Elektronisk Version Maj 2006

Transkript

1 Elektronisk Version Maj 2006 LEDER Side 2 Seksuel sundhed kommunerne kan gøre en forskel Kommunerne bør benytte kommunalreformen til at skabe sammenhæng mellem bedre seksualundervisning på skolerne og efteruddannelse af lærerne i faget. TEMA: KOMMUNERNES ROLLE I FOREBYGGELSEN AF SEXSYGDOMME MM. side 3 Undervisning af etniske minoriteter er kommet for at blive Sex & Samfunds indsats over for etniske minoriteter bliver styrket yderligere takket være en bevilling fra Københavns Kommune. TEMA: KOMMUNERNES ROLLE I FOREBYGGELSEN AF SEXSYGDOMME MM. side 5 Nu må skolerne og kommunerne træde i karakter Kommunerne og skoleledelserne skal her og nu tage initiativer, der kan give seksualundervisningen den nødvendige faglige tyngde og placering. Lokale skoleplaner og efteruddannelse er vejen frem, mener tidl. næstformand for de lærerstuderende. SEKSUALUNDERVISNING side 7 Seksualundervisningen i den nye læreruddannelse Et flertal i Folketinget har indgået forlig om den fremtidige læreruddannelse. Sex & Samfund glæder sig over, at seksualundervisningen efter alt at dømme får en fast plads i uddannelsen, men er ikke helt tilfreds med alle detaljer. UDVIKLINGSPOLITIK side 8 Amerikansk politik påvirker forebyggelsen af hiv i Uganda Ugandas ry som foregangsland i kampen mod hiv/aids har fået ridser i lakken. Der mangler kondomer til unge, som dem i målgruppen for det projekt Sex & Samfund samarbejder med en lokal partner om. INTERNATIONALT side 11 Set med egne øjne: WHRAP styrker kvinderne i Indien Studerende fra RUC beretter om, at kvinderne føler sig styrket af at deltage i det projekt, Sex & Samfund gennem WHRAP-partnerskabet støtter i Indien. Noter Side 12 Tegn på mere nuanceret syn på kondomer i Vatikanet. Sex & Samfund på NGO-træf. Fra Generalforsamlingen. Ny i International Afdeling. 16 nye rådgivere og undervisere i National Afdeling. Hjemmeside om kommunernes nye ansvar. Kalenderen Side 14

2 Nyhedsbrev Maj 2006 side 2 Lederen: Seksuel sundhed kommunerne kan gøre en forskel Det er med stor spænding, at Sex & Samfund følger kommunernes forberedelser til at overtage ansvaret for forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Det er et område, landets amter hidtil har varetaget med en relativ høj grad af succes og gennemslagskraft. Derfor vil forventningerne til kommunernes formåen på området være store, når skæringsdatoen 1. januar 2007 oprinder. Sammen med de nuværende amtslige forebyggelses-konsulenter og andre aktører har Sex & Samfund netop sendt kommunerne et idekatalog, der forhåbentligt kan hjælpe dem til godt i gang med det nye ansvarsområde. Kataloget og en del supplerende materiale findes på Her kan der læses mere om HVORFOR en kommunal politik på området er vigtig og nødvendig, HVORDAN kommunale politikker kan gøre en forskel og HVEM, der har ekspertise og gode erfaringer, der kan bruges af kommunerne. Det er vigtigt, at kommunerne udarbejder, vedtager og implementerer en politik, der sikrer at alle og især de unge - kan træffe informerede valg om seksualitet, reproduktion og kærlighed. Derfor kan en kommunal politik på området f.eks. slå fast At alle unge skal have en kvalificeret seksualundervisning At unge også efter folkeskolen skal modtage relevant information om prævention, sexsygdomme og abort At der gøres en særlig indsats for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Et af de steder, hvor der i dag med relativt stor succes gøres en indsats for disse tre mål, er Københavns Kommune. Kommunen har indtil nu gjort det i sin egenskab af Amt. Fra skæringsdatoen 1. januar 2007 skal Københavns Kommune til at gøre det som primær-kommune. Hvis kommunen viderefører arbejdet som hidtil, må man sige, at der her er tale om en rollemodel. I et forbilledligt samarbejde med Folkesundhed København har Sex & Samfund bl.a. stået for dialogmøder på ungdomsuddannelser, i klubber, på væresteder og i kulturhuse. Her er der blevet talt om prævention, risiko for uønsket graviditet, muligheder ved uønsket graviditet og sexsygdomme. En særlig del af indsatsen retter sig mod unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Det beskriver vi på side 3 i dette nyhedsbrev. Når kommunerne 1. januar 2007 står med ansvaret for det nye arbejdsområde, har de frie hænder til at tænke nyt og kreativt. De kan træde i karakter, hvis de vil! Det vil de blandt andet kunne gøre i forhold til at sikre sammenhængen mellem bedre og mere seksualundervisning på den enkelte skole og efteruddannelse af lærere i faget. Den sidstnævnte opgave har nogle amter indtil nu brugt rigtig megen energi på som led i den amtslige forebyggelse af sexsygdomme og uønskede graviditeter. Nu kan fremsynede kommuner tage udfordringen op, sådan som tidligere næstformand for Lærerstuderende Landskreds Michael Løgtholt Thomsen foreslår i interviewet på side 5 i nyhedsbrevet. Bjarne B. Christensen, sekretariatschef, Sex & Samfund Mail: bbc@sexogsamfund.dk

3 Nyhedsbrev Maj 2006 side 3 Undervisning af etniske minoriteter er kommet for at blive I de sidste 2-3 år har Sex & Samfund engageret sig stadig kraftigere i undervisningen af etniske minoriteter. Viden om kroppens anatomi, sexsygdomme, hiv/aids, graviditet og prævention er en mangelvare hos de fleste herboende indvandrere og flygtninge. Det har Sex & Samfund netop fået en ny stor bevilling af Københavns Kommune til at arbejde med de næste tre år blev et skelsættende år for det etniske indsatsområde. For det første fik Sex & Samfunds undervisning af etniske minoriteter i en evalueringsrapport et flot skudsmål af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Og for det andet begyndte Sex & Samfund i 2005 for alvor at bidrage til Ligestillingsministeriets kampagne kvinders rettigheder og til at uddanne fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at undervise etniske minoriteter. Det er er en bevilling fra Københavns Kommune de næste tre år, der for alvor giver etnisk koordinator i Sex & Samfund, Rikke Skovfoged Nordentoft, grund til at være optimistisk. Som Rikke Skovfoged Nordentoft ser det, er der i hvert fald to årsager til, at Sex & Samfunds etniske indsatsområde også i fremtiden vil vokse betydeligt. Det skyldes for det første, at Sex & Samfunds tilbud efterhånden er ved at blive kendt og anerkendt som udfyldende et reelt behov. Der er et stort udækket behov derude, fordi de etniske minoriteter sjældent har viden med hjemmefra på dette område. Hvis flere får kendskab til, at vi kan bidrage til at dække behovet, vil efterspørgslen fra sprogskolerne stige, siger hun. Den anden grund til den stigende efterspørgsel efter undervisningen i seksuel sundhed er, at medierne bringer meget stof, der handler om seksualitet, uønsket graviditet og abort blandt etniske minoriteter. Når lærerne på sprogskolerne læser meget om disse ting i aviserne, indser de, at der er et udækket behov for undervisning og rådgivning på dette område. Og de erkender, at de ikke selv er kompetente til at stå for opgaven. Så træder vi gerne til, siger Rikke Skovfoged Nordentoft, der slår fast, at Sex & Samfund skal være en seriøs medspiller, der er med til at sikre høj faglighed og kvalitet. Andre skal være med Vi skal være med til at uddanne flere undervisere og rådgivere, udarbejde oplysningsmateriale og udvide kompetencerne. Men det er ikke en opgave, Sex & Samfund kan klare alene, siger hun. Med det hentyder hun til den helt aktuelle situation i Københavns Kommune, hvor den hidtidige undervisning netop er blevet evalueret. Og hvor det er en klar anbefaling fra Embedslægeinstitutionen og Sex & Samfund, at undervisning om seksuel sundhed gøres til et rutinemæssigt tilbud til alle kommunens sprogskoler samt til organisationer og institutioner, der har tæt kontakt med etniske minoriteter.

4 Nyhedsbrev Maj 2006 side 4 Endnu er undervisningen ikke blevet gjort til et permanent tilbud på sprogskolernes skema. Dog har Københavns Kommune som en del af en større plan for indsatsen mod hiv/aids besluttet at bevilge ekstra penge, så undervisningen af etniske minoriteter kan fortsættes og udvides væsentligt. Rikke Skovfoged Nordentoft fortæller, at hun og andre medarbejdere i Sex & Samfund allerede i 2003 udviklede konceptet for et to-timers undervisningsforløb. Siden har medarbejdere fra Sex & Samfund undervist cirka 70 gange på skoler og væresteder for at fortælle om seksuel sundhed og det danske sundhedssystem. Vi har i den første periode valgt at kontakte udvalgte sprogskoler og væresteder for at spørge om de har behov for, at vi kommer ud til dem. I starten var det et langt sejt træk, men efterhånden er vores tilbud blevet så kendt og indarbejdet, at de fleste siger Ja tak. Samtidig er stadig flere skoler og væresteder begyndt at ringe på eget initiativ, fordi vi har været hos dem tidligere, siger Rikke Skovfoged Nordentoft. Intet med hjemmefra Erfaringen er helt entydigt, at alle med anden etnisk baggrund end dansk har behov for faktuel viden om seksuel sundhed i bred forstand. Hvis man tror, at indvandrere og flygtninge i almindelighed og muslimer i særdeleshed er generte og bange for at tale om prævention og sexsygdomme, så tager man gruelig fejl. Vores undervisning dækker et behov, som ellers ingen andre tager sig af. Alle med anden etnisk baggrund har behov for fakta om seksualitet, prævention og om det danske sundhedssystem. De ved godt, at sex har stor betydning for deres liv, men de har tit intet fået med hjemmefra. Derfor er det oftest nødvendigt at starte helt fra bunden. De kvinder, jeg er i kontakt med, er nysgerrige og spørgelystne, og så er de vidt forskellige. Deres måde at snakke om sex og prævention er forskellig. Det samme er deres måde at spørge om det på. Men de har alle behov for at vide mere om det, siger Rikke Skovfoged Nordentoft. Hun ser frem til den dag, hvor undervisningen i seksuel sundhed bliver gjort til et fast indslag på bl.a. sprogskolerne. Vi har valgt en undervisningsmodel, der fungerer fint, fordi den lægger op til dialog og spørgsmål i det omfang, det er muligt (afhænger af sammensætningen i deltagerkredsen, red.). Og så har vi et klart ønske om, at sprogskolerne skal begynde at betragte undervisningen i seksuel sundhed som noget, der skal blive et fast element i relation til skolernes undervisning i samfundsfag. For det er der, det hører hjemme som signal om at seksuel og reproduktiv sundhed ikke kun er noget privat og personligt, men også som et samfundsanliggende, slutter hun. Sådan underviser Sex & Samfund Undervisningens indhold: underviser i anatomi, familieplanlægning, sexsygdomme, hiv/aids, graviditet, prævention, seksualitet og det danske sundhedsvæsen. gør opmærksom på og Sex & Samfunds Præventionsog Rådgivningsklinik uddeler KLAR BESKED-pjecerne om prævention på dansk, arabisk, tyrkisk, engelsk og somali og gør opmærksom på at pjecerne kan downloades fra på kroatisk, farsi og urdu Undervisningens form: De grupper, Sex & Samfund underviser, er meget forskellige og derfor vil indholdet og metoden være tilpasset den aktuelle målgruppe. Inden ankomsten til undervisningssteder undersøges deltagernes behov og vidensniveau deltagernes alder deltagernes nationalitet og på hvilket niveau de forstår og taler de dansk Undervisningen bibringer deltagerne et øget ordforråd. Det kan være ord som prævention, æggeleder eller menstruationscyklus, der er nye for deltagerne og som de vil blive præsenteret for hos den praktiserende læge eller andet sundhedspersonale (Evaluering af seksuel sundhedsundervisning til etniske minoriteter ).

5 Nyhedsbrev Maj 2006 side 5 Kommunerne og skolerne må træde i karakter Det vil tage rigtig mange år før effekten af mere og bedre seksualundervisning på læreruddannelsen viser sig i folkeskolen. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne og skoleledelserne nu og her tager initiativer, der giver seksualundervisningen den nødvendige faglige tyngde og placering, siger lærerstuderende og tidligere næstformand i Lærerstuderendes Landskreds Michael Løgtholt Thomsen. Det var ham, der repræsenterede de lærerstuderende på Sex & Samfunds konference om seksualundervisning sidste år. Han peger på, at udarbejdelse af lokale skoleplaner og efteruddannelse af lærere er vigtige indsatsområder. Som Michael Løgtholt Thomsen ser det, er det intet mindre end katastrofalt, at det indtil nu er de færreste folkeskolelærere, der overhovedet er uddannet til at give seksualundervisning. Det vil der (formentlig) blive ændret på med den nye læreruddannelse, der er på trapperne og som der netop er indgået forlig om mellem en meget bred kreds af partier i Folketinget. Michael Løgtholt Thomsens pointe er blot, at hvis efteruddannelsen af lærerne og udarbejdelse af fremsynede lokale skoleplaner om seksualundervisning gribes rigtigt an, vil det kunne føre til at seksualundervisningen i løbet af kort tid får et løft af dimensioner. I Michael Løgtholt Thomsens optik er der ikke i tvivl om, hvem der kan og skal gøre hvad. Forældrene i skole-bestyrelserne kan godt nok ikke udarbejde bindende handleplaner for undervisningen. Men de skal som altid følge med i og formulere krav til skolens drift på det generelle plan. Og de kan og bør også udarbejde overordnede principper for undervisningen i et fag som seksualundervisning. Det kan f.eks. være en hensigtserklæring om, at seksualundervisning skal prioriteres højt og at skolens sundhedsplejerske i stort omfang skal inddrages, siger han. Skolens banehalvdel Det er med sådanne formuleringer, at forældrene kan stille klare overordnede krav, som skolernes ledelse og lærere skal leve op til. Så er det op til ledelsen og lærerne at tage stilling til, hvordan de overordnede formuleringer fra skolebestyrelsen skal udmøntes i praksis. Det ville være uden for rammerne af det gældende samarbejde mellem skole og forældre, hvis forældrene gik ind og anbefalede specifikt, at der fra f.eks. det og det klassetrin skal undervises i kroppens anatomi og fysiologi og fra 6. klasse i seksuelle signaler, kommunikation og følelser. Så er vi ovre på lærernes og ledelsens banehalvdel, siger han.

6 Nyhedsbrev Maj 2006 side 6 Kommer forældrene med et konkret og gennemtænkt udspil til overordnede formuleringer for seksualundervisning på skolen, vil Michael Løgtholt Thomsen mene, at skoleledelse og lærerkollegium har et solidt grundlag for at skride til den konkrete udmøntning. Det kan ske i form af konkrete formuleringer i en plan ofte betegnet virksomhedsplan eller slet og ret skoleplan som skal hjælpe med at holde styr på skolens principper, sådan at de hænger sammen med skolens overordnede mål og rammer. Også kommunernes ansvar Uanset hvor tæt samarbejdet er mellem forældrene på den ene side og skoleledelse og lærerkollegium på den anden, er det efter Michael Løgtholt Thomsens opfattelse klart, hvor man skal placere aben, hvis seksualundervisningen er for ringe. Det er i første omgang ledelsen og lærerne, der bærer skylden, når seksualundervisningen som det mange steder er tilfældet er for tilfældig og varierende i kvalitet og omfang. Men det er et ansvar, der i høj grad smitter af på kommunen. For kommunen har det politiske ansvar og kommunerne kan i høj grad hjælpe til med at forbedre tingenes tilstand, hvis de vil, siger han. Stort behov for efteruddannelse Som politisk ansvarshavende på området kan kommunerne efter Michael Løgtholt Thomsens opfattelse ligeså godt kan se i øjnene, at lærerne har et gigantisk behov for efteruddannelse, når det drejer sig om seksualundervisning. Der er tale om et efterslæb, som er så stort, at det ikke alene vil kunne dækkes af nok så mange dygtige eksterne undervisere. Derfor skal der sættes massivt ind med tilbud om kurser, der kan gøre lærerne i stand til at gennemføre en seksualundervisning, der lever op til hvad unge i dag kræver. Det er kommunerne, der skal sørge for, at lærernes viden og metoder på området bliver holdt ved lige. Og når flertallet af lærere slet ingen ballast har med fra deres lærer-uddannelse, bliver der tale om, at en masse specifik faglighed skal bygge op fra bunden. Derfor må kommunerne være dem, der sørger for, at lærernes behov bliver dækket. Men det vil være mest nærliggende, at det fremover bliver CVU erne (de statsligt finansierede, selvejende Centre for Videregående Uddannelse, red.) der tager sig af den konkrete opgave, mener han. Fælles kurser Michael Løgtholt Thomsen anbefaler, at CVU erne tilbyder både lærerstuderende og færdiguddannede lærere kurser i seksualundervisning. På den måde sikres det ifølge Michael Løftholt Thomsen at teori og praksis mødes på en måde, der sikrer, at disse kurser reelt er opkvalificerende for lærerkorpset. Han oplyser, at enkelte CVU ere allerede har lavet forsøg med kurser, hvor lærerstuderende og uddannede lærere mødes om et emne. Det har været en stor succes. Men desværre åbner den nuværende lovgivning ikke op for, at CVU ere kan udbyde pladser på efteruddannelseskurser til lærerstuderende uden enten at opkræve fuldt deltagergebyr eller ved at tilbyde dem gratis deltagelse. Et alternativ kan være, at eventuelle resterende pladser på kurserne kan udbydes til de lærerstuderende til en speciel studiepris, der dækker eventuelle materialeomkostninger. Det burde kunne lade sig gøre, hvis der er politisk vilje til det. For de uddannede lærere er der ingen tvivl om, at det er deres arbejdsgiver altså kommunerne der skal betale. Det er en helt konkret model, der både kan føre til, at de lærerstuderende bliver bedre rustet til seksualundervisning, samtidig med at lærernes efteruddannelsesbehov bliver dækket, siger han.

7 Nyhedsbrev Maj 2006 side 7 Seksualundervisningen i den nye læreruddannelse Seksualundervisningen skal styrkes i den nye læreruddannelse. Det er en del af de brede politiske forlig, der netop er indgået. Sex & Samfund er dog ikke helt tilfreds med alle detaljer i planerne. Det er især risikoen for, at lærerseminarierne vil slå alle de obligatoriske, men timeløse fag sammen i ét og samme kursus, der får Sex & Samfund til at reagere. Vedtages lovforslaget i den form, regeringen og forligspartierne lægger op til, kommer der til at stå, at alle lærerstuderende skal tilbydes kursus inden for de timeløse fag. Kurset skal ruste kommende lærere til at undervise i færdselslære, sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Vælger lærerseminarierne at slå undervisning i disse meget forskellige timeløse fag sammen til et samlet kursusfag, vil det efter Sex & Samfunds opfattelse være uhensigtsmæssigt og utilstrækkeligt i forhold til at give de studerende de nødvendige kompetencer til at varetage undervisningen i sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Seksualundervisningen kan gå hen og blive nedprioriteret til fordel for de mere håndgribelige emner som trafik og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Derfor har Sex & Samfund over for undervisningsministeriet anbefalet, at lovforslaget inden fremsættelse i Folketinget præciseres, så seminarierne forpligtes til at udbyde særskilte kurser i de tre obligatoriske, men timeløse fag. Samtidig har Sex & Samfund anbefalet, at der fra centralt hold også udstikkes vejledende timetal for kurserne, samtidig med at det skal præciseres, at seminarierne forpligtes til at udarbejde studieordninger for sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Loven om uddannelsen til professionsbachelorer som lærer i folkeskolen ventes vedtaget i folketingssamlingen 2006/2007. Inden da vil der være en proces, som starter med, at undervisningsministeriet vurderer de mange indkomne høringssvar. Derefter vil undervisningsminister Bertel Haarder sammen med forligspartierne finpudse de endelige formuleringer i lovforslaget, der fremsættes senere. Derefter vil der være første, anden og tredjebehandling (og endelig vedtagelse) i folketingssalen med mellemliggende behandling i Folketingets Uddannelsesudvalg. Sex & Samfund regner med at gøre sine synspunkter gældende over for folketingspolitikere og andre beslutningstagere undervejs i processen med henblik på at sikre, at seksualundervisningen reelt får fast grund under fødderne i læreruddannelsen. Det synes Sex & Samfund er nødvendigt: Selv om seksualundervisning har været et obligatorisk fag i folkeskolen i mere end 35 år, er der ikke hidtil skabt et fagligt miljø omkring faget hverken i læreruddannelser eller på de enkelte skoler. Det hænger bl.a. sammen med, at næsten ingen seminarier har udbudt kurser i seksualundervisning, skriver Sex & Samfunds sekretariatschef Bjarne B. Christensen i et brev til undervisningsministeriet om lovforslaget.

8 Nyhedsbrev Maj 2006 side 8 Amerikansk politik påvirker forebyggelsen af hiv i Uganda Forestil dig, at du skal dele mad ud til sultne mennesker i en overfyldt flygtningelejr, og at der ganske enkelt ikke er nok til alle. Sådan har jeg det, når jeg skal dele kondomer ud til de unge hjemme i Uganda. Det påvirker mit arbejde med at forebygge hiv, og det er et langt stykke henad vejen USA s skyld. Selv om der endnu ikke foreligger nogen systematisk undersøgelse af effekten af USA s politik, har Moses Tumusiime en klar fornemmelse af, hvad og hvem der er skyld i, at Ugandas ry som foregangsland i kampen mod hiv/aids de senere år har fået ridser i lakken. Det fornemmer han i sit daglige arbejde som frivillig i det projekt om forebyggelse af hiv, som Family Planning Association of Uganda (FPAU) og Sex & Samfund samarbejder om at implementere. USA må påtage sig en del af skylden for, at der i dag er for få kondomer til rådighed for unge mennesker. Det er katastrofalt, når man ved, at uddeling af kondomer til unge er med til at bremse spredningen af hiv/aids, siger han. Når der i Uganda i dag er en kløft mellem et begrænset udbud af kondomer til unge og en langt større efterspørgsel ifølge FPAU er 35 % af efterspørgslen netop nu ikke dækket er en del af baggrunden ifølge Moses Tumusiime, at Ugandas regering har ændret strategi i kampen mod hiv/aids. Som han ser det, ændrede billedet sig totalt, da den amerikanske præsident George Walker Bush i februar 2004 offentliggjorde sin storstilede plan for bekæmpelsen af aidskatastrofen i de værst ramte lande til en værdi af 15 milliarder dollar over fem år. Planen hedder PEPFAR. PEPFAR med betingelser Til The President s Emergency Plan for AIDS Relief eller PEPFAR som planen kaldes i daglig tale blev der knyttet en række betingelser, der kan få vidtrækkende konse-kvenser for forebyggelsen af hiv over for unge. PEPFAR-planen slår fast, at amerikanske bistandsmidler kan anvendes til livsforlængende medicin og til kondom-kampagner for særlige risikogrupper som for eksempel prostituerede og allerede hiv-smittede. Derudover er det også i orden at anvende amerikanske midler til uddeling af kondomer til ægtepar og andre i længerevarende, stabile forhold. For at få del i de mange amerikanske penge, skal modtagerlandenes regeringer forpligte sig til ikke at agitere for brug af kondomer blandt unge mennesker. Den betingelse har den ugandiske præsident Museveni accepteret. Det er blandt andet sket i en tale i Bangkok i 2004, hvor han udtalte, at de unge i stedet for at være optaget af kondomer hellere burde fokusere på seksuel afholdenhed inden ægteskabet og troskab under ægteskabet, hvis de vil undgå at blive smittet med hiv. Det er her, Moses Tumusiime og hans åbenlyse frustrationer kommer ind i billedet. Som ung-til-ung formidler i hiv-forebyggelsesprojektet i byen Mbarara i det sydvestlige Uganda, oplever han dagligt konsekvenserne af den amerikanske politik. PEPFAR har lavet en del ravage i arbejdet med at forebygge hiv blandt den primære målgruppe for vores projekt, nemlig de unge. De er blevet forvirrede, for de ved ikke, hvad de skal tro på. Vores regering udsender et signal om, at der er kondomer nok i Uganda. Det er ikke rigtigt. Alt i alt er der for få kondomer i omløb. Og de kondomer, der rent faktisk er på markedet, bliver først og fremmest fordelt til prostituerede, allerede hiv-smittede og folk i stabile parforhold. Det betyder, at der er tilsvarende færre kondomer til unge som dem i vores målgruppe. Det giver frustration og kaotiske situationer, når vi står og skal fordele de få kondomer, vi har, siger Moses Tumusiime.

9 Nyhedsbrev Maj 2006 side 9 Manglende erkendelse og modsatrettede budskaber Moses Tumusiime har en stærk fornemmelse af, at PEPFAR også er skyld i, at unge mennesker ikke ved, hvad de skal mene om kondomer og prævention. Indtil for nogle få år siden sagde Ugandas regering, at sikker sex med kondom er en god måde at bremse spredningen af aids på. Vi siger stadig, at kondomer er hensigtsmæssige i forebyggelsesarbejdet, men den dødbringende forvirring opstår, når regeringen godt hjulpet på vej af USA nu kommer og siger, at kondomer er den lige vej til synd og fortabelse. Det betyder, at de unge dyrker ubeskyttet sex og dermed sætter deres liv på spil, for der vil altid være nogen, der ikke følger regeringens parole om seksuel afholdenhed indtil ægteskabet og troskab i ægteskabet. Det er nærmest en naturlov, som han udtrykker det. Sylvia Margaret Namulema, der er ansvarlig for FPAU s klinik i Mbarara, mener, at det er fornuftigt at opfordre til seksuel afholdenhed inden ægteskabet og trofasthed i ægteskabet. Den opfordring vil givet få mange til at opgive enhver leg med døden, som sex jo er i Uganda. Men anbefalingen af afholdenhed og trofasthed skal følges op af adgang til kondomer for dem, der ikke kan eller vil holde sig fra sex inden ægteskabet eller dem, der ikke vil være trofast over for deres faste partner. Det handler for mig at se om at turde erkende, hvordan den menneskelige natur er. Unge mennesker dyrker sex, uanset om de har kondomer til rådighed, siger hun. A, B, C og D i Uganda Officielt bekender Uganda sig til ABC-strategien i bekæmpelsen af hiv/aids. A et står for Abstain (afstå/seksuel afholdenhed), B et står for Be faithful (vær tro/trofasthed) og C et står for Condom use (brug kondom). Altså en strategi, som hviler på tre søjler, som har lige stor vægt i oplysnings- og forebyggelsesarbejdet. Selv om den ugandiske regering stadig siger, at den lægger vægt på kondomer, er realiteten, at de mange amerikanske penge bliver kanaliseret ud til de ugandiske lokalsamfund gennem organisationer, der arbejder på et religiøst grundlag, og som for de flestes vedkommende betragter kondomer og andre former for prævention som en legalisering af ubegrænset og hensynsløs seksualitet. Det giver en masse ubehageligheder for organisationer som vores, der betragter brug af kondomer som en logisk og nødvendig handling, hvis man af den ene eller anden grund ikke vil eller kan praktisere seksuel afholdenhed før og trofasthed i ægteskabet. Det handler i sidste ende om at adgang til prævention er en menneskerettighed, som skal gælde betingelsesløst for alle mennesker, siger Sylvia Margaret Namulema.

10 Nyhedsbrev Maj 2006 side 10 Er der i et aids-ramt land som Uganda ikke kondomer nok til rådighed for andre end prostituerede, hiv-smittede og folk i stabile parforhold, mener Sylvia Margaret Namulema, at den ugandiske regering skulle erstatte det D i ABCDstrategien, som normalt står for Delay (udsættelse af sex) med et D for Death. Ville ikke skrive under Senest har FPAU måttet trække sig ud af et projekt-samarbejde med en anden ugandisk organisation om hiv-forebyggelse blandt internt fordrevne unge, udsat for høj smitterisiko i det nordlige, konfliktramte Uganda. Projektet var støttet med amerikanske bistandsmidler. Efter et års samarbejde blev FPAU bedt om at skrive under på, at organisationen i sit arbejde i projektet ville fraskrive sig retten til at opfordre de unge til selv at vælge præventionsform, herunder kondomer. Dette kunne og ville FPAU ikke leve op til, eftersom ABC-strategien er en vigtig del af organisationens oplysning og rådgivning i hivforebyggelsesarbejdet. Resultatet var, at FPAU måtte stoppe samarbejdet, og projektet fortsætter med oplysningsaktiviteter uden at give adgang til kondomer eller oplysning om hvordan kondomerne bruges. Fakta om hiv/aids i Uganda Siden starten af 1990 erne er andelen af befolkningen i Uganda, der er smittet med hiv, dalet fra op mod 30 % til 6 %. Uganda er dermed det eneste af de hårdt ramte afrikanske lande syd for Sahara, der har formået at knække smittekurven. En stor del af forklaringen på den høje grad af succes er, at Uganda var blandt de afrikanske lande, hvor man først begyndte at tale åbent om hiv/aids. Præsident Museveni slog allerede tidligt i 1990 erne fast, at kampagner for brug af kondomer blandt unge mennesker er en af hjørne-stenene i bekæmpelsen af aids. Det er den strategi, der nu reelt er ved at blive ændret. Som en del af det projekt, der skal forebygge hiv blandt udsatte og svært tilgængelige unge i Mbarara i Uganda, deltog Moses Tumusiime og Sylvia Margaret Namulema samt fire andre ansatte og frivillige fra Family Planning Association of Uganda (FPAU) i et studiebesøg hos Sex & Samfund i starten af april. Under deres besøg fortalte de ved et velbesøgt fyraftensmøde om kondomkrisen i Uganda, seksualitet og religion og ung-til-ung-formidling, der skal føre til, at flere unge dyrker sikker sex.

11 Nyhedsbrev Maj 2006 side 11 Set med egne øjne: WHRAP styrker kvinderne i Indien Kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed lyder noget abstrakt på papiret. I Indien møder vi nogle af de kvinder, for hvem WHRAP-projektet synes at have gjort en forskel. Af Louise Hunderup, Internationale Udviklingsstudier, RUC I februar 2006 tager min studiekammerat og jeg til Indien for, i forbindelse med vores speciale, at interviewe repræsentanter fra nogle af de NGO er og Civilsamfunds-organisationer (CBO er), der er en del af det Sex & Samfund-støttede WHRAP-projekt. Kastesystemet, korruption og det patriarkalsk kulturelle regelsæt er helt afgørende og gennemtrængende vilkår for den enkelte inders liv kvinde såvel som mand. Disse vilkår sætter kun få spørgsmålstegn ved. Vi møder nogle af disse få i Gorakhpur i Nordindien. Gorakhpur er kendt for at være afsæt for rejsende nordpå mod Nepal og som vores tolk beskriver som en by og et område, hvor der er sket meget lidt i forbedringen af kvinders rettigheder. Mødet med lokale CBO er Vi er taget til Gorakhpur for at interviewe repræsentanter for nogle af de CBO er, som er en del af WHRAP-projektets indsats på lokalt niveau. Vi mødes hos en af organisationerne, som ledes af en katolsk præst ved navn Father Gibi. Father, som han kaldes, har inviteret 20 kvinder til at mødes med os. Alle kvinderne er en del af den målgruppe, som WHRAP-projektet søger at oplyse og kapacitetsopbygge i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed. Vi sidder i en rundkreds på gulvet med et stearinlys tændt i midten. Kvinderne synger en velkomstsang for os. Det første en kvinde herefter fortæller os, er at hun føler sig meget empowered (styrket) efter den information og kapacitetsopbygning, hun har modtaget i forbindelse med WHRAP-projektet. Denne følelse af empowerment gør ikke kun en forskel i forhold til kvindernes viden om sundhed, men medvirker også til, at de i samlet flok kræver deres ret til bedre sundhedsydelser hos det lokale bystyre. Enkelte af kvinderne har også besøgt Delhi og fået muligheden for at fortælle deres historie til politikere og embedsmænd: Historier om fejlbehandling udført af kvaksalvere og uddannede læger og historier om hospitaler, som afviser at behandle gravide kvinder med livsfarlige komplikationer. Tidligere troede mange af disse kvinder at de indsprøjtninger, de fik hos lægen, ville hindre dem i at blive gravide med et drengebarn. Af denne grund afholdt mange sig tidligere fra at gå til lægen. At kræve sin ret på flere områder I dag føler kvinderne sig i stand til at tage mange kampe op. Nogle fortæller således hvordan de protesterede, da der i deres landsby skulle bygges en skole af så dårligt materiale, at der ville være risiko for at bygningen ville styrte sammen over deres børn. Deres protester resulterede i, at de i dag har en skolebygning af ordentlig kvalitet. Men ikke alle kampe er lige nemme. Andre fortæller, hvordan den mad, de skulle få gratis af staten gennem madsubsidier, ofte stjæles af dem, som omdeler den, hvilket medfører, at nogle kvinder aldrig får den portion mad, de har ret til. Disse kvinder udpeger korruption som et stort problem, som i dette tilfælde medfører, at mange af de kvinder, der bliver gravide er underernærede, hvilket kan føre til komplikationer. WHRAP kort fortalt Sex & Samfund har sammen med en regional organisation og seks græsrodsorganisationer i Bangladesh, Nepal, Indien og Pakistan dannet et Partnerskab for Fortalervirksomhed om Kvinders Sundhed og Rettigheder. WHRAP (The Women s Health and Rights Advocacy Partnership) opbygger og styrker Civilsamfundet til at lave fortalervirksomhed, tale kvinders sag og forsvare deres rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed overfor sundhedspersonale, politikere og andre beslutningstagere.

12 Noter Nyhedsbrev Maj 2006 side 12 Tegn på mere nuanceret syn på kondomer i Vatikanet Dagbladet Politikens Rom-korrespondent Lisbeth Davidsen skriver i en større baggrundsartikel lørdag den 6. maj, at Vatikanet tager små forsigtige skridt mod en revision af synet på aids og forebyggelse. Den katolske kirke har ifølge Elio Sgreccia, en af Vatikanets ledende bioetikere, ikke ændret sin opfattelse af grundlæggende emner som rettigheden til livet fra undfangelsen til den naturlige død. Kirkens syn på kondomer til prævention flytter sig ikke en millimeter, konkluderer hun. Det spørgsmål, der diskuteres bag lukkede døre i Pavestaten, er derimod, om ægtefæller må bruge kondomer i samlivet, når den ene part er hiv-smittet. Paven har bedt sine ypperste eksperter om at se nærmere på spørgsmålet om kondomer. Det skal ske i et dybtgående studie af både det videnskabelige og tekniske aspekt knyttet til kondomer, samt hvad det indebærer moralsk i bred forstand. Ifølge en Vatikanekspert gik den skrappe, ubetingede modstand mod kondomer i graven med Johannes Paul II for et par år siden. Hjemmeside om kommunernes nye ansvar Sex & Samfund har netop åbnet en ny hjemmeside, der samler alt relevant materiale om kommunernes overtagelse af ansvaret for forebyggelsen af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Her findes for det første det idekatalog, som netop er udgivet af Sex & Samfund i nært samarbejde med de amtslige forebyggelseskonsulenter - og efter et seminar med deltagelse af: de amtslige forebyggelseskonsulenter, Sex & Samfund, Center for Sex og Sundhed, Lysthuset, Cross-Over, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Derudover indeholder henvisning til blandt meget andet relevant lovgivning, vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og dokumentation for, hvordan den supplerende seksualundervisning er blevet grebet an forskellige steder i landet. Ny i international Afdeling I midten af marts startede Tina Hegaard i Sex & Samfunds internationale afdeling i jobtræning som international programassistent. Tina Hegaard blev i efteråret 2004 uddannet på RUC i Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab. Siden har hun arbejdet med ngo-bistand i almindelighed, og i særdeleshed med udviklingsprojekter om forebyggelse af hiv/aids blandt unge. I juni drager Tina Hegaard afsted til Vietnam for at deltage i evalueringen af det projekt, Sex & Samfund og Centre for Gender, Family and Environment in Development (CGFED) siden 2004 har samarbejdet om. Sex & Samfund vil efter evalueringen søge om midler til en ny fase af projektet, der har til formål at styrke landbefolkningens viden om og ændre holdninger til unges seksualitet i fire provinser i Vietnam. Sex & Samfund på NGO-træf Den marts deltog to af Sex & Samfunds medarbejdere i NGO-træffet i Vejle, hvor mere end 80 danske organisationer og foreninger, der arbejder med udviklingsbistand, var til stede. Formålet med træffet var at gøre status på Danidas fem år gamle civilsamfundsstrategi, at styrke den folkelige forankring af NGO-bistanden og at samle op på og udveksle erfaringer om forskellige former for udviklingsarbejde under civilsamfundsstrategien. Sex & Samfund var med til at arrangere workshops om to temaer. Én workshop omhandlede fortalervirksomhed, hvor studentermedhjælper i Sex & Samfund Stine Skøtt Thomsen præsenterede projektet i Sydasien, Women's Health and Rights Advocacy Partnership (WHRAP) som et eksempel på, hvordan man kan koble fortalervirksomhed på det lokale, det nationale og det regionale niveau. Dette projekt er også et eksempel på, at støtten til fortalervirksomhed i Sydasien forenes med Sex & Samfunds fortalervirksomhed i Danmark og Europa omkring samme dagsorden: at reducere mødredødelighed og at forbedre kvinders og unges adgang til sundhed under graviditet, fødsel og efter fødslen. En anden workshop omhandlede integrationen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

13 Nyhedsbrev Maj 2006 side 13 i hiv/aids forebyggelse, hvor Sex & Samfunds advocacy-medarbejder, Jacqueline Bryld, introducerede den nye manual "Synergising HIV/AIDS and Sexual and Reproductive Health and Rights: A Manual for NGOs" sammen med Aidsnets koordinator Jan Kristensen. Udover workshops bød træffet også på en paneldebat med forskellige politikere om udviklingsbistandens form og midler. Heri deltog udviklingsminister Ulla Tørnæs, Pia Larsen (V), Rune Lund (EL) og Mogens Lykketoft (S). På trods af NGO'ernes stærke kritik af regeringens nedskæringer i udviklings bistanden, dens skærpede monitoreringskrav, og ikke mindst nedskæringer i oplysningsbevillingerne, var der i debatten også enighed om, at det er vigtigt, at NGO erne og politikerne har mere kontakt med hinanden og bruger hinandens erfaringer mere i forhold til at forbedre bistandspolitikken og dens metoder og strategier. Besøg hjemmesiden, hvis du vil læse mere om NGO-træffet: 16 nye rådgivere og undervisere i National Afdeling I slutningen af april ansatte Sex & Samfund ikke færre end 16 nye deltidsmedarbejdere i National Afdeling. Det drejer sig om 11 rådgivere på Sexlinien for Unge på nettet og på telefonen samt fem, der er ansat som undervisere. De fleste af de 16 er studerende og i tyverne. Fra Generalforsamlingen Fornyelse og erfaring. Det er hvad der kendetegner Sex & Samfunds nye bestyrelse, der fremover består af Catrine Christiansen, Jeff Lazarus, Bjarne Rasmussen, Ulla Sandbæk, Lene Stavngaard, Christian Graugaard, Clas Winding og Carsten Borup. De fire førstnævnte blev valgt på Sex & Samfunds Generalforsamling onsdag den 26. april De tre øvrige var ikke på valg i år. Forud for Generalforsamlingen opførte medarbejdere fra Lysthuset i Århus teaterstykket En sten fra mit hjerte om seksuelle krænkelser mellem unge og over for unge. Det gav de godt 40 fremmødte medlemmer noget at tænke over. På selve Generalforsamlingen tog formanden Christian Graugaard afsæt i konstateringen af, at Sex & Samfund står over for i hvert fald fem seriøse udfordringer netop nu på det nationale område: - Vi skal markere os som seksualpolitisk vagthund der er fortsat meget at gøre. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan ikke tages for givet i Danmark med f.eks unge med klamydia, en seksualundervisning af så ringe og uensartet kvalitet at kun hver tiende lærer er tilfreds, en Sexstartz-sag, der minder os om, at der her i Danmark er nogle, der har et andet syn på sex, end vi har, og en atmosfære af modstand mod de seksuelle rettigheder, vi tager for givet. Et eksempel på det sidste er de bekymrende vinde, der blæser fra vest og som får større og større indflydelse tæt på Danmarks grænser, f.eks. i EU-landet Polen. Den fri abort er kommet under pres. - Vi skal konkret arbejde for forbedring af skolernes seksualundervisning, der på trods af at den har været obligatorisk i 36 år - mangler faglighed, metode og position på både skoler og lærerseminarier. - Vi skal sikre, at forebyggelse af sexsygdomme og uønskede graviditeter ikke bliver nedprioriteret og glemt, når kommunerne overtager ansvaret for området den Vi skal sikre Sex & Samfunds økonomi. - Vi skal sikre vores folkelige forankring hvis budskaberne skal slå igennem, har vi brug for en større medlemskreds.

14 Nyhedsbrev Maj 2006 side 14 Derefter fulgte et oplæg om de internationale udfordringer fra Lise Kaalund, seniorrådgiver i Udenrigsministeriet og tidligere ansvarlig for sundhedssektorstøtte på den danske ambassade i Uganda. Indledningsvis konstaterede hun, at der til enhver tid vil være modstand mod og betænkelighed over for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, begrundet i religiøs fanatisme. Det betyder, ifølge Lise Kaalund, særlige udfordringer, når det samtidig i udviklingslandene er mange børn og unge, der bliver gravide, får sexsygdomme og børn. Udfordringer er blandt andet - Holdnings- og adfærdsændring hos børn og unge, der går i skole. Her fremhævede hun skole-sektorstøtteprogrammet i Zambia som et eksempel på, at der kan udarbejdes lærermateriale, der gør en forskel. - Børn og unge, der ikke går i skole, er også en vigtig strategisk målgruppe. Her fremhævede hun det projekt i Uganda, der udføres af FPAU (Family Planning Association of Uganda) og som støttes af Sex & Samfund. - Den store udfordring er hvordan vi får kombineret indsatsen mod hiv/aids med arbejdet for mere og bedre sundhed i forbindelse med sex, graviditet, fødsel og abort. Massiv infektion som hiv/aids fører til et humanitært begrundet ønske om at gøre en storstilet indsats. Det ender ofte med at blive meget snævert på hiv/aids. - Sundhedsvæsenet i Afrika er ved at bryde totalt sammen. Det giver store udfordringer for sundhedsfaglige ressourcepersoner med bred uddannelse (Kombinationsuddannelse) og mobilitet. De otte i bestyrelsen for Sex & Samfund Christian Graugaard, læge og ph.d. på seksualhistorisk afhandling. Ekstern lektor i sexologi ved Københavns Universitet og gæsteforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab. Clas Winding, læge, læser til klinisk sexolog. Seksualrådgiver, underviser og sex- og samlivsrådgiver. Har bl.a. undervist i seksuelle og reproduktive rettigheder. Carsten Borup, uddannet tømrer og diplomleder. Leder af Lysthuset i Århus Amt og medlem af ledelsesgruppen for Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt. Catrine Christiansen, Ph.d og forsker i religion, udvikling, aids og social organisation ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Jeff Lazarus, Master of International Health og MA i Latinamerikanske studier. Sundhedsredaktør på tidsskriftet Entre Nous fra WHO s Europakontor. Bjarne Rasmussen, uddannet i biologi og idræt samt lærer med diplomuddannelse i sundhedspædagogik. Konsulent i Sundhedsafdelingen, Frederiksberg Kommune. Ulla Sandbæk, tidligere præst og medlem af Europaparlamentet, hvor hun også var formand for tværpolitisk udvalg til fremme af reproduktiv sundhed. Lene Stavngaard, sygeplejestuderende. Ungdomsrepræsentant i IPPF s Governing Council. Præsident for det europæiske ungdomsnetværk YouAct. Kalenderen 6. juni 2006 Nul sex Nul sex Nul sex - Offentlig konference med fokus på den internationale Abstinence Only - politik (afholdenhed) og konsekvenserne heraf. Konferencen vil finde sted kort tid efter offentliggørelsen af den officielle danske strategi for arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er derfor oplagt at bruge konferencen til at sætte fokus på, hvordan implementeringen af den danske SRSR-politik kan blive begrænset af den internationale modstand mod seksualoplysning, sex før ægteskabet, prævention og abort. Følgende vil lægge op til debat: * Ulla Tørnæs, Danmarks Udviklingsminister * William Smith, Vice-President, The Sexuality Information and Education Council of the U.S. (SIECUS) * Lise Kaalund-Jørgensen, seniorrådgiver i Udenrigsministeriet * Frances Kissling, præsident for Catholics for a Free Choice * Lene Sjørup, researcher in religion and development

15 Nyhedsbrev Maj 2006 side 15 Separat indbydelse er udsendt og findes på Tilmelding på telefon Arrangør: Sex & Samfund Dato og tid: 6. juni 2006 kl Sted: Kulturhuset, Islands Brygge, København Fra 9. juni 2006 Film: Den hemmelige smerte - en film mod pigeomskæring Vises i Gloria Bio, Rådhuspladsen, København (ved siden af Palace Hotel/Lurblæserne) Øst for Paradis, Paradisgade 7, Århus Biffen, Aalborg, Strandvejen 19, Aalborg. Visningstider: se dagspressen eller Internet. Visningsperiode: Fra den 9. juni plus ca. 1 uge - evt. længere. Alt afhænger af hvor mange der går ind og ser filmen! Så skynd Jer ind og få mere viden samt en oplevelse! Om filmen: Dramatiske begivenheder førte til, at Kate Kendel som 8-årig kom til at leve hos forskellige missionærplejeforældre i Sierra Leone og Skandinavien. Men da hun som 16-årig kom tilbage til sin afrikanske familie, blev hun omskåret. De psykiske efterveer har forfulgt hende lige siden. Kate har boet i Danmark siden 1978, og filmen fortæller om hendes liv og følger hende tilbage til Sierra Leone. Her omskærer kvindernes frygtede Bundu Loge 90% af alle piger, Fordi Kate selv er omskåret, er det lykkedes at opnå nogle helt unikke optagelser. Ikke af selve omskæringen, men af de tilhørende ritualer. 27. august ust 2006 Erindringsværksted De seneste 50 års seksualhistorie præsenteres gennem en række samtaler med nulevende øjenvidner, aktører og pionerer. Arrangementet er tidligere blevet annonceret til afholdelse 18. juni, men er blevet rykket til 27. august. Indbydelse udsendes senere. Arrangør: Sex & Samfund Dato og tid: Søndag den 27. august 2006 om eftermiddagen. Sted: Café teatret, København Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund, Rosenørns Allé 12, 1. sal, 1634 København V, Tlf.: info@sexogsamfund.dk, Giro nr Ansvarshavende redaktør: Bjarne B. Christensen, sekretariatschef Redaktion: Henrik Beck, informationsmedarbejder Tlf.: hb@sexogsamfund.dk