FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION. Kenneth Mølbjerg Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION. Kenneth Mølbjerg Jørgensen"

Transkript

1 FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION Kenneth Mølbjerg Jørgensen Ledelse og Filosofi nr. 2,

2 Kenneth Mølbjerg Jørgensen Forandringsledelse igennem kommunikation Ledelse og filosofi nr. 2, 2007 ISBN: EAN: Published by Danish Center for Philosophy and Science Studies Aalborg University, Fibigerstræde 10, 9220 Aalborg OE Denmark 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...3 KAPITEL FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION...5 KAPITEL ORGANISATORISK LÆRING SOM IDENTITETSDANNELSE...11 Virkelighedskonstruktion og identitet...11 Virkelighedskonstruktion og læring...17 KAPITEL ORGANISATION OG KOMMUNIKATION...23 Sprogspil...25 Sprogspil, organisering og lean...31 Social konstruktion...31 Forhandling af mening...33 Fælles sprog...35 Konklusioner...37 KAPITEL SPROG OG IDENTITET...39 Identitet som sprogspil...41 Familielighed...41 Regler...45 Sprogspil og narrativ...46 Ledelse af identitet...50 KAPITEL IDENTITET OG LÆRING...55 Reflekterende praksis...58 Refleksiv praksis...60 Tre former for tænkning...62 Narration og læring...64 Konklusioner...66 KAPITEL ORGANISATORISK LÆRING...67 Den nye industriarbejder...67 Design og gennemførsel af projektaktiviteter...69 Opbygning af en læringsorganisation...71 Resultaterne af projektet

4 Generelle overvejelser...76 Projektrelateret læring...77 Integration af logik og værdier...79 Systematisk kompetenceudvikling...80 Afsluttende kommentarer...82 LITTERATURLISTE

5 KAPITEL 1 FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION Projektet Den nye industriarbejdsplads/den nye industriarbejder (DNI) blev iværksat i foråret 2005 på baggrund af en bevilling fra Den Europæiske Socialfond. Visionerne var at få danske industrivirksomheder til at satse på udvikling af danske industriarbejdspladser for derved at undgå, at disse arbejdspladser blev outsourcet til lavtlønsområder. Udviklingen af industriarbejdspladserne skulle ske igennem organisatorisk læring et begreb, som jeg benytter som betegnelse for en udviklingsindsats på tre områder: kompetenceudvikling, organisationsudvikling, og ledelsesudvikling. Ydermere var der en vision om, at arbejdet med udvikling af danske industriarbejdspladser skulle være problemorienteret; dvs. projektet skulle knytte indsatsen med udvikling indenfor de tre områder til konkrete problemstillinger i organisationer. Projektet har været ledet af konsulentvirksomheden Mile- Stone i partnerskab med Aalborg Universitet, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. Mile-Stone, v. projektleder Anders Haahr og projektkoordinator Margit Johansen har forestået den praktiske ledelse og fungeret som konsulent på de enkelte projektforløb i virksomhederne, ligesom de har haft den overordnede økonomiske styring af projektet. Aalborg Universitet, v. lektor Kenneth Mølbjerg Jørgensen og adjunkt Jørn Bjerre (indtil november 2005) har deltaget som sparringspartner for Mile-Stone og har deltaget i udviklingen af centrale begreber og koncepter for læring i relation til projektforløbene. Projektet har herudover haft deltagelse af en række konsulentvirksomheder og erhvervsskolerne AMU Syd, AMU Nordjylland og EUC Lolland, som har bidraget med forskellige interventioner i relation til projekterne. Tre virksomheder har deltaget i projektet: Alfa Laval Kolding A/S, Flügger A/S og Rose Poultry A/S, Skovsgård. Fælles for dem er, at de alle arbejder med en implementering af produktionskonceptet Lean Manufacturing. For en nærmere introduktion til projektet inklusive projektansøgning og projektbe- 5

6 skrivelse henvises til projektets hjemmeside, som har følgende adresse: På denne hjemmeside vil man også kunne downloade fire arbejdshæfter om projektet udarbejdet af projektkoordinator Margit Johansen. 1 Som jeg nævnte før, har tre virksomheder deltaget i projektet via en interesse for at indføre lean manufacturing. Arbejdet med kompetenceudvikling, organisationsudvikling og ledelsesudvikling har således været organiseret omkring arbejdet med at implementere Lean Manufacturing. Ud fra en læringstilgang betragtes Lean Manufacturing således som en ny produktionsmåde, som stiller meget anderledes krav til ledere og medarbejdere; dvs. en produktionsmåde, som stiller krav om andre typer af viden, kunnen og holdninger hos de aktører, som skal arbejde i produktionen. Der er vel at mærke også tale om øgede krav til ledere og medarbejdere. Jeg vil her kort omtale lean-konceptet på et generelt niveau, så vi har en idé om, hvad principperne i lean går ud på. John Bicheno mener, at der er fem overordnede principper, som gælder for lean (Bicheno 2004, s ). Specificering af kundeværdi Identifikation af værdistrømmen Flow Pull Perfektion Lean handler således om i første omgang at specificere, hvad der giver værdi ud fra kundens synspunkt. Det betyder, at man skal fokusere på kundernes behov og deres oplevelser ved produktet. Herefter identificeres værdistrømmen, hvilket in- 1 Arbejdshæfte 1: Plads til forbedring Blik for det 8. spild indeholder en kort præsentation af projektets baggrund, idé og visioner, Lean og Læring samt en kort deltagerpræsentation og kick-off aktiviteter. Titlen referer til de 7 spild i Lean-konceptet, mens det 8. spild i dag regnes som spild af menneskelige ressourcer. Arbejdshæfte 2: Flow på linjen med tavler og tavlemøder En god dag er, når det hele bare kører i produktionen indeholder cases fra de 3 virksomheders indførelse af tavler og tavlemøder som et nyt omdrejningspunkt for kommunikation, samarbejde og udvikling. Arbejdshæfte 3: Ledelse og selvledelse på industriarbejdspladsen En daglig kamp for at få indflydelse indeholder overvejelser vedr. (selv-)ledelse af fremtidens produktion samt cases og medarbejderudsagn om ledelse fra de 3 projektvirksomheder, herunder opdateret status for gennemførte og planlagte uddannelsesaktiviteter. Arbejdshæfte 4: Værdistrømme i virksomheden kortlægning og forbedringer indeholder en introduktion (og et auditværktøj) til værdistrømsanalyser som et godt værktøj til at få overblik over, hvor værdiskabelsen sker i virksomhedens flow, og på den baggrund forbedre denne f.eks. gennem en Kaizen Blitz, som illustreret gennem 3 cases fra de deltagende virksomheder. 6

7 deholder sekvenserne i processen hele vejen fra råmaterialet til slutkunden; eller fra produktkonceptet til, det bliver frigivet på markedet. Hvis det er muligt bør fokus være på hele forsyningskæden. Det betyder også, at man holder et horisontalt fokus på produktionen, ikke et vertikalt. Det tredje princip er flow. Få flow i de værdiskabende processer. Sørg for, at der hele tiden er bevægelse. Undgå serie og kø eller sørg i det mindste for hele tiden at reducere dem ved at fjerne dem. Det fjerde princip er pull. Når rammerne for flow er stillet op, er der basis for kun at fremstille det, der er behov for. Pull betyder, at man har kort reaktionstid i forhold til ændringer i efterspørgselen og derved ikke overproducerer. Til slut kommer perfektion. Når de foregående principper er indarbejdet, er det muligt at nå målet om perfektion. Perfektion betyder ikke kun kvalitet. Det betyder, at der produceres præcist det, som kunden ønsker, præcist når kunden ønsker det, uden ophold, til en rimelig pris og med et minimum af spild. Disse fem principper beskriver i hovedtræk, hvad lean drejer sig om. Det drejer sig om at indrette et hurtigt og fleksibelt produktionsapparat, som har korte reaktionstider i forhold til ændringer i efterspørgselen, og som systematisk fokuserer på reduktion af spild, hvor spild defineres som den ikke-værdiskabende tid, der bruges på at fremstille produktet. Det er således et krævende koncept, som går på tværs af de traditionelle hierarkier bygget op omkring afdelingsskel. Det er derfor, at denne nye produktionsform stiller store krav til ledere og medarbejdere, fordi den netop fokuserer på eliminering af nogle af de buffers, som traditionelt har gjort det muligt at planlægge og køre en produktion via en klar funktionsopdeling og et klart hierarki. Vi kan formode, at disse organisationer havde et stort spild, men de havde samtidig ikke så stort et behov for fleksible medarbejdere, som var i stand til at samarbejde på tværs. Her er lean meget krævende som produktionskoncept. Bicheno citerer således en pensioneret direktør fra Toyota Sydafrika George Davidson for at sige, at det første princip i The Toyota Production System (hvilket er fødestedet for lean) er: Kunden kommer først. Det gør man ved at skabe tænkende mennesker og mere humane arbejdspladser (Bicheno, 2004, s. 9). Lean kræver altså tænkende mennesker og humane arbejdspladser. Lean er således faktisk nærmest betinget af, at der arbejdes med udvikling af mennesker og organisationer. Bicheno forfølger imidlertid overhovedet ikke denne vinkel på lean. Bogen er i stedet en præsentation af en række lean-teknikker og begreber, som intet har at gøre med udvikling af mennesker og organisationer. Det er imidlertid disse dimensioner, som DNI har fokuseret på. Vores formål har således været at 7

8 skabe mere tænkende mennesker og mere humane arbejdspladser ud fra den tese, at lean kun kan bidrage til en hensigtsmæssig udvikling af organisationen, hvis man samtidig fokuserer på udvikling af de mennesker, som i bund og grund skal udføre lean i praksis. Det vil sige, at lean netop kræver de kendetegn, som blev brugt til at karakterisere den nye industrimedarbejder i projektansøgningen. Her blev der brugt følgende overskrifter. Læring, selvledelse, udvikling og videndeling. Hvis vi skal sætte nogle ord på, hvad der kendetegner den nye industrimedarbejder, er det således følgende: Den nye industrimedarbejder er en medarbejder, som har en større bevidsthed og forståelse for hans/hendes egen rolle og position i virksomheden. Den nye industrimedarbejder er i stand til selv at tilrettelægge, udføre og kontrollere hans/hendes arbejde. Den nye industrimedarbejder er i stand til at udføre mange forskellige arbejdsopgaver. Han/hun er med andre ord funktionelt fleksibel. Den nye industrimedarbejder er i stand til at kommunikere og samarbejde med andre faggrupper. Den nye industrimedarbejder er en person, som kontinuerligt tilegner sig ny viden og færdigheder Den nye industrimedarbejder tænker kreativt og kommer kontinuerligt med ideer til forbedringer og medvirker gerne til at gennemføre forbedringer. Den nye industriarbejdsplads er således en krævende arbejdsplads, hvor kompetenceudviklingsindsatsen ikke blot handler om at opfylde et kompetenceudviklingsbehov her og nu. Det handler også om at skabe betingelserne for en kontinuerlig udvikling af arbejdspladsen. Det er på denne baggrund, at jeg som forsker har deltaget i projektet. Min deltagelse er begrundet i et ønske om at kvalificere kompetenceudviklingsindsatsen ud fra et organisatorisk perspektiv og desuden at udvikle begreber og metoder, som kunne bidrage til kompetenceudviklingsindsatsen i de deltagende virksomheder. Ønsket er at klarlægge nogle principper for arbejdet med medarbejderudvikling og organisationsudvikling. Denne bog afspejler dette formål. Sigtet med indeværende bog er således at udvikle et mere generelt koncept om organisatorisk læring. Der er ikke tale om en decideret empirisk undersøgelse. Dog vil der i bogens sidste kapitel blive beskrevet nogle erfaringer fra projektet ud fra det begrebsapparat, som stilles op i bogen. Bogen er udarbejdet af lektor Kenneth Mølbjerg Jørgensen fra AAU. Den er blevet kommenteret af Anders Haahr og Margit Johansen fra Mile-Stone. Jørn Bjerre, som var ansat på projektet i en periode i projektets opstart, har bidraget med en række indledende sonderinger og be- 8

9 skrivelser af forskellige tilgange indenfor den del af litteraturen om organisatorisk læring, som beskæftiger sig med identitet og identitetsudvikling. Disse er beskrevet i følgende notater, som har fungeret som en del af baggrundsmaterialet for denne bog: Hvad vi taler om, når vi taler om læring (Bjerre, 2005a), Konvertiv læring: Forandring af identitetens struktur som didaktisk udfordring (Bjerre, 2005b), Brug af grænsebruddets pædagogik i det etablerede skole- og uddannelsessystem (Bjerre, 2005c). Bogen arbejder ud fra en model om virkelighedskonstruktion, som jeg udviklede i samarbejde med nogle kollegaer i et tidligere projekt om organisatorisk forandring (Henriksen, Nørreklit et al. 2004). Den centrale idé i denne model er ideen om integration. I kapitel 2 beskriver jeg denne integration som identitetsdannelse, hvorved identitet i princippet bliver det centrale begreb i forhold til en forståelse af læring. Igennem modellen identificeres også det centrale begreb i forhold til at arbejde med læring, nemlig kommunikation; også kaldet dialog. Ud fra disse begreber vil jeg beskrive tre forskellige former for praksis i organisationer, som er knyttet til tre forskellige former for læring: Reproducerende praksis, reflekterende praksis og refleksiv praksis. En central pointe er, at enhver sund organisation må søge et balanceret forhold mellem disse praksisformer. Jeg vil samtidig udvikle en model, som kan organisere den kommunikative indsats i organisationen. Endelig beskriver jeg nogle erfaringer fra projektet ud fra det begrebsapparat, som er stillet op i denne bog. 9

10 10

11 KAPITEL 2 ORGANISATORISK LÆRING SOM IDENTITETSDANNELSE Jeg vil benytte en model om virkelighedskonstruktion som udgangspunkt for at tale om organisatorisk læring. Ifølge modellen konstruerer aktører deres virkelighed igennem en integration af fire dimensioner: fakta, logik, værdier og kommunikation. Det centrale begreb i modellen er således integration. Jeg vil argumentere for, at arbejdet med at integrere disse dimensioner er udtryk for identitetsarbejde. Jeg uddrager tre implikationer fra denne model i forhold til organisatorisk læring: (1) at læring handler om kommunikation; (2) at læring handler om at integrere logik og værdier; og (3) at læring handler om at arbejde med identitetsdannelsens cirkulære processer. Virkelighedskonstruktion og identitet Grundlaget for at tale om konstruktionen af identitet er en model om virkelighedskonstruktion, som jeg tidligere har beskæftiget mig med i et andet projekt om organisatoriske forandringer. Denne er dokumenteret i bogen Dimensions of Change Conceptualising Reality in Organisational Research (Henriksen, Nørreklit et al. 2004). Den grundlæggende idé i modellen er, at aktører konstruerer deres virkelighed igennem en integration af fire dimensioner: fakta, logik, værdier og kommunikation. Modellen er gengivet i model 1. 11

12 Model 1: Virkelighedskonstruktionsmodellen Fakta Logik Virkelighed Værdier Kommunikation Begrebet virkelighed skal forstås som anderledes end verden. Verden er, hvad den er; hverken mere eller mindre. Den består af fysiske og materielle elementer, symboler, sprog og handlinger. Vores virkelighed er derimod vores fornemmelse om, vores viden om og vores følelser for denne verden. Vores virkelighed er det, som virker for os. Mens verden således er objektivt forekommende, er virkelighedsopfattelse vores subjektive konstruktion af den. På den måde kender vi kun verden igennem vores konstruktion af virkelighed. Fakta: Fakta er et udtryk for verden. Fakta er materielle realiteter, artefakter, historiske fakta, hvad der er til, hvad der siges, hvad der er blevet sagt, hvad mennesker gør mm. Fakta udgør således råmaterialet for konstruktion af virkelighed. Med andre ord er fakta et udtryk for de historiske og geografiske betingelser, som aktøren befinder sig i på et givent tidspunkt. Fakta er udtryk for, hvad der er objektivt forekommende: begreber, handlinger, artefakter, fysiske omgivelser mv. Disse objektivt forekommende elementer skal således i vid udstrækning opfattes som objektiveringer af sociale konstruktioner, som kommer til at udgøre betingelserne for den fremtidige konstruktion af virkelighed. Logik: Logik transformerer fakta til muligheder i verden. Det er igennem logisk bearbejdning, at vi transformerer råmaterialet om til noget, som vi kan vælge imellem. Der findes forskellige former for logik. Den kan være materiel, formel, social eller subjektiv. En materiel logik beskriver regler, procedurer og retningslinjer som er indlagt i forskellige materielle teknologier og systemer: eksempelvis regnskabssystemer, budgetsystemer, kvalitetssystemer eller produktionssystemer. Fælles for dem alle er, at de bearbejder fakta til noget andet og derved skaber muligheder i verden. Formel logik er de typer af logik, som findes i matematik og videnskabelige teorier. Subjektiv logik er individets tillærte form for logik, og som altså handler om, hvordan individet har lært at agere i mødet med forskellige situationer. Det er en logik, som kan være tillært igennem erfaringen eller en logik, som er tillært igennem uddannelse. Social logik er organisationens måde at transforme- 12

13 re fakta om til muligheder. Det handler altså om, at den sociale organisering betinger hvilke former for logik, som kommer i spil i forbindelse med skabelsen af nye muligheder. Værdier: Værdier beskriver, hvad der er vigtigt og værdifuldt for os. Værdier beskriver, hvad vi kan li, og hvad vi ikke kan li. Værdier er det som giver mening i tilværelsen. Uden værdier ville vores virkelighed udelukkende være instrumentel, tom og meningsløs. Derfor ville der ikke være noget grundlag for at vælge og vurdere mellem forskellige muligheder. Værdier er vores ledetråd. De fortæller, hvordan vi bør prioritere, og hvordan vi bør behandle andre. Vores værdier er på samme måde som logik tilegnet og indlært igennem vores opvækst og erfaringer i det samfund og de organisationer, hvor vi har og har haft vores daglige gang. Vores værdier er således påvirket af lokale, regionale og nationale forhold; de er også præget af den sociale gruppe, som vi er opvokset i, køn og race mv. Endelig er værdier også et produkt af vores uddannelse. Det er imidlertid svært præcist at identificere værdier. De er som oftest tavse og taget for givne i det, som siges og gøres. Kommunikation: Kommunikation er det medium, hvorigennem vores virkelighed bliver social. Uden kommunikation ville der kun være individuelle virkeligheder. Vi kunne ikke tale om kultur, fællesskab, samfund eller historie uden kommunikation (Dewey 1916; Bruner 1996). Vores konstruktioner ville udelukkende være individuelle. Læring ville ligeledes være meget begrænset, fordi vi ikke ville kunne lære af andre. Kommunikation er således altafgørende i forhold til at tale om virkeligheden som socialt konstrueret. Integreret i kommunikationen er således fakta, logik og værdier. Det er med andre ord igennem kommunikationen, at vi har adgang til fakta, logik og værdier. Kommunikation er således et spørgsmål om liv eller død for organisationen (Gergen, Gergen et al. 2004). Dette betyder, at det er i kommunikationen, at integrationen af fakta, logik og værdier finder sted. Jeg vil bruge betegnelsen sprogspil (Wittgenstein 1983; Jørgensen 2007). Jeg vil bruge denne model at beskrive nogle bestemte aspekter og udfordringer ved identitetskonstruktion. For det første konstrueres identiteten under nogle bestemte betingelser. Aktørens virkelighedskonstruktion er placeret i tid. Det vil sige, at der er nogle betingelser for aktørens handlinger: betingelser som naturligvis øver indflydelse på, hvad aktører kan og bør gøre. Udfordringen er således, at aktøren kan danne sig en virkelighedskonstruktion, som giver aktøren en meningsfuld position i de sprogspil (Wittgenstein 1983), der eksisterer i en given kontekst, 13

14 og som aktørerne må forholde sig til og spille med i, i deres egen tale og handlinger; det være sig i forhold til eksterne aktører eller interne aktører. Det interessante her er naturligvis, at der ikke er tale om entydige eller konsistente spilleregler. De er oftest flertydige og modstridende i den forstand, at aktører stiller modstridende krav og forventninger til aktøren. Virkelighedskonstruktionen er således den måde, som aktøren forholder sig til disse flertydige krav og forventninger. Derfor er det også af enorm strategisk betydning, hvad denne virkelighedskonstruktion konkret består i. Vi bevæger os således over i et andet aspekt synliggjort ved virkelighedskonstruktionsmodellen nemlig at identitetsdannelse handler om integration af logik (muligheder) og værdier. Tidsligheden af fakta er her tydelig, idet både logik og værdier er knyttet intimt til den. Logik er noget, som anvendes i nutiden i forhold til at skabe nye muligheder i fremtiden. Logik handler således om at frembringe forskellige perspektiver på fakta, som kan angive nye handlemuligheder i fremtiden. Den materielle logik, som er indlejret i forskellige systemer, handler netop om at systematisere og dermed skabe overblik over hændelser, som er adskilte i tid og sted for dermed at skabe en rationel begrundelse for at kunne handle. Logikken i sådanne systemer skaber således et samlet billede på baggrund af hændelsesforløb, som ellers er fragmenterede og vanskeligt gennemskuelige. Det samme gør sig gældende for den subjektive logik og den sociale logik. Den subjektive logik er således den tillærte logik, som fortæller, hvordan vi skal fortolke bestemte situationer, og hvilke muligheder vi kan se ud fra denne fortolkning. Den formelle uddannelse er en vigtig form for logik, idet den påvirker, hvordan vi fortolker problemer, og hvilke løsninger vi ser. En dynamik, som er blevet fanget i begrebet kompenceprojicering (Larsen 1981), hvor vores forskellige uddannelsesbaggrund gør, at vi ser fortiden og fremtiden på forskellig vis. Selvom mange materielle, formelle og dele af de subjektive logikker er tidsløse i den forstand, at de har deres oprindelse i mere generaliserede ideer og begreber om forholdet mellem hændelser og fortolkning, er anvendelsen af logikkerne aldrig tidsløs. Anvendelsen af logikkerne er kontekstuel og er med andre ord betinget af, hvad vi kan kalde den sociale logik. Den sociale logik handler således om, hvordan den sociale organisering betinger de former for logik, som kan komme i spil i forbindelse med skabelsen af muligheder. Tre vigtige udtryk for den sociale logik er position, som beskriver aktørernes forhold til hinanden; tradition og myter, som beskriver; hvordan fortolkninger af fakta institutionaliseres som de korrekte former måder at opfatte problemer og løsninger på; og endelig arbejdsdelingen, som beskriver den måde, arbejdet med problemer og løsninger i et socialt fællesskab er struktureret og fordelt mellem aktørerne. Arbejdsdelingen har betydning for de dele af virkeligheden, 14

15 som aktørerne skal forholde sig til; for de samarbejdsrelationer, som skal bygges op i forhold til at koordinere løsningen af arbejdsopgaverne med de andres opgaver. Dermed har arbejdsdelingen også betydning for de forventninger og forpligtelser, som aktørerne gensidigt bygger op i forhold til hinanden. Logik bearbejder således fakta med henblik på at skabe muligheder i verden. Men vores tale og handlinger er ikke kun styret af vores logikker. Hvis vores talehandlinger udelukkende var styret af logik ville der være tale om bevidstløse talehandlinger, som ikke ville være knyttet til noget større nemlig meningen med vores tilværelse. Det er det, vores værdier gør. Det er igennem værdier, at vi vurderer de forskellige muligheder skabt igennem logikkerne som ligegyldige, attraktive, truende, alvorlige, inspirerende, forkastelige, mv. Igennem vores værdier knyttes vores talehandlinger således med noget større, som vi kan kalde det symbolske (Geertz 1973) i vores talehandlinger, som handler om at skabe en værdifuld fremtid. Værdier er således også knyttet til tidsbegrebet. Vi kan sige, at vi igennem vores værdier udstrækker os i tid, fordi værdier er indlejret i begrebsliggørelsen af ens fortid - hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og forestillingen om ens fremtid hvor er det, jeg gerne vil bevæge mig hen. Værdier har her sammenhæng med et andet begreb, som er meget oppe i tiden i forbindelse med, at identitetsbegrebet også er blevet mere og mere aktualiseret. Mange beskriver således identificering som en narrativ proces (Chappell, Rhodes et al. 2003; Sfard and Prusak 2005), fordi narrativet implikerer et plot (Czarniawska 1997; Czarniawska 1999; Boje 2001). Narrating er interessant, fordi det er en måde at tale om integrationsprocesserne på; navnlig integrationen af fortid, nutid og fremtid, fordi narrating netop handler om konstruere en sammenhæng af forskellige hændelser, som er spredt i tid. Narrating er således den proces, hvor de konkrete talehandlinger knyttes til individets konstruktion af egen fortid, nutid og fremtid og således bliver meningsfyldt for individet. Vi beskriver således identitetsdannelse som en integration af logik og værdier. Identitetsdannelse benævner det fænomen, at individer på en gang handler i nuet, samtidig med, at de konstruerer en mening i handlingen, som udstrækker handlingen i fortid, nutid og fremtid. Den er indlejret i vores talehandlinger (sprogspillene) som en sammenvævning af fakta, logik og værdier. Identitet er indlejret i det at gøre, at handle og at leve i en social verden. På denne måde er identitet på en og samme tid et individuelt og socialt anliggende. Det er individer, der igennem deres tale og handlinger konstruerer identitet men de gør det på baggrund af det sprog, symboler og dertil hørende normer, konventioner og standarder, som er tilstede i en kultur (Geertz 1973; Bruner 1996). Identitetsdannelse konstrueres således igennem sprogspillene og påvirkes af magtrelationerne mellem aktørerne i og omkring 15

16 sprogspillet (Jørgensen 2007). Identitet er indlejret i hverdagens sprogspil på en ofte underforstået og tavs facon. Det er en naturlig del af den måde vi taler til og forholder os til andre mennesker (Ainsworth and Hardy 2004). Identitet er i centrum af vores erkendelse og vores handlinger. Vi kaster os selv ud i verden (Hall 1979). Identitet er med, når vi taler og handler, og derfor påvirkes identiteten også hele tiden af de sociale omstændigheder. Konstruktion af identitet sker løbende igennem aktørernes daglige omgang med verden. Derfor burde vi tale måske tale om identificering i stedet, fordi det henfører til, at der er tale om en vedvarende proces. Som nævnt foregår denne identificering igennem deltagelsen i sprogspillene. Det indebærer en varighed og i en bestemt forstand en vis form for cirkularitet (Ricouer 1984; Cunliffe, Luhmann et al. 2004) Selvom identitet ikke er statisk, er den stadig varig ellers var der ingen grund til at tale om identitet og denne varighed er netop resultat af en række cirkulære processer som et kendetegn for sprogets arbejde med verden. Det skal forstås på denne måde, at sproget ifølge den sene Wittgenstein er vores redskab til konstruktionen af vores virkelighed. Det er netop sprogets anvendelse, som er central i forhold til konstruktionen af virkelighed, og denne evne er netop tillært igennem vores opdragelse og deltagelse i samfundets grupper og kulturer (Dewey 1916; Lave and Wenger 1991). Vi kan ikke definere præcist, hvad ords mening er, men det forhindrer os ikke i at bruge dem (Polanyi 1966; Wittgenstein 1983). Og grunden til, at vi kan bruge dem, er, at vi har lært dem at bruge dem til bestemte formål. Derfor kan vi ikke lige pludselig begynde at kalde en ko for en hest, fordi der simpelthen ville være tale om en misforståelse af ordets betydning; det ville også medføre, at vi ikke kunne bruge det til noget som helst andet end at skabe forvirring. Når vi således bruger sproget til at konstruere vores virkelighed, erkender vi verden som noget, der ligner tidligere situationer. Vi kan bruge Wittgensteins begreb om familielighed til at beskrive dette. Når vi taler og handler, identificerer vi ikke situationer som noget, der er det samme men som noget, der ligner tidligere situationer. Vi taler og handler i situationer, som ligner tidligere situationer, men som alligevel er forskellige fra disse situationer ligesom familiemedlemmer kan ligne hinanden men alligevel er forskellige fra hinanden. Det er således på denne måde, at vi skaber en varighed i vores identitet, og denne varighed afhænger således af cirkulære processer i den forstand, at identificering afhænger af lighed med andre kendte situationer, men samtidig konstruerer vi en lighed med kendte situationer. Man kan sige, at vi igennem vores sprogspil kaster os ud i verden og konstruerer en virkelighed, hvorigennem vi så at sige vender tilbage til os selv og genkender os selv i det, som vi siger og gør. Selvom identificeringsprocessen således er kendetegnet ved en cirkularitet, 16

17 skal man være opmærksom på, at der ikke er tale om en lukket cirkel. De cirkulære processer er åbne og således modtagelige overfor forstyrrelser og forandringer, ligesom de kan bryde sammen af for mange forandringer. Da der er tale om åbne cirkulære processer, vender vi derfor heller aldrig fuldstændig tilbage til det samme punkt. Derfor er der med Ricouers egne ord også snarere tale om en endeløs spiral (Ricouer 1984) Der er hele en bevægelse og en dynamik i identificeringsprocesserne, men der er forskel på, om der er tale om kontinuerte eller diskontinuerte processer. Virkelighedskonstruktion og læring Modellen om virkelighedskonstruktion kan bruges til at identificere de centrale processer i forbindelse med alle former for organisatoriske udviklingsprocesser. Jeg vil fremhæve tre centrale pointer i forhold til organisatorisk læring, som vil være genstand for en yderligere behandling i kapitel 3, 4 og 5. Organisatorisk læring bliver til igennem kommunikation (jf. kap. 3). Organisatorisk læring handler om integration af logik og værdier (jf. kap. 4). Organisatorisk læring omfatter arbejde med identitetens cirkulære processer; derved bliver det således også muligt at identificere forskellige former for læring (jf. kap. 5). I det følgende introduceres hvert punkt. Organisatorisk læring bliver til igennem kommunikation Organisatorisk læring bliver til igennem kommunikation, fordi kommunikation er det medium, hvorigennem vores virkelighed bliver socialt konstrueret. Uden kommunikation ville der kun være individuelle virkeligheder. Vi kunne ikke tale om kultur, fællesskab, samfund eller historie uden kommunikation (Dewey 1916; Bruner 1996). Kommunikation indbefatter tre områder, som er velkendte i læringsteorien. For det første dækker kommunikation over det konkrete indhold i kommunikation - altså hvad der siges og gøres blandt de aktører, som er involveret i kommunikation; for det andet indbefatter kommunikation den måde, som relationerne mellem aktørerne er organiseret på det vil sige det magtforhold, som eksisterer mellem aktørerne i kommunikationen; endelig for det tredje indbefatter kommunikationen den konkrete form, som kommunikationen antager. Kombinationen af disse tre elementer antages at påvirke læringens indhold; både i forhold til, 17

18 om man erhverver sig praktisk eller teoretisk viden, men også i forhold til, hvor radikal læringen er. Under alle omstændigheder tror jeg, at det er væsentligt, at man holder sig alle påvirkningskilderne - indhold, magtrelation og form - for øje for at kunne ændre radikalt på en organisation. En organisation er kompleks, fordi den består af mange forskellige typer mennesker med forskellige baggrunde og kompetencer. Den har igennem mange forskellige interaktioner og omstændigheder udviklet sin egne særlige kulturer, alliancer og modsætningsforhold. Derfor tror jeg ikke på de modeller for forandringsledelse, som postulerer, at det er en proces, som har et fast start- og sluttidspunkt. At arbejde med at skabe kultur og herunder lean-kultur er at arbejde med tingene i mange små skridt kontinuerligt, da organisationen aldrig står stille men er udsat for mange små ændringer hele tiden. Derfor finder der også læring sted hele tiden. Læring finder sted som en forhandling mellem aktører eller/og mellem aktører og situationer. Forhandlingen finder altså sted i tid og sted i forhold til andre aktører og i forhold til, hvad man gør. Og det betyder således, at jeg vil påstå, at kommunikation handler om forhandling af mening. Begrebet forhandling læner sig meget tæt op af det, som Gergen, Gergen and Barrett kalder dialogen. Det betyder også, at når man beskriver forhandling som dialog, og omvendt, må man afvise enhver form for normativitet i forbindelse med begrebet dialog og i stedet starte med en rent beskrivende definition og simpelthen beskrive dialogen som discursive coordination in the service of social ends (Gergen, Gergen et al. 2004, s. 42). Når jeg her sammenligner begrebet forhandling med dialogen har det følgende implikationer (Gergen, Gergen et al. 2004, s ). For det første betyder det, at betydningen af ord, begreber, værktøjer mv. opstår i relationerne. Det betyder, at begrebet mening ikke opstår som en individuel handling eller reaktion men som en konsekvens af fælles handling eller koordineret handling. I denne betydning afhænger meningen af en persons udtryk af den respons, som udtrykket får. I denne sammenhæng refereres der direkte til Wittgensteins metafor om sprogspil, som jeg vil beskæftige mig med indgående i kapitel 3. The metaphor calls attention to the coordinated or rule-governed activities of the participants in generating meaning. The words strike and home-run acquire their meaning by virtue of the participation of the interlocutors in the rule-constrained talk of baseball. Words invented by a single individual (a private language in Wittgenstein s terms) would not in themselves constitute meaningful entries into a dialogue. (Gergen, Gergen et al. 2004, s. 43). 18

19 Som sådan er begrebet mening et særdeles flygtigt begreb, idet det hele tiden er genstand for forhandling, modifikation og ændring. For eksempel kan det, som vi normalt forstår som en fjendtlig bemærkning, blive vendt til en joke igennem latter, mens ny visioner fra ledelsen kan blive omvendt til nye måder at udnytte og udbytte arbejdskraften. Det betyder også, at det ikke giver mening at adskille monolog fra dialog. Monolog kan ikke referere til en persons sprog alene, fordi sådant et sprog kan ikke kommunikere. I stedet kan begrebet monolog bedre forstås som en dominerende stemme i kommunikation (Gergen, Gergen et al. 2004, s ). For det andet betyder det, at betydninger hele tiden må ses i relation til deres kontekst. Ord og begreber må ses i sammenhæng med tonefald, kropssprog, fysiske objekter og steder. The language games in which we engage are embedded within broader forms of life, Thus, the meaning of strike and home run do not only depends on the rules of baseball talk, but on their function within a form of life that includes balls, bats, bases, fields, players, umpires, hotdogs and so. (Gergen, Gergen et al. 2004, s. 43). Men foruden den nære kontekst er forhandlingen af mening også historisk og kulturelt indlejret i institutionelle, organisatoriske, professionelle og/eller geografiske betingede traditioner, konventioner og normer (Gergen, Gergen et al. 2004, s ). Via forhandlingerne justeres, modificeres og ændres betydningerne af ord, begreber, værktøjer mv. Forandring og læring er således et grundvilkår i livet. Der sker hele tiden ændringer, men disse kan naturligvis beskrives og karakteriseres som enten små eller store afhængig af, fra hvilken position disse anskues. På samme måde kan forhandlingerne foregå nærmest ubevidst, tavst og underforstået, som når kommunikationen og reaktionerne understøtter en rutinemæssig koordinering af handlinger. Organisatorisk læring handler om integration af logik og værdier Organisatorisk læring handler om integration af logik og værdier; derved handler organisatorisk læring således også om identitetsdannelse. Lean er i denne forbindelse et eksempel på en tidsløs logik, som består af en række begreber, modeller og teknikker, som indeholder et potentiale til forandring og læring, men som først får mening og værdi idet øjeblik de bliver integreret med de værdier, som er i organisationen i stedet for, at de arbejder imod dem. Dette kan anskues ved hjælp af aktionsforskerens Øyvind Pålshaugens beskrivelser af forholdet mellem teori og 19

20 praksis i relation til et aktionsforskningsprojekt på en tobaksfabrik i Oslo. Den problematik han rejser, drejer sig netop om den status teorier og videnskabelige modeller har, siden der er så stor forskel mellem typologiske begreber, metoder og modeller, og de mange facetter, som den virkelige verden faktisk indeholder (Pålshaugen 1998, s. 11). Som sådan handler diskussionen om relationen mellem teori og praksis netop om forholdet mellem nye ord, begreber og værktøjer og en allerede eksisterende praksis. Mange forandringsagenter, ledere, konsulenter mv. er opdraget og socialiseret indenfor et teoretisk sprog, idet ledelse af organisationer og ledelse af forandringer i stigende grad er professionaliseret. Lean-konceptet er på lignende vis et teoretisk og abstrakt sprog, som skal levendegøres i praksis. Hvilken rolle spiller teori så? Det ville være en fejltagelse at foreslå, at de typologiske beskrivelser af virkeligheden, som udgør teoriens verden skal være i overensstemmelse med virkeligheden. Det er slet ikke det, som det handler om. Der er ifølge Pålshaugen mange praktikere - hvilket også inkluderer forskere og konsulenter - som værdsætter teorier, begreber og modeller. Dette skyldes ikke en tro på, at disse teorier, modeller og begreber svarer til virkeligheden, men ud fra den commonsense betragtning, at begreber og modeller må tilpasses til lokale forhold (Pålshaugen 1998, s. 11). Pointen er, ifølge Pålshaugen, at det er en illusion at påstå, teorier og modeller svarer til virkeligheden det vil i øvrigt også være forkert at bedømme dem ud fra disse kriterier. Gevinsten ved teorier, begreber og modeller er, at de åbner nye vinduer eller perspektiver, som gør, at man igennem teorien kan lege og eksperimentere med virkeligheden. Dette svarer ifølge Pålshaugen til hvad en god film, et godt teaterstykke eller et godt kunstværk gør ved én (Pålshaugen 1998, s. 12). Lean er således et godt eksempel på en logik, som gennem en systematisk fremgangsmåde skaber nye muligheder i organisationen i en ellers kaotisk og flertydig verden. Det centrale spørgsmål er imidlertid, om denne logik kan integreres med de værdier, som er i organisationen og derved hjælpe aktørerne til at skabe en meningsfuld tilværelse. Lean-praksis vil således både være kendetegnet ved instrumentelle aktiviteter, men samtidig vil der knyttes en symbolik til disse aktiviteter i form af meningsdannende historier og narrativer. Når der er integrationsproblemer i en organisation mellem logik og værdier er det et udtryk for, at det organisatoriske og det individuelle i virkeligheden glider fra hinanden. I sådanne situationer bliver aktivitet og mening adskilt, og organisationen styres igennem systemer, som ikke er konsistente med de værdier, der er i organisationen. Resultaterne er i bedste tilfælde en modkultur, som skaber mening på trods af og imod de organisatoriske realiteter; i værre tilfælde vil der være tale om fremmedgørelsesproblemer, hvor individer i organisationen ikke vil kunne se nogen mening i, hvad de foretager sig. Der vil være tre fremgangsmåder i forhold til at 20

FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION

FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION FORANDRINGSLEDELSE IGENNEM KOMMUNIKATION Kenneth Mølbjerg Jørgensen Ledelse og Filosofi Nr. 2, 2007 1 Forandringsledelse gennem kommunikation Ledelse og Filosofi, Nr. 2, 2007 ISBN: 87-91943-28-0 EAN: 9788791943287

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

ARBEJDSLIV SPECIALE SIGURBORG

ARBEJDSLIV SPECIALE SIGURBORG LEDELSE, KOMMUNIKATION RELATIONER OG LEDERENS ROLLE I KOMMUNIKATION OG RELATIONER I DET MODERNE ARBEJDSLIV SPECIALE SIGURBORG SÆMUNDSDÓTTIR CAND. MAG. I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER INSTITUT FOR UDDANNELSE,

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere