Det eksistentielle perspektiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det eksistentielle perspektiv"

Transkript

1 Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels har vi følelser, fornemmelser, intuitioner, stemninger. Og vi kan være fraværende eller nærværende: 'Er du til stede' 'Nej - ikke helt'. Og på et mere fundamentalt plan har man - bevidst eller ej - en større, mindre eller ringe fornemmelse af at kunne identificere sig med arbejdet. Er det her arbejde 'mig'? Er jeg 'mig selv' når jeg er på arbejde? Sommetider er jeg måske 'ude af mig selv'. Ud fra mine værdier og hvad der giver mening, hvad der kan lade sig gøre på mit arbejde. Med mere eller mindre angst, fordi vi i en vis forstand står alene med ansvaret for vores liv - og lederen også med ansvar for andres! Frygt har en genstand, og hvis genstanden fjernes eller kontrolleres, forsvinder frygten. Anderledes med angsten, det hører med til det at leve, at vi har vor frihed til at vælge og dermed også vælge anderledes. Det involverer spørgsmål om moral over for sig selv og over for andre: hvad er det rigtige at gøre? Og hvorfor ikke? Hvad kan jeg byde mit personale og hvad kan vi byde patienter/klienter/elever? Hvilket ansvar har den sindslidende selv for at tage vare på sit liv? Hvilke værdier skal jeg acceptere blandt de nye unge eller folk med andre kulturer? Hvordan forvalter jeg min frihed og mit ansvar - for eget liv og andres? Hvornår er det etisk set i orden, det jeg gøre som leder? Skal noget i en institution have lov til at dø, for at andet kan leve? At eksistere betyder oprindeligt 'at træde ud'. Det vil sige at forholde sig til det givne. Ud fra hvad der giver mening og værdi. Netop grundlæggende følelser af retning og mening kan gå tabt. Det sker for mange af amtets brugere, når sygdom, død eller afmagt truer. Det eksistentielle kommer ekstra tæt på, når forhold af grundlæggende betydning ændres. For eksempel i fusionsprocesser. Eksistentielt set indebærer en krise et brud med fortiden, en ofte smertefuld, måske fortvivlende proces, som imidlertid muliggør en ny livsudfoldelse på et andet plan. Kriser hører med til det at leve. At lære at have med modgang at gøre er en væsentlig livsopgave. Mange tillidsrepræsentanter og nogle ledere gik personligt meget styrkede ud af fusionerne i amtets sparerunde i 2003, fordi de oplevede at have lært noget væsentligt om at tackle meget svære situationer. Døden er et tragisk vilkår, men det er også ved at mærke dødens realitet, at vi mærker livet! I fusionssammenhæng kan man se lukningen af en afdeling som en lille død, som er vigtig at tage sig ordentligt og omhyggeligt af. At få sagt farvel til det man glædedes over og sørge over tabet. Sommetider er det sundt, måske endda nødvendigt, at noget afvikles for at nyt kan vokse op. Hvordan håndterer man det som leder og hvor meget har man overhovedet ansvar for at tage hånd om? Aleneværen: Side 1

2 Vi fødes og dør alene, men har behov for fællesskab. Hvis man mister job, mister man fællesskab. For mange medarbejdere var det tabet af et stærkt arbejdsfællesskab, opbygget gennem 30 år, man sørgede over. Ikke at miste jobbet som sådan. Mening: En stor udfordring for lederne er p.t. at rekruttere medarbejdere og skabe samme kvalitet med færre ressourcer. Hvordan kan lederen hjælpe medarbejderne til at se den dybere mening med arbejdet og kan lederen selv? Angst: Eksistentielt set et grundvilkår - ikke et problem som kan fjernes. Det er prisen for friheden. Men noget angst er neurotisk, irrationelt, ude af proportioner. Den bør reduceres til frygt, som kan håndteres. Ledere må kende til individers og gruppers defensive rutiner, med henblik på at vurdere, hvad man skal rumme og hvad man skal regulere. Hvornår man skal hjælpe følelser frem, vise forståelse og indlevelse, rumme personen, hvornår realitetskorrigere, hvornår hjælpe med faktuelt overblik og hvad gør man helt konkret med en fortvivlet/- aggressiv/deprimeret kollega? Hollænderne Hoogendijk og Achenbach har været blandt de førende kræfter i en moderne bevægelse, som forsøger at integrere den filosofiske traditions undren med den psykologiske traditions rådgivning. De opstiller en række eksistentielle grund-dimensioner, som alle synes relevante også i arbejdslivet: magt og afmagt frihed og determinisme dynamisk og statisk alvor og humor individ og kollektiv analyse og syntese velkendthed og fremmedhed fakta og fiktion afhængighed og autonomi Disse poler hævdes at være tilværelsens grundvilkår for alle mennesker. Ofte modstridende kræfter, hvorfor der ikke nødvendigvis er en nem vej ud af svære situationer. Fra eksistentielt hold tager man i det hele taget afstand fra pragmatiske tilgange til tilværelsen. 'Besindelse' er et kernebegreb, ikke 'løsninger'. Det betyder ikke tilbagelænet affinden sig med tilværelsen. Tværtimod. Man må netop aktivt forholde sig til de sommetider modstridende livsvilkår. Der er et konkret stykke arbejde, der må gøres. Hvis vi relaterer den førstnævnte dimension til ledelse, kan man hævde, at man som leder må kunne identificere sig med en vis mængde magt. Man må ville noget med sit lederskab. At eksistere betyder som nævnt at træde ud, træde frem, man kunne også sige træde i karakter. De må stå for noget. Have holdninger og vilje. Og lyst til at realisere dette 'noget'. På den anden side må du kunne affinde dig med en vis portion afmagt. Der er meget du ikke kan kontrollere, måske knap nok har indflydelse på. At balancere magt og afmagt er ét Side 2

3 eksempel på en eksistentiel besindelse. Som ikke blok handler om kunnen, men også om villen. Hvad er vigtigt for mig, hvad har betydning, hvad vil jeg opgive og hvad vil jeg kæmpe for? Ovenstående temaer vil de fleste eksistensfilosoffer og eksistenspsykologer være enige om. Men der er inden for den eksistentielle tilgang ret forskellige bud på vores livsvilkår. Fra halvdepressiv skæbnetro, hvor både natur, sprog, etik og individets konkrete handlemuligheder ses som meget forhåndsbestemte - ofte med tunge pligter eller byrder at være, til næsten det totalt modsatte perspektiv, illustreret af f.eks. den unge Sartre, som postulerer, at individet er fuldstændigt frit. At essensen er givet: man er født sådan og sådan i det og det samfund, men det er op til hin enkelte, hvad man stiller op med det. Bemærk imidlertid, at Sartre netop ikke repræsenterer en du-kan-gøre-hvad-du-vil filosofi. Vi er nemlig ifølge Sartre 'dømt til frihed'. Frihed giver muligheder, men også ansvar! Ansvar kan give angst. Hvad er den rette vej for mig, for mine medarbejdere, for min institution? Hvordan balancerer jeg de krav og muligheder som omverdenen og institutionen giver? Det kræver filosofiske kompetencer at finde disse balancer. Men noget er altså givet på forhånd. Ikke alt er historisk, samfundsmæssigt afhængig af, hvad vi forhandler os frem til. Den amerikanske filosof Emmy van Deurzen har lang klinisk psykologisk erfaring og hævder, at livet rummer en række grundforhold, som er både nødvendige og tilstrækkelige for at realisere 'det gode liv': Glæde Man skal (kunne) nyde, være taknemmelig, mens det ikke er godt at være selvoptaget, beruse sig umådeholdent. Bemærk - at det er et deskriptivt - ikke et normativt udsagn. Altså ikke et etisk krav, men en påstand om, hvordan verden rent faktisk ser du. Kærlighed Man skal (kunne) vise omsorg, bekymring, mens det ikke er godt kun at tilfredsstille sig selv. Stræben er godt forstået som en ambition - mens det er usundt at være grådig. Skyld er sundt - når det handler om sårbarhed og ansvarlighed - usundt hvis det bliver til skam og mindreværd. Stolthed er sundt - når det er værdighed og tillid - skidt når det er forfængelighed og hovmod. Vrede er en ressource - når individet er modigt og hævder eget værd - skidt når det handler om had og vold. Sorg er sundt som en ydmyghed - skidt som græmmelse og kronisk tristhed. Side 3

4 **************************************************** Det eksistentielle perspektiv har for lederen mindst tre aspekter: Hvordan magter jeg mig? Hvordan og hvornår skal jeg hjælpe medarbejderne med at magte deres (arbejds)liv? Hvilken betydning har de eksistentielle temaer i institutionens liv? Jeg tror det eksistentielle perspektiv får stigende betydning fremover, i og med at flere og flere mennesker forventer et meningsfuldt arbejde, hvor man kan realisere bestemte værdier og ambitioner. Og brugerens og de pårørendes krav om medindflydelse stiger. Og værdierne er måske mere forskellige end tidligere: nye unge og nye kulturer har sommetider andre værdier. Det er en vigtig ledelsesopgave at skabe mening og retning i dette eksistentielle, kulturelle, politiske felt. Side 4

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Når uenigheden gør ondt

Når uenigheden gør ondt Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

En værktøjskasse om omstillingsprocesser

En værktøjskasse om omstillingsprocesser En værktøjskasse om omstillingsprocesser Er du klar til at skifte plads? HÅNDTERING AF OMSTILLINGER I OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER Forord Der er ingen tvivl om, at omstillingsprocesser og forandringer

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Alder. Af Elene Fleischer

Alder. Af Elene Fleischer modelfotos: bam/scanpix Alder Af Elene Fleischer De gamle døden og ensomhedens eksistens er nogle af de emner, fagpersoner ofte oplever som en stor udfordring og sjældent har let ved at tale om, når de

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver 1 Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver Ida Schwartz Institutionsbegrebet er ophævet indenfor voksenområdet, og pædagoger arbejder nu i beboernes egne hjem uanset boformen. Når pædagoger

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere