Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger"

Transkript

1 GUIDE Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

2 INDHOLD SÅDAN BRUGES DAMPSPÆRREN VED EFTERISOLERING AF BOLIGER... 3 HVORFOR EN DAMPSPÆRRE... 4 Hvad med tunge konstruktioner?... 5 Valg af korrekte materialer... 5 Eksempel på vurderingen af Z inde /Z ude forholdet... 6 Sommerkondens brug fugtadaptiv dampspærre... 7 PRAKTISK UDFØRELSE... 8 Hvor skal dampspærren placeres i en konstruktion?... 8 Hvordan laver man en tæt samling?... 8 Er dampspærren tæt nok? Er der en dampspærre i den gamle konstruktion? Hvorfor skal en dampspærre fjernes/perforeres, og hvordan? Holdbarhed af dampspærren LØSNINGER TIL TAG OG LOFT INKL. OVENLYSVINDUER OG -KUPLER LØSNINGER TIL FACADE INKL. VINDUER OG DØRE LØSNINGER TIL FACADE INKL. VINDUER OG DØRE LØSNINGER TIL GULV, KÆLDER OG FUNDAMENT YDERLIGERE INFORMATION Udgivet februar

3 SÅDAN BRUGES DAMPSPÆRREN ved efterisolering af boliger Denne guide understøtter brugen af energiløsningerne fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB). I de enkelte energiløsninger er der generelle råd til brugen af dampspærre, mens formålet med denne guide er at samle de ofte stillede spørgsmål om dampspærren og de konkrete råd ved forskellige energitiltag. Guiden er samtidig en huske- og checkliste for både rådgivere og udførende håndværksfirmaer for, hvornår der skal tænkes i dampspærre, så man kan træffe de rigtige beslutninger i den konkrete situation. Guiden besvarer bl.a. centrale spørgsmål som: Hvordan sikrer man valg af korrekte materialer? Skal den nye, efterisolerede konstruktion have en dampspærre eller ej? Hvornår er den eksisterende dampspærre god nok? Hvor lægger man en ny dampspærre? Og hvad gør man ved den eksisterende? Hvilke placeringsmuligheder er der for dampspærren? Energiløsningerne, som guiden understøtter, ligger i en opdateret udgave (iht. BR10) under disse kategorier. Guiden kan anvendes ved efterisolering med traditionelle isoleringsmaterialer. Den dækker kun boliger. 3

4 HVORFOR EN DAMPSPÆRRE? Dampspærrens opgave i en bygning er at bibeholde den opvarmede, fugtige luft på den varme side af isoleringen. Den har to funktioner: 1. At forhindre fugtrelaterede problemer i konstruktioner. Dampspærren kontrollerer og forhindrer herved utilsigtet transport af vanddamp. 2. At skabe en lufttætning, som hindrer ukontrolleret ventilation. Dampspærren kontrollerer og forhindrer herved utilsigtet transport af luft. For at opnå dette kræves, at det tætte læg omslutter hele den opvarmede del af bygningen: dvs., at dampspærren har tætte samlinger, og at den slutter tæt til andre bygningsdele, fx vinduer, mure, terrændæk osv. Blot et lille hul eller en revne i dampspærren eller en utæt samling kan resultere i opfugtning af konstruktionen, der er 100 til gange kraftigere end gennem en hel flade med intakt dampspærre. Et beregningseksempel på dette findes fx i SBi- anvisning 224 (link). Figur 1. Illustration af dampspærrens funktion. Kilde: Transporten af vanddamp og luft foregår typisk i fyringssæsonen, hvor der er en betydelig temperaturforskel mellem ude og inde. Den varme indeluft indeholder næsten altid meget mere vanddamp end udeluften. Fysiske love gør, at denne forskel automatisk vil udlignes, og den varme, fugtige luft vil derfor prøve at komme ud af en bygning. Uden en dampspærre vil fugten i den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke kan komme væk eller tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller gips- eller træplader, ender det med en byggeskade med mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der som hovedregel (ved traditionelle isoleringsmaterialer) altid bruges en korrekt monteret dampspærre i en let konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne. En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varmeisolerende lag skal være 10 gange større end på ydersiden for at undgå fugtophobning: Z inde > 10 Z ude 4

5 Hvad med tunge konstruktioner? I forhold til transport af fugt er det for de fleste tunge konstruktionstyper ikke nødvendigt med en dampspærre. Selv om den varme og fugtige indeluft også her vil bevæge sig ud og kondensere i isoleringslaget, vil fugten normalt vandre til den udvendige overflade, hvor den fordamper og tørrer ud. Det skyldes, at traditionelle mursten har den egenskab, der gør det muligt. Hvis bagmuren er af beton, er den normalt så damptæt, at den kan sammenlignes med en dampspærre. I forhold til transport af luft skal tunge konstruktioner uden dampspærre sikres med tætte samlinger mellem bygningsdele og tætte overflader fx tæt indvendig pudslag. Læs mere om tætning af en bolig i Tætningsguiden som du kan hente her. Husk ventilationen Nedenfor er der angivet diffusionsmodstand Z for forskellige typer dampspærrer samt for en række typiske konstruktionsmaterialer med typiske tykkelser. Materialelag i konstruktionen Gipsplade Vindgipsplade Pudssystem Mineraluld Papirtapet Vindspærre af træfiberplade Plastmaling Tykkelse 13 mm 9 mm ca. 10 mm 100 mm 3 mm Typisk Z-værdi (GPa s m 2 /kg) 0,3-0,5 0,1-1 0,35-3,5 0, ,5 I forbindelse med en omfattende tætning er det vigtigt at etablere tilstrækkelig udskiftning af indeluften, specielt i bygninger, der tidligere var meget utætte. Det bedste er at etablere mekanisk ventilation med varmegenvinding. Men hvis dette bliver for dyrt eller besværligt, kan godt et indeklima også opnås ved, at der luftes ud effektivt og regelmæssigt. Læs mere i Videncentrets guide Ventilation skal der til, som du kan hente her. OSB plade Facadetegl Spånplade Letklinkerbeton Krydsfinerplade Porebeton EPS (15 kg/m3) 15 mm 110 mm 12 mm 100 mm 12 mm 100 mm 100 mm Træ: Gran, vinkelret fibre 100 mm Valg af korrekte materialer Det er meget vigtigt, at der kun bruges dampspærre, tape og fugematerialer, der er godkendte til brug som dampspærrematerialer, dvs. CE-mærket med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering. Det bedste er at bruge systemløsninger, hvor dampspærre, tape, manchetter og fugemasser passer sammen og supplerer hinanden. Korrekt brug af dampbremser og lignende kræver altid nøjere analyse og projektering. Derfor behandler denne guide kun til brugen af en traditionel dampspærre, dvs. en dampspærre med en høj Z-værdi, altså Z > 50 GPa s m 2 /kg. Dampspærre af PVC PUR Fugtadaptiv dampspærre Dampspærre af polyethylen (PE) Tagpap 100 mm Tabel 1. Typisk diffusionsmodstand (Z-værdi) for en række typiske bygningsmaterialer. (Kilder til tallene: Fugt i Bygninger, Fukt i Bygninger og ,

6 Værdierne i tabellen kan bruges til groft overslag for, om materialevalget opfylder kriteriet om at undgå fugtophobninger i konstruktioner. Det sker ved at sikre, at materialelag på ydersiden af isoleringslaget er mere diffusionsåbne end på indersiden, altså Z inde > 10 Z ude. Med diffusionsåbent menes der i denne guide materialer, hvor Z-værdien er: Z < 3-5 GPa s m 2 /kg. Eksempel på vurderingen af Z inde /Z ude forholdet I tabellen nedenfor vises et beregningseksempel til vurdering af Z inde /Z ude forholdet ved udvendig efterisolering af en tung ydervæg. Til Z inde medtages diffusionsmodstanden for materialelag på den varme side af det inderste lag isolering (hvis der er flere), og til Z ude medtages lag uden for det yderste lag isolering. Hvis Z inde /Z ude > 10, er der ikke risiko for ophobning af fugt i konstruktionen pga dampmodstand i de forskellige materialelag. Facadepuds I so l er i n g, m m, k l æ b es o g dy v l es t i l m ur st en Fo r m ur, r ø de m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g Forudsætninger En tung ydervæg ønskes efterisoleret med et udvendigt efterisoleringssystem, der består af 100 mm stenuld, der klæbes og dyvles til mursten og pudses bagefter med et tilhørende pudssystem. Til Z inde regnes lagene på den varme side af den gamle varmeisolering plastmaling og letklinkerbetonbagmur. Til Z ude regnes lagene på den kolde side af den yderste (nye) varmeisolering pudslaget. Beregning af Z inde Beregning af Z ude Z-værdi for plastmaling (typisk): Z-værdi for bagmur: Z inde = 2,5 GPa s m 2 /kg + 3 GPa s m 2 /kg = Z-værdi for pudssystem (diffusionsåbent) = Z ude = 2,5 GPa s m 2 /kg 3 GPa s m 2 /kg 5,5 GPa s m 2 /kg 0,35 GPa s m 2 /kg Beregning af Z inde / Z ude Vurdering 5,5 GPa s m 2 /kg / 0,35 GPa s m 2 /kg = 16 Ved de givne forudsætninger for materialevalget i eksemplet overholdes kriteriet: Z inde /Z ude > 10. Eksemplet understreger vigtigheden af at anvende et diffusionsåbent facadepudssystem ved udvendig efterisolering. 6

