1. Godkendelse af dagsorden /24754 BUU - 3. budgetopfølgning DRIFT /61 BUU - 3. budgetopfølgning ANLÆG...

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Mandag den 6. november kl. 16:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /24754 BUU - 3. budgetopfølgning DRIFT /61 BUU - 3. budgetopfølgning ANLÆG /7612 Politisk høring af forslag til Strategi FYN /19956 Udkast til Beskæftigelsesplan /21789 Praktikpladser for erhvervsuddannelserne i Assens Kommune - juli /11175 Kommissorium inklusion /21558 Overlevering til de kommende udvalg Orientering Eventuelt /21762 Sammensætning af Ungdomsskolens bestyrelse Godkendelse af dagsorden Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Dagsoden godkendt. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 16

2 2. 16/24754 BUU - 3. budgetopfølgning DRIFT Indstilling: Direktionen indstiller, at 3. budgetopfølgning tages til efterretning. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 drift på Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen for Børne- og Uddannelsesudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget er fordelt med kr. inden for servicerammen og kr. uden for servicerammen. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret Budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling søges Overførsel til 2018 BUU uden overførselsadgang BUU med overførselsadgang BUU i alt (minus = mindreforbrug) Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: BUU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget tager 3. budgetopfølgning til efterretning /61 BUU - 3. budgetopfølgning ANLÆG Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 16

3 Indstilling: Direktionen indstiller at 3. budgetopfølgning ANLÆG tages til efterretning. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 ANLÆG forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning ANLÆG, at der forventes et samlet mindreforbrug på kr., og dette er fordelt således: 1. Miljø og Natur kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 4. Kultur og fritid kr. 5. Skole- og dagtilbud kr. 6. Social og Sundhed Jordforsyning køb af jord kr. Af væsentlige forskydninger kan nævnes det fælleskommunale projekt, Blå støttepunkter, cykelstier og kantbaner og renovering af Tommerup Skole, samt samling af overbygningen på Tallerup Skole. Ved regnskabets afslutning vil mindreforbruget indgå i sagen om overførsel fra regnskabsår 2017 til Budgetopfølgningen fremsendes til orientering på fagudvalgene. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af det vedlagte bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: 3. budgetopfølgning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at 3. budgetopfølgning ANLÆG tages til efterretning /7612 Politisk høring af forslag til Strategi FYN Indstilling: Direktionen indstiller, at forslag til Strategi FYN drøftes, og at fagudvalgene fremsender eventuelle bemærkninger til Økonomiudvalget, som derefter udarbejder udkast til samlet høringssvar med endelig godkendelse i Byrådet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 16

4 Beslutningstema: Forslag til Strategi FYN fremsættes af Borgmesterforum Fyn til politisk høring blandt de ni fynske kommuner, som deltager i Byregion Fyn-samarbejdet, med henblik på at indhente bemærkninger og evt. forslag til ændringer og forbedringer af det fremsendte forslag. Sagsfremstilling: Formålet med Strategi FYN er at skabe et nyt og opdateret fælles afsæt for et effektivt og resultatorienteret tværkommunalt samarbejde i den kommende byrådsperiode. Strategien er således fokuseret på tre strategiske spor, der i særlig grad skal prioriteres, og som kan iværksættes som fælles fynske handlinger i den kommende byrådsperiode. De tre spor er Arbejdsmarked & Uddannelse, Bosætning & Attraktivitet og Infrastruktur & Mobilitet. Endvidere indeholder strategien et afsnit om Kommunikation & Dialog og et afsnit om Organisation & Partnerskab. Strategi FYN er Byregion Fyn-kommunernes fælles strategiske overligger for vækst og udvikling i den kommende byrådsperiode. Strategien skal afløse Strategi FYN , som var Byregion Fyns første fælles strategi, der har været gældende for indeværende byrådsperiode. Med Strategi FYN står ni fynske kommuner sammen om handlinger, der sætter en fælles retning for udviklingen af Fyn ved at udnytte de fynske vækstpotentialer og skabe flere arbejdspladser, øget bosætning og en stærk sammenhængende infrastruktur. Allerede i forsommeren 2017 vedtog de 10 fynske kommuner Infrastrukturstrategi Fyn Med infrastrukturstrategien har de fynske kommuner i dag et fælles udgangspunkt for interessevaretagelsen af udbygningen af den statslige infrastruktur, og desuden et fælles strategisk grundlag for øvrige infrastrukturprioriteringer, fælles handlinger og øget mobilitet på Fyn. Her er der således gjort et større forarbejde til Strategi FYNs spor Mobilitet & Infrastruktur. Strategi FYN udgør et fælles grundlag for de ni Byregion Fyn-kommuners samarbejde på Fyn. Strategien er et politisk aftaledokument, som udmøntes i konkrete handlinger og projekter, og det skal desuden afspejles i de enkelte kommuners politikker, strategier og planer for at opnå størst mulig effekt af indsatserne både i den enkelte kommune, i en fynsk kontekst og landspolitisk. Baggrund for arbejdet med Strategi FYN I den gældende Strategi FYN fremgår det, at der medio 2017 skal foreligge et forslag til revidereret strategi for den kommende byrådsperiode Som udgangspunkt for denne opgave besluttede Borgmesterforum Fyn på møde i oktober 2016, at den kommende strategi skal: Tydeliggøre formålet med det fynske samarbejde i Byregion Fyn fokus på de vigtigste aktuelle udfordringer og det fælles ønske om indsatser med større effekt ved samarbejde på tværs af kommunegrænserne for at fremme vækst og udvikling i investeringer, arbejdspladser og bosætning på Fyn og øerne. Fremsætte forslag til hovedtemaer og strategiske indsatser i en revideret Strategi FYN (dækkende næste byrådsperiode). Der skal ikke udarbejdes en helt ny strategi, men der skal bygges videre på den eksisterende strategi og de opnåede resultater. Udarbejde forslag til fremtidig organisering af det fynske samarbejde, som bedst muligt kan fremme gennemførelsen af Strategi FYN Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 16

5 Processen hidtil Arbejdet med forslaget til Strategi FYN har nu været i gang siden oktober 2016, hvor Borgmesterforum Fyn besluttede, at indsatsen skulle fokuseres med de tre strategiske spor Uddannelse & Arbejdsmarked, Bosætning & Attraktivitet og Infrastruktur & Mobilitet. Processen har inddraget politikere, embedsmænd og eksterne parter og har bestået af følgende: Politisk prioritering: BMF-møde i oktober 2016: Beslutning om politisk prioritering af Strategi FYN s tre spor. De fynske byrådsmedlemmer deltog på de to politikudviklende konferencer Fyns Fremtid 7 i november 2016 på Lindø og Fyns Fremtid 8 i marts 2017 i Nyborg, hvor deltagerne gennem workshops i fællesskab fremsatte forslag om politisk fokus og ønsker til konkrete indsatser for det fremtidige fælles fynske samarbejde. Ekspertinddragelse: Arbejdsgrupper med deltagelse fra bl.a. det fynske erhvervsliv, brancheorganisationer og uddannelsessteder har givet input til indholdet. Administrativ høring og kvalitetssikring: Det første forslag til Strategi FYN forelå i marts 2017, og kommunaldirektørforum besluttede at udsende forslaget til strategien i administrativ høring for at kvalitetssikre formuleringer af forslag til konkrete indsatser og for at sikre, at der peges på de rigtige ansvarshavende fora og samarbejdspartnere, der kan sikre gennemførelse af kommunalt forankrede samarbejdsprojekter. I august blev der afholdt to workshops, hvor fagchefer på tværs af de ni kommuner kvalificerede udfordringer, handlinger og mål til strategiens spor Arbejdsmarked & Uddannelse og Bosætning & Attraktivitet. Strategi sendes i politisk høring: Borgmesterforum Fyn afholdt møde den 3. oktober og besluttede at sende strategien i politisk høring med høringsperiode fra 10. oktober til 20. december. Indhold af Strategi FYN tre strategiske hovedspor Borgmesterforum har valgt tre strategiske hovedspor som ramme for det tværkommunale samarbejde på Fyn i den næste 4-årige periode. Der ønskes for det første en stærkere indsats rettet mod den fynske hovedudfordring med arbejdsløshed samtidig med, at der i visse brancher er et stigende behov for at skaffe den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne. Derudover ønskes det fynske uddannelsesniveau hævet, og samtidigt ønskes uddannelserne i højere grad tilpasset de aktuelle beskæftigelsesmuligheder. For det andet ønskes et udvidet samarbejde og en forstærket indsats på hele Fyn med henblik på at øge den fynske attraktivitet og evne til at tiltrække ny bosætning. Endelig skal den fynske infrastruktur (trafikalt, digitalt og energiforsyningsmæssigt) styrkes ved at igangsætte ambitiøse indsatser på baggrund af de allerede vedtagne fælles fynske strategier for infrastruktur, energi- og mobil- og bredbåndsudvikling. Arbejdsmarked & Uddannelse Dette spor er et nyt samarbejdsområde for Byregion Fyn. Området er genstand for stor bevågenhed pga. et stærkt ønske om en øget jobskabelse på Fyn. Et samlet Fyn skal Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 16

6 tage fat på at nedbringe ledigheden og højne uddannelsesniveauet. Der skal udvikles nye partnerskaber mellem kommunerne, uddannelsessteder og virksomheder, som udnytter og kvalificerer den fynske arbejdsstyrke til de aktuelle opgaver i virksomhederne. Herunder skal der fokus på omskoling, motivation og øget pendling. Alle unge skal have en fremtid med uddannelse og udsigt til at kunne komme i arbejde eller tage en videregående uddannelse. Der skal uddannes flere og bedre faglærte på Fyn, for Fyn har brug for dem. Bosætning & Attraktivitet Kommunerne ønsker at fortsætte og øge den aktuelle vækst i befolkningstallet. For at det kan lykkes, er det nødvendigt, at der fastholdes unge efter endt uddannelse på Fyn, og at der kommer tilflyttere til fra hele landet. Nytilkomne ser ikke kommunegrænser, men på muligheder og potentialer for at bosætte sig på Fyn. Derfor skal der samarbejdes om nye indsatser, der kan styrke den samlede fynske tiltrækningskraft og attraktivitet. De fynske kommuner arbejder allerede hver for sig med bosætning, tiltrækning og fastholdelse af borgere, men med dette spor skabes der øgede muligheder for et større tværgående samarbejde med større effekt. Infrastruktur & Mobilitet Veje, skinner, fjernvarmeledninger, mobilsignaler og bredbåndsnet går på tværs af kommunegrænser. Derfor kræver fremtidens trafikale infrastruktur, digitale løsninger og grønne omstilling, at alle kommuner står sammen om de fynske strategier på området og omsætter dem til konkrete indsatser med stor effekt. For dette spor er grundlaget allerede skabt for et stærkt strategisk samarbejde om interessevaretagelse og prioritering på infrastrukturområdet i form af Infrastrukturstrategi Fyn , som blev vedtaget af de ti fynske kommuner i forsommeren Det skal bemærkes, at der på det strategiske spor Infrastruktur & Mobilitet i øjeblikket sker en udvikling ift. statslige infrastrukturinvesteringer, hvor der er indgået et forlig om at udvide det tredje spor på E20 på delstrækningen Nr. Aaby Odense V, og samtidig takstnedsættelse på Storebæltsbroen. Denne udvikling følges løbende, og kan komme til at give anledning til justeringer i strategiens tekst (særligt i kapitlet Fyn forbinder Danmark s. 31), hvis der fremsættes ønske om/bemærkninger for dette i kommunernes politiske høringssvar. Kommunikation & Dialog Strategien indeholder desuden tværgående initiativer om styrket intern- og ekstern kommunikation, herunder en moderne grundfortælling for Fyn og en fælles kommunikationsstrategi for at sikre en effektiv, gennemslagskraftig og sammenhængende kommunikation. Organisation & Partnerskab Endelig indeholder strategien et afsnit om ny organisering og partnerskab. I afsnittet skitseres potentialerne i et endnu tættere fynsk samarbejde med forslag til proces og principper for ny organisering af det byregionale samarbejde. Ansvaret for udarbejdelse af forslag til en kommende organisation placeres i Borgmesterforum og Kommunaldirektørforum. Den videre proces - politisk høring af Strategi FYN Det tilrettede forslag til Strategi Fyn fremsættes nu i politisk høring. Høringsperioden i de ni fynske kommuner er fra den 10. oktober til den 20. december Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 16

7 2017. I høringsperioden får kommunernes fagudvalg og byråd lejlighed til at behandle strategioplæggets indhold og fremsende evt. kommentarer og ønsker til supplering eller ændringer af strategien. Byregion Fyn Sekretariatet samler op på svar og bemærkninger. De indkomne høringssvar behandles og forelægges Kommunaldirektørforum i januar og Borgmesterforum Fyn på møde i februar 2018, hvorefter eventuelle ændringer indarbejdes i strategien. Strategi FYN sendes til endelig godkendelse i kommunerne i løbet af marts-april 2018, hvor de nye byråd skal godkende strategien og dermed grundlaget for de næste 4 års fynske samarbejde. Økonomi: Strategi FYN har ikke i første omgang økonomiske konsekvenser for de fynske kommuner, herunder for kommunernes kassebeholdning. En række handlinger i strategien vil dog kræve, at kommunerne indgår med administrative ressourcer, og når handlingerne efterfølgende skal prioriteres og projekteres, afsætter ressourcer. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til Strategi Fyn (udsendt i høring) Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at forslag til Strategi FYN tages til efterretning. Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 6. november 2017 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen, og følgende bemærkninger fremsendes til Økonomiudvalget: Økonomiudvalget anbefales, at indtænke tilgængelighed og handicapvenlighed under afsnittet Arbejdsmarked & Uddannelse og afsnittet Infrastruktur & Mobilitet. Desuden finder IMU det positivt, at der er en bred opbakning til Strategi Fyn, ligesom det er positivt, at der arbejdes på at sikre fuld bredbånds- og mobildækning på Fyn /19956 Udkast til Beskæftigelsesplan 2018 Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller at, udkast til beskæftigelsesplan 2018 drøftes med henblik på godkendelse på udvalgenes møder i december. Derefter videresendes beskæftigelsesplan 2018 til Byrådets endelige godkendelse. Beslutningstema: Beskæftigelsesplan 2018 forelægges til politisk drøftelse. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 16

8 Sagsfremstilling: Assens Kommune udarbejder hvert år en Beskæftigelsesplan, som beskriver de aktuelle udfordringer, der er inden for beskæftigelsesområdet, samt hvilke strategier og indsatser der iværksættes for at løse disse udfordringer. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de mål, som Beskæftigelsesministeren udmelder for det pågældende år. Disse mål skal være retningsgivende for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats i hele landet. I august 2017 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen 2018: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomheder skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5. Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Målene er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra sidste år, hvilket sikrer kontinuitet i indsatsen. Dog adskiller målene sig ved ikke længere at have et særskilt fokus på unge, ligesom mål 5 er et nyt mål. Da Assens Kommunes investeringer behandler unge som særskilt gruppe, og da både Erhvervs- og vækststrategien og Fælles Fyns Tillæg til Beskæftigelsesplan 2018 har unge som særskilt målgruppe, behandler beskæftigelsesplanen 2018 fortsat unge som en særskilt målgruppe. I forhold til det nye punkt vedrørende bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger, foretager Assens Kommune stikprøvekontroller af borgere som modtager forsørgelsesydelser fra det offentlige og indberetter til Kommunernes Landsorganisation. Ministermålet indgår derfor ikke særskilt i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen omhandler beskæftigelsesindsatsen under Jobcenter Assens (Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget) samt under Ungeenheden (Børne- og Uddannelsesudvalget). Beskæftigelsesplan 2018 indeholder opstillede mål, resultater samt indsatser der er igangsat for at imødekomme de beskrevne udfordringer. Beskæftigelsesplan 2018 indeholder dertil en resultatrevision af målene i Beskæftigelsesplan 2016 og et Fælles Fynsk Tillæg vedtaget i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum. Der gøres opmærksom på, at Beskæftigelsesplanen både drøftes i Børne- og Uddannelsesudvalget samt i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Lovgrundlag: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 16

9 Økonomi: Budget Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Beskæftigelsesplan_udkast_BUU_EBU.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede udkast til beskæftigelsesplan 2018 med henblik på godkendelse på udvalgenes møder i december. Udvalget ønsker at der skal tilføjes: Fastholdelse af især indsatsen for de årige /21789 Praktikpladser for erhvervsuddannelserne i Assens Kommune - juli 2017 Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller, at praktikpladssituationen i Assens Kommune for erhvervsuddannelserne drøftes og vurderes. Beslutningstema: LO Vestfyn har henvendt sig til Byrådet om praktikpladssituationen for erhvervsuddannelserne i Danmark herunder i Assens Kommune. Forvaltningen ønsker, at henvendelsen drøftes og vurderes i Børne- og Uddannelsesudvalget. Sagsfremstilling: LO Vestfyn har henvendt sig til Byrådet om praktikpladssituationen for erhvervsuddannelserne i Danmark herunder i Assens Kommune. Forvaltningen ønsker, at henvendelsen drøftes og vurderes i Børne- og Uddannelsesudvalget. LO oplyser, at der pr. 1. juli 2017 mangler 131 praktikpladser i kommunen fordelt på 33 praktiksøgende og 98 i skolepraktik. Det er et fald på 16 i forhold til juli 2016, hvor der manglede 147 pladser. Fra juli 2016 til juli 2017 er der indgået 356 uddannelsesaftaler, hvilket er 12 færre aftaler end i det foregående år. Antallet af praktikpladssøgende varierer kraftigt over skoleåret. Tallene bør derfor holdes op mod tal fra samme måned året før. Når man betragter udviklingen i praktikpladser over de seneste 12 måneder, ser man, at: praktikpladsmanglen var større i de første 5 måneder af 2017 sammenlignet med 2016, men siden er steget mindre end i 2016 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 16

10 der, på trods af det store fokus på at oprette praktikplads, er indgået færre uddannelsesaftaler de seneste 12 måneder sammenlignet med de foregående 12 måneder. Assens Kommune ligger i bund 10 i forhold til landets øvrige kommuner, når man ser på forholdet mellem antallet af elever bosat i kommunen pr. 1. juli 2017 uden en elevplads, i forhold til indgåede uddannelsesaftaler i det sidste år i kommunen. LO Vestfyn og fagbevægelsen i Assens Kommune vil gerne være med til at fremme praktikpladser både i det private og i det offentlige og går gerne i dialog om praktikpladsskabende tiltag. Lovgrundlag: Lov om erhvervsuddannelser. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Praktikpladsmangel juli Top og Bund.docx Elevpraktikoversigt juli 2017.pdf VS: Praktikpladstal i Assens kommune Praktikpladsvandring 1.0. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede praktikpladssituationen i Assens Kommune for erhvervsuddannelserne /11175 Kommissorium inklusion Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller, at udvalget drøfter kommissorium for arbejdet med inklusionsområdet i Assens Kommune med henblik på godkendelse på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i december Beslutningstema: Børne- og Uddannelsesudvalget skal drøfte kommissorium for arbejdet med inklusionsområdet i Assens Kommune. Sagsfremstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på sit møde den 2. oktober 2017, at administrationen skulle udarbejde forslag til kommissorium til drøftelse på udvalgets møde i november BDO har på vegne af Assens Kommune, gennemgået kommunens inklusionsmodel ud fra et økonomisk perspektiv. Iflg. BDO, bør ny struktur på inklusionsområdet have følgende pejlemærker: Alle Assens Kommunes tilbud bør tages op til overvejelse: Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 10 af 16

11 o Er målgruppen klar og velbeskrevet? o Er der tilbud, der overlapper hinanden? o Er der tilbud, der ikke er nødvendige? o Mangler der tilbud? o Kan der med fordel, hjemtages opgaver fra andre kommuner? Det skal sikres, at alle skoler, og dermed elever, har lige gode muligheder for at inkludere Betalingsforpligtelsen skal være logisk og fair Betaling for tilbud omfattet incitamentsstyring, skal afspejle den reelle udgift Eksklusion skal ske så tæt på normalområdet som muligt, både i fysisk og pædagogisk betydning Have mål om at re-inkludere børn, der i dag er ekskluderende Have mål om at gøre børn og elever selvstændige, selvhjulpne og i stand til at mestre egen hverdag Flere midler skal bruges på læringsmiljøer og inklusion, og færre på eksklusion, herunder befordring I forbindelse med budgetaftalen for 2018 fremgår det, at der skal udarbejdes forslag vedrørende inklusion generelt samt integration af 2-sprogede børn. Forslag til løsninger på problemstillinger inden for disse områder skal kunne erstatte den vedtagne Børnepakke for Assens By. Administrationen har siden mødet i oktober udarbejdet et kommissorium, der udstikker mål og retning for det videre arbejde med en revidering af inklusionsområdet med udgangspunkt i de udarbejdede pejlemærker. Administrationens forslag til kommissorium for arbejde med Assens Kommunes inklusionsindsats vedlægges til drøftelse i udvalget. Der vedlægges en foreløbig tids- og handleplan, i form af et Gannt diagram. Inden endelig godkendelse i december vil Fælles MED B&U få adgang til at kommentere kommissoriet. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Udkast til kommissorium for revidering af inklusionsområdet GANNT - revidering af tilbud og tildelingsmodeller Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede kommissorium for arbejdet med inklusionsområdet i Assens Kommune. Udvalget ønsker at drenge og piger problematikkerne indgår i kommissoriet samt den generelle sammensætning af personalet mellem mand og kvinder i både dagtilbud og skoler inddrages. Sara Emil Baaring (A) er ikke enig i, at der skal sættes fokus på personalesammensætningen /21558 Overlevering til de kommende udvalg Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 11 af 16

12 Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller, at udvalget tager en første drøftelse af udvalgets overlevering til næste valgperiodes Byråd. Beslutningstema: Udvalget skal starte på at udarbejde en overlevering af sit arbejde til det nye Byråd med udvalgets vigtigste resultater og opmærksomhedspunkter. Sagsfremstilling: Den 1. januar 2018 går det nye Byråd og de nye udvalg i gang med en ny valgperiode. Et godt afsæt for arbejdet kan være, at der skabes et overblik over de forrige udvalgs arbejde, herunder de vigtigste: Resultater Opmærksomhedspunkter og evt. fortsatte udfordringer Derfor anbefales alle nuværende udvalg at forberede en overlevering til det nye Byråd og udvalgene. Formålet med overleveringen er, at Byrådet får et overordnet overblik over hvad, der har været arbejdet med og hvad det kommende udvalg kan vælge at fokusere på i den kommende valgperiode. Overleveringen forventes at blive programsat på et døgnseminar i starten af 2018, hvor det nye Byråd samles for blandt andet at drøfte roller og samspil, fagudvalgenes opgaver, kompetencefordeling mv. Selve overleveringen forventes at blive en kort mundtlig præsentation evt. fra tidligere udvalgsformand eller næstformand. Præsentationen kan tage udgangspunkt i ovenstående bullets. Udvalget foretager en indledende drøftelse, således at udvalget på det sidste møde i december kan færdiggøre overleveringen. Når alle udvalg har færdiggjort deres overlevering, vil administrationen evt. sortere materialet og fordele det i forhold til de eventuelle nye udvalgs ansvarsområder. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget tog en første drøftelse af udvalgets overlevering til næste valgperiodes Byråd. 9. Orientering Sagsfremstilling: 1. Opgørelse over fri- og efterskoleelever de sidste 5 år to bilag er vedhæftet. 2. Fri- og efterskolelever i procent se bilag. 3. Antal børn i dagtilbud pr. 30. september 2017 se bilag. 4. Assens Kommunes folkeskole elevtal den 5. september 2017 se bilag. 5. Forberedende Grunduddannelse FGU Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 12 af 16

13 6. Assensmodellen aktuel status se bilag. Bilag: Pkt. 1 - Oversigt over friskoleelever de sidste 5 år ( ) Pkt. 1 - Oversigt over efterskoleelever de sidste 5 år ( ) Pkt. 2 - Fri- og efterskoleelever i pct Pkt. 3 - Sammenligning antal børn i dagtilbud pr. 30. september 2017 Pkt. 4 - Elevtal pr. 5. september 2017 Pkt. 5 - FGU-aftale-praesentation Pkt. 6 - Status Assensmodellen oktober 2017 Pkt. 6 - Plakat Assensmodellen endelig nov 2017 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Intet. 10. Eventuelt Bilag: 1 Lukket Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Orientering om artikler i Fyens Stiftstidende vedrørende aktivering af unge i Assens Kommune. Tidlig SFO blev drøftet og punktsættes på mødet i december /21762 Sammensætning af Ungdomsskolens bestyrelse Indstilling: Velfærdsdirektøren indstiller: at udvalget drøfter og tager stilling til den fremtidige sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen i forhold til deltagelse af repræsentanter fra Byrådet samt om der skal være en tilforordnet udpeget af Byrådet i ungdomsskolens bestyrelse uden stemmeret. Såfremt Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at der skal være byrådsrepræsentanter i ungdomsskolens bestyrelse anbefaler Velfærdsdirektøren, at udvalget tillige indstiller: Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 13 af 16

14 at repræsentanter til ungdomsskolebestyrelsen udpeges blandt medlemmerne af fagudvalget. Beslutningstema: Drøftelse og stillingtagen til den fremtidige sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen. Sagsfremstilling: Sagen udsendes på tillægsdagsorden, da der ved udsendelse af ordinær dagsorden ikke var endelig klarhed over svar fra Undervisningsministeriet. Punktet skal behandles nu, da Byrådet skal vedtage udpegningslisten i november. Ved den seneste revision af Lov om ungdomsskoler er der ændret i lovens bestemmelser vedr. sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen. Bestyrelsen for Assens Ungdomsskole har hidtil bestået af: 3 repræsentanter for Byrådet 2 repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter 2 medarbejderrepræsentanter 2 elevrepræsentanter fra Ungdomsskolen eller ungdomsklubben Ungdomsskolebestyrelsen skal fremover bestå af 7 eller flere medlemmer. I ungdomsskolebestyrelsen skal der som minimum være repræsentanter for 1. Organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, 2. Medarbejderne ved ungdomsskolen, 3. Eleverne ved ungdomsskolen. Det fremgår endvidere af lovens 7, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en tilforordnet deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret. Efter henvendelse til Undervisningsministeriet er det oplyst, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at én eller flere af pladserne skal besættes af en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Samtidig kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de i stedet, eller samtidig, vil være repræsenteret af en tilforordnet, uden stemmeret, jf. 7, stk. 2, 2. pkt. Ungdomsskolebestyrelsen udtaler, at den ønsker, at der til den nye bestyrelse udpeges repræsentanter fra Byrådet til ungdomsskolens bestyrelse. Forvaltningen vil i samarbejde med Ungdomsskolen udarbejde forslag til ny vedtægt for Assens Ungdomsskole. Forslaget vil indeholde en præcisering af sammensætningen og antal af medlemmer i ungdomsskolens bestyrelse. Forslaget forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet i december. Forslaget vil forinden have været sendt i høring i ungdomsskolens bestyrelse. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 14 af 16

15 Inden udarbejdelse af vedtægt skal der være taget stilling hvorvidt der skal være repræsentanter for Byrådet i ungdomsskolebestyrelsen, og om man i så fald ønsker 1, 2 eller 3 repræsentanter. Endvidere skal der tages stilling til, om man herudover eller i stedet for anbefaler, at en tilforordnet fremadrettet skal deltage i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret. Såfremt det besluttes, at der skal være 1 eller flere repræsentanter fra Byrådet i ungdomsskolebestyrelen og/eller deltagelse af en tilforordnet i Ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret, bedes der ligeledes taget stilling til, hvorvidt repræsentanterne udpeges blandt fagudvalgets medlemmer. Det kan oplyses, at Byrådet i forbindelse med godkendelse af vedtægter for skoler og dagtilbud har besluttet, at der ikke er medlemmer eller tilforordnede fra Byrådet i bestyrelser i skoler og dagtilbud. På den baggrund anbefales det at overveje, om det samme skal være gældende i forhold til ungdomsskolebestyrelsen. Ungdomsskolens bestyrelse har samme opgaver som bestyrelserne på skoler og dagtilbud i forhold økonomi og som høringspart i forhold til byrådet. Alle bestyrelser på dagtilbuds- og skoleområdet indgår i årlige dialogmøder med Børneog Uddannelsesudvalget, hvor ungdomsskolebestyrelsen også er inviteret til at deltage. En sådan sidestilling af ungdomsskoles bestyrelse vil understøtte at alle skoletilbud under udvalgets områder har samme tilgang til udvalget og dermed Byrådet i Assens. Hvis det besluttes, at der også fremover skal være repræsentanter fra Byrådet i ungdomsskolebestyrelsen og/eller en tilforordnet i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret, anbefaler forvaltningen, at repræsentanter udpeges blandt fagudvalgets medlemmer, da de i forvejen har en indgående indsigt i Ungdomsskolens virksomhed. Såfremt man beslutter at udpege en tilforordnet til ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret, anbefaler forvaltningen, at der peges på afdelingsleder for dagtilbud og skoler. Lovgrundlag: Lov om ungdomsskoler. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Ekstra bilag - ungdomsskolen Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november 2017 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at der i ungdomsskolens bestyrelse er en repræsentant for Byrådet valgt blandt fagudvalgets medlemmer. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 15 af 16

16 Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Hans Bjergegaard Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Sara Emil Baaring Elmer Philipsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. november Kl. 16:00 Assens Kommune, 16 af 16

17 Bilag: 2.2. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

18 Notat 3. Budgetopfølgning pr. 30. september DRIFT Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften i forhold til det korrigerede budget. Der søges en negativ tillægsbevilling på i alt kr. på Drift. Beløbet finansierer en tillægsbevilling på kr. til ØK-Finans og en tillægsbevilling på kr. til Anlæg. De resterende kr. trækkes på kassen. Der søges tillægsbevillinger, som flyttes mellem driftsbevillinger, og dermed ikke har nogen kassepåvirkning jf. tabel 1. Tabel 1- Tillægsbevillinger: i kr. Beskrivelse ØKU Fleksjobpulje EBU Fleksjobpulje ØKU Sale- og leaseback ØKU-finansiering Sale- og leaseback renter MTU Tilskud til lavere færgetakster -744 ØKU-finansiering Tilskud til lavere færgetakster 744 SSU Køkken på Pilebakken -500 SSU-anlæg Køkken på Pilebakken 500 SSU Inventar centralkøkkenet -800 SSU-anlæg Inventar centralkøkkenet 800 SSU Tjenestamandspension -20 KFU Haller -510 MTU Vejafvandingsbidrag 923 I alt I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 3. budgetopfølgning 2017 for DRIFT. Resultatopgørelse pr. 30. september 2017 Forbrug pr. 30. sept. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Afvigelse til korr budget Afvigelse til opr. budget i kr. Driftsudgifter Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget I alt driftsudgifter Beskrivelse af afvigelserne fremgår af samlenotaterne til de enkelte udvalgsområder. Der kan knyttes følgende overordnede bemærkninger til afvigelserne på DRIFT: Økonomiudvalget skønner et mindre forbrug på kr., heraf søges kr. flyttet til andre bevillinger. De resterende kr. kan henføres til områder med overførselsadgang, der bl.a. omfatter forskydning i lønudgifter og centrale uddannelsesmidler. Børne- og uddannelsesudvalget skønner et merforbrug på kr., som primært kan henføres til udgifter vedr. plejefamilier og opholdssteder med merforbrug på kr., hvor der arbejdes intenst med at realisere besparelsen, som ligger i budget Sikrede

19 døgninstitutioner (ungdomsfængsel) hvor der forventes et merforbrug på kr. samt mindre forbrug vedr. færre børn i dagtilbud på kr. Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget skønner et merforbrug på kr. Merforbruget ligger på arbejdsmarkedsområdet og dækker over store udsving inden for området. Der ses et mindreforbrug på integrationsområdet og forsikrede ledige mens der forventes et merforbrug på ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, jobafklaring og sygdagpengeområdet. Social- og Sundhedsudvalget skønner et samlet merforbrug på kr., som primært skyldes øgede udgifter til hjælpemidler, respiratorpatienter, ældreboliger og sikringsydelser. De decentrale områder repræsenterer et mindreforbrug på kr. Servicerammen På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Tabellen viser, at Assens kommunes serviceramme forventes at blive overholdt. Opgørelse af serviceudgifter 2017 (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af OIM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 3. budgetopfølgning (minus = overskridelse) Der er ved denne budgetopfølgning indregnet en forventet overførsel på 18,7 mio. kr. på drift. Tallet beror på de indkomne tilbagemeldinger fra de decentrale enheder. Side 2 af 4

20 Resultat af den samlede økonomi I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 3. budgetopfølgning 2017 for Assens Kommunes samlede økonomi. Resultatopgørelse pr. 30. september 2017 Forbrug pr. 30. sept. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr budget Afvigelse til opr. budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud m.v I alt indtægter Driftsudgifter Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget I alt driftsudgifter Renter I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Anlægsudgifter eksl. jordforsyning Køb af jord incl. byggemodning Salg af jord I alt anlægsudgifter Resultat af skattefinansierede område Resultat i alt Resultatopgørelse pr. 30. september 2017 Forbrug pr. 30. sept. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Tillægsbevillinger Afvigelse til korr budget Afvigelse til opr. budget i kr. Tilgang af likvide aktiver Årets resultat i alt Låneoptagelse m.v Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån Ændringer af likvide aktiver Byrådet har pr. 30. september 2017 bevilget tillægsbevillinger på i alt kr. Tillægsbevillingerne inkluderer overførsler fra 2016 på i alt kr. fordelt med kr. til Drift og kr. til Anlæg. Resultat af det skattefinansierede område forventes ved årets afslutning at ende med et overskud på kr. Der er i det korrigerede budget forventet et overskud på kr. Side 3 af 4

21 Beskrivelse af afvigelserne fremgår af samlenotaterne til de enkelte udvalgsområder. Der kan knyttes følgende overordnede bemærkninger til afvigelserne: På indtægtssiden forventes en merindtægt på kr., som primært skyldes en lavere efterregulering end budgetlagt. På driften forventes et merforbrug på kr. som beskrevet ovenfor. På renter forventes et underskud på kr., som primært kan henføres til færre renteindtægter, lavere udbyttebetaling samt kurstab. På anlæg forventes et mindreforbrug på i alt kr. som følge af forskydninger i diverse projekter som søges overført til 2018, jfr. 3. budgetopfølgning på anlæg. Ændringer af likvide aktiver forventes ved årets afslutning at ende med et kassetræk på kr., mod et budgetlagt kassetræk på kr. Overholdelse af den økonomiske politik Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Budgetoversigt og økonomiske måltal 2017 (mio. kr. netto) Måltal Forventet regnskab Korr. Budget Opr. Budget Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Som det fremgår af tabellen er måltallene overholdt i det forventede regnskab. Grundet det store anlægsbudget i 2017 er der i det oprindelige budget forventet et resultat af det skattefinansierede, som ikke lever op til måltallet. Det forventes dog at 32,9 mio. kr. af anlægsbudgettet overføres til 2018 og ikke forbruges i Side 4 af 4

22 Bilag: 2.1. BUU Samlenotat Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 30 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Sundhedspleje for mødre og småbørn, samt sundhedsundersøgelser af skolebørn. Børneterapi som bistår børn med genoptræningsbehov og andet behov for fysioterapi. Pasning af børn i alderen 0-6 år. Der tilbydes pasning i dagpleje, vuggestue og børnehave. Der gives tilskud til private tilbud. Undervisning af elever i den undervisningspligtige alder, samt tilbud om 10. klassetrin. Kommunens skoler har tilknyttet skolefritidsordning for elever på 0. til 3. klassetrin. Derudover ydes der statsbidrag til efterskoler, friskoler og produktionsskoler. Assens Kommune har tilbud i form af specialbørnehaver og specialskoler for børn med særlige behov. Hjælp til handicappede og socialt udsatte børn og deres familier i form af behandling og støtte m.v., herunder forebyggende foranstaltninger og familievejledning i Assens Kommunes Familiehuse. Anbringelse af børn uden for hjemmet. Indsats for og forsørgelse af unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Tandpleje for børn i alderen 0-18 år, omsorgstandpleje til ældre samt specialtandpleje til voksne med særlige behov I kr Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret Budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling søges Overførsel til 2018 BUU uden overførselsadgang BUU med overførselsadgang BUU i alt (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Børne- og uddannelsesudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget er fordelt med kr. inden for servicerammen og kr. uden for servicerammen.

24 Nedenfor beskrives de væsentligste afvigelser: Udsatte børn og unge På børn og familie området forventes samlet set et merforbrug på kr. Det samlede budget er på kr. og indeholder en besparelse på kr., som skal findes ved at nedbringe antallet af anbringelser i plejefamilier og på opholdssteder. Udgifterne til plejefamilier og opholdssteder forventes nedbragt med kr., det er dog ikke nok til at nå den samlede besparelse på kr., hvorfor der forventes et merforbrug på kr. Området udfordres ligeledes ved øgede udgifter til døgninstitutioner. På sikrede døgninstitutioner (ungdomsfængsel) forventes et merforbrug på kr. En plads på en sikret døgninstitution koster omkring 1,5 mio. kr. pr. år. Der er afsat et budget på kr., som dækker ca. 2,5 måneds ophold for en person. Ved 3. budgetopfølgning forventes 2,1 helårspersoner. Der er tale om domsanbringelser, som Assens Kommune ikke har indflydelse på. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget på kr. er fremkommet således: Overført overskud fra 2016: kr. Budget flyttet til/fra andre bevillinger: kr. vedr. barselsfond og flexjob-pulje kr. vedr. SSP, flyttet til ØK kr. vedr. besparelse på forsikringer kr. vedr. ekstra bus ved lukning af skoler, flyttet til MTU Øvrige tillægsbevillinger (kassefinansierede): Børnepakken: kr. 2-sprogede: kr. Reduktion beløb pr barn nulstilles: kr. Pris- og lønskøn: kr. På døgninstitutioner for handicappede forventes et merforbrug på kr. Der er afsat et budget på kr. til en anbringelse. Ved 3. budgetopfølgning forventes 2,3 helårsperson til en gennemsnitspris på 1,7 mio. kr. Det er dyre anbringelser på specialiserede institutioner til børn som kræver fuldtidsstøtte, hvilket betyder at der er personale omkring disse børn 24 timer i døgnet. Der er udarbejdet handleplaner på Børn, Unge og Uddannelse for at opnå budgettallene gennem flere aktiviteter rettet mod sagsflowet og momentum i sagerne. Det gøres bl.a. ved målrettet kvartalsvis sagsgennemgang for at sikre en hurtigere og konkret sagsbehandling samt hurtigere afslutning af sager. Der arbejdes tilsvarende med fokus på efterværnssager samt med at finde alternative foranstaltninger til anbringelser, eksempelvis i form af familiebehandling, kontaktperson el.lign. Elementer fra Assens-Modellen bliver løbende implementeret eksempelvis med et skærpet fokus på brugen af familierådslagning. For eksempel kan der ikke iværksættes aflastning uden man har afholdt en familierådslagning. Det fremgår af figur 1, at udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger samlet set er på vej ned i forh. til sidste år. Af figur 2 fremgår, at der forventes et fald i det samlede antal anbringelser i forhold til sidste år, til trods for flere anbringelser på døgninstitutioner. Der er budget til 140 anbringelser, når der er indregnet en nedgang på 23 anbringelser jf. besparelsen. Der forventes 155 helårspersoner i anbringelser i 2017 dvs. 15 flere anbringelser end budgetlagt. Figur 3 viser udviklingen i antal anbringelser fra

25 Figur 1: Figur 2: Økonomisk udvikling i anbringelser og forebyggende I kr. foranstaltninger ,0 Udvikling i antal anbringelser for 0-18/23 årige opgjort i helårspersoner ,0 150,0 145,0 140,0 135, Budget 2016 Regnskab 2016 Budget 2017 Forventet regnskab 2017 Budget Regnskab Forventet Regnskab 130,0 Anbringelser (inkl. Ungepensionen) Figur 2: Antal personer anbragt i Plejefamilie, opholdssteder, kost- og efterskoler, eget værelse, Døgninstitutioner. Figur 3: Udgifter til børn med handicap forventes at blive kr. mindre end budgetlagt. Det drejer sig om færre udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter og ledsagelse.

26 Produktionsskoler: På produktionsskoleområdet forventes et merforbrug på kr., som primært skyldes flere elever på produktionsskoler i 2016 (bagudbetaling). Der var budgetlagt med 73 helårselever, men der var 98,5 helårselever i Uddannelseshjælp: På uddannelseshjælpsområdet forventes et merforbrug på kr. på ydelse, og et merforbrug på kr. til driftsudgifter. Det er hhv kr. og kr. lavere end forventningen ved anden budgetopfølgning. Det forventede merforbrug til ydelsen skyldes, at en gennemsnitsborger er dyrere end forventet i budgettet. I forhold til driftsudgifterne søges en fortsat opbremsning i forbruget i sidste del af Figur 4. Mængdeændringer uddannelseshjælp Uddannelseshjælp, antal fuldstidsberørte Fuldtidsberørte Prognose fuldtidsberørte Budget Udd.hj Data fra STAR s Lis-system, egen fremstilling. De grønne søjler i figur 4 opgør antallet af fuldtidspersoner, der har været på uddannelseshjælp i den pågældende måned i Den grønne søjle giver derfor en løbende opfølgning på, hvordan antallet af uddannelseshjælpsmodtagere har udviklet sig. Den røde budgetlinje angiver, hvor mange fuldtidspersoner, der er råd til i det afsatte budget i de enkelte måneder i Den blå prognoselinjer angiver det antal fuldtidspersoner der forventes at være på uddannelseshjælp i de enkelte måneder resten af Fremskrivningen fremkommer ved at forudsætte den samme udvikling antallet af fuldtidspersoner månedsvis som i Det er positivt, at der siden 2. budgetopfølgning er sket en reduktion i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere med over et års varighed på offentlig forsørgelse (dem på laveste refusionstrin). I de kommende måneder er det derfor væsentligt at følge, om det er en varig udvikling, eller om det er en kortvarig effekt af uddannelsesstart.

27 Skole og specialskoler: For hele skoleområdet forventes et overskud på kr. På det decentrale område, dvs. skoler, specialtilbud og ungdomsskolen, med overførselsadgang, forventes et samlet overskud på kr. På nuværende tidspunkt forventer 6 ud af 18 skoler/speicaltilbud et merforbrug. Elevtallene for folkeskolerne er opgjort pr , der er 80 børn mere end budgetteret med i de sidste 5 måneder af 2017, det svarer til en forøgelse af skolernes budget med kr. Den ekstratildeling til skolerne er indeholdt i forventet mindreforbrug på området uden overførselsadgang. På skoleområdet uden overførselsadgang, forventes et mindreforbrug på kr. Visiterede tilbud inden for skoleområdet, forventes at komme ud med et merforbrug på kr. Dette skyldes primært at der er flere børn i specialtilbud end budgetteret. Forventede antal elever i specialskoler 2017 Visiterede tilbud Egne elever (helårs personer) Budget budgetopfølgning Pilehaveskolen 65,0 68,2 Flemløse 18,0 17,5 Kommunale og regionale specialskoler 48,6 56,9 Private specialskoler 18,7 23,0 Special efterskoler 30,0 69,0 Total 180,3 234,8 Dagtilbud: På de kommunale pasningstilbud forventes der 51 dagplejebørn og 24 børnehavebørn færre end budgetteret. Antallet af vuggestuepladser ser derimod ud til at stige en smule i forhold til budgetforventningen (se nedenstående tabel). Det betyder et mindreforbrug på netto kr. Der forventes 51 flere børn i private pasningstilbud, det betyder et merforbrug på kr. Der er en udfordring i forhold til besparelsen ved frivillig tidlig børnehavestart. På nuværende tidspunkt har langt færre børn end forventet valgt at starte tidligt i børnehave og på den baggrund forventes det, at der kun kan spares ca kr. i 2017 i stedet for kr. som er vedtaget. Derudover er forvaltningen i færd med at udarbejde forslag for udmøntningen af besparelsen på kr. i 2017 vedrørende optimering og tilpasning af kapaciteten. Der forventes øgede udgifter til friplads på kr., der hovedsageligt skyldes en stigning i antallet af flygtninge der dog i nogen grad modsvares af et forventet mindreforbrug på kr. til søskendetilskud. På det decentrale område, som omfatter daginstitutionerne og dagplejen, forventes der et samlede mindreforbrug på kr. i forhold til de korrigerede budget. De decentrale enheder fik samlet overført i alt kr. til budget 2017 på grund af overskud i 2016, og bruger dermed kr. af det opsparede overskud i 2017.

28 Børnetal Børnetal Mængdeforudsætninger - Kommunale pasningstilbud Mængdeforudsætninger - Private pasningstilbud Regnskab Regnskab Budget Budget Forventet regnskab budgetopfølgning Forventet regnskab budgetopfølgning Dagpleje Vuggestue Børnehave Privat pasning Privat vuggestue Privat Børnehave

29 Bilag: budgetopfølgning Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

30 Samlenotat for anlæg 3. budgetopfølgning pr. 30. september Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindre forbrug på i alt kr. i budget Beløbet søges overført til budget 2018 til udførelse af div. projekter i år Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Områder (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation Innovation og Netværk Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Skole og Dagtilbud Social og Sundhed Anlæg i alt Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

31 Vand og Naturplaner Natur og Friluftstrategi Grundvandssikring og skovrejsning Klimatilpasning Blå støttepunkter LIFE70 EU-tilskud Miljø og natur i alt Natur og Friluftsstrategi (Blå støttepunkter) Projektet er startet i 2016, hvor Assens Kommune er tovholder på projektet. I 2016 er der opkrævet kr. fra 5 kommuner og Assens Kommunes andel udgør kr. Korrigeret budget 2017, indeholder indbetalinger for år 2016, samt Assens Kommunes andel for I 2017 er der ligeledes opkrævet kr. fra de 5 kommuner. Der forventes et forbrug i 2017 på ca kr. til konsulentbistand og løn til projektansættelse. Pga. af tidsforskydninger i projektet, søges der overført kr. til budget 2018, da bevillingen bla. skal anvendes til færdiggørelse af kajakhuse, shelters- og opholdspladser. Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse 1. Miljø og natur. Vedligeholdelse kommunale bygninger Oprindeligt Korrigeret Forventet Afvigelse Tillægsbevilling (i kr.) budget 2017 budget 2017 regnskab 2017 Vandløbsområdet Tillægsbevilling Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Asfalt, efterslæb og opgradering Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Renovering og udskiftning af broer Cykelstier og kantbaner Forbedret fremkommelighed grader Havn og Bælt, Stedet Tæller RealDania LED informationstavler ved centerbyerne Trafikregulering Grønnemose Assens-Baagø Færgen Veje, grønne omr. og kollektiv trafik i alt

32 Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Restbevillingen på kr. søges overført til budget 2018, da projektet ikke kan gennemføres i Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr. Cykelstier og kantbaner Projektet er iflg. MTU s beslutning den , besluttet hjemtaget til igangsætning af sidste del af strækningen mellem Køng/Gummerup og til Signekær mod Hårby, til udførelse i Entreprenørgårdens regi. Det forventes at halvdelen af restbeløbet forbruges i indeværende år, og det resterende på kr. søges derfor overført til Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr. 3. Vedligeholdelse kommunale bygninger (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse Tillægsbevilling Planlagt bygningsvedligeholdelse Bygningsvedligeholdelse, efterslæb/påbud Landsbypulje Byfornyelse Pulje til bygningsbevaring Landsbypulje Tilslutning til fjernvarme Landsbypulje Vedligeholdelse kommunale bygninger i alt Tilslutning til fjernvarme Der findes ikke områder i kommunen som i 2017 udvides til fjernvarmeforsyning, og derfor heller ikke oplagte projekter at gennemføre. Bevillingen på kr. søges overført til 2018, da der er en forventning om, at Verninge vil tilsluttes til fjernvarmeforsyning i Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr.

33 4. Kultur og fritid (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse Museum Vestfyn Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Aaruphal udvidelse Skydelokaler Fyrtårn Tommerup Den grønne platform (Skole+) Pulje til klubhuse Handicaptoilet Vissenbjerghus Byudvikling: Udvikling af bymidter m.m Kultur og fritid i alt Skydelokaler Fyrtårn Tommerup Der søges overført kr. til budget Bevillingen skal anvendes sammen med en forventet ny bevilling på kr. afsat i budget 2018 budgetforliget til Skydelokalerne. Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr. 5. Skole- og Dagtilbud (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægsbevilling Digitalisering iht. strategi skoler Omr.Inst.Vissenbjerg (fra drift) PCB-renovering Vissenbjerg Skole Pulje til renovering af skoler Beton- og facade renovering Tommerup Skole Salbrovad landsbyordning (fra drift) Tommerup Skole renovering blok Tallerupskolen, samling af overbygning Skole- og Dagtilbud i alt Tommerup Skole - renovering blok 1 Projektering er sat i gang og 1. etape er sendt i udbud. Der er opstart på byggepladsen i uge 42. Øvrige etaper sendes i udbud inden for den kommende måned, med opstart i november måned. Hele bevillingen kan ikke nå at blive anvendt i 2017, derfor søges kr. overført til budget 2018, hvor projektet afsluttes. Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr.

34 Tallerupskolen, samling af overbygning Der forventes indgået kontrakt ultimo 2017, hvorefter byggeprocessen forventer opstart i december Projektet kan ikke færdiggøres i 2017 men forventes færdigt i august Bevillingen på kr. søges derfor overføret til budget Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr. 6. Social, Sundhed og Ældre (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse Tillægsbevilling Træningsredskaber Træningsredskaber Hjælpemiddeldepotet Kildebakken kapitaltilførsel Servicearealer Flemløse Pl. salg/ren Pilebakken (fra drift til anlæg) Assens Madservice (fra drift til anlæg) Social, Sundhed og Ældre i alt Kildebakken kapitaltilførsel Ombygningen af Kildebakken er snarligt færdigt beregnet. Skema C mangler godkendelse og heri kommer kapital tilførsel til at indgå. Bevillingen på kr. søges derfor overført til budget 2018, hvor sagen forventes afsluttet. Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr. Servicearealer Flemløse Pl. salg/ren. Der er endnu ikke afsluttet en handel med Domea og det forventede ombygningsbudget mangler endelig vedtagelse. Bevillingen på kr. søges derfor overført til budget 2018, hvor sagen forventes afsluttet. Konsekvens for budget 2018: Mindre udgift på kr. Pilebakken Pilebakken ønsker at tilføre kr. til anlæg fra driften. Bevillingen skal bruges til renovering af køkkenet, således køkkenet kan blive funktionsdueligt, og kan fungere til håndtering af mad til beboerne. Konsekvens for budget 2017: Forhøjes med kr.

35 Assens Madservice Assens Madservice ønsker at tilføre kr. til anlæg fra driften. Bevillingen skal bruges til indkøb af materialer og maskiner til centralkøkkenet, da dele af det nuværende inventar snart skal udskiftes. Derudover undersøges muligheden for at ændre køle/fryserummene, så standarden lever op til Madservices arbejdsgange. Konsekvens for budget 2017: Forhøjes med kr. 7. Jordforsyning (i kr.) Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse Tillægsbevilling Jordforsyning køb af jord Jordforsyning salg af jord Udstykning Tommerup Vest (bolig) Fællesudgifter og indtægter, Boligformål Fællesudgifter og indtægter, Erhvervsformål Administrativ organisation i alt Jordforsyning køb af jord På grund af tidforskydning søges der overført kr. til budget Konsekvens for budget 2018: Forhøjes med kr.

36 Bilag: 4.1. Forslag til Strategi Fyn (udsendt i høring) Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

37 Politisk høring i kommunerne oktober - december 2017 Arbejdsmarked & Uddannelse Bosætning & Attraktivitet Infrastruktur & Mobilitet Strategi FYN Sammen om vækst og udvikling

38 Kolofon Udgiver Byregion Fyn, 2017 Tekst Byregion Fyn Sekretariatet Layout Odense Kommune Foto De fynske kommuner Byregion Fyn Siden 2013 har ni fynske kommuner i regi af Byregion Fyn samarbejdet om fælles udvikling og vækst på Fyn og øerne. Middelfart kommune deltager i enkelte byregionale projekter. Kommunesamarbejdets beslutningskraft er placeret i Borgmesterforum Fyn, hvor initiativet til det fælles fynske aftaledokument - Strategi FYN - er taget. Strategi FYN efterfølger Strategi FYN og er således det fynske kommunesamarbejdes anden fælles vækst- og udviklingsstrategi.

39 Strategi FYN Sammen om vækst og udvikling

40 Sammen om Strategi FYN Byregionen i arbejdstøjet Det er med glæde, at de fynske borgmestre kan præsentere Strategi FYN kommunernes fælles strategiske overligger for vækst og udvikling i de kommende 4 år. Med afsæt i tre strategiske spor: Arbejdsmarked & Uddannelse, Bosætning & Attraktivitet, Infrastruktur & Mobilitet forpligter de fynske kommuner sig i dag på tværkommunalt samarbejde i byrådsperioden Vi takker for det brede samarbejde, der ligger bag udviklingen af en af Danmarks mest ambitiøse tværkommunale strategier, og ser frem til at igangsætte strategiens handlinger og vækst- og udviklingsinitiativer, som kommer Fyn og øerne og hele Danmark til gode. Ni fynske borgmestre August 2017 Lars Erik Hornemann Svendborg Kommune Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune Hans Luunbjerg Kerteminde Kommune Bjarne Nielsen Langeland Kommune Udvikling af strategien Interessenter og aktører af politisk, strategisk og faglig karakter har bidraget med sparring og rådgivning i udviklingen af Strategi FYN , herunder: AMU FYN Anycom Byg til Vækst Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Dansk Erhverv Dansk Industri, Fyn Dansk Industri, Trekantområdet Destination Fyn DN Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Fynsk Erhverv Home Integrationsnet Odense International Community Odense Kulturregion Fyn Mulernes Legatskole NetPlan A/S Region Sjælland Region Syddanmark SDU Syddansk Erhvervsskole Sport Event Fyn Ungekulturrådet Udvikling Fyn Work-Live-Stay Christian Thygesen Faaborg-Midtfyn Kommune Søren Steen Andersen Assens Kommune Peter Rahbæk Juel Odense Kommune Kenneth Muhs Nyborg Kommune Morten Andersen Nordfyns Kommune 4 Strategi FYN

41 Foto: Svendborg Indhold STYRK FYN Fynske kommuner sammen om vækst...6 Hvad kræver samarbejdet af kommunerne?...7 Tre strategiske spor...8 ARBEJDSMARKED & UDDANNELSE Stærke fynske vækstbrancher Fyn i arbejde...14 Fyn uddanner sig...16 Moderne erhvervsservice på Fyn...18 BOSÆTNING & ATTRAKTIVITET Fyn skal tiltrække hele Danmark...22 Attraktive bymiljøer og levende lokalområder...24 Kultur- og friluftsliv i særklasse...26 INFRASTRUKTUR & MOBILITET Fyn forbinder Danmark...30 Den mobile fynbo...32 Fyn går grøn...34 Almindelige liv er digitale liv...36 KOMMUNIKATION & DIALOG Fyn skal sige det højt...40 Fyn taler med fælles stemme...41 ORGANISATION & PARTNERSKAB Ny organisation...44 Stærke samarbejdspartnere...45

42 Styrk FYN Fynske kommuner sammen om vækst STRATEGI FYN SÆTTER RETNING Fyn og øerne har potentiale til at tiltrække fremtidens vækst. Med Strategi FYN står ni fynske kommuner sammen om nye handlinger, der skal udnytte de fynske vækstpotentialer og skabe flere arbejdspladser, øget bosætning og en stærk sammenhængende infrastruktur. Middelfart Bogense LOKAL FORANKRING VIGTIG - FÆLLES INDSATS NØDVENDIG I dag står de fynske kommuner med lokale muligheder og udfordringer, hvoraf mange skal gribes og håndteres af kommunerne selv. Fælleskommunale handlinger skal supplere kommunernes egne indsatser og være med til at sikre lokal og regional vækst og udvikling. Derfor sætter Strategi FYN fokus på de fælles fynske udfordringer og opgaver, som med fordel kan løses i fællesskab. Odense Kerteminde Nyborg Fælles handling er afgørende i en verden, hvor teknologi i alle former sætter nye standarder for arbejdskraftens bevægelighed samt for virksomheders og borgeres valgmuligheder. Den fynske byregion skal være førende i at udvikle smarte og effektive løsninger på tværs af kommunegrænser. BYREGION FYN - Livsformer i samspil Assens Faaborg Ærøskøbing Moderne storbyliv Forstadsliv - mellem by og natur Lokalt liv på landet - i kort afstand til Odense Pendlerliv - i hjertet af Danmark Købstæder - ved vandet Øer og kystliv Svendborg Rudkøbing Ni kommuner - én byregion Fyn er den største af i alt 18 beboede og 82 navngivne ubeboede øer i den fynske øgruppe. Beboerne på de mindre øer opfatter og omtaler i mindre grad sig selv som fynboer, men som henholdsvis langelændere, ærøboer osv. Når der i Strategi FYN de fleste steder skrives "Fyn" forstås "alle kommuner på Fyn". FORSKELLIGHED SKABER ARBEJDSDELINGEN Det ligger i det fynske DNA, at kommunerne hver især kan noget forskelligt. Tilsammen noget helt særligt. Kombinationen af storby, købstæder ved vandet, sammenhængende landbrugsog naturområder, kyster og mindre øer giver en unik geografi og variation, der gør, at fynboer, tilflyttere og virksomheder frit kan vælge den bedste tilværelse og placering. Kommunernes alsidighed skal danne grobund for, at der skabes naturlige arbejdsdelinger, hvor kommunale styrker iscenesættes til fordel for hele den fynske byregion. DET ER FYN FÆLLES OM De fynske kommuner udgør i dag ét sammenhængende arbejdsmarked og bosætningsområde med korte afstande og stor sammenhængskraft. Fyn står med en udbygget uddannelsessektor, én fælles infrastruktur og knap borgere der lever, arbejder og uddanner sig på - og uden for - Fyn. Tilsammen udgør det ét fælles vækstgrundlag. 6 Strategi FYN

43 Aarhus Aalborg København Øresundsregionen Malmø Hvad kræver samarbejdet af kommunerne? FYN Strategi FYN forpligter de fynske kommuner på forslag til handlinger og mål, herunder at skabe de rette samarbejder for projektudvikling og implementering. Fælles Ansvar Fælles Forpligtelser Hamborg FYN RÆKKER UD I VERDEN De fynske kommuner deler også placeringen midt i Danmark. Det giver mulighed for at udvikle Fyn som et vækstcenter i Danmark og i verden. Den fynske byregion har en række styrkepositioner med nationale og globale potentialer, som kommunerne skal samarbejde om at udnytte. Fyn deler stærke klynger og vækstbrancher, der understøttes af viden og forskning fra SDU. Fyn deler en kulturhistorie og natur, der gør Fyn til noget særligt herhjemme og internationalt. Fyn deler en storby, der er motor i udviklingen med at videreudvikle Fyn til en stærk og konkurrencedygtig region med globalt potentiale. Fyn skal fortsat stå sammen om at åbne døre uden for Fyns og Danmarks grænser og opsøge væksten, der hvor den findes. STÆRKT POLITISK LEDERSKAB Vilje og evne til samarbejde skal sikre, at Fyn fortsætter med at skabe resultater i perioden De fynske kommuner har vist, at de kan tale med én fælles stemme, og et stærkt politisk lederskab er fortsat en forudsætning for, at Fyn lykkes med tværkommunal strategi og handling. Berlin Politisk forankring De fynske byrådspolitikere tager ejerskab for de fælles fynske handlinger og mål og bidrager til, at Fyn taler med fælles stemme, på Fyn og i Danmark. Administrativt ejerskab Administrativt ejerskab skal sikre, at fælles fynske handlinger bæres igennem, og at tydelige arbejdsdelinger og aftaler om medarbejderressourcer sikrer gode projekter og resultater. 1+1 = 3 Kommunerne tager ansvar for at sætte lokale kompetencer og potentialer i spil, så fælles fynske handlinger både skaber lokal og regional værdi. Stærke partnerskaber på tværs af private og offentlige organisationer skal sikre, at de rette synergier opstår. Enkel organisation De fynske kommuner og organisationer tager i perioden ansvar for at udvikle en ny dynamisk organisation, der styrker og understøtter de fynske samarbejdsprojekter. Nye handlinger skal prioriteres og udvikles Efter strategiens vedtagelse skal forslagene til nye handlinger prioriteres og videreudvikles, ressourcerne afsættes og de rette kommunale projektledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere findes. Eksisterende fora skal udnyttes Der eksisterer i dag en række velfungerende tværkommunale samarbejdsfora. Derfor skal strategiens forslag til nye handlinger som udgangspunkt indplaceres i allerede eksisterende fora. Kun undtagelsesvist - hvor et egnet tværkommunalt samarbejde endnu ikke er igangsat - forpligter de fynske kommuner sig på at oprette nye. Arbejdsdelinger skal foretages Kommunerne forpligter sig på at hjemtage ansvarsopgaver for de fælles fynske handlinger. Opgaver skal fordeles og tage højde for kommunernes forskellighed og kapacitet. Byregion Fyn forpligter sig på at igangsætte og organisere projekter og på at sikre fremdrift. Sekretariatet faciliterer samarbejdet og yder strategisk sparring og konsulentbistand. Styrk Fyn 7

44 Tre strategiske spor Strategi FYN sætter fokus på de tre største fynske udfordringer. De fynske kommuner vil samarbejde om vækst og udvikling inden for arbejdsmarked og uddannelse, bosætning og attraktivitet samt infrastruktur og mobilitet og inviterer til brede samarbejder på tværs af offentlige og private organisationer. spor fokus udfordringer Arbejdsmarked & Uddannelse Status: Nyt samarbejdsområde Arbejdsmarked & Uddannelse er et nyt område for Byregion Fyn og er kendetegnet ved behovet for et omfattende samarbejde med store og vigtige aktører og samarbejdspartnere, som f.eks. de fynske arbejdsmarkeds- og uddannelsesinstitutioner. Bosætning & Attraktivitet Status: Kommunerne hver for sig De fynske kommuner arbejder i dag hver for sig med bosætningsstrategier og tiltrækning af nye borgere. Kommunerne ønsker at udvikle et større tværgående samarbejde for at sikre en aftalt arbejdsdeling og større effekt i indsatserne. Den fynske attraktivitet skal styrkes ved koordinerede og fælles initiativer. Stærke fynske vækstbrancher Fyn i arbejde Fyn uddanner sig Moderne erhvervsservice på Fyn Fyn skal tiltrække hele Danmark Attraktive bymiljøer og levende lokalområder Kultur- og friluftsliv i særklasse De fynske vækstbrancher kan gå i stå Ledighed koster dyrt Fyn skal uddanne sig til fremtidens jobmarked Virksomhederne farer vild i de mange og forskellige ordninger Fyn og øerne har lavere befolkningstilvækst end ønsket Kan Fyn matche moderne livsformer? Fyn har uforløste kultur- og friluftspotentialer Infrastruktur & Mobilitet Status: Grundlaget er skabt Infrastrukturstrategi Fyn , Energiplan Fyn og Fælleskommunal Mastepolitik er det godkendte grundlag for implementering af indsatser. Handlinger kan igangsættes fra Fyn forbinder Danmark Den mobile Fynbo Fyn går grøn Almindelige liv er digitale liv Utilstrækkelige trafikkorridorer til og fra Fyn For få fynboer kan nyde en sammenhængende rejse Grøn omstilling skal være fælles projekt Moderne hverdag stiller krav til digital mobilitet 8 Strategi FYN

45 Læsevejledning handlinger Fyn vil sikre arbejdskraften Vækst skal omsættes i arbejdspladser Handleplan for lige vej uden ventetid Fælleskommunale initiativer mål Fyn fastholder væksten i klyngerne Færre ledige fynboer Fynske uddannelser fører til job Gode rammevilkår for virksomheder på Fyn Struktur Strategi FYN er struktureret over tre strategiske spor. Hvert spor indeholder tre til fire underkapitler med fokus på de specifikke områder, hvor Fyn vil samarbejde. Udfordringer, handlinger, mål og samarbejde I hvert kapitel angives de fynske udfordringer, forslag til handlinger, de fynske mål samt forslag til proces og samarbejde. Udfordringer Udvalgte udfordringer som de fynske kommuner vil samarbejde om at løse i perioden Fynsk bosætningssamarbejde professionaliseres Fyn vil understøtte nytænkning og gode idéer Fælles plan og markedsføring Flere borgere til hele Fyn Fyn sikrer liv i land og by Større kultur- og friluftsoplevelser Handlinger Forslag til fælles fynske handlinger der er vurderet centrale i løsningen af udfordringerne inden for det givne fokusområde. Mål Målene sætter retning og tydeliggør den fynske ambition for vækst og udvikling inden for området. Den fynske interessevaretagelse skal styrkes Ny infrastrukturstrategi skal omsættes til handlinger Energiplan Fyn skal omsættes til grønne handlinger Kortafdækning, supportering og fælles dialog med branchen Danmarks bedste trafikale infrastruktur Sammenhængende rejse for alle Grønne Fyn skaber øget vækst og mindsker CO2-udslip Nul huller på Fyn Samarbejde Proces, ansvar og mulige partnere. For at lykkes skal de rette kræfter bringes sammen. Der udpeges forslag til ansvarshavere og relevante samarbejdspartnere, der skal inviteres med for at sikre kvalitet og fremdrift i projekterne. Tre strategiske spor 9

46 Arbejdsmarked & Uddannelse Stærke fynske vækstbrancher skal understøttes af kommunal opmærksomhed. Det skal skabe fortsat vækst i fynske arbejdspladser og medvirke til at bringe Fyn i arbejde. Kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal sikre, at Fyn uddanner sig til fremtidens jobmarked, så unge og voksne får kompetencer og kvalifikationer, der modsvarer det moderne erhvervslivs behov. Nye virksomheder skal tiltrækkes og fastholdes. Med en Moderne erhvervsservice på Fyn skal kommunerne samarbejde om at understøtte virksomheder og iværksættere, så der skabes nye arbejdspladser på Fyn. 10 Strategi FYN

47 Arbejdsmarked & Uddannelse 11

48 Foto: Odense Stærke fynske vækstbrancher Vækstbrancherne giver Fyn en skarp erhvervsprofil og skaber beskæftigelse til samtlige kommuner. Men mangel på kvalificeret arbejdskraft er en væksthæmmer som Fyn skal stå sammen om at fjerne. Derfor har vækstbrancherne brug for større kommunal opmærksomhed, der sikrer arbejdskraften på alle niveauer, giver virksomhederne en relevant erhvervsservice og styrker den fortsatte fynske erhvervsudvikling. Robot- og droneteknologi Bygge- og anlæg Turisme Fødevarer Den maritime klynge Hele Fyn bidrager til at skabe en af Europas stærkeste og hurtigst voksende robotklynger. I 2017 er flere end 100 producenter og 115 underleverandører beskæftiget inden for robot-og droneteknologi. Nye fynske virksomheder etableres, og ældre traditionsrige virksomheder har omlagt produktionen og skaber i dag nye arbejdspladser. 12 Strategi FYN

49 De fynske vækstbrancher kan gå i stå Fyn vil sikre arbejdskraften Fyn fastholder væksten i klyngerne udfordringer handlinger mål Få virksomheder kender fremtidige behov Mange virksomheder har vanskeligt ved at forudse deres fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencer. Flaskehalse hæmmer væksten Vækstbrancherne mangler kvalificeret arbejdskraft nu og i årene der kommer. Virksomheder er afhængige af specialister Rekruttering af højt specialiserede medarbejdere - nationale og internationale - påvirker hele familien og udfordrer virksomhedernes kultur. Tæt samarbejde om virksomhedernes behov Virksomhederne skal indgå samarbejder med uddannelsesinstitutioner og kommuner om behov for kvalificeret arbejdskraft på kort og lang sigt. Kursusforløb og opkvalificering, der møder virksomhedernes behov Udvikling og igangsætning af efterspørgselsorienterede kursusforløb, der opkvalificerer ledige (evt. til brancheskift) og dimittender til et job i de fynske vækstbrancher. Hjælp til nytilkomne specialister Håndholdte indsatser med alt fra engelsksproget velkomst og vejledning, støtte til papirarbejde, fritidstilbud, kvalificerede skoletilbud og jobvejledning til medfølgende familie. Solidt rekrutteringsgrundlag De fynske vækstbrancher opnår øget adgang til kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer. Stærk og synlig modtagelse Fyn lykkes med at tiltrække, integrere og fastholde nationale og internationale specialister. samarbejde Proces Udvikling Fyn skal sammen med de fynske kommuner samarbejde om at understøtte vækst og rekruttering i de fynske virksomheder, og i tæt og samarbejde med Væksthus Syddanmark sikre, at de fynske virksomheder i vækstbrancherne får den optimale adgang til såvel erhvervsudvikling som specialiseret erhvervsservice. Udvikling Fyn skal etablere forpligtende samarbejder og partnerskaber imellem alle relevante aktører (virksomheder, uddannelser og kommuner, region og stat). Ansvar Udvikling Fyn, de fynske jobcentre og Rekrutteringsservice Fyn, Væksthus Syddanmark Mulige partnere Arbejdsmarkedets parter Kommunernes lokale erhvervsservice Invest in Odense / Vækst, Odense Kommune Virksomheds- og brancherepræsentanter SDU Fynske uddannelsescentre (herunder AMU) Vækstforum Syddanmark International Community Odense / Work-Live-Stay Arbejdsmarked & Uddannelse Stærke fynske vækstbrancher 13

50 Foto: Svendborg Fælles fynsk tillæg til Beskæftigelsesplan De fynske kommuner under RAR-Fyn har på beskæftigelsesområdet formået at skabe et solidt samarbejde såvel politisk som administrativt. Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum, der består af formændene i de fynske udvalg for beskæftigelsesindsatsen, har etableret et tæt samarbejde om de udfordringer, kommunerne er fælles om. Som et led i samarbejdet udarbejdes der hvert år et fælles tillæg til kommunernes individuelle beskæftigelsesplaner. I tillægget sættes fokus på de fælles udfordringer og på de tiltag, der iværksættes for at imødegå disse. Fyn i arbejde Fyn skal stå sammen om at udvikle det fynske arbejdsmarked, og samarbejde om at nedbringe ledigheden. De fynske kommuner skal sikre, at væksten omsættes i arbejdspladser. Der er brug for flere faglærte, og flere skal motiveres til brancheskift. I 2018 sætter kommunerne fælles fokus på fire områder: Samarbejde med virksomhederne skal styrkes. Unge skal gennemføre uddannelse der fører til beskæftigelse. Succesfuld integration foregår i virksomhederne. Borgerne på kanten af arbejdsmarkedet skal ind i virksomhederne. 14 Strategi FYN

51 Ledighed koster dyrt Vækst skal omsættes i arbejdspladser Færre ledige fynboer udfordringer handlinger mål Virksomheder mangler arbejdskraft Men ledigheden blandt faglærte og ufaglærte er alligevel højere på Fyn end i landet som helhed. Ledige skal hjælpes i job Der skal skabes plads til ledige fynboer. Både til jobparate og til ledige, der i dag er længere fra arbejdsmarkedet. Manglende arbejdspladser på Fyn Der er for få arbejdspladser på Fyn i forhold til arbejdsstyrken. Samtidig har Fyn færre, der hver dag krydser bælterne end Jylland og Sjælland. Få laver brancheskift. Jobformidlingen skal styrkes Jobcentrene og Rekrutteringsservice Fyn skal fokusere på paradoksproblemet ved at udnytte de fynske vækstbranchers potentiale til at bringe ledige i job. Opkvalificering og omskoling Kommuner og virksomheder skal samarbejde om intern opkvalificering af de ansatte i virksomhederne. Samtidig skal jobcentrene igangsætte opkvalificerings- og omskolingskurser der hvor virksomhederne ikke selv kan opkvalificere og rekruttere arbejdskraft. Motivationen skal styrkes Virksomheder og kommuner skal oplyse ledige om nye attraktive jobmuligheder for at tilskynde til, at det næste job kan ligge i andre brancher og måske uden for Fyn. Ledige ind i ledige jobs Ledigheden på Fyn er som minimum nede på landsgennemsnittet. Fyn opkvalificerer til job Ledige (arbejdsparate og ledige, der i dag er længere fra arbejdsmarkedet) har kompetencer, der i højere grad matcher virksomhedernes behov for arbejdskraft. Fyn krydser bælt og branche Den geografiske mobilitet blandt de beskæftigede på Fyn ligger over landsgennemsnittet og antallet af ledige, der får arbejde uden for eget fagområde er øget. samarbejde Proces Jobcentrenes fælles handlinger i Rekrutteringsservice Fyn og Fælles fynsk tillæg til Beskæftigelsesplan skal udbygges med nye initiativer. Der skal etableres dialog mellem organisationer og virksomheder om virksomhedernes egne opkvalificerings- og rekrutteringsopgaver. Udvikling Fyn og de enkelte kommuner skal fortsætte deres arbejde med jobskabelse i de eksisterende virksomheder, og Invest in Denmark og de enkelte kommuner skal fortsætte deres arbejde med at tiltrække virksomheder til Fyn Ansvar Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum (udvalgsformænd) og den fælles fynske jobcenterchef-gruppe. Mulige partnere DA, DI, Fynsk Erhverv De faglige organisationer og A-kasser De fynske vækstklynger (Udvikling Fyn) Erhvervsskolerne, AMU og EAL Arbejdsmarked & Uddannelse Fyn i arbejde 15

52 Elever fra Søndersøskole forbereder sig til afgangsprøve Foto: Nordfyn Fyn skal uddanne sig til fremtidens jobmarked udfordringer For få faglærte på Fyn Flere og bedre faglærte er afgørende for, at det fynske erhvervsliv kan begå sig i fremtiden. Unge står uden praktikplads og studiejob Manglen på praktikpladser skader de unges muligheder for at færdiggøre uddannelsen. Det skal læres i skolen Der er i grundskolen behov for øget fokus på karierrelæring, uddannelse og job. Der er ikke lige adgang til uddannelse Unge i de mindre fynske kommuner har sværere adgang til uddannelse end unge i Odense. Det er en udfordring, fordi tilgængelighed til uddannelser har betydning for unges studievalg og gennemførsel. Fyn uddanner sig De fynske kommuner vil sikre den gode vej fra skole til uddannelse og til karriere. Og alle skal med. Det kræver lige adgang til uddannelse. Uddannelsessøgende skal kende til de mange muligheder, der ligger på Fyn. Der skal bygges flere broer mellem de fynske uddannelser og det fynske arbejdsmarked. 16 Strategi FYN

53 Handleplan for lige vej uden ventetid Fynske uddannelser fører til job handlinger Kampagne og kompetenceløft Samarbejde med de fynske vækstbrancher om kampagne for faglærte karriereforløb. Målrettet opkvalificering af Fyns ufaglærte, der i fremtiden skal kunne honorere de stigende konkurrencekrav. Fynsk handleplan for praktikpladser og studiejobs Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner skal samarbejde om at sikre, at virksomhederne arbejder med at skabe mere fleksible praktikpladsløsninger og flere studiejobs, f.eks. ved brug af skolepraktik og kombinationsaftaler, så flere virksomheder involveres med kortere praktikpladsperioder. Fælles platform for karierrelæring Der skal skabes en tværkommunal platform, hvor kommunerne arbejder med metode og udvikling af karrierelæring i grundskolen. Kortere rejsetider, højere dækningsgrad og decentral undervisning Kollektive transportløsninger skal styrkes, så de uddannelsessøgendes behov imødekommes. Muligheden for decentrale undervisningstilbud skal undersøges og evt. suppleres med tilbud om fjernundervisning. mål Flere og bedre faglærte Øget optag på erhvervsskolerne og EAL. Markant flere unge end i dag vælger de faglærte uddannelser og karierreveje, mens flere voksne og ældre gennemfører brancheskift via opkvalificeringskurser og efteruddannelse. Uddannelser med job i sigte Unge under uddannelse sikres praktikpladser, og det er blevet lettere for unge at få et uddannelsesrelevant studiejob. De fynske uddannelsesforløb skal måles på evnen til at bygge bro til erhvervslivet. Flere unge tager en uddannelse Fynske unge kender de regionale uddannelsesmuligheder og ved, at en uddannelse er et skridt tættere på job. Lige adgang for alle Uddannelsessøgende kan benytte sig af de regionale uddannelsestilbud, uanset hvor de bor. De fynske kommuner arbejder for kortere rejsetider, højere dækningsgrad og, på udvalgte unge-uddannelser, for en decentral uddannelsesstruktur. Alle får uddannelse fra 14 dage til 6 år Alle på Fyn får uddannelse - fra korte kurser til lange uddannelsesforløb. samarbejde Proces For at uddanne til fremtidens arbejdsmarked skal kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder samarbejde om at udvikle nye uddannelsesforløb, der sikrer de rette kompetencer og fører til job. Ansvar De fynske uddannelsesinstitutioner, de fynske kommuner, Region Syddanmark og arbejdsmarkedets parter. Mulige partnere Region Syddanmark De fynske uddannelsesinstitutioner De fynske grundskoler De fynske brancheorganisationer Fynbus Arbejdsmarked & Uddannelse Fyn uddanner sig 17

54 Foto: Ærø Moderne erhvervsservice på Fyn Fyns mange små og mellemstore virksomheder og iværksættere skal understøttes af en ambitiøs og helhedsorienteret erhvervsservice. Gode rammevilkår for erhvervene skal sikre vækst i virksomhederne og gøre Fyn til et af Danmarks mest attraktive steder at drive virksomhed. Iværksætter Lasse Vendelbo Andersen har primært kunder i København, men driver sin virksomhed fra Ærø. 18 Strategi FYN

55 Virksomhederne møder mange og forskellige ordninger Fælleskommunale initiativer Gode rammevilkår for virksomheder på Fyn udfordringer handlinger mål Fælles erhvervsservice udfordrer kommunerne Harmonisering af standarder, afgifter og sagsbehandlingstider er kompliceret, da kommunernes ordninger er forskellige. Bureaukrati skaber misforståelser Virksomheder oplever, at erhvervsservice er svært tilgængelig og forskellig fra kommune til kommune. Erhverv og myndigheder har ofte svært ved at forstå hinandens behov og vilkår. Lavest hængende frugter skal høstes først Fyn skal igangsætte et samarbejde og begynde med de mindst komplicerede områder først, f.eks. fælles portal for salg af erhvervsjord. Udpegning af samarbejdsområder På baggrund af behovsundersøgelse udpeges områder, hvor Fyn kan udvikle og tilbyde en helhedsorienteret erhvervsservice over for nuværende og kommende fynske virksomheder. Styrket dialog Der er etableret indledende dialog og samarbejde om virksomhedernes udfordringer og rammevilkår. Højere succesrate for iværksættere Der er registreret en markant højere succesrate for iværksættervirksomhedernes overlevelse og vækstudvikling. Iværksættere har brug for kommunal støtte Iværksættere på Fyn har stort behov for kommunal (og regional) opmærksomhed for at kunne lykkes. Iværksætteri en fynsk karrierevej Opgradering og samordning af de eksisterende tilbud om støtte til iværksættere. samarbejde Proces Kommunerne skal sammen med de fynske virksomheder og erhvervsfremmeorganisationer tage udgangspunkt i 'best practice' og samarbejde om udvikling og koordinering af støtte og service til fynske virksomheder og iværksættere. Ansvar De fynske kommuner og erhvervsorganisationer på Fyn. Mulige partnere DI Fyn, Fynsk Erhverv og Dansk Erhverv Kommunernes erhvervskontakt Lokale erhvervsorganisationer Udvikling Fyn Væksthus Syddanmark Arbejdsmarked & Uddannelse Moderne erhvervsservice på Fyn 19

56 Bosætning & Attraktivitet Kommunerne skal samarbejde om en bosætningsindsats, der rammer en bred vifte af målgrupper på begge sider af bælterne, for Fyn skal tiltrække hele Danmark og vokse på indbyggertallet. Udviklingen af en moderne storby åbner nye muligheder for hele Fyn. Der skal skabes øget opmærksomhed omkring det gode liv, hvor Attraktive bymiljøer og levende lokalområder skal udvikles og udnyttes til at skabe lokal og regional værdi, og hvor udviklingen af et Kultur- og friluftsliv i særklasse skal berige hverdagslivet og sikre den samlede fynske attraktionsværdi for turister. 20 Strategi FYN

57 Bosætning & Attraktivitet 21

58 Foto: Odense Fyn og øerne har lavere befolkningstilvækst end ønsket udfordringer Intern konkurrence i national kamp om nye borgere Intern fynsk konkurrence om tilflyttere holder kommunerne skarpe og engagerede, men med hård national kamp om tilflyttere, hvor flere kommuner tæt på Fyn i dag opruster det håndholdte bosætningsarbejde, forudsætter målet om flere fynboer et øget samarbejde om bosætningsmarkeder på begge sider af bælterne. Fynske virksomheder aftager for få kandidater Fyn har en nettoeksport af nyuddannede kandidater (brain drain). Fyn mangler et fælles brand Der mangler et fælles strategisk grundlag for at markedsføre Fyn og ø-havet som et sammenhængende bosætningsområde med gode job-, leve- og udfoldelsesmuligheder. Fyn skal tiltrække hele Danmark Med moderne styrkepositioner, vækstende klynger og en geografisk placering i midten af Danmark har Fyn og øerne et uforløst potentiale på bosætningsområdet. De fynske kommuner skal samarbejde om at sælge Fyn og tiltrække borgere på begge sider af bælterne, for Fyn har brug for flere fynboer. 22 Strategi FYN

59 Fynsk bosætningssamarbejde professionaliseres Flere borgere til hele Fyn handlinger mål Fælles strategi for fastholdelse og tiltrækning Fyn skal lægge en fælles plan for fastholdelse og tiltrækning af udvalgte målgrupper, som kan italesættes politisk. Strategien skal have et særligt fokus på at fastholde nyuddannede unge fra de videregående uddannelser. Der skal herunder sikres et stærkere samspil mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og de fynske virksomheder. Italesættelse af fælles fynsk brand Der skal på et strategisk niveau udarbejdes et fælles brand, som indfanger Fyn som et sammenhængende bosætningsområde med særlige bo-kvaliteter, herlighedsværdier og leve- og karierremuligheder, og som kan italesættes politisk. Brandet kan bl.a. tage udgangspunkt i oplevelser og oplevelsesøkonomi og har til formål at skabe en samordning af den fynske markedsføringsindsats. Flere fynboer Fyn øger befolkningstilvæksten ud over den naturlige tilvækst af borgere. Der er registreret øget fastholdelse af nyuddannede kandidater samt en øget tilflytning fra Sjælland og Jylland. Fyn står skarpere som bosætningsområde Fyn og øerne brandes som et sammenhængende bosætningsområde. Flere bliver boende og der opleves stigende interesse fra potentielle tilflyttere i hele Danmark. samarbejde Proces Kommunerne forestår det strategiske arbejde sammen med Byregion Fyn Sekretariatet. De videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer og Region Syddanmark inddrages i arbejdet med at udvikle en fælles fynsk fastholdelses- og tiltrækningsstrategi. Borgmestrene skal stå i spidsen for indsatsen om fælles vranding og om at skabe stærkere samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Ansvar Kommunernes fagudvalg og forvaltninger med ansvar for vækst og udvikling. Mulige partnere UCL, EAL, SDU DI Fyn Region Syddanmark Work-Live-Stay Ejendomsmæglere Brancheorganisationerne Bosætning & Attraktivitet Fyn skal tiltrække hele Danmark

60 Foto: Langeland Attraktive bymiljøer og levende lokalområder Fyn og øerne skal udnytte byernes tætte indbyrdes beliggenhed og styrke samspillet mellem attraktive bymiljøer, levende lokalområder og storbyen Odense. 24 Strategi FYN

61 Kan Fyn matche moderne livsformer? udfordringer Fyn vil understøtte nytænkning og gode idéer handlinger Fyn sikrer liv i land og by mål Storby og øvrige kommuner skal spille hinanden endnu bedre Odenses udvikling fra stor by til storby giver nye muligheder og udfordringer for hele den fynske byregion. Der er brug for formulering af fælles retning om styrket samspil mellem de fynske egnes og byers tilbud til moderne livsformer. Byerne på Fyn skal fortsat være attraktive Moderne livsformer udspilles blandt andet på byernes scene og i bynære landskaber. Det er en fortsat udfordring at omdanne og udvikle attraktive bymiljøer og spændende landskabsrum i høj kvalitet til nye behov. Få kender til kvaliteten i det moderne land-liv Mange kender ikke tilstrækkeligt til kvaliteten og mulighederne ved at bo i små byer, på landet og på de mindre øer (f.eks. kystlivet), og samtidig være tæt på storbyens liv og udvikling. Fynskortet skal detaljeres Formulering af de enkelte fynske byers og egnes udviklingspotentialer og samspil omkring det moderne liv i den fynske byregion. Dette skal give inspiration og danne grundlag for fælles planlægning og konkrete indsatser med fokus på fastholdelse og tiltrækning. Udgangspunktet er Livsform-kortet for Fyn og øerne (se Styrk Fyn s. 7). Fælles fynsk idékatalog Kortlægning og evaluering af de fynske by- og landskabsrum, der kan fremme kreativitet og høj arkitektonisk kvalitet i udformningen af fremtidige bymiljøer og landskabsrum. Fokus på mulighederne i landdistrikterne Der skal i udarbejdelsen af det fælles fynske brand (jf. kapitlet Fyn skal tiltrække hele Danmark) være fokus på kvaliteterne og mulighederne ved at bo i mindre byer og på landet. Fordelene ved at leve et moderne liv tæt på natur, i lokale fællesskaber, med god plads og i frie udviklingsrammer og samtidig være tæt på storby og gode trafikforbindelser, skal fremhæves. Fynske byer og egne i nyt samspil Der er i de fynske kommuner opnået en fælles forståelse for egnenes og byernes samspil i den fynske byregion. By- og landskabsrum der bemærkes i hele Danmark Eksempler på nye fynske byrum / grønne rum har været omtalt i national eller international presse og bruges til at markedsføre den fynske attraktivitet. Nye borgere i mindre byer og landdistrikter Befolkningstallet fastholdes generelt i de fynske landområder, hvor det lykkes at udvikle tilbud og lokale fællesskaber. samarbejde Proces Kommunerne går sammen om nye fælles analyser og handlinger, der kan udvikle de fynske byers og landområders samlede attraktivitet. Ansvar Fynske fagudvalg for planlægning og byudvikling De fynske planchefer Mulige partnere Lokalråd på Fyn Region Syddanmark Bosætning & Attraktivitet Attraktive bymiljøer og levende lokalområder 25

62 Kultur- og friluftsliv i særklasse Foto: Faaborg-Midtfyn, Morten Rygaard Fyn har styrkepositioner inden for oplevelsesøkonomien,herunder fødevarer, kultur, kunst, natur og kystbyer. Det skal udnyttes til turistmæssig indtjening, bidrage til det gode hverdagsliv og aktiveres i bosætningsarbejdet. Heartland Festivalen ved Egeskov Slot er en af mange fynske kulturattraktioner, der hvert år tiltrækker besøgende fra ind- og udland. 26 Strategi FYN

63 Fyn har uforløste kultur- og friluftspotentialer udfordringer Fælles plan og markedsføring handlinger Større kultur- og friluftsoplevelser mål Der savnes en fælles plan for friluftslivet Friluftslivet går på tværs af kommunegrænser. For at forløse de store fynske friluftspotentialer og for at skabe de størst mulige oplevelser, bør der udvikles en større sammenhæng mellem de eksisterende tilbud. Fyn skal passe på sin natur For at sikre grundlaget for det fynske friluftsliv og naturoplevelser skal Fyn sikre den sammenhængende natur, herunder levevilkår for dyr og planter. Manglende kendskab til de fynske kulturtilbud Fyn har over de senere år udviklet store musik- og kulturevents og har en omfattende kulturarv. Men der savnes større synlighed - på Fyn og i Danmark - omkring det store udbud af fynske kulturoplevelser. Fyn skal udvikle fælles strategi og handleplan De fynske kommuner vil skabe en strategi for udvikling og benyttelse af de fynske frilufts- og naturoplevelser (eks. sejlads, jagt og lystfiskeri, vandring, cykling og shelter). Fælles plan for sammenhængende natur For at skabe et stærkt netværk af sammenhængende natur, vil kommunerne samarbejde om fælles mål og regelsæt for udpegning og administration af naturkorridorer. Fælles markedsføring De fynske kommuner skal udvikle en fælles markedsføringsindsats, der samler og iscensætter både små og store kulturtilbud, herunder den fynske kulturarv. Større fynske friluftsoplevelser Kvaliteten i de fynske friluftsoplevelser er højnet, der er skabt vækst i deltagelsen og brugertilfredsheden er øget. Fyn sikrer naturgrundlaget Fyn skaber økologiske korridorer på tværs af kommunegrænser og sikrer opbygning af et stærkt netværk over et stort geografisk område. Større synlighed og højere besøgstal Fyn og resten af Danmark er opdaterede på det samlede fynske kulturtilbud. Små og store aktører understøttes af fælles markedsføring og oplever højere besøgstal. samarbejde Proces Kommunerne går sammen om ny fælles planlægning og handlinger, der kan udvikle de samlede fynske kultur- og friluftsoplevelser. Ansvar Fynske fagudvalg for kultur- og friluftsplanlægning De fynske kultur- og planchefer Mulige partnere Friluftsrådet og DN Kulturaktører på Fyn Region Syddanmark Kulturregion Fyn Bosætning & Attraktivitet Kultur og friluftsliv i verdensklasse 27

64 Infrastruktur & Mobilitet Fyn forbinder Danmark. Derfor skal kommunerne samarbejde om at sikre nye store infrastrukturinvesteringer, der sætter Fyn og Danmark i stand til at forløse vækstpotentialet maksimalt. Den mobile Fynbo skal sikres sammenhængende rejse uanset bopæl, og med en ny fælles infrastrukturstrategi kan arbejdet med at øge den trafikale mobilitet i alle egne af Fyn igangsættes. Også den digitale mobilitet skal forbedres. For i en tid, hvor Almindelige liv er digitale liv, er tidssvarende bredbånds- og mobildækning altafgørende for et sammenhængende Fyn. Udviklingen af bæredygtige grønne løsninger skal sikre, at Fyn går grøn i et bredt fynsk samarbejde med Energiplan Fyn som afsæt. 28 Strategi FYN

65 Infrastruktur & Mobilitet 29

66 Fyn forbinder Danmark God trafikal infrastruktur er en forudsætning for vækst på Fyn og i hele Danmark. Det byregionale samarbejde og brede partnerskaber skal sikre, at Fyn får del i de statslige infrastrukturinvesteringer. Infrastrukturstrategi Fyn De fynske kommuner vedtog i forsommeren 2017 Fyn I Bevægelse - Infrastrukturstrategi Fyn Strategien skal bidrage til at prioritere og fremme de mest relevante og nødvendige infrastrukturinvesteringer på Fyn for herigennem at fremme vækst i arbejdspladser, øge bosætningen og bidrage til trivsel og udvikling i alle egne på Fyn og øerne. De 10 fynske borgmestre besluttede at igangsætte arbejdet med en fælles fynsk infrastrukturstrategi, fordi de oplevede udfordringer med at komme hurtigt, billigt og effektivt til og fra Fyn, og rundt på Fyn og øerne. Kommunerne efterspurgte et strategisk grundlag for fynsk enighed og prioriteringer på infrastrukturområdet. Foto: Nyborg Med Fyn I Bevægelse - Infrastrukturstrategi Fyn har kommunerne i dag dels et fælles udgangspunkt for interessevaretagelsen omkring udbygningen af den statslige infrastruktur, og dels truffet beslutninger om de første fælles handlinger for øget mobilitet på Fyn. 30 Strategi FYN

67 Utilstrækkelige trafikkorridorer til og fra Fyn udfordringer Den fynske interessevaretagelse skal styrkes handlinger En af Danmarks bedste trafikale infrastrukturer mål Kø koster kassen Det trafikale bindeled store H udgør et centralt grundlag i forløsningen af hele Danmarks vækstpotentiale. I dag udfordres erhvervsliv og private bilister af den stigende trafikmængde og den tunge trafik på E20. Antallet af ulykker har været støt stigende de seneste 5 år. Rift om statslige infrastrukturinvesteringer Konkurrence om statslige investeringer kræver klar fælles fynsk prioritering. Det gælder de vedtagne prioriteter; udvidelse af E20, Timemodellen, ny parallel Lillebæltsforbindelse og Odense Letbane. Det gælder også i valget af nye fælles prioriteter som takstnedsættelse på Storebæltsforbindelsen, opgradering af Svendborg-banen, fremme af Fyn- Als Bro og ny forbindelse fra Svendborg til Femern. Manglende regularitet i den kollektive trafik Der er for mange og for lange forsinkelser på det fynske jernbanenet, hvor særligt Svendborgbanen volder problemer. Derudover er der for lange rejsetider til Jylland og hovedstadsområdet. Etablering af E20 komité Komitéarbejdet skal sikre den endelige vedtagelse af finansiering og igangsætning af udvidelse til tre spor mellem Nørre Aaby og Odense på hele Danmarks motorvej. Trafikanalyser skal understøtte brede partnerskaber Kommunerne og Region Syddanmark skal løbende analysere den fynske trafikudvikling for at fremme evidens i trafikprioriteringerne. Vidensopbygning skal understøtte etableringen af relevante alliancer og partnerskaber. Udbygning af jernbanenettet Visionen om et fynsk S-tog skal realiseres ved først at igangsætte et forarbejde omkring opgradering af Svendborg-banen og koordinere med Odense Letbane. Herefter suppleres med en analyse af mulighederne for på tværs af Lillebælt og Storebælt at styrke et sammenhængende nærbanenet. E20 udvides med et tredje spor Finansieringen af motorvejsudvidelsen mellem Nørre Aaby og Odense er besluttet og arbejdet igangsat inden udgangen af byrådsperioden Enighed om de fynske infrastrukturinvesteringer fastholdes Kommunerne står fast på de fælles fynske trafikprioriteringer, og vedtager i fællesskab nye prioriterer, når der er behov derfor. Dialog og samarbejde med de fynske MF ere er styrket. Mobiliteten øges på Fyn og mellem landsdelene Arbejdet med at sikre et bedre og mere sammenhængende rejsetilbud er undervejs og åbner muligheden for, at Fyn kan vokse og udvikles som et sammenhængende arbejdsmarked og bosætningsområde med øgede muligheder for ind- og udpendling til Sjælland, Jylland og Lolland. samarbejde Proces De fynske borgmestre skal med udgangspunkt i den vedtage Infrastrukturstrategi Fyn styrke den fælles interessevaretagelse i forhold til den overordnede trafikale infrastruktur, som har betydning for både Fyns og hele landets vækst og udvikling. Ansvar Kommunerne, Borgmesterforum Fyn, Region Syddanmark og de fynske MF ere. Mulige partnere DI, Dansk Erhverv, Fynsk Erhverv, Landsdækkende Speditionsfirmaer, FDM og Sikker Trafik, Ejendomsmæglere og Lokale erhvervsforeninger, Transportministeriet, Trafikstyrelsen, DSB og Vejdirektoratet Infrastruktur & Mobilitet Fyn forbinder Danmark 31

68 Den mobile Fynbo Gang, Foto: Odense For få fynboer kan nyde en sammenhængende rejse udfordringer cykel, bus, tog, bil og færge For mange fynboer er hverdagen præget af daglig rejseaktivitet på mellem km. Derfor står kommunerne med en fælles udfordring om at binde hele Fyn sammen og skabe sammenhængende rejse med gode muligheder for skift imellem alle transportmidler. Kan bil nr. 2 være en cykel? Fortsat vækst i cykling på længere distancer til arbejde og uddannelse er afhængig af gode sikre cykelruter, der også er tilpasset og udnytter potentialet i - det øgede omfang af elcykler. Fynske terminaler skal forbedres De fynske terminaler (stationer og stoppesteder) lever ikke op til fremtidens krav om smarte og digitale løsninger. Der skal sikres bedre service, oplevelser og omstigningsmuligheder. Uafklarede løsninger for erhvervs- og godstrafikken Det er endnu uafklaret, hvordan de mest effektive løsninger på den fremtidige erhvervstransport skal angribes og udvikles. Det moderne menneske er et menneske på farten. Mellem bolig og arbejdsplads. På vej til skole og daginstitution. I fritids- og ferielivet. Hverdagen stiller krav til fynboernes evne til at bevæge sig frit. Derfor skal kommunerne samarbejde om at skabe sammenhængende fynske løsninger for alle transportformer og behov. 32 Strategi FYN

69 Ny infrastrukturstrategi skal omsættes til handlinger Sammenhængende rejse for alle handlinger mål Fyn skal smidigt ind og ud af Odense Fremkommeligheden og tilgængeligheden til de centrale dele af Odense, SDU og Ny OUH fra det øvrige Fyn skal kortlægges med henblik på at identificere behov og muligheder for nye og bedre løsninger for biler, busser, tog og cyklende. Udbygning af supercykelruter på Fyn De næste strækninger på Fyn skal udpeges og nye cykelstrækninger på km. realiseres. Manual for etablering af fynske trafikterminaler Der skal udarbejdes fælles manual til inspiration for de fynske (trafik)terminalers etablering og udbygning. Der skal forsøgsvis etableres nye trafikskiftesteder og stationer, der viser nye og højere standarder for oplevelse og service for de rejsende. Undersøgelse af nye muligheder for erhvervs- og godstrafik Der skal udarbejdes analyser og undersøgelser af behovet for fælles tiltag for en forbedret fynsk erhvervstransport på landeveje og i havne. Forbedrede trafikale korridorer nedsætter rejsetiden Rejsetiderne er nedsat og brugertilfredsheden øget i den private og kollektive trafik. Fynboerne cykler mere Der registreres en markant stigning i antallet af fynboer, der cykler til arbejde og uddannelse, og den generelle pendling er øget på de længere distancer, også til og fra Fyn. Udbygningen af terminaler er igangsat Med udgangspunkt i fælles manual tager de fynske terminaler form. Grøn gods- og varetransport med færre forsinkelser Der er færre forsinkelser på varetransport, og bedre omladningsmuligheder medvirker til mere sikker fragt, der samtidig bidrager til en reduceret CO2 -udledning. samarbejde Proces Kommunerne skal igangsætte implementeringen af Infrastrukturstrategi Fyn med de af byrådene besluttede første fælles fynske indsatser for den øgede interne mobilitet på Fyn. Ansvar De fynske udvalgsformænd og tekniske direktører. Mulige partnere Geo Fyn Fynbus Region Syddanmark Destination Fyn Vognmandsfirmaerne på Fyn De fynske havne Infrastruktur & Mobilitet Den mobile fynbo 33

70 Grøn omstilling skal være fælles projekt Fyn går grøn Fyn har de rette forudsætninger for at iklæde sig førertrøjen i en grøn omstilling, der ikke kun vedrører energiproduktion, men også distribution, lagring og forbrug. udfordringer Nationale målsætninger kræver handling I 2035 skal al dansk el komme fra vedvarende energi, og i 2050 skal Danmark være fossilfrit. Fyn skal sikre de mest rationelle løsninger, når der i de kommende år investeres massivt i omstillingen af energisektoren. Grøn omstilling er en vækstmulighed, som flere skal have del i Den grønne omstilling af energisektoren betyder store investeringer også på Fyn og dermed nye forretningsmuligheder og vækst. For få fynske virksomheder får del i denne vækst og udvikling i dag. Bæredygtige løsninger kan ikke alene skabes lokalt Energiforsyning hænger sammen på tværs af hele Fyn og involverer både kommuner, energiselskaber og virksomheder. En effektiv omstilling kræver samarbejde om løsninger, der på samme tid er bæredygtige og skaber vækst på Fyn. Klimatilpasning og kystsikring Et samlet Fyn skal tage udfordringen op med at ruste sig til et klima i forandring. Energiplan Fyn Energiplan Fyn beskriver, hvordan Fyn kan udnytte særlige potentialer og lokale forhold til at udvikle Fyn som grøn energi-ø, f.eks. ved at bruge halm og gylle til biogas, og udnytte havvand som energikilde ved hjælp af varmepumper. Foto: Kerteminde Energiplan Fyn knytter kommunerne og øvrige aktører (forsyningsselskaber, læreanstalter og rådgivere) i samarbejde. En fortsat opbakning til samarbejdet er nøglen til at skabe en grøn omstilling til gavn for hele Fyn. 34 Strategi FYN

71 Energiplan Fyn skal omsættes til grønne handlinger Grønne Fyn skaber øget vækst og mindsker CO2-udslip handlinger mål Grøn energiproduktion Der skal igangsættes en koordineret planlægning for udnyttelse af biomasse, placering af biogasanlæg og solceller mv., som udnytter lokale ressourcer og tager hensyn til lokale beboere. Energi-effektivisering og grøn transport Husholdninger og virksomheder skal være endnu mere energi-effektive, og overskudsvarme fra produktionsvirksomheder skal udnyttes i fjernvarmeforsyningen. Grønne løsninger (el- og gasbiler) i den offentlige transport skal bidrage til udbygning af en infrastruktur, som samtidig fremmer den private grønne transport. Fælles fynske løsninger De fynske kommuner skal skabe fælles løsninger der, hvor det giver mening og skaber synergi. Det kunne eksempelvis være ved at indsamle det organiske affald fra husholdninger og udnytte det i biogas-anlæg. Energiplan Fyn-samarbejde udbygges Samarbejdet mellem kommuner, forsyningsselskaber, læreanstalter og rådgivere fastholdes og udbygges. Fyn skal stå stærkt som grøn energi-ø Flere virksomheder udnytter den grønne omstilling til at skabe vækst, og Fyn er kendt som en region, der tager nye og effektive løsninger i brug og leverer bemærkelsesværdige resultater gennem samarbejde. Mere grøn energi mindre CO2 Fyn reducerer udledningen af CO2 markant. Fyn står sammen om klimasikring Fyn udnytter interessefællesskabet i klimatilpasningen, og kommunerne samarbejder på tværs på flere projekter. Fynsk erfa-udveksling De fynske kommuner skal drage fordel af hinandens erfaringer, hvor bl.a. kystkommuner deler udfordringen med at sikre den fynske kystlinje. Derfor bør der udarbejdes et tillæg til kommunernes egne klimatilpasningsplaner. samarbejde Proces Med udgangspunkt i den vedtagne fælles fynske rammeplan - Energiplan Fyn - skal de fynske energiaktører og kommunerne fortsætte samarbejdet om den grønne omstilling. Ansvar Sekretariatet i Energiplan Fyn understøtter det fynske energi-samarbejde og medvirker ved fælles indsatser og projekter. Mulige partnere De fynske kommuner De fynske energiselskaber Landbrugets organisationer SDU Rådgivende ingeniører MiljøForum Fyn Infrastruktur & Mobilitet Fyn går grøn 35

72 Foto: Assens Moderne hverdag stiller krav til digital mobilitet udfordringer Borgere, virksomheder og samfund kræver digital mobilitet I dag kendetegnes det almindelige liv ved en tilværelse, der på tværs af generationer, hverdags- og arbejdsliv kræver stabil og uhindret adgang til tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning, herunder borgerservice, uddannelse, lægehjælp etc. Der er for mange store huller på Fyn Fordi digital infrastruktur er en nødvendighed på niveau med el, vand og varme, hæmmer utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i dag flere områder på Fyn til skade for lokalområder, turismen og den fynske sammenhængskraft. Digital infrastruktur kender ikke kommunegrænser Kommunerne arbejder i dag fortrinsvis hver for sig med at sikre den digitale infrastruktur. Men digital infrastruktur starter og slutter ikke ved kommunegrænser. Derfor skal de mest hensigtsmæssige løsninger skabes på tværs af hele Fyn. Almindelige liv er digitale liv Digital mobilitet er fundamental for det moderne menneskes mulighed for at tage aktiv del i samfundet. Derfor er tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning en forudsætning for realiseringen af et dynamisk arbejdsmarked, uddannelsessystem, sundhedsvæsen og generel borgerservice - og for et Fyn, hvor mennesker vil bo, arbejde og feriere. Hvis vi skal levere telemedicinske ydelser, så skal vi give alle borgere lige adgang. Derfor har vi, i takt med, at vi reducerer sengepladserne på sygehusene, et stigende behov for, at det digitale bindeled mellem kommuner, specialister og borgere fungerer - på hele Fyn Chefkonsulent, Claus Duedahl Pedersen, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, OUH 36 Strategi FYN

73 Kortafdækning, supportering og fælles dialog med branchen Nul huller på Fyn handlinger mål Kommunerne skal tage direkte dialog med borgere og virksomheder Og understøtte bredbånds- og mobildækningsinitiativer. Identificering og analyse af udfordrede områder Bl.a. via fælles fynske kortafdækning på adresseniveau, herunder udarbejdelse af business-cases til brug ved interessevaretagelse i større investeringer. Afdækning af egnede bredbånds- og mobildækningsteknologier Fælles dialog med branchen og identificering af de fremgangsmåder, der kan løfte de udfordrede områder. 4G og 100/30 mbits til alle Bredbåndshastigheden skal i 2020 være på minimum 100/30 Mbts til alle. Mobildækningen skal være på minimum 4G-niveau eller derover. Fyn er kortlagt og de udfordrede områder er afhjulpet Fælles fynsk aktionsgruppe giver landspolitisk gennemslagskraft Fyn har en aktionsgruppe for digital infrastruktur, der sikrer, at Fyn taler med én stemme og har landspolitisk gennemslagskraft. Implementering af fælles strategisk opsætning af master Herunder udmøntning af gravearbejder, for at sikre en plan for en sammenhængende digital infrastruktur på Fyn. Tydeliggørelse af regler og handlemuligheder Etablering af fælles vidensbank om regler og handlemuligheder mv. skal sikre igangsættelsen af flest mulige initiativer, som bredt set kan bidrage til at udvikle og sikre den ønskede digitale infrastruktur. samarbejde Proces Etableringen af Digitalt fynsk aktionsforum (tværkommunal arbejdsgruppe) skal forestå fortsættelsen af fælles fynske handlinger og herved pulje de af kommunernes nuværende indsatser, som det giver mening at løse på tværs, samt igangsætte nye handlinger, der fremmer digital infrastruktur på Fyn. Ansvar Digitalt fynsk aktionsforum Mulige partnere De fynske kommuners IT-chefer og andre chefer og medarbejdere, der har med digital infrastruktur at gøre. Region Syddanmark Teleindustrien, ITB og øvrige brancheorganisationer Energiselskaberne Rådgiverhusene Infrastruktur & Mobilitet Almindelige liv er digitale liv 37

74 Kommunikation & Dialog I dag skabes grundlaget for, at en moderne fynsk grundfortælling kan opstå. Fyn skal sige det højt, for hele Danmark skal kende de nye fynske styrkepositioner. Også den fortsatte udvikling af partnerskaber og nye samarbejder på Fyn og i Danmark forudsætter, at Fyn taler med fælles stemme. En samlende kommunikationsstrategi for kommunesamarbejdet skal sikre en effektiv, gennemslagskraftig og sammenhængende kommunikation. 38 Strategi FYN

75 Kommunikation & Dialog 39

76 Fyn skal sige det højt Udviklingen af moderne fynske styrkepositioner kalder på en fornyelse af den fynske grundfortælling. Fyn skal turde sige det højt, for det skal være nationalt kendt, at Fyn er en ideel destination for både højteknologiske virksomheder og moderne børnefamilier. ALLE SKAL KENDE DET MODERNE FYN Historiske fynske styrkepositioner er velkendte verden over. Fyn er eventyrenes og musikkens ø, et selvforsynende og naturskønt landområde, der i dag binder egne og byer sammen omkring en fælles stolthed og identitet, som kommunerne til stadighed arbejder på at fastholde. I dag har Fyn grund til at lægge nye lag på fortællingen om et moderne og fremsynet Fyn. For Fyn er dansk mekka for IT-udvikling. Fyn er robotvirksomheder i verdensklasse. Fyn går forrest i den grønne omstilling, og Fyn har med Odense i spidsen bevist, at der kan tiltrækkes et globalt erhvervsliv. Muligheder for at styrke nationalt og internationalt kendskab til nye fynske styrkepositioner er opstået, kimen er lagt for udviklingen af en ny fynsk grundfortælling, hvor vandkant og vækst går hånd i hånd. Det skal et samlet Fyn udnytte til fortsat at tiltrække vækst i alle former. DET HANDLER OM ET NYT MINDSET Med aktiv iscenesættelse af nye styrkepositioner inviterer Fyn den moderne verden indenfor. Med nye fyrtårne skal Fyn kunne balancere ø-kultur med metropol-liv. Det er en omstilling og en øvelse, der kræver bredt fynsk samarbejde. Det handler om et nyt mindset, hvor fynboer, kommuner, virksomheder og organisationer skal blive endnu dygtigere til at dele begejstringen med omverdenen. På tværs af generationer skal et samlet Fyn øve sig i at sige det højt, at Fyn i dag er en af Danmarks mest attraktive destinationer både for den moderne børnefamilie og for den globale virksomhed. FYN HAR BRUG FOR MODERNE GRUNDFORTÆLLING Igangsætningen af nye fælles fynske handlinger vidner om et samlet Fyn på vej fremad. Fokus, handlinger og målsætninger i Strategi FYN udgør derfor et stærkt fundament for, at en ny fynsk grundfortælling kan udvikles. Og Fyn har brug for at iscenesætte udviklingen. Med en ny grundfortælling vil Fyn - de fynske kommuner sammen og hver for sig - få et værktøj, der kan understøtte individuelle og fælles handlinger på bl.a. bosætningsindsatsen, i turismen, og i forbindelse med tiltrækning af det danske og udenlandske erhvervsliv. DEN FYNSKE GRUNDFORTÆLLING Udfordringer Fyn mangler en moderne grundfortælling, der med fokus på velkendte og nye styrkepositioner kan binde de fynske kommuner - og borgere - sammen og bidrage positivt i indsatsen med at tiltrække og fastholde turister, borgere og nye virksomheder. Handlinger Udvikling af en ny fynsk brand character baseret på moderne fynske styrkepositioner skal suppleres med udvikling af en slagplan for projektformidling. Det skal sikre, at nye fynske projekter søsættes med fokus på ekstern formidling, herunder til fynske borgere, virksomheder og presse, der som gode ambassadører for Fyn skal medvirke til, at Fyn bemærkes. Mål at skabe en moderne grundfortælling, der kan øge den subregionale stolthed og understøtte nye fælles handlinger. Samarbejde Ansvaret for at facilitere og igangsætte udviklingen af en ny fynsk grundfortælling placeres i Byregion Fyn Sekretariatet. Sekretariatet skal tage ansvar for i perioden at bringe kommunerne sammen, så arbejdet med at skabe en ny grundfortælling kan begynde. 40 Strategi FYN

77 Fyn taler med fælles stemme Kommunernes fælles stemme i Byregion Fyn skal bruges til at opnå regional og landspolitisk gennemslagskraft og til at kommunikere med aktører på Fyn, i Danmark og i udlandet. Kommunikationsstrategi skal sikre en styrket og målrettet kommunikation med interne og eksterne målgrupper. NY KOMMUNIKATIONSSTRATEGI BYREGION FYNS MÅLGRUPPER FOR KOMMUNIKATION Kommunikationsstrategien skal udvikles med udgangspunkt i Byregion Fyns fire overordnede målgrupper. Aktørerne er nedenfor placeret efter deres primære relation til Byregion Fyn, der dog kan variere og/eller overlappe. Udfordringer Der eksisterer i dag ingen kommunikationsstrategi, som kan sikre en formaliseret og målrettet kommunikationsindsats rettet mod de byregionale målgrupper. DEN STRATEGISKE MÅLGRUPPE Beslutter, sætter retning og følger op på fremdrift. Målgruppen består af de parter, som er involveret i Byregion Fyn på et strategisk, politisk og økonomisk niveau. DEN UDFØRENDE MÅLGRUPPE Udfører de prioriterede projekter, satsninger og mål gennem samarbejde med virksomheder, netværk, klynger mm. Handlinger At udvikle en kommunikationsstrategi, der kan sikre en effektiv, gennemslagskraftig og sammenhængende kommunikationsindsats for samarbejdet, herunder at identificere behov og arbejdsgange. Mål At samle de involverede og understøtte relationerne mellem de fynske aktører. At skabe et koncept der kommunikerer ind i kommunernes vækst- og udviklingsstrategier. Løbende at definere fælles mål, værdier, målgrupper og kernebudskaber. At sikre udviklingen af byregionen som en troværdig organisation (internt og eksternt), herunder tydeliggøre Byregion Fyn som ressource for kommuner, fynske organisationer og fynske MF ere. Byråd/udvalg Kommunale embedsmænd Sekretariat Strategiske arbejdsgrupper Erhvervsråd Turistråd Erhvervsskoler SDU UCL/EAL Uddannelsesinstitutioner Vækstforum Region Syddanmark (Presse) Erhvervskontorer Turistkontorer Jobcentre Planafdelinger Direktørgrupper Fagchefer Projektdeltagere Folketingspolitikere Statslige embedsmænd KL 6-byerne Borgere Erhvervslivet Organisationer Samarbejde Ansvaret for udvikling af kommunikationsstrategi placeres i Byregion Fyn Sekretariatet, der sikrer, at kommunerne involveres som sparringspartnere ift. behovsundersøgelse samt udvikling af arbejdsgange. DEN BIDRAGENDE MÅLGRUPPE Målgruppen er ikke direkte tilknyttet Byregion Fyn, men er vigtig at kommunikere til grundet potentiel rolle som finansiel, vidensog/eller informationsmæssig partner/ bidrager. Aktører fra denne målgruppe kan indgå ad hoc i den udførende målgruppe. DEN POLITISKE MÅLGRUPPE Er ikke direkte tilknyttet Byregion Fyn og de konkrete projekter, men har alligevel stor betydning for samarbejdet gennem deres økonomiske, politiske og/eller informationsmæssige indflydelse. Kommunikation & Dialog 41

78 Organisation & Partnerskab Udviklingen af en Ny organisation er en forudsætning for, at Fyn får mest muligt ud af det tværkommunale samarbejde. Med udgangspunkt i strategiens tre strategiske spor skal Stærke samarbejdspartnere på Fyn og i Region Syddanmark bringes sammen. 42 Strategi FYN

79 Organisation & Partnerskab 43

80 Ny organisation De fynske kommuner og tværkommunale organisationer skal arbejde tættere sammen og løse de fælles fynske opgaver i en dynamisk og fleksibel organisation. DET FYNSKE SAMARBEJDE SKAL UDVIKLES Det byregionale samarbejde har haft en positiv indflydelse på de resultater, der er opnået over de seneste år på Fyn. Siden 2014, hvor den første tværkommunale strategi for vækst og udvikling på Fyn så dagens lys, og indtil i dag er samarbejdet mellem de fynske kommuner blevet styrket, interessen øget og behovet for at udvikle i fællesskab steget. Strategi FYN bygger oven på den forrige strategi, dens fokus, målsætninger og opnåede resultater, men folder sig anderledes ud ved at være mere målrettet, hvad angår fælles kommunale handlinger. Strategi Fyn skal sikre, at samarbejdet om at skabe vækst og udvikling foregår enkelt og effektivt og i tæt samarbejde mellem alle fynske kommuner, tværkommunale organisationer og regionale aktører. Det betyder, at det bliver nødvendigt at overveje og justere måden, hvorpå det fremtidige samarbejde skal organiseres. NY ORGANISATION ENKEL, DYNAMISK OG FLEKSIBEL Det kendetegner det fynske samarbejde, at der parallelt arbejdes med udvikling af fælles løsninger på tværkommunale opgaver i regi af Byregion Fyn og samarbejde om at yde virksomhedsservice og bedrive erhvervsudvikling i regi af Udvikling Fyn. Der opereres i det offentlige med mange bundlinjer (økonomi, borgerinddragelse, bæredygtighed, kultur og social udvikling), mens der på erhvervsområdet er et primært fokus på den økonomiske bundlinje. Den nye organisation skal rumme og udnytte samspillet og derved sikre større synergi. De veletablerede fynske organisationer udgør tilsammen et solidt udgangspunkt for udviklingen af en ny organisation med større dynamik og fleksibilitet. Der er i dag stor forskel på relationerne mellem de fynske organisationer. Disse kan med fordel styrkes og tydeliggøres, så der i højere grad kan opstå synergieffekter og tages fælles afsæt i de fynske prioriteringer - i strategien præsenteret som de tre strategiske spor med tilhørende handlinger og målsætninger. Fremover bør de fynske organisationer derfor indgå i et tættere og mere organiseret samarbejde end i dag. Den kommende organisation skal være dynamisk og fleksibel og kunne tilpasse sig de konkrete opgaver, skabe de bedste samarbejdsrelationer og foretage løbende vurdering og evaluering af projekterne. Det betyder, at organisatoriske ændringer vil kunne komme på tale helt afhængig af de prioriterede opgaver og opgavernes levetid. SAMARBEJDET TAGER AFSÆT I KOMMUNERNES MASKINRUM Et andet behov er at forankre de fælles fynske samarbejder i kommunerne. Større medansvar og delagtighed skal skabes gennem et tættere samarbejde mellem Byregion Fyn og de fynske kommuner - både på det administrative niveau (herunder hos fagdirektører og chefer) og på det politiske niveau (herunder hos udvalgsformænd). Byregion Fyn kan medvirke til at facilitere strategiens handlinger, men projekterne drives og gennemføres af kommunerne i samarbejde, hvor den faglige viden og kompetence er. UDVIKLING AF NY ORGANISATION Udfordringer Med tre strategiske spor som ny ramme for kommunesamarbejdet, er der behov for at tydeliggøre arbejdsdelingerne mellem de fynske organisationer, herunder at forløse samarbejdspotentialer og udnytte synergieffekter. Handlinger Forslag til en kommende organisation fremlægges til behandling og godkendelse af de nye byråd i Mål At skabe en dynamisk organisation med klare arbejdsdelinger, der kan tilpasses konkrete opgaver, og som er stærkt forankret på både det administrative og det politiske niveau. Samarbejde Ansvaret for udarbejdelsen af forslag til en kommende organisation placeres i Borgmesterforum og Kommunaldirektørforum med Byregion Fyn som sekretariat. Herudover indgår Region Syddanmark, Udvikling Fyn, og de øvrige fynske samarbejdsorganisationer samt kommunerne i arbejdet som væsentlige aktører og sparringspartnere. 44 Strategi FYN

81 Stærke samarbejdspartnere - med næsen i sporet De fynske organisationer skal involveres i arbejdet med at realisere handlingerne i Strategi FYN Med de tre strategiske spor som strategisk overligger, er der skabt en ny rammesætning for, at organiserede samarbejder kan opstå på tværs af de fynske erhvervsklynger og fynske og regionale organisationer. BYREGION FYN De fynske kommuner samarbejder i regi af Byregion Fyn om fælles indsatser for vækst og udvikling på Fyn. Byregionens primære opgave er at udvikle effektive løsninger og igangsætte fælleskommunale handlinger på tværs af kommunegrænser på de områder, hvor det giver mening og værdi for hele Fyn. Målet er at styrke Fyn som et sammenhængende og konkurrencedygtigt arbejdsmarked og bosætningsområde. UDVIKLING FYN - FYNSKE ERHVERVSKLYNGER Udvikling Fyn forestår udviklingen af seks udvalgte forretningsområder med store vækstpotentialer: MiljøForum Fyn, Fyns Maritime Klynge, Odense Robotics, Food Fyn, Sport Event Fyn, Destination Fyn. Udvikling Fyn arbejder med fokus på at samle værdikæderne, binde erhvervet sammen med det offentlige og skabe forudsætningerne for kommercielle samarbejder samt tiltrækning og etablering af nye virksomheder på Fyn. FYNSKE ORGANISATIONER Der eksisterer i dag en vifte af fynske organisationer, der varetager specifikke fynske interesser fra Byg til Vækst, Geo Fyn, Kulturregion Fyn, Havørred Fyn til Film Fyn. REGIONALE ORGANISATIONER Region Syddanmark har i dag formaliserede samarbejder med både Udvikling Fyn og Byregion Fyn, bl.a. den regionale udviklingsaftale mellem Byregion Fyn og Region Syddanmark, der er skabt med det formål, at bidrage til opfyldelse af målene i den regionale strategi Det-Gode-Liv og Strategi FYN Region Syddanmark, herunder Syddansk Vækstforum og Væksthus Syddanmark forpligter sig derfor på at spille en afgørende rolle i udviklingen af de tre strategiske spor. Samarbejdspotentialer - i de tre strategiske spor FYNSKE ERHVERVSKLYNGER FYNSKE ORGANISATIONER REGIONALE ORGANISATIONER EN DEL AF UDVIKLING FYN Arbejdsmarked & Uddannelse Bosætning & Attraktivitet Infrastruktur & Mobilitet Organisation & Partnerskab 45

82 Strategi FYN August 2017.

83 Bilag: 5.1. Beskæftigelsesplan_udkast_BUU_EBU.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

84 Beskæftigelsesplan 2018 Assens Kommune Udkast oktober 2017

85 Indhold Indledning... 2 Udfordringer... 4 Strategi og mål... 7 Jobparate borgere... 7 Borgere på kanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige... 8 Sygemeldte borgere... 9 Integrationsborgere... 9 Unge på uddannelseshjælp Virksomheder Resultatrevision Bilag - Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan Bilag - Ministermål

86 Indledning Assens kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, hvor kommunens mål og strategier for den lokale beskæftigelsesindsats beskrives. Formålet med beskæftigelsesplanen er at vise, hvorledes kommunen arbejder målstyret og strategisk i forhold til lokalt oplevede udfordringer med at få borgere uden for arbejdsmarkedet i selvforsørgende job. Beskæftigelsesplanen er behandlet både i Assens kommunes Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg og i Børneog Uddannelsesudvalget, da målgrupperne for beskæftigelsesplanen er borgere fra begge udvalg: Børne- Uddannelsesudvalgets målgruppe er uddannelseshjælpsmodtagere fra år, mens Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets målgruppe er borgere fra år. Den endelige beskæftigelsesplan er godkendt af Assens Byråd. Det er Jobcenter Assens og Ungeenheden der sikrer, at der arbejdes fokuseret på at indfri de opstillede strategiske mål. Beskæftigelsesplanen understøtter kommunens Vision 2018 og Erhvervs- og Vækstpolitikken. Det overordnede fokus i beskæftigelsesindsatsen er, at så mange borgere som muligt deltager aktivt på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, i den udstrækning de er i stand til det. Borgere der af forskellige grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal have den bedst mulige hjælp til at komme tilbage til, eller ind på, arbejdsmarkedet. Assens kommune arbejder ud fra en 3 ledet strategi for beskæftigelsesindsatsen: Ledige skal hurtigst muligt i varig beskæftigelse og unge skal gennemføre uddannelse med gode jobmuligheder Borgere med begrænsninger i arbejdssevnen skal have støtte og hjælp til at komme i job Virksomheder, der søger arbejdskraft eller ønsker at fastholde sygemeldte medarbejdere, skal modtage hurtig og effektiv service Foruden de to udvalgs drøftelser, er beskæftigelsesplanen sammentænkt med Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplanen, Assens Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik samt de overordnede Ministermål Assens Kommune har desuden en handicappolitik, som Beskæftigelsesplanen også tager højde for, dog behandles denne ikke særskilt. Handicappolitikken søger, at understøtte at mennesker med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Assens kommune har i 2017 vedtaget en Erhvervs- og vækstpolitik, hvor fokus blandt andet er virksomheders behov og ansvar for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af både faglærte og ufaglærte medarbejdere. 2

87 Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum, bestående af formænd for de fynske beskæftigelsesudvalg, sætter rammen for samarbejder, der skaber lettere adgang til virksomheder og uddannelsestilbud på tværs af kommunegrænserne, ligesom et skærpet fokus på integration og borgere på kanten af arbejdsmarkedet giver mulighed for nye samarbejder på tværs af de fynske kommuner til at løse opgaverne. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Hvert år udsender beskæftigelsesministeren et sæt overordnede beskæftigelsespolitiske mål. Disse er skal danne grundlag for kommunernes drøftelser af deres beskæftigelsesindsatser. I Assens kommune er ministermålene 2018 drøftet i de to udvalg og indarbejdet i beskæftigelsesplanen, i forhold til de investeringer og resultatmål der er foretaget tidligere. De investeringer der allerede er besluttet og igangsat løber frem til De vejledende ministermål for 2018 varierer en smule fra sidste års ministermål. I ministermål 2017 havde målgruppen unge et selvstændigt fokus, hvilket ikke er tilfældet i målene for Da Assens kommunes investeringer behandler unge på uddannelseshjælp som en særskilt gruppe, og da både Erhvervs- og vækststrategien og Fælles Fynsk tillæg til Beskæftigelsesplan 2018 har unge som særskilt målgruppe, behandler beskæftigelsesplanen 2018 fortsat unge som en særskilt målgruppe. Ungeindsatsen vil i 2018, som en del af beskæftigelsesindsatsen, have fokus på implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job og den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Ministermålene 2018 indeholder et nyt punkt vedrørende bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Assens kommune foretager stikprøvekontroller af borgere som modtager forsørgelsesydelser fra det offentlige og indberetter til Kommunernes Landsorganisation. Ministermålet indgår derfor ikke særskilt i beskæftigelsesplanen. 3

88 Udfordringer Assens kommune oplever en række udfordringer i forhold til beskæftigelse. I juli 2017 er 23 % af kommunens borgere på offentlig forsørgelse på forskellig vis (Hvilket er 1,5 % højere end gennemsnittet for de kommuner der kan sammenlignes med). Af tabellen fremgår det, at jobparate (kontanthjælps- og A-dagpengemodtagere mv.) udgør 4, 6 % tilsammen, mens sygedagpengemodtagere udgør 2,4 %, borgere i fleksjob udgør 2,2 % og borgere på førtidspension udgør 6,8 %. I en sammenligning med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner ses det, at Assens Kommune har flere borgere på offentlige ydelser generelt: 0,5 % flere på kontanthjælp, 0,1 % flere unge på uddannelseshjælp, 0,3 % flere på integrationsydelse og 0,3 % flere på sygedagpenge. Dertil er gruppen af borgere på førtidspension 0,5 % højere end sammenlignelige kommuner. Det ses endvidere hvordan udviklingen har været det seneste år, og det generelle billede viser, at borgere på forskellige ydelser er faldende med 0,8 %, hvilket også gør sig gældende for gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. Gnsn. andel af befolkningen i øvrige klynge, pct. Udvikling i andel af befolkningen ift. samme kvartal året før, pct. point Gnsn. udvikling i andel af befolkningen i øvrige klynge ift. samme kvartal året før, pct. Antal Andel af 1. kvartal 2017 fuldtidspersoner befolkningen, pct. Ydelsesmodtagere ,0 21,5-0,8-0,8 A-dagpenge mv ,5 2,7-0,6-0,4 Kontanthjælp 541 2,1 1,6-1,0-0,8 Uddannelseshjælp 254 1,0 0,9-0,2-0,1 Integrationsydelse 310 1,2 0,9 0,8 0,7 Sygedagpenge 627 2,4 2,1 0,2 0,7 Jobafklaringsforløb 174 0,7 0,6 0,2 0,1 Revalidering og forrevalidering 37 0,1 0,2-0,0-0,0 Ressourceforløb 189 0,7 0,5 0,2 0,1 Ledighedsydelse 171 0,7 0,5-0,1 0,0 Fleksjob 569 2,2 2,3 0,2 0,2 Førtidspension ,8 6,3-0,1-0,2 Efterløn 647 2,5 2,4-0,4-0,3 Beskæftigede ,7-0,9 - SU-modtagere ,4-0,1 - Øvrige ,0-0,2 - Befolkning (16-66 år) Anm.: A-dagpenge mv. omfatter a-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigede omfatter ikke personers ansættelse i fleksjob, løntilskud eller skånejob. Øvrige omfatter selvforsørgede, dvs. personer, der hverken modtager forsørgelsesydelse, SU eller har en registreret lønindkomst i Danmark. Desuden indgår personer på barsel og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) i øvrige. Befolkningstallet kan af flere grunde afvige fra summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige. Det skyldes, at befolkningstallet for jobcentre opgøres for et år af gangen, mens summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige ændrer sig for de enkelte jobcentre fra kvartal til kvartal som følge af flytning mellem kommuner og pendling ud over Danmarks grænser. En person kan også indgå flere gange i tabellen, fx som ydelsesmodtager og beskæftiget, mens de kun vil indgå én gang i befolkningstallet. 4

89 Målgruppespecifikt ser de væsentligste udfordringer således ud: Jobparate borgere En del ledige dagpenge og kontanthjælpsmodtagere har ikke de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Har ofte komplekse problemstillinger. Har ofte en langvarig offentlig forsørgelse bag sig. Sygemeldte borgere Der ses en stigning i antal af sygemeldte. Sygemeldte oplever lange forløb. Svært at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet under sygdomsforløbet. Integrationsborgere Udfordring at sikre at flygtninge og familiesammenførte modtager en virksomhedsrettet indsats for bagefter at komme i ordinært arbejde, uddannelse eller integrationsuddannelse (IGU). Udfordring at sikre, at alle nyankomne starter i virksomhedsrettet indsats efter 14 dage (maks. 30 dage) som vedtaget i 2 parts- og 3 parts aftalerne om arbejdsmarkedsintegration. Unge på uddannelseshjælp Unge med komplekse eller væsentlige problemstillinger ud over ledighed udgør 40 % af ungegruppen. Udfordring at motivere og opkvalificere unge til at gennemføre en uddannelse. Udfordring at fastholde ungegruppens tilknytning til arbejdsmarkedet Virksomheder Det kan være svært at sikre, at ledige borgere besidder de specifikke kompetencer, der efterspørges hos virksomhederne. Det kan være svært at opnå kendskab til, hvilke kompetencer virksomhederne aktuelt har behov for. Der er et generelt fald i arbejdsstyrken, hvormed virksomheder har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft 5

90 En generel udfordring er, at jo længere tid en borger har været uden for arbejdsmarkedet, jo højere risiko er der for, at borgeren møder andre udfordringer undervejs, med et mere komplekst og længerevarende forløb på offentlig forsørgelse til følge. En anden udfordring er, at den statslige refusion på forsørgelsesydelse falder, jo længere tid en borger har modtaget ydelse. Nedenstående figurer viser hhv. den statslige refusionsaftrapning på offentlige forsørgelsesydelser og varighedsfordelingen blandt ledige og sygemeldte i Assens kommune pr. 1. juni 2017 med udgangspunkt i refusionstrappen: Refusion på forsørgelsesydelser Varighedsfordeling 1. juni % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 40% 30% 20% 0-4 uger 5-26 uger uger 52+ uger 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 35% 34% 23% 8% 0-4 uger 5-26 uger uger 52+ uger Kilde: Beskæftigelsesfagsystemet Fasit-trukket 1. jun-17 Anm.: Alle målgrupper (fleksjobansatte og førtidspensionister) Ovenstående giver et billede af den bredde af problematikker som kommunen står med: 1. For mange borgere står uden for arbejdsmarkedet 2. Det giver store udgifter til forsørgelse og udgifterne presses yderligere, da den statslige refusion er betinget af varighed på forsørgelsesydelsen, med faldende refusion over tid. 3. En del borgere uden for arbejdsmarkedet modtager også indsatser/ydelser i andre af kommunens afdelinger 4. Det er usundt for kommunens borgere at stå uden for arbejdsmarkedet og - fællesskabet 5. Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft 6

91 Strategi og mål På baggrund af de skitserede udfordringer har både Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget allerede i 2015 besluttet, at der skal arbejdes på nye måder og tages nye metoder i brug for beskæftigelsesindsatsen. I forlængelse af Vision 2018 Vilje til Vækst har begge fagområder udviklet en ny tilgang og strategi. Der skal arbejdes mere helhedsorienteret, fokuseret og målrettet. Dette skal blandt andet ske via resultatbaseret styring og indsatsstrategier for de forskellige målgrupper. I forlængelse heraf, har Assens kommune i budget 2016 og 2017 foretaget en række investeringer på området, både for de borgere der er en del af Jobcentret Assens tilbud, men ligeledes via ungeindsatsen: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets investeringer: Håndholdte virksomhedsrettede indsatser Intensiv vejledning om uddannelsesmuligheder Etablering af nyttekorpsindsats Flere sagsbehandlere, så den enkelte får færre sager (gælder områderne: Sygedagpenge, aktivitetsparate, ledighedsydelsesområdet, jobafklaringsforløb og erhvervs- og uddannelsesvejledningen) Oprettelse af kommunal fleksjobpulje Opnormering af integrationsteamet Børne- og Uddannelsesudvalgets investeringer: nye unge 0-26 uger Unge som starter en uddannelse Unge med længere varighed fra 27 uger Unge som har en varighed på over 52 uger Der følges løbende op på mål i de nye investeringer. Målopfyldninger og budgetopfølgninger har hidtil vist, at der generelt er gode resultater med at få borgerne hjulpet ud på /tilbage til arbejdsmarkedet for de fleste grupper, hvilket giver besparelser. Nedenfor er oplistet mål, resultater og igangsatte indsatser for de forskellige grupper: Jobparate borgere Mål Resultater Indsatser 1. Ledighedsniveauet skal fastholdes og om muligt nedbringes yderligere Ledighed er faldet med 0,1 % (I juni 2017 var der 4,3% ledige i Assens kommmune mod 4,4 % året før) Handlingsscenariet Uddannelsesløft af jobparate ledige uddannelsesvejledning og tilbud om uddannelse og kompetenceløft Voksenlærlingekampagne og grundforløb Jobrettet indsats jobsøgning, cv-kursus, viden om jobåbninger etc. i Jobbutikken Nytteindsats Korps Projekt Jobrettet Samtale bølge 2 7

92 Borgere på kanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige Mål Resultater Indsatser 2. Flere borgere visiteret til fleksjob ansættes i fleksjob færre borgere på ledighedsydelse 4 % flere er ansat i et fleksjob end året før (I juni 2017 var 596 borgere ansat i et fleksjob, svarende til 79% af den samlede gruppe af fleksjobvisiterede borgere (757 fleksjobvisiterede i alt) I maj 2016 var 556 borgere ansat i et fleksjob, svarende til 75% af den samlede gruppe) Projekt Social Ansvarlighed i Assens kommune trænings-baner, hvor borgere på kanten optræner deres arbejdsmar-kedsrettede kompetencer Handlingsscenariet En virks-omhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet Tværfaglig indsats i ressourceforløb Fleksjobpulje Gradvis tilbagevenden til arbejds-markedet via virksomhedsrettede indsatser og genoptræning af arbejdsmarkedsrettede kompetencer Borgere i risiko for langtidsle-dighed skal have en tidlig jobrettet indsats i Job og Vejledning Projekt Ældreområdet Småjobs 3. Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage re modtager en virksomhedsrettet indsats 4. Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage re har ordinære løntimer 6 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere modtager en virksomhedsrettet indsats i juni 2017 (ny indsats derfor intet sammenligningsgrundlag) 2,4 % af de aktivitsparate kontanthjælpsmodtagere havde også ordinære løntimer i maj 2017 Projekt Flere skal Med 8

93 5. Antallet af langtidsledige borgere skal nedbringes Der er 6 flere langtidsledige personer end året før (I maj 2017 var der 230 langtidsledige personer* mod 224 i maj 2016). *Langtidsledighedsmålet er opgjort i jobindsats og dækker over jobparate borgere (dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og ydelser efter opbrugt dagpengeret), der har været ledige i 80% af tiden det seneste år. I forhold til antallet af jobparate i maj 2016 er jobparate borgere på integrationsydelse steget med xx %) Sygemeldte borgere Mål Resultater Indsatser 6. Den gennemsnitlige varighed for borgere på sygedagpenge skal nedbringes Den gennemsnitslige varighed for sygedagpengemodtagere er steget 1,1 uge. I juli 2017 havde sygedagpengemodtagere i snit været sygemeldte i 9,5 uger det seneste år, mod 8,4 uger året før. For sygemeldte selvstændige er den genemsnitslige varighed faldet o,5 uger fra 9,4 til 8,9 uger. Sygemeldte fra beskæftigelse skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på delvis raskmelding og et tæt samarbejde med arbejdsgiveren Sygemeldte fra ledighed skal ligeledes have en virksomhedsrettet indsats med praktikforløb og jobsøgning Opnormering i sagsbehandlere mhp. en tidlig indsats og tidlig og tæt kontakt med arbejdsgiver Integrationsborgere Mål Resultater Indsatser 7. Flere integrationsborgere skal i job, IGU eller ordinær uddannelse - antallet af hjemhentede resultattilskud skal stige* 8. Flere integrationsborgere modtager en virksomhedsrettet indsats Der er hentet 18 flere resultattilskud hjem end året før. I 1. halvår 2017 blev der hjemhentet 33 resultattilskud, mod 15 i samme periode året før. 11% af integrationsborgerne modtog en virksomhedsrettet indsats i juni (Indsatsen er ny, derfor intet sammenligningsgrundlag). Hele Familiens Integration Projekt Aarup-modellen (Integrationsstrategi med fokus på beskæftigelse og bosætning i lokalsamfund) Opnormering i Integrationsteamet Integrationsgrunduddannelse 9

94 *Når en borger omfattet af integrationsprogrammet har været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i 6 sammenhæn-gende måneder, kan kommunen hjemhente et resultattilskud fra staten. Antallet af resultattilskud kan således bruges som mål for om kommunen lykkes med at bringe målgruppen i beskæftigelse eller uddannelse. Unge på uddannelseshjælp Mål Resultater Indsatser 11. Færre unge skal modtage uddannelseshjælp. 41 færre unge modtog uddannelseshjælp (I juni 2017 modtog 264 personer uddannelseshjælp (fuldtidspersoner), mod 305 i 2016). Intensivt visitationsforløb Blik for udannelse mhp. at sikre at endnu flere af de nye unge tager et aktivt uddannelsesvalg i stedet for uddannelseshjælp. Fremrykket rådgivning gennem Fokuseret Indsats på uddannelsesinstitutioner i Odense og VUC i Glamsbjerg for at sikre, at de unge fastholdes i uddannelse. Øget brug af uddannelsesmentor i overgang fra Uddannelseshjælp til uddannelse. Tæt samspil med Virksomhedsservice om etablering af partnerskaber om erhvervs- og uddannelsetræning f.eks. Virksomhedsstafetten. Samt fokus på deltids- og fritidsjob, som alternativ til uddannelsehjælp. Projekt Ny vej til uddannelse og arbejde for de årige med komplekse problemstillinger mhp. At støtte udslusning til beskæftigelse eller uddannelse. Virksomheder Mål Resultater Indsatser 9. Samarbejdsgraden med de lokale virksomheder skal øges. Samarbejdsgrad øget med 2,2 %. 10. Forbedret placering i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsklima. I maj 2017 var samarbejdsgraden mellem jobcenter Assens og virksomheder i Assens kommune på 27,3%, mod 25,1 % året før. Placering er uændret. I 2016 var Assens på en 15. plads ift. arbejdskraft Ligesom året før *. Styrket rekrutteringsservice bl.a. i regi af Rekrutteringsservice Fyn. Samarbejde med virksomhederne om behov for opkvalificering / uddannelse af ledige og medarbejdere. *Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om arbejdskraft: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgangen til kvalificeret arbejdskraft i kommunen samt det lokale jobcenters service over for virksomhederne. 10

95 Resultatrevision 2016 Nedenfor følger en gennemgang af de 5 beskæftigelsespolitiske mål i Beskæftigelsesplan 2016 for Assens kommune. 1. Flere unge skal have en uddannelse Den første figur viser udviklingen i antallet af ledige unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) i løbet af Det ses, at der har været et støt faldt henover året. Den næste figur viser andelen af unge, der har modtaget dagpenge, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en given periode og som går i gang med en uddannelse. I januar 2017 gik således 8,7 % af det samlede antal unge ydelsesmodtagere i gang med en uddannelse. Det ses, at der på nær i juli og august var flere der påbegyndte uddannelse i 2016 end i 2015 (november og december undtaget, da tallene for disse måneder i 2016 endnu ikke var opdateret på trækningstidspunktet). Udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere Andel unge, som påbegynder uddannelse ,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 8,7 6,1 8,3 3,7 2,6 2,8 3,1 1,9 1,3 1,2 1,5 3,2 3,4 2,2 2,5 1,4 0,9 0,8 0,9 1,2 1,4 0,9 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk Der gøres opmærksom på, at de fleste uddannelser kun har opstart 2 gange årligt, hvorfor der er et vist sæsonudsving i denne måling. Det er desværre ikke teknisk muligt, at opdele figur 2 i ydelsestyper, hvilket betyder, at de 2 figurer ikke kan sammenholdes direkte første figur vedrører kun uddannelseshjælp, mens næste både vedrører unge på uddannelseshjælp, kontanthjælp og dagpenge. Ikke desto mindre giver de 2 figurer tilsammen en god indikation på udviklingen i hvor unge på offentlig forsørgelse, der går i uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har ofte behov for en tværfaglig indsats for at komme tættere på deltagelse på arbejdsmarkedet. Figuren nedenfor viser, at antallet af borgere (fuldtidspersoner), der har fået en tværfaglig indsats i enten et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er steget i løbet af

96 Udviklingen i Jobafklarings- og Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ressourceforløb I alt Kilde: Jobindsats Ligeledes er antallet af borgere ansat i et fleksjob steget, mens antallet af ledige fleksjobbere er faldet (ledighedsydelsesmodtagere). Overordnet set er flere borgere blevet omfattet af fleksjobordningen i løbet af Andelen af ledige fleksjobbere ift. hele målgruppen af borgere visiteret til fleksjob er således faldet fra 27,3% til 23,8%. Udviklingen i personer omfattet af fleksjobordningen Ledighedsydelse Fleksjob I alt Kilde: Jobindsats 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Figuren viser, at antallet af langtidsledige (fuldtidspersoner) faldt lidt i starten af året, men derefter steg igen, således at der med udgangen af 2016 var flere langtidsledige end i starten af året. Dette skal dog ses i lyset af et betydeligt fald i 2. halvdel af 2015 fra 259 i august til 232 i december Andelen af langtidsledige ift. den generelle ledighed er steget fra 19,6 % i januar 2016 til 26% i december Dette skyldes primært, at antallet af bruttoledige personer (fuldtidspersoner) er faldet betydeligt i 2016 (fra i januar til 946 personer i december). 12

97 Udviklingen i langtidsledighed ,6 19,0 20,2 20, , ,4 24, ,7 22,2 22, ,7 26,0 30,0 25,0 20,0 15, ,0 50 5,0 0 0,0 Antal langtidsledige personer Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Kilde: Jobindsats Anm.: Langtidsledige omfatter dagpenge- og jobparate kantanthjæpsmodtagere, der har været ledige i 80% af tiden indenfor 52 uger. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Figuren viser samarbejdsgraden mellem Jobcenter Assens og virksomheder i Assens kommune. Det ses, at niveauet har været forholdsvis stabil året igennem. 26,0 Samarbejdsgraden mellem Jobcenter og virksomheder i kommunen 25,0 24,0 23,9 24,5 24,5 24,5 25,1 24,4 24,1 24,4 24,8 25,0 25,1 24,4 23,0 Kilde: Jobindsats Jobcenter Assens gennemfører løbende en tilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne i kommunen mhp. at afdække om de er tilfredse med samarbejdet med jobcentret. I efteråret 2016 viste tilfredshedsundersøgelsen, at 85% af de adspurgte virksomheder enten var tilfredse eller meget tilfredse med det generelle samarbejde med Jobcentrets virksomhedsservice. Året før svarede 72,5% dette. 13

98 I Jobcentret er der i løbet af 2016 blevet behandlet 348 henvendelser fra virksomheder vedr. rekrutteringsbehov, såkaldte jobordrer (både ordinære jobs og praktikker). I 232 tilfælde har Jobcentret bidraget til en succesfuld besættelse af jobbet, svarende til 67%. I 55 tilfælde er jobbet ikke blevet besat (16%). Dette kan skyldes, at det ikke er lykkes at finde det rette match eller at virksomheden har trukket jobordren tilbage. I de 61 resterende tilfælde (17%) fremgår resultatet ikke, hvilket for størstedelens vedkommende betyder, at jobordren stadig er aktiv. Det kan dog i få tilfælde også skyldes, at Jobcentret ikke har fået en tilbagemelding fra virksomhederne på, om de har ansat en af de kandidater Jobcentret har udsøgt. Resultater af rekrutteringsbistand Aktiv/ukendt 17% Ubesatte stillinger 16% Besatte stillinger 67% Kilde: Egne opgørelser 5. Flygtninge skal fortsat modtage en individuel og sammenhængende indsats med hele familiens trivsel i centrum Medio 2015 blev Integrationsteamet opnormeret med 4 fuldtidsstillinger med henblik på, at kunne bibeholde den helheds- og familieorienterede integrationsindsats (Hele Familiens Integration) i lyset af den store stigning i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte. Opnormeringen har bidraget til, at det har været muligt med et skærpet virksomhedsrettet fokus for de voksne integrationsborgere, samtidig med at fokusset på børnenes (og familiernes) trivsel er blevet bevaret. Det skærpede virksomhedsrettede fokus har bl.a. udmøntet sig i, at der i 2016 er opstartet en proces med at gøre integrationsborgerne jobparate, således at de skal stå til rådighed for job og virksomhedsrettede tilbud. 14

99 Matchning af integrationsborgere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89,6 85,7 10,4 14,3 72,5 27,5 65,4 34,6 57,3 58,3 42,7 41,7 51,7 52,9 53,1 54,1 53,7 53,2 48,3 47,1 46,9 45,9 46,3 46,8 Jobparate Aktivitetsparate Kilde: Jobindsats.dk Det større virksomhedsrettede fokus har også medført, at der er blevet hjemhentet flere resultattilskud end tidligere*, hvilket er et udtryk for at flere integrationsborgere er kommet i ordinært arbejde eller uddannelse. I 2016 blev der hjemhentet resultattilskud for 26 integrationsborgere. Til sammenligning blev der i 2015 hjemhentet 9 resultattilskud. * Når en integrationsborgere har været i ordinært arbejde eller uddannelse i 6 måneder, kan kommunen hjemhente et statsligt resultattilskud. 15

100 Bilag - Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan 2018 Indledning Fyn har potentiale til mere. Beskæftigelsen er stigende i Danmark, men udviklingen på Fyn er ikke så positiv som i resten af landet. De fynske kommuner skal samarbejde endnu tættere med virksomhederne omkring indsatser, der kan føre til beskæftigelse for ledige. På sigt er virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for de fynske vækstmuligheder. Derfor skal vi sikre, at unge gennemfører uddannelser og får de rette kompetencer, der fører til beskæftigelse. Dertil kommer, at Fyn de seneste år har modtaget mange nye borgere pga. ustabilitet og krig i hjemlandet. Fyn skal sætte nye borgeres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet, da succesfuld integration foregår på virksomhederne. Endelig er der på Fyn en gruppe ledige, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De fælles udfordringer kalder på fælles løsninger. Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum, der består af formændene i de fynske udvalg for beskæftigelsesindsatsen, har etableret et tæt samarbejde om de udfordringer, kommunerne deler. Disse fælles udfordringer adresseres i dette fælles fynske tillæg til Beskæftigelsesplan De fynske kommuners fælles fokusområder 1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes 2. Unge skal gennemføre uddannelser, der fører til beskæftigelse 3. Succesfuld integration foregår på virksomhederne 4. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal i job 1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes. Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne på Fyn har brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal de fynske kommuner understøtte virksomhederne med rekruttering til ordinær beskæftigelse, hvor ledige jobs besættes af ledige borgere. De fynske kommuner vil samtidig fastholde virksomhederne i, at formålet med eksempelvis praktik og løntilskud altid er ordinære timer. Fynske virksomheder er i deres jagt efter kvalificeret arbejdskraft ikke begrænset af kommunegrænser. Det skal de fynske kommuners virksomhedsservice heller ikke være. Med dette udgangspunkt fortsættes Rekrutteringsservice Fyn i Det sikrer, at alle virksomheder på Fyn får samme koordinerede og strukturerede hjælp til rekruttering af arbejdskraft på tværs af kommunerne. 16

101 I 2018 afholdes Jobmesse Fyn, som giver de fynske jobsøgende og de fynske virksomheder mulighed for at mødes og skabe kontakt. Forpligtende samarbejde om virksomhedspraktik og løntilskud En af nøglerne til at få flere ledige i job er, at de fynske kommuner sikrer et tæt og forpligtende samarbejde med virksomhederne. Det fynske virksomhedslandskab består primært af små og mellemstore virksomheder. For denne type virksomheder er det sværere at håndtere det administrative arbejde, der er relateret til f.eks. af få en ledig i løntilskud. Virksomhederne på Fyn skal opleve en smidig og problemfri snitflade til kommunerne ift. virksomhedspraktik og løntilskud mv. Opkvalificering til arbejdsmarkedets behov De fynske kommuner har en udfordring med borgere, der ikke har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. De fynske kommuner arbejder sammen om at opkvalificere arbejdsstyrken, så den matcher det aktuelle arbejdsmarked. Eksempler herpå er forløb som Byggepladsen og opkvalificering til transport og robotbranchen. 2. Unge skal gennemføre uddannelser, der fører til beskæftigelse Fynske Unge skal kende målet, som er et job På Fyn skal vi uddanne til job. Fyn får i fremtiden endnu mere brug for kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og akademikere. Derfor skal fynske unge vælge og gennemføre uddannelser, hvor der er udsigt til job efterfølgende. De fynske kommuner skal hjælpe unge med at træffe et bevidst uddannelsesvalg, der fører til beskæftigelse. For at gøre dette, skal vi vejlede unge om de muligheder, som forskellige uddannelser giver. Et eksempel på dette er Åben Virksomhedsdag, hvor flere kommuner er gået sammen om at åbne døren for unge og deres forældre til de fynske virksomheder. Formålet med Åben Virksomhedsdag er, at unge og deres forældre med baggrund i et virksomhedsbesøg kan kvalificere valget af ungdomsuddannelse og på den baggrund træffe et velovervejet uddannelsesvalg med udgangspunkt i fynske virksomheders behov for arbejdskraft. Vi bygger bro til uddannelse Der er desværre en gruppe af unge på Fyn, der ikke er med på uddannelsesvognen. Det er et problem, da uddannelse har afgørende betydning for unges stabile tilknytning til arbejdsmarkedet resten af deres liv. Nogle af disse unge har forladt folkeskolen uden de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelse efterfølgende. De fynske kommuner samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at fastholde disse unge i 17

102 uddannelse. Der er forskellige uddannelsestilbud i de forskellige fynske kommuner og der er behov for, at der fortsat arbejdes sammen om f.eks. brobygningsforløb, der kan gøre de unge klar til at starte ordinær uddannelse. Opsøgende arbejde ift. praktikpladser Manglen på praktikpladser er en udfordring kommunerne vil samarbejde om. Kommunerne vil i kontakten med virksomhederne have fokus på mulighederne for at oprette flere praktikpladser. Det kan f.eks. være ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier såsom Byg til Vækst eller ved kampagneaktiviteter i regi af Rekrutteringsservice Fyn. 3. Succesfuld integration foregår på virksomhederne Vidensdeling og sparring om integration De fynske kommuner har de seneste par år modtaget mange flygtninge. Flygtningestrømmen er på nuværende tidspunkt aftagende, men foran ligger opgaven med at integrere nye borgere på det danske arbejdsmarked. Der er især et potentiale i at øge den virksomhedsrettede indsats overfor flygtninge i de fynske kommuner. I den forbindelse er der behov for sparring og vidensdeling på tværs af kommunerne. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Der er fortsat behov for at udbrede Integrationsgrunduddannelsen på Fyn. De fynske kommuner kan samarbejde omkring udbredelsen af Integrationsgrunduddannelse for de nye borgere, der ikke fra første dag kan honorere de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. De fynske kommuner kan i fællesskab og i samspil med de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne udvikle IGU en, så den ruster kursisterne i forløbet til at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. 4. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal i job Fynboer på kanten af arbejdsmarkedet, skal igen finde fodfæste på arbejdsmarkedet Der er på Fyn en del borgere, der på nuværende tidspunkt befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. De fynske kommuner har derfor en vigtig opgave i at understøtte langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, f.eks. gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Det er samtidig vigtigt, at de fynske kommuner sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. 18

103 De fynske kommuner skal i fællesskab arbejde på at udnytte de muligheder som småjobs giver denne målgruppe. 19

104 Bilag - Ministermål 2018 Beskæftigelsesministeren har i august 2017 udmeldt 5 beskæftigelsespolitiske mål for 2018, der understøtter regeringens ambition om, at få flere i arbejde og opkvalificere arbejdsstyrken for at matche virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Målene skal danne grundlag for kommunernes arbejde med beskæftigelsesplaner. 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Målet vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil STAR følge op på udviklingen regionalt og nationalt. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen siger mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsuddannelse (IGU). IGU en udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal blive jobparate eller i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar

105 (fuldtidspersoner), hvoraf godt hhv og er jobparate, svarende til hhv. ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommuner i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarkedet. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af ydelsesmodtagere, der er jobparate, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borgernes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger, og senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 21

106 Bilag: 6.1. Praktikpladsmangel juli Top og Bund.docx Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

107 Sagsnr Vores ref. CPD Den 10. oktober 2017 Praktikpladsmangel og indgåede uddannelsesaftaler Kommunerne vurderes ud fra forholdet mellem hvor mange elever, som mangler en praktikplads og antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Derved får vi en opgørelse, som viser forholdet mellem antallet af elever, som mangler en praktikplads, og hvor mange som finder en praktikplads i hver kommune. I opgørelsen indgår kun 93 ud af 98 kommuner, da der ikke er tilstrækkelig data for Dragør, Fanø, Langeland, Samsø og Ærø. Matematisk divideres antallet af elever bosat i kommunen, som pr. 1. juli 2017 mangler en praktikplads (praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb samt elever i skolepraktik), med antal indgåede uddannelsesaftaler de seneste 12 måneder i kommunen. Top 10: 1. Solrød 2. Bornholm 3. Lemvig 4. Greve 5. Skanderborg 6. Stevns 7. Syddjurs 8. Thisted 9. Gribskov 10. Tønder Bund 10: 94. Lolland 93. Kerteminde 92. Svendborg 91. Vordingborg 90. Odense 89. Frederikshavn 88. Guldborgsund 87. Viborg 86. Assens 85. Aalborg

108 Bilag: Elevpraktikoversigt juli 2017.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

109

110

111

112 Bilag: VS: Praktikpladstal i Assens kommune Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

113 From: Marianne Larsen Sent: 23 Oct :06: To: Marianne Larsen Subject: VS: Praktikpladstal i Assens kommune Fra: "Niels Peter Nielsen" <nielspeter@lofyn.dk> Til: "Arno Termansen" <arter@assens.dk>, "Bodil Boesgaard" <boboe@assens.dk>, "Betina Signe Stick" <bssti@assens.dk>, "Charlotte Christiansen" <chach@assens.dk>, "Charlotte Vincent Petersen" <cvpet@assens.dk>, "Dan Gørtz" <dango@assens.dk>, "Erik Klindt Andersen" <ekand@assens.dk>, "Elmer Philipsen" <emphi@assens.dk>, "Ena Nørgaard" <enano@assens.dk>, "Finn Brunse" <fibru@assens.dk>, "Hans Bjergegaard" <habje@assens.dk>, "Henrik Hansen" <hehan@assens.dk>, "Henning Jensen" <henje@assens.dk>, "Henrik Mott Frandsen" <hmfra@assens.dk>, "Jens Henrik Winther Thulesen Dahl" <jhtda@assens.dk>, "Lars Søgaard" <larso@assens.dk>, "Leif Rothe Rasmussen" <lerra@assens.dk>, "Lars Kristian Pedersen" <lkped@assens.dk>, "Lone Akselsen" <loaks@assens.dk>, "Leif Wilson Laustsen" <lwlau@assens.dk>, "Malene Rye" <malry@assens.dk>, "Mogens Johansen" <mojoh@assens.dk>, "Ole Knudsen" <olknu@assens.dk>, "Poul Poulsen" <popou@assens.dk>, "Rie Nielsen" <rieni@assens.dk>, "Sara Emil Baaring" <saban@assens.dk>, "Søren Steen Andersen" <ssand@assens.dk>, "Tanja Møllegaard Løvgren" <tanml@assens.dk>, "Tage Kiltang Bartholin" <tkbar@assens.dk> Emne: Vs: Praktikpladstal i Assens kommune Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer i Assens kommune Allerede nu er der mangel på faglært arbejdskraft, og det bliver ikke bedre i fremtiden. OG DET GÆLDER I ALLE KOMMUNER. Vi har en akut opgave i, at vi får uddannet unge til de faglærte områder. Nu er 5 % færre unge, der er i gang med en grunduddannelse end der var sidste år og pt. er der unge, der står og mangler en erhvervspraktikplads i Danmark. De af dem er på Fyn. Desuden er antallet af praktikpladsaftaler faldet på Fyn i det sidste år. Det er en udvikling vi må have vendt. Som I kan se af vedhæftede, er der i juli 2017 i Assens kommune 16 færre unge, der mangler en elevplads i forhold til juli Fra juli 2016 til juli 2017 er der oprettet 12 færre uddannelsesaftaler end i det foregående år.

114 Ser vi på forholdet mellem antallet af elever bosat i kommunen pr. 1. juli 2017 uden en elevplads, i forhold til indgåede uddannelsesaftaler i det sidste år i kommunen ligger Assens desværre i bund 10 i forhold til landets øvrige kommuner. LO Vestfyn og fagbevægelsen i Assens kommune vil gerne være med til at fremme praktikpladser både i det private og i det offentlige, og vi går derfor gerne i dialog om praktikpladsskabende tiltag. Vedhæftet Praktikpladsoversigt Assens kommune og For Lars Vigsø Formand LO Vestfyn Med venlig hilsen Niels Peter Nielsen Arbejdsmarkedskonsulent LO på Fyn Lumbyvej 11, 2. tv Odense C tlf mobil mail:nielspeter@lofyn.dk

115

116

117

118 Sagsnr Vores ref. CPD Den 10. oktober 2017 Praktikpladsmangel og indgåede uddannelsesaftaler Kommunerne vurderes ud fra forholdet mellem hvor mange elever, som mangler en praktikplads og antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Derved får vi en opgørelse, som viser forholdet mellem antallet af elever, som mangler en praktikplads, og hvor mange som finder en praktikplads i hver kommune. I opgørelsen indgår kun 93 ud af 98 kommuner, da der ikke er tilstrækkelig data for Dragør, Fanø, Langeland, Samsø og Ærø. Matematisk divideres antallet af elever bosat i kommunen, som pr. 1. juli 2017 mangler en praktikplads (praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb samt elever i skolepraktik), med antal indgåede uddannelsesaftaler de seneste 12 måneder i kommunen. Top 10: 1. Solrød 2. Bornholm 3. Lemvig 4. Greve 5. Skanderborg 6. Stevns 7. Syddjurs 8. Thisted 9. Gribskov 10. Tønder Bund 10: 94. Lolland 93. Kerteminde 92. Svendborg 91. Vordingborg 90. Odense 89. Frederikshavn 88. Guldborgsund 87. Viborg 86. Assens 85. Aalborg

119 Bilag: 6.4. Praktikpladsvandring 1.0. Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

120 Udbyder 50 erhvervsuddannelser herunder EUX Ca elever under uddannelse HTX Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium Kurser og efteruddannelse 10. klasse

121 2016 tal Praktikpladsvandring eleverne flytter sig mellem kommunerne på Fyn Hvor går de hen Hvor kommer de fra Assens Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langelande Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg

122 Udvikling i skolepraktikelever Kvoter for optag til skolepraktik på en række uddannelser fjernes

123 Praktikpladsudviklingen Indgåede aftaler for virksomheder i Assens Kommune - for SDE-uddannelser Fra 2008 frem til 2016 er der sket en stigning i antallet af indgåede aftaler Fra 2014 til 2016 er der også en stigning i antal aftaler fra på 12 aftaler

124 Praktikpladsudviklingen Indgåede aftaler for virksomheder i Assens Kommune med elever fra Assens Kommune - for SDE uddannelser Fra 2008 frem til 2016 er der sket en stigning i antallet af indgåede aftaler Fra 2014 til 2016 er der ligeledes en stigning i antal aftaler fra på hele 18 aftaler Assens elever med aftaler i hele DK

125

126 Bilag: Udkast til kommissorium for revidering af inklusionsområdet Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

127 Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af inklusionsområdet i Assens Kommune, som Dagtilbud og Skole i samarbejde med bl.a. PPR skal udfærdige. Baggrund: Inklusion har været på dagsordenen i folkeskolen i mange år. Således også i Assens Kommune, hvor vi siden 2013 har opereret med en takst- og incitamentsmodel, der har haft til formål at fremme inklusion samt udviklingen af inkluderende læringsmiljøer på skoleområdet. Incitamentstyring virker på den måde, at skolerne tildeles midler til inklusion, og at de så kan vælge at købe ekskluderende tilbud til elever, de ikke kan inkludere. I dag er kun vores LKT- og specialklasser omfattet af incitamentstyring. Resten betales centralt. Assens Kommune har en række segregerede tilbud, der spænder vidt hvad angår målgruppe, kompleksitet, antal elever og omkostningsniveau. Desuden samarbejder vi med andre kommuner, der løser skoleopgaven for ca. 50 børn i den skolepligtige alder for os. Efter en årrække, hvor en stadig stigende andel af eleverne i Assens Kommune blev inkluderet i almenområdet, er kurven nu knækket den forkerte vej. Flere børn ekskluderes nu, og det sker især for børn, der har problemer inden for LKT-området, samt inden for autismeområdet og øvrige tilbud uden for Assens Kommune. I 2015 inkluderede vi 95,1 % procent i almenområdet. I 2016 var tallet faldet til 94,9 % procent I 2017 er andelen af inkluderede faldet til 94,2 % Hvad angår LKT-elever, gik der i elever i LKT-afdelingen på Salbrovad. I år er der 30 elever på afdelingerne i Salbrovad og Vissenbjerg. Udover at det i sig selv er bekymrende at udviklingen går den vej, medfører det også, at spændvidden i elevgruppen i LKT-tilbuddene er forøget, så tilbuddene i dag både har elever med relativt små udfordringer og elever med meget store udfordringer, der grænser til det egentligt behandlingskrævende. Det påvirker negativt læringsmiljøet i LKT-afdelingerne til skade for eleverne. Brugen af specialiserede tilbud uden for Assens Kommune er også steget markant de senere år. Hvor vi i 2013 visiterede ca. 36 børn til specialtilbuddene uden for Assens Kommune primært til Odense - forventer vi, at der vil være 50 årselever i disse tilbud. En stigning på 38 % på 5 år.

128 Fra 2013 til 2017 faldt elevtallet i årgang med 6 %. Men antallet af elever til LKTafdelingerne og til de specialiserede skoletilbud uden for Assens Kommune er altså steget markant i samme periode. I 2016 gennemgik revisionsfirmaet BDO vores inklusionsindsats, og deres arbejde resulterede i en rapport, der anviser en række mulige indsatsområder i forhold til en optimering og forbedring af indsatsen i Assens Kommune. Blandt BDO s anbefalinger er, at vi: Overvejer om, flere af vores tilbud skal være omfattet af takst- og incitamentstyring. Vurderer om der tilstrækkeligt mange midler tilbage på skolerne til at arbejde med inklusion, efter der er betalt for de ekskluderede tilbud. Beregner de reelle omkostninger ved at opretholde et fast kapacitetsniveau for special- og LKT-pladser. Beregner og anvender de reelle omkostninger, der er ved et givet tilbud, som er omfattet af incitamentstyring Overvejer, om vi skal tildele inklusionsmidler på baggrund af socioøkonomiske referencer. Inklusion og Økonomi: I 2018 er det samlede budget til inklusion i Assens Kommune på lidt over 88 mio. kroner. Midlerne anvendes således: Uden for incitamentstyring: Betales fra centrale konti uden betaling fra de decentrale skoler Antal Helårselever Budget kr. Kommunale specialskoler, primært i Odense 50, Regional tilbud 4, Interne skoler/ privatskoler 18, Specialtilbud i folkeskole 1,2 642 Special efterskoler 62, Pilehaveskolen 72, Flemløse 16, Brahesholm Læseklasse 677

129 Garantiordning Special- og LKTklasser 13, Special- og LKT central betalt 11, Total Antal Helårs-elever Budget kr. Special SFO 27, Pilehaveskolen SFO Total SFO Antal Helårs-elever Budget kr. Flemløse Befordring specialskole Befordring special SFO 929 Total befordring Inden for incitamentstyring: ( kr. er lagt ud decentralt. Skolerne bruger 7 mill. af disse på køb af special- og LKT-pladser) Antal Helårs-elever Budget kr. Køb af Special og LKT pladser 56, Inklusionsbonus (reel rest til inklusion) Total til skolerne Af ovenstående fremgår det, at vi af det samlede budget på over 88 mio. kr. kun anvender 4,3 mio. kr. på inklusionsfremmende foranstaltninger i almenområdet. Det svarer til mindre end 5 %. Til sammenligning bruger vi over 10 % på befordring af elever.

130 Visioner og pejlemærker for revidering af inklusionsindsatsen: Nedenstående visioner og pejlemærker beskriver den retning arbejdet for en revidering af inklusionsindsatsen skal tage. Administrationen udarbejder forslag, der tager afsæt i disse. Assens Kommunes overordnede vision på dagtilbud og skole, I Assens lykkes alle børn, handler bl.a. om inklusion. I visionen betyder inklusion: Frihed til forskellighed og en mangfoldighed, der får lov til at blomstre. Tydelige og trygge rammer for alle børn og unge. Rammerne har altid afsæt i den professionelle pædagogiske refleksion og er altid tilpasset konteksten og de enkelte børn/unge. Et stærkt fællesskab som er dynamisk og konstant i udvikling og skabt af børnene/de unge og de voksne i fællesskab. Forslagene til revidering af inklusionsindsatsen skal leve op til ovenstående vision, og det betyder bl.a. at målet fortsat er, at flest mulige børn er inkluderet i almenområdet. Det betyder også, at der i almenområdet konstant skal være fokus på at skabe så inkluderende læringsmiljøer som muligt for alle børn herunder også de fagligt svage og de fagligt stærke elever. I forbindelse hermed kan man fordel se på den måde eksempelvis Tallerupskolen har valgt at løse opgaven. Skolen bruger inklusionsmidlerne til at drive et korps af vejledere og har en række forskellige støttefunktioner, der er med til at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor lærere og pædagoger i klasserne oplever, at der er viden og ressourcer på skolen til at arbejde inkluderende med alle børn. Stort set ingen elever ekskluderes fra Tallerupskolen. Så mange børn som overhovedet muligt bør gå i skole tættest muligt på deres nærmiljø, da det forringer børnenes mulighed for at indgå i fællesskaber med deres jævnaldrende, hvis de går i skole langt fra hjemmet. Derfor er det også oplagt, at fremtidige løsninger og modeller inddrager partnerområderne, hvor det giver mening. Administrationen skal derfor udarbejde og fremsætte forslag til, hvordan partnerområderne kan tænkes ind i opgaveløsningen uden at der gives køb på principperne om decentralisering og incitamentstyring. Det er særligt interessant at se på, hvordan man i partnerområderne kan hjælpe hinanden med at skabe inkluderende læringsmiljøer, samt hvordan man kan etablere fælles og fleksible løsninger for elever, der i en periode ikke kan inkluderes på egen skole. I dag er det som hovedregel sådan, at enten er et barn inkluderet i almenområdet, eller også er det ekskluderet til et særligt skoletilbud. Der er imidlertid i andre kommuner og også i enkelte tilfælde i Assens Kommune, gode erfaringer med, at børn kan være i et visiteret tilbud samtidigt med, at barnet fortsætter på sin egen distriktsskole, eller evt. på en anden almindelig folkeskole i nærområdet. Dette giver barnet mulighed for, at blive i sit eget miljø og deltage i fællesskabet sammen med klassekammeraterne, samtidigt med, at barnet får den støtte, det har behov for. Denne mulighed for visiteret tilbud i almenområdet skal

131 anvendes langt oftere fremadrettet, og administrationen opfordres til allerede nu at afprøve fleksible løsninger, der tilgodeser det enkelte barn og de fællesskaber, barnet indgår i. Der opstilles følgende pejlemærker for arbejdet med revidering af inklusionsområdet i Assens Kommune: Alle vores tilbud tages op til overvejelse: o Er målgruppen klar og velbeskrevet? o Har vi tilbud, der overlapper hinanden? o Har vi tilbud, der ikke er nødvendige? o Mangler vi tilbud? Når inklusion ikke er muligt, skal eksklusion ske så tæt på almenområdet som muligt både fysisk og i pædagogisk betydning. Det skal undersøges, om Assens Kommune med fordel kan mindske brugen af skoletilbud i andre kommuner, så vores egne læringsmiljøer udvikles og så barnet/den unge kan gå i skole tættere på eget hjem. Det skal sikres, at alle skoler og dermed elever - har lige gode muligheder for at inkludere /blive inkluderet. Betalingsforpligtelsen skal være logisk og fair. Det skal undersøges, om flere tilbud / alle tilbud kan omfattes af incitamentstyring Betalingen for tilbud omfattet af incitamentstyring skal afspejle den reelle udgift. Det skal også undersøges, om befordringsudgiften kan og bør afspejles i prisen. Vi har som mål at re-inkludere børn, der i dag er ekskluderede, og indsatsen i forhold hertil skal skærpes. Det er et overordnet mål ikke mindst i vores inklusionsindsats - at gøre børn og elever selvstændige og selvhjulpne og i stand til at mestre deres hverdag Vi skal bruge flere midler på læringsmiljøer og inklusion og færre midler på eksklusion herunder befordring. Partnerområderne skal tænkes ind i løsningen af inklusionsopgaven, hvor det giver mening. Grænsen mellem at være inkluderet og ekskluderet skal være mere flydende, og der skal arbejdes mere med individuelle, håndholdte løsninger.

132 Organisering af arbejdet Der nedsættes en styregruppe, der består af: - Vicedirektør, Børn, Unge og Uddannelse - Afdelingsleder, Dagtilbud og Skole. - En skoleleder fra en overbygningsskole - En skoleleder fra en landsbyordning - En dagtilbudsleder - Specialpædagogisk konsulent - Økonomiske konsulenter for Dagtilbud og Skole Projektejer: Vicedirektør, Børn, Unge og Uddannelse Arbejdet forankres i en projektgruppe under ledelse af Dagtilbud og Skole. I projektgruppen indgår relevante parter fra almenområdet samt medarbejdere, ledere og konsulenter fra andre afdelinger. Det er centralt, at der er deltagelse fra alle partnerområder og også at medarbejdere fra skoler tilknyttes. Der kan efter behov nedsættes arbejdsgrupper. Tidsplan og milepæle for arbejdet med at revidere inklusionsområdet. Senest i maj 2018 fremlægger styregruppen et samlet udkast til en omlægning af inklusionsområdet, der lever op til de pejlemærker og de grundlæggende ideer og visioner vedr. inklusion, der er opstillet i nærværende kommissorium. Der skal i særlig grad arbejdes henimod, at færre børn ekskluderes, at færre børn ekskluderes uden for deres eget distrikt, og at ekskluderede børn gives de bedste muligheder for at vende tilbage til almenområdet. Desuden skal der skabes en udvikling, hvor langt flere af de afsatte midler bruges på inklusionsfremmende tiltag i almenområdet. Endelig skal det afdækkes, hvordan alle skoler i et partnerområde i fællesskab kan løse en række inklusionsopgaver på en måde, der sikrer at ovenstående visioner indfries og pejlemærkerne nås. Tidsplan for implementering af vedtagne forslag afhænger af de enkelte forslags art og kompleksitet, og derfor kan implementeringen strække sig over en længere periode.

133 Bilag: GANNT - revidering af tilbud og tildelingsmodeller Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

134 GANNT-diagram: Revidering af inklusionsområdet og tildelingsmodeller Nr. Indhold: Okt. 17 Oplæg for BUU 1 Drøftelse af pejlemærker 2 Inddragelse af Fælles MED i udkast til kommissorium 3 Drøftelse af administrationen forslag til Kommissorium 4 beslutning oim kommisorium 5 Nyt BUU orienteres og der arbejdes videre 6 Arbejde med Kommissoriet 7 Evt. politisk behandling af forslag til ændringer (incl. Høring) 8 Beslutning i Byråd 9 Nye tildelingsmodeller træder i kraft - inklusionsområdet 10 dele af Evt. strukturændringer på inklusionområdet træder i kraft 2. okt.

135 Nov.17 Dec. 17 Jan. 18 Feb. 18 Mar. 18 Apr. 18 maj. 18 Jun. 18 Aug nov. 4. dec.

136 Sep. 18 Okt. 18 Nov. 18 Dec. 18 Jan Aug. 19

137 Bilag: 9.1. Pkt. 1 - Oversigt over friskoleelever de sidste 5 år ( ) Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

138 Friskoleelever Assens Kommune Antal SFO Skoleåret 2013/ Skoleåret 2014/ Skoleåret 2015/ Skoleåret 2016/ Skoleåret 2017/ Friskoleelever de sidste 5 år Skoleåret 2013/2014 Skoleåret 2014/2015 Skoleåret 2015/2016 Skoleåret 2016/2017 Skoleåret 2017/2018

139 Bilag: 9.2. Pkt. 1 - Oversigt over efterskoleelever de sidste 5 år ( ) Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

140 Efterskoleelever Assens Kommune Antal Skoleåret 2013/ Skoleåret 2014/ Skoleåret 2015/ Skoleåret 2016/ Skoleåret 2017/ * * Fordeling af de 342 elever i skoleåret 2017/2018 Antal elever 8. kl. 9. kl. 10. kl Efterskoleelever de sidste 5 år Skoleåret 2013/2014 Skoleåret 2014/2015 Skoleåret 2015/2016 Skoleåret 2016/2017 Skoleåret 2017/2018

141 Bilag: 9.3. Pkt. 2 - Fri- og efterskoleelever i pct Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

142 Opgørelse i procent over fri- og efterskoleelever Befolkningstal pr. 1/ år år år i alt årige Efterskoleelever pr. 5/ Andel i % 14,2 16,5 17,9 18,4 18,5 19,6 Friskoleelever pr. 5/ Andel i % 15,0 15,6 15,6 16,4 15,4 15,6 procent 25 Procentandel på fri- og efterskole Efterskole Friskole

143 Bilag: 9.4. Pkt. 3 - Sammenligning antal børn i dagtilbud pr. 30. september 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

144 Sammenligning af antal børn i dagtilbud Faktisk GS prognosetal e GS. Faktisk GS progno- e GS. Faktisk GS progno- e GS. Faktisk GS progno- e GS. Faktisk GS progno- e GS. tal setal tal setal tal setal tal setal tal GS Faktiske Indmeldte Faktiske GS prognosetal Faktisk e GS. Tal GS prognosetal Faktiske GS. Tal progn o- setal gennemsnit GS prognosetal gennemsnit pr. 30/9-17 Dagplejen Distrik1 Aarup/Vissenbjerg Distrikt 2 Assens Distrikt 3 Hårby/Glamsbjerg Distrikt 4 Tommerup Vuggestuer max kapacite t Krummeluren, Assens Solstrålen, Aarup Skovbrynet, Vissenbjerg Haarby Agerholm, Brylle Dreslette Ebberup Fuglekilden, Verninge Overmarksgården, Tommerup Dagpleje og vuggestue Børnehaver i alt Alle børnehaver i distrikt 1: max kapacite t Område Vissenbjerg Bøgedal Børnenes Hus Skovbrynet Landsbyordning: Bøllehuset Område Aarup Fuglebakken Drømmebakken Spec.enhed Valmuerne Lukket 31/ Børnehaver distrikt 2: Område Assens Fuglereden Krummeluren Østerled Landsbyordning Børnehuset Ebberup Salbrohave Børnehaver distrikt 3: Område Haarby Haarby Landsbyordning Den Røde Æske Område Glamsbjerg Uglebo

145 Landsbyordninger Huset Gummerup Børnehaver distrikt 4: Område Tommerup Himmelrummet Overmarksgården Landsbyordninger Agerholm Brylle Privat i 2014 Fuglekilden Privatinstitutioner: Normeret til Indm Indm Indm Indm Indm Indm Indm Indm Indm vug bhv vug bhv vug bhv vug bhv vug bhv vug bhv vug bhv vug vug bhv vug bhv Høkassen, Aarup Æblet, Ørsted Gummerup Vuggestue Kilden, Tommerup Køng Aarup Børnehave Glamsbjerg Børnehus Frøbjerg-Orte Børnehave og Vuggestue Gustavsminde Mulighedernes Jordløse Naturbørnehave Brylle Børnehave I alt Privat pasning:

146 Bilag: 9.5. Pkt. 4 - Elevtal pr. 5. september 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

147 Elevtal på kommunens folkeskoler skoleåret 2017/2018 Assensskolen Brylle Ebberup Glamsbjerg- Gummerup Haarby Salbrovadskolen Tallerup- Tommerup Verninge Vissenbjerg Aarup- Skole Skole skolen Skole Skole skolen Skole Skole skolen Klasse: elever elever elever elever elever elever elever elever elever Skole elever elever elever I alt I alt kl I alt kl Ialt kl IKL 5 5 MKL 4 4 MUKL 6 6 UKL I alt specialkl.elever LKT1 klasse LKT3 klasse I alt LKT kl.elever Modtagerklasse/tosprogede 0 0 REST 1 1 Elever i alt Elevtal fra KMD Elev - pr. 5. september 2017 (trukket 6/9-2017)

148 Bilag: 9.7. Pkt. 6 - Status Assensmodellen oktober 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

149 Assensmodellen en tidligere indsats for børn og unge Status oktober 2017

150 Langsigtede mål i Assensmodellen 2019 Styrket tværfagligsamarbejde mellem almenområdet, specialområdet og myndighedsområdet En tættere opfølgning på barnets/den unges udvikling Færre institutionsanbringelser og flere netværksanbringelser Flere børn og unge kan bo hjemme ved deres forældre Tidligere inddragelse af barnet, den unge, familien og netværket Flere børn/unge har gode og nyttige relationer til familie/netværk En sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling og kommunal tilbudsvifte En kultur, hvor vi kun bruger veldokumenterede og effektive indsatser

151 ANBEFALINGER ORGANISERING PROJEKTER Tilføre kompetencer tidligt i livet Ambitioner for alle børn og unges læring Styrket samarbejde m. skole og dagtilbud Øget inddragelse af familie og netværk Styrke sagsbehandlingen Fokus på hverdagsliv og nærmiljø Styrke tværfagligt samarbejde Tidligere forebyggelse Nytænk de specialiserede indsatser STYREGRUPPE Programejer Esben Krægpøth Forandringsejere Afdelingslederne Programleder GEVINSTEJERE Teamledere Fagkoordinatorer Dagtilbudsledere Skoleledere Ledere af indsatser 4 partnerområder Styrket fokus på børns læring Familierådslagning i myndighedsområdet Reorganisering af indsatser Forposter i almenområdet Omlægning af sagsbehandling (DU) Kompetenceudvikling Fælles kultur

152 PROJEKTER 1. Styrket fokus på børns læring Satspuljeprojekt på daginstitutionsområdet, afsluttes juni 2018 Formål: Øget fokus på forældreinddragelse ift. børnenes læring ORGANISERING/AKTIVITET Implementeringsgruppe Ledere fra deltagende daginstitution samt Lars Kofoed Projektleder Lotte Tjalve Implementeringsplan udarbejdet Observationer af samspil i praksis igangsat 2. Familierådslagning Internt projekt, afsluttes juni 2019 Formål: Inddrage familie og netværk i at lave en plan for barn/ung i mistrivsel. Projektgruppe Medarbejdere fra myndighed og skoler/daginstitutioner Projektleder Marianne Larsen Intern uddannelse af nye medarbejdere, støttesystem i almenområdet og business case udarbejdet 3. Nye Indsatser Internt projekt, afsluttes juni 2019 Formål: Omlægning og udvikling af indsatser ift. Assensmodellen Projektgruppe Medarbejdere fra myndighed, familiehus samt ledelse Projektleder Nina Henriksen Kortlægning af indsatser og målgruppeinterviews afsluttet. Oplæg til styregruppe januar prøvehandling: samarbejde ml. dagtilbud og børnefys-ergo

153 PROJEKTER 4. Forposter i almenområdet Internt projekt, afsluttes juni 2019 Formål: Socialrådgivere og øvrige fagpersoner har mødetid i skole/dagtilbud 5. Momentum i sagsbehandling Internt projekt, afsluttes juni 2019 Formål: Implementering af KLKs handleplan i myndighedsområderne. Handleplanen har især fokus på grundelementerne fra Assensmodellen; forposter, familierådslagning, inddragelse af almenområdet og tidligere indsats ORGANISERING/AKTIVITET Projektgruppe Medarbejdere fra myndighed, almenområdet samt ledelse Tovholder: Monika Gunderlund Prejektfase til december Beslutning i styregruppe januar 2018 om rammerne for forposterne. Involvering af partnerområderne til udmøntning februar/marts prøvehandlinger: Assensskolen, Overmarksgaarden, Brylle Landsbyordning, Pilehaveskole, Glamsbjerg Skole og Vissenbjerg Skole Arbejdsgrupper Medarbejdere fra myndighed samt ledelse Planen implementeres løbende i driften gennem arbejdsgrupper under Assensmodellen samt team- og fagmøder Prøvehandling: Dialogbaseret underretning (er afsluttet som prøvehandling og implementeres nu i hele BUU)

154 Styrket fokus på børns læring Familierådslagning i myndighedsområdet Reorganisering af indsatser Forposter i almenområdet Omlægning af sagsbehandling (DU) Kompetenceudvikling Fælles kultur Forandringsteori færdig (slide) Observationer i praksis Stort fokus på forældrene som reelle samarbejdspartnere + 18 integreret i projektgruppen + projektbeskrivelse Plan for intern uddannelse færdig november 2018 Business case snart færdig (prototype) + gevinstplan Målgruppeinterviews (Nina og Monika) Fokusgruppeinterviews Oplæg styregruppe januar 2018 Prøvehandlinger afsluttes december 2017 Evaluering ledere og medarbejdere nov. og dec. Oplæg/temadag styregruppe januar 2018 KLK Handleplan (møde december + audit) Dialogbaseret underretning (artikel + pjece + cost benefit) DUBU + Nøgletal Møde UCL (André Jensen + Ole Graversen) Ole Graversen deltager i styregruppemødet november Oplæg til kompetenceudvikling

155 Bilag: 9.8. Pkt. 6 - Plakat Assensmodellen endelig nov 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

156 Vision Alle børn og unge får mulighed for at leve et normalt, trygt og meningsfuldt hverdagsliv - med tilknytning til deres familie, netværk og nærmiljø og med skolegang, uddannelse og et givende fritidsliv. Vi inddrager og aktiverer systematisk familie og netværk, og udvikler et endnu tættere samarbejde mellem almenområdet og ressourceområderne Fokusomrader Assensmodellen Hvem Hvad Hvordan (projekter og aktiviteter) Børn, unge, familier og Styrket kontakt til børn, unge og familier Styrket fokus på børns læring deres netværk i udsatte positioner Forposter på skoler og daginstitutioner Skoler og dagtilbud Inddrage og aktivere familie og netværk PPR og familieindsatser Børnesundhed Børne- og ungesocialrådgivere Job og Familie Integration Give barnet, den unge og familien den rette støtte på det rette tidspunkt Fokus på hverdagsliv og nærmiljø for børn og unge i udsatte positioner Fastholde børn og unge i skolegang og uddannelse Tidlig opsporing af børn, unge og familie Tidligere forebyggelse Prof på Tværs Familierådslagning Momentum i sagsbehandling Omlægning og udvikling af indsatser Familie, netværk og hverdagsliv Udvikle kompetencer tidligt i livet Have ambitioner for alle børn og unges læring og udvikling Sagsbehandleren som proceskonsulent Udvikle samarbejde mellem dagtilbud, skoler, børnesundhed, PPR og familieindsatser tidslinje for projekterne Kompetenceudvikling juni 2019 Familierådslagning og Momentum i sagsbehandling Dialogbaseret underretning Prøvehandling forposter Etablering forposter Indsatser Styrket fokus på børns læring

157 Bilag: 9.6. Pkt. 5 - FGU-aftale-praesentation Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

158 Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober

159 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse Side 2

160 Baggrund Anbefalinger fra Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En ny målsætning, der rummer alle unge som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats sammen med en ny Forberedende Uddannelse...sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger Side 3

161 (SFI Baggrund Udfordringer Ungdomsuddannelse 1 ud af 5 Kontanthjælp 9 ud af 10 Vejledning og støtte 1 ud af 5 unge har ikke opnået studie- eller erhvervskompetence syv år efter grundskolen. 9 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højst fuldførte uddannelse. Ukoordinerede funktioner Delt myndighedsansvar Ujævn adgang til SPS og ordblindeundervisning Unge i forberedende tilbud 1 ud af 5 Effekt af forberedende tilbud Forberedende tilbud 1 ud af 5 unge eller ca unge pr. årgang går på et tidspunkt i mindst et forberedende tilbud (ekskl. 10. klasse). Der ikke er nogen entydig effekt af forberedende tilbud i forhold til at få unge i gang med en ungdomsuddannelse. 2015) Forskelligartet finansiering Uklar progression Vanskeligt at koble det praksisnære og det alment faglige unge i hver årgang får aldrig hverken studie- eller erhvervskompetence Side 4

162 En ny uddannelsespolitisk målsætning Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt Side 5

163 En ny uddannelsespolitisk målsætning Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. 25-årige med ungdomsuddannelse pct. 85 pct. 90 pct. Op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet Side 6

164 En sammenhængende kommunal ungeindsats Side 7

165 En sammenhængende kommunal ungeindsats Kommunernes ansvar Gør alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse Kontakt person Opfølgende indsats Ud dannelses plan Mål gruppe vurdering Social indsats Koordinér den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelsesog socialindsatsen PPR Misbrugs indsats Ud dannelses vejledning Job vejledning Data Praktikplads opsøgning Side 8

166 En sammenhængende kommunal ungeindsats Uddannelses- og erhvervsvejledning Kommunerne afgør, hvordan de viderefører UU s funktioner Uddannelses- og erhvervsvejledning sker med afsæt i UU s opgaveportefølje Vejledning skal fortsat varetages af personer med uddannelsesog erhvervsvejlederuddannelse Fortsat pligt til at opretholde vejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser Opsøgende og opfølgende indsats med vejledning om uddannelse og erhverv for unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse Side 9

167 En sammenhængende kommunal ungeindsats Funktioner i forhold til FGU Målgruppevurdering Udarbejdelse af uddannelsesplan Tæt samspil mellem den kommunale ungeindsats og institutionerne/skolerne om den enkelte unge. Opsøgende funktioner og koordinering i forhold til egu virksomhedspraktik Side 10

168 En sammenhængende kommunal ungeindsats Støtte Koordination af tildeling af en kontaktperson, herunder sammentænkning med øvrige støtte-kontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson i kommunen Angivelse af kendt behov for specialpædagogisk støtte (SPS), pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og misbrugsindsats omkring tilblivelsen og realiseringen af den unges uddannelsesplan Jobcentrenes eksisterende funktioner og opgaver over for de unge Side 11

169 En sammenhængende kommunal ungeindsats Data Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabasen med henblik på at sikre et aktuelt grundlag for arbejdet i den kommunale ungeindsats og en ensartet registrering nationalt Pligt til at følge unge under 25 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse Side 12

170 En ny Forberedende Grunduddannelse Side 13

171 En ny Forberedende Grunduddannelse Formål Den nye uddannelse skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal opbygge de unges viden om og erfaringer med demokratiske processer i relation til det danske samfund og dets historie. Den skal styrke de unges selvstændighed og kompetencer til aktiv deltagelse i samfundslivet som ligeværdige borgere i et demokratisk fællesskab med udgangspunkt i de pågældende unge Side 14

172 En ny Forberedende Grunduddannelse Målgruppe Målgruppen er unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse eller i gang med uddannelse Målgruppevurdering foretages af den kommunale ungeindsats FGU er hovedvejen for unge, der ikke opfylder adgangskrav til eud eller gymnasiale uddannelser umiddelbart efter ophør af undervisningspligten Side 15

173 En ny Forberedende Grunduddannelse Opbygning En ny forberedende grunduddannelse (FGU) i tre spor: Almen grunduddannelse (agu) Produktionsgrunduddannelse (pgu) Erhvervsgrunduddannelse (egu) Erhvervsgrunduddannelse Produktionsgrunduddannelse Almen grunduddannelse Side 16

174 En ny Forberedende Grunduddannelse Opbygning Almen grunduddannelse 2/3 teori - 1/3 praksis K-niveau 1 2 & Hf-forberedende niveau Produktionsgrunduddannelse 2/3 produktion - 1/3 teori K-niveau 1-3 Erhvervsgrunduddannelse 2/3 praktik - 1/3 skole K-niveau 1-3 Basis FVU-niveau Afsøgningsforløb Basis Faglig introduktion Side 17

175 En ny Forberedende Grunduddannelse Almen grunduddannelse Almen grunduddannelse Primært indhold Undervisning i almene fag: dansk, dansk som andetsprog, matematik, it, naturvidenskab, historie, samfundsfag mv. Undervisnings form Almen undervisning tilrettelagt praksisorienteret og med helhedsorienteret undervisning, der går på tværs af fag. Faglig standard Læreplaner, der bl.a. indeholder de faglige mål, kernestoffet, arbejds- og evalueringsformer. Endemål Slutevaluering i henhold til evalueringsvejledningen Side 18

176 En ny Forberedende Grunduddannelse Produktionsgrunduddannelse Produktionsgrunduddannelse Primært indhold Skoleundervisningen er praksisrettet indenfor et fagligt tema og indeholder arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære samt dansk, dansk som andetsprog, matematik og it. Undervisnings form Værkstedsundervisning med reel produktion af varer og tjenesteydelser med afsætning som mål. Undervisningen er rettet mod bestemte erhverv og linjer på eud. Faglig standard Fagbilag med faglige mål. Endemål Slutevaluering i henhold til evalueringsvejledningen. Niveau 3 afsluttes med en fagprøve og gør eleven parat til et ufaglært arbejdsmarked Side 19

177 En ny Forberedende Grunduddannelse Erhvervsgrunduddannelse Erhvervsgrunduddannelse Primært indhold Undervisnings form Faglig standard Endemål Virksomhedspraktik på ordinære arbejdspladser med praktikaftale samt skoleundervisning, der giver praktiske færdigheder, understøtter og kan anvendes i virksomhedspraktikken, som fx dansk, dansk som andetsprog, matematik eller it. Virksomhedspraktik. Skoleundervisningen kan fx tilrettelægges som enkeltdage eller som hele uger. Fagbilag med faglige mål og konkrete, individuelt fastsatte kompetencemål. Slutevaluering i henhold til evalueringsvejledningen. Niveau 3 afsluttes med en fagprøve og giver erhvervskompetence Side 20

178 En ny Forberedende Grunduddannelse Læringsmiljø Inkluderende læringsmiljø Hold- og arbejdsfællesskab Praksisorienteret Fokus på personlig, social og faglig progression Tre retningsgivende mål: De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse De unges trivsel De unges fravær Side 21

179 En ny Forberedende Grunduddannelse Støttemuligheder Lige adgang til SPS uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet Styrket kvalitet i ordblindeundervisningen i et inkluderende læringsmiljø på FGU, der tager højde for elevernes eventuelle vanskeligheder, herunder ordblindhed It-støtte følger den ordblinde gennem hele uddannelsessystemet Analyse af smidigere overlevering af ordblindeoplysninger mellem uddannelser med henblik på afbureaukratisering Mulighed for, at den kommunale ungeindsats hjælper den unge i overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse ift. støttemuligheder Side 22

180 En ny Forberedende Grunduddannelse Indhold Almen grunduddannelse: praksisorienteret undervisning i almene fag Produktionsgrunduddannelse: værkstedsundervisning Erhvervsgrunduddannelse: praktikuddannelse Praksisorienteret dansk og matematik i alle spor Mulighed for erhvervstræning i virksomhed op til 4 uger Virksomhedspraktik med praktikaftale i egu Kombinationsforløb Specialpædagogisk støtte (SPS) Integreret ordblindeundervisning Niveau 1 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring Side 23

181 En ny Forberedende Grunduddannelse Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring Uddannelsesbeviser og grader Beviser for supplerende kvalifikationer 1 Grundskole 1 FVU klasse 2 AVU Erhvervsgrunduddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsakademiuddannelse Bachelor- og diplomuddannelser 3 4 Erhvervsuddannelse Maritime uddannelser HF- enkeltfag Gymnasiale kurser Grundforløb og enkeltfag på erhvervsuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser 7 Kandidat- og masteruddannelser 7 8 Ph.d.-uddannelser Side 24

182 En ny Forberedende Grunduddannelse Kvalifikationsrammen for livslang læring niveau 1-3 Niveau Viden Færdigheder Kompetencer Skal have grundlæggende viden indenfor almene fag. Skal have grundlæggende forståelse af naturgivne, kulturelle, sociale og politiske forhold. Skal have grundlæggende viden indenfor almene fag eller på udvalgte områder indenfor et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse for arbejdsmarkedets grundlæggende vilkår og mekanismer. Skal have viden om basale metoder og normer indenfor et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af egne indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet. Skal besidde grundlæggende sproglige, numeriske, praktiske og kreative færdigheder. Skal kunne anvende forskellige grundlæggende arbejdsmetoder. Skal kunne evaluere eget arbejde. Skal kunne præsentere resultaterne af eget arbejde. Skal kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard. Skal kunne præsentere og diskutere resultaterne af eget arbejde. Skal kunne udføre praktiske arbejdsopgaver inden for faget/erhvervet. Skal kunne løse faglige problemer. Skal kunne søge og vurdere information med relevans for en praktisk arbejdsopgave indenfor et fag eller et erhverv. Skal kunne anvende faglig terminologi i kommunikationen med kolleger, medstuderende og brugere. Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer. Skal kunne arbejde selvstændigt med på forhånd definerede problemstillinger. Skal have lyst til at lære og kunne indgå i delvist åbne læringssituationer under supervision. Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer. Skal kunne tage et vist ansvar for udviklingen af arbejdsformer og indgå i ukomplicerede gruppeprocesser. Skal kunne indgå i delvist åbne læringssituationer og søge vejledning og supervision. Skal kunne tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser. Skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde indenfor et erhvervs eller et fags praksis. Skal kunne indgå aktivt i læringssituationer inden for et erhvervs- eller fagområde Side 25

183 En ny Forberedende Grunduddannelse Forløb Uddannelsesplan fastsætter mål, retning og varighed Forløbsplan beskriver indhold, og hvordan mål nås Fleksibel tilrettelæggelse samt af- og påstigning Varighed maks. 2 år med mulighed for forlængelse Kompetencebevis og evt. uddannelsesbevis efter endt forløb Side 26

184 En ny Forberedende Grunduddannelse Uddannelsesplan Uddannelsesplanen er det overordnede styringsredskab Beskriver mål, retning, varighed mv. for den enkelte unge Udarbejdes og revideres af den kommunale ungeindsats Forløbsplan Forløbsplanen udfolder og konkretiserer uddannelsesplanen Beskriver indhold og hvordan målene nås Fastlægger valg af spor, niveaumæssig indplacering, valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning, virksomhedspraktik, ordblindeundervisning eller modtagelse af anden specialpædagogisk bistand Fastlægger styrkelse af personlige og sociale kompetencer Ændringer af varighed eller mål skal godkendes af den kommunale ungeindsats Side 27

185 En ny Forberedende Grunduddannelse Progression og prøver Elevens niveau i dansk og matematik evalueres som udgangspunkt ved påbegyndelsen af basisniveauet Der foretages en slutevaluering, herunder med relevante prøver, når den unge har gennemført sit FGU-forløb Undervejs i FGU-forløbet foretages lokalt løbende evaluering af den unges progression efter skolens eget valg Side 28

186 En ny Forberedende Grunduddannelse Skoler Balance mellem geografisk nærhed og fagligt bæredygtige miljøer Ca. 90 skoler, hvoraf op imod en tredjedel vil være institutioner Det præcise antal institutioner og skoler fastlægges på baggrund af lokal proces. Der forventes flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag. Hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommuner Institutionen har udbudspligt i dækningsområdet Hver institution har én bestyrelse og én øverste leder. Der skal være pædagogisk ledelse på alle skoler Alle tre spor skal som udgangspunkt findes på alle skoler Institutionerne er statsligt selvejende Side 29

187 En ny Forberedende Grunduddannelse Tilskud Tilskudsmodel FGU Udslusningstakst Per elev: kr. Takst Per elev: kr. Grundtilskud Skole: 1,7 mio. kr. Institution: ca. 4,0 mio. kr. Kommune 65 pct. kommunal medfinansiering Stat Side 30

188 En ny Forberedende Grunduddannelse Øvrig økonomi Kompetenceløft af lærere og ledere: 130 mio. kr. i perioden SPS og ordblindeindsats: 44,4 mio. kr. årligt Kombinationsforløb: 20 mio. kr./år Følgeforskning, evaluering og læringskonsulenter: ca. 65 mio. kr. i perioden Kvalitetspulje årligt fra 2023: 20 mio. kr./år Side 31

189 En ny Forberedende Grunduddannelse Forsørgelse Eleverne modtager en skoleydelse For over 18 årige: samme niveau som uddannelseshjælp For under 18 årige: kr./mdr. Mulighed for at trække i ydelse ved fravær Mulighed for lovligt fravær fx i forbindelse med sygdom Forsørgertillæg som et supplement til skoleydelse svarende til de nominelle niveauer for forsørgertillæg i SU-systemet Mindst et dagligt måltid på skolen Mulighed for befordringsrabat Udbetales af institutionen og finansieres af staten med kommunalt bidrag på 65 pct Side 32

190 En ny Forberedende Grunduddannelse Undervisernes kompetencer Almene fag på basisniveau: - kvalifikationer svarende til krav til FVU-lærere. Ordblindeundervisning: - kvalifikationer svarende til krav til ordblindeundervisere. Almen grunduddannelse: - kvalifikationer svarende til krav til avu-lærere. Produktionsgrunduddannelse: - Eksisterende værkstedsunderviseres kvalifikationer. Nyansatte skal være faglært i et fag inden for det faglige tema, som de underviser i eller have tilsvarende kvalifikationer samt have nogle års praktisk erfaring. Erhvervsgrunduddannelse: - en kombination af undervisere fra almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelsen Side 33

191 En ny Forberedende Grunduddannelse Kompetenceløft af undervisere Kompetenceløftet skal samlet set bidrage til: Samarbejde og kultur Udvikling af en fælles kultur på den enkelte skole og samarbejde mellem undervisere med forskellige kompetencer, viden og redskaber. Redskaber Nye pædagogisk-didaktiske redskaber, fx mere praksisnær undervisning. Viden om og kompetencer til håndtering af målgruppen Pædagogiske kompetencer til arbejdet med målgruppen. Kompetenceløftet skal som hovedprincip foregå tæt forbundet med undervisernes daglige praksis, så der sikres en tæt kobling til lokale forhold Side 34

192 En ny Forberedende Grunduddannelse Kompetenceløft af ledere Kompetenceløftet skal styrke: Pædagogisk ledelse Ledelsen skal sikre dygtige og engagerede medarbejdere, som kan skabe læring og trivsel for den enkelte elev. Rekruttering og udvikling af læringsmiljøet er en kerneopgave for ledelsen. Administrativ ledelse Kompetenceløftet skal give lederne redskaber til at løfte opgaver med administration, data, it og økonomi, så der er gode institutionelle rammer, budgetterne holder og der er et godt samarbejde med forvaltningen og bestyrelsen. Forandringsledelse Lederne skal gå forrest og lede implementeringsarbejdet, så de politiske mål for den nye uddannelse kan omsættes til faglige resultater på den enkelte skole. Praksisforankrede uddannelsesforløb over de første fire skoleår Side 35

193 Oprettelse af FGU Side 36

194 Oprettelse af FGU Implementeringsstøtte Kapacitetsopbygning: Opstartsstøtte til alle skoleledere Formidling af viden, inspirationsmateriale og gode eksempler Kompetenceløft til ledere og undervisere Implementeringsinfrastruktur: Rammer for dialog og vidensdeling Systematisk opfølgning: Evaluerings- og følgeforskningsprogram Undervisningsministeriet inviterer de centrale interessenter til dialog om, hvordan vi bedst løfter implementeringsopgaven, herunder hvordan ledere og medarbejdere klædes på til den nye uddannelse Side 37

195 Oprettelse af FGU Institutioner og skoler Lokal proces (4 mdr.) om placering af skoler, hvor der tages udgangspunkt i: Elevgrundlag De eksisterende bygninger Sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø Alle tre spor af FGU Opmand understøtter lokal proces Kommune 100 Kommune FGU institution FGU skole Alternativ bygning Produktions skole Undervisningsministeren opretter institutionerne Kommune Kommune VUC Trafik forbindelse Elev grundlag 75

196 Oprettelse af FGU Institutioner og skoler Interimsbestyrelse for hver institution fra efteråret 2018 Aktiver/passiver forbundet med aktivitet til målgruppen på de eksisterende institutioner i et dækningsområde overdrages til FGU-institutionerne Reformfølgegruppe med repræsentation af fx arbejdsmarkedets parter, KL, erhvervsskoler, FGUinstitutioner og elev- og lærerorganisationer Efter en overgangsperiode på fire år skal hver skole være et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø

197 Oprettelse af FGU Uddannelser Udarbejdelse af læreplaner for agu samt fagbilag for pgu og egu (mål, indhold og prøver) En arbejdsgruppe giver forslag til faglige temaer og udarbejder skabeloner for, hvordan FGU s praksispædagogik i både faglige mål og eksamens- og prøveformer skal komme til udtryk i læreplaner og fagbilag. Læreplans- og fagbilagsgrupper udarbejder læreplaner og fagbilag Udarbejdelse af vejledninger Udarbejdelse af lokale undervisningsplaner Side 40

198 Oprettelse af FGU Medarbejdere FGU får behov for dygtige og erfarne medarbejdere; både ledere, lærere og administrativt personale Medarbejderoverdragelse Institutionerne forpligtes pr. 1. august 2019 til at overtage medarbejdere fra de eksisterende forberedende tilbud på produktionsskolerne, VUC er (der udbyder almen voksenundervisning, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne), i visse tilfælde fra driftsoverenskomstparter, samt institutioner der udbyder KUU og egu. De overenskomstmæssige forhold drøftes mellem arbejdsmarkedets parter Side 41

199 Oprettelse af FGU Tidsplan nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep Lovgivning Lovforslag Forventet vedtagelse af lov Bekendtgørelser Oprettelse af institutioner Lokal proces for institutionsdannelse (4 måneder) Afgørelse om dækningsområder Bygningsoverdragelse Bestyrelser Interimbestyrelser Bestyrelser Ledere Skoleledere ansættes Medarbejdere Udpegning af medarbejdere til overdragelse Medarbejdere overdrages Fagenes indhold Læreplansgrupper og fagbilagsgrupper Vejledninger og eksempler for undervisning og administration Udvikle lokale undervisningsplaner opgaver, samarbejde mv. Kompetenceudvikling og implementeringsstøtte Info- og temamøder Støtte og rådgivning om overdragelse og administration Kompetenceudvikling og øvrig implementeringsstøtte, herunder etablering af netværk, implementeringsteams mv. Institutioner oprettes Elevstart

200 Bilag: Ekstra bilag - ungdomsskolen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

201