uden HIV Et liv Brug af filmen og det skriftlige materiale

Transkript

1 Et liv uden HIV Brug af filmen og det skriftlige materiale Målgruppen er folkeskolens ældste klasser, efterskole- og højskoleelever, gymnasieelever og elever i andre ungdomsuddannelser. Filmen lægger op til, at eleverne får en viden om unge andre steder i verden og dermed reflektion over ligheder og uligheder i samfundet, f.eks. ift. sundhed. Målet er, at eleverne kritisk kan tage stilling til forskellige samfundsforhold og får et nyt perspektiv på deres eget liv, seksualitet og sundhed. Yderligere vil filmen gerne sætte spørgsmålstegn ved unge afrikanere som en magtesløs gruppe og i stedet lægge op til en diskussion af ligheder mellem danske og afrikanske unge, f.eks. ift. interesser og drømme. Arbejdet med filmen kan have forskelligt fokus. Arbejdet kan have et enkelfagligt perspektiv og være knyttet til f.eks. naturfag (folkeskolen), biologi, samfundsfag eller naturgeografi, men det kan lige såvel indgå i et tværfagligt/flerfagligt arbejde. Her kan man også supplere med overvejelser over selve filmen som medieprodukt til formidling. I så fald ville det være oplagt at inddrage fag som dansk og mediefag. Filmen kan selvsagt anvendes på forskellig vis alt efter den sammenhæng, den indgår i og det specifikke faglige fokus. Den kan vises som led i en klasseundervisning med en indledende introduktion til Mbarara-projektet og med efterfølgende arbejde med udvalgte problemstillinger. Lige så oplagt er det imidlertid at lade filmen indgå i projektarbejde, hvor en enkelt gruppe/enkelte grupper af elever fordyber sig i særlige fokusområder. Det kunne være som led i et projekt i Almen Studieforberedelse i gymnasiet, men da filmen er enkel i sin fortællemåde, kunne det også sagtens være i folkeskolens ældste klasser. Hvad enten man anvender filmen på den ene eller den anden måde, kan nedenstående arbejdsspørgsmål benyttes som inspiration. Filmen Et liv uden HIV handler om et specifikt HIV-forebyggelsesprojekt i Uganda, som den danske forening Sex og Samfund står bag i et samarbejde med den ugandiske organisation Reproductive Health of Uganda (herefter RHU). Her tager unge sagen i egen hånd og underviser hinanden i, hvordan man bedst undgår HIV/ AIDS, og hvad seksuel sundhed egentlig er for noget. 1

2 Projektet foregår i Mbarara i Uganda. Mbarara er en provinsby i den sydvestlige del af Uganda med et indbyggertal på cirka mennesker. Ca. 1/6 af indbyggerne er HIV-smittede. Byen er hovedstad i et distrikt af samme navn og ligger 266 km fra hovedstaden Kampala. Mbarara ligger langs den transafrikanske hovedvej mellem havnebyen Mombassa (Kenya) og Den Demokratiske Republik Congo. Det betyder, at der er en livlig trafik af personbiler og lastbiler gennem områder, og den kontante strøm af varer, mennesker og penge har fået mange unge til at emigrere fra land til by for at tjene penge og ofte også til at supplere deres sparsomme indtægter ved at tilbyde seksuelle ydelser. Som følge af en intensiv indsats er HIV-raten i Uganda blevet reduceret og stadigt flere bliver testet for sygdommen. Samtidig har regeringen øget muligheden for behandling, så 42 pct. af dem, der testes positive, nu tilbydes behandling. Trods disse fremskridt skønnes det imidlertid, at 1,1 mio. ugandere fortsat er smittet med HIV, og noget tyder på, at antallet af nye tilfælde der i 2005 var på igen er begyndt at stige. Unge ugandere er særligt udsatte for HIV-smitte. De har tit ubeskyttet sex, de ved ikke nok om HIV, kondomer er dyre, og kvinderne har svært ved at insistere på kondom, fordi ugandiske mænd traditionelt bestemmer. En del unge har såkaldte sugar daddies og sugar mummies - ældre og rigere mænd og kvinder, der giver gaver og husly for sex. 2

3 Rollemodeller lærer fra sig Sex & Samfund og den lokale organisation RHU uddanner unge i byen Mbarara som rollemodeller, der lærer andre unge, hvordan de kan ændre sexvaner og leve et mere sikkert sexliv. De unge bruger bl.a. teater, dør-til-dør-kampagner, radioshows og gruppediskussioner, når de skal have fat i målgruppen: Unge løsarbejdere mellem 15 og 29 år, som kommer til Mbarara for at finde arbejde som bilvaskere, bararbejdere, knallerttaxichauffører, frisører, frugtsælgere og musikere. Anonyme råd Projektets forskellige aktiviteter er samlet centralt. Man råder således både over en klinik og et ungdomscenter, der er organiseret af de unge og med afsæt i deres kultur. Der lægges vægt på en tolerant, dvs. åben og ikke-moraliserende, omgangstone mellem de ansatte i centret og de unge, ligesom anonymitet er en vigtig del af projektet. Om man kommer for at hente kondomer, blive testet for malaria og graviditet, for at få taget en HIV-test eller blive undersøgt for en anden sexsygdom, er relationen anonym. Antallet af uddelte kondomer og HIV-tests er mangedoblet i løbet af kort tid og formodentlig er anonymitet en vigtig forklaring på projektets succes. Det samme gælder det opsøgende arbejde ud-af-huset (outreach-arbejde i lokalområderne for unge, man ellers ikke ville få kontakt til), der er en del af kampagnens set-up, og som indebærer, at kontaktfladen i forhold til de lokale unge hele tiden udvides og holdes ved lige. Filmen sætter fokus på ung-til-ung formidlernes aktiviteter såsom teaterforestillinger, gruppediskussioner, klubben Kun for piger, månedsmøder, dør-til-dør-aktiviteter m.m. I filmen møder vi to ung-til-ung formidlere: Rachel Natukunda, 22 år. Født i en familie med 11 børn. Af økonomiske grunde (faderen døde i 1991) har hun kun skolegang op til 7. klasse. Tog ind til byen for at arbejde som løsarbejder har varetaget mange forskellige jobs. Var i en periode nødt til at være sammen med mænd, som hun udtrykker det, for at kunne betale det mest livsnødvendige: tøj, mad, husleje. Har nu en fast kæreste, som hun planlægger at gifte sig med. Chris Kudakoda, 24 år. Løsarbejder og skopudser men er også danser og beskriver sig selv som et menneske, der elsker musik. Havde før i tiden mange forskellige kærester men nu kun en fast kæreste. Vi følger disse to unge dels møder vi dem i relation til deres forskelligartede arbejde i projektet, dels får vi et indblik i deres egen personlige historie, deres egen personlige udvikling. 3

4 Faktaboks: Om Mbarara-projektet (TT-projektet) Projektets fulde navn er: HIV Prevention Amongst Vulnerable and Hard-to-Reach Youth engaged in Transient Trades in Mbarara Municipality I daglig tale bare TT-projektet. TT-projektet er et projektpartnerskab mellem Sex & Samfund og Reproductive Health of Uganda (RHU). Projektet startede i september 2004 og fase 1 løb frem til februar Det er nu fortsat i en fase 2, der løber frem til december TT-projektet er finansieret af Danida. Bevillingen for fase 1 var på 4,5 millioner og for fase 2 på 9,9 mio. kroner. Projektet retter sig primært mod årige løsarbejdere en gruppe, man regner med, omfatter omkring i distriktshovedstaden Mbarara. Derudover retter projektet sig mod potentielle partner-organisationer i området samt lokale meningsdannere. Antallet af HIV-test er mangedoblet: Alene fra 2005 til 2006 er antallet af uddelte kondomer fra klinikken vokset fra knap 600 til over Samtidig er antallet af folk, der har modtaget information og rådgivning om bl.a. sexsygdomme, steget dramatisk fra omkring knap 500 til mere end Og vigtigst af alt er antallet af folk, der bliver HIV-testet, forøget fra bare 25 til 659. Facts om Uganda Uganda betegnes tit som Afrikas succeshistorie i kampen mod HIV/AIDS. Alligevel er seks procent af alle mænd og otte procent af alle kvinder smittet. Gennemsnitslevealderen er kun 45 år. Kvinder er mest sårbare på grund af deres lave sociale og økonomiske status. Især unge kvinder smittes. 25 procent af alle teenagepiger bliver gravide. Abort er ulovlig. Alligevel foretages der aborter om året. Arbejdsspørgsmål 1. Karakteriser arbejdet i ungdomscentret både det der foregår i selve centret og det der foregår udenfor i lokalområdet. Hvilke principper bygger det på? Find herunder karakteristiske udtalelser fra de unge og fra lederen af det lokale ungdomscenter. 2. Hvad betyder det, at det er unge, der formidler til andre unge? Hvad betyder det, at disse unge har samme sociale baggrund som målgruppen? Hvad betyder deres status af rollemodeller? 4

5 3. Hvad er det, der gør de unge løsarbejdere til en særlig sårbar gruppe? Hvad karakteriserer deres livsomstændigheder? Hvorfor er de specielt udsatte, når det drejer sig om HIV? 4. Projektet beskæftiger sig ikke med HIV isoleret, men arbejder også med mange andre områder. Hvilke? Hvorfor ikke kun fokusere på HIV og sætte målrettet ind udelukkende i forhold til det problem, når det nu er så stort? 5. Hvilken rolle spiller kontakten til de lokale ledere for projektets succes? 6. Undersøg nedenstående statistik over prævention og serviceydelser for RHU i Mbarara i Hvilken udvikling peger den på? Hvor har udbyttet af indsatsen været mest markant? Prævention og serviceydelser for RHU i Mbarara i 2005 og 2006 (eksl. Hiv) 5

6 7. Den danske organisation Sex & Samfund er involveret i projektet. Organisationens navn udtrykker, at man ser en sammenhæng mellem menneskers seksualitet og de samfundsmæssige forhold, mennesker lever under. På hvilke måder kommer disse sammenhænge til udtryk, når det drejer sig om udbredelsen af Aids i Uganda eller endnu mere specifikt: I Mbarara? 8. Hvad kan diskrimination og stigmatisering (stempling/social brændemærkning) af HIV-smittede betyde for både den enkelte og samfundet? Hvad kan det betyde i forhold til udbredelsen af HIV? 9. Perspektiver til danske forhold. Bruges den arbejdsmetode, der præsenteres i filmen, også i arbejdet med udsatte unge i Danmark? Kunne det give mening at bruge den mere herhjemme end tilfældet er nu? 10. Målgruppen for projektet er de unge løsarbejdere i Mbarara pga. deres udsatte status. Hvilke grupper af unge vil i Danmark kunne betegnes som de særligt udsatte? Hvilke problemer står de overfor, og hvilken indsats kan bruges i forhold til dem? 11. I filmen ser vi, hvordan der flere gange om året opføres skuespil som led i oplysningsarbejdet noget der kan paralleliseres til det politiske gruppeteater eller debatteater i Danmark i 1970 erne. Kan man tilsvarende bruge teater i forhold til udsatte unge i dagens Danmark, eller vil det kunne komme til at forekomme for pædagogisk? Ville andre kunstneriske/kreative udtryk måske fungere bedre - stand up, dans, performance, musik etc.? 12. I Danmark møder vi i vores hverdag mange forskellige oplysningskampagner, heraf flere målrettet til unge. Nogle kan måske føle, at mæthedsgraden er nået. Beskriv ud fra egne erfaringer, hvad der virker og hvad der ikke virker. Kan vi lære af projektet i Mbarara, ikke kun i forhold til særlig udsatte grupper, men også i forhold til danske unge i almindelighed? Hvis arbejdet med filmen indgår i relation til f.eks. dansk eller mediefag: 13. Analyser filmen som dokumentarfilm med fokus på dens formidling af stoffet. Hvilken fortællemåde anvender filmen? Hvilke virkemidler bruger den klippeteknik, voice over etc.? Hvad betyder dens fokus på de personlige historier for modtageren? Links: