Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.

Transkript

1 Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen Projektets formål og indhold kort sammendrag af projektet (maksimalt 20 linjer) Målet er at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst i den økologiske landbrugsproduktion i DK baseret på omlægning af mindre landbrug til alsidig, miljøvenlig og højværdi økologisk svineproduktion og dermed understøtte målsætningen om en fordobling af det økologiske areal inden Specifikt vil projektet undersøge effekten af en innovativ foldstrategi baseret på hyppigt foldskifte og vedvarende græs på 1) grisenes vækst, foderudnyttelse og sundhed samt 2) slagtekroppens indhold af omega3:6 fedtsyrer og skatol og lugt. Projektet skal anses som et pilotprojekt der kan danne grundlag for et egentligt senere forskningsprojekt. Delmålet er at optimere andelen af græs og grøntafskær i grisenes foder for derved at reducere kornandelen. Målet er at reducere kraftfoderet til 60 % af det samlede foder. Dette vil være et billigere, et sundere og mere naturligt foder for grise, og samtidig en reduktion af det relativt høje økologiske fodaftryk for økologiske grise som typisk ligger over 3 FE i kraftfoder pr kg. tilvækst. Optimeringen søges opnået ved hyppigt foldskifte med 3 skiftefolde til hvert hold, samtidig med at der hver dag suppleres med frisk afskåret græs. Kraftfoder tildeles som valset korn der har stået i støb natten over, hvilket forventes at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i kornet. Der fodres restriktivt med kraftfoder (max kg. kraftfoder pr gris pr dag) for at øge optagelsen af græs og grøntaffald (Visborggaard 1927; Kongsted et al. 2014), Denne driftsform vil ligeledes beskytte græsdækket hvor målet er at græsarealerne delvis bevares som vedvarende græsgange, der kun årligt skal eftersås. Det giver en besparelse og er en miljømæssig fordel. Græsoptagelsen forventes at påvirke kødkvaliteten med et bedre forhold mellem omega 3/omega 6 samt et lavere niveau af ornelugt (skatol og lugt), som vil blive dokumenteret ved analyser af prøver fra slagtekroppene. Der findes ikke sådanne analyser i dag. Der gennemføres et markforsøg i 2015 med optimering af fodring af grise med græs og grøntsagsaffald. Markforsøgene gennemføres fra faring i tidligt forår til slagtning i efteråret, og omfatter 8 søer med afkom på ca. 80 grise, hvortil kommer et kontrolhold på 4 søer med 40 grise. Forsøgene gennemføres på Troldgaarden, Dyrenes Beskyttelses demonstrations- og besøgsgård Projektperiode Start: 1 januar 2015 Afslutning: 31.december Projektleder Bent Hindrup Andersen, Dyrenes Beskyttelse. bent@hindrup.dk tlf eller

2 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Projektets baggrund og formål (maksimalt 10 linjer) I øjeblikket fodres økologiske grise stort set med de samme foderemner som ved konventionel produktion - foderemner der er i direkte konkurrence med mennesket om jordens fødevareressourcer. Det er et centralt element i konceptet at reducere andelen af korn i foderrationen og øge andelen af fødeemner, der ikke kan anvendes som humanføde. Forsøg har vist, at grise er i stand til at optage store mængder grønt som fx kløvergræs, når græsningen gennemføres som stribeafgræsning. En øget andel grønt er i bedre overensstemmelse med grisens naturlige fødeindtag og har en positiv effekt på mave-tarmsundheden samt kødets ernæringsmæssige værdi. Målet er at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst i den økologiske landbrugsproduktion baseret på omlægning af mindre landbrug til højværdi økologisk svinehold. Specifikt vil projektet undersøge effekten af en innovativ foldstrategi med hyppigt foldskifte på 1) grisenes vækst, foderudnyttelse og sundhed samt 2) slagtekroppens indhold af omega3:6 fedtsyrer og ornelugt Status for projektet (kun relevant, hvis det er et igangværende projekt støttet af Fonden) (maksimalt 10 linjer). Dette projekt er del af den samlede udviklingsopgave, som konceptet Velfærdsdelikatesser leder an i: Max naturlighed, høj gastronomisk og sundhedsmæssig kvalitet i produkterne, god økonomi for mindre producenter, og reduktion af produktionens klimabelastning. Det overordnede projekt har mange forgreninger, hvoraf nogle er afsluttede mens andre pågår: Husning i telte for frilandsgrise og -høns (FØL 2013, afsluttet), screening for egnede kombihønseracer og udvikling af driftssystemer (FØL 2013 og egenfinansieret 2014), udvikling af et mobilt fjerkræslagteri og optimering af bedøvelse og aflivning (FØL 2013 og 2014), tilpasning og udvikling af reddskaber til batteridrevet, fleksibel redskabsbærer (FØL 2013) samt eksperimenter med agroforestry (FØL 2013) Projektets aktiviteter (maksimalt 2 sider) Forsøget gennemføres på 8 søer med afkom af den gamle danske race Sortbroget Landrace. Søerne og grisene følges fra faring i april/maj til slagtning i september/oktober. Erfaringerne fra besætningen er, at der forventes et kuldresultat på 10 grise, således at forsøget forventes at omfatte i alt 80 grise fra fødsel til slagtning ved max 5 måneder eller 50 kg levende vægt. Grisene kastreres ikke, og de aflives og afblødes på marken. Der anvendes en græsblanding af 60 % hvidkløver, 20 % engrapgræs og 20 % timothe.(visborggaard 1927). Grisene går med soen til naturlig fravænning (18-20 uger), som er sammenfaldende med slagtning ved en alder af max 5 måneder. Herved søges at fodre grisene så længe som muligt gennem soen, som er bedre til at optage grovfoder (græs/grøntaffald) end smågrisene, og soen omsætter grovfoderet til højkvaluprotein somælk til grisene. Grisene forventes først at kunne optage og udnytte store mængder græs ved en alder på 3 måneder (Visborggaard 1927). Sortbrogede grise er ifølge overlevering bedre til at optage grovfoder end de forædlede LYD grise, der anvendes i økologisk svinehold. 14 dage efter faring lukkes søerne med afkom sammen 2 og 2, hvor hvert hold har adgang til 3 mindre skiftefolde. Hyppigt foldskifte (1 til 3 dage i hver fold) vil betyde, at grisene tilbydes frisk græs med nye skud, som dels vil øge deres græsoptagelse, og dels på naturlig vis begrænse deres rodeadfærd og derfor bevare

3 et græsdække i længere tid (Visborggaard 1927). Hertil kommer et forventet højere græsudbytte pr. arealenhed samt et højere CO 2 lager som følge af øget rodskud (Michael Pollan, 2007). Grisene går således i samme fold og flok fra fødsel til slagtning, og med en flokstørrelse på ca. 20 grise (anbefalet til reduktion af ornelugt af EFSA, 2004). Der tildeles frisk, afslået græs hver dag i foldene. Det er iagttaget, at et supplement af friskt græs hver dag får selv små grise på kg til at vælge dette foder i stedet for kraftfoder. Det vil være et velegnet fodertilskud til soen, og hvis også grise fra 25 kg kan begynde at udnytte græs, vil det samlet set medvirke til at reducere kornandelen i den daglige foderration. Græsset høstes på tilstødende græsarealer, så transport minimeres. Midtvejs flyttes skiftefoldene til de arealer, hvor der er taget slæt, og der tages slæt på tidligere foldarealer hvis dette er muligt. Er arealet for ringe, slås der græs på andre arealer. Ved hyppigt foldskifte mellem de 3 skiftefolde, og ved kun at tildele kraftfoder på kg pr gris om dagen, kan græsningen styres jævnt, hvorimod en højere tildeling af kraftfoder vil betyde øget oprodning (Visborggaard 1927). For yderligere at beskytte græsdækket og samtidig reducere foderforbruget (ved at reducere grisenes behov for ekstra energi til aktivitet og thermoregulerende adfærd) kan græsningen i efteråret, fx de sidste 4 uger indskrænkes til 2-3 perioder i løbet af dagen idet grisene holdes i teltet og rundgangen, hvor der strøs godt med halm Der tildeles endvidere rester fra grøntsagsproduktionen i foldene, som ligeledes kan medvirke til at reducere korndelen i den daglige foderration. Herved udnyttes grisens økologiske rolle ved at omsætte affald til højværdiproteiner. Ved skiftefolde med hyppigt skift samt med tildeling dagligt af friskafslået græs sammen med tildeling af grønt afskær, og endelig ved sen fravænning hvor grisene fodres gennem soen forventes en reduktion af kornandelen til 60 % af det samlede TS indtag. Ved at foderrationerne samlet set i højere grad kommer fra bladdelene end kernen, det være sig gennem somælken som direkte, så formodes det at ændre på fedtsyresammensætningen i slagtekroppen i gunstig retning, det vil sige med mere omega 3 i forhold til omega 6. Det vil kunne oplyses i forbindelse med markedsføringen som et positivt element i fødevaresundheden. For at opnå en bedre kødkvalitet tilstræbes en langsommere vækst, og dette medvirker en større andel af grovfoder til. Langsom vækst vil sandsynligvis medføre et lavere indhold af IGF-! I slagtekroppen, som ligeledes betyder højere sundhed i den humane ernæring. Endelig vil en større andel af grovfoder samt valset korn i støb og stabile små flokke fra fødsel til slagt i samme fold og flok, samt lav slagtevægt, aflivning og afblødning på marken formodentlig medvirke til lavere kassationsprocent for ornelugt(skatol og androstenon) med en forventet kassationsprocent på max. 5 %. Slagtekroppene analyseres for: Relation mellem omega 3 og omega 6, på enkeltdyrsniveau på 20 % af dyrene. Analyseres på Teknologisk Institut. Niveau for Skatol og lugt på enkeltdyrsniveau (kemisk og lugt test af fedtprøver på Ringsted slagteri). Den daglige fodertildeling fordelt på tildelte foderemner opgøres for alle 8 søer med grise, og der udføres en samlet foderforbrug pr. kg. tilvækst fordelt på foderemner. Det er ikke muligt at opgøre foder tildeling på enkeltdyrsniveau, og det er heller ikke nødvendigt for at få et fingerpeg om det samlede koncepts særlige

4 værdi. Ved at sammenholde grisenes vækst med tildelt energi fra korn, afslået græs og grøntaffald estimeres græsoptag fra marken som beskrevet i Kongsted et al. (2014). Der laves en vurdering af græsdækket hver 4 uge. Målet er, at græsarealet kan holdes som delvist vedvarende græsgange. Kontrolhold. Målet er at den samlede kornandel maksimalt udgør 60 % af den samlede ration. Det vil reducere det økologiske foderaftryk og tilvejebringe et andet og bedre produkt med bedre relation mellem omega3/ omega 6, lavere niveau af skatol og lugt (lavere kassationsprocent for ornelugt, 5 %). Det skitserede forsøg vil på ingen måde gøre det ud for at være videnskabeligt, men det vil kunne give et værdifuldt fingerpeg og derved eventuelt initiere en senere egentlig videnskabelig undersøgelse. Resultaterne sammenholdes med resultaterne fra et kontrolhold på 4 søer ligeledes med forventeligt 10 grise pr. so i alt 40 grise, og som har samme indhusning og pasning. I kontrolholdet går de fire søer med afkom i en flok fra 14 dage efter faring. Der laves ikke hyppigt foldskifte og der tildeles ikke afslået græs men alene grøntaffald. Der laves et foldskifte midtvejs. Der fodres ikke restriktivt med foder i støb, men det daglige fodertilskud tildeles afmålt i en foderautomat. Der laves de samme analyser af foder og slagtekroppe som ved forsøgshold. For både forsøgshold og for kontrolhold noteres det daglige arbejdsforbrug fra faring til slagtning. Forsøgsforløb: 1. Forsøget tilrettelægges og hegn opsættes fra til faring(april/maj). 2. Forsøget forløber fra faring(april/maj) til slagtning(september/oktober) hvor der foretages løbende registreringer. 3. Fra slagtning(september/oktober) til analyser og opgørelser Projektets mål / leverancer Det dokumenteres at der i forsøgsholdet kan opnås: At kornandelen af foderet fra faring til slagtning reduceres til 60 %, som vil give en besparelse på de samlede foderudgifter. At græsarealerne kan holdes delvis intakte som vedvarende svinegræsgange, hvor der årligt kun skal eftersås i nedslidte områder (antaget 20 %) og alene omlægges efter en kortere årrække. En kassationsprocent for hangriselugt på max 5 %. En bedre kødkvalitet ved et bedre forhold mellem omega 3/ omega Projektets forventede brugerrettede effekter Den enkelte landmand vil kunne opnå: Reduktion af foderudgifterne ved en reduktion af kornandelen i foderrationen. Ringning af søer og grise kan udelades, samtidig med at der kan bevares et rimeligt græsdække. En bedre fedtsyresammensætning i kødprodukterne, der kan bruges i markedsføringsøjemed. En robust hangriseproduktion med en kassationsprocent på max. 5 %. Effekterne vil kunne opnås på bedrifterne fra sæsonen 2016.

5 2.6. Projektets forventede samfundsmæssige effekter Projektet tilvejebringer et forbedret beslutningsgrundlag for tilrettelæggelse af en alsidig og økologisk højværdi svineproduktion med optimal dyrevelfærd. Dette forventes at øge interessen for økologisk produktion blandt ejere af små landbrug og kan således være med til at facilitere en udvidelse af det økologiske areal Projektets organisering, herunder evt. samarbejde med andre partner (maksimalt 10 linjer) Der nedsættes følgende projektgruppe: 1. Bent Hindrup Andersen, Dyrenes beskyttelse, projektleder. 2. Anne Grete Kongsted, Senior Forsker, Århus Universitet. Opgørelser og analyse af resultaterne. 3. Philip Dam, Troldgaarden, driftsledelse og registreringer Projektets sammenhæng og synergieffekter til viden på området og andre projekter 2.9. Plan for offentliggørelse, formidling og vidensdeling Projektet præsenteres og følges på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, og i relevante fagblade som fx Økologi og Erhverv. Endelig indgår projektet i de rundvisninger der løbende finder sted på Troldgaarden Referencer: Visborggaard 1927, Svinegræsgangsforsøg på Visborggaard Bragt i Tidsskrift for Landøkonomi 1929 side 448 til 454. Michael Pollan 2006, The Omnivore s Dilemma, Grass, side og In Defence of Food 2008, From leaves to Seeds, side Kongsted et al., 2014: Influence of genotype and feeding strategy on pig performance and plasma concentration of micro-nutrients in growing-finishing pigs in a forage-based system. In prep for publication in Livestock Science.