Af Kasper Hanghøj. Om fejl og peripetier
|
|
- Camilla Mørk
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når terapi Kasper Hanghøj. Kasper er ansat i Københavns Kommune og arbejder som familiebehandler i Københavns Nordvestkvarter. Han er uddannet psykolog og har en stærk interesse i socialt arbejde, herunder også terapi. ikke I denne artikel har jeg forsøgt at vise, hvordan fejl og mangler i terapien kan være mulige peripetier i et terapeutisk forløb, såfremt tvivlen får plads og interessen for det skabte ikke dør hen. Af Kasper Hanghøj Jeg interesserer mig for fejl og for terapi, der ikke virker, fordi det ofte indebærer muligheder for læring. Med denne artikel er det min hensigt at identificere to af mange potentielle kræfter, der kan underminere læringsmulighederne i fejl og det, der ikke virker. Og endvidere at præsentere 4 udforskningskategorier, jeg betjener mig af i samtaler, jeg opfatter som ikke-hjælpsomme eller potentielt uhjælpsomme....men først lidt forhistorie. Om fejl og peripetier Folks vurderinger af et samtaleforløb har altid interesseret mig. Vurderingerne, jeg modtager, leveres ofte i samme form, nemlig fortællingens. Og af og til indeholder fortællingerne såkaldte peripetier. En peripeti, forklarer Jerome Bruner os med hjælp fra begrebets fader Aristoteles, er en pludselig omvæltning af omstændighederne, der forvandler en rutinepræget sekvens af hændelser til en historie (Bruner 2004: 10). Eksempelvis kunne Anne 1, en gymnasieelev, som opsøgte mig, forklare mig ved afslutningen af vore samtaler, at hvad der startede ud som hyggeligt, men umærkeligt, først blev hjælpsomt og givende, da vi efter flere samtaler begyndte at tale om hendes forhold til sin kæreste. Samtalen om kæresten blev en peripeti, et vendepunkt i fortællingen om forløbet. Med opdagelsen af denne særlige fortællegenre førte en søgen efter svaret på spørgsmålet: hvad gik forud for og bidrog til vendepunkterne?. Desværre fandt jeg ikke og har nok stadig ikke 1 Samtlige personer i denne artikel er anonymiserede. 18 SYSTEMISK FORUM NR
2 virker fundet et entydigt svar. Men et af de svar, jeg har fundet, og det, som denne artikel handler om, er fejl, mangler og problemer. Vender vi tilbage til samtalen med Anne, uddybes svaret. Anne indledte med at betvivle terapiens virkning. Jeg havde selv haft det på fornemmelsen og følte mig gennemskuet. Det, vi sammen havde lavet, fremstod som pseudo-samtaler. At acceptere hendes tvivl var en falliterklæring. Sådan oplevedes det i hvert fald. Det handler om at gøre enhver hændelse til eksperiment. Sætningen, jeg engang har hørt på et LEAN-kursus, stod pludseligt klart i min bevidsthed, og jeg fremstammer det er jeg virkelig glad for, at du siger ellers var jeg bare fortsat på samme måde. Vil du fortælle mig, hvad det er, der ikke fungerer? Snart talte vi om det, som Anne mente, vi havde glemt forholdet til hendes kæreste. Efter samtalen med Anne er min interesse for fejl og mangler i min terapeutiske praksis vokset. I alle mine forløb. Jeg forsøger både at være opmærksom på de evalueringer, som jeg mere eller mindre eksplicit modtager, samt på min egen fornemmelse og vurdering. Det er gået op for mig, at det, der ikke virker, er mulige peripetier. At lære at tvivle Hvorfor tror du, at hun bliver ved at komme?, spørger supervisoren supervisanden, der, som supervisionens omdrejningspunkt, har valgt et samtaleforløb med en kvinde. Kvinden har under de første par møder flere gange ytret sig tvivlende om samtalernes virkning. Tvivlen smitter. Og kvindens åbenlyse tvivl har fået supervisanden til at tvivle på, om samtalerne hjælper kvinden. Supervisanden tøver lidt, før han svarer på spørgsmålet, men svarer så der er nok alligevel noget, hun synes om ved at komme. Herefter fortsætter supervisionen med formålet at identificere det, kvinden synes om ved forløbet. Episoder i lighed med ovenstående har jeg oplevet med mig selv i rollen som supervisor, supervisand eller publikum. Når jeg griber fat i episoden og specifikt fat i spørgsmålet, som supervisor formulerer ovenfor, er det ikke, fordi det i sig selv er problematisk. Spørgsmålet kan således kaste lys over ellers mørklagte, men velfungerende aspekter af et samtaleforløb eller udvide forståelsen for, hvad der ligger et andet menneske på sinde. Imidlertid kan spørgsmålet også være indlejret i en tendens, som jeg mener hyppigt at støde ind i. En tendens til at fokusere på terapeuters velvære og følelse af tilstrækkelighed, mens tvivl og usikkerhed slippes af syne. I en undersøgelse af en række terapeuter, der til sammen varetog 550 samtaleforløb, viste Hannan et al (2005; se også Duncan (2011)), at ud af de 40 personer, der fik det dårligere under samtaleforløbet 2, blev kun 1 identificeret af terapeuterne. En prognose baseret på informationer fra et spørgeskema og foretaget af en computer fangede 36. Terapeuter er ikke blot ringere end en computer til at konstatere forværring eller tilbagegang, de er meget ringere! Det stiller ovennævnte tendens i et uheldigt lys. For hvis tvivl bør elimineres og erstattes af tilstrækkelighedsfølelse, er det usandsynligt, at en terapeut ville kunne konkurrere mod computeren. Og hvis vi som terapeuter udelukkende går rundt og bekræfter hinanden i, at det, vi laver, er spændende og godt, så overser vi og lærer ikke af de tilfælde, hvor vi fejler eller kunne gøre det bedre. Tvivl bør få plads. Ikke sjældent bibringer den vigtige informationer om 2 Både Scott Miller og Barry Duncan har bedrevet forskning, der viser, at feedback fra de personer, man taler med, er vigtig. Hvor deres anliggende er at dokumentere effekten af strukturerede tilbagemeldingsskemaer, er mit i denne artikel at opfordre til at lytte efter og gribe de evalueringer, der artikuleres spontant i samtaler. SYSTEMISK FORUM NR
3 ...Tvivl kan ofte fortælles os noget, hvis vi lytter i stedet for at vende det døve øre til... kvaliteten af en samtale. I eksemplet oven for kunne supervisandens tvivl måske være et vidne om, at han ikke helt forstår, hvorfor kvinden bliver ved at komme. Det kunne han så spørge hende om, og hvis de fandt ud af, at samtalerne ingen hjælp er til, kunne han, som forfatteren har gjort det i flere tilfælde, være behjælpelig med at finde en anden terapeut. Det kunne også være, at terapeuten var i tvivl om, hvad han skulle gøre for at hjælpe kvinden. Der kunne han måske forsøge at tage hende med på råd. Det er muligt, at kvinden har erfaringer med eller forestillinger om, hvad der ville hjælpe hende. Tvivl kan ofte fortælles os noget, hvis vi lytter i stedet for at vende det døve øre til. Det er i mine øjne derfor vigtigere at gøre tvivl til en terapeutisk færdighed end at fjerne den med henblik på at føle sig okay, som det jævnligt kaldes. Det sproglige overmod At sproget skaber er efterhånden en alment accepteret antagelse især i kredse, hvor systemiske, narrative eller anerkendende tankegange huserer. Når sproget er skabende, bliver det også magtfuldt i forstanden definerende. Har vi udtaleretten, kan vi bestemme, hvad vi vil kalde ting og dermed også, hvad disse bliver og kan blive til. Antagelsens onde tvilling afslører sig hurtigt det potentielle overgreb. Magten i sproget muliggør magtmisbrug. En nødvendighed som terapeut bliver at udvikle et fintfølende magtbarometer, der kan være til hjælp, når overvejelser i lighed med følgende melder sig: kalder jeg dem, jeg taler med klienter, patienter, borgere eller noget fjerde? Kalder jeg det, jeg laver, for behandling, terapi, samtaler eller noget fjerde? Kan jeg bede dem, jeg taler med evaluere samtaleforløbet og løbe risikoen, at de ikke oplever at kunne svare og dermed føler sig inkompetente? Og kan jeg overhovedet tillade mig at kalde det, vi laver, for et forløb og dermed påtvinge klienten at kunne huske og skabe sammenhænge mellem de enkelte samtaler? Sommetider oplever jeg også, at det fintfølende magtbarometer kan efterlade mig i en form for kompleksitetsparalyse, hvor antallet af overvejelser bliver så mange, at jeg lammes. En oplevelse, der bærer visse ligheder med den, jeg påførte min bedstefars gamle skrivemaskine, når jeg trykkede på så mange taster, som mine hænder tillod og fik armene til at sætte sig fast. Paradoksalt nok indebærer de komplekse overvejelser en art hybris. Overmodet består i overbevisningen, at ens verden lader sig indrette, som man ønsker det, ved at bruge et passende sprog. Interessen for det allerede skabte for det, som er kan forsvinde, og dermed også interessen for, hvad man gør, når man har fejlet. Som terapeut mener jeg derfor ikke, at man bør se det som sin primære opgave at fejltrin og problemer i samtaleforløbene. Fejlene opstår uundgåeligt i hvert fald for denne artikels forfatter. Det er langt vigtigere at kunne drage nytte af fejlene end at undgå dem. Og det er mindst lige så vigtigt at turde ytre sig præcist og direkte i et samtaleforløb som at kunne pakke sine formuleringer ind i tentativitet og konjunktiver i en grad, så de nemt ender som ligegyldigheder. Tal og tag ansvar for, hvad der sker. At tale om fejl: en skitse og et eksempel Som det sig hør og bør i narrative og systemiske kredse, har jeg forsøgt mig med 4 udforskningskategorier til at organisere mine tanker og samtaler, når det bliver uklart for mig eller dem, jeg taler med, om terapien er en hjælp. 1. Påskønnelse af eller invitation til evaluering Hvordan går vores samtaler? Synes du, at vore samtaler hjælper dig, som du havde håbet på? Hvor er jeg glad for, at du fortæller mig, at samtalerne ikke har den ønsket effekt ellers var jeg nok fortsat i samme rille. Vil du uddybe, hvad det er, der ikke fungerer? 2. Udfoldelse det evaluerede Er der særlige situationer, du tænker på, eller er det generelt? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvad var effekten af det på dig? Hvad er det, du har håbet på, som ikke er sket? 3. Påkaldelse af viden Har du en fornemmelse af, hvorfor det går, som det går? Hvad er din forklaring? Er der noget vigtigt, som vi ikke har fået talt om? Er der noget, jeg har glemt at spørge dig om? Er der noget, jeg ikke magter at tale med dig om? Vil du høre mine tanker om det? 20 SYSTEMISK FORUM NR
4 4. Formulering af implikationer Hvad kunne dette betyde for vore samtaler? Det lyder om, at det kunne være vigtigt at få talt om det med skolen? Er det korrekt forstået? Når du nu er meget usikker på, hvorvidt jeg kan hjælpe dig grundet min alder, vil jeg meget gerne være behjælpelig med at finde en anden terapeut. Er du interesseret i det? Jeg har et forslag. På baggrund af det, du har fortalt mig, kunne det måske være en god ide, om vi inviterede din mor med til næste samtale. Hvad siger du til det? Som med de fleste andre udforskningskategorier, er det ikke ideen, at de skal følges slavisk. Snarere er det hensigten, at kategorierne kan konsulteres med henblik på at skabe sig et overblik eller generere ideer til, hvordan en samtale ville kunne fortsætte. Nogle gange modtager man fra dem, man taler med, evalueringer spontant. Andre gange må man selv anmode om dem. I tilfælde hvor de opstår spontant, er det min erfaring, at det er hensigtsmæssigt at tage pænt i mod dem og endda takke for dem. Når man som terapeut, selv ønsker at få et tydeligere billede af effekten af det, man laver, er det vigtigt ikke at antage, at personen, man taler med, har det på samme vis samt ikke at formulere sig på en måde, hvorved personen føler skyld over den potentielt manglende effekt. Således hedder første udforskningskategori påskønnelse af eller invitation til evaluering. Dernæst udfoldes evalueringen. Det kan være særlige situationer, der har givet anledning til evalueringen. I andre tilfælde kan evalueringens karakter skyldes skuffelser over håb, der ikke er realiseret. Og andre gange handler det om noget helt tredje. Det er vigtigt som terapeut at kunne udholde at samtale detaljeret om de episoder, hvor man opdager at have dummet sig, at have forfulgt en skæv ide eller noget helt tredje uden at korrigere den anden. Den tredje udforskningskategori tilråder, at vi påkalder personens viden både om, hvorfor det mon er gået, som det er, men også om, hvad man evt. kunne gøre anderledes. Nogle gange er der temaer, som ikke er blevet talt om. Andre gange viser det sig, at man som terapeut kan virke for ung eller have sit køn i mod sig i den specifikke situation. Det er hensigten med sidste udforskningskategori at udlede implikationerne af den påkaldte viden. Nogle gange giver det sig selv, at samtalen skal fortsætte ind i et andet tema. Andre gange kan det være, Foto: Bee-line SYSTEMISK FORUM NR
5 ... det kræver mod at turde tale om fejl... at man som terapeut får en ide, som personen kan præsenteres for og få mulighed for at vurdere. Lad os tage et eksempel. Berit opsøgte mig. Hun sagde, at hun var stresset. Til den første samtale medbragte hun sit yngste barn på under et år. Det var ikke lykkedes hende at finde pasning. Hun fortalte om en hverdag, hvor det meste af hendes tid gik med at tage sig af hendes tre børn, der alle var under 4 år, samt at hjælpe hendes mand, der var kronisk syg. Berit, der, mens vi talte, var på barsel, forklarede mig, at hun ofte gange om aftenen, når børnene sov slog det, hun benævnte kaoskontrollen fra, og fik tankemylder og gentagende angstanfald. Hun forklarede mig ligeledes, at hun søgte stabilitet og ro i sit liv. Flere gange havde hun overvejet selvmord. Sammen talte vi om kaoskontrollens historie, dens fordele og ulemper. Og vi talte om hendes erfaringer med at skabe ro og stabilitet for sig selv. Men allerede efter den anden samtale begyndte den genkendelige tvivl at nage: Er jeg en hjælp for Berit? Taler vi om noget, der har betydning? Jeg besluttede, fordi jeg blev mere og mere sikker i min tvivl, at indvie Berit i mine tanker og benytte starten af vores tredje samtale til at bede Berit om at vurdere udbyttet af de to første samtaler. Jeg stillede hende spørgsmål i lighed med dem, der er noteret i første udforskningskategori. Berit bekræftede min tvivl. Samtalerne havde ikke haft en nævneværdig betydning. Vi hopper tilbage i samtalen. Jeg beder Berit uddybe hendes tanker om samtalernes manglende betydning, og hun forklarer mig, at hun nok havde håbet, at samtalerne ville have givet hende redskaber til at skabe mere ro og stabilitet i hendes liv. Jeg gentager så du havde håbet på, at jeg kunne hjælpe roen og stabiliteten frem i dit liv, men det har jeg ikke kunnet? Berit nikker. Jeg spørger Berit, om hun mon har en fornemmelse af, hvorfor det ikke er sket og tilbyder hende en refleksiv flade: er det, fordi jeg ikke kan tilbyde det, du søger, fordi der er vanskelige vilkår i dit liv eller noget tredje? Berit tænker lidt og svarer så: jeg tror faktisk, at vilkårene er svære. Jeg har 3 blebørn og en mand, der af og til behøver min støtte. Det gør det svært at finde ro. Jeg nikker og spørger, om hun har overvejet andre måder at skabe ro på. Berit ser lidt forbavset ud, så jeg fortsætter: Du har forklaret mig, at stabilitet og ro er vigtigt for dig, og at du savner det i dit liv. Jeg spekulerede på, om du kunne finde stabiliteten og roen på andre måder end i samtaler? Berit smiler lidt. Det er sjovt, du spørger. Jeg har faktisk overvejet at skaffe mig en barnepige, siger hun. Enden på samtalen med Berit blev, at hun besluttede at bruge pengene, hun ville have brugt på samtalerne, til at hyre en barnepige, så hun kunne komme til at læse, løbe og se sine veninder engang i mellem. Vi aftalte at holde kontakten pr. , mens eksperimentet stod på. Berit blev så glad for arrangementet, at vi ikke tog flere samtaler. At invitere til og være åben for evalueringer og for at tale om fejl og mangler, bevæger ofte mig ind i et grænselandskab. Sommetider viser grænselandskabet at kunne tilbyde ny viden og nye færdigheder; der opstår en form for liminalitet, den tilstand hvori forvandling kan ske (Fogh Kirkeby 2001; Turner 1967). Andre gange, som i tilfældet oven for, møder jeg problemer, jeg ikke magter, eller opgaver, der ligger uden for min kapacitet at kunne løse, hvorfor jeg forsøger at sende dem videre til folk, der kan. I begge tilfælde opnår jeg en vigtig form for grænsekendskab. Fejlen går ikke væk af ikke at nævne den I denne artikel har jeg forsøgt at vise, hvordan fejl og mangler i terapien kan være mulige peripetier i et terapeutisk forløb, såfremt tvivlen får plads og interessen for det skabte ikke dør hen. At være opmærksom på fejl og at invitere til at evaluere er selvsagt ikke et universalmiddel. Nogle gange svinger effekten over ringe til meget ringe. Og det skal ikke overforbruges i den forstand, at ethvert spørgsmål eller udsagn, bedes evalueret. Hvornår evalueringer er på sin plads, må være op til den terapeutiske fornemmelse i de specifikke samtaler. Men plads det har de. Det kræver mod at turde tale om fejl, og at handle, når tingene ikke går, som de skal, fordi det kan gå galt. Men alternativet er værre. Det ved den norske professor Einar Aadland, der har skrevet flere bøger om etik. Jeg lader ham derfor slutte af. Kun den, som vover handling, risikerer ydmygelse. Etisk handling kræver derfor mod. Den ængstelige er fristet til at liste sig bort i håbet om, at det hele lige så stille vil gå over. Passiviteten beror således på et ønske om at forblive usårlig. Men i denne kuvøse af ro og fred ligger en stor trussel: ligegyldighed og uddøen af medmenneskelig omsorg (Aadland 2000: 24). 22 SYSTEMISK FORUM NR
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs mereProfessoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.
1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereFortællingerne er der allerede
Fortællingerne er der allerede Af Jens Peter Madsen, professionel historiefortæller og lektor ved Fyns Pædagogseminarium, CVU Lillebælt. Formand for Odense Fortællekreds www.odensefortaellekreds.dk, fortæller
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSiden jeg som ung mand for første gang havde sex med en lille pige, har jeg vidst at mange små piger kan lide sex med voksne mænd.
Certificeret pædofil Siden jeg som ung mand for første gang havde sex med en lille pige, har jeg vidst at mange små piger kan lide sex med voksne mænd. Ad, hvor ulækkert! hvisker de, men i virkeligheden
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mere18. s. e. trin. I 2015 Ølgod
For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere49 Terapeutens selvevaluering
8 vurderingsskemaer 49 Terapeutens selvevaluering Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den er omarbejdet fra»kognitiv terapi-skala«(young & Beck, 1980), der udfyldes af supervisor,
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereSUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereDIAGNOSE? DU LYDER JO FULDSTÆNDIG NORMAL!
DIAGNOSE? DU LYDER JO FULDSTÆNDIG NORMAL! En mor ringede til mig, om jeg kunne tage hendes søn i terapi. Sønnen var ikke mødt op på gymnasiet i tre måneder og lå dagen lang på sofaen og så fjernsyn. Han
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereVoksen Tourette Træf den 4. 6. September 2015
Voksen Tourette Træf den 4. 6. September 2015 Referat af Heidi Erler Fredag: Alle mand ankommet og indlogeret i hytterne på Treldenæs Camping. Denne gang var vi en flok på 15 personer. Efter et godt måltid
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereDen, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.
Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereJeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereSMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS
SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereLegogaven fra Danmark
Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereTirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle
Ældrepolitisk konference 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle Ensomhed og alder (Lasgaard & Friis, 2015) Overordnet indhold
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereTEMA Tværsektorielt samarbejde
Ud med parallelsystemer og overlap. Ind med koordinering og fælles indsats LENE SKJELBO OG TINA GAARDEN GEERTSEN, HJØRRING KOMMUNE Tværsektorielt samarbejde Tegning: Niels Poulsen Nr. 01 februar 2018 årgang
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereAt bygge bro til et andet menneske Vejret
At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert
Læs mereCase: genreskrivning og responsgivning
Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke
Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereN RDLYS 1 SKINDÆDEREN
Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mere