VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2

2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet Sønderbro, Herbergscenteret og Bocenteret Sundholm. Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe arbejderne kunne nyde grønne områder og havde mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker dvs. den sunde krop, og derfor opstod foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler, der blev bygget efter samme princip. En særlig dansk variant af at give arbejdernes lys og luft er kolonihavefor- Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.2 Sundholm, på kortet markeret med den blå cirkel. 2

3 eninger, der ud over lyset og luften også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug. Det kom til atfå en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har især præget Københavns udvikling siden midten af 1800-tallet. Særligt de seneste 100 år er kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele uden for byens oprindelige snævre rammer. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering) og ikke mindst i planlægninger af nye kvarterer og bydele. Den store befolkningstilvækst og den begyndende sociale bevidsthed medvirkede til vedtagelse af velfærdsreformer og resulterede i opførelse af skoler, hospitaler, plejehjem, sociale institutioner osv. Disse blev opført af tidens førende arkitekter og var ofte indpasset som identitetsskabende elementer i de nye kvarterer og bydele. Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader En af de to portbygninger Begrundelse Kulturmiljøet illustrerer, hvordan Københavns Kommune omkring 1900 forsøgte at tage hånd om byens fattige, vagabonder, husvilde m.m. ved hjælp af et princip om at resocialisere dem til duelige borgere gennem arbejde og pligter. Sundholm udgjorde en selvstændig enklave på Amager - et eget lille samfund, idet der på området var alle de nødvendige dele, der skulle til for at opretholde et funktionelt hele. Kulturmiljøet er repræsentativt for sin samtid og de tidligere funktioner og sammenhænge 3

4 Kulturhistorie Baggrund og Grundtræk I 1899 købte Københavns Kommune et område på Amager Fælled fra staten. En del af området blev fra 1908 til Arbejdsanstalten Sundholm Institutionen Sundholm erstattede den forældede Københavns Tvangs- og Arbejdsanstalt, og Ladegården, som lå på Rosenørns Allé. Sundholm skulle videreføre Ladegårdens funktioner, dvs. at resocialisere de mennesker, som levede på samfundets kant. Målet var at gøre mennesker til duelige borgere gennem arbejde og pligter. Et af de smukke gaderum set mod nordvest står stadig klart aflæseligt i denne velafgrænsede helhed i dag. Kulturmiljøets bevaringsværdier Områdets struktur og grønne rum Bygningerne, der tidligere rummede Sundholms fællesfunktioner, arbejdsanstalt og sygehus Sundholm var tidligere afgrænset af en voldgrav og et højt hegn. Der var kun adgang til området via to store porte, der var bemandet døgnet rundt. Institutionen var stort set selvforsynende. De indsatte (lemmerne) arbejdede i de mange værksteder eller servicebygninger som fx vaskeri og køkken. På denne måde bidrog de indsatte selv til den kommunale selvforsyning, hvor produkter og serviceydelser blev solgt til andre kommunale insitutioner. De ansatte havde bopælspligt på Sundholm. Først i 1984 blev de sidste tjenesteboliger opsagt. Frem til 1960 var Sundholm struktureret efter stort set de samme principper om, at lediggang er roden til alt ondt. De indsatte lærte disciplin, regelmæssighed og håndværk, som de kunne bruge i deres fremtidige liv Luftfoto af kulturmiljøet 2012 beliggende mellem Amagerfælledvej til venstre og Sundholmsvej til højre 4

5 Postkort af det nyopførte Sundholm 1910 Spinderiet 1914 uden for murene. Socialreformen fra 1933 justerede de indsattes forhold, men de overordnede mål og metoder forblev de samme. Det var også i 1933, at Sundholm fik et herberg som følge af den store boligmangel, som kendetegnede hovedstaden under 1930ernes krise. blev solgt. Bemandingen af portene ophørte i Sundholm lukkede som samlet institution i 1999 og blev delt som tre selvstændige institutioner, herberg, bocenter og natcafé/aktiveringscenter. I 1960erne skete der langsomt en ændring af Sundholms principper. Man havde allerede dækket voldgraven i 1950erne, og Sundholm begyndte at blive en behandlende institution. Arbejdsanstalten skiftede navn til forsorgshjem. Tvang blev til tilbud, der forsatte efter den indsatte var udenfor muerene. Delelementer Arbejdsanstalten Arbejdsanstalten var den største afdeling. Den optog arbejdsduelige personer, der ikke kunne ernære sig selv. Anstalten var opdelt i en mande- og en kvindeafdeling Flere af bygningerne blev udlejet blandt andet til Sønderbro Hospital, og de ubebyggede arealer syd for Sundholm Tvangsanstalten Anstalten var en mildere form for fængsel. Et ophold på anstalten var dikteret af en domstol. De indsatte gik un- Hovedbygningen set fra øst 5

6 portbygninger placeret ved henholdsvis Amagerfælledvej og Brigadevej. Portbygningerne forbindes med en næsten halvcirkelformet øst-vestlig tværvej. Nord herfor ligger et symmetrisk bygningsanlæg med fem fritliggende bygninger i 1 ½ - 2 ½ etage. Syd for tværvejen ligger i et stramt, aksefast anlæg bygninger i 2 og 4 etager. Anlægget er tredelt af nord-sydgående veje og rummer bl.a. Sundholms hovedbygning. Syd og vest for det aksefaste anlæg ligger i en mere tilfældig udformning en industribygning i 1-2 etager samt et areal med drivhuse. Den øst-vestlige tværvej, som man ankommer til gennem en af de to portbygninger i hver sin ende der betegnelsen fanger og levede under strengere regler end deres medindsatte på Sundholm. Mænd og kvinder boede adskilt og havde kun mulighed for at komme udenfor i indhegnet gård. Sygehuset Sygehuset var indrettet med både syge- og operationsstuer. Sygehuset modtog kun indsatte fra Sundholm. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Sundholm er opført i perioden og er tegnet af arkitekt Emil Jørgensen. Sundholm danner en selvstændig enklave på Amager en by i byen. Hovedadgangen til Sundholm foregår via to smukke Sundholms bygninger er overvejende udformet med vandret opdelte facader. Stueetagernes facader er opført i blank, rød mur, og de øvrige etager fremstår med gulkalkede facader og røde murstensbånd. Sadeltagene er belagt med teglsten, og vinduespartierne er småsprossede og hvidmalede. Hovedbygningen er markeret med et fremspringende facadeparti midt på facaden og tagkviste samt et kobberdækket tårn. Området er smukt beplantet med mange karakterfulde træer, herunder en smuk blodbøg nær ved den vestlige indgang. Der er mange fint anlagte grønne opholdsarealer i bebyggelsen, og området virker meget velplejet. Vejene er relativt smalle og afgrænses på en fin måde af bebyggelsen. Sårbarhed De bærende bevaringsværdier kan let sløres ved opførel- Nord for tværvejen ligger en række fritliggende bygninger i 1½-2½ etager, i frodige grønne omgivelser. 6

7 se af nye bygninger eller ændring af veje uden hensyntagen til bebyggelsesstrukturen. Miljøet er desuden sårbart over for ombygninger uden hensyn til den oprindelige byggeskik. Dårlig vedligeholdelse - som kan være en følge af manglende funktion kan på længere sigt være truende for bygningerne og dermed kulturmiljøet. Den smukke sammenhæng mellem beplantning og bygninger er truet af ændret anvendelse af arealerne mellem bygningerne. Udviklingsmuligheder Den stramme plan samt den markante fysiske afgrænsning som Sundholm har, bør være synlig i fremtiden. Med en nænsom ombygning og istandsættelse, hvor områdets særegne arkitektur og grønne rum bevares, er der grundlag for at bevare området som et attraktivt byområde. Nuværende sikring Den sydlige del af området er omfattet af et lokalplanforslag. Gavle mod en af de nord-syd gående veje der udgår fra tværvejen Lignende eksempler - Kilder Bydelsatlas Amager København 2014 Syd for tværvejen ligger hovedparten af bebyggelsen med 2-4 etages bygninger i et stramt aksefast anlæg. 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk