EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2003/0093(CNS) 12. september 2003 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening (KOM(2003) 230 C5-0322/ /0093(CNS)) Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Ordfører: Antonio Mussa PR\ doc PE

2 Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /15 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5 BEGRUNDELSE...13 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGE MULIGHEDER... UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI... KOMMISSIONENS ERKLÆRING (ART. 66, STK. 3)... PR\ doc 3/15 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 5. maj 2003 anmodede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 152, stk. 4, Parlamentet om en udtalelse om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening (KOM(2003) /0093(CNS)). På mødet den 1. september 2003 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som korresponderende udvalg og til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som rådgivende udvalg (C5-0322/2003). På mødet den 16. juni 2003 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Antonio Mussa til ordfører. På møder den 8. september og 1. oktober 2003 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:.../vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand/næstformænd),... (næstformand/næstformænd), Antonio Mussa (ordfører),...,... (for...),... (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Udtalelserne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning. Betænkningen indgivet den.... PE /15 PR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening (KOM(2003) 230 C5-0322/ /0093(CNS)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 230) 1, der henviser til EF-traktatens artikel 152, stk. 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0322/2003), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0000/2003), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EFtraktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 2 (2) WHO og Europarådet offentliggjorde i henholdsvis 1968 og 1994 principperne for screening som en metode til at forebygge kroniske ikke-smitsomme sygdomme. Disse to dokumenter udgør sammen med den nuværende bedste praksis inden for de (2) WHO og Europarådet offentliggjorde i henholdsvis 1968 og 1994 principperne for screening som en metode til at forebygge kroniske ikke-smitsomme sygdomme. Disse to dokumenter udgør sammen med de bedste eksempler på "god praksis" 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. PR\ doc 5/15 PE

6 enkelte kræftscreeningsområder grundlaget for de nuværende anbefalinger. inden for de enkelte kræftscreeningsområder grundlaget for de nuværende anbefalinger. Præcisering af ordlyden. Ændringsforslag 2 Betragtning 3 (3) Disse anbefalinger bygger endvidere på de "Anbefalinger vedrørende kræftscreening i Den Europæiske Union", der er udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Kræftforebyggelse, og på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de forskellige aktioner, der har modtaget støtte gennem programmet "Europæisk Indsats mod Kræft", hvor samarbejdet på europæisk plan har bidraget til, at kræftscreeningsprogrammer af høj kvalitet har resulteret i nyttige europæiske retningslinjer for bedste praksis, og at befolkningen er blevet beskyttet mod screening af dårlig kvalitet. (3) Disse anbefalinger bygger endvidere på de "Anbefalinger vedrørende kræftscreening i Den Europæiske Union", der er udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Kræftforebyggelse, og på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de forskellige aktioner, der har modtaget støtte gennem programmet "Europæisk Indsats mod Kræft", hvor samarbejdet på europæisk plan har bidraget til, at kræftscreeningsprogrammer af høj kvalitet har resulteret i nyttige europæiske retningslinjer for "god praksis", og at befolkningen er blevet beskyttet mod screening af dårlig kvalitet. Se begrundelsen til ændringsforslag 1. Ændringsforslag 3 Betragtning 4 (4) Screening gør det muligt at påvise kræft i de første stadier, hvor den er invasiv, eller endog før den bliver invasiv. Nogle læsioner kan da behandles mere effektivt, og patienterne kan forvente at blive helbredt. En vigtig indikator for screeningens nyttevirkning er et fald i sygdomsspecifik dødelighed eller i forekomsten af fremskreden sygdom. (4) Screening gør det muligt at påvise kræft i de første stadier, hvor den er invasiv, eller muligvis før den bliver invasiv. Nogle læsioner kan da behandles mere effektivt, og patienterne kan forvente at blive helbredt. En vigtig indikator for screeningens nyttevirkning er et fald i sygdomsspecifik dødelighed eller i forekomsten af fremskreden sygdom. PE /15 PR\ doc

7 Præcisering af ordlyden. Ændringsforslag 4 Betragtning 6 (6) Screening betyder imidlertid, at man tester raske mennesker for sygdomme, som endnu ikke har givet anledning til symptomer. Ud over den positive virkning i form af en reduktion af den sygdomsspecifikke dødelighed og forekomsten af sygdommen i et fremskredet stade kan screening også have negative bivirkninger for den screenede del af befolkningen. Personalet i sundhedssektoren bør være bekendt med alle potentielle fordele og ulemper ved screening for en given kræftform, før der iværksættes nye kræftscreeningsprogrammer. Endvidere er det for vore dages oplyste befolkning nødvendigt, at disse fordele og ulemper fremlægges på en måde, som gør det muligt for den enkelte borger at beslutte, om han eller hun ønsker at deltage i screeningsprogrammerne eller ej. (6) Screening betyder imidlertid, at man tester raske mennesker for sygdomme, som endnu ikke har givet anledning til symptomer. Ud over den positive virkning i form af en reduktion af den sygdomsspecifikke dødelighed og forekomsten af sygdommen i et fremskredet stade kan screening også have negative bivirkninger for den screenede del af befolkningen. Personalet i sundhedssektoren bør oplyse patienterne om risiciene ved screening og om den psykologiske reaktion, der kan være forbundet med afventningen af undersøgelsesresultatet, der for mange er angstfremkaldende, for at opnå en afklaret tilgang og gøre det muligt for den enkelte borger at beslutte, om han eller hun ønsker at deltage i screeningsprogrammerne eller ej. Ændringsforslaget har til formål at præcisere, at patienterne skal bibringes størst mulig tryghed og afklaring i forbindelse med screening for derigennem at opnå størst mulig deltagelse. Ændringsforslag 5 Betragtning 8 (8) Man opnår kun de ønskede fordele for folkesundheden og den bedste omkostningseffektivitet ved et screeningsprogram, hvis programmet gennemføres på en systematisk måde, dvs. hele målgruppen bør være omfattet, og (8) Man opnår kun de ønskede fordele for folkesundheden og den bedste omkostningseffektivitet ved et screeningsprogram, hvis programmet gennemføres på en systematisk måde, dvs. hele målgruppen bør være omfattet, og PR\ doc 7/15 PE

8 retningslinjerne for bedste praksis bør følges. retningslinjerne for "god praksis" bør følges. Se begrundelsen til ændringsforslag 1. Ændringsforslag 6 Betragtning 16 (16) De etiske, juridiske, sociale, lægelige, organisatoriske og økonomiske aspekter bør overvejes, før det besluttes, om et kræftscreeningsprogram skal iværksættes. (16) De etiske, religiøse, juridiske, sociale, lægelige, organisatoriske og økonomiske aspekter bør overvejes særligt indgående i forbindelse med de lande, der forventes optaget i EU, for at fremme gennemførelsen af et kræftscreeningsprogram. Kræver ingen nærmere forklaring. F.eks. kræver muslimer, at kvinder undersøges af kvindeligt sundhedspersonale. Ændringsforslag 7 Betragtning 17 (17) Der skal være tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til rådighed for at sikre en passende organisation og kvalitetskontrol. (17) Der skal være tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til rådighed i alle medlemsstaterne for at sikre en passende organisation og kvalitetskontrol. Ændringsforslag 8 Betragtning 19 (19) Det er et etisk, juridisk og socialt krav, at kræftscreening kun tilbydes raske mennesker, der er fuldt orienterede om virkningerne, hvis screeningen har vist sig at sænke den sygdomsspecifikke dødelighed eller forekomsten af sygdommen i et fremskredet stade, hvis fordele og ulemper er velkendte, og hvis omkostningseffektiviteten ved screeningen (19) Det er et etisk, juridisk og socialt krav, at kræftscreening kun tilbydes symptomfrie mennesker, der er fuldt orienterede om virkningerne, hvis screeningen har vist sig at sænke den sygdomsspecifikke dødelighed eller forekomsten af sygdommen i et fremskredet stade, hvis fordele og ulemper er velkendte, og hvis omkostningseffektiviteten ved screeningen PE /15 PR\ doc

9 er rimelig. er rimelig. Præcisering af ordlyden. Ændringsforslag 9 Betragtning 24 (24) Når en ny screeningstest har vist sig effektiv, kan man evaluere modificerede testmetoder ved hjælp af andre effektmål under forudsætning af, at der fastslås en tilstrækkelig prognoseværdi af disse effektmål, (24) Når der er påvist en effekt af en ny screeningstest, kan man evaluere modificerede testmetoder ved hjælp af andre effektmål under forudsætning af, at der fastslås en tilstrækkelig prognoseværdi af disse effektmål, Da HPV er en forløber for kræft, vil screeningen for livmoderhalskræft blive mere effektiv, hvis HPV-testen tilbydes sammen med den nuværende smeartest for celleforandringer i livmoderhalsen. HENSTILLINGER TIL MEDLEMSSTATERNE: Ændringsforslag 10 Henstilling 1, litra a a) at tilbyde veldokumenteret kræftscreening på en systematisk og befolkningsbaseret måde med kvalitetssikring på alle niveauer. De screeningstest, der er opført på listen i bilaget, opfylder disse krav a) at tilbyde veldokumenteret kræftscreening på en systematisk og befolkningsbaseret måde med kvalitetssikring på alle niveauer. De screeningstest, der er opført på listen i bilaget, opfylder i øjeblikket disse krav Ændringsforslag 11 Henstilling 1, litra b b) at gennemføre screeningsprogrammerne i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for bedste praksis og at fremme videreudviklingen af bedste praksis for kræftscreeningsprogrammer af høj kvalitet på nationalt plan b) at gennemføre screeningsprogrammerne i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for "god praksis" og at fremme videreudviklingen af kræftscreeningsprogrammer af høj kvalitet på nationalt plan, herunder fremme af indførelsen af nye teknologier som HPV- PR\ doc 9/15 PE

10 Se begrundelsen til ændringsforslag 1 og 9. testen for livmoderhalskræft i forbindelse med smeartest for celleforandringer i livmoderhalsen. Ændringsforslag 12 Henstilling 1, litra g a (nyt) ga) at etablere en model for en enkelt indkaldelse til "multifasescreening" for den del af befolkningen, der befinder sig i den aldersgruppe, der er anført i henstillingen. Det foreslås i ændringsforslaget, at der indføres multifasescreeninger, således at alle de screeninger, der anbefales for de aldersgrupper, der er anført i henstillingen, kan blive foretaget ved et enkelt besøg på en sundhedsklinik. Ændringsforslag 13 Henstilling 3, litra c a (nyt) ca) at kontrollere dødelighedsindikatorerne i de enkelte medlemsstater med det formål at fastlægge, om nogle former for screening bør prioriteres højere end andre. Med kontrol af dødelighedsindikatorerne vil der kunne gennemføres screening af de befolkningskategorier, der har størst sygdomsrisiko på grund af miljøet, kostvaner mv. Ændringsforslag 14 Henstilling 5, litra a a (nyt) aa) at sikre ret til betalt fravær fra arbejdspladsen for de personer, der indkaldes til screeningstest. PE /15 PR\ doc

11 For at sikre større deltagelse i screeningerne bør det henstilles til medlemsstaterne at sørge for, at det bliver lettere for arbejdstagerne at være fraværende fra arbejdspladsen for at gennemgå screeningstest. Ændringsforslag 15 Henstilling 6, litra b b) ud over forsøgene vedrørende screeningsspecifikke parametre og screeningsspecifik dødelighed at gennemføre forsøg vedrørende efterfølgende behandlingsprocedurer, kliniske resultater, bivirkninger, sygelighed og livskvalitet b) ud over forsøgene vedrørende screeningsspecifikke parametre og screeningsspecifik dødelighed at gennemføre undersøgelser af kliniske resultater, bivirkninger, sygelighed og livskvalitet Forbedring af ordlyden. BILAG: Ændringsforslag 16 Bilag Anbefalede screeningstest: - smeartest for celleforandringer i livmoderhalsen, som påbegyndes senest i 30-årsalderen og under ingen omstændigheder før 20-årsalderen - mammografiscreening for brystkræft hos kvinder i alderen år i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring inden for mammografi - hæmocculttest for tyktarms- og endetarmskræft hos mænd og kvinder i alderen Anbefalede screeningstest: - smeartest sammen med HPV-test for celleforandringer i livmoderhalsen, som påbegyndes senest i 30-årsalderen og under ingen omstændigheder før 20-årsalderen - mammografiscreening for brystkræft hos kvinder i alderen år i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring inden for mammografi - hæmocculttest for tyktarms- og endetarmskræft hos mænd og kvinder i alderen og for positive tilfælde suppleret med rektosigmoideoskopi. Da HPV er en forløber for kræft, vil screeningen for livmoderhalskræft blive mere effektiv, PR\ doc 11/15 PE

12 hvis HPV-testen tilbydes sammen med den nuværende smeartest for celleforandringer i livmoderhalsen. Rektosigmoideoskopi gør det muligt visuelt at finde frem til årsagen til blødninger (kræft, polyp, sår, hæmorroider mv.). PE /15 PR\ doc

13 BEGRUNDELSE Kræftsygdomme er en af de vigtigste sygdomsbetingede dødsårsager og er samtidig den sygdomsform, som borgerne i EU har størst risiko for at måtte leve med, enten fordi de selv eller en nærtstående rammes heraf (i 1997 var der nye tilfælde i de 15 medlemsstater). I 1997 var de hyppigste kræftformer i EU tyktarms-, endetarms-, bryst-, lunge-, prostata-, blære- og mavekræft, der tilsammen udgjorde 59 % af alle nye kræfttilfælde. Samme år var kræftformerne med den største dødelighed lunge-, tyktarms-, endetarms-, bryst-, mave-, prostata- og bugspytkirtelkræft, der tilsammen udgjorde 57 % af alle dødsfald som følge af kræft. De sociale følger er dermed enorme, ikke blot på grund af omkostningerne ved behandling og pleje af patienterne, men også på grund af den følelsesmæssige belastning, som sygdommen udgør for den syge og dennes familie. Ud over at være en menneskelig tragedie for de berørte medfører kræftsygdommene en fortsat formindskelse af den raske andel af befolkningen, som er Europas produktive og vidensmæssige rygrad. Der er grund til at følge gennemsnitsalderen for disse sygdommes opståen med større opmærksomhed, da der er en tendens til, at de opstår på stadig yngre alderstrin og i stadig mere aggressiv form. Dette gælder for brystkræft. Af helt nye mammografiscreeninger for brystkræft fremgår det, af kvinder mellem 40 og 69 rammes, hvilket vil sige også kvinder i en yngre aldersgrupper end den, der tilbydes screening. Screeninger for celleforandringer i livmoderhalsen har til gengæld vist, at disse celleforandringer indtræder på et senere tidspunkt end hidtil antaget. Mulighederne for behandling af kræftsygdommene er uafviseligt betinget af, hvor tidligt de diagnosticeres. Jo mere fremskredne sygdommene er, jo mere omfattende og skadelige er behandlingsformerne og jo voldsommere de økonomiske og sociale konsekvenser. Det eneste sikre våben, som vi i dag råder over i indsatsen mod kræftsygdommene, er sekundær forebyggelse i form af forebyggende undersøgelser, da der i den primære forebyggelse indgår en lang række variabler, der er vanskeligere at kontrollere, såsom miljøets indflydelse, kostvaner og livsstil, som er meget forskellig i de europæiske lande. En diagnose, der stilles i den subkliniske fase, hvor tumoren delvis holdes i ave af patientens eget forsvar, og sygdommen endnu ikke har bredt sig, muliggør et hurtigere og mindre skadeligt kirurgisk indgreb og en cytostatisk behandling og strålebehandling, der er mindre aggressiv. Det er derfor næppe tilrådeligt, at denne forebyggelsesform, der har så stor betydning både i social og sundhedsmæssig henseende, fortsætter med at være et nationalt eller regionalt anliggende, der afhænger af de økonomiske og kulturelle muligheder i det enkelte land. På grund af de sociale implikationer bør der indføres en samordning af screeningsforanstaltningerne i EU, som sikrer beskyttelse af borgernes sundhed og af adgang til lige behandlingsmuligheder. Der er bred tilslutning til princippet om tidlig diagnosticering, men der er også behov for at PR\ doc 13/15 PE

14 sikre, at screening følges op af eller integreres i et effektivt behandlingsprogram. Dette forudsætter ikke kun, at den fornødne behandlingsform findes, men også at der gives mulighed for at følge de personer, som har fået stillet en positiv diagnose. Mens screeningsprogrammerne i begyndelsen kun var rettet mod tidlig diagnosticering af en enkelt sygdom, er der i de senere år sket en udvidelse heraf, således at der nu også er tale om multifasescreening (hvilket der dog endnu ikke tages højde for i onkologisk sammenhæng). Formålet hermed er at spare tid og ressourcer for samfundet, f.eks. ved at opfordre borgerne til på en og samme dag at underkaste sig en række forskellige screeninger, f.eks. mammografi, koloskopi, smeartest mv. De nuværende muligheder for onkologisk behandling synes i højere grad at være afhængige af den primære forebyggelse på grundlag af epidemiologisk og ætio-patogenetisk viden og tidlig diagnosticering end af kirurgiske indgreb og strålebehandling og/eller kemoterapi. Til eksempel kan nævnes situationen for mavekræft, hvor 95% af de patienter, der får konstateret en intramucosal mavekræft, er i live efter 5 år, mens det samme gælder under 10% af patienterne med en fremskreden invasiv mavekræft, uanset behandlingen. Det er umiddelbart indlysende, at det er nødvendigt med screening for at kunne stille en diagnose så tidligt som muligt. Omkostningerne og strukturelle mangler i sundhedsvæsenet bevirker imidlertid, at screeningen for visse kræftsygdomme ofte må begrænses til de mest udsatte befolkningsgrupper. For befolkningen som helhed har en kolpo-cytologisk undersøgelse for livmoderhalskræft eller mammografi af kvinder i en afgrænset aldersgruppe vist sig at være omkostningseffektivt, mens oesophago-gastro-duodeno-skopi for kræft i spiserør og mave og bronchoskopi eller CAT for kræft i bronkierne kun gennemføres periodisk med henblik på tidlig diagnosticering blandt udvalgte personer med forhøjet risiko (f.eks. personer, der har haft mavesår, gennemgået en maveoperation, rygere osv.). Desuden bør der i et screeningsprogram indgå en vurdering af, hvorvidt den iværksatte foranstaltning er tilstrækkelig omkostningseffektiv. På den ene side bør man benytte de bedste muligheder for at afsløre selv de mindste læsioner (sensibilitet) og for at kunne skelne mellem godartede og ondartede tilfælde (specificitet), på den anden side skal diagnosticeringen være uskadelig for den person, der underkaster sig den, eller risikoen skal være minimal, da disse undersøgelser per definition er rettet mod personer, der er symptomfrie, og som kun potentielt er syge. Desuden bør der sikres beskyttelse af borgernes mulighed for at træffe et frit valg, idet de på grundlag af præcise og tilgængelige oplysninger om risici og fordele selv skal kunne tage stilling til, hvorvidt de ønsker at underkaste sig et screeningsprogram, der iværksættes på europæisk plan. Det vil derfor være nyttigt, om der gøres overvejelser om en model for informationsformidling, der inddrager massemedier i en eller anden form. I årene fremover vil lægerne få tilbudt nye lægevidenskabelige opdagelser, test, lægemidler og teknologier, som vil blive inddraget i det daglige arbejde og forbedre diagnosticeringsevnen og/eller behandlingerne. I øjeblikket, f.eks., er det på grundlag af smeartesten, hvis den foretages sammen med HPV-testen (test for human papillomavirus), muligt at give et svar på risikoen for at udvikle livmoderhalskræft, ligesom PSA-testen (prostataspecifikt antigen) PE /15 PR\ doc

15 giver mulighed for en tidlig diagnosticering af prostatakræft og bronchoskopi og CAT af lungekræft. De nye redskaber for tidlig diagnosticering skal imidlertid, inden de lanceres på europæisk plan, undersøges og kontrolleres omhyggeligt via pilotprojekter forskellige steder i EU, ligesom de skal være taget i brug i medlemsstaterne, samtidig med at der skal tages hensyn til de sygdomstyper, der rummer den største dødelighed. For at begrænse de samfundsøkonomiske konsekvenser af kræftscreening må der således foretages en vurdering af, hvilke befolkningsgrupper der er mest udsat for de sygdomme, der er omfattet af programmet, og samtidig må der gennemføres en vidtrækkende oplysningskampagne, som skal opdrage folk til ikke at føle ubehag ved at foretage selvundersøgelse (selvundersøgelse af bryst, opmærksomhed over for spor af blod i afføring og urin osv.) og til at søge læge i tvivlstilfælde. Og endelig skal der føres kontrol med god praksis i forbindelse med screening via undersøgelse af dødelighedstallene i alle medlemsstaterne, som det foreslås at samle i en europæisk database. Befolkningen bør opdrages til at omgås kræftsygdomme ikke med frygt, men med opmærksomhed. Ofte resulterer frygt i, at symptomer siddes overhørig, og at en sygdom, som kunne være diagnosticeret på et tidligt stadium, først bliver det på et senere. En omhyggelig oplysningskampagne vil både kunne skabe større opbakning til de igangværende screeningsprogrammer og forbedre behandlingskvaliteten, hvis borgernes bringes til at forstå, hvilke tegn hos dem selv der bør få alarmklokkerne til at ringe, og hvornår de altså bør søge lægehjælp. Det er nødvendigt at afsætte økonomiske ressourcer til udbygning af diagnosticeringsfaciliteterne, da der i modsat fald vil være risiko for, at den ekstra arbejdsbyrde, som screeningen medfører, kommer til at gå ud over undersøgelsens kvalitet eller kommer til at forlænge ventetiden på undersøgelser, hvilket igen vil forringe kvaliteten af den behandling, der gives de patienter, som allerede lider af kræft. EU bør derfor sætte ind på fire fronter: a) sundhedsoplysning og -uddannelse af de europæiske borgere b) tilbud om de mest effektive former for screening c) periodisk kontrol af screeningerne d) undersøgelse af eventuel indførelse af nye screeningsmetoder. Kommissionens dokument giver Europa mulighed for at bevæge sig i samme retning i bekæmpelsen af den hyppige, grusomme og socialt undergravende lidelse, som en neoplastisk sygdom er. Nødvendigheden af en strategisk indsats mod kræft på europæisk plan fremgår med al tydelighed af de alarmerende epidemiologiske data, som viser, at en ud af fire europæere har eller vil få en ondartet kræftlidelse i løbet af sit liv. Endelig bør screeningerne i europæisk regi følges op af behandlingsmæssige retningslinjer for de enkelte sygdomme. PR\ doc 15/15 PE