Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

Transkript

1 Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur 2012

2

3 Årsberetning 2011/12 S. 3 Indhold Vi er det nye sort 5 Pels i kinesisk femårsplan 7 Minksalget nåede nye højder 8 Den nordlige halvkugle står for verdens pelsforbrug 12 Markedsundersøgelse forudser fortsat Kinesisk pelsvækst 14 Brobygger mellem Kina og verden 16 Hotte dates og vækstpalæ i Bredgade 18 Minkproduktion fordoblet siden Ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels 22 Dyrevelfærden i minkproduktionen 24 Minkavlere på vej til at blive landbrugets duks 28 Tivoli og Kopenhagen Fur i nyt samarbejde 32 Oh! By Kopenhagen Fur åbner døre 34 Den Gyldne Pelsnål Regnskab 2011/ Bestyrelse og direktion 55 Kopenhagen Furs chefgruppe 56 Organisation og tillidsvalgte 57 English summary 60

4 Kopenhagen Fur S. 4

5 Årsberetning 2011/12 S. 5 Vi er det nye sort Sæsonen 2011/12 blev et vendepunkt for dansk pelsdyravl. I løbet af sæsonen blev det kun tydeligere, at branchen i endnu højere grad er kommet ind i varmen som et respekteret erhverv i Danmark. En af forklaringerne er den store betydning, som eksporten af minkskind har for Danmarks betalingsbalance. En anden forklaring er branchens unikke evne til at knække koden til det lukrative kinesiske marked, hvorfor minkskind udgør op imod 40 pct. af al dansk eksport til Kina og Hong Kong. Den centrale forklaring er dog, hvordan danske minkavlere i løbet af sæsonen var i stand til at gøre op med samfundets og ikke mindst mediernes sejlivede fordomme og myter om pelsdyravl. Gennem åben og ærlig kommunikation viste branchen råt for usødet, hvordan den reelle dyrevelfærd ser ud på danske minkfarme. Åbenheden gav mulighed for at diskutere ud fra fakta og faglighed. Samtidig betød den offentlige debat en ændret tilgang til og øget forståelse af, hvordan moderne dyrehold foregår. Politisk kastede branchens åbenhed anerkendelse og større imødekommenhed af sig. Samtidig lagde mange tusinde danskere vejen forbi minkfarme for at danne sig deres eget indtryk af pelsdyravl. Branchen oplever i høj grad de nye vinde, der blæser i dansk politik. Vigtigheden af dansk produktion og ikke kun viden synes at være den nye dagsorden. Arbejdspladser og valutaindtjening er det nye sort, som man siger i modebranchen. Begge dele kan danske minkavlere levere. Priserne på Kopenhagen Furs auktioner fortsatte med at stige i sæsonen 2011/12. Prisen på et enkelt minkskind nåede et niveau, som for blot få år siden virkede usandsynligt. Samtidig steg antallet af skind solgt på en enkelt sæson til nye højder. Skindene blev også solgt til et rekordhøjt antal auktionskunder. Samlet set vidner de mange rekorder om den fælles succes, som danske minkavlere via samarbejde og åbenhed har opnået ved at forædle et produkt. Danske minkavlere sætter den globale kvalitetsstandard i branchen, til glæde for både deres kunder og det danske velfærdssamfund. I branchen ved vi, at efterspørgslen på pels igen kan falde. Vi ved, at vi skal være rede til at stå igennem mindre gode tider. Dem er den enkelte pelsdyravler og branchen som helhed klædt på til at håndtere, mens vi fortsætter med det, vi gør bedst: En produktion med høj kvalitet under ordnede forhold. Tage Pedersen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

6 Kopenhagen Fur S. 6

7 Årsberetning 2011/12 S. 7 Pels i kinesisk femårsplan Femårsplaner er en integreret del af kinesisk økonomi. Langsigtet planlægning og fokus på udviklingspotentialer kendetegner femårsplanerne, og i den 11. af slagsen er pels blevet udpeget som et indsatsområde. Det har resulteret i udgivelsen af lærerbogen Fur Design For Womenswear, som nu er lærerbogen for de videre gående uddannelser i design. Forfatteren bag bogen er Wang Yue, som er lektor på Tsinghua Universitet i Beijing. Hun har en international uddannelse i design og designudvikling bag sig, før hun blev tilknyttet Tsinghua. Det er Kinas eliteuniversitet med studerende og et meget selektivt optag, så kun de absolut bedste elever fra Kina bliver optaget. I 2007 indgik Kopenhagen Fur en banebrydende samarbejdsaftale med Tsinghua om oprettelsen af et designstudio, hvor de studerende på kunst- og designfakultetet bliver undervist i pelsdesign. Wang Yue er ansvarlig for undervisningen på Tsinghua-Kopenhagen Fur Studio, som har et meget tæt samarbejde med Kopenhagen Studio i København. Fur Design For Womenswear opsummerer Wang Yues erfaring og viden fra arbejdet på Tsinghua-Kopenhagen Fur Studio. Bogen er en guldgrube af viden om pels, pelsforarbejdning og design, og den bliver dermed et vægtigt bidrag til den kinesiske pelssatsning, som beskrevet i den 11. femårsplan.

8 Kopenhagen Fur S. 8 Minksalget nåede nye højder Ordet "rekord" er næsten ved at være en forslidt kliche i relation til minksalget på Kopenhagen Furs auktioner. Ikke desto mindre er det ordet, som beskriver udviklingen i de seneste års salg, og således også i salgssæsonen 2011/12. Efterspørgslen vokser fortsat i et tempo, som presser prisen på minkskind op. December-auktionen 2011 åbnede salgssæsonen med en afventende stemning. Vinteren var kommet sent i gang på hovedmarkederne, og salget på detailmarkedet haltede bagefter. I december vendte billedet imidlertid 180 grader, da vinteren satte ind med solidt pelssalg som afledt effekt. Det blev omsat til hurtige hammerslag i Kopenhagen Furs auktionssal, hvor minkprisen steg 1 pct. I tiden frem til den næste auktion i februar blev hylderne i pelsforretningerne verden over tømt. Behovet for råvarer var stort, og tilstrømningen af auktionskunder slog rekord. Næsten 700 kunder deltog i Kopenhagen Furs februar-auktion, og af dem var næsten 500 kinesere. En stor del af dem var helt nye kunder, som for første gang deltog i en auktion. Rekordtilstrømningen sendte priserne på ny himmelflugt, og minkprisen steg 13 pct. Nye rekorder blev slået på den efterfølgende april-auktion, hvor antallet af kunder nåede 750, og hele auktionshusets kapacitet blev strakt til det yderste. Enkelte minktyper steg med over 20 pct. fra et i forvejen rekordhøjt niveau. Udbuddet på denne ene auktion var på over 5 mio. skind, og med en auktionsomsætning på 2,87 mia. kr. blev endnu en rekord sat. Op til auktionen i juni sporedes en vis afmatning i markedet, og auktionen åbnede med en forventning om, at priserne skulle justeres ned. Det viste sig at holde stik. Markedet var dog fortsat stærkt, og samtlige skind blev solgt til høje priser. I gennemsnit faldt minkprisen med 6 pct. September-auktionen sluttede salgssæsonen med endnu en fyldt auktionssal og stor efterspørgsel fra især det kinesiske marked. Da auktionen sluttede, kunne den samlede salgssæson 2011/12 gøres op: Auktionsomsætningen nåede rekordhøje 10,6 mia. kr. (mod 8,5 mia. i 2010/11), gennemsnitsprisen på danske minkskind endte på 503 kr. (mod 401 kr. i 2010/11), og det samlede udbud af minkskind nåede over 20 mio. for første gang i auktionshusets historie. Stigningen i gennemsnitsprisen på danske skind er på over 25 procent, og det er vel og mærke fra et i forvejen meget højt niveau. Prisudviklingen viser meget tydeligt, at efterspørgslen på minkskind nu er så stor, at produktionen for alvor halter bagefter. Danske minkavlere har været hæmmet af langsommelighed i den offentlige miljøforvaltning, som i en årrække har forhindret produktionsudvidelser til gavn for det danske samfund. Det ser ud til, at der nu er kommet en vis effektivitet i den offentlige miljø forvaltning, som betyder, at danske minkavlere kan begynde at udvide og dermed profitere af det faktum, at efterspørgslen på minkskind aldrig har været højere. Det er udviklingen i forbrugsmønstret i Kina, der driver efterspørgslen og dermed minkprisen i vejret. Kopenhagen Fur har igennem en målrettet 20-årig indsats på det kinesiske marked etableret Kopenhagen Fur-mink som synonymt med høj kvalitet. Den økonomiske udvikling i Kina betyder, at stadig flere mennesker får råd til en pels, og den kinesiske pelsbranche oplever derfor en kæmpe vækst i disse år. Mange nye aktører søger ind i branchen, og de eksisterende pelsvirksomheder udvider konstant forretningen. På grund af Kopenhagen Furs markedsposition søger de mange kinesiske pelsfolk mod Danmark for at købe råvarer af bedste kvalitet. Samtidig med den buldrende vækst i Kina er traditionelle pelsmarkeder i USA, Europa og Rusland også rigtig godt med. En væsentlig del af de skind, som eksporteres til Kina reeksporteres som færdigvarer. Kigger man på fordelingen af verdens pelsbrug, er Rusland fortsat i spidsen, og forbrugerne i USA og Europa tager også godt fra. (Se side 12) I indeværende salgssæson er efterspørgslen fortsat meget stærk. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgslen også vil være stærk i de kommende år baseret på den forventede økonomiske udvikling

9 Årsberetning 2011/12 S. 9 og det faktum, at pels har en fremtrædende placering i modebilledet. På grund af markedets nærmest eksplosive udvikling i de seneste år kan det ikke udelukkes, at overefterspørgsel kan forekomme i perioder, og at dette kan fremprovokere tilsvarende store prisfald. Efterspørgslen på mink kan ændre sig over nat, mens det tager lang tid at øge produktionen af minkskind. Der er derfor aldrig balance på pelsmarkedet, og branchen er præget af ganske voldsomme prisfluktuationer. Antallet af udbudte danske minkskind steg ganske betydeligt fra 13,2 mio. skind i 2010/11 til 13,8 mio. skind i beretningsåret. Den voksende skindmængde fra danske minkavlere skyldes den stigende produktion. Kopenhagen Furs markedsandel af den danske produktion er fastholdt. Tilgangen af minkskind fra udlandet er steget med skind til totalt 6,4 mio. skind. Konkurrencen blandt de fire internationale pelsauktionshuse er intensiveret gennem de senere år og for at fastholde positionen som verdens største pelsauktionshus, skal Kopenhagen Fur også i de kommende år øge tilgangen af udenlandske skind. Foruden minkskind produceres et mindre antal chinchilla-skind i Danmark. De danskproducerede chinchilla har et meget højt kvalitetsniveau, og skindene sælges fortsat til høje priser, selvom markedet er kølnet en lille smule de senere år. Produktionen ligger på omkring skind, som er solgt til en gennemsnitspris på 316 kr. mod 333 kr. året før. Tabel 1. Indlevering af skind 2009 til 2012 Danske mink 2009/ / /12 Black Brown/Glow Mahogany Pastel Pearl Silverblue Sapphire Violet Palomino White Alle Cross Andre mink I alt danske mink Mink total i mio. 19,8 19,3 20,2 Blåræve Sølvræve Shadow/hvide ræve Bluefrost ræve Øvrige ræve I alt danske farmræve Farmræve total Danske chinchilla Chinchilla total Rex kaniner total

10 Kopenhagen Fur S. 10 Skindkvalitet og sortering Kopenhagen Fur opsorterede 20,2 mio. minkskind i beretningsåret. Det store antal skind kræver en effektiv og smidig sorteringsproces, som kan sikre, at sorteringen er ensartet og lever op til de definerede kvalitetskrav. Troværdighed og kontinuitet er afgørende parametre i sorteringen, så skindopkøberne kan være sikre på, at de får den rigtige vare med hjem. Udviklingen i kvaliteten er gået meget stærkt i de senere år i den danske minkproduktion, og andelen af højkvalitetsskind udgør omkring 75 pct. af skindene. Purple, Platinum og Burgundy udgør således 74,8 pct. af de regulære hanskind, mens andelen for tæveskind er 74,3. Året før var andelen således 74,2 pct. og 73,1 pct. Se Tabel 2. Der er altså tale om en lille stigning i andelen af højkvalitetsskind. Samme udvikling ses i forhold til størrelse. Se Tabel 3. Den høje kvalitet er årsag til minkskinds status som et upmarket-produkt. Det vil sige et produkt, der sælges til højere priser end udenlandske produkter i samme kategori. For minkskind er merprisen op til 30 pct. højere på danske minkskind end skind fra andre producentlande. I de senere år har efterspørgslen på korthårede minkskind været voksende, og skindtypen er solgt til en merpris i forhold til skind med normal hårlængde. Danske minkavlere har i løbet af ganske kort tid præsteret et formidabelt avlsarbejde, så de korthårede skind i 2011/12 udgjorde omkring 70 pct. af produktionen. Andelen er vokset over få år fra blot 35 pct. Et sådant ryk kræver en målrettet indsats, hvor erhvervet som helhed arbejder tæt og målrettet sammen. Det er netop evnen til konstant at udvikle og tilpasse minkproduktionen efter efterspørgslen, der har givet danske minkavlere positionen som verdens førende. Avlsdyr i 2012 Produktionen af danske minkskind er nu stigende efter en årrække, hvor produktionen har været fastlåst på 14 millioner på grund af miljømyndighedernes langsommelige sagsbehandling. Med øget politisk fokus på vækst og arbejdspladser er der sat mere skub i systemet, så miljøsager bliver afgjort hurtigere. Det har betydet en udvidelse af produktionen, og antallet af avlstæver steg fra 2,776 mio. i 2011 til 2,936 mio. i Det svarer til en stigning på 5,7 pct. Den danske minkproduktion nåede således 15,6 mio. skind i 2012, mens den i 2011 var på 15 mio. og i 2010 på 14 mio. Med den nuværende efterspørgsel vurderer Kopenhagen Fur, at markedet kan aftage flere danskproducerede minkskind af høj kvalitet, og det forventes, at der også kommer en produktionsstigning i Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4. Den gennemsnitlige farmstørrelse er for første gang kommet over avlstæver fra i 2011 til avlstæver i Tendensen i retning af større farme har stået på i en årrække. Udviklingen fremgår af Tabel 5. I 2012 fortsatte faldet i bestanden af ræveavlstæver fra i 2011 til i Udviklingen fremgår af Tabel 6. Chinchillaavlerne fortsatte med at udvide produktionen, så antal avlstæver steg fra i 2011 til i Samtidig steg den gennemsnitlige farmstørrelse fra 253 til 271 avlstæver. Udviklingen fremgår af Tabel 7. Tabel 2. Kvalitetsfordeling mink Tabel 3. Størrelsesfordeling mink Hanner Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind Tæver Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind Hanner Str. 00 og større Tæver Str. 2 og større 2005/06 72,0 76,0 2006/07 78,0 80,0 2007/08 74,0 73,0 2008/09 70,0 70,0 2009/10 71,7 71,3 2010/11 74,2 73,1 2011/12 74,8 74,3 2005/06 78,0 89,0 2006/07 76,0 89,0 2007/08 80,0 91,0 2008/09 84,0 94,0 2009/10 89,9 96,4 2010/11 91,0 96,8 2011/12 92,2 97,6

11 Årsberetning 2011/12 S. 11 Tabel 4. Antal minkavlstæver (Tal i 1.000) Tabel 6. Antal ræveavlstæver Black Brown/Glow Mahogany Pastel Pearl Silverblue Sapphire White Violet Blue Iris Jaguar 0,6 0,4 1 Diverse Cross Andre Ræve Tabel 7. Antal Chinchillaavlstæver Chinchilla I alt Tabel 5. Oversigt over minkfarme og antal producerede minkskind i Danmark Antal producerede minkskind i Danmark i mio. Antal farme i Danmark

12 Kopenhagen Fur S. 12 Nordamerika Arnestedet for pelsopdræt med fortsat stor pelsappetit Den nordlige halvkugle står for verdens pelsforbrug Pelsforbrug fordelt på lande Andre lande 32% USA 17,3% Kina 16,4% Korea 1,1% Japan 1,2% Italien 6,5% Tyskland 6,4% Rusland 19,3%

13 Årsberetning 2011/12 S. 13 Europa Århundredgammel tradition for produktion og pelsbrug Rusland Verdens største pelsmarked KINA Det hurtigst voksende pelsmarked

14 Kopenhagen Fur S. 14 Markedsundersøgelse forudser fortsat Kinesisk pelsvækst Den kinesiske forbruger efterspøger pels i stadig større mængder. I de senere år har pelsbranchen i Kina oplevet 2-cifrede vækstrater, og en markedsundersøgelse gennemført for Kopenhagen Fur viser, at vækstpotentialet fortsat er stort. Store områder i det vestlige Kina har status som emerging markets, og samtidig er pelsappetitten i den østlige del af landet fortsat stor i det såkaldte Tier 1-bælte. Tier 1 omfatter Beijing, Shanghai og en række andre højtudviklede by- og industriområder, hvor millioner af kinesere er løftet ud af fattigdom og op i den hastigt voksende middelklasse. Forbruget er i høj grad rettet mod luksusvarer som pels. Markedsundersøgelsen viser, at pelskøberne særligt skal findes i middelklassen. Op imod 75 procent af pelskøberne i Tier 1 har en månedlig indkomst på kr. eller derunder. I de spirende pelsområder er den månedlige indtægt i gennem snit lavere blandt pelskøberne end i de mere udviklede og dermed mere velstående Tier 1-byer. Det kinesiske indkøbsmønster viser, at pels appellerer meget bredt i forhold til alder. Den typiske pelskøber er i alderen fra 20 til 40 år, og det hænger formentlig sammen med, at pelskøb ofte bunder i mode. Op imod 70 pct. angiver mode og eksklusivitet som væsentlige købsfaktorer. Det kinesiske marked for pels har været i meget voldsom vækst i de senere år. Kinas økonomiske udvikling vil formentlig også i de kommende år byde på vækst, og dermed ventes pelsmarkedet også at vokse. Den totale volumen i pelsdetailsalget i 2013 ventes at nå godt 15 milliarder kr., og frem til 2016 forventes markedet at vokse til knap 23 milliarder kr. med en vækstrate på omkring 14 pct. årligt.

15 Emerging markets Fabrikation/engrossalg Fabrikation Traditionelle pelsmarkeder Tier 1-by HeiLongJiang JiLin Xinjiang Uygur Autonomous Region LiaoNing GanSu BeiJing HeBei ShannXi Shaanixi HeNan SiChuan ChongQing HuBei XheJiang Shanghai GuangDong Kinesisk pelssalg i detailleddet Mia. kr. % Estimeret detailsalg Forventet årlig vækst i det kineske detailsalg af pels

16 Kopenhagen Fur S. 16 Brobygger mellem Kina og verden Furward by Kopenhagen Fur er et nyt initiativ fra Kopenhagen Furs side, som både skal udvikle den kinesiske pelsbranche og skabe brohoveder for kine siske firmaer, der vil til Europa, og europæiske firmaer, der vil til Kina. Kopenhagen Fur er stærkt forankret i den danske andelstanke. Gennem fælleskaber bliver mennesker, virksomheder og brancher stærkere. Kopenhagen Fur har derfor indgået en række partnerskaber med kinesiske aktører i pelsbranchen, som rækker fra fabrikanter over butikscentre til eliteuniversitet Tsinghua. Kendetegnende for partnerskaberne er, at de skaber værdi og udvikling for hele branchen. Furward by Kopenhagen Fur skal på konsulentbasis være med til at udvikle den kinesiske pelsbranche og dermed styrke Kopenhagen Furs afsætningsmuligheder. Den kinesiske pelsbranche har været igennem en meget voldsom vækst, og mange nye aktører er kommet til. Der er stor volumen i branchen, som er kendetegnet ved store enheder og salg gennem kæmpe butikscentre, der kan rumme 100-vis af pelsbutikker. Individuel brandopbygning og branddifferentiering er sjældent, men i og med at markedet modnes, og den individuelle kinesiske forbruger bliver mere kræsen, så mødes branchen af nye krav. Furward by Kopenhagen Fur skal løfte branchen og være fødselshjælper for stærke, kinesiske pelsbrands. Furward by Kopenhagen Fur får også en rolle at spille i det nyetablerede samarbejde mellem Kopenhagen Fur og Dansk Mode & Textil. Et fælles innovationscenter i København skal danne ramme om øget samhandel mellem Danmark og Kina med etablering af danske virksomheder i Kina og kinesiske virksomheder, som skal have et brohoved ind i Europa. Med det solide markedskendskab både til Danmark og europæisk virksomhedsdrift og til det kinesiske marked kan Furward by Kopenhagen Fur hjælpe virksomheder med at etablere sig på tværs af kontinenterne.

17 Årsberetning 2011/12 S. 17 Hygge og danske værdier var budskabet i forbindelse med modelkonkurrencen Miss Happiness, som Kopenhagen Fur står bag i Kina. Gennem et halvt år gik jagten på det næste ansigt i 7 kinesiske pelsmetropoler, inden vinderen blev kåret i Beijing i januar 2013 blandt 20 finalister. Vinderen blev den 17-årige Su Siqi. Dommerpanelet bestod blandt andre af den internationale topmodel Julie Marie Iversen, konsulent hos Kopenhagen Fur Trice Tomsen, direktør i Beijing Fashion Co. Frankie Xie og designprofessor Xiao Wenlin, Tsinghua universitet.

18 Kopenhagen Fur S. 18 Oh! By Kopenhagen Fur Kollektion 2013

19 Årsberetning 2011/12 S. 19 Hotte dates og vækstpalæ i Bredgade Mink er benzin i den danske vækstmotor. Det er en rolle, som Kopenhagen Fur arbejder på at udvikle og styrke ved at etablere stærke partnerskaber. Et meget synligt eksempel er åbningen af et nyt innovations- og vækstcenter i A.N. Hansens palæ i København. Sammen med Dansk Mode & Textil har Kopenhagen Fur slået palædørene op til et nyt erhvervskapitel, hvor danske og udenlandske modevirksomheder skal innovere, danne partnerskaber og skabe vækst. Hovedstadsregionen ønsker at være vækstcenter for de kreative brancher i Danmark. Kopenhagen Fur er som Vestegnens største 3F-arbejdsplads dybt involveret i erhvervsudviklingen i regionen, og adm. direktør Torben Nielsen er medlem af Region Hovedstadens Vækstforum. Desuden har kommerciel direktør Patrizia Venturelli Christensen spillet en nøglerolle i udarbejdelsen af regeringens vækstplan for kreative erhverv og design. Kopenhagen Fur er i en dansk sammenhæng unik, fordi virksomheden er forankret i traditionel husdyrproduktion, mens afsætningen blandt andet dikteres af internationale modetendenser. Kopenhagen Fur arbejder derfor målrettet med modebranchen for at fastholde pels i modebilledet med henblik på at sikre efterspørgslen på pels fra danske minkfarme. Det kræver en kreativ udvikling at fastholde og styrke pelsens position i den internationale modebranche. Og her kommer innovationscentret ind i billedet. Innovationscentret bliver hjemsted for Kopenhagen Studio, som i tæt samarbejde med designere og modehuse udvikler nye pelsteknikker og nye måder at anvende pels. Med Dansk Mode & Textil i samme hus forventes betydelige synergieffekter i samarbejdet med de danske modevirksomheder. Innovationscentret vil blive arnested for samarbejder på kryds og tværs, og samtidig bliver det inkubationssted for nystartede virksomheder. Ambitionerne for innovationscentret er globale. Sammen med Dansk Mode & Textil har Kopenhagen Fur holdt 2 speeddating-arrangementer for danske og kinesiske virksomheder, hvor kinesere og danskere kunne møde hinanden og skabe nye forretningskontakter. Handelsminister Pia Olsen Dyhr var Kirsten Giftekniv for den seneste dansk-kinesiske speeddating. Kopenhagen Furs mangeårige erfaring med det kinesiske marked og de mange forbindelser til kinesiske virksomheder giver muligheder for andre danske virksomheder og omvendt. Flere kinesiske virksomheder har ambitioner om at vokse ud over Kinas grænser og etablere kineske modebrands i Europa. Innovationscentret og samarbejde med etablerede danske virksomheder kan give dem et brohoved ind i Europa, ligesom de danske virksomheder får kontakter, der kan skaffe dem en bid af det lukrative kinesiske marked.

20 Kopenhagen Fur S. 20 Minkproduktion fordoblet siden 2001 Verdensproduktionen af minkskind har nået et foreløbigt højdepunkt med en estimeret produktion på 59,1 mio. skind i Det er en fordobling siden 2001, hvor der blev produceret 29,5 mio. minkskind. Udviklingen viser ganske klart, at efterspørgslen på mink aldrig har været større. Tager man tilmed i betragtning, at minkskind gennem tiden er blevet større, så kan man konstatere, at der aldrig nogensinde er blevet luftet så mange nye minkpelse på gaderne som i disse år. Danmark har i årevis haft førerpositionen som verdens største minkproducerende land. Det er en posi tion, som nu er indtaget af Kina, der har opbygget en ganske væsentlig minkproduktion på få år. Det eksakte tal er usikkert, men produktionen er estimeret til 17 mio. mink i I Danmark nåede produktionen 15,6 mio. skind i samme år. De kinesiskproducerede minkskind er imidlertid af væsentligt ringere kvalitet end de danske, og derfor er produktionen som sådan ikke en umiddelbar trussel mod den danske minksucces. Omkostningsniveauet i den kinesiske minkproduktion er i store træk på højde med det danske omkostningsniveau, mens danske minkavlere omvendt får en væsentlig højere pris for deres skind på grund af den høje kvalitet. De er derfor væsentligt bedre rustet til en eventuel prisnedgang. Udviklingen i den danske produktion har desværre stået stille i en del år, fordi myndighederne har været uendeligt langsommelige i behandlingen af udvidelsessager. Der er eksempler på sagsbehandlingstider på helt op til 8 år. Det danske samfund er gået glip af 1000-vis af nye arbejdspladser og importindtægter. Politisk fokus på sagsbehandling har imidlertid betydet, at der er kommet gang i udvidelserne, og de danske minkavlere begynder nu at udvide, så de kan møde den massive efterspørgsel på minkskind. I 2001 blev der produceret 12,2 mio. minkskind i Danmark, og i 2012 nåede den danske minkproduktion 15,6 mio. skind. Så mens verdensproduktionen er fordoblet siden 2001, har den danske minkvækst kun været på 25 pct. Potentielt kunne den danske minkproduktion også være blevet fordoblet siden 2001 til over 24 mio. skind, hvis danske minkavlere havde haft mulighed for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel. Minkproduktion Dansk mink Verdensproduktion ,2 29, ,2 31, ,2 34, ,5 36, ,9 40, ,5 44, ,0 57, ,0 51, ,0 47, ,0 50, ,0 54, ,6 59,1 Mio.

21 Årsberetning 2011/12 S. 21 Mink, smykker og ballet blev fusioneret til udstillingen Styrke & Skønhed kongelige balletsmykker, hvor 17 danske guld- og sølvsmede udstillede unikasmykker på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det skete i forbindelse med balletten La Bayadère, som smykkerne blev til med inspiration fra. Sølvsmed Allan Scharff, Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz og guldsmed Bodil Binner valgte at indarbejde mink fra Kopenhagen Fur i smykkerne. Hårsmykket af Bodil Binner er lavet af guld med kulturperler, pink safirer og mørkerød mink. Udbredelsen af mink til andet end beklædning er et af Kopenhagen Furs indsatsområder, som fastholder og styrker efterspørgslen.

22 Ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels Pels er en så attraktiv vare, at den petrokemiske industri forsøger at lave mere eller mindre vellykkede efterligninger i form af akrylpels eller nærmere plastikpels baseret på ikke-fornybare ressourcer som råolie og naturgas trukket op af undergrunden. Det bliver ofte påstået, at plastikpels er mere miljøvenligt og bæredygtigt end ægte pels baseret på traditionel husdyrdrift. Plastikpels bliver solgt under betegnelser som "fake fur" og "faux fur". Pelsbranchen har fået udarbejdet en livscyklusanalyse (LCA) som sammenligner miljøbelastningen fra plastikpels med ægte pels. Sammenligningen viser, at ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels. LCA'en er udarbejdet af DSS Management Consultants Inc. efter opdrag fra The International Fur Trade Federation. Den er udarbejdet efter ISO-systemet, og den har været igennem peer review altså en videnskabelig og uafhængig kontrol af data, metode og konklusion. LCA'ens overordnede konklusioner er: Human sundhed 95,7171* Ægte pels holder i mange år modsat plastikpels. Der skal derfor bruges flere ressourcer på at fremstille plastikpels til at vare samme tidsperiode som en ægte pels. Ægte pels bliver ofte genbrugt med væsentlige miljø - mæssige gevinster til følge. Ægte pels fremstilles med brug af restprodukter til fodring af pelsdyr, og det giver en mere effektiv ressourceudnyttelse. Fedt og kroppe fra pelsproduktion kan anvendes til fremstilling af biodiesel og gødning. Den ressourceudnyttelse gavner miljøet. Gennem en livscyklus på 30 år, svarende til den estimerede levetid på en ægte pels, giver plastikpels et omkring 20 pct. højere forbrug af ikke-fornybare ressourcer som olie og gas samt 17 pct. højere udledning af drivhusgasser. Ressourceforbrug 58,4343 Klimatisk påvirkning 49,5762 Natur- og miljøpåvirkning 11,8683** Kilde: A Comparative Life Cycle Analysis: Natural Fur and faux Fur udarbejdet af DSS Management Consultants. *Værdierne er angivet i millipoint, som er en internationalt anerkendt målestok for potentiel påvirkning af omgivelserne. Se mere på Impact websitet, University of Michigan Risk Science Center. **Den negative millipoint-værdi angiver, at ægte pels bidrager positivt i forhold til miljø- og naturpåvirkning. Ægte pels

23 Ressourceforbrug 157,0249 Klimatisk påvirkning 113,4507 Human sundhed 98,7944 Natur- og miljøpåvirkning 23,8284 Plastikpels

24 Kopenhagen Fur S. 24 Dyrevelfærden i minkproduktionen Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed, som også omfatter en forsøgsfarm. FORSKNING I Velfærd hos mink et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset. Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som fuldvoksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd. I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og