7 Sommerkondens brug fugtadaptiv dampspærre Figur 2 illustrerer mekanismen for sommerkondens: Facaden bliver opfugtet af regn. Hvis solen begynder at skinne kraftigt på facaden, før den er tør, drives fugten ind i konstruktionen. Hvis der er risiko for sådan opfugtning og solopvarmning af konstruktionen, kan brugen af almindelig dampspærre føre til ophobning af fugt lige bag dampspærren. Hvis der er brugt fugtadaptiv dampspærre, vil konstruktionen kunne tørre ud indadtil, og der opstår ingen fugtskader. I uventilerede tagkonstruktioner kan sommerkondens opstå ved, at konstruktionen bliver opfugtet indefra om vinteren, og denne fugt drives så indad om sommeren og i solskin. K o n den s V å dt m ur v æ r k Figur 2. Sommerkondens 7

8 PRAKTISK UDFØRELSE Hvor skal dampspærren placeres i en konstruktion? Som hovedregel skal dampspærren i helårshuse til beboelse placeres, så der højst er en tredjedel af varmeisoleringen på den indvendige, varme side af dampspærren, se figur 3. Hvis man bruger en dampspærre med variabel Z-værdi, er det vigtigt for udtørringen om sommeren, at membranen ligger så tæt på den indvendige overflade som muligt, så evt. kondens kan tørre ud. Elinstallationer og vandrør bør så vidt muligt holdes og føres inden for det tætte lag. Ved at lægge dampspærren et stykke ind i varmeisoleringen (som vist på figur 4) beskyttes den for mekaniske indgreb og muliggør installation af fx eldåser, uden at det ødelægger dampspærren. Figur 3. Det er normalt en fordel at lægge dampspærren lidt inde i varmeisoleringen for at beskytte den. Det er vigtigt at sørge for, at højst en tredjedel af varmeisoleringen ligger på indersiden af dampspærren. Dampspærren kan og bliver oftest placeret lige bag den indvendige beklædning. Dette er fugtteknisk i orden, men når det er muligt, anbefales det, at placere dampspærren et stykke ind i konstruktionen for at beskytte den mod huller fra montage af reoler, billeder, elinstallationer mm. Tredjedels-reglen er et godt udgangspunkt i almindelige rum. I fugtige miljøer fx badeværelset skal dampspærren placeres helt på den varme side af varmeisoleringen. Hvis der er behov for at trække installationer på ydervæggens inderside, må der derfor anvendes sikre løsninger, så man ikke risikerer at gennembryde dampspærren eller at gøre den utæt. Hvis dampspærren helt eller delvist kommer til at ligge længere ude i klimaskærmen, er det vigtigt ved hjælp af dynamiske beregninger at vurdere, om det er forsvarligt med hensyn til fugt. Husk også at vurdere, om der er flere tætte lag i konstruktionen (fx vådrumsmembran, vindspærre eller tagpap) og tage hensyn til dem i projekteringen og udførelsen, sådan at man undgår risiko for fugtophobning og sørger for at bruge fugtbestandige materialer såsom beton, tegl og rustfrit stål i de udsatte dele. Figur 4. Elektriske installationer skal holdes indenfor det lufttætte lag. Hvordan laver man en tæt samling? Udførelse af en tæt dampspærre foregår parallelt på to fronter: 1. Fladernes tæthed sikres ved, at de er uden revner, huller, osv. 2. Samlingernes tæthed sikres med tape, der er kompatibel både med dampspærren og med materialerne i de tilstødende konstruktioner. Alternativt kan man fuge alle samlinger udførligt med egnede produkter. Det er IKKE nok at klemme samlingerne sammen. Man skal være meget omhyggelig med at slutte dampspærren eller dampbremsen tæt til tilstødende konstruktioner med egnet fugemasse og -bånd og klemme den fast med en liste. Ved skillevægge skal man være opmærksom på, at skillevæggen længere inde kan have utætheder, der fx fører hele vejen op til tagrum- 8

9 met. Disse skal også tætnes, fx ved eldåser. Der findes specielle lufttætte eldåser. Det er også vigtigt at sørge for fast underlag under samlingerne af dampspærre, se figur 5. Samlingerne omkring vinduer, døre og hjørner udføres bedst med egnet tape. Geometriske detaljer kan være en udfordring for at opsætte og opnå en tæt samling af en dampspærre. Figur 7 illustrerer, hvordan brugen af egnede produkter kan lette arbejdet og sikre en tæt og holdbar dampspærre. Figur 5. En dampspærre samles med egnet tape og gerne med fast underlag. Dampspærren skal ligge et stykke inde i varmeisoleringslaget (ca. 50 mm) for at være beskyttet mod huller i forbindelse med fx boring af et hul i væggen. Alle gennemføringer med kabler og rør tætnes med manchetter, se figur 6. Der findes en række specialprodukter og systemer til de fleste kabel- og rørdimensioner, som sikrer de tætte samlinger. Figur 7. Eksempel på tætning af en geometrisk detalje med dertil egnede produkter. Foto: Detaljer, hvor det tætte lag skal føres gennem etagedæk eller skillevæg, er særdeles udfordrende. Figur 8 viser princippet ved samlingen af etagedæk og skunkvæg, som er vanskeligt at udføre i praksis, men nødvendigt, da slutresultatet er vigtigt for holdbarheden af konstruktioner. Figur 6. Forskellige måder at tætne en installationsgennemføring i klimaskærmen, typisk i tagkonstruktionen. Manchetten kan være et standardprodukt eller fremstilles præcis til formålet med en plade som underlag. Figur 8. Eksempel på uafbrudt dampspærre gennem etagedækket. Tapesamlingen mellem dampspærrebanerne er ikke vist. 9

10 Figur 9. Det er meget vigtigt at tætne med egnet tape alle gennembrydninger af dampspærren, som man har mange af i en spærkonstruktion. Eksemplet viser tætning ved hanebånd og stammer fra rapporten Alternativ isolering i Tyskland udarbejdet af Teknologisk Institut, Er dampspærren tæt nok? I de fleste efterisoleringstilfælde er det bedst at etablere en ny, tæt dampspærre, da det er overvejende sandsynligt, at den eksisterende ikke er udført korrekt. I nogle tilfælde skal man helt fjerne eller perforere den eksisterende. Det er specielt tilfældet med indvendig efterisolering af lette konstruktioner. Hvis den gamle konstruktion ingen fugtskader har, indikerer det en dampspærre, der har været tæt nok. Men forøgelse af isoleringstykkelsen betyder, at de kolde dele af konstruktionen bliver koldere, og dermed kan tætheden være utilstrækkelig. Den sikreste måde at kontrollere dampspærrens og samlingernes kvalitet er at afmontere og besigtige udvalgte dele af konstruktionen. En måde at teste samlingerne i en dampspærre er at få udført en standard trykprøvning af bygningen. Utæthederne i dampspærren kan i en vis udtrækning lokaliseres fx med røgprøve eller termografi. Herved kan man teste kvaliteten af det udførte arbejde i det efterisolerede hus med en ny/forbedret dampspærre. Trykprøven skal udføres, før konstruktionen er helt lukket fx med indvendig pladebeklædning for at gøre det let at udbedre evt. utætheder. Er der en dampspærre i den gamle konstruktion? I bygninger med traditionelle murede konstruktioner er der normalt ikke blevet brugt dampspærre. Konstruktioner mod loftrummet, skunk og skrå lofter er dog også i disse bygninger normalt udført af træ. Hvis der er tale om gamle boliger opført før ca med originale konstruktioner, er der normalt ikke brugt nogen form for dampspærre. Konstruktionen fungerer normalt alligevel, hvis der indvendigt er pudslag uden revner. Disse konstruktioner er normalt velventilerede og næsten uden varmeisolering. Hvis der er blevet udført efterisoleringstiltag eller anden modernisering, bør eksistensen og tilstanden af eventuel dampspærre undersøges før nye efterisoleringstiltag. I nyere huse fra ca og specielt efter 1972 og som formodes at være bygget efter de gældende bygningsreglementer, er der højst sandsynligt blevet brugt en form for dampspærre i lette konstruktioner. Erfaringsmæssigt har der ikke været fokus på vigtigheden af lufttætheden af samlinger og gennemføringer før i de senere år. Derfor bør kvaliteten af netop samlinger og gennemføringer i den eksisterende dampspærre kontrolleres før den kan bruges som en dampspærre i den efterisolerede konstruktion. 10

11 Hvorfor skal en dampspærre fjernes eller perforeres, og hvordan gør man? Når den gamle dampspærre ikke kan regnes for at være tæt nok eller ligger et forkert sted i den efterisolerede konstruktion, skal den gamle dampspærre enten helt fjernes eller perforeres. Det skal sikre, at indtrængende fugt kan komme ud igen i stedet for at blive fanget mellem to tætte lag, hvilket vil give fugtophobning i konstruktionen. Perforering bliver aktuelt i de tilfælde, hvor det vil være nemmere end at fjerne den indvendige beklædning og beklædning. Perforering betyder, at man skal skære eller bore huller i dampspærren. Der skal mange små huller til (10 til 100 pr. m2) eller nogle snit pr. m2. Det er dog meget tidskrævende at bore så mange huller i dampspærren, så oftest er det lettere at fjerne den gamle helt. Den gamle dampspærre kan også fjernes eller perforeres ved, at man løfter i den gamle isolering uden at fjerne den helt, fx i en tagkonstruktion. Når man perforerer den oprindelige dampspærre, skal man være sikker på, at der et andet sted i den efterisolerede konstruktion sørges for, at den samlede konstruktion bliver absolut lufttæt. Dampspærre i Bygningsreglementet Bygningsreglementerne (BR) har haft følgende omtale af brugen af dampspærre: I BR66 nævnes dampspærren første gang: Der skulle anbringes et dampstandsende lag mellem tagkonstruktioner af træ og opvarmede rum på den side af varmeisoleringen. Ifølge BR72 skulle der bruges dampspærre i træstolpevægge og i tagkonstruktioner af træ. Yderligere skulle dampspærren i taget have tilslutning til evt. dampspærre i ydervæggen Ifølge både BR77 og BR82 skulle der yderligere i tagkonstruktioner sørges for god ventilation på ydersiden af varmeisoleringen, og at der ingen luftgennemstrømning finder sted. Fra BR72 omtales, at fugtspærre 0,15 mm polyethylenfolie eller lign. skulle bruges i gulvkonstruktioner og kældergulve mod jord for at hindre fugtindtrængningen udefra. Holdbarhed af dampspærren Godkendte dampspærresystemer (dampspærre, tape og fugematerialer), dvs. CE-mærket med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering eller med DS/EN Fleksible membraner til fugtisolering er testet for aldringsbestandighed. Traditionelle dampspærre af plastikfolie bliver nedbrudt af UV-lys. Derfor er det vigtigt, at dampspærren er godt skjult i konstruktionen. Ved korrekt håndtering, dvs. at membranen ikke udsættes for dagslys, skarpe genstande eller kemikalier, kan man regne med en god tæthed af dampspærren i hele konstruktionens levetid. 11

12 LØSNINGER TIL TAG OG LOFT inkl. ovenlysvinduer og -kupler Der skal stort set altid bruges en dampspærre i en tagkonstruktion. Den skal være 100 % tæt omkring alle samlinger og gennemføringer. Der er næsten altid brugt træ og/eller træbaserede materialer i en tagkonstruktion, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold gør, at kvaliteten af udførelsen skal være i top, og at der højst sandsynligt skal etableres en ny dampspærre for at sikre en tilstrækkelig tæthed. Behovet for og aktion vedrørende dampspærre ved forskellige former for efterisoleringstiltag kan ses i Tabel 2. Tabel 2. Aktion med dampspærre ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltagefter ændringen af driftstiderne. Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Fladt tag Udvendig efterisolering Den eksisterende tagbelægning skal være intakt og fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Evt. eksisterende dampspærre skal fjernes eller perforeres. Ny varmeisolering skal være mindst to gange den gamle varmeisoleringstykkelse. Gitterspærsog hanebåndsloft Udvendig efterisolering Der skal højst sandsynligt etableres en ny dampspærre over eller under den eksisterende loftbeklædning. A f st an dsl i st e m i n. 5 2 m m h ø j T æ t un der t ag 2 0 m m ven t i l at i o n s- å b n i n g m ed n et T eg l st en V i n db r æ dt Fug em asse Det kan være nemmest at montere dampspærren under den eksisterende loftbeklædning og opsætte ny loftbeklædning. Sørg for tæthed mod ydervæg og skillevægge. V en t i l at i o n spr o f i l m ed dr æ n kan al N y sm i g sk å r et i so l er i n g N y i so l er i n g E k si st er en de dam pspæ r r e Ek si st er en de i so l er i n g 12

13 t t m m m m Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 2. Løsninger til tag og loft inkl. ovenlysvinduer og -kupler Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Skunk (fortsat) Udvendig efterisolering Derfor kan den gamle skunkvæg med beklædning, dampspærre og varmeisolering med fordel fjernes og konstruktionen opbygges på ny. Bemærk: Evt. lemme og fuger omkring rør- og kanalføringer, der går ud til skunken, skal kunne lukke helt lufttæt. Indvendig efterisolering Se indvendig efterisolering af skråvæg. Tagrem Udvendig efterisolering Nej Den nye udvendige beklædning skal være diffusionsåben eller med ventileret beklædning. V i n db r æ D i f f usi o n så b en udv en di g b ek l æ dn i n g E k si st. i so l er i n g 5 0 m N y i so l er i n g m Indvendig efterisolering V i n db r æ Dampspærre opsættes på den varme side af den nye varmeisolering og tætnes omhyggeligt til den indvendige ydervægsbeklædning og til loftbeklædningen/dampspærren. E k si st. i so l er i n g 5 0 m N y dam pspæ r r e N y i so l er i n g 7 0 m m N y i n dv en di g b ek l æ dn i n g Ved vindues- og dørpartier videreføres dampspærren med tæt samling til overkarmen. Ovenlyskupler Udskiftning og udvendig efterisolering S am K ar m l i n g Fokus på tæt samling af dampspærre og den indvendige side af karmen. Hvis den eksisterende varmeisoleringstykkelse er højst en tredjedel af den samlede nye varmeisoleringstykkelse (fx 100 mm eksisterende isolering, og der efterisoleres med 200 mm), kan den nye dampspærre opsættes på ydersiden af den gamle varmeisolering. L y sn i n g span el el l em o v en l y s o g t ag i so l er i n g Den gamle dampspærre skal fjernes eller perforeres. 14

14 G Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 2. Løsninger til tag og loft inkl. ovenlysvinduer og -kupler Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Ovenlysvinduer Udskiftning og udvendig efterisolering T ag b ek l æ dn i n g m m n y i so l er i n g D i f f usi o n så b en t un der t ag V en t i l er et h ul r um R am m e o g k ar m R ude i ps L y sn i n g span el m m ek si st. i so l er i n g D am pspæ r r e Fokus på tæt samling af dampspærre og den indvendige side af karmen. Hvis den eksisterende varmeisoleringstykkelse er højst en tredjedel af den samlede nye varmeisoleringstykkelse (fx 100mm, og der efterisoleres med 200mm), kan den nye dampspærre opsættes på ydersiden af den gamle varmeisolering. Den gamle dampspærre skal fjernes eller perforeres. 15

15 M Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger LØSNINGER TIL FACADE inkl. vinduer og døre Om der skal bruges en dampspærre eller ej i en facadekonstruktion dvs. i en ydervæg afhænger i høj grad af den eksisterende konstruktion. Traditionelle murede ydervægge uden organiske byggematerialer har ikke brug for en decideret dampspærre, da den indvendige væg fungerer som et relativt damptæt lag i forhold til resten af konstruktionen. Derfor tørrer konstruktionen ud, hvis den bliver opfugtet. Samtidig sørger brugen af uorganiske materialer også som varmeisoleringsmateriale for, at konstruktionen er robust nok. Lette ydervægge derimod har næsten uden undtagelse altid brug for en dampspærre på den varme side af varmeisoleringen for at kunne fungere. Behovet for dampspærre ved forskellige former for efterisoleringstiltag ses nedenfor. Tabel 3. Behovet for dampspærre ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltag Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Tung ydervæg (fx. mursten, beton, gasbeton, letbeton) Hulmursisolering Nej Der må ikke etableres nogen diffusionstæt maling mm på ydersiden. Fo r m ur, m ur st en G r an ul at ca. 8 0 m m B ag m ur, M ur st en ur pap P uds Udvendig efterisolering Facadepuds I so l er i n g, m m, k l æ b es o g dy v l es t i l m ur st en Fo r m ur, r ø de m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g Nej Ny facadebelægning skal være diffusionsåben eller ventileret. Evt. vindspærre skal også være diffusionsåben. 16

16 m m m m m Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 3. Løsninger til facade inkl. vinduer og døre Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Tung ydervæg (fx. mursten, beton, gasbeton, letbeton) Indvendig efterisolering Fo r m ur, m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g N y i so l er i n g 2 x 5 0 m D am pspæ r r e I n dv en di g v æ g b ek l æ dn i n g Den gamle overflade renses grundigt. Evt. damptætte lag på den indvendige overflade skal fjernes. Hvis der er hulmursisoleret med mineraluld e.l., kan den nye dampspærre placeres mellem to 50 mm lag varmeisolering. Ellers skal dampspærren placeres bag den nye indvendige beklædning. Generelt ved indvendig efterisolering er det altid meget vigtigt, at samlinger med skillevægge, loft mm. udføres tæt. Let ydervæg (træskelet) med let, ventileret beklædning eller med skalmur Udvendig efterisolering V i n dpap A f st an dsl i st e f o r v en t i l at i o n B r æ dder på k l i n k N y i so l er i n g m E k si st. i so l er i n g m D am pspæ r r e I n dv en di g b ek l æ dn i n g Den gamle dampspærre er højst sandsynligt ikke tæt nok i samlingerne/gennemføringer. Ny dampspærre placeres gerne en tredjedel ind i konstruktionen. Den gamle dampspærre skal fjernes/perforeres i givet fald. Indvendig efterisolering V i n dpap Den eksisterende indvendige vægbeklædning og eksisterende dampspærre skal fjernes før der opsættes efterisolering. A f st an dsl i st e f o r v en t i l at i o n B r æ dder på k l i n k E k si st. i so l er i n g m N y i so l er i n g m N y i so l er i n g 5 0 m m Ny dampspærre placeres gerne en tredjedel ind i konstruktionen. D am pspæ r r e I n dv en di g b ek l æ dn i n g 17

17 LØSNINGER TIL VINDUER OG YDERDØRE I forbindelse med udskiftning af vinduer skal der tages stilling til afslutning af dampspærren og tætning omkring vinduerne. Helt generelt skal de nye vinduer installeres med en ny, tæt to-trinsfuge til den eksisterende facade eller facaden, der er blevet efterisoleret, se illustrationen nedenfor. Figur 9: Eksempel på ny to-trinsfuge omkring et nyt vindue og en yderdør i en tung konstruktion: Den udvendige fuge er diffusionsåben, mens den indvendige skal være diffusions- og lufttæt. L uf t E k span der en de f ug e- b å n d el l er m ø r t el f ug e S å l b æ n k 2 l ag s en er g i r ude A f st an dspr o f i l P ak n i n g / t æ t n i n g sl i st e B ag st o p ( r un dpr o f i l ) L uf t t æ t f ug e r la me 20 mm isolering tningsliste Fuge Bagstop Murpap u tt t uge Bagstop Klinke Behovet for at integrere en dampspærre til løsningerne ved forskellige former for efterisoleringstiltag kan ses nedenfor. Tabel 4. Behovet for dampspærre i forbindelse med udskiftning af vinduer ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltag Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre eller tætning Tung ydervæg (fx mursten, beton, gasbeton, letbeton) Kun udskiftning af vinduer Udvendig efterisolering + nye vinduer Nej Ingen dampspærre. Nye fuger og afdækning. Indvendig efterisolering + nye vinduer Nye fuger og afdækning. Den nye dampspærre forbindes lufttæt med den indvendige fuge. Let ydervæg (fx. træskelet) Kun udskiftning af vinduer Nej Nye fuger og afdækning. Den eksisterende dampspærre forbindes lufttæt med den indvendige fuge. 18

18 Tabel 4. Løsninger til vinduer og yderdøre Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre eller tætning Let ydervæg (fx. træskelet) Udvendig efterisolering + nye vinduer Nye fuger og afdækning. Den nye dampspærre forbindes lufttæt med den indvendige fuge. Indvendig efterisolering + nye vinduer Figuren illustrerer en tæt samling mellem den nye dampspærre og det nye vindue. Kilde: 19

19 LØSNINGER TIL GULV, KÆLDER OG FUNDAMENT Ved efterisolering af gulve og kældre opstår der næsten altid en udfordring med at vurdere, om der er behov for både damp- og fugtspærre, og hvordan de skal placeres. Rent fysisk behøver der ikke være nogen forskel mellem fugtspærre og dampspærre, men de bruges med forskellige formål: Fugtspærren beskytter konstruktionens fugtfølsomme materialer og dele mod opstigende grundfugt og byggefugt. Dampspærren bruges til at holde den varme og fugtige luft på den varme side af varmeisoleringen for at undgå kondens og generelt fugtophobning i konstruktionerne. Behovet for dampspærre og fugtspærre ved forskellige former for efterisoleringstiltag kan ses nedenfor. I terrændækskonstruktioner bruges ikke dampspærre, men evt. en fugtspærre. Tabel 5. Behovet for fugtspærre ud fra eksisterende konstruktion og efterisoleringstiltag Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Terrændæk Varmeisolering ovenpå eksisterende terrændæk t. antisolering p mm Fugtspærren lægges normalt på det gamle terrændæk. Højst 75 mm varmeisolering kan lægges ovenpå. l br dder p str er Isolering max. 75 mm gtsp rre radonsp rre Beton Kapillarbrydende lag Bemærk: Opklodsning i organisk materiale må ikke være i kontakt med materialerne i sokkel og ydervæg, men skal adskilles med mindst en strimmel varmeisolering. Opklodsningens kiler skal på dette sted være af uorganisk materiale. Terrændækket hugges op, og isoleres under betonpladen. Kantisolering min. 20 mm l br dder p str er Isolering gtsp rre radonsp rre Beton Trykfast isolering (/Nej) Hvis hele terrændækket hugges op, så bliver opbygningen af gulvet som i nybyggeri. Damp- og fugtspærre skal bruges, hvis byggefugten i betondækket ikke er tørret ud inden lægningen af gulvbelægning - og altid ved fugtfølsom (trægulv) eller diffusionstæt belægning. Se overfor angående opklodsning ved soklen. Kapillarbrydende lag 20

20 n Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Tabel 5. Løsninger til gulv, kælder og fundament Konstruktion Efterisoleringstiltag Behov for dampspærre? Aktion med dampspærre Dæk over krybekælder Varmeisolering mod krybekælder Klemliste med utyl nd mpsp rre Isolering 50 mm Frarådes generelt. Men foretages isoleringen alligevel, skal følgende nedenfor overholdes. Læs også Energiløsningen Efterisolering af gulv over krybekælder Zinkprofil Puds Rist Zinkprofil Puds Ny isolering 150 mm Placeringen af dampspærren er afhængig af den tilførte varmeisoleringstykkelse: t indsp rre Isolering 100 mm r nende fyld r n r nk sse ugtsp rre Hvis den er mindst to gange den eksisterende isoleringstykkelse, kan dampspærren sættes fast direkte under bjælkerne. Efterisolering lægger under dampspærren. Ellers lægges dampspærre direkte under gulvbrædderne, evt. i baner mellem bjælkerne og tapes lufttæt fast i bjælkerne. Dæk over uopvarmet kælder Br ddegulv Isolering 100 mm B lke Loft iffusions ben overfladebehandling ldervindue Placeringen af dampspærren er afhængig af den tilførte varmeisoleringstykkelse: Hvis den er mindst to gange den eksisterende isoleringstykkelse, kan dampspærren sættes fast direkte under bjælkerne. Efterisolering lægges under dampspærren. r nende fyld iffusions ben overfladebehandling Letbeton eller andet uorganisk materiale Isolering 50 mm Beton Ellers lægges dampspærre direkte under gulvbrædderne, evt. i baner mellem bjælkerne og tapes lufttæt fast i bjælkerne. Sokkel Indvendig efterisolering Facadepuds I so l er i n g, m m, k l æ b es o g dy v l es t i l m ur st en Nej Der skal sørges for luft- og damptæt samling mellem ydervæg, sokkel og terrændæk. Soklen i sig selv har ikke brug for dampspærre. Fo r m ur, m ur st en H ul m ur si so l er i n g ca. 8 0 m m B ag m ur, l et b et o n v æ g P uds S o k k el i so l er i n g m m D r æ n en de f y l d D r æ 21

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin«

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin« Armeret højtydende fugtadaptiv dampspærre Montagevejledning Anvendelse RAW INTELLO systemet sikrer, i henhold til DIN 4108 og BR10, de damp- og lufttættelag i isolerede konstruktioner. Membranen skaber,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK Let konstruktion med installationslag. Parallel tag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Let konstruktion med installationslag. Paralleltag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag Placering i væg, tag og loft. Dampspærren

Læs mere

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger ROCKWOOL TÆTNINGSSORTIMENT Rockwool DANMARK 0/0 ROCKWOOL - overblik og monteringsanvisninger En tæt bygning er en vigtig faktor... Et lavt energiforbrug til opvarmning af bygninger afhænger ikke bare af

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

En tæt forbindelse DET KOMPLETTE DAMPSPÆRRESYSTEM

En tæt forbindelse DET KOMPLETTE DAMPSPÆRRESYSTEM En tæt forbindelse DET KOMPLETTE DAMPSPÆRRESYSTEM 1 alpha dampspærresystem Ljungdahl A/S Ljungdahl A/S ønsker at være din totalleverandør af tætnings- og klæbeløsninger, og vi kan nu tilbyde et komplet

Læs mere

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

energirenovering af klimaskærm

energirenovering af klimaskærm Guide energirenovering af klimaskærm - større bygninger scan koden og tilmeld dig vores nyhedsbrev Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 IndHOld IndlednIng...

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

klassifikation dampspærre systemer

klassifikation dampspærre systemer klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

DAFA Airstop System når tæt er tæt

DAFA Airstop System når tæt er tæt Airstop System når tæt er tæt Komplet dampspærreprogram med fem nye folier tætner alle opgaver NYHED! DiFoil UniFoil EcoFoil ProFoil AluFoil Nr. 3 Marts 200 for det bæredygtige byggeri 2 universal rørkrave

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

DAFA AirStop System TM når tæt er tæt

DAFA AirStop System TM når tæt er tæt DAFA AirStop System TM når tæt er tæt Sådan opnår du DAFAs funktions- og produktgaranti Nr. 6 for det bæredygtige byggeri Sådan opnår du DAFAs funktions- og produktgaranti Det er let at sikre sig DAFAs

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? DAFA intelligent dampspærresystem 0.2 10.0 s d m DAFA er en intelligent fugtadaptiv dampspærre, der tilpasser sig fugtforholdene. Ved fugtophobning på ydersiden af dampspærren vil

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere