Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

Transkript

1 Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur 2012

2

3 Årsberetning 2011/12 S. 3 Indhold Vi er det nye sort 5 Pels i kinesisk femårsplan 7 Minksalget nåede nye højder 8 Den nordlige halvkugle står for verdens pelsforbrug 12 Markedsundersøgelse forudser fortsat Kinesisk pelsvækst 14 Brobygger mellem Kina og verden 16 Hotte dates og vækstpalæ i Bredgade 18 Minkproduktion fordoblet siden Ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels 22 Dyrevelfærden i minkproduktionen 24 Minkavlere på vej til at blive landbrugets duks 28 Tivoli og Kopenhagen Fur i nyt samarbejde 32 Oh! By Kopenhagen Fur åbner døre 34 Den Gyldne Pelsnål Regnskab 2011/ Bestyrelse og direktion 55 Kopenhagen Furs chefgruppe 56 Organisation og tillidsvalgte 57 English summary 60

4 Kopenhagen Fur S. 4

5 Årsberetning 2011/12 S. 5 Vi er det nye sort Sæsonen 2011/12 blev et vendepunkt for dansk pelsdyravl. I løbet af sæsonen blev det kun tydeligere, at branchen i endnu højere grad er kommet ind i varmen som et respekteret erhverv i Danmark. En af forklaringerne er den store betydning, som eksporten af minkskind har for Danmarks betalingsbalance. En anden forklaring er branchens unikke evne til at knække koden til det lukrative kinesiske marked, hvorfor minkskind udgør op imod 40 pct. af al dansk eksport til Kina og Hong Kong. Den centrale forklaring er dog, hvordan danske minkavlere i løbet af sæsonen var i stand til at gøre op med samfundets og ikke mindst mediernes sejlivede fordomme og myter om pelsdyravl. Gennem åben og ærlig kommunikation viste branchen råt for usødet, hvordan den reelle dyrevelfærd ser ud på danske minkfarme. Åbenheden gav mulighed for at diskutere ud fra fakta og faglighed. Samtidig betød den offentlige debat en ændret tilgang til og øget forståelse af, hvordan moderne dyrehold foregår. Politisk kastede branchens åbenhed anerkendelse og større imødekommenhed af sig. Samtidig lagde mange tusinde danskere vejen forbi minkfarme for at danne sig deres eget indtryk af pelsdyravl. Branchen oplever i høj grad de nye vinde, der blæser i dansk politik. Vigtigheden af dansk produktion og ikke kun viden synes at være den nye dagsorden. Arbejdspladser og valutaindtjening er det nye sort, som man siger i modebranchen. Begge dele kan danske minkavlere levere. Priserne på Kopenhagen Furs auktioner fortsatte med at stige i sæsonen 2011/12. Prisen på et enkelt minkskind nåede et niveau, som for blot få år siden virkede usandsynligt. Samtidig steg antallet af skind solgt på en enkelt sæson til nye højder. Skindene blev også solgt til et rekordhøjt antal auktionskunder. Samlet set vidner de mange rekorder om den fælles succes, som danske minkavlere via samarbejde og åbenhed har opnået ved at forædle et produkt. Danske minkavlere sætter den globale kvalitetsstandard i branchen, til glæde for både deres kunder og det danske velfærdssamfund. I branchen ved vi, at efterspørgslen på pels igen kan falde. Vi ved, at vi skal være rede til at stå igennem mindre gode tider. Dem er den enkelte pelsdyravler og branchen som helhed klædt på til at håndtere, mens vi fortsætter med det, vi gør bedst: En produktion med høj kvalitet under ordnede forhold. Tage Pedersen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

6 Kopenhagen Fur S. 6

7 Årsberetning 2011/12 S. 7 Pels i kinesisk femårsplan Femårsplaner er en integreret del af kinesisk økonomi. Langsigtet planlægning og fokus på udviklingspotentialer kendetegner femårsplanerne, og i den 11. af slagsen er pels blevet udpeget som et indsatsområde. Det har resulteret i udgivelsen af lærerbogen Fur Design For Womenswear, som nu er lærerbogen for de videre gående uddannelser i design. Forfatteren bag bogen er Wang Yue, som er lektor på Tsinghua Universitet i Beijing. Hun har en international uddannelse i design og designudvikling bag sig, før hun blev tilknyttet Tsinghua. Det er Kinas eliteuniversitet med studerende og et meget selektivt optag, så kun de absolut bedste elever fra Kina bliver optaget. I 2007 indgik Kopenhagen Fur en banebrydende samarbejdsaftale med Tsinghua om oprettelsen af et designstudio, hvor de studerende på kunst- og designfakultetet bliver undervist i pelsdesign. Wang Yue er ansvarlig for undervisningen på Tsinghua-Kopenhagen Fur Studio, som har et meget tæt samarbejde med Kopenhagen Studio i København. Fur Design For Womenswear opsummerer Wang Yues erfaring og viden fra arbejdet på Tsinghua-Kopenhagen Fur Studio. Bogen er en guldgrube af viden om pels, pelsforarbejdning og design, og den bliver dermed et vægtigt bidrag til den kinesiske pelssatsning, som beskrevet i den 11. femårsplan.

8 Kopenhagen Fur S. 8 Minksalget nåede nye højder Ordet "rekord" er næsten ved at være en forslidt kliche i relation til minksalget på Kopenhagen Furs auktioner. Ikke desto mindre er det ordet, som beskriver udviklingen i de seneste års salg, og således også i salgssæsonen 2011/12. Efterspørgslen vokser fortsat i et tempo, som presser prisen på minkskind op. December-auktionen 2011 åbnede salgssæsonen med en afventende stemning. Vinteren var kommet sent i gang på hovedmarkederne, og salget på detailmarkedet haltede bagefter. I december vendte billedet imidlertid 180 grader, da vinteren satte ind med solidt pelssalg som afledt effekt. Det blev omsat til hurtige hammerslag i Kopenhagen Furs auktionssal, hvor minkprisen steg 1 pct. I tiden frem til den næste auktion i februar blev hylderne i pelsforretningerne verden over tømt. Behovet for råvarer var stort, og tilstrømningen af auktionskunder slog rekord. Næsten 700 kunder deltog i Kopenhagen Furs februar-auktion, og af dem var næsten 500 kinesere. En stor del af dem var helt nye kunder, som for første gang deltog i en auktion. Rekordtilstrømningen sendte priserne på ny himmelflugt, og minkprisen steg 13 pct. Nye rekorder blev slået på den efterfølgende april-auktion, hvor antallet af kunder nåede 750, og hele auktionshusets kapacitet blev strakt til det yderste. Enkelte minktyper steg med over 20 pct. fra et i forvejen rekordhøjt niveau. Udbuddet på denne ene auktion var på over 5 mio. skind, og med en auktionsomsætning på 2,87 mia. kr. blev endnu en rekord sat. Op til auktionen i juni sporedes en vis afmatning i markedet, og auktionen åbnede med en forventning om, at priserne skulle justeres ned. Det viste sig at holde stik. Markedet var dog fortsat stærkt, og samtlige skind blev solgt til høje priser. I gennemsnit faldt minkprisen med 6 pct. September-auktionen sluttede salgssæsonen med endnu en fyldt auktionssal og stor efterspørgsel fra især det kinesiske marked. Da auktionen sluttede, kunne den samlede salgssæson 2011/12 gøres op: Auktionsomsætningen nåede rekordhøje 10,6 mia. kr. (mod 8,5 mia. i 2010/11), gennemsnitsprisen på danske minkskind endte på 503 kr. (mod 401 kr. i 2010/11), og det samlede udbud af minkskind nåede over 20 mio. for første gang i auktionshusets historie. Stigningen i gennemsnitsprisen på danske skind er på over 25 procent, og det er vel og mærke fra et i forvejen meget højt niveau. Prisudviklingen viser meget tydeligt, at efterspørgslen på minkskind nu er så stor, at produktionen for alvor halter bagefter. Danske minkavlere har været hæmmet af langsommelighed i den offentlige miljøforvaltning, som i en årrække har forhindret produktionsudvidelser til gavn for det danske samfund. Det ser ud til, at der nu er kommet en vis effektivitet i den offentlige miljø forvaltning, som betyder, at danske minkavlere kan begynde at udvide og dermed profitere af det faktum, at efterspørgslen på minkskind aldrig har været højere. Det er udviklingen i forbrugsmønstret i Kina, der driver efterspørgslen og dermed minkprisen i vejret. Kopenhagen Fur har igennem en målrettet 20-årig indsats på det kinesiske marked etableret Kopenhagen Fur-mink som synonymt med høj kvalitet. Den økonomiske udvikling i Kina betyder, at stadig flere mennesker får råd til en pels, og den kinesiske pelsbranche oplever derfor en kæmpe vækst i disse år. Mange nye aktører søger ind i branchen, og de eksisterende pelsvirksomheder udvider konstant forretningen. På grund af Kopenhagen Furs markedsposition søger de mange kinesiske pelsfolk mod Danmark for at købe råvarer af bedste kvalitet. Samtidig med den buldrende vækst i Kina er traditionelle pelsmarkeder i USA, Europa og Rusland også rigtig godt med. En væsentlig del af de skind, som eksporteres til Kina reeksporteres som færdigvarer. Kigger man på fordelingen af verdens pelsbrug, er Rusland fortsat i spidsen, og forbrugerne i USA og Europa tager også godt fra. (Se side 12) I indeværende salgssæson er efterspørgslen fortsat meget stærk. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgslen også vil være stærk i de kommende år baseret på den forventede økonomiske udvikling

9 Årsberetning 2011/12 S. 9 og det faktum, at pels har en fremtrædende placering i modebilledet. På grund af markedets nærmest eksplosive udvikling i de seneste år kan det ikke udelukkes, at overefterspørgsel kan forekomme i perioder, og at dette kan fremprovokere tilsvarende store prisfald. Efterspørgslen på mink kan ændre sig over nat, mens det tager lang tid at øge produktionen af minkskind. Der er derfor aldrig balance på pelsmarkedet, og branchen er præget af ganske voldsomme prisfluktuationer. Antallet af udbudte danske minkskind steg ganske betydeligt fra 13,2 mio. skind i 2010/11 til 13,8 mio. skind i beretningsåret. Den voksende skindmængde fra danske minkavlere skyldes den stigende produktion. Kopenhagen Furs markedsandel af den danske produktion er fastholdt. Tilgangen af minkskind fra udlandet er steget med skind til totalt 6,4 mio. skind. Konkurrencen blandt de fire internationale pelsauktionshuse er intensiveret gennem de senere år og for at fastholde positionen som verdens største pelsauktionshus, skal Kopenhagen Fur også i de kommende år øge tilgangen af udenlandske skind. Foruden minkskind produceres et mindre antal chinchilla-skind i Danmark. De danskproducerede chinchilla har et meget højt kvalitetsniveau, og skindene sælges fortsat til høje priser, selvom markedet er kølnet en lille smule de senere år. Produktionen ligger på omkring skind, som er solgt til en gennemsnitspris på 316 kr. mod 333 kr. året før. Tabel 1. Indlevering af skind 2009 til 2012 Danske mink 2009/ / /12 Black Brown/Glow Mahogany Pastel Pearl Silverblue Sapphire Violet Palomino White Alle Cross Andre mink I alt danske mink Mink total i mio. 19,8 19,3 20,2 Blåræve Sølvræve Shadow/hvide ræve Bluefrost ræve Øvrige ræve I alt danske farmræve Farmræve total Danske chinchilla Chinchilla total Rex kaniner total

10 Kopenhagen Fur S. 10 Skindkvalitet og sortering Kopenhagen Fur opsorterede 20,2 mio. minkskind i beretningsåret. Det store antal skind kræver en effektiv og smidig sorteringsproces, som kan sikre, at sorteringen er ensartet og lever op til de definerede kvalitetskrav. Troværdighed og kontinuitet er afgørende parametre i sorteringen, så skindopkøberne kan være sikre på, at de får den rigtige vare med hjem. Udviklingen i kvaliteten er gået meget stærkt i de senere år i den danske minkproduktion, og andelen af højkvalitetsskind udgør omkring 75 pct. af skindene. Purple, Platinum og Burgundy udgør således 74,8 pct. af de regulære hanskind, mens andelen for tæveskind er 74,3. Året før var andelen således 74,2 pct. og 73,1 pct. Se Tabel 2. Der er altså tale om en lille stigning i andelen af højkvalitetsskind. Samme udvikling ses i forhold til størrelse. Se Tabel 3. Den høje kvalitet er årsag til minkskinds status som et upmarket-produkt. Det vil sige et produkt, der sælges til højere priser end udenlandske produkter i samme kategori. For minkskind er merprisen op til 30 pct. højere på danske minkskind end skind fra andre producentlande. I de senere år har efterspørgslen på korthårede minkskind været voksende, og skindtypen er solgt til en merpris i forhold til skind med normal hårlængde. Danske minkavlere har i løbet af ganske kort tid præsteret et formidabelt avlsarbejde, så de korthårede skind i 2011/12 udgjorde omkring 70 pct. af produktionen. Andelen er vokset over få år fra blot 35 pct. Et sådant ryk kræver en målrettet indsats, hvor erhvervet som helhed arbejder tæt og målrettet sammen. Det er netop evnen til konstant at udvikle og tilpasse minkproduktionen efter efterspørgslen, der har givet danske minkavlere positionen som verdens førende. Avlsdyr i 2012 Produktionen af danske minkskind er nu stigende efter en årrække, hvor produktionen har været fastlåst på 14 millioner på grund af miljømyndighedernes langsommelige sagsbehandling. Med øget politisk fokus på vækst og arbejdspladser er der sat mere skub i systemet, så miljøsager bliver afgjort hurtigere. Det har betydet en udvidelse af produktionen, og antallet af avlstæver steg fra 2,776 mio. i 2011 til 2,936 mio. i Det svarer til en stigning på 5,7 pct. Den danske minkproduktion nåede således 15,6 mio. skind i 2012, mens den i 2011 var på 15 mio. og i 2010 på 14 mio. Med den nuværende efterspørgsel vurderer Kopenhagen Fur, at markedet kan aftage flere danskproducerede minkskind af høj kvalitet, og det forventes, at der også kommer en produktionsstigning i Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4. Den gennemsnitlige farmstørrelse er for første gang kommet over avlstæver fra i 2011 til avlstæver i Tendensen i retning af større farme har stået på i en årrække. Udviklingen fremgår af Tabel 5. I 2012 fortsatte faldet i bestanden af ræveavlstæver fra i 2011 til i Udviklingen fremgår af Tabel 6. Chinchillaavlerne fortsatte med at udvide produktionen, så antal avlstæver steg fra i 2011 til i Samtidig steg den gennemsnitlige farmstørrelse fra 253 til 271 avlstæver. Udviklingen fremgår af Tabel 7. Tabel 2. Kvalitetsfordeling mink Tabel 3. Størrelsesfordeling mink Hanner Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind Tæver Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind Hanner Str. 00 og større Tæver Str. 2 og større 2005/06 72,0 76,0 2006/07 78,0 80,0 2007/08 74,0 73,0 2008/09 70,0 70,0 2009/10 71,7 71,3 2010/11 74,2 73,1 2011/12 74,8 74,3 2005/06 78,0 89,0 2006/07 76,0 89,0 2007/08 80,0 91,0 2008/09 84,0 94,0 2009/10 89,9 96,4 2010/11 91,0 96,8 2011/12 92,2 97,6

11 Årsberetning 2011/12 S. 11 Tabel 4. Antal minkavlstæver (Tal i 1.000) Tabel 6. Antal ræveavlstæver Black Brown/Glow Mahogany Pastel Pearl Silverblue Sapphire White Violet Blue Iris Jaguar 0,6 0,4 1 Diverse Cross Andre Ræve Tabel 7. Antal Chinchillaavlstæver Chinchilla I alt Tabel 5. Oversigt over minkfarme og antal producerede minkskind i Danmark Antal producerede minkskind i Danmark i mio. Antal farme i Danmark

12 Kopenhagen Fur S. 12 Nordamerika Arnestedet for pelsopdræt med fortsat stor pelsappetit Den nordlige halvkugle står for verdens pelsforbrug Pelsforbrug fordelt på lande Andre lande 32% USA 17,3% Kina 16,4% Korea 1,1% Japan 1,2% Italien 6,5% Tyskland 6,4% Rusland 19,3%

13 Årsberetning 2011/12 S. 13 Europa Århundredgammel tradition for produktion og pelsbrug Rusland Verdens største pelsmarked KINA Det hurtigst voksende pelsmarked

14 Kopenhagen Fur S. 14 Markedsundersøgelse forudser fortsat Kinesisk pelsvækst Den kinesiske forbruger efterspøger pels i stadig større mængder. I de senere år har pelsbranchen i Kina oplevet 2-cifrede vækstrater, og en markedsundersøgelse gennemført for Kopenhagen Fur viser, at vækstpotentialet fortsat er stort. Store områder i det vestlige Kina har status som emerging markets, og samtidig er pelsappetitten i den østlige del af landet fortsat stor i det såkaldte Tier 1-bælte. Tier 1 omfatter Beijing, Shanghai og en række andre højtudviklede by- og industriområder, hvor millioner af kinesere er løftet ud af fattigdom og op i den hastigt voksende middelklasse. Forbruget er i høj grad rettet mod luksusvarer som pels. Markedsundersøgelsen viser, at pelskøberne særligt skal findes i middelklassen. Op imod 75 procent af pelskøberne i Tier 1 har en månedlig indkomst på kr. eller derunder. I de spirende pelsområder er den månedlige indtægt i gennem snit lavere blandt pelskøberne end i de mere udviklede og dermed mere velstående Tier 1-byer. Det kinesiske indkøbsmønster viser, at pels appellerer meget bredt i forhold til alder. Den typiske pelskøber er i alderen fra 20 til 40 år, og det hænger formentlig sammen med, at pelskøb ofte bunder i mode. Op imod 70 pct. angiver mode og eksklusivitet som væsentlige købsfaktorer. Det kinesiske marked for pels har været i meget voldsom vækst i de senere år. Kinas økonomiske udvikling vil formentlig også i de kommende år byde på vækst, og dermed ventes pelsmarkedet også at vokse. Den totale volumen i pelsdetailsalget i 2013 ventes at nå godt 15 milliarder kr., og frem til 2016 forventes markedet at vokse til knap 23 milliarder kr. med en vækstrate på omkring 14 pct. årligt.

15 Emerging markets Fabrikation/engrossalg Fabrikation Traditionelle pelsmarkeder Tier 1-by HeiLongJiang JiLin Xinjiang Uygur Autonomous Region LiaoNing GanSu BeiJing HeBei ShannXi Shaanixi HeNan SiChuan ChongQing HuBei XheJiang Shanghai GuangDong Kinesisk pelssalg i detailleddet Mia. kr. % Estimeret detailsalg Forventet årlig vækst i det kineske detailsalg af pels

16 Kopenhagen Fur S. 16 Brobygger mellem Kina og verden Furward by Kopenhagen Fur er et nyt initiativ fra Kopenhagen Furs side, som både skal udvikle den kinesiske pelsbranche og skabe brohoveder for kine siske firmaer, der vil til Europa, og europæiske firmaer, der vil til Kina. Kopenhagen Fur er stærkt forankret i den danske andelstanke. Gennem fælleskaber bliver mennesker, virksomheder og brancher stærkere. Kopenhagen Fur har derfor indgået en række partnerskaber med kinesiske aktører i pelsbranchen, som rækker fra fabrikanter over butikscentre til eliteuniversitet Tsinghua. Kendetegnende for partnerskaberne er, at de skaber værdi og udvikling for hele branchen. Furward by Kopenhagen Fur skal på konsulentbasis være med til at udvikle den kinesiske pelsbranche og dermed styrke Kopenhagen Furs afsætningsmuligheder. Den kinesiske pelsbranche har været igennem en meget voldsom vækst, og mange nye aktører er kommet til. Der er stor volumen i branchen, som er kendetegnet ved store enheder og salg gennem kæmpe butikscentre, der kan rumme 100-vis af pelsbutikker. Individuel brandopbygning og branddifferentiering er sjældent, men i og med at markedet modnes, og den individuelle kinesiske forbruger bliver mere kræsen, så mødes branchen af nye krav. Furward by Kopenhagen Fur skal løfte branchen og være fødselshjælper for stærke, kinesiske pelsbrands. Furward by Kopenhagen Fur får også en rolle at spille i det nyetablerede samarbejde mellem Kopenhagen Fur og Dansk Mode & Textil. Et fælles innovationscenter i København skal danne ramme om øget samhandel mellem Danmark og Kina med etablering af danske virksomheder i Kina og kinesiske virksomheder, som skal have et brohoved ind i Europa. Med det solide markedskendskab både til Danmark og europæisk virksomhedsdrift og til det kinesiske marked kan Furward by Kopenhagen Fur hjælpe virksomheder med at etablere sig på tværs af kontinenterne.

17 Årsberetning 2011/12 S. 17 Hygge og danske værdier var budskabet i forbindelse med modelkonkurrencen Miss Happiness, som Kopenhagen Fur står bag i Kina. Gennem et halvt år gik jagten på det næste ansigt i 7 kinesiske pelsmetropoler, inden vinderen blev kåret i Beijing i januar 2013 blandt 20 finalister. Vinderen blev den 17-årige Su Siqi. Dommerpanelet bestod blandt andre af den internationale topmodel Julie Marie Iversen, konsulent hos Kopenhagen Fur Trice Tomsen, direktør i Beijing Fashion Co. Frankie Xie og designprofessor Xiao Wenlin, Tsinghua universitet.

18 Kopenhagen Fur S. 18 Oh! By Kopenhagen Fur Kollektion 2013

19 Årsberetning 2011/12 S. 19 Hotte dates og vækstpalæ i Bredgade Mink er benzin i den danske vækstmotor. Det er en rolle, som Kopenhagen Fur arbejder på at udvikle og styrke ved at etablere stærke partnerskaber. Et meget synligt eksempel er åbningen af et nyt innovations- og vækstcenter i A.N. Hansens palæ i København. Sammen med Dansk Mode & Textil har Kopenhagen Fur slået palædørene op til et nyt erhvervskapitel, hvor danske og udenlandske modevirksomheder skal innovere, danne partnerskaber og skabe vækst. Hovedstadsregionen ønsker at være vækstcenter for de kreative brancher i Danmark. Kopenhagen Fur er som Vestegnens største 3F-arbejdsplads dybt involveret i erhvervsudviklingen i regionen, og adm. direktør Torben Nielsen er medlem af Region Hovedstadens Vækstforum. Desuden har kommerciel direktør Patrizia Venturelli Christensen spillet en nøglerolle i udarbejdelsen af regeringens vækstplan for kreative erhverv og design. Kopenhagen Fur er i en dansk sammenhæng unik, fordi virksomheden er forankret i traditionel husdyrproduktion, mens afsætningen blandt andet dikteres af internationale modetendenser. Kopenhagen Fur arbejder derfor målrettet med modebranchen for at fastholde pels i modebilledet med henblik på at sikre efterspørgslen på pels fra danske minkfarme. Det kræver en kreativ udvikling at fastholde og styrke pelsens position i den internationale modebranche. Og her kommer innovationscentret ind i billedet. Innovationscentret bliver hjemsted for Kopenhagen Studio, som i tæt samarbejde med designere og modehuse udvikler nye pelsteknikker og nye måder at anvende pels. Med Dansk Mode & Textil i samme hus forventes betydelige synergieffekter i samarbejdet med de danske modevirksomheder. Innovationscentret vil blive arnested for samarbejder på kryds og tværs, og samtidig bliver det inkubationssted for nystartede virksomheder. Ambitionerne for innovationscentret er globale. Sammen med Dansk Mode & Textil har Kopenhagen Fur holdt 2 speeddating-arrangementer for danske og kinesiske virksomheder, hvor kinesere og danskere kunne møde hinanden og skabe nye forretningskontakter. Handelsminister Pia Olsen Dyhr var Kirsten Giftekniv for den seneste dansk-kinesiske speeddating. Kopenhagen Furs mangeårige erfaring med det kinesiske marked og de mange forbindelser til kinesiske virksomheder giver muligheder for andre danske virksomheder og omvendt. Flere kinesiske virksomheder har ambitioner om at vokse ud over Kinas grænser og etablere kineske modebrands i Europa. Innovationscentret og samarbejde med etablerede danske virksomheder kan give dem et brohoved ind i Europa, ligesom de danske virksomheder får kontakter, der kan skaffe dem en bid af det lukrative kinesiske marked.

20 Kopenhagen Fur S. 20 Minkproduktion fordoblet siden 2001 Verdensproduktionen af minkskind har nået et foreløbigt højdepunkt med en estimeret produktion på 59,1 mio. skind i Det er en fordobling siden 2001, hvor der blev produceret 29,5 mio. minkskind. Udviklingen viser ganske klart, at efterspørgslen på mink aldrig har været større. Tager man tilmed i betragtning, at minkskind gennem tiden er blevet større, så kan man konstatere, at der aldrig nogensinde er blevet luftet så mange nye minkpelse på gaderne som i disse år. Danmark har i årevis haft førerpositionen som verdens største minkproducerende land. Det er en posi tion, som nu er indtaget af Kina, der har opbygget en ganske væsentlig minkproduktion på få år. Det eksakte tal er usikkert, men produktionen er estimeret til 17 mio. mink i I Danmark nåede produktionen 15,6 mio. skind i samme år. De kinesiskproducerede minkskind er imidlertid af væsentligt ringere kvalitet end de danske, og derfor er produktionen som sådan ikke en umiddelbar trussel mod den danske minksucces. Omkostningsniveauet i den kinesiske minkproduktion er i store træk på højde med det danske omkostningsniveau, mens danske minkavlere omvendt får en væsentlig højere pris for deres skind på grund af den høje kvalitet. De er derfor væsentligt bedre rustet til en eventuel prisnedgang. Udviklingen i den danske produktion har desværre stået stille i en del år, fordi myndighederne har været uendeligt langsommelige i behandlingen af udvidelsessager. Der er eksempler på sagsbehandlingstider på helt op til 8 år. Det danske samfund er gået glip af 1000-vis af nye arbejdspladser og importindtægter. Politisk fokus på sagsbehandling har imidlertid betydet, at der er kommet gang i udvidelserne, og de danske minkavlere begynder nu at udvide, så de kan møde den massive efterspørgsel på minkskind. I 2001 blev der produceret 12,2 mio. minkskind i Danmark, og i 2012 nåede den danske minkproduktion 15,6 mio. skind. Så mens verdensproduktionen er fordoblet siden 2001, har den danske minkvækst kun været på 25 pct. Potentielt kunne den danske minkproduktion også være blevet fordoblet siden 2001 til over 24 mio. skind, hvis danske minkavlere havde haft mulighed for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel. Minkproduktion Dansk mink Verdensproduktion ,2 29, ,2 31, ,2 34, ,5 36, ,9 40, ,5 44, ,0 57, ,0 51, ,0 47, ,0 50, ,0 54, ,6 59,1 Mio.

21 Årsberetning 2011/12 S. 21 Mink, smykker og ballet blev fusioneret til udstillingen Styrke & Skønhed kongelige balletsmykker, hvor 17 danske guld- og sølvsmede udstillede unikasmykker på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det skete i forbindelse med balletten La Bayadère, som smykkerne blev til med inspiration fra. Sølvsmed Allan Scharff, Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz og guldsmed Bodil Binner valgte at indarbejde mink fra Kopenhagen Fur i smykkerne. Hårsmykket af Bodil Binner er lavet af guld med kulturperler, pink safirer og mørkerød mink. Udbredelsen af mink til andet end beklædning er et af Kopenhagen Furs indsatsområder, som fastholder og styrker efterspørgslen.

22 Ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels Pels er en så attraktiv vare, at den petrokemiske industri forsøger at lave mere eller mindre vellykkede efterligninger i form af akrylpels eller nærmere plastikpels baseret på ikke-fornybare ressourcer som råolie og naturgas trukket op af undergrunden. Det bliver ofte påstået, at plastikpels er mere miljøvenligt og bæredygtigt end ægte pels baseret på traditionel husdyrdrift. Plastikpels bliver solgt under betegnelser som "fake fur" og "faux fur". Pelsbranchen har fået udarbejdet en livscyklusanalyse (LCA) som sammenligner miljøbelastningen fra plastikpels med ægte pels. Sammenligningen viser, at ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels. LCA'en er udarbejdet af DSS Management Consultants Inc. efter opdrag fra The International Fur Trade Federation. Den er udarbejdet efter ISO-systemet, og den har været igennem peer review altså en videnskabelig og uafhængig kontrol af data, metode og konklusion. LCA'ens overordnede konklusioner er: Human sundhed 95,7171* Ægte pels holder i mange år modsat plastikpels. Der skal derfor bruges flere ressourcer på at fremstille plastikpels til at vare samme tidsperiode som en ægte pels. Ægte pels bliver ofte genbrugt med væsentlige miljø - mæssige gevinster til følge. Ægte pels fremstilles med brug af restprodukter til fodring af pelsdyr, og det giver en mere effektiv ressourceudnyttelse. Fedt og kroppe fra pelsproduktion kan anvendes til fremstilling af biodiesel og gødning. Den ressourceudnyttelse gavner miljøet. Gennem en livscyklus på 30 år, svarende til den estimerede levetid på en ægte pels, giver plastikpels et omkring 20 pct. højere forbrug af ikke-fornybare ressourcer som olie og gas samt 17 pct. højere udledning af drivhusgasser. Ressourceforbrug 58,4343 Klimatisk påvirkning 49,5762 Natur- og miljøpåvirkning 11,8683** Kilde: A Comparative Life Cycle Analysis: Natural Fur and faux Fur udarbejdet af DSS Management Consultants. *Værdierne er angivet i millipoint, som er en internationalt anerkendt målestok for potentiel påvirkning af omgivelserne. Se mere på Impact websitet, University of Michigan Risk Science Center. **Den negative millipoint-værdi angiver, at ægte pels bidrager positivt i forhold til miljø- og naturpåvirkning. Ægte pels

23 Ressourceforbrug 157,0249 Klimatisk påvirkning 113,4507 Human sundhed 98,7944 Natur- og miljøpåvirkning 23,8284 Plastikpels

24 Kopenhagen Fur S. 24 Dyrevelfærden i minkproduktionen Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed, som også omfatter en forsøgsfarm. FORSKNING I Velfærd hos mink et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset. Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som fuldvoksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd. I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og

25 Årsberetning 2011/12 S. 25

26 Kopenhagen Fur S. 26 tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af unge mink. Gruppeindhusning reducerer farmerens mulighed for opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er derfor afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene. SÅR OG SKADER Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyr-avlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: Det generelle indtryk er, at sygdoms-forkomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark. Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt lavere end i andre animalske produktionsgrene.

27 Årsberetning 2011/12 S minkavlere stod klar med boller, kaffe og kage i september 2012, hvor dansk landbrug inviterede indenfor for at give danskerne mulighed for at opleve moderne husdyrproduktion.

28 Kopenhagen Fur S. 28 Minkavlere på vej til at blive landbrugets duks Halvdelen af de danske minkfarme fik besøg af den offentlige dyrevelfærdskontrol i Kopenhagen Furs opgørelse af kontrolresultaterne viser, at minkavlerne igen har formået at forbedre kontrolresultaterne, og alt tyder på, at de er ved at blive klassens duks sammenlignet med andre husdyrproduktioner i Danmark. Sammenlignes forholdene på minkfarmene med andre produktionsgrene i landbruget, så lå mink i 2011 næstbedst, mens kvægbrugene hidtil har været klassens duks. Med resultatet for 2012 er der meget, der tyder på, at minkavlerne bliver landbrugets duks i dyrevelfærdskontrollen. Af de 731 kontrollerede farme i 2012 gik 82 procent glat igennem dyrevelfærdskontrollen. Kun i 3 pct. af tilfældene - 23 ud af 731 farme - blev der uddelt påbud. Der gives påbud, hvis en regel er overtrådt, og myndighederne vender tilbage for at tjekke, om forholdene er bragt i orden. I de resterende kontrollerede farme, var problemerne så små, at de allerfleste farme fik sanktioner i den helt milde ende i form af indskærpelser på stedet. Kontrolmyndighederne har desuden politianmeldt enkelte minkfarme. Hvor mange vides ikke, fordi der ikke kan fås aktindsigt i politianmeldte sager. NaturErhvervstyrelsen offentliggør den officielle rapport om den samlede dyrevelfærdskontrol og dens resultater i midten af Kopenhagen Furs opgørelse af kontrolresultaterne er baseret på aktindsigt i samtlige kontrolrapporter. Udover den almindelige kontrol har Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold foretaget en ekstraordinær kontrol på 92 farme I Den viste, at 99,9 procent af minkene var i topform, og at forholdene på 0,1 procent af farmene kunne være bedre. Kopenhagen Fur er tilfreds med det foreløbige resultat af kontrollen. Tallene viser klart, at dyrevelfærden er i top på de danske minkfarme.

29 Årsberetning 2011/12 S. 29

30 Kopenhagen Fur S. 30

31 Årsberetning 2011/12 S. 31 Danskerne strømmer til åben farm Nysgerrigheden var stor og spørgsmålene mange, da danske minkavlere inviterede til åben farm i Både i maj og i september var der åben farm-arrangementer, som blev bredt annonceret i dagspressen for at få så mange som muligt til med egne øjne at opleve, hvordan minkavl foregår i den virkelige verden. I maj deltog 9 farme fordelt over hele landet, og det fik danskere til at kigge indenfor. Få måneder senere i september gentog succesen sig med næsten ligeså mange besøgende på 10 farme. Afstand en mellem land og by er stor, og det vil landmænd og minkavlere gerne gøre noget ved. Derfor bliver der brugt mange ressourcer på at invitere indenfor på landbrug og mink farme, så folk med egne øje kan danne sig et ind tryk af dyrenes forhold i en moderne landbrugsproduktion. Der er mulighed for at besøge minkfarme året rundt. På hjemmesiden danskemink avlere.dk kan man finde kontaktoplysninger på minkavlere, som selv tager imod besøg eller som kan formidle kontakt til minkavlere over hele landet. Minkavl og i det hele taget moderne land mandsliv er på mange måder omgivet af myter og hele og halve sandheder.

32 Kopenhagen Fur S. 32 Tivoli og Kopenhagen Fur i nyt samarbejde Kopenhagen Fur indgik i 2012 en 3-årig aftale med Tivoli, der indebærer, at Kopenhagen Fur er officiel partner for Jul i Tivoli. Det er Kopenhagen Furs hidtil største partnerskabsaftale, og den indbringer Tivoli et større millionbeløb til investeringer og udvikling af Jul i Tivoli. Tivoli er en stærk partner for Kopenhagen Fur. Ligesom Kopenhagen Fur har Tivoli en markant international profil, samtidig med at virksomheden er fast forankret i Danmark. Det giver en unik mulighed for at styrke Kopenhagen Fur ikke blot herhjemme, men også i resten af verden, fordi Tivoli er et nationalklenodie. Kopenhagen Fur ser en unik mulighed for at bruge Tivoli-aftalen til at styrke den internationale markedsføring. Med aftalen føjer Kopenhagen Fur sig til listen over eksklusive sponsorer i Tivoli, der blandt andet tæller Nestlé, Royal Unibrew, Škoda, DONG Energy og Audi, samt en række fonde der støtter Tivolis kulturelle aktiviteter herunder Den Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I forbindelse med Jul i Tivoli 2012 valgte Kopenhagen Fur at benytte lejligheden til at slå et slag for de grønlandske fangersamfund ved at tilbyde organisationen Inuit Sila en julebod med salg af sælskindspels. Boden var en kæmpesucces med udstilling af moderne pelsdesign integreret med de stolte grønlandske fangertraditioner. I boden blev der også solgt pelshjerter til fordel for Team Rynkeby og Børnecancerfonden. Salget indbragte kr. En række kendte danske personligheder stillede sig til rådighed for hjertesalget. Blandt dem var Lars Løkke Rasmussen, Pia Kjærsgård, Pia Allerslev, Peter Falktoft, Kristian Thulesen Dahl, Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs, Anne-Mette Fogh Rasmussen og Bubber. Jul i Tivoli blev besøgt af juleglade gæster.

33 Årsberetning 2011/12 S. 33

34 Kopenhagen Fur S. 34 åbner døre Der blev sat en milepæl af de helt store i stormagasinet Hyundai Department Store, da Oh! By Kopenhagen Fur i december 2012 åbnede sin første shop-in-shop i Sydkoreas hovedstad, Seoul. I løbet af 2012 udviklede Kopenhagen Furs modebrand sig fra idé til et brand, der forhandles i flere lande og har egen webshop. Oh! By Kopenhagen Fur udspringer af en vision om at bruge de innovative ideer og teknikker, som bliver skabt i Kopenhagen Studio, til at bygge bro mellem den klassiske pelsmode og det generelle modebillede. Produktlinjen består af en lang række accessories, som gør det muligt at supplere en ordinær garderobe med pelstasker, -huer eller -handsker og dermed give klædeskabets udvalg et strejf af luksus. Produkterne rammer således også et hidtil overset marked for pels. Interessen for Oh! By Kopenhagen Fur har været stor i både ind- og udland, siden den første kollektion blev lanceret i efteråret Et af de første steder, hvor interessen blev vekslet til en salgsaftale, var Hyundai Department Store, der har en kæde af stormagasiner i Sydkorea. Hidtil er Oh! By Kopenhagen Furs produkter blevet solgt i Hyundais to mest berømmede stormagasiner i Seoul, hvor der er etableret en permanent shop-in-shop i det ene. Det er ikke kun for Oh! By Kopenhagen Fur, at den første shop-in-shop i Hyundai Department Store baner vejen for yderligere muligheder i Sydkorea. Privatforbruget i Sydkorea er højt, og samtidig er efterspørgslen stor på luksusvarer af høj kvalitet. Den kombination matcher Kopenhagen Furs udbud af minkskind. Vintrene i Sydkorea byder på pelsvejr; eksempelvis kommer temperaturen sjældent over frysepunktet i januar. Sydkoreanerne har tradition for pels, og mink er en etableret del af modebilledet. USA's store indflydelse i Sydkorea siden Korea-krigen i starten af 1950'erne har betydet, at man traditionelt har foretrukket korthåret og sort minkpels, som nordamerikanske minkavlere er kendt for. Danske mink er imidlertid blevet tilsvarende korthårede, og yngre sydkoreanske kvinder er begyndt at efterspørge mere moderne designs og lysere minktyper. Det er hos de unge forbrugere, at fremtidens pelsmarked skabes. Et vigtigt skridt på vejen er Oh! By Kopenhagen Fur. I Danmark forhandles Oh! By Kopenhagen Fur af Utzon i Aarhus og hos Bindesbøl i København.

35 Årsberetning 2011/12 S. 35 Oh! By Kopenhagen Fur Kollektion 2013

36 Kopenhagen Fur S. 36

37 Årsberetning 2011/12 S. 37 LEGO skaber glæde i Namibias slum Kopenhagen Furs medarbejdere har i mange år støttet sociale projekter i udlandet. Siden 2006 har medarbejderforeningens arbejde primært været fokuseret på Namibia. Alle medarbejdere bidrager med et månedligt beløb og her til kommer støtte fra Kopenhagen Fur, danske og udenlandske avlere og venner af huset. Siden 2006 er der bygget 14 børnehaver i Namibia og der bygges yderligere 2 i dette år. Medarbejderforeningen sikrer mad, undervisning, efteruddannelse af personalet samt udflugter til i alt 1200 børn i 40 børnehaver. afrikanske land. Børn fra slumområdet Katutura udenfor hovedstaden Windhoek samles i børnehaver, hvor de under vises og gøres skoleklar, så de har en chance for at forbedre deres levevilkår. Medarbejderforeningen søgte LEGO Charity om at donere LEGO-klodser til børnehaverne. Den ansøgning blev imødekommet, og i begyndelsen af 2013 ankom LEGO klodser til de første 12 børnehaver. LEGO-klodserne blev et kæmpehit fra dag 1. Namibia er valgt i kraft af Kopenhagen Furs salg af na mib i - ske Swakara-skind, som giver tætte relationer til det vest

38 Kopenhagen Fur S. 38

39 Årsberetning 2011/12 S. 39 Man tager pelsen på Pels til mænd er en svær genre. Kopenhagen Fur har i nogle år arbejdet med udfordringen, og ved åbningen af Copenhagen Fashion Week A/W 13 blev springet taget fuldt ud med 6 internationale designeres bud på herre pels. Initiativet blev modtaget overvældende af modepressen, og én af Danmarks skarp este kvindelige modekritikere ønskede sig for en kort stund at være mand. Danske Astrid Andersen, franske Maison Christian LaCroix og Gaspard Yurkievich, kinesiske Notting Hill, russiske Leonid Alexeev og eng elske Baartmans & Siegel deltog i Kopen hagen Furs åbningsshow. Stilen varierede fra cool street, over frakker i klassiske snit til over dimen sionerede minkluffer. Den moderne mand kan med sindsro integrere pels i garderoben.

40 Kopenhagen Fur S. 40 Den Gyldne Pelsnål 2012 Kopenhagen Fur står bag en af Danmarks vigtigste designpriser for unge talenter fra danske designog arkitektskoler. Den Gyldne Pelsnål giver designstuderende en unik lejlighed til at afprøve deres talent og samtidig arbejde med pels, som både er et spændende, men også et krævende materiale at arbejde med. I 2012 blev Den Gyldne Pelsnål uddelt for 14. år i træk. Kategorierne i Den Gyldne Pelsnål ændrer sig fra år til år, og i 2012 var der fokus på menswear, womenswear og homewear. Deltagerne kom fra Designskolen Kolding, Margrethe-Skolen, Kunstakademiets Designskole og TEKO. På baggrund af de indsendte konkurrenceforslag blev der udvalgt 3 finalister i hver kategori. Finaledeltagerne fik deres konkurrencebidrag syet op i pels og ved en event hos Kopenhagen Fur, blev finalisterne præsenteret og vinderen i hver kategori kåret. Vinderne modtog et tredages rejselegat til Paris inkl. to dages entré til den internationale modemesse Premiere Vision med besøg på Le Cuir og Mod A'Mont. Derudover fik vinderen af womenswear et praktikophold hos Stina Goya, vinderen af menswear fik et praktikophold hos David Andersen, og endelig fik vinderen af homewear et praktikophold hos Engelbrecht Furniture. Menswear Vinder: Ramona Jutta Reile, Designskolen Kolding, for en innovativ jakke i ræv til mænd med to tilhørende tasker i mink som accessories som værende en del af jakken med aftagelig effekt. Om Ramona Jutta Reiles vinderdesign udtalte dommer og moderedaktør for Euroman Frederik Andersen: Ramona har lavet en kreation, der kan præsenteres for flere forskellige typer, men den har stadig et bestemt udtryk. Den har kant og et udtryk, der kan stå i flere sæsoner. Det sjove og selvironiske men samtidig cool look er vellykket, uden at blive klovnet. Det er svært at finde den hårfine balance, men det er lykkedes rigtig godt. Der er tydeligvis tænkt over tingene, og resultatet er helt perfekt. Womenswear Vinder: Lærke Koldskov, TEKO, for en smuk, knælang kjole bestående af en kombination af plukket og barberet mink og læder med de forskellige pelsmaterialer udstukket i et smukt mønster over hele kjolen. Om Lærke Koldskovs vinderdesign udtalte dommer og ELLE Danmarks chefredaktør Cecilie Christiansen: Lærke har lavet et flot design, som er grafisk og holder et stærkt mønster. Det hele er meget moderne både i design og farvevalg såvel som smukt. Konstruktionen sidder pænt, og tanken om at flattere kvindekroppen frem for at skjule den er tydelig. Det er flot med de forskellige dimensioner, der er lagt i mønsteret, og det færdige resultat fremstår både organisk og grafisk. Homewear Vinder: Rosita Gonzales Skjelmose, Margrethe- Skolen, for 3 eventyrlige cykelsædebetræk i både mink og ræv med inspiration fra tegnefilm. Om Rositas vinderdesign udtalte dommer og chefredaktør fra Boligmagasinet Louise Lehrmann: Rositas design opfylder 3 ting på én gang. Det er brugbart, æstetisk og humoristisk. Hverken ide eller udførsel kræver nogen forklaring det er ligetil, og det er anvendeligt. Måden pelsen er anvendt er sjov og nytænkende, og udfoldelsesmulighederne er nærmest uendelige. Ideen er opstået fra et behov, og det behov opfyldes til fulde med humor og æstetik.

41

42 Kopenhagen Fur S. 42 Sophia Loren, Yvonne de Gaulle, dronning Fabiola af Belgien, Mamie Eisenhower og skuespillerinden Gloria Swanson var alle kunder hos den franske pelscouture designer Jacques Heim. Her ses en kreation fra vinterkollektionen 1966/67.

43 Årsberetning 2011/12 S. 43 REGNSKAB 2012 Hoved- og nøgletalsoversigt Årets overskud SOLGTe skind Prisudvikling Omsætningsudvikling Omkostninger til foreningsaktiviteter Effektivitet i auktionshuset Egenkapital og finansiering Udlodning til medlemmerne Statistik

44 Kopenhagen Fur S. 44 HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN 1. november 2011 til 31. oktober 2012 Resultatopgørelsens hovedtal enhed Ændring Auktionsomsætning incl. afgifter Mio. kr % Nettoomsætning Mio. kr % Omkostninger og afskrivninger Mio. kr % Resultat før finansielle poster Mio. kr % Finansielle indtægter, netto Mio. kr % Skat Mio. kr % Årets resultat Mio. kr % Balancens hovedtal enhed Ændring Investeringer Mio. kr % Anlægsaktiver i alt Mio. kr % Aktiver i alt Mio. kr % Egenkapital Mio. kr % Disponibel udlodning Mio. kr % Nøgletal enhed Ændring Soliditet % 58,2 47,9-18% Forrentning af egenkapital % 35,6 44,7 26% Udlodningsprocent % 24,8 26,2 6% Antal årsværk Årsværk % Antal solgte skind Mio. stk. 19,7 20,6 5% Antal solgte minkskind Mio. stk. 19,4 20,2 4% Antal solgte øvrige skind Mio. stk. 0,3 0,4 53% Gennemsnitspris for mink kr % Note: Tal er afrundede

45 Årsberetning 2011/12 S. 45 Årets overskud Koncernens resultat efter skat i 2011/12 udgør 371,0 mio. kr. mod 269,0 mio. kr. i 2010/11. Den primære årsag til det forbedrede resultat er et øget udbud af skind, som er solgt til stigende priser. Kopenhagen Fur udbød og solgte 20,6 mio. skind på årets 5 auktioner mod 19,6 mio. skind i sæsonen 2010/11, svarende til en stigning på 5 pct. Minkprisen steg yderligere 17 pct. Stigningen var drevet af fortsat stigende efterspørgsel fra de asiatiske markeder. Dollarkursen har også udviklet sig positivt, således at årets udbud af minkskind er solgt til en gennemsnitspris målt i DKK på 476 kr., svarende til en stigning på 26 pct. i forhold til året før. Samlet set er koncernens nettoomsætning i form af salgsafgifter fra kunder og leverandører steget med 26 pct. til 810 mio. kr. Stigningen i koncernens samlede omkostninger er begrænset til 20 pct., som sammen med stigende finansieringsindtægter har resulteret i en stigning i årets resultat på 103 mio. kr. til i alt 371,6 mio. kr., svarende til en stigning på 38 pct. overskud Mio. kr Overskud

46 Kopenhagen Fur S. 46 Solgte skind Salget af danske skind er steget med 4,3 pct. svarende til udviklingen i den danske produktion. Udviklingen viser, at de danske avlere fortsat foretrækker deres eget auktionshus som salgskanal. Også de udenlandske avlere har udvidet deres produktion. Konkurrencen blandt auktionshusene er intensiveret i de senere år, og på den baggrund anser Kopenhagen Fur stigningen i antal indleverede skind fra udlandet på ligeledes 4,3 pct. for tilfredsstillende. Salget af øvrige skind udgør en ubetydelig andel af det samlede udbud, men er vigtigt for at kunne udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind og dermed tiltrække købere til auktionshuset. Antal solgte skind Mio Øvrige skind Udenlandske minkskind Danske minkskind

47 Årsberetning 2011/12 S. 47 Prisudvikling Verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes i USD i et frit marked og bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen, specielt fra de asiatiske markeder, har i regnskabsåret været særdeles god, og Kopenhagen Fur kan igen notere den højeste gennemsnitspris i USD nogensinde. Gennemsnitsprisen i USD er steget fra 71,20 i 2010/11 til 83,47 i 2011/12, svarende til en stigning på 17 pct. Samtidig har Kopenhagen Fur solgt årets udbud til en gennemsnitlig højere dollarkurs. Salget er realiseret til en gennemsnitskurs på 571, hvilket er en stigning på 7,2 pct. i forhold til 2011/12. Alt i alt har den stigende efterspørgsel og den gunstige udvikling i dollarkursen bevirket, at den opnåede pris på mink i DKK er steget fra 379 i 2010/11 til 476 i 2011/12. Hvorvidt dette prisniveau kan holdes i indeværende sæson er behæftet med en del usikkerhed. Kopenhagen Fur vurderer dog, at efterspørgslen efter danske kvalitetsskind fortsat er høj. Dette blev bekræftet af indeværende sæsons første auktioner. Udvikling i gennemsnitspris pr. minkskind DKK 500 USD DKK USD

48 Kopenhagen Fur S. 48 Omsætning i auktionshuset Det stigende skindsalg og de stigende priser har medført, at den samlede auktionsomsætning, inklusive salgsafgifter, er steget til 10,6 mia. kr. Nettoomsætningen bestående af salgsafgifter fra kunder og leverandører udgør 0,8 mia. kr. OMSÆTNINGSUDVIKLING Mia. kr. 12 Mia. kr. 2,0 10 1,8 1,6 8 1,4 1,2 6 1,0 4 0,8 0,6 2 0,4 0, ,0 Auktionsomsætning Nettoomsætning

49 Årsberetning 2011/12 S. 49 Omkostninger til foreningsaktiviteter The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus til detailhandler. Kopenhagen Fur er den største bidragsyder til IFTF. Bidraget til IFTF er kontraktmæssigt fastsat i overensstemmelse med udviklingen i auktionsomsætningen. Foreningens aktiviteter i forbindelse med sikring af rammevilkårene for danske pelsdyravlere er steget betydeligt de senere år. Foreningen har påtaget sig en mere proaktiv rolle i at bistå avlerne med rådgivning og opfølgning på farmens drift. Det ligger som en naturlig del i at fastholde og udbygge danske pelsdyravleres lederskab indenfor produktion af pelsskind af høj kvalitet. Derudover er der gennemført kampagner i medierne for at sikre, at såvel meningsdannere som den almene befolkning får et retvisende billede af dansk pelsdyravl. Driften af forsøgsfarmen, Kopenhagen Farm, samt samarbejdet med offentlige institutioner er intensiveret i forhold til tidligere år. Det ligger foreningen på sinde at bidrage aktivt for at forbedre sundhedstilstanden blandt danske mink. Sygdomstilbagefald hos primært de nordjyske avlere har bevirket en stigning i udbetaling af midler til sanering og hygiejnisering af farme. Det internationale samarbejde om rammevilkårene for pelsdyravl er også blevet intensiveret. I European Fur Breeders Associations regi gennemføres aktiviteter blandt andet indenfor dyrevelfærd med henblik på at bibringe offentligheden viden på området. Kopenhagen Diagnostik har analyseret godt 4 mio. blodprøver, svarende til en stigning på 10 pct. i forhold til 2010/11. UDVALGTE FORENINGSOPGAVER Mio. kr EFBA Sanerings- og Katastrofehjælpsordning Kopenhagen Diagnostik Forskning og forsøg Erhvervspolitik og kommunikation IFTF

50 Kopenhagen Fur S. 50 Effektivitet i auktionshuset Skindtilgangen er altafgørende for et effektivt og velfungerende auktionshus. Ressourcer til indsamling af skind samt gennemførelse af auktionerne er steget, hvilket har udmøntet sig såvel i en stigende skindtilgang som et stigende antal kunder på auktionerne. Et bredt og dybt udbud af kvalitetsskind tiltrækker købedygtige kunder med en stigende konkurrence i auktionssalen til følge. Stigende konkurrence blandt auktionshusene har betydet, at Kopenhagen Fur ikke fuldt ud har nået målsætningen i skindtilgang. Omkostningen pr. solgt skind er steget med 1,7 pct. i forhold til året år. Kopenhagen Fur ønsker en mere effektiv anvendelse af midlerne til markedsføring, og virksomheden har derfor påbegyndt en proces, hvor markedsføringen i højere grad tilgodeser anvendelsen af pelsskind købt hos Kopenhagen Fur frem for en generel anvendelse af pels. Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver Kr Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver

51 Årsberetning 2011/12 S. 51 Egenkapital og finansiering Foreningen har gennem de seneste år styrket sin egenkapital, som med udgangen af regnskabsåret udgør 993,1 mio. kr. I regnskabsåret er egenkapitalen styrket med 107,6 mio. kr. qua Foreningens Love. På ovenstående baggrund betragtes Foreningens finansielle beredskab for værende tilstrækkeligt, og det indstilles til generalforsamlingens beslutning, at der til Foreningens medlemmer udbetales 265,8 mio. kr. Derudover har Foreningen i regnskabsåret optaget realkreditlån for knap 150 mio. kr. Samtidig har Foreningens medlemmer deponeret overskudslikviditet i virksomheden, i alt 493,8 mio. kr. pr. 31. oktober Egenkapital og finansiering Mia. kr. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Egenkapital Kapitalkrav

52 Kopenhagen Fur S. 52 Udlodning til medlemmerne Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør ved regnskabsårets udgang 986,0 mio. kr. Kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de seneste 3 års omsætning. Kapitalkravet udgør 723,3 mio. kr. pr. 31. oktober Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr. Foreningens Love med i alt 5,6 mio. kr. Alle øvrige andelshavere får en udlodning på 26,2 pct. af deres kapitalfondsindestående svarende til 257,1 mio. kr. Der er således 262,7 mio. kr. til udlodning. Udlodning til medlemmerne Mio. kr. 300 Pct Udlodning Udlodningsprocent

53 Årsberetning 2011/12 S. 53 STATISTIK Medlemstal Landsdel Sjællands Pelsdyravlerforening Nordjyllands Pelsdyravlerforening Midtjyllands Pelsdyravlerforening Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening danske Minkskind UDBUD Salgs pct. gns. pris Toppris år Hanner Tæver Total hanner tæver total hanner tæver total hanner tæver 2001/ / / / / / / / / / / danske chinchillaskind år UDBUD Salgs pct. gns. pris toppris 2006/ / / / / /

54 Kopenhagen Fur S. 54 Kopenhagen Furs årsrapport kan findes på kopenhagenfur.com eller rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur

55 Årsberetning 2011/12 S. 55 bestyrelse & direktion Pr. 1. marts 2013 bestyrelse Tage Pedersen Formand John Papsø Næstformand Lars Eilertsen Karsten Beltoft Jørgensen Knud Vest Henning Christensen Jørgen Westergaard direktion Torben Nielsen Adm. direktør

56 Kopenhagen Fur S. 56 kopenhagen furs chefgruppe Kåre Alfsen Økonomidirektør Claus Andersen IT-chef Leif Bruun Funktionschef Jesper Lauge Christensen Afdelingschef Patrizia Venturelli Christensen Kommerciel Direktør Sander Jacobsen Kommunikationschef Lars Skjoldegaard Sekretariatschef Peter Kobjevsky Personalechef Ole B. Larsen Group financial supervisor Kenneth Loberg Direktør for marketing og forretningsudvikling Bjarne Rasmussen Kvalitetschef Betina Rebild Brian Tufvesson Udviklingskoordinator Kundechef Inge Østermand Direktionssekretær Chris Cui General Manager Thomas Bonde Gabriel Produktionsdirektør Jesper Mathiesen Studio Director Søren Jessing Jespersen Mediechef Hanne Kirkegaard Afdelingsleder Per Knudsen Salgschef Peter Foged Larsen Forsknings- og rådgivningschef Hans Henrik Møller Afdelingschef Ditte Sorknæs Marketing manager Jørgen Østergaard Seniorkonsulent Lone Olsen Creative development manager

57 Årsberetning 2011/12 S. 57 Organisation & tillidsvalgte Pr. 1. marts 2013 Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur (stiftet 7. december 1930) Langagervej Glostrup Tlf.: kopenhagenfur.com Bestyrelse Tage Pedersen, formand Valgt af generalforsamlingen John Papsø, næstformand Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening Henning Christensen Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Lars Eilertsen Valgt af generalforsamlingen Karsten Beltoft Jørgensen Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening Knud J. Vest Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening Jørgen Westergaard Valgt af generalforsamlingen Direktion Adm. direktør: Torben Nielsen Landsdelsforeninger under Dansk Pelsdyravlerforening Bestyrelse Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand) Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand) Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro Kjeld V. Larsen, Storvorde Bjarne Pedersen, Bindslev John Trier Rasmussen, Brønderslev Hanne M. Kristensen, Hjallerup Midtjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) Bestyrelse John Papsø, Kjellerup (formand) Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand) Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj Mads Houe, Thyholm Henning Sandager Sørensen, Ringkøbing Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1944) Bestyrelse Henning Christensen, Esbjerg (formand) Herman Sørensen, Bramming (næstformand) Jens Arne Kristiansen, Broby Arne Troelsen, Give Peter Hindbo, Jordrup Sjællands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) Bestyrelse Knud J. Vest, Jyllinge (formand) Peter Ølgaard, Grevinge (næstformand) Erik Christensen, Slagelse Hans Jørgen Stenbek, Haslev Ann-Mona Kulsø Larsen, Næstved Nordjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937)

58 Kopenhagen Fur S. 58 Organisation & tillidsvalgte Pr. 1. marts 2013 UdvalgTe for Forskning og Rådgivning John Papsø, Kjellerup (Formand) Karsten Beltoft Jørgensen, Nibe (Næstformand) Kent Troldtoft, Ørnhøj Jørgen Westergaard, Gjøl Henning Christensen, Esbjerg Jens-Arne Kristiansen, Broby Knud Vest, Jyllinge Niels Erik Halgaard, Holstebro Jørgen Pedersen, Hedensted Flemming Stjernegaard, Højby Sj. Kaj Kristensen, Tjæreborg Leif Bruun, Kopenhagen Fur Jørgen Østergaard, Kopenhagen Fur Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur Hans Henrik Møller, Kopenhagen Fur Ræveavlerforeningen Georg Larsen, Års (formand) Chinchilla Nordjyllands Chinchilla Henrik Larsen, Østervrå (formand) Midtjyllands Chinchilla Karen D. Hansen, Kjellerup DC2 SYD Johannes Edlefsen, Tønder (formand) DC2 SJÆLLAND Hans Erik Ploumann Johansen, Præstø (formand) Vurderingsudvalget for auktionerne Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande (formand) Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro Bjarne Toft, Hirtshals Chr. Jensen, Åbybro Carsten Schmidt, Janderup John Elling, Strandby John Junge, Grindsted Finn Nielsen, St. Merløse

59 Årsberetning 2011/12 S. 59 Fra den namibiske ørken til modeverdenens blitzlys. Swakara er en særlig namibisk pelsspecialitet, som på grund af namibiske Swakara-avleres dygtighed har en unik kvalitet. Swakara sælges kun gennem Kopenhagen Fur, og salget giver et vægtigt økonomisk bidrag til det fattige vestafrikanske land. Den franske haute couture-designer Julien Fournié har designet kjolen i grå Swakara.

60 Kopenhagen Fur S. 60 ENGLISH SUMMARY In the financial year 2011/12 Kopenhagen Fur's auction turnover reached DKK 10.6 billion, an increase of 2.5 billion DKK on previous year. The company's profit rose from DKK 269 million in 2010/11 to DKK 371 million in 2011/12. During the financial year, Kopenhagen Fur saw several new records being set. Once again, the world market price on mink skins rose compared to the previous year from DKK 379 to DKK 476. Competition was fierce in the auction room, pushing mink prices to a new high. The total offering of mink skins rose above 20 million for the first time in Kopenhagen Fur's history and the auction turnover reached a new record as well. The average price on mink skins increased 26%. An extremely cold winter in China and Russia kick-started fur sales at retail level in December This led to high demand when the auction season started with Kopenhagen Fur's December auction. Chinese customers dominated sales throughout the season pushing prices upwards as Chinese manufacturers seem to have an insatiable hunger for mink skins. Fur sales at retail level in China were growing rapidly fueling the whole fur business. However, traditional markets like Russia, Europe and North America were still consuming considerable amounts of fur and the annual fur consumption reached a record-high level. The demand for fur products will remain high for many years, but the market is developing so rapidly with many new players in manufacturing and retail that excess demand may occur in periods. The large price increases, experienced currently, can provoke similarly large transient decreases in mink prices. It takes a long time to increase the production of mink skins, while demand reacts immediately. Therefore, there is never a balance on the fur market and the industry must live with significant price fluctuations. The world production of mink skins has doubled from 29.5 million in 2001 to 59.1 million in This reflects the overall market situation with fur being as popular as ever before. The Danish mink production has also been on the rise but at a slower pace. In 2012, the production in Denmark reached 15.6 million compared to 12.2 in In the coming years, the production in Denmark is expected to grow reflecting the great demand. With an export share of approximately 35 per cent, fur is Denmark's largest export to China/Hong Kong. Kopenhagen Fur has been present in China for 20 years and the company is highly respected in Denmark for building up long and lasting trade relations with China. A growing number of Danish companies are looking for new trade possibilities and Kopenhagen Fur has willingly established contacts between potential trade partners in the two countries. At two occasions in 2012, a speed dating event was held between Danish and Chinese companies in Copenhagen where CEO's were able to meet and discuss potential collaboration. The speed datingconcept has caught attention in business and political circles in Denmark. The Chinese market has a high priority within the Danish government, and Pia Olsen Dyhr, the Minister for Trade and Investment attended the second speed dating in December The trade association, Dansk Fashion and Textile, took part in organizing the speed dating. They represent 340 of the biggest and strongest players in the

61 Årsberetning 2011/12 S. 61 Danish fashion and textile industry. Dansk Fashion and Textile and Kopenhagen Fur are opening a new centre for innovation. The centre also has an incubating facility for new businesses within the creative field. The fashion and fur industries are seen as vital players by the official Denmark and the new innovation centre will strengthen this position. The Danish mink success is built on high standards through the entire value chain. However, the success starts with high animal welfare standards in mink farms. "Mink welfare" a memo prepared by Aarhus University commissioned by the Ministry of Justice in April 2010 reviews animal welfare in mink production. The conclusion is that the rules on mink farming provide a framework for good animal welfare. The Danish Veterinary and Food Administration has a group of skilled inspectors, who ensure that rules are observed by making unannounced inspection visits to check the conditions of Danish mink farms. According to inspection reports, Danish fur farmers generally provide the required care for their animals. KOPENHAGEN FUR'S CONSULTANCY PROGRAMME Kopenhagen Fur has decided to supplement public control measures with the consultancy programme "Check your farm". All mink farmers in Denmark receive an annual visit from one of the trade's own consultants, checking that everything on the farm is in order. During the visit, the mink farmer has a perfect opportunity to discuss farm related matters and become updated on current rules and their interpretation. Daily farm operation, also called management, is one of the most crucial factors in ensuring proper animal welfare and the consultants are always available if Danish mink farmers have any questions or are just interested in discussing farm related matters. INDUSTRY CODE To ensure a uniform interpretation of the rules and guidelines for e.g. wound treatment, Kopenhagen Fur has prepared an industry code, which was approved by the Danish Veterinary and Food Administration in June The industry code lists requirements and interpretations of rules and gives farmers and authorities a shared understanding of how to organise day-to-day operation on a mink farm. The industry code is publicly accessible and is updated regularly (Danish only): TRAINING To be able to work with mink, farmers must be trained in managing the animals and their needs. This also applies to casual workers. Kopenhagen Fur has introduced mink on the curriculum as a specially studied subject in cooperation with a number of agricultural colleges. VISIT A MINK FARM You are always welcome to visit a mink farm. Go to the website danskeminkfarme.dk to get in contact with mink farmers throughout Denmark. They are prepared to show you their farms, as nothing beats seeing the conditions of the animals with your own eyes.

62 Kopenhagen Fur S. 62 Kopenhagen Fur nåede en auktionsomsætning på 10,6 mia. kr. i 2011/12. Kopenhagen Furs overskud endte på 371 mio. kr. Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev 503 kr. mod 401 kr. året før. For hele minkkollektionen, det vil sige inklusiv minkskind fra udlandet, blev gennemsnitsprisen 476 kr. mod 379 kr. året før. Kopenhagen Fur solgte i alt 20,6 mio. pelsskind. Det samlede minksalg var på 20,2 millioner, og heraf var 13,8 mio. produceret i Danmark. Kopenhagen Fur havde pr. 1. november andelshavere, og antallet af minkfarme i Danmark var i 2012 på med et gennemsnitligt antal avlsdyr på Danmark er verdens næststørste producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15,6 mio. skind. Den danske eksport af minkskind udgør 1/3 af det samlede danske varesalg til Kina/Hongkong. Danske pelsdyravlere producerer de suverænt bedste minkskind i hele verden, og bliver belønnet med en højere gennemsnitlig skindpris end konkurrerende pelsdyravlere.

63

64 KOPENHAGENFUR.com