Erfaringer fra palliativ praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer fra palliativ praksis"

Transkript

1 PALLIATION Af Arne Skovgaard Juhl Erfaringer fra palliativ praksis At sige verden ret farvel er ingen enkel sag. En psykolog fortæller og reflekterer fra sit arbejdsliv på et hospice, hvor døden er ventet og mange spørgsmål melder sig. D et forlyder, at værtshusholderen er bange for at dø og jeg tropper op. Efter flere besøg og tilbagevendende drøftelser af, hvilken porter der er den bedste, Limfjordsporter eller Willemoes, siger han: Du vil vel gerne vide, hvad jeg er bange for? Han fortæller, at han som barn så en film, hvor et menneske kom til sig selv i en kiste, levende begravet. De billeder har forfulgt ham som mareridt lige siden. Det er første gang, han fortæller historien. Vi drøfter, hvad vi kan gøre. Om det vil være en hjælp for ham, hvis både hospicechefen og lægen personligt lover ham, at de vil sikre sig, at han er helt død, før der sker noget som helst andet, end at han ligger i sin seng. Det sker som aftalt. Han dør et par dage efter, stille og roligt fra et langt sygdomsforløb. Smeden er klar til at dø og kan ikke forstå, det skal tage så lang tid. Han ligger lille og afmagret i sengen. Nyvasket og nybarberet og med hvid hud. Armene hviler oven på dynen og slutter i hænder, unaturligt store på de tynde arme. Vi taler om, at han altid har kunnet løse problemer ved at handle, og at han på den måde aldrig har kendt til ventetid. Døden frygter han ikke. Ventetiden er han til gengæld ikke fortrolig med, og den er ham tilovers, ubekvem og truende. Det virker til at hjælpe ham lidt, at jeg kan følge ham i, hvordan han har det, og at vi kan tale om det. Da jeg går, giver jeg ham hånden til farvel. Om den store, ru hånd, der tager omkring min, siger jeg spontant: Der er meget godt arbejde i den hånd. Ja, der er mange hammerslag i den, siger han. Dødsangst, mestring, svækkelse og tab De to møder er forekommet i mit arbejde som psykolog ved Anker Fjord Hospice ved Hvide Sande. På hver deres måde rummer de erfaringer, som jeg ofte har gjort der på stedet. Som klinisk psykolog er det relationen til det andet menneske, der er omdrejningspunkt for min indsats. En række spørgsmål har trængt sig på fra mine møder med patienter. Det drejer sig især om angst, tab og mestring, men først og fremmest melder spørgsmålet sig, om et egentligt møde mellem patienten og mig overhovedet er muligt. Det er ikke et enkelt spørgsmål. Alment menneskeligt er patienten og jeg i samme båd: Vi skal begge dø. I mødet står vi imidlertid på hver sin side af et afgrundsdyb: Du skal dø, og jeg skal leve (lidt endnu). For patienten er der samtidig en uoverstigelig forskel mellem den måde, han husker sig selv på, og så den erfaring, han aktuelt gør med sig selv gennem sin krop, der ligger i sengen og ikke kan meget andet. Er det muligt at mødes, når afgørende vilkår og forudsætninger er så forskellige? SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

2 PSYKOLOG NYT NR SIDE 17 fotos: scanpix

3 Dødsangst: Til min forundring har jeg selv ved vedvarende opmærksomhed og tilbagevenden til emnet ikke mødt angst for døden som sådan. Det er i stedet angst for livet indtil døden, der kan fylde. Om man vil få smerter, vil blive kvalt og lignende. Det kan også være angst for, hvordan det vil gå de efterladte, angst for ens eftermæle eller en mere speciel angst som værtshusholderens. Angsten er knyttet til det liv, der er levet, og som skal leves lidt endnu. Mestring: Jeg ser, at patienten møder sin sygdom på samme måde, som han har mødt anden modgang tidligere i livet. Nogle er opmærksomme på de forandringer, sygdommen fører med sig, og vil gerne tale om det, der sker. Andre tager, som smeden, tingenes tilstand ad notam og synes ikke, der er særlig grund til at tale om det. Jeg har ikke mødt dem, der er blevet mere talende eller mere tænksomme over livet, end de var, før de blev syge. På den måde dør vi, som vi har levet. Jeg møder svækkelse og tab i sproglige, motoriske, personlige og sociale færdigheder. Kroppen forandrer sig. Man kan ikke længere bevæge sig ud i verden på eget initiativ og ved egen kraft, men bliver afhængig af andres hjælp for at få ting gjort. I sygesengen ser jeg som noget generelt en tiltagende og gennemtvingende træthed. Det er en træthed, man ikke kan hvile sig ud af. Kræfterne til at gøre det ene eller andet er der ikke. Energien til at registrere og forholde sig til det, man ikke kan længere, er der heller ikke. På den måde fremstår trætheden som en generel afmatning. Jeg har erfaret, at det ikke er døden, men livet før døden, der frygtes. Døden mødes som anden modgang, man har oplevet tidligere i livet. På den måde dør vi, som vi har levet. Samtidig bliver det sværere og sværere for patienten at kunne kende og genkende sig selv gennem sin krop, sine handlinger, sit sprog og sit samvær med andre, efterhånden som døden nærmer sig. Tiltagende og gennemtvingende træthed ser jeg som et gennemgående træk. Den har karakter af et energitab, der både er af fysiologisk og psykologisk karakter. Samtidig udgør den også en kraft, der bøjer krop og psyke mod hinanden, og som mildner tanker og følelser. Jeg har erfaret, at det ikke er døden, men livet før døden, der frygtes. Døden mødes som anden modgang, man har oplevet tidligere i livet. Teoretiske indfaldsvinkler Hvilken inspiration kan filosofi og psykologi give, når fokus er på fænomener som angst, tab og mestring? Der mange tilgange. Personligt og fagligt er jeg påvirket af fænomenologien, eksistentiel filosofi og psykologi og psykodynamisk tænkning. Filosofisk set er der to væsensforskellige opfattelser af, hvad grundlaget er for, at vi dannes som menneske. For Heidegger er angst et grundvilkår ved at være menneske. Liv opfatter han som værentil-døden. Døden opfatter han som ensom, i og med man hverken kan overdrage sit liv eller sin død til andre. Samtidig er det hans opfattelse, at det netop er ved, at vi forholder os til vores angst og vores egen endelighed, at vi træder i karakter som menneske. Denne forståelsesmåde er videreført i de dele af eksistentiel terapi, der har angst som et nøglepunkt. Opfattelsen her er, at angst gennemsyrer alle aspekter af eksistensen, og ved at vi forholder os til den i stedet for at undgå eller fornægte den, får livet sin spænding og mening, siger fx Emmy van Deurzen. Yalom har den indstilling, at ethvert menneske frygter døden på sin egen måde. Den er altid med os, utilsløret eller maskeret. Det kan være noget af et detektivarbejde at bringe skjult dødsangst for dagen, men i mange tilfælde kan enhver afdække den med lidt selvrefleksion, skriver han. For de dele af filosofien, der peger på mødets betydning for, at vi dannes som menneske, og at vi bliver den vi er, stiller sagen sig imidlertid anderledes. I politisk eksistentiel tænkning sker det, når Hannah Arendt påpeger, at det latinske udtryk for at være i live er inter homines esse, dvs. væren blandt mine medmennesker, og at vi individueres ikke ved at erkende vores eget livs personlige ophør, men tværtimod ved at træde frem for andre. Dødens betydning bliver her ikke dagsordenssættende, men et vilkår man kender og lever med. Som Hannah Arendt engang bemærkede til en vens bekymring for hendes cigaretrygning: Jeg er ikke sat på jorden for at leve sundt! Det sker også, når Merleau-Ponty beskriver sin opfattelse af, at der ud over den sproglige kommunikation foregår en kropslig kommunikation mellem mennesker, der er sammen. Den kropslige er båret af intention og gestus, og den har sin egen betydning for, hvordan vi opfatter os selv og hinanden: Kommunikation eller forståelse af gestus bringes i stand ved gensidigheden mellem mine intentioner og den andens gestus, mellem mine gestus og de intentioner, der kan aflæses i den andens adfærd. Det hele foregår, som om den andens intentioner tager bolig i min krop, eller som om mine intentioner tager bolig i hans Der sker en bekræftelse af den anden gennem mig og af mig gennem den anden. Psykodynamisk tænkning ser ikke selvoplevelse som noget medfødt, men som udviklet fra samspillet med andre. Opfattelsen er, at vi forstår os selv gennem andre. Inden for denne forståelsesramme har Fonagy beskrevet sammenhænge mellem samspil og selvets udvikling under synsvinklen mentalisering. En forudsætning for, at et samspil kan have positiv betydning for udvikling af selvopfattelse er her, at der sker en gensidig afstemning mellem to mennesker, der er sammen, og at der sker en tilknytning inden for en troværdig og tryg sammenhæng. Inden for en udviklingspsykologisk sammenhæng beskrives det, hvordan vi tidligt i livet gør de erfaringer med tilknytning og adskillelse, som er afgørende for, hvem vi bliver, også selv om der er tale om et sprogløst samspil mellem barn og omsorgsgivende voksen. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

4 Refleksioner over dødsangst I gensidig afstemning indgår at se hinanden an. Det er en proces, der altid foregår, når mennesker mødes. Det kan enten ske gennem ord eller gennem gestus og intention. Jo mere man ved om samspillets betydning, jo mere opmærksom bliver man på, når noget sker, der risikerer at forstyrre den gensidige afstemning. Det kan f.eks. ske ved, at man bliver så ramt af den andens situation og tilstand, at det bliver ens egne følelser, der styrer oplevelsen af den anden. Det kan også ske, hvis situationen bliver så kompleks og uoverskuelig, at man for at kunne blive i situationen bringer sine personlige forforståelser i spil i stedet for at lade sin forståelse udvikle sig fra det aktuelle samspil i situationen. Griber jeg i egen barm, kunne sådanne forstyrrelser være baggrunden for det fravær af dødsangst, jeg har fundet hos døende på Anker Fjord Hospice: Er det, som van Deurzen og Yalom nok vil mene, min egen uerkendte dødsangst, der forhindrer mig i at se andres? Stiller jeg spørgsmål om dødsangst på en måde, så jeg som selvopfyldende profeti kun får de svar, jeg kan tåle at få? De spørgsmål er ikke nemme at svare på. Imidlertid føler jeg mig så sikker i mine iagttagelser, at jeg tør bruge dem som begrundelse for at fokusere på forskelle mellem filosoffers og empirikeres tilgang. Filosofisk tænkning handler om mennesket og døden som sådan, og det er tanker, som en filosof har gjort sig fra midten af sin livsbane. De erfaringer, jeg har gjort og formulerer mig ud fra, stammer fra et konkret andet menneskes måde at møde sin død på, når den nærmer sig som en snarlig og uafvendelig del af et sygdomsforløb på hospice. Forskellen åbner for, at dødens betydning ikke behøver at være absolut, men at den er afhængig af, hvem der tænker den, hvilken personlighed det er, der skal dø, hvornår og hvorfra i livet man forholder sig, og den ramme man gør det inden for. Mødets mulige kraft Fra at to mennesker er i samme rum, og til at de mødes, er der en kvalitativ forskel. For at kunne mødes med en anden må jeg forsøge at komme på bølgelængde. Det lyder selvfølgeligt og enkelt. Det er selvfølgeligt, men det er absolut ikke enkelt. Det kræver bl.a., at jeg kan tage bestik af, hvem jeg er sammen med i en situation og sammenhæng, hvor han har svært ved at kunne genkende sig selv. Nogle gange er opgaven at finde den naturlige kontakt over af- PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

5 stand i det offentlige rum. Andre gange er opgaven, at vi nærmer os hinanden, ved at jeg bevæger mig ind i det personlige rum, den anden åbner op for. I mødet må jeg på den ene side bevare mig selv, for at den anden kan se, hvem jeg er, så han kan regulere sin kontakt til mig ud fra det. På den anden side må jeg afstemme mig efter den anden, så han føler sig set og hørt. En sådan afstemning kræver fornemmelse og respekt for den andens ønsker om åbenhed-lukkethed og om nærhed-afstand i relationen. Ligeledes må jeg fornemme den andens behov for at kunne bevare styring og for at kunne bestemme tempo i en evt. samtale. Samtidig må jeg også forsøge at opfatte, hvad der er vigtigt for den anden mht. at kunne fastholde et positivt selvbillede. Én afgørende forudsætning for, at den kraft, der er i mødet, kan virke positivt er, at der skabes en ramme for samarbejdet præget af tryghed og troværdighed. Sker det, kan der dannes en relation, hvor den døende kan kende sig selv, fra før sygdommen satte ind gennem min måde at være på over for ham også selv om det bliver sværere og sværere for ham at kunne kende sig selv gennem kroppen, sproget og handlingen, i takt med at døden nærmer sig. Samtidig gives der et håb om, at der kan skabes en situation og en sammenhæng, hvor mødet gør livet rigere for både den anden og mig her og nu, selv om vi begge ved, at døden er snarligt forestående for den ene af os. Lykkes det at skabe en relation præget af gensidig afstemning og tilknytning, reagerer den anden både med glæde på at kunne genkende sig selv og på igen at indgå i en personlig relation, hvor der ellers hersker en patient-hjælperrelation. Supervision og palliativt arbejde For den ansatte indebærer udviklingen af sådan en relation, at det ikke er muligt at arbejde med palliation uden at blive berørt af det. Det sker, blandt andet fordi et goddag uundgåeligt efterfølges af et farvel. Palliation udtrætter og gør ondt. Derfor er flugtveje fristende. Imidlertid er der ingen vej uden om forholdet til det andet menneske og dermed oplevelse af tab og smerte, som kontakten til den døende og de pårørende giver os. Der er kun den besværlige vej: At finde forståelsesmåder (filosofiske, psykologiske), der kan giv håb om, at selv der, hvor det er sværest, findes der mening og positive muligheder. Opgaven er også at udvikle arbejdsmetoder, en organisation og en kultur, der støtter det svære samvær. Sagsorienteret gruppesupervision er personalets mulighed for i det kollegiale fællesskab at bearbejde den personlige berørthed og for at reflektere over det menneske, man har mødt, og hvem man selv er blevet til i mødet med den anden. Sådan er supervisionen en mulighed for at reflektere over den relation, som har udviklet sig gennem mødet. I en palliation, hvor det er samspillet og relationen mellem patient og hjælper, der er indsatsområdet, er denne mulighed for supervision en naturlig del af omsorgen, både for patient og personale, og den er en af forudsætningerne for, at kvaliteten i det palliative arbejde kan bevares og det gode psykiske arbejdsmiljø beskyttes. Et sidste møde Mine reaktioner på at møde døende har både været af personlig og faglig karakter. Jeg er blevet mere opmærksom på, at det at være i live ikke er nogen selvfølge. Jeg er blevet mere taknemlig over livet og mere opmærksom på, hvad der for alvor betyder noget for mig, og at det kan mistes. Mine møder med døende har givet mig en forståelse af, at dødens betydning ikke er urørlig, men at den afhænger af, hvem der tænker døden, hvem det er, der skal dø, og den sammenhæng, døden finder sted i. Mine møder med døende har givet mig et håb om, at det er muligt at lindre. I hvert fald synes den anden at reagere med veltilpashed, når det er lykkedes at skabe en relation, der har gjort det muligt for den anden at kende sig selv igen fra før sygdommens hærgen. Min arbejdsdag på hospice begynder og slutter med et møde. Også her vil jeg slutte med et møde: Den 71-årige kvinde ligger fast på venstre side med ryggen mod vinduet med udsigt over Ringkøbing Fjord og med ansigtet mod døren, så hun kan se, hvem der kommer ind. På den ene side er hun afklaret med, at verden for hende er ved at være et overstået kapitel. Hun affinder sig med det: Der er jo, som det er. Døden frygter jeg ikke, men jeg frygter smerter. Og så er hun stadig lidt nysgerrig efter at se, hvem det er, der melder sin ankomst, oplever jeg. Uden at ville det får jeg ved gentagne besøg forstyrret hende i en besluttet og igangværende tilbagetrækning fra livet. I starten taler hun om sit liv, som om det var en andens, men efterhånden melder hun sig på banen, så der ikke er tvivl om, at det liv, vi taler os ind i og ud fra, er hendes liv: Det havde jeg nær glemt, siger hun på et tidspunkt. Heldigvis virker det til at bekomme hende godt at blive mindet om det. Meget har indprentet sig hos mig, fra de samtaler vi har haft, bl.a. da hun tørt konstaterede: Uddannelse og udsyn følges ikke altid ad, Arne! Fem dage før hun dør, besøger jeg hende igen. Hun slumrer, men vågner med et smil ved min entré. Den, der sover, synder ikke, siger jeg til hende. Svaret kommer prompte og med et blink i øjnene: Det er noget, du tror! Arne Skovgaard Juhl, klinisk psykolog ved Anker Fjord Hospice Referencer Deurzen, Emmy van, et al.: Eksistentiel terapi, Hans Reitzels Forlag, Yalom, Irvin D.: Som at se på solen. At leve med døden, Hans Reitzels Forlag, Arendt, Hannah: Menneskets vilkår, Gyldendal, Merleau-Ponty, Maurice: Kroppens fænomenologi, Det lille forlag, Fonagy, Peter et al.: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling, Akademisk Forlag, SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Relationers betydning (gode/dårlige minder) Ny viden! (vi er mere optaget af selvværd og trivsel end man var i pligtkulturen)

Relationers betydning (gode/dårlige minder) Ny viden! (vi er mere optaget af selvværd og trivsel end man var i pligtkulturen) GAMMELBRO 2012 Trivsel i de nære relationer Ved Psykolog Inge Vesterdal 2012 . RELATIONER ELATIONER. Relationers betydning (gode/dårlige minder) Ny viden! (vi er mere optaget af selvværd og trivsel end

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere