til bestemte

12 Farver skaber stemninger og rum Side 12 farver i lyset er mere usikkert. Dog ved man, at gangliacellerne i øjet påvirker melatonin-niveauet og dermed døgnrytmen. Gangliacellerne er placeret nederst i øjet og påvirkes kun af blåt lys. Derfor virker himlen som en naturlig regulator af døgnrytmen. På baggrund af denne viden har man valgt - bl.a. på Kolding Sygehus - at have rødt lys om natten. Forsøget har vist, at personalet har meget nemmere ved at vende tilbage til deres normale døgnrytme efter nattevagter. (Læs mere om øjets opbygning s. 14) Ud over i hospitalsverdenen forskes der også løbende i farvernes påvirkning af vores psyke og krop i indretning af bl.a. kontor- og klasselokaler. Det er ikke ligegyldigt for et menneskes velbefindende, hvilke farver det er påvirket af under det daglige arbejde. Nogle forsøg antyder, at hvis man påvirkes at lys i varme farver, øges puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt, mens kolde farver kan sænke puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt. Påvirkning af tidsfornemmelse og humør har også været undersøgt, men indtil videre uden entydige resultater. Videnskabsmænd, farveteoretikere og billedkunstnere diskuterer fortsat, om man kan tale om en fælles farveoplevelse sanser vi farverne på samme måde? Gælder der nogen generelle love? Eller er vores farveoplevelse subjektivt betinget og dermed forskellig fra person til person. Vi forbinder måske en farve med en bestemt oplevelse, en rejse eller et naturfænomen, eller vi associerer farven med en bestemt symbolsk betydning, der er kulturelt bestemt. F.eks. sort = død/sorg, rød = kærlighed, hvid = renhed osv. Den tyske videnskabsmand og forfatter Johann Wolfgang Goethe var overbevist om, at farverne påvirker vores sind, sjæl og krop, og han eksperimenterede bl.a. med forskellige farver på væggene i sit hjem. Væggene i arbejdsværelset var grønne, fordi han mente, det skabte ro og stimulerede tænkning, mens den dominerende farve i stuen var gul for at skabe varme og glæde. Goethe opstillede følgende skema for farvernes psykiske påvirkning: aktiv bevægelig livlig stræbende RØD stærk høj energi - værdighed - alvor - fantasi GULRØD varm voldsom - rystende RØDGUL munter venlighed - optimisme GUL lys glæde - fornuft Figur 2. Goethes Farvelære. GRØN svag sanselig - hvile Selvom Goethes teorier ikke er/var videnskabeligt bevist, fik de stor betydning for brugen af farver i den moderne kunst, hvor kunstnerne bl.a. bruger farverne til at udtrykke sindsstemninger og følelsesmæssige oplevelser af motivet. (Se Billedeksempler s. 2-7) Farvetemperatur BLÅRØD mørk urolig - forvirring RØDBLÅ uden glæde mystik - tom BLÅ kold rolig - forstand passiv rolig blød længselsfuld På mange sparepærer og diode-pærer (LED) bliver farven på pærens lys beskrevet med farvetemperatur i kelvin (temperaturen i kelvin er lig temperaturen i celsius minus 273 grader). Farvetemperatur er en måde at definere farven af hvidt lys på. Højere farvetemperaturer giver mere blåligt lys, mens lavere temperaturer giver mere rødligt lys. Bemærk modsætningen i, at når farvetemperaturen stiger, oplever vi det mere blåligt altså som det, vi ellers vil kalde koldere lys.

13 Farver skaber stemninger og rum Side 13 Hvis en genstand bliver varmet op til ca K (altså ca. 700 C), begynder den at udsende en lille smule rødt lys. Man siger at genstanden bliver rødglødende. Efterhånden som genstanden bliver varmere, begynder den at udsende mere hvidligt lys. Et stearinlys er ca K K og udsender lys, der stadig er rødligt. En glødepære er ca K, mens en halogenlampe kan tåle at blive ca K og udsender altså mere blåligt lys end glødepæren. Solen er ca K i midten og ca K i kanten, som er det lys, vi ser her på jorden. På nogle digitalkameraer kan man sætte hvidbalancen efter en lystype, men på nogle kameraer kan man også i stedet for sætte hvidbalancen ud fra en tempe ratur. (Se afsnit om hvidbalance i lærervejledning til Tema 2 s. 13) Kolde og varme farver Man ved ikke helt hvorfor, men der er en tendens til, at vi oplever nogle farver som kolde og andre farver som varme. Hvis man beder folk om at opdele en farvecirkel i kolde og varme farver, vil de fleste inddele farvecirklen med rød, orange og gul i den varme halvdel og blå, violet og grøn i den kolde halvdel. Nogle farveteoretikere mener, at den grønne farve som udgangspunkt er neutral altså hverken kold eller varm. Hvorfor, man kalder det kolde og varme farver, og hvorfor de fleste personer opfatter farvernes kold/varm-skala ens, er ikke afklaret, men kan være både socialt og kulturelt betinget og eksempelvis forbindes til fænomener i naturen - som den varme orange ild eller det kolde blå hav. Nogle forsøg antyder, at hvis man påvirkes af lys i varme farver, øges puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt, mens kolde farver kan sænke puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt. Påvirkning af tidsfornemmelse og humør har også været undersøgt, men indtil videre uden entydige resultater. Hvidt lys kan også opleves koldt eller varmt, hvilket er yderligere beskrevet i afsnittet Farvetemperatur. Mange billedkunstnere er inspireret af maleren og billedpædagogen Johannes Ittens ( ) farvelære, hvori han opstiller 7 farvekontraster - deriblandt varme/kulde kontrasten som effektive redskaber til at skabe bestemte stemninger og farvevirkninger i et maleri. Når man skal arbejde med kulde/varme kontrasten, er det ifølge Ittens vigtigt, at farverne har samme valør, ellers vil kontrasten mellem lyse og mørke farver dominere. Ifølge Ittens er den rødorange som udgangspunkt den varmeste farve og blågrøn den koldeste. Men farvernes sammensætning og indbyrdes forhold har betydning for, om vi oplever dem som kolde eller varme. En farve kan sammen med én farve virke varm. Sættes den sammen med en anden farve, virker den kold. (Se Billedeksempler s. 8-15) Varm/kulde kontrasten kan også være med til at skabe dybde på en todimensional flade. Læs mere i afsnittet Farver skaber dybde s. 11 Synssansen, øjnene og hjernen Størstedelen af vores information fra sanserne kommer via synssansen. Vores syn er på ingen måde unikt. Der er dyr, der både kan se flere detaljer og flere farver, end vi kan. Til gengæld er vores behandling af synsindtrykket i hjernen helt unik. Hvor mange dyr kræver bevægelse for over-

14 Farver skaber stemninger og rum Side 14 hoved at opdage et andet dyr, kan vi lave mange forskellige tolkninger på det, vi ser. Et nyfødt menneske kan kun registrere lys og mørke, og synsevnen er først endeligt udviklet i seksårsalderen. Derefter har alle mennesker stort set samme syn, dog med variation ift. alder, sygdomme o.l I det følgende gennemgås øjnenes placering, øjets opbygning, farvesynet og til sidst hjernen og dens behandling af signalet fra øjnene. Øjnenes placering: Før der fokuseres på det indvendige af øjnene, kan det være interessant at overveje øjnenes placering på hovedet. Hvorfor har en ugle øjnene placeret, så begge kigger fremad, mens en ko har sine øjne placeret ude på siden af hovedet? Begge dele har fordele og ulemper. Når begge øjne peger fremad, vil de se meget af det samme område, og pga. afstanden mellem de to øjne bliver det muligt at fornemme dybde, dvs. at man kan afstandsbedømme f.eks. hen til et byttedyr. Hvis man lukker det ene øje, bliver det derfor meget svært at afstandsbedømme, hvilket kan opleves ved, at man forsøger at gribe en bold med det ene øje lukket. En ko kan ikke afstandsbedømme, da dens øjne sidder på hver sin side af hovedet. Til gengæld kan køer se ca. 280 omkring sig, og hvis de drejer hovedet kan de reelt se 360 uden at bevæge sig. Til sammenligning kan en ugle se ca. 110, hvoraf de midterste 70 ses af begge øjne og giver dybdefornemmelsen. Så hvorfor denne forskel: Uglen er rovdyr, hvorimod koen er et byttedyr. Det er vigtigt for uglen at kunne gribe en mus med kløerne, hvorimod koen har brug for hele tiden at være på udkig efter rovdyr. 120 Figur 3 - Dækning af omgivelserne for menneskets stereo syn og koens syn generelt. Til sammenligning har mennesker et syn på ca. 170, hvoraf de midterste ca. 120 ses af begge øjne. Der er reelt kun et helt skarpt syn i de midterste 2, hvilket nogenlunde svarer til størrelsen af en tommelfingernegl, når man strækker armen. Øjets opbygning: Figur 4 Illustration af øjet i tværsnit. 280 På Figur 4 ses en illustration af et øje. Rundt om på ydersiden af øjet findes seks øjenmuskler, hvormed man kan dreje øjet lidt til siderne og op og ned uden at man bevæger hovedet. Yderst på øjet findes hornhinden, som er den, man sætter sine kontaktlinser på. Hornhinden er meget sej, svær at beskadige og beskytter selve øjet mod fremmedlegemer. Bag hornhinden

15 Farver skaber stemninger og rum Side 15 er den farvede regnbuehinde (også kaldet iris), der kan udvide og mindske pupillen (hullet) for at justere mængden af lys, der kommer ind i øjet. Dernæst rammer lyset linsen, der bruges til at fokusere på det, vi kigger på. Musklerne i kanten af linsen kan ændre linsens form, og det er det, der gør, at vi kan fokusere tæt på og langt væk. Når musklerne er helt spændte, fokuserer vi på noget, der er tæt på. Derfor anbefales det, at man sørger for at slappe af i musklerne, når man f.eks. læser en bog, ved engang imellem at kigge på noget, der er langt væk. Når man kigger på noget fjerntliggende gennem en lup, vil man opleve at tingene ses på hovedet. På samme måde vil linsen vende billedet om. Det billede, vi opfatter med vores øjne, vender altså på hovedet, men hjernen vender billedet om igen. Øjet er fyldt ud af glaslegemet, der er gennemsigtigt og primært sørger for, at øjet ikke klapper sammen. I glaslegemet findes nogle bitte små partikler, der kaldes flydere. De opleves som langsomt bevægende halvgennemsigtige ting i synsfeltet og opleves oftest, når man kigger på noget lyst, f.eks. himlen. Flydere er muligvis det mindste vi kan se, ca. 300 nm lange og kun nm tykke (en nanometer = 10-9 m = 0, = en milliontedel millimeter). Lyset udefra ender på nethinden, hvor det registreres af tre typer af receptorer, stave, tappe og gangliaceller. Stavene (ca. 120 mio. pr. øje) er meget følsomme og kan aktiveres af blot én photon (lyspartikel). Det er stavene, der sørger for vores nattesyn, og de kan ikke registrere farver, hvilket er grunden til, at vi ikke kan se farver om natten. Tappene står for vores farvesyn og beskrives nærmere i næste afsnit. I 2002 blev der opdaget en tredje type receptorer i øjet, gangliaceller, der er med til at styre døgnrytmen. Gangliacellerne er primært placeret i den nederste del af øjet og reagerer på blåt lys. Således vil lyset fra himlen have en klar påvirkning af vores døgnrytme. På nethinden findes den blinde plet, hvor der ingen receptorer er. Her samles alle de ca. 1,2 mio. nervetråde fra receptorerne i øjet og føres via synsnerven til hjernen som elektriske impulser. Farvesynet: Tappene er de receptorer på vores nethinde, der giver os farvesynet. Vi har ca. 7 mio. tappe i hvert øje, og de er primært placeret i den centrale del af øjet og fungerer kun i kraftigt lys. Vi har tre forskellige typer af tappe, der normalt beskrives som Kort, Mellem og Lang. På nedenstående figur ses lysfølsomheden for de enkelte typer af tappe (på engelsk kaldes tappene for S, M og L, for short, middle og long). Figur 5 Følsomheden af de menneskelige tapceller. Mange kalder de forskellige tappe for blå, grønne og røde tappe. Det er en fin måde at tænke dem på, men det er grundlæggende forkert, da de enkelte typer af tappe i sig selv er farveblinde. Det er kombinationen af signalerne fra alle tre forskellige typer af tappe, der gør det muligt at se de forskellige farver. Desuden kan man se i Figur 5, at Mellem- og Langtappene dækker stort set samme del af

16 Farver skaber stemninger og rum Side 16 spektret. Det ses også at Lang-tappene (de røde ) bedst kan registrere den grøn-gule del af spektret (ved 564 nm). Når øjnene skal sende besked om en farve til hjernen, bliver det sendt som fire forskellige farver, nemlig rød, grøn, gul og blå. Farven deles op i to signaler, nemlig rød/grøn, gul/blå. De to farvesignaler rød/ grøn og gul/blå er modstående til hinanden, dvs. at øjet enten fortæller hjernen, at der er en mængde af rødt eller en mængde af grønt (eller ingen af delene) i et givent punkt. Øjet kan ikke fortælle, at der både opfattes rødt og grønt i samme område på en gang. På samme måde kan man enten opfange gult eller blåt (eller ingen af delene). Udover farvesignalerne sendes et sort/ hvidt signal som en værdi for intensiteten, og det har derfor ikke noget med farveopfattelsen at gøre, men kun hvor kraftigt lyset er på det givne område. Hvis man ser på noget hvidt, vil man opfatte rødt, gult, grønt og blåt lys som lige kraftige. Derfor vil både rød/grøn- og gul/blå-signalerne være nul (altså hverken eller). I stedet vil sort/hvid-signalet være kraftigt for at give besked om høj lysintensitet. Vi har ikke lige mange Kort-, Mellemog Lang-tappe. Der er ca. 64 % Lang, 32 % Mellem og 4 % Kort, dog er Kort-receptorer betydeligt mere følsomme end de to andre typer tappe, hvilket opvejer det meget lavere antal en smule. En vigtig del af øjets regulering er adaptation, hvilket er justering af signalet fra receptorerne. Adaptation skruer op for signalet, når det er svagt og skruer ned for signalet, hvis der kommer meget lys. Uden denne funktion ville det ikke være muligt både at kunne se noget om natten og ved højlys dag. Adaptation er desuden mekanismen bag efterbilleder. (Læs mere om efterbilleder i lærervejledning til Tema 2 s. 10) Hjernen: Vores indtryk fra øjnene bliver sendt om bagest i hjernen, hvor synscenteret er placeret sammen med mange af de andre sansecentre. Det blev opdaget under første verdenskrig, at hjernens funktioner er delt op i centre. En russisk læge bemærkede, at der bl.a. var nogle soldater, der havde mistet synet, selvom deres øjne intet fejlede. De var alle sammen blevet ramt det samme sted i baghovedet. Synscenteret deler man op i seks dele (V1 til V6), hvor alt sker ubevidst. I de lavere centre sker de første basale behandlinger, såsom der kommer noget mod mig, flygt!. Mens der i de højeste centre analyseres ting som, det er en flaske med en rød etiket. I synscenteret sker altså en del behandling, for at man kan forstå de signaler, man får fra øjnene. Efter den umiddelbare registrering af former og farver sker en del korrektion både øjeblikkeligt og løbende. Farvesynet korrigeres for farvekonstans, så man kan sammenligne det man ser med tidligere erfaringer. Derudover sker en masse andre korrektioner som f.eks. forstærkning af farveforskelle ved simultankontrast.

17 Farver skaber stemninger og rum Side 17 Litteratur og webmateriale Bjerregaard Lene: Den nye helhedsfarvelære - en syntese af naturvidenskab og filosofi. Byggecentrum 2005 Edwards Betty: Farver Om kunsten at blande farver. Aschehoug Gernes Ulrikka S. & Peter Michael Hornung: Farvernes medicin. Poul Gernes og Amtssygehuset i Herlev. Borgen 203. Goethe: Udvalgt og kommenteret af Matthaei Rupprecht: Goethes Farvelære. Hernov Hansen William: Den elementære farvelære. Høst & Søns Forlag Hård Anders, Lars Sivik m.fl.: Upplevelse av färg och färgsatt miljö. Byggforskningsrådet Heslet Lars og Kim Dirckinck-Holmfeld: Sansernes Hospital. Arkitektens Forlag Limkilde Svend: Om farver og farvefremstillinger. Landbrugets Informationskontor Panton Verner: Lidt om farver. Dansk Design Center Teigen Tom: Fargen. En visuell innføring. Ad Notam Gyldendal Nikolaj udstillingsbygning: Inspirationsmateriale om udstillingen Ind i farven. 15. nov jan

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Signal- og advarselsfarver

Signal- og advarselsfarver Side 1 4 Signal- og advarselsfarver Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 4.1.: Kan

Læs mere

1 Farver skaber stemninger og rum

1 Farver skaber stemninger og rum Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelser: Øvelse 1.1.: Hvilke

Læs mere

2 Farver påvirker hinanden

2 Farver påvirker hinanden Farver påvirker hinanden Side 1 2 Farver påvirker hinanden Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse

Læs mere

2 Farver påvirker hinanden

2 Farver påvirker hinanden Side 1 2 Farver påvirker hinanden Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelse 2.1.: Kan I se usynlige farver? 3 Øvelse 2.2.: Kan I skifte

Læs mere

Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Farvelære. Lærervejledning. Indhold: Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse

Læs mere

Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Farvelære. Lærervejledning. Indhold: Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse 3.2.: Har hvidt lys farver? 4 Øvelse

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Power point for lærere er mulig at bruge som forberedelse inden power point for elever vises Farver er en subjektiv opfattelse. Der kan aldrig siges

Læs mere

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Efterbilleder/Komplementærfarver: Dias 2-9 Farvede skygger/simultankontrast: Dias 10-21 Farver skaber rum: Dias 22-23 Illustration af

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan

Læs mere

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag

Læs mere

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret.

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret. Hvidbalance Noter til Kibæk Fotoklub den 1/2 2017 Af Jørgen D. Vestergaard Et (ikke-selvlysende) objekt har den farve, som det lys det reflekterer. Det betyder dermed at objektets farve er afhængig af

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Indledning. Farvelære

Indledning. Farvelære Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 13/12 2007 Indledning Jeg vil fortælle og vise lidt om de forskellige begreber der følger med Grafisk design. Som medieprodukt har jeg valgt min hjemmeside. Jeg

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Line Kessel, 1.reservelæge, phd, FEBO Øjenafdelingerne Roskilde Sygehus og Glostrup Hospital Kan man ved hjælp af ændret indendørsbelysning forbedre

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Indholdsfortegnelse Typografi... 2 Opsætning... 2 Komposition og layout... 3 Harmoni i komposition... 3 Dynamik i et billede:... 4 Placering...

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 3 3 4 5 6 7 8 8 9 10 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Digital fotografering CCD elementer

Digital fotografering CCD elementer CCD-element Det vil her være formålstjenligt at kigge lidt på hvilke hovedtyper af digitalkameraer, der anvendes idag. Kameraets lysfølsomme chip (ccd-chip) ser ikke farver. Hvert enkelt pixelelement på

Læs mere

Nye opgaver, organisationsændringer

Nye opgaver, organisationsændringer Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.

Læs mere

HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE?

HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE? HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE? FASHION & SIKKERHED FASHION FARVER TIL DIN HUND VÆLG DEN RIGTIGE FARVE Fashion farverne - pink, lilla og turkis - udtrykker følelser og attitude. Brug dem når du vil give din

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Dansk vejledning til. Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9

Dansk vejledning til. Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 Picasa 3 - billedbehandling Dansk vejledning til Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 picasa.google.dk Åge Monrad UC Syddanmark Haderslev juni 2014 Enhver distribution uden forfatterens samtykke

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Logbog: 1hbk hold 1 og 2 (NS og LF) Efterår 2006

Logbog: 1hbk hold 1 og 2 (NS og LF) Efterår 2006 Logbog: 1hbk hold 1 og 2 (NS og LF) Efterår 2006 Dato Indhold/opgave Lektie Kompetence 17.08 Intro til faget via forskellige billedudsnit http://fc.nrsbgym.dk/~lf/2006aby/intro Erik Hagens: Vinterbanen

Læs mere

Introduktion. Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos".

Introduktion. Hej og velkommen til Sådan tager du fantastiske landskabsfotos. Introduktion Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos". I denne guide vil jeg vise dig strategien for, hvordan du som begyndende fotograf tager et fantastisk foto af et landskab.

Læs mere

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1 Farvelære i 1. klasse. Mål: får en grundlæggende basisviden om farver og farvesammensætninger får et kendskab til farvernes forskellighed og virkning kan anvende enkle farveblandinger eksperimenterer med

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse

Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse Hvad kan du kende sagprosa på? Der er en afsender, sagforhold og modtager Nævn tre teknikker inden for billeder. Foto, akrylmaleri, akvarel, tegning.

Læs mere

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad

Læs mere

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde. Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera

Læs mere

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFISK PRODUKTION & WORKFLOW

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFISK PRODUKTION & WORKFLOW GRAFISK PRODUKTION & WORKFLOW 17 1. SAMMENKOPIERING Da jeg lavede bogen "Skud på Stammen", var der et billede som skulle bruges, men der var elementer i billedet som var blevet slettet, og derfor skulle

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 Mit barns øjne Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås 5 6 8 12 18 Husk børneundersøgelser hos din egen læge Hvordan

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Blænderækken, flash og ledetal

Blænderækken, flash og ledetal Blænderækken, flash og ledetal Blænderækken - de tal der findes på blænderingen på nogle objektiver - er et af de mest fascinerende værktøjer i fotografiets historie. Og da tallene samtidig er direkte

Læs mere

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen. PANTOMIMETEATRET Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. Bygningen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

KONTRASTFORMERNE EGENKONTRAST LYS OG MØRKE KULDE OG VARME KOMPLEMENTÆRKONTRAST SIMULTANKONTRAST KVALITETSKONTRAST KVANTITETSKONTRAST

KONTRASTFORMERNE EGENKONTRAST LYS OG MØRKE KULDE OG VARME KOMPLEMENTÆRKONTRAST SIMULTANKONTRAST KVALITETSKONTRAST KVANTITETSKONTRAST farveteori KONTRASTFORMERNE EGENKONTRAST LYS OG MØRKE KULDE OG VARME KOMPLEMENTÆRKONTRAST SIMULTANKONTRAST KVALITETSKONTRAST KVANTITETSKONTRAST EGENKONTRAST En kontrastform hvor mindst tre farver afviger

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Dagens program. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur.

Dagens program. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur. Dagens program Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur. Kl. 10.30 Gode råd, tips og en lille smule regler. Kl. 10.55 Afslutning. Ét budskab

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet:

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet: Værkstedet: Formål Værkstedet er den mere interaktive del af Klatværket, hvor eleverne selv kan afprøve billedkunstens virkemidler gennem små opgaver og film. Formålet er at eksperimentere med materialer,

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,

Læs mere

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys?

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys? Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys? Energipære giver et frygteligt lys! Jeg slukker meget for at spare på energi. Jeg tænker meget over lys, fordi det bliver mere besværligt at se med

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Omsorgscentret Fælledgården

Omsorgscentret Fælledgården På 1. sal på Fælledgården, trænger der til en kærlig hånd. Der er ikke blevet gjort meget de sidste 30 år, for der er ikke penge til de gamle. Både personale og beboere virker meget glade for at være der.

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på Den Kreative Platform Her finder du instruktionerne til de standard 3D cases der anvendes i enhver proces på Den Kreative Platform. De har samme

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere