VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3

2 3.3 DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby. Det afgrænses på nordsiden af Halmtorvet, Kvægtorvsgade, matrikelgrænsen til DGIbyen, Ingerslevsgade, den sydligste del af Skelbækgade og matrikelskel til virksomheder m.v. langs den nordlige del af Skelbækgade. Tid Kulturmiljøet omfatter industrialismens tidsepoke fra omkring 1878 til omkring 1970 og den senere udvikling frem til i dag. Begrundelse Kødbyen er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at Kødbyen er udtryk for vigtige faser i slagteribranchens udvikling er symbol på den rationelle planlægning, der var idealet under den anden industrialiseringsbølge, for Den Hvide Kødbys vedkommende er et hovedværk i dansk funktionalistisk arkitektur. Kødbyen på Vesterbro har i over 100 år været knudepunkt for dansk fødevareindustri. Kulturmiljøet omfatter både Den Brune Kødby og Den Grå Kødby, der fungerede fra 1879 til 1970 erne Den Hvide Kødby, der fungerede fra 1934 og fortsat er i funktion, og som tilsammen fortæller om den animalske fødevareproduktion i København fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Anlægget fortæller også om en gennemrationaliseret produktionsproces, hvor de levende kreaturer ender som forarbejdede kødprodukter, og indretningen af kødbyerne fortæller om produktionsgangen. En særlig del af fortællingen er, at både Den Brune og Den Hvide Kødby blev opført som kommunale anlæg, og at det var kommunen, der varetog flere forskellige funktioner i kødbyerne side om side med private slagtere og andre produktionsvirksomheder, der havde lejet sig ind i bygningerne. Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de lyse flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.3 Den Brune, Den Grå og Den Hvide Kødby Den Hvide Kødby betragtes som et hovedværk inden for dansk funktionalistisk arkitektur. Den er tegnet af stadsarkitekt Poul Holsøe. Kødbyens placering i tilknytning til jernbane- og vejnettet er fortsat aflæselig og er desuden væsentlig for forståelsen af Kødbyens funktionelle og fysiske sammenhæng med omgivelserne. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Bygningerne og bebyggelsesplanen, herunder torve og pladser, der omfatter Den Brune, Den Grå og Den Hvide Kødby, både hver for sig, og som samlet anlæg. En vigtig del i fortællingen om produktionsgangen er også den klare adskillelse mellem kødbyerne, hvor Den Grå Kødby indgår som bindeled mellem Den Brune og Den Hvide Kødby. 2

3 Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk Traditionelt set var arbejdet med døde dyr urent arbejde, og denne opfattelse gør sig i nyere tid særligt gældende i bysamfund, mens man på landet opfattede slagtning som en del af fødevareproduktionen. Placeringen af Københavns første slagtegård - Trommesalen - uden for byen - hvor Gammel Kongevej i dag begynder - var i tråd med traditionen. Slagteriet på Trommesalen var meget uhygiejnisk. Her fik kødaffald lov at gå i forrådnelse, rotterne plagede området, og blod og galde flød i rendestenen. Den dårlige hygiejne var årsagen til, at Københavns Kommune nedlagde Trommesalen og i 1879 opførte Den Brune Kødby. Kommunen forbød året efter al kreaturslagtning i København med undtagelse af i kødbyen. nyt, tæt på transportmuligheder som jernbanen. Halmtorvet, hvor københavnere købte foder mv. til brug for de dyrehold, som dengang var almindelige i husholdningen i byen, blev også en nær nabo til Kødbyen. Placeringen var dels et udtryk for industrialiseringen i landbruget, dels en traditionel tanke om, at animalsk produktion som udgangspunkt foregik uden for byerne. Den Brune Kødby blev hurtigt udvidet. I blev nye slagtehuse opført, og i 1901 blev Øksnehallen og Den Grå Kødby føjet til. I første del af 1900-tallet kunne de hygiejniske forhold i Den Brune Kødby ikke længere leve op til samtidens standard, derfor opførte kommunen Den Hvide Kødby i De to dele af kødbyen udgjorde et samlet produktionsanlæg, hvor Den Brune og Den Grå Kødby fungerede som opstaldning af kreaturer. KreatuI overensstemmelse med traditionen blev Den Brune rerne kom ind via godsspor koblet op til jernbanen syd Kødby lagt uden for centeret af byen, men, som noget for Ingerslevsgade og blev udbudt og solgt levende i Øksnehallen. Herefter blev kreaturerne enten slagtet med det samme, eller de blev opstaldet og slagtet senere. Afgrænsning af kulturmiljøet Den Brune og Den Hvide Kødby Afgrænsning af industrimindet Den Brune og Den Hvide Kødby Bærende bevaringsværdi Værdifuldt landskabstræk 3

4 Halmtorvet. Historisk foto fra omkring Luftfoto af området set fra nord (JW Luftfoto april 2009). 4

5 Slagtningen foregik i grænseområdet mellem Den Brune og Den Hvide Kødby, kaldet Den Grå Kødby, der ligger i Slagtehusgade og er kilet ind langs Øksnehallen. Efter slagtning blev kroppene transporteret ind i Den Hvide Kødby, hvor de blev kølet ned. Her blev de enten solgt hele på flæskebørsen eller forarbejdet, hvorefter de enkelte køddele blev solgt fra private firmaer fra fødevarebranchen. Kødbyen er - ud over at være et eksempel på storproduktion og industrialiseringen af animalske fødevarer - også historien om erkendelsen af vigtigheden af hygiejne. Hygiejne var årsagen til Kødbyens opførelse og udvidelse. Øksnehallen adskilte salg og produktion, og overfladebehandlingen, som beklædte Den Hvide Kødby, virkede desinficerede. Tidens fokus på hygiejne førte endvidere til, at Kødbyen blev det første eksempel på kommunalt og privat samarbejde. Kommunalt ansatte havde således eneret på f.eks. at aflive dyret, hvorimod salg var en ren privat forretning. Kødbyen fra 1930'erne. Den Hvide Kødbys moderne funktionalistisk bygninger med det klare, hvide kubiske formsprog. Den Brune, Den Grå og Den Hvide Kødby repræsenterer vigtige faser i slagteribranchens udvikling. Den Hvide Kødby er et symbol på det rationelt planlagte anlæg, som var et ideal for arkitekter og ingeniører under den anden industrialiseringsbølge, hvor det modullignende system, som bebyggelsen var opført efter, gjorde udvidelser ganske enkle. Op gennem 1950 erne og 1960 erne mistede Kødbyen Kødbyen var en stor arbejdsplads med mange ansatte. Historisk foto af slagtning. Kvægtorvet omkring Også de åbne arealer rundt om Den Brune Kødby, herunder indhegninger, pladser og torve, havde hver deres særlige funktion. 5

6 gradvis sin betydning, idet forbedrede kølemetoder gjorde, at slagtningerne i stigende grad blev foretaget i provinsen. Dette fjernede grundlaget for den levende del af kødbyen, der blev nedlagt og udlagt til andre funktioner i 1970 erne. I Den Hvide Kødby fortsatte produktionen af forskellige kødprodukter, men i 1992 stillede et EU-direktiv nye krav til indretning og hygiejne, der gjorde dele af produktionen i Kødbyen umulig. Hele anlægget er kulturhistorisk unikt, men enkelte elementer fortjener også opmærksomhed. I dag er der flere kulturelle funktioner i Den Brune Kødby. Øksnehallen bliver brugt til udstillinger og Københavns Musikskole holder også til her, mens der i Den Hvide Kødby stadig foregår forarbejdning af kød. Bygningerne anvendes i øvrigt til kontorer, catering, distribution, salg af færdigvarer mv. Den Hvide Kødbys bygninger, torve og pladser er fortsat i funktion. Landskab Landskabskarakter Kødbyen ligger på et fladt areal, som tidligere bestod af en kyststrækning, der falder mod syd. Området i og omkring Kødbyen er domineret af bymæssig bebyggelse og anlæg, men der findes dog enkelte markante trærækker og trægrupper på Halmtorvet, som er med til at afgrænse og understrege den karakteristiske bebyggelsesstruktur. Den Brune Kødby. Den Brune Kødby med Øksnehallen fra 1901 anvendes til kulturelle udstillinger mv. 6

7 På Den Brune Kødbys forplads findes enkelte bevaringsværdige træer. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre I de tre kødby-områder mødtes det mere klassiske murstensbyggeri i Den Brune og Den Grå Kødby med det dengang topmoderne funktionalistiske industrikompleks i hvidmalet jernbeton i Den Hvide Kødby. Kødbyen udgør tilsammen en arkitektonisk værdifuld bebyggelse. Den fremstår fortsat med en klar overordnet struktur, hvor bebyggelse, veje og pladser danner et samlet bebyggelsesmønster. Delområder og elementer i bebyggelsen Den Brune Kødby Den Brune Kødby er tegnet af arkitekten Hans J. Holm m.fl. og fremstår som et fint aksefast og, i en vis udstrækning, symmetrisk anlæg domineret af den store Øksnehal, der er tegnet af arkitekt Ludvig Fenger. Omkring den ligger flere grupper af bygninger, som er umiddelbart ensartede, men som alligevel rummer små forskelligheder. De oplevelsesrige små gadeforløb mellem de lave bygninger giver fornemmelsen af at gå omkring i en lille landsby. Indgangspartiet fra Halmtorvet med to pavil- Bebyggelsesmønsteret er ensartet og holdt i samme stilart og materialevalg. Den Hvide Kødbys moderne funktionalistiske bygninger anno

8 Den Hvide Kødby. Bygningsdetaljer. Den Hvide Kødby. Bygningsdetaljer. lonbygninger, der er i to etager med skiferklædt helvalmet tag, og den store brostensbelagte plads opleves i modsætning hertil næsten som fornemme. De fleste af vinduerne er dannebrogsvinduer. Ud mod Halmtorvet ligger på hver side af hovedindgangen en én-etages længe, også med skiferklædt helvalmet tag. Her ses flere gennemgående vinduer fra tagkant til sokkel. kæmpe hal med plads til 1600 kreaturer og samtidig en meget moderne hal. Bygningens midterdel var hævet både for at skabe ventilation og af hensyn til lysintaget. Gavlen af denne midterbygning rummer indgangspartiet over hvilket, der er et ur. Vinduerne er småsprossede jernvinduer. Bygningen er typisk for fabriksbyggeriet under den anden industrialiseringsbølge, hvor ingeniørers og arkitekters ideal var at planlægge fabriksanlæggene rationelt - altså tilpasse bygninger til deres funktion. Inde på området er der brostensbelægning, og lige for ligger Øksnehallen fra Øksnehallen er en fladebygning med parallelstillede skiferklædte heltage og en detaljeret halkonstruktion i støbejern og træ. Det var en Ud mod Kvægtorvsgade ligger flere én-etages længer Den Hvide Kødby med sit klare, hvide, kubiske formsprog og sin stramme, aksefaste plan. 8

9 I Slagtehusgade ligger den randbebyggelse, der kaldes Den Grå Kødby. Den Grå Kødby indgår arkitektonisk som del af Den Brune Kødby og er et bindeled mellem Den Hvide og Den Brune Kødby. Den Hvide Kødby. Bygningsdetaljer. med højtsiddende dannebrogsvinduer, og på den vestlige del af grunden står seks gavlstillede halbygninger. Andre steder i området ligger adskillige længebygninger i en til to etager med en blanding af småsprossede jernvinduer og dannebrogsvinduer. Bygningerne har mindre variationer i forhold til hinanden som f.eks. bearbejdede konsoller under tagudhænget, gennembrudte skorstene, kviste, porte, sammenbyggede tagflader m.v., men generelt set er hele komplekset holdt i samme stilart og materialevalg. Den Grå Kødby Den Hvide Kødby Den Hvide Kødby blev tegnet af stadsarkitekt Poul Holsøe m.fl. Også dette anlæg er symmetrisk set fra indgangene fra Halmtorvet, men har en helt anderledes karakter trods visse lighedspunkter med Den Brune Kødby, idet der her i endnu højere grad er fuld overensstemmelse mellem form og funktion. Anlægget er opført efter en stram, aksefast plan med Flæskehallen som den centrale bygning, der med sin form skaber en stor, u-formet plads. Den Hvide Kødby var med sit klare, hvide og kubiske formsprog et moderne funktionalistisk betonbyggeri og rummede slagteri, lokaler til kødforarbejdning og salgshaller. Med dens skarpe linjer og hvide murflader opfattes bygningsmassen som et af hovedværkerne i dansk funktionalistisk arkitektur. Et nøje planlagt anlæg med en produktionslinje, hvor det levende kvæg kom ind i den ene ende, og de udskårne kødstykker ud i den anden, og hvor alt var gjort for at sikre god hygiejne. Bygningskomplekset er opbygget omkring den store kød- og flæskehal, som står med shedtage og en gennemgående overbygning med lysindtag. Alle bygninger er op- Den Hvide Kødby. Bygningsdetaljer. 9

10 ført i jernbeton med store tætsiddende vinduer i metalrammer, hvor det enkelte vindue åbnes ved at dreje det om sin midterakse. Tagene er næsten helt flade; kun en svag hældning ses. Bygningshøjden varierer fra to til fire etagers kubiske bygningskroppe med hvide, glatte flader stort set uden dekoration, men med mange arkitektonisk væsentlige detaljer. En iøjefaldende dekoration er dog E. Utzon-Franks relief Tyren, som indtager en central plads oppe på gavlen af flæskehallen. Underetagerne er flere steder ubrudte glasflader, og der er flere porte mellem de enkelte delområder. De forskellige firmaers navne står med store tydelige bogstaver på facaden. Langs Ingerslevsgade ligger det tidligere Basts talgsmelteri og lidt længere mod sydvest maskinhuset, som bl.a. producerer damp til køling. Bygningerne er holdt i samme arkitektoniske formsprog som resten af den Hvide Kødby. Sårbarhed Hovedparten af bygningerne i Den Brune og Den Hvide Kødby er fredede, og også dele af omgivelserne er fredede - bl.a. Flæsketorvet, Høkerboderne, Slagteboderne og Onkel Dannys Plads, og de er således ikke umiddelbart sårbare. De ikke beskyttede bygninger og strukturer, især i Den Grå Kødby, er derimod sårbare over for udvikling og ændring, som forringer fortællingen om områdets tidligere funktioner og sammenhænge. Udviklingsmuligheder Den Hvide Kødby, herunder Den Grå Kødby, er på mange måder er i opbrud. Det er ikke mere et helt lukket erhvervsområde og naboområdet, Den Brune Kødby, er lokalplanlagt og omdannet til kultur- og fritidsområde. Samtidig er der sket byfornyelser mange steder på Vesterbro, og også DGI-Byen er blevet opført. Kommunen ønsker, at hovedparten af området anvendes til levnesmiddelvirksomhed, gastronomisk videns- og innovationscentrum med et bredt udbud af fødevarevirksomheder og uddannelses- og kulturtilbud samt kreative erhverv i samspil med de eksisterende virksomheder. Dette bør dog ske under særlig hensyntagen til, at Den Grå Kødby er bindeled og viser slægtsskabet mellem Den Brune og Den Hvide Kødby. I forbindelse med udviklingen af Den Hvide Kødby anbefales det at koordinere planlægningen af Den Hvide og Den Grå Kødby med den eksisterende plan for Den Brune Kødby, så kulturmiljøet sikres og forvaltes som en helhed. Her er det væsentligt at værne om de bærende bevaringsværdier, der er med til at fortælle historien om kødbyernes og kvægtorvets tidligere funktioner, ikke mindst de aksiale anlæg i både Den Hvide, Den Grå og Den Brune Kødby. Det er også væsentligt at fastholde kulturmiljøets klare afgrænsning og forbedre den tværgående passage mellem Den Brune, Den Grå og Den Hvide Kødby samt den grønne struktur i form af træer og trægrupper på Halmtorvet. Den Grå Kødby bør renoveres sammen med den Den Brune Kødby. Nuværende sikring Hovedparten af bebyggelsen i Den Brune og Den Hvide Kødby er bygningsfredet, mens Den Grå Kødby ikke er sikret. Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for Den Brune Kødby Lignende eksempler Den Hvide Kødby har sine paralleller i de andre nordiske lande: Vinmonopolet (1933) i Oslo, Konsumhuset (1933) i Stockholm og Kødbyen (1933) i Helsingfors. Det anbefales at bevare, renovere og genanvende Den Hvide Kødby til kulturelle aktiviteter og fortsat anvende den som et levende handelsområde. Det anbefales endvidere, at lokalplanen følges af en vejledning om, hvordan bygninger, pladser og planter vedligeholdes og plejes, og der bør udarbejdes en designmanual for evt. teknisk udstyr som lampearmaturer, belægningstyper mv. 10

11 Kilder Bydelsatlas for Københavns Kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag 2007 Olaf Lind og Anne Marie Lund: Arkitektur Guide København. Arkitektens Forlag, 1996 Skodborg, Lene: Den hvide kødby. En etnologisk undersøgelse af en by i byen København 2014 Kig gennem kulturmiljøets sydlige del lang Ingerslevgade. Forrest til højre Tvillingehallen og den Brune Kødby. 11

12 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg,

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

INTRODUKTION BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY.

INTRODUKTION BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. INTRODUKTION BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. VEJLEDNING TIL FREDNINGSVÆRDIER SAMT BYGNINGSARBEJDER OG ANVENDELSE AF BYRUM. SENEST OPDATERET JULI 2015 DEN HVIDE KØDBY BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kødbyen Ejendommen Ejerforhold: Areal: Eks. Bebyggelse: Off. vurdering: Jordforurening: KP-ramme:

Kødbyen Ejendommen Ejerforhold: Areal: Eks. Bebyggelse: Off. vurdering: Jordforurening: KP-ramme: Kødbyen Ejendommen Ejendommen - matr.nr. 374 Udenbys Vester Kvarter, København - omfatter Den Hvide og Den Grå Kødby beliggende inden for området begrænset af Halmtorvet, Kvægtorvsgade, Tietgensgade, Ingerslevsgade

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Hovedbanegården 1.9

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Hovedbanegården 1.9 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Hovedbanegården 1.9 1.9 Hovedbanegården og jernbanestrækningen til kommunegrænsen Stedet Kulturmiljøet omfatter Hovedbanegården og banestrækningen

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Refshaleøen - B&W 3.6 3.6 REFSHALEØEN - B&W Periode Industrialiseringens første periode indtil 1855 Det industrielle opsving (1870-1885) Industrialiseringen

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

FREDNINGSVÆRDIER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY.

FREDNINGSVÆRDIER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. VEJLEDNING TIL FREDNINGSVÆRDIER SAMT BYGNINGSARBEJDER OG ANVENDELSE AF BYRUM. SENEST OPDATERET JULI 2015 DEN HVIDE KØDBY BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL 2015 Historie

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Udlejningsprospekt Kulturelt udbud. Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen)

Udlejningsprospekt Kulturelt udbud. Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen) Udlejningsprospekt Kulturelt udbud Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen) Lejemålet Attraktiv café i Den Brune Kødby udbydes til leje af Københavns Ejendomme pr. 1. april 2013. Lejemålet Halmtorvet 9A og 9E (PH

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser. ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Sikring af bevaringsværdige bygninger

Sikring af bevaringsværdige bygninger BILAG 1 Sikring af bevaringsværdige bygninger Hvad er bevaringsværdige bygninger I henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget

Læs mere

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum Mit indlæg vil berøre miljøkulturens udvikling. Hvordan det fysiske miljø mentalt og fysisk udvikledes fra et meget nært og sammenflettet miljø til at være et mere adskilt. Dengang funktionerne at bo,

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by

Forslag til. Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by Forslag til Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by Forslag til kommuneplantillæg Forslaget til kommuneplantillæg er fremlagt fra den

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere