indkaldelse af ideer og forslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "indkaldelse af ideer og forslag"

Transkript

1 indkaldelse af ideer og forslag d e n n y e b y v e d e l e v RANDERSVEJ Elev perspektivareal forslag til udvidelse Djurslandmotorvejen Egå Engsø

2 letbanestation I MIDTBY Baggrund Med dette hæfte fremlægger Aarhus Kommune et forslag til planlægningen for en ny by syd for Elev. Forslaget fremlægges i offentlig høring med henblik på at indkalde ideer, forslag og kommentarer til den videre planlægning og udvikling, særligt ud fra to hovedspørgsmål, som er nærmere beskrevet i det følgende. I Kommuneplan 2009 er der fastlagt en strategi for kommunens byvækst, der sigter på at udvikle fire nye, forholdsvis tætte byer ud fra en lang række værdier og principper. Byerne skal samlet set kunne håndtere en stor andel af den vækst på indbyggere, der forventes i kommunen i perioden En af disse byer er den nye by syd for Elev. Hæftet bygger på et forslag til en helhedsplan, der er udarbejdet af Tækker Group og deres konsulenter. Oftest vil helhedsplaner for større områder eller bydele være udarbejdet med Aarhus Kommune i spidsen og eventuelt med eksterne private aktører og konsulenter som rådgivere. I dette tilfælde har vi af to grunde valgt at vende metoden lidt på hovedet. For det første, fordi vi her har at gøre med en privat projektudvikler, som rent faktisk er den, der primært skal udvikle området og sælge byggegrundene, og for det andet, fordi Aarhus Kommune og Tækker Group hele tiden har haft en tæt dialog om, hvordan planen skal udarbejdes og om dens indhold. Helhedsplanen er bl.a. udarbejdet, fordi der har været et fælles ønske om at fremskynde planlægningen for den nye by, så den foregår omtrent samtidig med planlægningen for den nye by ved Lisbjerg. Hermed skabes der en mulighed for, at to store byudviklingsprojekter et kommunalt og et privat initieret dels kan lære af hinanden, dels kan tilbyde forskellige kvaliteter, så en synergi opnås. Desuden etableres der en bedre bymæssig understøtning til letbanens realisering, idet den nye by sammen med Lisbjerg kan fungere som bosætningsområde til de arbejdspladser, der findes og skabes langs vidensaksen ved Skejby og Randersvej ned til Aarhus Havn. Aarhus Kommunes og Tækker Groups visioner og værdier for områdets udvikling er sammenfaldende. Ønsket er at skabe en ny by med varierede byg- 2

3 gemuligheder og funktioner, der tager mest muligt hensyn til naboerne, det omgivende landskab og naturen. Det skal tillige sikres, at en god infrastruktur for alle trafikgrupper samt en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed bliver bærende elementer i udviklingen. Undervejs skabes der også ny natur som et led i en storstilet strategi omkring håndtering af byens vand dvs. regnvand og kloakvand under skyldig hensyn til grundvandet samt områdets søer og vandløb. Hovedspørgsmål Tækker Groups forslag til en helhedsplan, repræsenterer en planlægning, der er kommet et væsentligt skridt videre i detaljeringen end Kommuneplan På to punkter afviger planlægningen fra Kommuneplan Det drejer sig om områdets afgrænsning og om det mulige fremtidige indbyggertal. Perspektivarealet foreslås udvidet, dels som mere eller mindre tekniske justeringer, dels med henblik på at etablere en såkaldt klimapark, hvor der skal skabes et landskab, som kan medvirke til at sikre områdets vandbalance. I alt foreslås det samlede perspektivareal udvidet fra ca. 140 ha til ca. 220 ha. På baggrund af helhedsplanens værdigrundlag og bebyggelsesstrukturer m.v. foreslås det fremtidige indbyggertal samtidig opjusteret fra de nugældende til På de følgende sider er der redegjort for hovedlinjerne i Tækker Groups helhedsplanforslag. Bortset fra ovenstående afvigelser, er forslaget i god overensstemmelse med byudviklingsstrategien i Kommuneplan indkaldelse af ideer og forslag: Skal perspektivarealet for den nye by ved Elev udvides som skitseret i Tækker Groups forslag til helhedsplan? Skal det fremtidige indbyggertal opskrives til ? 3

4 KANAL I MIDTBY Nye Tækker Group foreslår at den nye by ved Elev skal hedde Nye. Navnet udspringer af visionen om den nye by ved Elev i Aarhus Kommune og er beskrevet og udviklet af arkitekt og projektudvikler over flere grundige workshopforløb. Formålet med workshopforløbene var at finde essensen af den nye by, der skulle danne fundament for projektets identitet, den visuelle identitet og et nyt bynavn. Nye kombinerer tre kvaliteter som ord og navn. For det første er det en kreativ sammentrækning, som fx lego (leg godt = le+go). Her ny + elev = nye. For det andet er Nye et tilforladeligt og velklingende bynavn, som man kender det fra lignende byer som Egå, Trige eller True. For det tredje symboliserer ordet noget nyt, noget levende og noget fremtidsorienteret, som netop den nye by er. Nye er et tillægsord i flertalsform. Ny er noget som man kan være. Nye er noget, der ikke har eksisteret før eller kun i kort tid. Nye vil over de næste mange årtier løbende vokse og hele tiden forny sig og tage nye former. Arkitektur, natur, teknologi og mennesker i en evig skøn fornyelse. Værdier Drømmen om Nye bæres af en række værdier. Disse værdier er udgangspunktet for den samlede planlægning for byen. Bæredygtighed i alle afskygninger er en implicit, gennemgående og selvfølgelig tankegang, der understøtter planens helhed. Det udtrykkes gennem 3 centrale værdier variation, balance og liv der blandt andet konkretiseres gennem planlægningen. Nye vil blive tæt bebygget, så der skabes byliv og nærhed til byens funktioner, og så der skabes et tæt samspil med naturen. Byen vil blive socialt og funktionelt helstøbt, den vil blive socialt inkluderende, og den vil have fokus på medbestemmelse og midlertidighed som redskaber til at realisere en bæredygtig by. Byen vil give tid til at leve, og den vil have fokus på bæredygtige transportformer for at fremme forbindelsen til Aarhus. Overordnet struktur Nye vil blive opdelt i syv bydele, der bindes sammen af en række blå/grønne områder bestående af vandløb, søer og naturarealer. Midtbyen vil ligge centralt i området og med direkte for- 4

5 bindelse til de landskabelige omgivelser mod vest (se kort side 6). Midtbyen vil indeholde områdets tætteste og højeste bebyggelse, der i særlig grad koncentreres omkring en centralt beliggende bypark i direkte tilknytning til byens letbanestation. I dette område vil byens butikker ligge, og her vil en stor del af byens indbyggere færdes dagligt. På den anden side af de blå/grønne områder ligger de øvrige bydele i en ring rundt om midtbyen. Mod nord vil bydelene støde op til det eksisterende Elev. Mod øst vil bydelene ligge ud til den grønne landskabskile mellem Lystrup og Elev. Mod syd vil bydelene blive afgrænset af motorvejen og jernbanen. Mod vest ligger byen op mod den grønne kile, som adskiller byen fra skoven. Nye vil være forbundet med motorvejen ved en ny tilkobling syd for byen og ved den eksisterende tilkobling ved Lystrup. Herfra fører to indfaldsveje til byen. Desuden vil en tredje indfaldsvej føre fra midtbyen mod nord til det eksisterende Elev via Koldkilde. I en slynget halvcirkel fra syd og rundt til den nordlige indfaldsvej vil der løbe en vej, der forbinder de enkelte bydele med hinanden og med den overordnede vejstruktur. Vejen vil have et varieret forløb gennem både grønne områder og bydele. Overalt vil der være forbindelser fra de enkelte bydele til midtbyen, til Aarhus og til det eksisterende Elev via et stisystem, der er en integreret del af de blå/grønne områder. By og bebyggelse Det er intentionen, at Nye skal kombinere det bedste fra den tætte by med det bedste fra forstaden. Tanken er, at den både skal være grøn og have et aktivt byliv. Det er en by med fokus på mellemrummet. Byen skal være tryg og den skal kunne betjene borgere fra vugge til grav. Den nye bys overordnede struktur med koncentreret bebyggelse og grønne områder skal sikre, at denne tankegang præger den nye bys udformning. Tankegangen skal underbygges og videreføres i den mere detaljerede udformning af byen. Der er foretaget en omfattende indsamling af referencemateriale fra eksisterende byer. Det er blevet systematiseret i forhold til bebyggelsesprocenter, 5

6 TRIGE SKOV SKÅRUPGÅRD SKOV ELSTED Koldkilde ELEV Høvej LYSTRUP Truelsbjerg LISBJERG SKOV VILLABYEN 7 6 GENERATIONSBYEN Elstedvej MIDTBYEN 1 DEN AKTIVE BY 4 5 MARKEDSBYEN Larsmindevej Lisbjerg Bæk DEN BLÅ BY 3 VIDENSBYEN 2 Djurslandmotorvejen Bueris Bæk Ellebæk LISBJERG ØST EGÅ ENGSØ TERP OVERSIGT OVER BYDELE etagehøjder, anvendelser, vej- og byrumsprofiler samt facadelængder for at kunne afdække sammenhænge mellem bebyggelsens tætheder, byrum og byliv. Den overordnede struktur med bydele og koncentration omkring midtbyen har været retningsangivende for en generel fordeling af bebyggelsestætheder. Med udgangspunkt i referencerne er der herefter foretaget en kvalitativ analyse af, hvordan bebyggelsen kan udformes i de enkelte bydele for at opnå de ønskede byrum og bymæssige kvaliteter i Nye. For de tætte og mest urbane dele af Nye hvilket primært vil sige midtbyen har analysen dels ledt frem til princippet om at fastholde bebyggelses- tætheder og etagehøjder, der er sammenlignelige med traditionelle bycentre som Aarhus midtby, og dels princippet om at forøge mængden af offentligt tilgængelige grønne områder. For de dele af Nye, der er mere sammenlignelige med traditionelle forstæder, har analysen affødt princippet om at fastholde et omfang af grønne arealer, der er sammenlignelige med den traditionelle forstad, og princippet om at bygge tættere omkring centralt placerede trafikårer. Ovenfor ses nogle fotos fra forskellige lokaliteter der giver et indtryk af den nye bys udformning. Byens butikker foreslås placeret centralt i midtbyen. Og en ny skole foreslås placeret i kanten af midtbyen ud mod de grønne områder. 6 LÆNGDESNIT MIDTBYEN

7 Vand og natur Selve byudviklingsområdet har i dag ikke nogen egentlig natur. Der findes kun enkelte beskyttede naturområder, der ligger som små øer i et stort produktionslandskab. Til gengæld er omgivelserne særdeles rige på både vand- og naturelementer. Her tænkes specielt på Lisbjerg Skov, Lisbjerg Bæk og Egå Engsø. Ud over omgivelsernes naturkvaliteter er byudviklingsområdet også et grundvandsdannende opland til to af kommunens store kildepladser, der tilsammen sørger for omkring 20 % af kommunens vandforsyning. Det betyder samlet set, at det er en stor udfordring at bygge en ny by i området. Udfordringerne skal anskues som en helhed, hvor landskabskvaliteter, beskyttet natur og vandkredsløb ses i sammenhæng, da disse påvirker hinanden. I forhold til vand- og naturforvaltningen er de overordnede målsætninger at håndtere alt regnvand fra byen og aflevere vandet i en kvalitet og mængde, der tilgodeser både vandløb og grundvand sikre mod ekstrembegivenheder, oversvømmelse og forventet klimaudvikling, og sikre den eksisterende natur og integrere disse naturelementer i byudviklingen. De store arealer mellem bækken og byen skal anvendes til en stor klimapark, der er til fælles bedste for by og natur. Klimaparken kan sikre en landskabelig overgang til skoven. Området friholdes for bebyggelse som en del af naturnetværket i Aarhus Kommune. Samtidig sikres en landskabskile mod det fremtidige byområde ved Lisbjerg Øst. Den vil i fremtiden indeholde størstedelen af de søer og bassiner, der skal etableres for at forvalte vandet fra Nye forsvarligt i forhold til natur, vandløb og grundvand, men også i forhold til sikkerhed mod fremtidige klimaændringer. Ligeledes vil Klimaparken bidrage positivt til byens CO2-regnskab og luftkvaliteten i området. Klimaparken vil i fremtiden være et stort sammenhængende naturområde med søer, vådområder, vandløb og mindre beplantninger, hvor dyrene har gode muligheder for at færdes og leve. For eksempel kan det forventes, at mange padder vil leve i disse områder. Det betyder ligeledes, at der er et potentiale for et rigere fugleliv. Samlet set vil biodiversiteten i klimaparken vokse markant i forhold til den ringe mangfoldighed, der findes i dag, hvor området er landbrugsland. Klimaparken vil samtidig fungere som bynært landskab, hvor naturstier vil give mulighed for, at byens beboere kan bruge området på naturens præmisser. På denne måde vil langt flere borgere også få herlighedsværdier som skov, vand og natur i nærheden af deres bopæl. Den landskabelige afgrænsning af byen mod Klimaparken tager udgangspunkt i skovbyggelinjen omkring Lisbjerg Skov. Formålet med skovbyggelinjen er bl.a. at sikre skovens værdi som et landskabselement. Det vil sige at fastholde og forstærke oplevelsen af en skov, der er friholdt og klart defineret i forhold til landskabet og byen. Det er desuden et formål at opretholde skovbrynet som et værdifuldt levested for planter og dyr. 7

8 Trafik og støj Den overordnede tankegang, der præger udformningen af trafikinfrastrukturen i Nye er, at trafik er en væsentlig del af en velfungerende by. Midtbyen skal være fuld af mennesker og da bilen er et meget benyttet transportmiddel, må man acceptere, at den også findes i midtbyen om end på bestemte betingelser. VANDKREDSLØB Klimaparken vil veksle mellem smalle og brede forløb, hvorved oplevelsen af det eksisterende terræns bølgende og bakkede karakter forstærkes. Den lange sammenhængende strækning mellem bæk og by vil opleves som en række landskabelige steder, hvor det eksisterende terræn falder mindre og danner plateauer. Imellem plateauerne indsnævres afstanden mellem bæk og by ved at bebyggelsen og beplantningen skyder sig frem i landskabet. Samtidig er det også her, terrænet har de største fald. Skovbyggelinjen er ifølge naturbeskyttelsesloven defineret som en fast afstand til skoven på 300 m, hvor der ikke må placeres bebyggelse m.m. Som en følge af den landskabelige tilgang, der er beskrevet ovenfor, søges skovbyggelinjen reduceret på delstrækninger. Mod nord søges linjen i en strækning på omkring 300 m reduceret med omkring m. Ved midtbyen søges den i en strækning på 600 m reduceret med omkring m. Etableringen af Klimaparken er samtidig den primære årsag til, at det samlede område, der inddrages i kommuneplanlægningen foreslås udvidet mod vest. På denne måde inddrages og sikres der en række arealer til grønne områder som bufferzone mellem by og bæk. Generelt er det et ønske at flytte så mange rejsende som muligt til andre transportmidler end bilen. På den ene side sikres der gode forbindelser for kollektiv trafik og for cyklende. På den anden side etableres vejene, så der ikke er nogen overkapacitet. Nye er opbygget, så den tilgodeser tre formål. Først og fremmest skal strukturen understøtte et aktivt byliv. Det sker ved at skabe gode trafikale forbindelser af enhver art til midtbyen, herunder en centralt beliggende letbanestation. Til at understøtte brugen af letbanestationen etableres der gode forbindelser for både gående og cyklende til midtbyen via en stjernestistruktur, der leder fra bydelene til midtbyen. På denne måde er der aldrig mere end fem minutter på cykel fra de enkelte bydele til midtbyen. For det andet skal strukturen tilgodese naturoplevelser og rekreation. Derfor etableres stisystem primært i de grønne områder. Og derfor etableres den primære vejforbindelse gennem de øvrige bydele som en slynget vejforbindelse, hvor skift i vejens omgivelser er med til at forstærke en varieret oplevelse. Endelig skal strukturen tilgodese tilgængeligheden til området. Det sker som tidligere nævnt ved at etablere en central letbanestation og en stjernestistruktur. Men det sker også ved at etablere to indfaldsveje, der forbinder midtbyen direkte med motorvejsnettet. Letbanen bliver den trafikale rygrad i den nye by. På den ene side er det vigtigt, at letbanestationen placeres centralt i midtbyen, så kundegrundlaget er så 8

9 byggelsens kant mod det grønne, idet afgrænsningen af bebyggelsen foreslås fastlagt landskabeligt ved hjælp af en opdeling i forskellige rammeområder. Herved kan intentionerne med skovbyggelinjen omkring Lisbjerg Skov kvalitativt efterleves. Formålet med grænseændringen er som beskrevet at sikre en sammenhængende vandforvaltning og en landskabeligt defineret overgang mellem den nye by og den tilstødende natur mod vest. Mod syd foreslås området udvidet, så det inkluderer arealerne ned til Djurslandmotorvejen. Denne ændring ses i kommuneplanmæssig sammenhæng som en teknisk korrektion af området i forhold til motorvejens tracé. Udvidelse af området mod Elev i nord kan ligeledes betragtes som en teknisk korrektion, idet dette lille område tidligere var reserveret til udlæg af en parallelvej til Djurslandmotorvejen, som aldrig er realiseret og heller ikke forventes realiseret. Området kan med fordel bruges til at skabe en naturlig overgang mellem de eksisterende boligområder ved Stokbrovej/Engelstoft og de nye boligområder i den nye by. Udvidelsen mod øst medtager den eksisterende bebyggelse øst for Høvej, som i dag ligger i den grønne kile. Det er hensigten at denne udvidelse kun muliggør placering af klimatekniske og infrastrukturelle tiltag og ikke at der placeres decideret ny bebyggelse i den grønne kile ved Høvej. Blå by beskrevet i afsnittet om by og bebyggelse og som relaterer sig til Aarhus Kommunes forventninger om en befolkningstilvækst på Det øgede befolkningstal er desuden en konkret udmøntning af intentionerne om en ny bæredygtig by med udgangspunkt i kommuneplanens strategi for byvækst, således at de nye borgere i Aarhus har mulighed for flere forskellige boformer og bosætninger, når arbejde i Aarhus opnås. Den nye bys forventede befolkningstal Kommuneplan 2009 har beskrevet en forventning om, at det afgrænsede perspektivareal kan rumme indbyggere. Dette befolkningstal er fastlagt som en del af en overordnet planlægning for kommunen som helhed. Det foreslås, at forventningerne til Nyes befolkningstal i kommuneplansammenhæng revideres til i stedet at være Denne forventning baserer sig på kvalificeringen af indbyggertallet, der er 10

10 TRIGE SKOV SKÅRUPGÅRD SKOV ELSTED Koldkilde ELEV Høvej LYSTRUP Truelsbjerg Elstedvej LISBJERG SKOV Larsmindevej Ellebæk Lisbjerg Bæk Djurslandmotorvejen Bueris Bæk LISBJERG ØST EGÅ ENGSØ SIGNATURER: TERP Forslag til udvidet perspektivareal Oprindeligt perspektivareal afgrænsning AF helhedsplan AFGRÆNSNING AF PERSPEKTIVAREAL 11

11 Forfatter og grafisk produktion: Teknik og Miljø marts 2011 Offentlig høring om d e n n y e b y v e d e l e v Vi hører gerne din mening Debathæftet er offentligt fremlagt fra den 30. marts til den 11. maj Debatoplægget er udarbejdet i hh.t. planloven og har til formål at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning fra alle borgere. Hæftet kan ses og købes ved henvendelse til Borgerservice; Aarhus Rådhus, Aaby,- Viby,- Riisskov,- samt Lystrup Bibliotek og Hovedbiblioteket. Send dine kommentarer, ideer og forslag m.v. til: eller pr. post til: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Borgermøde Der vil blive afholdt borgermøde den 28. april 2011 kl på Elev Skole, Høvej 10, Lystrup Vi hører gerne Din mening Du kan få yderligere information om projektet via kommunens hjemmeside: Kommuneplanlægning eller Tækker Groups projekthjemmeside: Det videre forløb Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne synspunkter blive vurderet og indgå i byrådets beslutningsgrundlag om den fremtidige planlægning for Nye. Kontaktperson: Heidi Milan Bilenberg tlf Kommuneplanafdelingen

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Overordnet struktur og proces for Vinge

Overordnet struktur og proces for Vinge Overordnet struktur og proces for Vinge Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 25. juli Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 25. juli Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. juli 2006 Bemyndigelse til afholdelse af åstedsforretning forud for ekspropriation for færdiggørelse af projekt for hastighedsdæmpende

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Parcelforeningen Engelstoft syd

Parcelforeningen Engelstoft syd Parcelforeningen Engelstoft syd Elev, den 24. april 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Nyt byområde syd for Elev, høringssvar på to spørgsmål: a. Området bør ikke

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

33,12 MW solcelleanlæg ved Hanstholmvej, Thisted Lufthavn. Debatoplæg 8. april maj 2015 DEBATOPLÆG

33,12 MW solcelleanlæg ved Hanstholmvej, Thisted Lufthavn. Debatoplæg 8. april maj 2015 DEBATOPLÆG 33,12 MW solcelleanlæg ved Hanstholmvej, Thisted Lufthavn Debatoplæg 8. april 2015-6. maj 2015 DEBATOPLÆG Deltag i debatten Hvilke forhold mener du, at kommunen bør belyse nærmere i forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse

Læs mere

Tillæg nr. 85 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 85 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 85 til Rammeområde 31.C1 og 31.C2 Område udlagt til centerområde i Hammerum Fremlægges fra xx. måned 2012 til xx. måned 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 12 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Orientering og debat Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Forslag til tillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej)

Læs mere

Bilag 5. Bemærkninger til forslag til Lokalplan nr Foreninger

Bilag 5. Bemærkninger til forslag til Lokalplan nr Foreninger Bilag 5 Bemærkninger til forslag til Lokalplan nr. 1016 Foreninger Nr. 1 Lystrup-Elested-Elev Fællesråd Nr. 2 Grundejerforeningen Elev Bakker Nr. 3 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige Borgere Nr. 4 Lone

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg

Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 1. december 2016 Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Den eksisterende erhvervsbebyggelse på Gøteborg

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ TILLÆG NR. 56 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TEKNIK OG MILJØ TILLÆG NR. 56 TIL KOMMUNEPLAN 2013 TEKNIK OG MILJØ TILLÆG NR. 56 TIL KOMMUNEPLAN 2013 F S R O G A L U D V I D E L S E A F B YG G E M U L I G H E D I K O L O N I H AV E R UDVIDELSE AF BYGGEMULIGHED I KOLONIHAVER KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 56

Læs mere

Forslag til højhus på Søren Frichs Vej 37-39

Forslag til højhus på Søren Frichs Vej 37-39 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. oktober 2016 Forslag til højhus på Søren Frichs Vej 37-39 Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har modtaget et projektforslag til

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere