Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion
|
|
|
- Jesper Bjerre
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Udearealer Hvordan påvirker effekten af udeareal med pil adfærden hos økologiske kyllinger Sanna Steenfeldt og Anne Louise Frydendahl Hellwing Inst. for Husdyrvidenskab AU-Foulum
2 Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Projekt Multichick
3 Multichick-Formål At bidrage til en øget vækst og højere markedsandel - i den danske økologiske slagtefjerkræproduktion: Revurdering af produktionssystemerne: Udvikling af den eksisterende økologiske slagtekyllingeproduktion Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: Agroforestry koncept, nicheproduktioner Nye genotyper fra danske forældredyrsbesætninger Fokus på høj dyrevelfærd og positiv miljø- og klimapåvirkning Værdibaseret afsætning af økologiske kyllinger
4 Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: forsøg 215, 216 Demonstrationsforsøg på Gothenborg 215, 216 Forsøg på AU-Foulum 216
5 Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: forsøg Demonstrations-forsøg på Gothenborg: 2 genotyper: Label skovkyllinger (215, 216) og Color Yield (216) Kyllinger i mobile huse på hhv græs-kløvermark (2 huse med 8 kyllinger) og ved skov : areal beplantet med forskellige træer og buske (2 huse med 8 kyllinger) Hver afstamning placeres i hus på hhv mark og ved skov Måleparametre: Produktionsparametre Tilvækst, foderforbrug og foderudnyttelse (FCR) Velfærd Fjerdragt og trædepuder Adfærd Brug af udeareal, fouragering
6 Opdeling af areal ved adfærdsobservationer Hegn Bøgeskov Hus Hal Yder = > 15 meter hus Bøgeskov Skov: Midter skov = areal med skov udfor huset. Yder skov = areal med skov > 15 meter hus Yder græs = areal med græs > 15 meter hus Område 5 meter hus = inder Område 5-15 meter hus = midter græs
7 Adfærd Gothenborg observationsgange 6 uger (2/7-215) Sol op 4:4 Sol ned 22:11 8 uger (15-16/7-215) Sol op 4:57 Sol ned 21:58 12 uger (12/8-215) Sol op 5:46 Sol ned 21:7 4 gange om dagen Klokken 7-9 (morgen) Klokken (Middag 1) Klokken (Middag 2) Klokken 18-2 (Aften)
8 Adfærd Gothenborg observationsgange, men fordelt på 3 gange pga. vejret 9 uger (2/6-215 (Morg og mid)) Sol op 4:34 Sol ned 22:13 1 uger (28/6 (alle) + 3/6 (2 aften)) Sol op 4:39 Sol ned 2:12 5 gange om dagen Klokken 5-7 (Morgen 1) Klokken 7-9 (Morgen 2) Klokken (Middag) Klokken 18-2 (Aften 1) Klokken 2-22 (Aften 2)
9 Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Hvor stor en andel af kyllingerne er inde uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov
10 Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Andel i huse Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Morgen 1 Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov
11 Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Andel af kyllinger -5 meter fra hus uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov
12 Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Afstand -5 meter fra hus Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Morgen 1Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov
13 Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Andel af kyllinger 5-15 meter fra hus uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov
14 Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Afstand 5-15 meter fra hus Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Morgen 1 Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov
15 Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Andel af kyllinger >15 meter fra hus uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov
16 Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Afstand > 15 meter fra hus Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Morgen 1Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov Skov
17 Konklusion Kyllinger med adgang til skov er mere ude end kyllinger, der udelukkende har adgang til mark Kyllinger med adgang til skov blev hyppigere observeret i skoven end på markarealet Det kan anbefales, at kyllinger har adgang til areal med træer, der det stimulerer kyllingerne til at være mere ude Kyllinger blev observeret fouragere på markarealet om aftenen uanset om der var adgang til skov Indretning af udeareal: Det er en fordel, at der er lysninger i skoven, da tæt skov ikke tiltrækker så mange kyllinger
18 Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: Agroforestry koncept forsøg 216 Forsøg på AU-Foulum: Indsætning juni/juli 216. Afslutning september. 2 afstamninger: Label Skovkylling, Scan label (I657) Kyllinger i mobile huse på 12 parceller med energipil i striber, samt græs/kløver og urteblanding 2 foderblandinger med forskelligt proteinindhold 6 parceller uden kyllinger Sugeceller Biomasse
19 Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: Agroforestry concept forsøg 216 Måleparametre: Produktionsparametre Tilvækst, foderforbrug og foderudnyttelse (FCR) Adfærd Brug af udeareal, fouragering Velfærd Fjerdragt, brystblærer og trædepuder Vegetationsbeskrivelse og planteprøver til analyse Fødeselektion identificering af fødeemner Kråseindhold Gødning Mikrobiologi: gødning og tarmindhold Kvælstof belastning* Biomasse produktion: kyllinger og pil *Suge-celler nedsættes i uge 15
20 Opdeling Foulum Hegn Hus Observations punkt
21 Adfærd Foulum 5 observationsgange 5 uger (uge 29) Sol op 4:48 Sol ned 22:6 7 uger (uge 31) Sol op 5:24 Sol ned 21:31 9 uger (uge 33) Sol op 5:51 Sol ned 2:59 11 uger (uge 35) Sol op 6:19 Sol ned 2:24 13 uger (uge 37) Sol op 6:47 Sol ned 19:47 5 gange om dagen 1) Morgen 1: til + 2 timer solopgang (Start 5:; 5:3; 6:; 6:3; 7:) 2) Morgen 2: +2 til + 4 timer solopgang (Start 7:; 7:3; 8:; 8:3; 9:) 3) Middag: 12:3 14:3 4) Aften 1: 16:) -4 til - 2 timer solopgang (Start 18:; 17:3; 17:; 16:3; 5) Aften 2 : -2 til timer solopgang (Start 2:; 19:3; 19:; 18:3; 18:)
22 Andel af kyllinger på udeareal Genotype og foder 1,9,8,7,6,5,4 F K,3,2,1 Label Skovkylling Scan Label
23 Andel af kyllinger på udeareal Alder og tidspunkt 1,9,8,7,6,5, ,3,2,
24 Andel af kyllinger på udeareal Genotype 1,9,8,7,6,5,4 Label Skovkylling Scan Label,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3
25 Andel af kyllinger på udeareal Foder 1,9,8,7,6,5,4 F K,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3
26 Andel af kyllinger på udeareal Alder 1,9,8,7,6,5, ,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3
27 Andel af kyllinger på udeareal Tidspunkt 1,9,8,7,6,5, ,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3
28 Andel af kyllinger på udeareal: i pil Genotype og foder 1,9,8,7,6,5,4 F K,3,2,1 Label Skovkylling Scan Label
29 Konklusion Der er forskel mellem de 2 genotyper, da Scan Label kommer mere ud end Label Skovkylling især på kontrolfoderet Udnyttelse af hele udearealet stiger med kyllingernes alder uanset genotype og foder Tidspunkt på dagen har ikke betydning for kyllingernes brug af udeareal Indretning af udeareal: Det er en fordel, at der er græsstriber mellem pilerækkerne, hvor kyllingerne blev observeret fouragere på forskellige tidspunkter af dagen
30
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet
Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet Baggrund: Multichick Diversitet og troværdighed i økologisk slagtefjerkræ-produktion
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej
Page 1 of 9 ƒfødevarer Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej DEBAT 5. februar 2018 kl. 5:05 1 kommentar (Foto: /ritzau/bax Lindhardt ) KRONIK: Når der bliver langet 100 kyllinger over disken i
Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening
ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?
AARHUS ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION? AG Kongsted & JE Hermansen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Jo Smith, ORC, UK AARHUS DAGENS PROGRAM Hvad
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi AGROFORESTRY I ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi AGROFORESTRY I ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AGROFORESTRY I ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION Seniorforsker Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd
Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen
Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
ATTRAKTIVE HØNSEGÅRDE TIL HØNS OG KYLLINGER
ATTRAKTIVE HØNSEGÅRDE TIL HØNS OG KYLLINGER Janne Beck Klausen, Axel Månsson Øko Ægget ApS. og Niels Finn Johansen, SEGES Økologi Innovation Økologikongres 2017 REGLER for hønsegårde Økologiregler Skal
Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION
Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION 2. februar 1... 2016 INDHOLD Muligheder for slagtning og afsætning af økokyllinger Produktionsomfang
ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter
KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til
Erfaringer fra GUDP-projekt:
Erfaringer fra GUDP-projekt: Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften SV-AR Periode: 4 år - Start 1. januar 2017 - Slut 31. december 2020 PL: Else Torp Christensen, Økologisk Landsforening
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
FRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Sammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Foreløbige erfaringer med Green Christmas dyrkningskonceptet AARHUS UNIVERSITET
Foreløbige erfaringer med Green Christmas dyrkningskonceptet SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, AU Flakkebjerg Ideen er udsprunget af PAF projektet Rent for 100 kr. pr. hektar? (præsenteret på temadagene
Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)
Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info
Enterprise Performance Management Teknisk info 3 Teknisk info PRODUKTBESKRIVELSE Opdræt af slagtekyllinger er en produktionsform, som kræver omhyggelig styring og tæt opfølgning. Kyllingerne er meget
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Udviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse
B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l
AARHUS UNIVERSITET. Heidi Mai-Lis Andersen, AU
Heidi Mai-Lis Andersen, AU Socialt dyr Lever i grupper bestående af ~4 søer med afkom af varierende alder Hierarkisk struktur (undgå unødige kampe) Holder til i et hjemmeområde Området forsvares ikke mod
Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3
Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens
8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.
Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets
Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG FORSKER VED AU FOULUM VSP FODRINGSSEMINAR præsen TATION ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG Der er stor variation mellem de forsøg der er lavet gennem tiden Daglig tilvækst ifht.
Insektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
7. Statistik fra E-kontrollen og KIK
7. Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1 Udvikling i dækningsbidrag 2008-2012 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) Konsumæg 2008
Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Prepositions Forholdsord
Prepositions Forholdsord Forholdsord beskriver et forhold imellem to ting. Det kan være genstande, personer eller tidspunkter. Indledning A. Indledende spørgsmål om emnet 1. Hvilke forholdsord kender du?
D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.
D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.
EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring
Modul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø
Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Tirsdag den 3. februar 2015 Fokus på faglighed og bundlinje Udvalgte emner til aftenen Nyt fra udvalg og formand Nyt fra afdelingen Lidt om kvælstof Foderbyg Cup
Fodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger
Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger Martin Thorsøe Egon Noe Klaus Brønd Laursen Institut for Agroøkologi, Økologiske kyllinger fylder under 1 % af kyllingesalget, og samtidig er kyllinger
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1. Udvikling i dækningsbidrag 2007-2011 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) KONSumÆG Produktionssystem
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk
SpotFish fra Bopil Aqua er et fodringsanlæg til dambrugere, som ønsker at optimere dambruget i forhold til arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. Foder: - Bedre foderudnyttelse bedre tilvækst - Registrering
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Proteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi
Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt
Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Udsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006
19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber
MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1-13 FLF alm. del Bilag 71 Offentligt Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Miljøbelastning.
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Frodige uderum ved stier og huse
Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende
Slikbaljer, -spande og -sten
Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der
Oplæg til ny forskning
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der
Fremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Gødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Plejeplan for Harevænget
Plejeplan for Harevænget Indledning Denne plejeplan er lavet til andelsboligforeningen Harevænget 3. Formålet er at kunne vejlede hver andelshaver i pleje af udearealer, så foreningen ser præsentabel ud
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Plejeplan for fortidsminde Tvold. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Tvold plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3120:1 Kalundborg Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Tvold 6c Kongstrup 1986 Adresse Sogn Sb. nr. Røsnæsvej
Faglige nyheder. Nr. 5, d
Kære Fjerkræproducent, FjerkræNyt nr. 5 indeholder nyheder til dig om: Alarmmodellerne, udenlandsk forskning og rejseindtryk fra økologisk fjerkræproduktion i Schweiz. Denne udgave af FjerkræNyt er den
INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus
INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus 12.10.16 INBIOM klæder virksomheder på til fremtiden INBIOM er en ramme for aktiviteter og projekter, der kan inspirere om nye trends
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
6. maj Frode Lehmann Stensigmose Broager
6. maj 2014 Frode Lehmann Stensigmose 4 6310 Broager Afgørelse om anmeldelse af ændring af staldanlæg pga. dyrevelfærd samt anmeldelse af udvidelse af ensilageplads på ejendommen Stensigmose 4, 6310 Broager
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd