Narrative fortællinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrative fortællinger"

Transkript

1 Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Jens Willer Sider: 10 anslag: I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af , 19 stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med underskrift, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp jf. stk 1 og 2 Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode/disposition Teori Identitet Narrativ pædagogik Det narrative selv og den narrative fortælling Grundlag for analyse og vurdering Det narrative i institutionelle rammer Pædagogens rolle Afslutning Litteratur Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 2 af 10

3 1 Indledning Identitet er et komplekst begreb. Hvad er identitet hvad er min identitet? Hvordan skabes identitet og hvad er den rette identitet? Identitet handler om, hvem vi er som mennesker det handler om vores selvforståelse. Som pædagoger arbejder vi med mennesker med det hele menneske med alt, hvad det indeholder. Vi arbejder med relationer, vi arbejder med den enkelte og vi arbejder med fællesskabet. Børn i dagens Danmark er præget af en masse skift (fx mellem institution og hjem) og de har meget at skulle forholde sig til. I takt med samfundets udvikling er det blevet mere vanskeligt at finde frem sin egen identitet. Børn opholder sig meget i institution og vi pædagoger tager derfor stor plads i deres hverdag. Som pædagoger har vi et samfundsmæssigt ansvar at leve op til. Vi skal bidrage til at fremme børns læring og udvikling af kompetencer. Vi skal skabe institutioner, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er i centrum. Vi skal bidrage med omsorg for det enkelte barn og understøtte dets alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst 1. Dette skal gøres gennem det at indgå i professionelle relationer med børn (..) som tager hensyn til den enkeltes identitet 2. Vi er gennem undervisningen stødt på begrebet Narrative fortællinger. Jeg ved kun ganske lidt om begrebet, men er meget nysgerrig på, hvordan det kan bruges pædagogisk i arbejdet med børns identitetsdannelse. 1.1 Problemformulering I forhold til temaet Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer, er jeg ud fra ovenstående problemstilling, nået frem til følgende problemformulering: Hvordan kan narrative fortællinger bidrage til børns identitetsdannelse? - Hvordan kan de benyttes som redskab i det pædagogiske arbejde og hvilken rolle spiller jeg som pædagog? - Hvilke muligheder og udfordringer vil jeg møde i arbejdet med narrative fortællinger? 1 Retsinformation, 2011, Dagtilbudsloven, 7 stk Undervisningsministeriet, 2004, s. 8 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 3 af 10

4 1.2 Afgrænsning Arbejdet med det narrative findes indenfor mange områder af såvel pædagogiske som psykologiske arbejdsfelter. Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på det narrative i arbejdet med børnehavebørn i alderen 3-5 år indenfor normalområdet. 1.3 Metode/disposition Jeg vil starte min behandling af problemstillingen med et teoriafsnit, hvor jeg vil præsentere begrebet identitet. Herefter følger en indføring i begrebet narrativ pædagogik. Jeg vil her se nærmere på det narrative selv samt den narrative fortælling. Denne udvalgte teori vil være central i den videre bearbejdning af problemstillingen både i opgaven og mit mundtlige fremlæg. Herefter følger afsnittet Grundlag for analyse og vurdering. Her vil jeg åbne op for min analyse og vurdering af min udvalgte teori med det formål, at undersøge brugen af teorien i pædagogisk praksis med udgangspunkt i min problemstilling. Jeg vil se nærmere på det narrative i institutionelle rammer samt pædagogens rolle i dette arbejde. 2 Teori 2.1 Identitet Identitet betyder den man er eller bevidstheden om hvem man er, og at man er noget for sig selv 3. I nutidens postmoderne samfund er identitet en bevidsthed, som det er op til det enkelte individ at skabe det enkelte skal skabe sig selv. Postmodernismen gjorde op med modernismens syn på identitet, hvor denne primært var præget af traditioner fx slægt og klassetilhørsforhold. I dag betragtes individet og elementerne i det (fx identitet) som en fortælling eller en socialkonstruktion, som kun eksisterer i de sproglige udsagn, der konstrueres om det enkelte menneske og anvendes som betegnelse for de gentagne mønstre i en persons måde at interagere med omverdenen på. Individet ses derfor i dag som noget, der skabes, forhandles, forandres eller reproduceres fra kontekst til kontekst identitet er altså ikke længere noget, der er forudbestemt 4. Som barn i det postmoderne samfund ændrer konteksten sig konstant. Mange børn faktisk hele 97,3 % af 3-5-årige 5 er tilknyttet daginstitution. Daginstitutionen er bare en af disse kontekster 3 Andersen; Høimark; Neergaard-Dibbern, 2003, s Jørgensen, 2007, s BUPL, 2011 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 4 af 10

5 også kaldet sociale arenaer som børn skifter i mellem i løbet af en dag 6. Ud fra ovenstående citat er identitet en foranderlig størrelse, som også har noget at gøre med den kontekst, vi befinder os i. Herom skriver Thomas Gregersen 7 : Et barn har altså mange sociale identiteter, som skifter løbende i hverdagen (..) Det moderne barn skal sammenflette sine sociale identiteter og forandringerne over tid til en fortælling om sig selv som en livshistorie 8. Med dette citat kommer vi til essensen af begrebet identitet set ud fra det narrative, som er det centrale begreb i denne opgave. Ud fra det narrative synspunkt defineres identitet på følgende måde: Om personens relationelle selvforståelse og fortælling om sig selv (det narrative selv) Narrativ pædagogik Med begrebet identitet på plads, skal vi nu se nærmere på den narrative pædagogik ordet narrativ er græsk og betyder fortælling 10. Jeg vil her lægge ud med en definition fundet i Pædagogisk psykologisk ordbog. Her står følgende skrevet: Pædagogik, der bygger på fortællinger og historier som udgangspunkt for erfarings- og meningsdannelse 11. Til den videre præsentation af begrebet vil jeg, gennem Tue Sanderhage 12 og Per Øhrgaard 13/14, gøre brug af den amerikanske psykolog Jerome S. Bruner 15, hvis udgangspunkt er socialkonstruktivismen, hvor mennesket er særligt, derved at det konstruerer sig selv, og at dette sker i udveksling med andre mennesker. Centralt i Bruners teori er begrebet mening: At producerer mening tilhører menneskets natur, og den kultur, barnet tilhører, har særlig betydning for, hvordan denne mening formes og udfolder sig. Mening skabes og forhandles mellem mennesker, idet mennesker aktivt søger ind i kulturelle fællesskaber og skaber mening sammen og individuelt. Barnet søger mening for at fortolke sig selv og andre i den pågældende kontekst og er optaget af at forbinde sin egen forståelse af 6 Af andre arenaer kan fx nævnes familie eller fritidsinteresser 7 Seminarielekor i psykologi 8 Gregersen, 2007, s Hansen; Thomsen; Varming, 2008, s Høyer, 2008, s Hansen; Thomsen; Varming, 2008, s Cand. mag i pædagogik og kommunikation 13 Cand. mag i psykologi og socialvidenskab 14 Afsnit 2.2 og er, hvis ikke andet er opgivet, baseret på: Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s f Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 5 af 10

6 virkeligheden med andre børn og voksne. Den producerede mening er ikke uforanderlig. Tidligere erfaringer danner rammen for fortolkning af det nye og herigennem kan en ny mening dannes. Når barnet er i daginstitution, er det daginstitutionens kulturelle fællesskab, barnet skal finde mening i og blive en del af. Det at indfinde sig i en kultur, er ligesom ved mening, en del af mennesket natur: Barnet er optaget af at forstå kulturens spilleregler og forsøger at give sine handlinger en mening, der kan forbindes til dets omverden. Det er Bruners opfattelse, at det er kulturen, der virker styrende, formende og giver mening til handlinger ved at forbinde bevidstheder med hinanden i et meningsgivende fælles fortolkningssystem. Som vi lærte i gennemgangen begrebet identitet, så begår nutidens mennesker sig i mange forskellige sociale arenaer og kulturer og dermed stilles der krav til, at det enkelte individ kan begå sig mellem disse forskellige kulturelle fællesskaber. I pædagogisk sammenhæng må pædagogen hjælpe barnet på vej mod en konstruktion af mening. Her taler Bruner om menneskets narrativitet Det narrative selv og den narrative fortælling Ved det narrative selv forstås: fortælling(er) om sig selv, fortalt med egne ord for at skabe mening og sammenhæng 16. Bruner peger på at disse narrative fortællinger også kaldet livsfortællinger kan hjælpe barnet til at konstruere og strukturere sine oplevelser og erfaringer for at opnå mening og her igennem skabe identitet. I denne proces skabes der sammenhæng mellem barnets egen biografi og den kultur, det skal være en del af. Barnets narrative fortælling er fortalt med egne ord og derfor er evne til det narrative tæt forbundet med barnets sproglige udvikling. Desuden kan fortællingerne afhænge af andres, især forældres og pædagogers, fortællinger om oplevelserne. De narrative fortællinger kan ændres gennem livet og er ikke nødvendigvis sande de afspejler blot barnets egen opfattelse af sin historie Jerlang; Jerlang (2001/2006), s Jerlang; Jerlang (2001/2006), s. 166 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 6 af 10

7 Den narrative fortælling er faktisk bygget op med en struktur, der minder om den klassiske fortællestruktur, idet den indeholder en begyndelse, en midte og en slutning 18. Fortællingen udfolder sig tematisk og giver samtidig et tidshistorisk perspektiv, idet der er en fortid, en nutid og en fremtid, og endelig giver livshistorien et indblik i den fortællendes opfattelse af sit liv og sin verden. Det at fortælle sin historie kan øves og udvikles og dette sker netop i det at fortælle herved udvikles den narrative kompetence Grundlag for analyse og vurdering I dette afsnit vil jeg med afsæt i min udvalgte teori analysere og vurdere arbejdet med narrative fortællinger i praksis. Jeg vil også se nærmere på pædagogens rolle i dette arbejde med børns identitetsdannelse. 3.1 Det narrative i institutionelle rammer Som nævnt tidligere så lægger samfundet i dag op til, at det enkelte individ skaber sin egen identitet og idet børn opholder sig meget i institution, så skabes deres identitet også igennem den mening, de tillægger deres oplevelser og erfaringer i daginstitutionen. Det jeg fandt meget centralt, i gennemgangen af det narrative i teoriafsnittet, var dels at barnet gennem narrative fortællinger skaber mening i sin tilværelse for at nærme sig sin egen identitet, men særligt at dette faktisk sker i samspil med både kulturen, konteksten og fællesskabet. Når det handler om at arbejde med de narrative fortællinger virker det derfor oplagt at benytte sig af den institutionelle kontekst, hvor netop de kulturelle fællesskaber er fundamentale. Om netop fællesskabets betydning skriver Sanderhage og Øhrgaard: I fællesskaber øges barnets indsigt i sig selv, og det, barnet lærer, bliver mere nuanceret, fordi der i kollektivet er repræsenteret flere perspektiver, end det enkelte barn kan etablere 20. Det er klart, at barnets hjemmemiljø også bidrager til barnets identitetsdannelse gennem de fortællinger, som fortælles i familien. Dog er der forskel, for i familien kender alle parter hinanden godt og her er det mere selvfølgeligt, at barnet møder støtte og opmuntring til sin fortælling. I daginstitutionen er det ikke en selvfølge, at barnet mødes på denne måde, for her er det del af et 18 Siersted, 2008, s Jerlang; Jerlang (2001/2006), s Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s. 135 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 7 af 10

8 meget større socialt og kulturelt fællesskab, hvor kendskabet til hinanden er mindre og hvor opmærksomheden skal deles med andre 21. Alligevel er der, som overstående citat belyser, meget at hente for barnets identitetsdannelse i institutionens fællesskab, idet barnets perspektiv udfordres. Videre om fællesskabets betydning skriver Sanderhage og Øhrgaard: Det sociale fællesskab indeholder simpelthen mulighed for at udvide og udvikle personligheden, fordi barnet lærer at være i og forholde sig til forskellige positioner. Disse forskellige positioner skaber identitet og styrker barnets alsidige personlighedsdannelse 22. De institutionelle rammer rummer altså mulighed for at barnet gennem narrative fortællinger og gennem de andre børn og voksne får en større forståelse af sig selv, sin personlighed og sin identitet præcis som Bruner lærte os i teoriafsnittet. 3.2 Pædagogens rolle Nu vil jeg så rette fokus på min egen rolle, når det kommer til at arbejde pædagogisk med narrative fortællinger. I min indledning fortalte jeg om, at pædagoger har et samfundsmæssigt ansvar at løfte, samt at vi skal indgå professionelt i relationer med børn, hvor vi tager hensyn til den enkeltes identitet. Vi er gennem synopsen blevet præsenteret for synspunkter, der taler for, at de narrative fortællinger har indflydelse på børns identitetsdannelse. Derfor er det også aktuelt at klarlægge pædagogens rolle i dette. Sanderhage og Øhrgaard skriver følgende om den voksnes rolle: For at barnet kan udvikle sig til historiefortæller, kræver det nogle voksne, der lytter og anerkender barnet som fortæller. Voksne har en særlig betydning som historieforløsere og kan gennem anerkendelse af barnets egne oplevelser hjælpe barnet til større erkendelse. Barnet er i rivende udvikling, og de mange indtryk og oplevelser kan bearbejdes i et narrativ, der organiserer, konstruerer og genopbygger barnets identitet 23. Den voksne pædagogen skal altså skabe rum for narrative fortællinger samt støtte barnet i at sammensætte og konstruere sin egen fortælling. Pædagogen indtager en lyttende og spørgende rolle, hvor anerkendelse af barnets oplevelser er central og hvor der gives plads til barnets egne refleksioner og fortolkninger. Barnet vil i en rummelig hverdag, hvor der er plads til 21 Gjems, 2009, s Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 8 af 10

9 barnets egne fortolkninger (..) lære af det, der fungerer, og det, der ikke fungerer, og begynde og reflektere over sig selv i forhold til andre (..) Barnet vil opleve, at det er muligt at integrere forskellige erfaringer til meningsfulde sammenhænge 24. Barnets opbygning af identitet er desuden afhængig af, at deres selvopfattelse spejles, hvilket pædagogen også kan bidrage med. Desuden kan det også være nødvendigt, at pædagogen hjælper barnet til at ændre sin selvforestilling, hvis det har fået sammensat en fortælling, der ikke er hensigtsmæssig for barnet selv. 4 Afslutning Jeg har gennem synopsen præsenteret min udvalgte teori og er påbegyndt en analyse og vurdering af denne set i forhold til min problemstilling. I mit mundtlige oplæg vil jeg med afsæt heri, folde min analyse og vurdering yderligere ud med det formål, at kunne besvare min problemformulering. Her vil jeg kigge på, hvilken betydning pædagogens egen narrative fortælling har på arbejdet med det narrative i praksis. Jeg vil desuden komme med ideer og pædagogiske tiltag som kan støtte arbejdet med identitetsdannelsen gennem det narrative med børn i børnehaven. Jeg vil afslutningsvis svare opsamlende på min problemformulering. 24 Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s. 135 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 9 af 10

10 5 Litteratur Bøger: Andersen, Kirsten Nauja; Høimark, Marianne; Neergaard-Dibbern, Pernille (2003): Politikkens Retskrivnings og Betydningsordbog, Politikkens Forlag, 4. udgave, 1. oplag Gjems, Liv (2009): Kapitel 1: Indledning I: Hvad lærer børn, når de fortæller?, Dafolo, 1. udgave, 1. oplag. Gregersen, Thomas (2007): At være eller blive? Se det er spørgsmålet! I: Mikkelsen, Peter; Holm-Larsen, Signe (2007): Pædagogik og pædagoger, Krogs Forlag. Hansen, Mogens; Thomsen, Poul; Varming, Ole (2008): Psykologisk-pædagogisk ordbog, Hans Reitzels Forlag, 16. udgave, 1. oplag. Høyer, Bodil (2008): Livsfortællinger i det pædagogiske arbejde I: Høyer, Bodil: Hamre, Bjørn (2008): Pædagoguddannelsen på tværs, Frydenlund. Jerlang, Espen; Jerlang, Jesper (2001/2006): Pædagogisk psykologisk opslagsbog, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1. oplag. Jørgensen, Bent Aage (2007): Det besværlige subjekt og de mange psykologier I: Andersen, Peter Østergaard; Ellegaard, Tomas; Muschinsky, Lars Jakob (2007): Klassisk og moderne pædagogisk teori, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Sanderhage, Tue; Øhrgaard, Per (2008): Kan pædagogen se barnet? når børnesyn og børneadfærd kolliderer I: Pædagogik læring, udvikling og forandring, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Siersted, Mette (2008): Fortællinger og æstetisk gods I: Høyer, Bodil: Hamre, Bjørn (2008): Pædagoguddannelsen på tværs, Frydenlund. Elektroniske kilder: BUPL (2011): Indskrevne børn i procent, Danmarks Statistik. Hentet 7. september 2011, kl : Retsinformation (2011): Dagtilbudsloven. Hentet 11. september 2011, kl : Undervisningsministeriet (2004): Pædagogers kompetenceprofil. Hentet 7. september 2011, kl. 9.21: Forsidebillede hentet gennem Office Online: mt:2 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 10 af 10

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

hvad gør pædagogen så?

hvad gør pædagogen så? Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider:

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge

Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge Inde i hvert eneste barn er der en historie der bør fortælles en historie, som ingen har haft tid til at lytte til - Kari Killén B a c h e l o r A n s l a

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Gennemgang af Mark L. Savickas

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere