Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark?

Transkript

1 November, 2017 Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? Tage Søndergård Kristensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i årene 2012, 2014 og 2016 gennemført store landsdækkende kortlægninger af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Man har hver gang forsøgt at kontakte ca personer, hvoraf godt halvdelen har svaret (52,9%). Ud af de mange svarpersoner deltog i gymnasie, hvilket anses for et glimrende statistisk grundlag. I det følgende redegøres der for resultaterne for gymnasielærerne, som er et af de jobs, der afdækkes i undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, 2016 (AH16). I de fleste tilfælde er resultaterne i undersøgelsen vist som en score, der kan ligge mellem 1 og 5. I andre tilfælde går scoren mellem 0 og 4, 0 og 10 eller 0 og 50. For at gøre det nemmere for læserne af dette papir er alle skalaerne her kalibreret sådan, at de går fra 0 til 100, som er det normale ved den slags undersøgelser. Først ser vi på de områder, hvor gymnasielærerne ligger helt i top eller bund blandt de undersøgte jobs, dvs. blandt de fem med henholdsvis den bedste og dårligste score. Dernæst er der en grundig gennemgang af alle de områder, hvor gymnasielærerne ligger statistisk signifikant dårligere eller bedre end gennemsnittet for lønmodtagere. Den statistiske signifikans er udregnet af NFA. Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at statistisk signifikans er et resultat af to ting: Dels størrelsen af forskellen og dels størrelsen af de grupper, der sammenlignes. Da vi her har at gøre med store grupper, er den signifikante forskel undertiden ret lille. Det kan derfor være en god ide at anvende en ofte benyttet tommelfingerregel, nemlig at en forskel skal være på mindst 5 point eller procent for at være af betydning for de ansatte. I det næste afsnit ser vi kort på udviklingen over tid. Specielt er det interessant at se på udviklingen fra 2012 til 2014/2016, idet man kan have en formodning om, at OK 13 (som jo fandt sted i 2013) påvirkede arbejdsmiljøet. Endelig ser vi til sidst på det billede, som NFA s undersøgelse tegner i forhold til de resultater, der er opnået gennem kortlægningen af gymnasiernes professionelle kapital.

2 2 1 Her ligger gymnasielærerne bedst. På fire punkter ligger gymnasielærerne bedst af samtlige undersøgte jobs i undersøgelsen: : Gymnasie DK Difference I hvilken grad giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde? 77,0 68,3 8,7 I hvilken grad er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? 10,3 20,8 10,5 Har du inden for de sidste 12 måneder haft en sygdom, der skyldes dit arbejde? 3,6% 13,2% 9,6% Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær? 0% 7,2% 7,2% Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af disse punkter handler om gymnasielærernes arbejdsmiljø som sådan, men snarere om deres relation til arbejdet høj arbejdsglæde, lav bekymring for forflyttelse, ingen arbejdsbetinget sygdom og ingen ulykke. 2 Her ligger gymnasielærerne i bunden På ni områder ligger gymnasielærerne i bunden sammenlignet med de andre jobs i undersøgelsen. (Med bunden forstås her de fem dårligst placerede jobs. Nedenfor betyder et 1-tal altså, at gymnasielærerne ligger helt i bunden, et 2-tal at de ligger næstsidst osv.). Placerin Gymnasie- DK Difference 1 Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? 53,3 38,5 14,8 3 Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 53,5 45,3 8,2 5 Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver?* 47,0 41,5 5,5 5 Hvor ofte har du følt dig stresset i de seneste to uger? 39,5 34,1 5,4 5 Hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 48,3 57,3 9,0 2 Hvor ofte giver din nærmeste leder dig den nødvendige ris og ros for dit arbejde? 42,8 55,5 12,7 5 Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? 57,0 44,8 12,2 4 Har du inden for det sidste år fået tilbud om behandling (fysioterapi, psykolog el. lign.) via

3 3 din arbejdsplads? 18,9% 39,5% 20,6% 2 Har du inden for det sidste år fået et tilbud om sundhedstjek via din arbejdsplads? 1,5% 16,5% 15,0% * Omvendt scoring. Alle disse punkter gennemgås nærmere nedenfor. Denne oversigt giver blot et indtryk af, hvilke områder der er særligt markante for netop gymnasielærerne. 3 Områder hvor gymnasielærerne ligger bedre end landsgennemsnittet Gymnasielærerne ligger statistisk signifikant bedre end landsgennemsnittet på 28 forskellige punkter, som nedenfor er samlet under ni overskrifter. Som det fremgår, drejer det sig i ret vidt omfang om nogle traditionelle arbejdsmiljøfaktorer, som fx støj, hudproblemer, ergonomi og ulykker. 3.1 Helbred og arbejdsevne Det er velkendt, at gymnasie ligesom andre akademikergrupper generelt har et godt helbred og en lav dødelighed. Dette afspejler sig også i de tre spørgsmål nedenfor, der handler om arbejdsevne og arbejdsbetinget sygelighed. 3.2 Engagement i arbejdet Et af undersøgelsens mest positive resultater vedrørende gymnasielærerne handler om engagement i arbejdet. Her er der stillet fem spørgsmål i alt, hvoraf gymnasielærerne ligger signifikant bedre end gennemsnittet på de fire nedenfor. (Det femte handler om at være veloplagt, når man er på arbejde. Her ligger gymnasielærerne bedre end landsgennemsnittet, men ikke signifikant). Gymnasie DK Difference Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? 87,6 82,9 4,7 Hvordan vurderer du din arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit arbejde? 83,3 73,5 9,8 Har du inden for de sidste 12 måneder haft en sygdom, som skyldes dit arbejde? 3,6% 13,2% 9,6% Gymnasie DK Difference I hvilken grad giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde? 77,0 68,3 8,7 I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig (foruden indkomsten)? 77,8 72,0 5,8 I hvilken grad synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende? 76,3 68,0 8,3 I hvilken grad bliver du opslugt af dine arbejdsopgaver? 72,0 66,5 5,5

4 4 3.3 Forskellige psykiske arbejdsmiljøfaktorer De fire spørgsmål nedenfor handler om nogle af de klassiske arbejdsmiljøfaktorer: Indflydelse, forudsigelighed og utryghed. Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? 87,3 82,5 4,8 Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? 76,0 72,5 3,5 Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres? 46,3 54,8 8,5 I hvilken grad er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? 10,3 20,8 10,5 3.4 Konflikter og trusler Relationerne til kolleger og elever fylder mere og mere i gymnasielærernes hverdag. Det er derfor glædeligt, at man ligger signifikant lavere end gennemsnittet på to spørgsmål, der handler om konflikter og trusler. Har du inden for de sidst 12 måneder haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads? 10,1% 16,6% 6,5% Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? 2,7% 8,8% 6,1% 3.5 Ulykker Som forventet ligger gymnasielærerne bedre end gennemsnittet på spørgsmålene om arbejdsulykker. Hvor enig er du i udsagnet: Vi mener, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde?* 77,6 67,7 9,9 Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær? 0% 7,2% 7,2% *Omvendt scoring. 3.6 Sundhedsfremme Som det fremgår nedenfor, ligger gymnasielærerne dårligere end gennemsnittet på de fleste punkter vedrørende sundhedsfremme på arbejdspladsen. På ét enkelt punkt ligger man dog i den gode ende, nemlig vedrørende motion.

5 5 Har du inden for det sidste år fået tilbud om brug af motionsfaciliteter eller ugentlig motion via din arbejdsplads? 43,1% 31,6% 11,5% Der er også meget få gymnasie (mindre end 1%), der har fået tilbud om sund kost eller kostvejledning på arbejdspladsen. Dette resultat vises ikke i NFA s figurer på grund af lav svarprocent hos gymnasielærerne. 3.7 Ergonomiske faktorer Som man kunne forvente, ligger gymnasielærerne bedre end gennemsnittet på en række spørgsmål vedrørende arbejdsbevægelser, arbejdsstillinger. løft og fysisk anstrengelse. Hvor stor en del af din arbejdstid har du armene løftet over skulderhøjde?* 12,6% 20,2% 7,6% Hvor stor del af din arbejdstid sidder du på hug eller ligger du på knæ, når du arbejder?* 2,3% 18,2% 15,9% Hvor stor en del af din arbejdstid arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder eller arme?* 4,7% 30,7% 26,0% Hvor stor en del af din arbejdstid gør du de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring)?* 4,1% 22,6% 18,5% Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du?* 2,4% 31,8% 29,4% Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du?* 1,4% 22,3% 20,9% Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit fysiske arbejde? 18,5 35,8 17,3 * Andel der svarer mindst ¼ af tiden. Gymnasielærerne ligger også væsentligt bedre end gennemsnittet, når det gælder løft på 16 kg eller løft på 30 kg, men på disse to dimensioner er gruppen faldet ud af NFA s figurer på grund af for få svarpersoner. 3.8 Hudpåvirkninger og hudproblemer Også når det gælder hunpåvirkninger og hudproblemer ligger gymnasielærerne bedre end landsgennemsnittet, hvilket ikke kan overraske nogen. Hvor stor en del af din arbejdstid har du hudkontakt med kemikalier (fx rengøringsmidler og desinfektionsmidler)?* 6,0% 16,8% 10,8% Har du inden for de seneste 12 måneder haft

6 6 hudproblemer på hænderne (kløe, røde knopper, røde plamager, tør og revnet hud og/eller små vandblærer)? 14,6% 22,8% 8,2% Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for at have våde eller fugtige hænder?* 3,7% 23,4% 19,7% * Andel der svarer mindst ¼ af tiden. 3.9 Støj og vibrationer Også når det gælder høj støj og vibrationer ligger gymnasielærerne i den gode ende. Et tredje spørgsmål på dette felt handler om generende støj, og her ligger gymnasielærerne tæt ved landsgennemsnittet. Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med én, der står lige ved siden af dig?* 11,7% 19,5% 7,8% Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for kraftige vibrationer (fx fra traktor, truck eller lignende), der rammer hele kroppen?* 0,0% 8,6% 8,6% * Andel der svarer mindst ¼ af tiden. 4 Områder hvor gymnasielærerne ligger dårligere end landsgennemsnittet I den følgende vises alle de områder, hvor gymnasielærerne ligger statistisk signifikant dårligere end landsgennemsnittet. Det drejer sig om i alt 16 forskellige spørgsmål, som tilsammen danner nogle klare mønstre. Det er allerede nævnt, at statistisk signifikans ikke er ensbetydende med, at forskellene også er mærkbare og væsentlige for lærerne. Her skal en forskel helst være på mindst 5 point eller procent. Men som det fremgår nedenfor, er næsten alle de 16 forskelle på mere end de 5 point eller procent. 4.1 Kvantitative krav i arbejdet. Kvantitative krav handler om omfanget af arbejdsopgaverne set i forhold til den tid, der er til rådighed til at løse dem. I NFA s kortlægning er der fem spørgsmål om disse krav, hvoraf gymnasielærerne ligger særligt højt på de tre, som fremgår nedenfor. (Undtagelserne er svære tidsfrister og højt tempo, hvor man kun ligger en smule over landsgennemsnittet). Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver?* 47,0 41,5 5,5 Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over? 57,3 48,3 9,0 Hvor ofte står du til rådighed uden for normal arbejdstid? 60,8 52,0 8,8 * Omvendt scoring.

7 7 Man kunne måske forvente, at ændringerne i forbindelse med OK13 ville påvirke besvarelserne af disse spørgsmål, men ifølge NFA s kortlægning er der på ingen af de fem spørgsmål om kvantitative krav sket væsentlige ændringer fra 2012 til Følelsesmæssige krav i arbejdet De følelsesmæssige krav i arbejdet er belyst ved hjælp af de to spørgsmål, som ses her. Gymnasielærerne ligger ligesom andre grupper, der arbejder med mennesker særligt højt på dette punkt. Man kan betragte de følelsesmæssige krav som en del af jobbet, når man er lærer. Dette kræver, at de ansatte både individuelt og kollektivt er klædt på til at tackle disse krav. Den enkelte lærer har brug for kompetencer inden for konflikthåndtering, klasserumsledelse, coping osv, og lærerne som gruppe skal være gode til at yde hjælp og støtte til hinanden. Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? 57,0 44,8 12,2 Hvor ofte skal du tage stilling til fx klienters, patienters eller elevers problemer i dit arbejde (ikke dine kollegers problemer)? 58,0 48,3 9,7 4.3 Arbejde-privatlivs konflikt Arbejde-privatlivs konflikt er en ad de arbejdsmiljøfaktorer, der så at sige vender den tunge ende opad, idet denne konflikt især optræder hos højt uddannede med grænseløst arbejde. Begge spørgsmålene om dette emne viser en stigende tendens over perioden Det ene spørgsmål er steget med 5 point og det andet med 4,3 point. Det er altså gået den forkerte vej i perioden siden 2012, og gymnasielærerne er nu et af de jobs i landet, der ligger allerhøjest på denne dimension. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 53,5 45,3 8,2 Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? 53,3 38,5 14,8 4.4 Ledelseskvalitet På dette område er der fire spørgsmål (og en samlet dimension), hvor gymnasielærerne ligger statistisk signifikant dårligere end landsgennemsnittet: Samlet score for ledelseskvalitet 56,0 60,8 4,8 Hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 48,3 57,3 9,0

8 8 Hvor ofte tager din nærmeste leder sig tid til at engagere sig i din faglige udvikling? 48,3 53,8 5,5 Hvor ofte giver din nærmeste leder dig den nødvendige ris og ros for dit arbejde? 42,8 55,5 12,7 Hvor ofte forklarer din nærmeste leder dig virksomhedens mål, så du forstår, hvad de betyder for dine opgaver? 54,8 59,0 4,2 Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er de to spørgsmål om anerkendelse og ris/ros, der adskiller gymnasielærerne mest fra gennemsnittet. Dette understreger en række resultater fra andre undersøgelser, der peger på, at der er en meget svag dialog om kerneopgaven og kvalitet på gymnasierne. 4.5 Stress NFA stiller kun ét enkelt spørgsmål om stress. Her ligger gymnasielærerne højere (dvs. dårligere) end landsgennemsnittet. Hvor ofte har du følt dig stresset i de seneste to uger? 39,5 34,1 5,4 4.6 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Der bliver stillet i alt seks spørgsmål om sundhedsfremme på arbejdspladsen, hvoraf gymnasielærerne ligger fint på ét enkelt, nemlig vedrørende motion. På fire af de øvrige felter ligger gymnasielærerne imidlertid dårligere end gennemsnittet, hvilket fremgår nedenfor. Har du inden for det sidste år fået tilbud om behandling (fysioterapi, psykolog el. lign.) via din arbejdsplads? 18,9% 39,5% 20,6% Har du inden for det sidste år fået et tilbud om rygestop via din arbejdsplads? 7,2% 12,8% 5,6% Har du inden for det sidste år fået et tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen (fx elastikøvelser, rygøvelser el.lign.) via din arbejdsplads? 9,6% 19,5% 9,9% Har du inden for det sidste år fået et tilbud om sundhedstjek via din arbejdsplads? 1,5% 16,5% 15,0% Det sidste af spørgsmålene på dette område handler om sund kost. Her er gymnasielærerne som nævnt ikke med i NFA s oversigt, men NFA oplyser, at mindre end 1% af svarpersonerne angiver at have fået tilbud om sund kost eller kostvejledning.

9 9 5 Udviklingen fra 2012 til 2016 NFA har nu gennemført tre målinger med de samme spørgsmål, så det er nærliggende at se på udviklingen over tid for gymnasielærerne. På de allerfleste områder er udviklingen uklar med bevægelser op og ned, og det store flertal af bevægelserne er små og uden betydning. For at finde frem til forandringer, der både var konsistente og af en vis betydning, blev to kriterier anvendt. For det første skulle forandringen fra 2012 til 2016 være på mindst 5 point (eller procent), og for det andet skulle der være tale om en successiv stigning eller fald. Ud fra disse kriterier viste det sig, at der overhovedet ikke var nogen forbedringer af arbejdsmiljøet fra 2012 til De eneste forandringer var af negativ art, og kun fem var tilstrækkeligt klare til at betyde noget. De fremgår af oversigten nedenfor: Difference I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? 16,3 22,8 25,0 8,7 Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?* 60,5 57,8 55,0 5,5 Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 48,5 53,3 53,5 5,0 Hvor ofte er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen inden for de sidse fire uger? 32,8 36,5 42,5 9,7 Hvor ofte har du haft smerter inden for de seneste tre måneder?** 19,6% 20,7% 25,8% 6,2% * Omvendt scoring. ** Andel der svarer flere gange om ugen eller dagligt. De fem negative forandringer peger nogenlunde entydigt i samme retning, idet søvnbesvær, familie-privatlivs konflikt, modsatrettede krav, bekymringer og smerter i kroppen alle hører hjemme i samme boldgade, nemlig stress-relaterede fænomener. Da undersøgelsen samtidigt ikke peger på én eneste positiv udvikling, må man konkludere at der alt i alt er tale om en klart bekymrende udvikling, der bør påkalde sig opmærksomhed i gymnasiesektoren. Dog er det påfaldende, at de faktorer, hvor man måske ville forvente at se store udsving i forbindelse med OK13, faktisk ikke ændrede sig i den undersøgte periode fra 2012 til Det gælder fx kvantitative krav i arbejdet, retfærdighed, klare opgaver, information om arbejdet, mental sundhed, træthed og stress. 6 Sammenligning med GL s undersøgelse af professionel kapital De to undersøgelser anvender i vidt omfang forskellige spørgsmål, men det er alligevel nærliggende at sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser.

10 10 På en række områder er der sammenfald mellem de to undersøgelser: Familie-privatlivs konflikt: Negativt resultat i begge undersøgelser. Kvantitative krav: Negativt resultat i begge undersøgelser. Retfærdighed: Neutralt resultat i begge undersøgelser. Engagement: Positivt resultat i begge undersøgelser. På tre områder viser NFA s undersøgelse det mest positive resultat: Indflydelse i arbejdet: NFA finder et positivt resultat, mens GL s undersøgelse finder et neutralt resultat. Udbrændthed: NFA finder et neutralt resultat, mens GL finder et negativt. Søvnbesvær: NFA finder et neutralt resultat, mens GL finder et negativt. Disse forskelle kan i vidt omfang henføres til de specifikke spørgsmål, der er stillet. For eksempel svarer 67% af svarpersonerne i GL s undersøgelse, at de undertiden vågner for tidligt. Dette symptom er ikke med i NFA s undersøgelse. På tilsvarende måde svarer 78% i GL s undersøgelse, at de undertiden er følelsesmæssigt udmattede. Dette spørgsmål er heller ikke med i NFA s undersøgelse. På et enkelt område viser NFA s undersøgelse det mest negative resultat, nemlig vedrørende ledelseskvalitet. Her ligger gymnasielærerne i den tunge ende i NFA s undersøgelse, mens de ligger neutralt i GL s undersøgelse. Dette skyldes i vidt omfang, at spørgsmålene om ledelse i GL s undersøgelse er spredt ud på tre forskellige dimensioner: Anerkendelse fra ledelsen, samarbejde med ledelsen og ledelseskvalitet. Hos NFA er otte spørgsmål om ledelse samlet i én dimension. Hvis vi nøjes med at se på dimensionen Anerkendelse fra ledelsen, viser denne dimension negative resultater i GL s undersøgelse, hvilket svarer til de negative resultater i NFA s undersøgelse. Der er ingen tilfælde, hvor den ene af de to undersøgelser finder et positivt resultat, mens den anden finder et negativt. Der er således ingen afgørende forskelle mellem resultaterne i de to undersøgelser. 7. Samlet konklusion Alt i alt kan det altså konstateres, at der er god overensstemmelse mellem de to undersøgelser. I de tilfælde, hvor resultaterne ikke er sammenfaldende, viser det sig, at forklaringen ligger i de konkrete spørgsmål, der er stillet. Imidlertid skal man gøre sig klart, at de to undersøgelser på to afgørende punkter ikke kan sammenlignes. For det første har det aldrig været hensigten med GL s koncept om professionel kapital at det samlede billede af skolerne skulle være repræsentativt. Skolerne har jo meldt sig af egen drift, og det ville derfor være mærkeligt, hvis de udgjorde et repræsentativt udsnit af danske gymnasier.

11 11 For det andet har afdækningen af skolernes professionelle kapital vist et meget klart mønster, som det er vigtigt at holde sig for øje. Det har nemlig vist sig, at jobbet som gymnasielærer er mindre afgørende for arbejdsmiljøet end den skole, man arbejder på. Dette ser man tydeligt, når man betragter spredningen mellem skolerne på de faktorer, som både NFA og GL s koncept afdækker. Når man sammenligner skolerne indbyrdes, er der således forskelle på op til 40 point mellem de bedst og de dårligst placerede skoler på dimensioner som trivsel, ledelseskvalitet, anerkendelse fra ledelsen og engagement i arbejdet. Og når vi ser på stress, søvnbesvær og udbrændthed ligger forskellene mellem skolerne på point. Disse forskelle er således væsentligt større end de forskelle, vi har analyseret ovenfor i NFA s undersøgelse. Figuren nedenfor illustrerer dette. Gymnasielærerne ligger ifølge begge undersøgelser højt på både arbejde-privatlivs konflikt og stress. Men spredningen på begge dimensioner er meget stor. Arbejde-privatlivs konflikt varierer mellem 38 point og 62 point, når man sammenligner de afdækkede skoler, mens stress varierer mellem 25 og 40 point. Hvis man vil arbejde forebyggende med gymnasielærernes arbejdsmiljø, er det således den enkelte skole, man må tage udgangspunkt i, og ikke jobbet som gymnasielærer.