indkaldelse af ideer og forslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "indkaldelse af ideer og forslag"

Transkript

1 indkaldelse af ideer og forslag d e n n y e b y v e d e l e v RANDERSVEJ Elev perspektivareal forslag til udvidelse Djurslandmotorvejen Egå Engsø

2 letbanestation I MIDTBY Baggrund Med dette hæfte fremlægger Aarhus Kommune et forslag til planlægningen for en ny by syd for Elev. Forslaget fremlægges i offentlig høring med henblik på at indkalde ideer, forslag og kommentarer til den videre planlægning og udvikling, særligt ud fra to hovedspørgsmål, som er nærmere beskrevet i det følgende. I Kommuneplan 2009 er der fastlagt en strategi for kommunens byvækst, der sigter på at udvikle fire nye, forholdsvis tætte byer ud fra en lang række værdier og principper. Byerne skal samlet set kunne håndtere en stor andel af den vækst på indbyggere, der forventes i kommunen i perioden En af disse byer er den nye by syd for Elev. Hæftet bygger på et forslag til en helhedsplan, der er udarbejdet af Tækker Group og deres konsulenter. Oftest vil helhedsplaner for større områder eller bydele være udarbejdet med Aarhus Kommune i spidsen og eventuelt med eksterne private aktører og konsulenter som rådgivere. I dette tilfælde har vi af to grunde valgt at vende metoden lidt på hovedet. For det første, fordi vi her har at gøre med en privat projektudvikler, som rent faktisk er den, der primært skal udvikle området og sælge byggegrundene, og for det andet, fordi Aarhus Kommune og Tækker Group hele tiden har haft en tæt dialog om, hvordan planen skal udarbejdes og om dens indhold. Helhedsplanen er bl.a. udarbejdet, fordi der har været et fælles ønske om at fremskynde planlægningen for den nye by, så den foregår omtrent samtidig med planlægningen for den nye by ved Lisbjerg. Hermed skabes der en mulighed for, at to store byudviklingsprojekter et kommunalt og et privat initieret dels kan lære af hinanden, dels kan tilbyde forskellige kvaliteter, så en synergi opnås. Desuden etableres der en bedre bymæssig understøtning til letbanens realisering, idet den nye by sammen med Lisbjerg kan fungere som bosætningsområde til de arbejdspladser, der findes og skabes langs vidensaksen ved Skejby og Randersvej ned til Aarhus Havn. Aarhus Kommunes og Tækker Groups visioner og værdier for områdets udvikling er sammenfaldende. Ønsket er at skabe en ny by med varierede byg- 2

3 gemuligheder og funktioner, der tager mest muligt hensyn til naboerne, det omgivende landskab og naturen. Det skal tillige sikres, at en god infrastruktur for alle trafikgrupper samt en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed bliver bærende elementer i udviklingen. Undervejs skabes der også ny natur som et led i en storstilet strategi omkring håndtering af byens vand dvs. regnvand og kloakvand under skyldig hensyn til grundvandet samt områdets søer og vandløb. Hovedspørgsmål Tækker Groups forslag til en helhedsplan, repræsenterer en planlægning, der er kommet et væsentligt skridt videre i detaljeringen end Kommuneplan På to punkter afviger planlægningen fra Kommuneplan Det drejer sig om områdets afgrænsning og om det mulige fremtidige indbyggertal. Perspektivarealet foreslås udvidet, dels som mere eller mindre tekniske justeringer, dels med henblik på at etablere en såkaldt klimapark, hvor der skal skabes et landskab, som kan medvirke til at sikre områdets vandbalance. I alt foreslås det samlede perspektivareal udvidet fra ca. 140 ha til ca. 220 ha. På baggrund af helhedsplanens værdigrundlag og bebyggelsesstrukturer m.v. foreslås det fremtidige indbyggertal samtidig opjusteret fra de nugældende til På de følgende sider er der redegjort for hovedlinjerne i Tækker Groups helhedsplanforslag. Bortset fra ovenstående afvigelser, er forslaget i god overensstemmelse med byudviklingsstrategien i Kommuneplan indkaldelse af ideer og forslag: Skal perspektivarealet for den nye by ved Elev udvides som skitseret i Tækker Groups forslag til helhedsplan? Skal det fremtidige indbyggertal opskrives til ? 3

4 KANAL I MIDTBY Nye Tækker Group foreslår at den nye by ved Elev skal hedde Nye. Navnet udspringer af visionen om den nye by ved Elev i Aarhus Kommune og er beskrevet og udviklet af arkitekt og projektudvikler over flere grundige workshopforløb. Formålet med workshopforløbene var at finde essensen af den nye by, der skulle danne fundament for projektets identitet, den visuelle identitet og et nyt bynavn. Nye kombinerer tre kvaliteter som ord og navn. For det første er det en kreativ sammentrækning, som fx lego (leg godt = le+go). Her ny + elev = nye. For det andet er Nye et tilforladeligt og velklingende bynavn, som man kender det fra lignende byer som Egå, Trige eller True. For det tredje symboliserer ordet noget nyt, noget levende og noget fremtidsorienteret, som netop den nye by er. Nye er et tillægsord i flertalsform. Ny er noget som man kan være. Nye er noget, der ikke har eksisteret før eller kun i kort tid. Nye vil over de næste mange årtier løbende vokse og hele tiden forny sig og tage nye former. Arkitektur, natur, teknologi og mennesker i en evig skøn fornyelse. Værdier Drømmen om Nye bæres af en række værdier. Disse værdier er udgangspunktet for den samlede planlægning for byen. Bæredygtighed i alle afskygninger er en implicit, gennemgående og selvfølgelig tankegang, der understøtter planens helhed. Det udtrykkes gennem 3 centrale værdier variation, balance og liv der blandt andet konkretiseres gennem planlægningen. Nye vil blive tæt bebygget, så der skabes byliv og nærhed til byens funktioner, og så der skabes et tæt samspil med naturen. Byen vil blive socialt og funktionelt helstøbt, den vil blive socialt inkluderende, og den vil have fokus på medbestemmelse og midlertidighed som redskaber til at realisere en bæredygtig by. Byen vil give tid til at leve, og den vil have fokus på bæredygtige transportformer for at fremme forbindelsen til Aarhus. Overordnet struktur Nye vil blive opdelt i syv bydele, der bindes sammen af en række blå/grønne områder bestående af vandløb, søer og naturarealer. Midtbyen vil ligge centralt i området og med direkte for- 4

5 bindelse til de landskabelige omgivelser mod vest (se kort side 6). Midtbyen vil indeholde områdets tætteste og højeste bebyggelse, der i særlig grad koncentreres omkring en centralt beliggende bypark i direkte tilknytning til byens letbanestation. I dette område vil byens butikker ligge, og her vil en stor del af byens indbyggere færdes dagligt. På den anden side af de blå/grønne områder ligger de øvrige bydele i en ring rundt om midtbyen. Mod nord vil bydelene støde op til det eksisterende Elev. Mod øst vil bydelene ligge ud til den grønne landskabskile mellem Lystrup og Elev. Mod syd vil bydelene blive afgrænset af motorvejen og jernbanen. Mod vest ligger byen op mod den grønne kile, som adskiller byen fra skoven. Nye vil være forbundet med motorvejen ved en ny tilkobling syd for byen og ved den eksisterende tilkobling ved Lystrup. Herfra fører to indfaldsveje til byen. Desuden vil en tredje indfaldsvej føre fra midtbyen mod nord til det eksisterende Elev via Koldkilde. I en slynget halvcirkel fra syd og rundt til den nordlige indfaldsvej vil der løbe en vej, der forbinder de enkelte bydele med hinanden og med den overordnede vejstruktur. Vejen vil have et varieret forløb gennem både grønne områder og bydele. Overalt vil der være forbindelser fra de enkelte bydele til midtbyen, til Aarhus og til det eksisterende Elev via et stisystem, der er en integreret del af de blå/grønne områder. By og bebyggelse Det er intentionen, at Nye skal kombinere det bedste fra den tætte by med det bedste fra forstaden. Tanken er, at den både skal være grøn og have et aktivt byliv. Det er en by med fokus på mellemrummet. Byen skal være tryg og den skal kunne betjene borgere fra vugge til grav. Den nye bys overordnede struktur med koncentreret bebyggelse og grønne områder skal sikre, at denne tankegang præger den nye bys udformning. Tankegangen skal underbygges og videreføres i den mere detaljerede udformning af byen. Der er foretaget en omfattende indsamling af referencemateriale fra eksisterende byer. Det er blevet systematiseret i forhold til bebyggelsesprocenter, 5

6 TRIGE SKOV SKÅRUPGÅRD SKOV ELSTED Koldkilde ELEV Høvej LYSTRUP Truelsbjerg LISBJERG SKOV VILLABYEN 7 6 GENERATIONSBYEN Elstedvej MIDTBYEN 1 DEN AKTIVE BY 4 5 MARKEDSBYEN Larsmindevej Lisbjerg Bæk DEN BLÅ BY 3 VIDENSBYEN 2 Djurslandmotorvejen Bueris Bæk Ellebæk LISBJERG ØST EGÅ ENGSØ TERP OVERSIGT OVER BYDELE etagehøjder, anvendelser, vej- og byrumsprofiler samt facadelængder for at kunne afdække sammenhænge mellem bebyggelsens tætheder, byrum og byliv. Den overordnede struktur med bydele og koncentration omkring midtbyen har været retningsangivende for en generel fordeling af bebyggelsestætheder. Med udgangspunkt i referencerne er der herefter foretaget en kvalitativ analyse af, hvordan bebyggelsen kan udformes i de enkelte bydele for at opnå de ønskede byrum og bymæssige kvaliteter i Nye. For de tætte og mest urbane dele af Nye hvilket primært vil sige midtbyen har analysen dels ledt frem til princippet om at fastholde bebyggelses- tætheder og etagehøjder, der er sammenlignelige med traditionelle bycentre som Aarhus midtby, og dels princippet om at forøge mængden af offentligt tilgængelige grønne områder. For de dele af Nye, der er mere sammenlignelige med traditionelle forstæder, har analysen affødt princippet om at fastholde et omfang af grønne arealer, der er sammenlignelige med den traditionelle forstad, og princippet om at bygge tættere omkring centralt placerede trafikårer. Ovenfor ses nogle fotos fra forskellige lokaliteter der giver et indtryk af den nye bys udformning. Byens butikker foreslås placeret centralt i midtbyen. Og en ny skole foreslås placeret i kanten af midtbyen ud mod de grønne områder. 6 LÆNGDESNIT MIDTBYEN

7 Vand og natur Selve byudviklingsområdet har i dag ikke nogen egentlig natur. Der findes kun enkelte beskyttede naturområder, der ligger som små øer i et stort produktionslandskab. Til gengæld er omgivelserne særdeles rige på både vand- og naturelementer. Her tænkes specielt på Lisbjerg Skov, Lisbjerg Bæk og Egå Engsø. Ud over omgivelsernes naturkvaliteter er byudviklingsområdet også et grundvandsdannende opland til to af kommunens store kildepladser, der tilsammen sørger for omkring 20 % af kommunens vandforsyning. Det betyder samlet set, at det er en stor udfordring at bygge en ny by i området. Udfordringerne skal anskues som en helhed, hvor landskabskvaliteter, beskyttet natur og vandkredsløb ses i sammenhæng, da disse påvirker hinanden. I forhold til vand- og naturforvaltningen er de overordnede målsætninger at håndtere alt regnvand fra byen og aflevere vandet i en kvalitet og mængde, der tilgodeser både vandløb og grundvand sikre mod ekstrembegivenheder, oversvømmelse og forventet klimaudvikling, og sikre den eksisterende natur og integrere disse naturelementer i byudviklingen. De store arealer mellem bækken og byen skal anvendes til en stor klimapark, der er til fælles bedste for by og natur. Klimaparken kan sikre en landskabelig overgang til skoven. Området friholdes for bebyggelse som en del af naturnetværket i Aarhus Kommune. Samtidig sikres en landskabskile mod det fremtidige byområde ved Lisbjerg Øst. Den vil i fremtiden indeholde størstedelen af de søer og bassiner, der skal etableres for at forvalte vandet fra Nye forsvarligt i forhold til natur, vandløb og grundvand, men også i forhold til sikkerhed mod fremtidige klimaændringer. Ligeledes vil Klimaparken bidrage positivt til byens CO2-regnskab og luftkvaliteten i området. Klimaparken vil i fremtiden være et stort sammenhængende naturområde med søer, vådområder, vandløb og mindre beplantninger, hvor dyrene har gode muligheder for at færdes og leve. For eksempel kan det forventes, at mange padder vil leve i disse områder. Det betyder ligeledes, at der er et potentiale for et rigere fugleliv. Samlet set vil biodiversiteten i klimaparken vokse markant i forhold til den ringe mangfoldighed, der findes i dag, hvor området er landbrugsland. Klimaparken vil samtidig fungere som bynært landskab, hvor naturstier vil give mulighed for, at byens beboere kan bruge området på naturens præmisser. På denne måde vil langt flere borgere også få herlighedsværdier som skov, vand og natur i nærheden af deres bopæl. Den landskabelige afgrænsning af byen mod Klimaparken tager udgangspunkt i skovbyggelinjen omkring Lisbjerg Skov. Formålet med skovbyggelinjen er bl.a. at sikre skovens værdi som et landskabselement. Det vil sige at fastholde og forstærke oplevelsen af en skov, der er friholdt og klart defineret i forhold til landskabet og byen. Det er desuden et formål at opretholde skovbrynet som et værdifuldt levested for planter og dyr. 7

8 Trafik og støj Den overordnede tankegang, der præger udformningen af trafikinfrastrukturen i Nye er, at trafik er en væsentlig del af en velfungerende by. Midtbyen skal være fuld af mennesker og da bilen er et meget benyttet transportmiddel, må man acceptere, at den også findes i midtbyen om end på bestemte betingelser. VANDKREDSLØB Klimaparken vil veksle mellem smalle og brede forløb, hvorved oplevelsen af det eksisterende terræns bølgende og bakkede karakter forstærkes. Den lange sammenhængende strækning mellem bæk og by vil opleves som en række landskabelige steder, hvor det eksisterende terræn falder mindre og danner plateauer. Imellem plateauerne indsnævres afstanden mellem bæk og by ved at bebyggelsen og beplantningen skyder sig frem i landskabet. Samtidig er det også her, terrænet har de største fald. Skovbyggelinjen er ifølge naturbeskyttelsesloven defineret som en fast afstand til skoven på 300 m, hvor der ikke må placeres bebyggelse m.m. Som en følge af den landskabelige tilgang, der er beskrevet ovenfor, søges skovbyggelinjen reduceret på delstrækninger. Mod nord søges linjen i en strækning på omkring 300 m reduceret med omkring m. Ved midtbyen søges den i en strækning på 600 m reduceret med omkring m. Etableringen af Klimaparken er samtidig den primære årsag til, at det samlede område, der inddrages i kommuneplanlægningen foreslås udvidet mod vest. På denne måde inddrages og sikres der en række arealer til grønne områder som bufferzone mellem by og bæk. Generelt er det et ønske at flytte så mange rejsende som muligt til andre transportmidler end bilen. På den ene side sikres der gode forbindelser for kollektiv trafik og for cyklende. På den anden side etableres vejene, så der ikke er nogen overkapacitet. Nye er opbygget, så den tilgodeser tre formål. Først og fremmest skal strukturen understøtte et aktivt byliv. Det sker ved at skabe gode trafikale forbindelser af enhver art til midtbyen, herunder en centralt beliggende letbanestation. Til at understøtte brugen af letbanestationen etableres der gode forbindelser for både gående og cyklende til midtbyen via en stjernestistruktur, der leder fra bydelene til midtbyen. På denne måde er der aldrig mere end fem minutter på cykel fra de enkelte bydele til midtbyen. For det andet skal strukturen tilgodese naturoplevelser og rekreation. Derfor etableres stisystem primært i de grønne områder. Og derfor etableres den primære vejforbindelse gennem de øvrige bydele som en slynget vejforbindelse, hvor skift i vejens omgivelser er med til at forstærke en varieret oplevelse. Endelig skal strukturen tilgodese tilgængeligheden til området. Det sker som tidligere nævnt ved at etablere en central letbanestation og en stjernestistruktur. Men det sker også ved at etablere to indfaldsveje, der forbinder midtbyen direkte med motorvejsnettet. Letbanen bliver den trafikale rygrad i den nye by. På den ene side er det vigtigt, at letbanestationen placeres centralt i midtbyen, så kundegrundlaget er så 8

9 byggelsens kant mod det grønne, idet afgrænsningen af bebyggelsen foreslås fastlagt landskabeligt ved hjælp af en opdeling i forskellige rammeområder. Herved kan intentionerne med skovbyggelinjen omkring Lisbjerg Skov kvalitativt efterleves. Formålet med grænseændringen er som beskrevet at sikre en sammenhængende vandforvaltning og en landskabeligt defineret overgang mellem den nye by og den tilstødende natur mod vest. Mod syd foreslås området udvidet, så det inkluderer arealerne ned til Djurslandmotorvejen. Denne ændring ses i kommuneplanmæssig sammenhæng som en teknisk korrektion af området i forhold til motorvejens tracé. Udvidelse af området mod Elev i nord kan ligeledes betragtes som en teknisk korrektion, idet dette lille område tidligere var reserveret til udlæg af en parallelvej til Djurslandmotorvejen, som aldrig er realiseret og heller ikke forventes realiseret. Området kan med fordel bruges til at skabe en naturlig overgang mellem de eksisterende boligområder ved Stokbrovej/Engelstoft og de nye boligområder i den nye by. Udvidelsen mod øst medtager den eksisterende bebyggelse øst for Høvej, som i dag ligger i den grønne kile. Det er hensigten at denne udvidelse kun muliggør placering af klimatekniske og infrastrukturelle tiltag og ikke at der placeres decideret ny bebyggelse i den grønne kile ved Høvej. Blå by beskrevet i afsnittet om by og bebyggelse og som relaterer sig til Aarhus Kommunes forventninger om en befolkningstilvækst på Det øgede befolkningstal er desuden en konkret udmøntning af intentionerne om en ny bæredygtig by med udgangspunkt i kommuneplanens strategi for byvækst, således at de nye borgere i Aarhus har mulighed for flere forskellige boformer og bosætninger, når arbejde i Aarhus opnås. Den nye bys forventede befolkningstal Kommuneplan 2009 har beskrevet en forventning om, at det afgrænsede perspektivareal kan rumme indbyggere. Dette befolkningstal er fastlagt som en del af en overordnet planlægning for kommunen som helhed. Det foreslås, at forventningerne til Nyes befolkningstal i kommuneplansammenhæng revideres til i stedet at være Denne forventning baserer sig på kvalificeringen af indbyggertallet, der er 10

10 TRIGE SKOV SKÅRUPGÅRD SKOV ELSTED Koldkilde ELEV Høvej LYSTRUP Truelsbjerg Elstedvej LISBJERG SKOV Larsmindevej Ellebæk Lisbjerg Bæk Djurslandmotorvejen Bueris Bæk LISBJERG ØST EGÅ ENGSØ SIGNATURER: TERP Forslag til udvidet perspektivareal Oprindeligt perspektivareal afgrænsning AF helhedsplan AFGRÆNSNING AF PERSPEKTIVAREAL 11

11 Forfatter og grafisk produktion: Teknik og Miljø marts 2011 Offentlig høring om d e n n y e b y v e d e l e v Vi hører gerne din mening Debathæftet er offentligt fremlagt fra den 30. marts til den 11. maj Debatoplægget er udarbejdet i hh.t. planloven og har til formål at indkalde ideer og forslag til den videre planlægning fra alle borgere. Hæftet kan ses og købes ved henvendelse til Borgerservice; Aarhus Rådhus, Aaby,- Viby,- Riisskov,- samt Lystrup Bibliotek og Hovedbiblioteket. Send dine kommentarer, ideer og forslag m.v. til: eller pr. post til: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Borgermøde Der vil blive afholdt borgermøde den 28. april 2011 kl på Elev Skole, Høvej 10, Lystrup Vi hører gerne Din mening Du kan få yderligere information om projektet via kommunens hjemmeside: Kommuneplanlægning eller Tækker Groups projekthjemmeside: Det videre forløb Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne synspunkter blive vurderet og indgå i byrådets beslutningsgrundlag om den fremtidige planlægning for Nye. Kontaktperson: Heidi Milan Bilenberg tlf Kommuneplanafdelingen

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Parcelforeningen Engelstoft syd

Parcelforeningen Engelstoft syd Parcelforeningen Engelstoft syd Elev, den 24. april 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Nyt byområde syd for Elev, høringssvar på to spørgsmål: a. Området bør ikke

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Miljøvurdering Af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape

Miljøvurdering Af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape Bilag 3 Miljøvurdering Af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Resume side 4 3. Beskrivelse af forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tilføjelser til udbudsmateriale vedrørende Elevvej 11-15

Tilføjelser til udbudsmateriale vedrørende Elevvej 11-15 Tilføjelser til udbudsmateriale vedrørende Elevvej 11-15 Sælger har følgende tilføjelser til udbudsmaterialet: 1. Opførelse af nybyggeri kræver dispensation fra skovbeskyttelseslinjen. Natur- og Miljø

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN Green City Aarhus Landsbyen i byen Vision for Green City Aarhus Europas første Smart City Intelligente huse Bæredygtig bystruktur Fremtidens forsyningsstruktur Selvbærende by som integrerer skole, tætåben

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere