indkaldelse af ideer og forslag

Transkript

1 indkaldelse af ideer og forslag d e n n y e b y v e d e l e v RANDERSVEJ Elev perspektivareal forslag til udvidelse Djurslandmotorvejen Egå Engsø

2 letbanestation I MIDTBY Baggrund Med dette hæfte fremlægger Aarhus Kommune et forslag til planlægningen for en ny by syd for Elev. Forslaget fremlægges i offentlig høring med henblik på at indkalde ideer, forslag og kommentarer til den videre planlægning og udvikling, særligt ud fra to hovedspørgsmål, som er nærmere beskrevet i det følgende. I Kommuneplan 2009 er der fastlagt en strategi for kommunens byvækst, der sigter på at udvikle fire nye, forholdsvis tætte byer ud fra en lang række værdier og principper. Byerne skal samlet set kunne håndtere en stor andel af den vækst på indbyggere, der forventes i kommunen i perioden En af disse byer er den nye by syd for Elev. Hæftet bygger på et forslag til en helhedsplan, der er udarbejdet af Tækker Group og deres konsulenter. Oftest vil helhedsplaner for større områder eller bydele være udarbejdet med Aarhus Kommune i spidsen og eventuelt med eksterne private aktører og konsulenter som rådgivere. I dette tilfælde har vi af to grunde valgt at vende metoden lidt på hovedet. For det første, fordi vi her har at gøre med en privat projektudvikler, som rent faktisk er den, der primært skal udvikle området og sælge byggegrundene, og for det andet, fordi Aarhus Kommune og Tækker Group hele tiden har haft en tæt dialog om, hvordan planen skal udarbejdes og om dens indhold. Helhedsplanen er bl.a. udarbejdet, fordi der har været et fælles ønske om at fremskynde planlægningen for den nye by, så den foregår omtrent samtidig med planlægningen for den nye by ved Lisbjerg. Hermed skabes der en mulighed for, at to store byudviklingsprojekter et kommunalt og et privat initieret dels kan lære af hinanden, dels kan tilbyde forskellige kvaliteter, så en synergi opnås. Desuden etableres der en bedre bymæssig understøtning til letbanens realisering, idet den nye by sammen med Lisbjerg kan fungere som bosætningsområde til de arbejdspladser, der findes og skabes langs vidensaksen ved Skejby og Randersvej ned til Aarhus Havn. Aarhus Kommunes og Tækker Groups visioner og værdier for områdets udvikling er sammenfaldende. Ønsket er at skabe en ny by med varierede byg- 2

3 gemuligheder og funktioner, der tager mest muligt hensyn til naboerne, det omgivende landskab og naturen. Det skal tillige sikres, at en god infrastruktur for alle trafikgrupper samt en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed bliver bærende elementer i udviklingen. Undervejs skabes der også ny natur som et led i en storstilet strategi omkring håndtering af byens vand dvs. regnvand og kloakvand under skyldig hensyn til grundvandet samt områdets søer og vandløb. Hovedspørgsmål Tækker Groups forslag til en helhedsplan, repræsenterer en planlægning, der er kommet et væsentligt skridt videre i detaljeringen end Kommuneplan På to punkter afviger planlægningen fra Kommuneplan Det drejer sig om områdets afgrænsning og om det mulige fremtidige indbyggertal. Perspektivarealet foreslås udvidet, dels som mere eller mindre tekniske justeringer, dels med henblik på at etablere en såkaldt klimapark, hvor der skal skabes et landskab, som kan medvirke til at sikre områdets vandbalance. I alt foreslås det samlede perspektivareal udvidet fra ca. 140 ha til ca. 220 ha. På baggrund af helhedsplanens værdigrundlag og bebyggelsesstrukturer m.v. foreslås det fremtidige indbyggertal samtidig opjusteret fra de nugældende til På de følgende sider er der redegjort for hovedlinjerne i Tækker Groups helhedsplanforslag. Bortset fra ovenstående afvigelser, er forslaget i god overensstemmelse med byudviklingsstrategien i Kommuneplan indkaldelse af ideer og forslag: Skal perspektivarealet for den nye by ved Elev udvides som skitseret i Tækker Groups forslag til helhedsplan? Skal det fremtidige indbyggertal opskrives til ? 3

4 KANAL I MIDTBY Nye Tækker Group foreslår at den nye by ved Elev skal hedde Nye. Navnet udspringer af visionen om den nye by ved Elev i Aarhus Kommune og er beskrevet og udviklet af arkitekt og projektudvikler over flere grundige workshopforløb. Formålet med workshopforløbene var at finde essensen af den nye by, der skulle danne fundament for projektets identitet, den visuelle identitet og et nyt bynavn. Nye kombinerer tre kvaliteter som ord og navn. For det første er det en kreativ sammentrækning, som fx lego (leg godt = le+go). Her ny + elev = nye. For det andet er Nye et tilforladeligt og velklingende bynavn, som man kender det fra lignende byer som Egå, Trige eller True. For det tredje symboliserer ordet noget nyt, noget levende og noget fremtidsorienteret, som netop den nye by er. Nye er et tillægsord i flertalsform. Ny er noget som man kan være. Nye er noget, der ikke har eksisteret før eller kun i kort tid. Nye vil over de næste mange årtier løbende vokse og hele tiden forny sig og tage nye former. Arkitektur, natur, teknologi og mennesker i en evig skøn fornyelse. Værdier Drømmen om Nye bæres af en række værdier. Disse værdier er udgangspunktet for den samlede planlægning for byen. Bæredygtighed i alle afskygninger er en implicit, gennemgående og selvfølgelig tankegang, der understøtter planens helhed. Det udtrykkes gennem 3 centrale værdier variation, balance og liv der blandt andet konkretiseres gennem planlægningen. Nye vil blive tæt bebygget, så der skabes byliv og nærhed til byens funktioner, og så der skabes et tæt samspil med naturen. Byen vil blive socialt og funktionelt helstøbt, den vil blive socialt inkluderende, og den vil have fokus på medbestemmelse og midlertidighed som redskaber til at realisere en bæredygtig by. Byen vil give tid til at leve, og den vil have fokus på bæredygtige transportformer for at fremme forbindelsen til Aarhus. Overordnet struktur Nye vil blive opdelt i syv bydele, der bindes sammen af en række blå/grønne områder bestående af vandløb, søer og naturarealer. Midtbyen vil ligge centralt i området og med direkte for- 4

5 bindelse til de landskabelige omgivelser mod vest (se kort side 6). Midtbyen vil indeholde områdets tætteste og højeste bebyggelse, der i særlig grad koncentreres omkring en centralt beliggende bypark i direkte tilknytning til byens letbanestation. I dette område vil byens butikker ligge, og her vil en stor del af byens indbyggere færdes dagligt. På den anden side af de blå/grønne områder ligger de øvrige bydele i en ring rundt om midtbyen. Mod nord vil bydelene støde op til det eksisterende Elev. Mod øst vil bydelene ligge ud til den grønne landskabskile mellem Lystrup og Elev. Mod syd vil bydelene blive afgrænset af motorvejen og jernbanen. Mod vest ligger byen op mod den grønne kile, som adskiller byen fra skoven. Nye vil være forbundet med motorvejen ved en ny tilkobling syd for byen og ved den eksisterende tilkobling ved Lystrup. Herfra fører to indfaldsveje til byen. Desuden vil en tredje indfaldsvej føre fra midtbyen mod nord til det eksisterende Elev via Koldkilde. I en slynget halvcirkel fra syd og rundt til den nordlige indfaldsvej vil der løbe en vej, der forbinder de enkelte bydele med hinanden og med den overordnede vejstruktur. Vejen vil have et varieret forløb gennem både grønne områder og bydele. Overalt vil der være forbindelser fra de enkelte bydele til midtbyen, til Aarhus og til det eksisterende Elev via et stisystem, der er en integreret del af de blå/grønne områder. By og bebyggelse Det er intentionen, at Nye skal kombinere det bedste fra den tætte by med det bedste fra forstaden. Tanken er, at den både skal være grøn og have et aktivt byliv. Det er en by med fokus på mellemrummet. Byen skal være tryg og den skal kunne betjene borgere fra vugge til grav. Den nye bys overordnede struktur med koncentreret bebyggelse og grønne områder skal sikre, at denne tankegang præger den nye bys udformning. Tankegangen skal underbygges og videreføres i den mere detaljerede udformning af byen. Der er foretaget en omfattende indsamling af referencemateriale fra eksisterende byer. Det er blevet systematiseret i forhold til bebyggelsesprocenter, 5

6 TRIGE SKOV SKÅRUPGÅRD SKOV ELSTED Koldkilde ELEV Høvej LYSTRUP Truelsbjerg LISBJERG SKOV VILLABYEN 7 6 GENERATIONSBYEN Elstedvej MIDTBYEN 1 DEN AKTIVE BY 4 5 MARKEDSBYEN Larsmindevej Lisbjerg Bæk DEN BLÅ BY 3 VIDENSBYEN 2 Djurslandmotorvejen Bueris Bæk Ellebæk LISBJERG ØST EGÅ ENGSØ TERP OVERSIGT OVER BYDELE etagehøjder, anvendelser, vej- og byrumsprofiler samt facadelængder for at kunne afdække sammenhænge mellem bebyggelsens tætheder, byrum og byliv. Den overordnede struktur med bydele og koncentration omkring midtbyen har været retningsangivende for en generel fordeling af bebyggelsestætheder. Med udgangspunkt i referencerne er der herefter foretaget en kvalitativ analyse af, hvordan bebyggelsen kan udformes i de enkelte bydele for at opnå de ønskede byrum og bymæssige kvaliteter i Nye. For de tætte og mest urbane dele af Nye hvilket primært vil sige midtbyen har analysen dels ledt frem til princippet om at fastholde bebyggelses- tætheder og etagehøjder, der er sammenlignelige med traditionelle bycentre som Aarhus midtby, og dels princippet om at forøge mængden af offentligt tilgængelige grønne områder. For de dele af Nye, der er mere sammenlignelige med traditionelle forstæder, har analysen affødt princippet om at fastholde et omfang af grønne arealer, der er sammenlignelige med den traditionelle forstad, og princippet om at bygge tættere omkring centralt placerede trafikårer. Ovenfor ses nogle fotos fra forskellige lokaliteter der giver et indtryk af den nye bys udformning. Byens butikker foreslås placeret centralt i midtbyen. Og en ny skole foreslås placeret i kanten af midtbyen ud mod de grønne områder. 6 LÆNGDESNIT MIDTBYEN

7 Vand og natur Selve byudviklingsområdet har i dag ikke nogen egentlig natur. Der findes kun enkelte beskyttede naturområder, der ligger som små øer i et stort produktionslandskab. Til gengæld er omgivelserne særdeles rige på både vand- og naturelementer. Her tænkes specielt på Lisbjerg Skov, Lisbjerg Bæk og Egå Engsø. Ud over omgivelsernes naturkvaliteter er byudviklingsområdet også et grundvandsdannende opland til to af kommunens store kildepladser, der tilsammen sørger for omkring 20 % af kommunens vandforsyning. Det betyder samlet set, at det er en stor udfordring at bygge en ny by i området. Udfordringerne skal anskues som en helhed, hvor landskabskvaliteter, beskyttet natur og vandkredsløb ses i sammenhæng, da disse påvirker hinanden. I forhold til vand- og naturforvaltningen er de overordnede målsætninger at håndtere alt regnvand fra byen og aflevere vandet i en kvalitet og mængde, der tilgodeser både vandløb og grundvand sikre mod ekstrembegivenheder, oversvømmelse og forventet klimaudvikling, og sikre den eksisterende natur og integrere disse naturelementer i byudviklingen. De store arealer mellem bækken og byen skal anvendes til en stor klimapark, der er til fælles bedste for by og natur. Klimaparken kan sikre en landskabelig overgang til skoven. Området friholdes for bebyggelse som en del af naturnetværket i Aarhus Kommune. Samtidig sikres en landskabskile mod det fremtidige byområde ved Lisbjerg Øst. Den vil i fremtiden indeholde størstedelen af de søer og bassiner, der skal etableres for at forvalte vandet fra Nye forsvarligt i forhold til natur, vandløb og grundvand, men også i forhold til sikkerhed mod fremtidige klimaændringer. Ligeledes vil Klimaparken bidrage positivt til byens CO2-regnskab og luftkvaliteten i området. Klimaparken vil i fremtiden være et stort sammenhængende naturområde med søer, vådområder, vandløb og mindre beplantninger, hvor dyrene har gode muligheder for at færdes og leve. For eksempel kan det forventes, at mange padder vil leve i disse områder. Det betyder ligeledes, at der er et potentiale for et rigere fugleliv. Samlet set vil biodiversiteten i klimaparken vokse markant i forhold til den ringe mangfoldighed, der findes i dag, hvor området er landbrugsland. Klimaparken vil samtidig fungere som bynært landskab, hvor naturstier vil give mulighed for, at byens beboere kan bruge området på naturens præmisser. På denne måde vil langt flere borgere også få herlighedsværdier som skov, vand og natur i nærheden af deres bopæl. Den landskabelige afgrænsning af byen mod Klimaparken tager udgangspunkt i skovbyggelinjen omkring Lisbjerg Skov. Formålet med skovbyggelinjen er bl.a. at sikre skovens værdi som et landskabselement. Det vil sige at fastholde og forstærke oplevelsen af en skov, der er friholdt og klart defineret i forhold til landskabet og byen. Det er desuden et formål at opretholde skovbrynet som et værdifuldt levested for planter og dyr. 7

8 Trafik og støj Den overordnede tankegang, der præger udformningen af trafikinfrastrukturen i Nye er, at trafik er en væsentlig del af en velfungerende by. Midtbyen skal være fuld af mennesker og da bilen er et meget benyttet transportmiddel, må man acceptere, at den også findes i midtbyen om end på bestemte betingelser. VANDKREDSLØB Klimaparken vil veksle mellem smalle og brede forløb, hvorved oplevelsen af det eksisterende terræns bølgende og bakkede karakter forstærkes. Den lange sammenhængende strækning mellem bæk og by vil opleves som en række landskabelige steder, hvor det eksisterende terræn falder mindre og danner plateauer. Imellem plateauerne indsnævres afstanden mellem bæk og by ved at bebyggelsen og beplantningen skyder sig frem i landskabet. Samtidig er det også her, terrænet har de største fald. Skovbyggelinjen er ifølge naturbeskyttelsesloven defineret som en fast afstand til skoven på 300 m, hvor der ikke må placeres bebyggelse m.m. Som en følge af den landskabelige tilgang, der er beskrevet ovenfor, søges skovbyggelinjen reduceret på delstrækninger. Mod nord søges linjen i en strækning på omkring 300 m reduceret med omkring m. Ved midtbyen søges den i en strækning på 600 m reduceret med omkring m. Etableringen af Klimaparken er samtidig den primære årsag til, at det samlede område, der inddrages i kommuneplanlægningen foreslås udvidet mod vest. På denne måde inddrages og sikres der en række arealer til grønne områder som bufferzone mellem by og bæk. Generelt er det et ønske at flytte så mange rejsende som muligt til andre transportmidler end bilen. På den ene side sikres der gode forbindelser for kollektiv trafik og for cyklende. På den anden side etableres vejene, så der ikke er nogen overkapacitet. Nye er opbygget, så den tilgodeser tre formål. Først og fremmest skal strukturen understøtte et aktivt byliv. Det sker ved at skabe gode trafikale forbindelser af enhver art til midtbyen, herunder en centralt beliggende letbanestation. Til at understøtte brugen af letbanestationen etableres der gode forbindelser for både gående og cyklende til midtbyen via en stjernestistruktur, der leder fra bydelene til midtbyen. På denne måde er der aldrig mere end fem minutter på cykel fra de enkelte bydele til midtbyen. For det andet skal strukturen tilgodese naturoplevelser og rekreation. Derfor etableres stisystem primært i de grønne områder. Og derfor etableres den primære vejforbindelse gennem de øvrige bydele som en slynget vejforbindelse, hvor skift i vejens omgivelser er med til at forstærke en varieret oplevelse. Endelig skal strukturen tilgodese tilgængeligheden til området. Det sker som tidligere nævnt ved at etablere en central letbanestation og en stjernestistruktur. Men det sker også ved at etablere to indfaldsveje, der forbinder midtbyen direkte med motorvejsnettet. Letbanen bliver den trafikale rygrad i den nye by. På den ene side er det vigtigt, at letbanestationen placeres centralt i midtbyen, så kundegrundlaget er så 8

9 byggelsens kant mod det grønne, idet afgrænsningen af bebyggelsen foreslås fastlagt landskabeligt ved hjælp af en opdeling i forskellige rammeområder. Herved kan intentionerne med skovbyggelinjen omkring Lisbjerg Skov kvalitativt efterleves. Formålet med grænseændringen er som beskrevet at sikre en sammenhængende vandforvaltning og en landskabeligt defineret overgang mellem den nye by og den tilstødende natur mod vest. Mod syd foreslås området udvidet, så det inkluderer arealerne ned til Djurslandmotorvejen. Denne ændring ses i kommuneplanmæssig sammenhæng som en teknisk korrektion af området i forhold til motorvejens tracé. Udvidelse af området mod Elev i nord kan ligeledes betragtes som en teknisk korrektion, idet dette lille område tidligere var reserveret til udlæg af en parallelvej til Djurslandmotorvejen, som aldrig er realiseret og heller ikke forventes realiseret. Området kan med fordel bruges til at skabe en naturlig overgang mellem de eksisterende boligområder ved Stokbrovej/Engelstoft og de nye boligområder i den nye by. Udvidelsen mod øst medtager den eksisterende bebyggelse øst for Høvej, som i dag ligger i den grønne kile. Det er hensigten at denne udvidelse kun muliggør placering af klimatekniske og infrastrukturelle tiltag og ikke at der placeres decideret ny bebyggelse i den grønne kile ved Høvej. Blå by beskrevet i afsnittet om by og bebyggelse og som relaterer sig til Aarhus Kommunes forventninger om en befolkningstilvækst på Det øgede befolkningstal er desuden en konkret udmøntning af intentionerne om en ny bæredygtig by med udgangspunkt i kommuneplanens strategi for byvækst, således at de nye borgere i Aarhus har mulighed for flere forskellige boformer og bosætninger, når arbejde i Aarhus opnås. Den nye bys forventede befolkningstal Kommuneplan 2009 har beskrevet en forventning om, at det afgrænsede perspektivareal kan rumme indbyggere. Dette befolkningstal er fastlagt som en del af en overordnet planlægning for kommunen som helhed. Det foreslås, at forventningerne til Nyes befolkningstal i kommuneplansammenhæng revideres til i stedet at være Denne forventning baserer sig på kvalificeringen af indbyggertallet, der er 10

10 TRIGE SKOV SKÅRUPGÅRD SKOV ELSTED Koldkilde ELEV Høvej LYSTRUP Truelsbjerg Elstedvej LISBJERG SKOV Larsmindevej Ellebæk Lisbjerg Bæk Djurslandmotorvejen Bueris Bæk LISBJERG ØST EGÅ ENGSØ SIGNATURER: TERP Forslag til udvidet perspektivareal Oprindeligt perspektivareal afgrænsning AF helhedsplan AFGRÆNSNING AF PERSPEKTIVAREAL 11

11 Forfatter og grafisk produktion: Teknik og Miljø marts 2011 Offentlig høring om d e n n y e b y v e d e l e v Vi hører gerne din mening Debathæftet er offentligt fremlagt fra den 30. marts til den 11. maj Debatoplægget er udarbejdet i hh.t. planloven og har til formål at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning fra alle borgere. Hæftet kan ses og købes ved henvendelse til Borgerservice; Aarhus Rådhus, Aaby,- Viby,- Riisskov,- samt Lystrup Bibliotek og Hovedbiblioteket. Send dine kommentarer, ideer og forslag m.v. til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk eller pr. post til: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Borgermøde Der vil blive afholdt borgermøde den 28. april 2011 kl på Elev Skole, Høvej 10, Lystrup Vi hører gerne Din mening Du kan få yderligere information om projektet via kommunens hjemmeside: Kommuneplanlægning eller Tækker Groups projekthjemmeside: Det videre forløb Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne synspunkter blive vurderet og indgå i byrådets beslutningsgrundlag om den fremtidige planlægning for Nye. Kontaktperson: Heidi Milan Bilenberg tlf Kommuneplanafdelingen