Artikler. Skatteamnesti og strafnedsættelse. Af advokat Jakob S. Arrevad og advokat Lasse Dehn-Baltzer, begge fra Horten

Transkript

1 Artikler Skatteamnesti og strafnedsættelse Af advokat Jakob S. Arrevad og advokat Lasse Dehn-Baltzer, begge fra Horten I artiklen sættes der fokus på, hvilke muligheder skattemyndighederne har for at opnå information om danske skatteyderes skjulte formuer i udlandet samt muligheder for skatteamnesti og strafnedsættelse. 1. Indledning Medierne er i disse dage fulde af artikler og nyhedsindslag om Skatteministeriets forventninger om at kunne inddrive et væsentligt milliardbeløb, som angiveligt skulle hidrøre fra ikke beskattede midler, som er udført til lavt beskattede lande og jurisdiktioner af danske virksomheder og personer. For at Danmark kan henføre danske midler til beskatning i Danmark, er det i sagens natur en forudsætning, at skattemyndighederne opnår kendskab til, i hvilke lande og jurisdiktioner midlerne er placeret, og hvilken form for indtægt midlerne er. Af denne årsag er skattemyndighederne afhængige af at kunne indhente oplysninger dels fra skatteyderen selv, og hvor der er tale om danske skatteydere, der har kapital og midler placeret i pengeinstitutter i udlandet, fra tredjeparter. Danmark har derfor indgået en lang række aftaler med lande og jurisdiktioner om udveksling af informationer i skattesager. Uanset skattemyndighedernes mulighed for at indhente oplysninger fra udenlandske lande og jurisdiktioner har skatteministeren den 8/ offentliggjort et lovforslag om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af STRL 289 i forbindelse med udenlandske forhold ( lovforslaget ) 1. Det er lovforslagets overordnede formål at tilbyde en særlig strafnedsættelsesordning for danske skattepligtige, der ønsker at gøre rent bord over for de danske skattemyndigheder, fordi de ved, at de danske skattemyndigheders muligheder for at finde skjulte formuer i udlandet er forbedret. Den nye ordning om skatteamnesti gælder som et supplement til den eksisterende ordning om selvanmeldelse. 2 I afsnit 2 gennemgås hjemmelsgrundlaget for informationsudveksling i skattesager. I afsnit 3 gennemgås det fremsatte lovforslag om indførelse af skatteamnesti. I afsnit 4 foretages en sammenligning af de strafferetlige sanktioner ved (i) skatteunddragelse, hvor der ikke er foretaget selvanmeldelse, (ii) de strafferetlige sanktioner, hvor der er foretaget selvanmeldelse efter den eksisterende selvanmeldelsesordning, og (iii) de strafferetlige sanktioner, hvor der er foretaget selvanmeldelse efter den nye ordning om skatteamnesti. I afsnit 5 kommer vi med en række kommentarer til lovforslaget samt praktiske bemærkninger for fremgangsmåden ved brug af den nye selvanmeldelsesordning. Endelig foretages en kort afrunding i afsnit Kort om hjemmelsgrundlaget for informationsudveksling For at Danmark kan indhente bankoplysninger og andre oplysninger til brug for en skattesag, er det en forudsætning, at der findes et gyldigt hjemmelsgrundlag. Et sådant hjemmelsgrundlag kan findes i (i) et EU-direktiv, (ii) en international konvention, (iii) en bestemmelse om udveksling af oplysninger indeholdt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller (iv) en administrativ aftale om udveksling af oplysninger i skattesager. 2.1 EU-direktiver Det er muligt for Danmark at indhente oplysninger mellem medlemsstater inden for EU i hen- Skat Udland, Oktober 2010 SU 2010, 320

2 760 hold til bistandsdirektivet (77/799/EØF), medmindre en anden international aftale giver større mulighed for en mere vidtgående adgang til informationsudveksling. Det er dog væsentlig at notere sig, at der i henhold til bistandsdirektivet ikke er en pligt for medlemsstaterne til at indhente og videresende informationer fra pengeinstitutter og lignende. Ud over bistandsdirektivet reguleres informationsudveksling mellem EU s medlemsstater også af rentebeskatningsdirektivet (48/2003/EØF), der specifikt angår bankoplysninger. Ifølge dette direktiv er der en egentlig pligt for medlemsstaterne til automatisk at udveksle oplysninger om renteindtægter af bankindeståender. Der gælder dog en særlig overgangsregel, hvorefter medlemsstaterne kan vælge ikke at give oplysninger om bankindeståender, men vælge i stedet at trække en kildeskat af renteindtægterne og dele kildeskatten med rentemodtagerens hjemland. En sådan ordning kendes i dag fra eksempelvis Luxembourg. 2.2 Internationale konventioner Der er den 25/ udarbejdet en konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager mellem OECD og Europarådet. Konventionen er tiltrådt af 20 lande, herunder Danmark, de øvrige nordiske lande, EU-medlemsstaterne og USA. Konventionen indeholder i skrivende stund ingen pligt for de lande, der har tiltrådt konventionen, til at videregive oplysninger fra pengeinstitutter og lignende. Konventionen er imidlertid ved at blive ændret og vil fremadrettet følge OECD-standard, jf. nedenfor under afsnit 2.4, og vil derfor fremadrettet indeholde en pligt for de lande, der har tiltrådt konventionen til at indhente og videresende oplysninger fra pengeinstitutter m.v. 2.3 Dobbeltbeskatningsaftaler I henhold til art. 26 i OECD s Modeloverenskomst skal myndighederne i de af overenskomsten omfattede stater udveksle oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i overenskomsten eller intern ret, vedrørende skatter af enhver art. Der var indtil 2005 mulighed for, at en stat kunne afvise at give oplysninger fra pengeinstitutter, hvis dette stred i mod interne regler. Dette gjorde blandt andet, at stater med interne regler om bankhemmeligheder ikke ønskede og ikke var forpligtede til at udveksle informationer fra pengeinstitutter. Art. 26 blev som følge heraf ændret i 2005, således at den svarer til OECD s standardaftale om informationsudveksling, jf. mere herom nedenfor under afsnit 2.4. Således omfatter art. 26 efter 2005 også pligt til at indhente og videresende bankoplysninger. Alle dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået efter 2005, indeholder den nye art. 26. Endvidere er dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Belgien, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Østrig ved at blive ændret, således at disse også fremadrettet vil indeholde en pligt til informationsudveksling. 2.4 Administrative aftaler om udveksling af oplysninger i skattesager Som led i OECD s bestræbelser på at bekæmpe skattekonkurrence har OECD udsendt to modeller til udveksling af oplysninger, de såkaldte Model Agreements on Exchange of Information in Tax Matters. Standardaftalen er ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst og indeholder kun bestemmelser om informationsudveksling. Standardaftalen bruges blandt andet i de tilfælde, hvor den ene af aftaleparterne ikke har nogen national indkomstbeskatning. Standardaftalerne indebærer blandt andet, at lande og jurisdiktioner om nødvendigt skal indhente og videregive oplysninger til hinanden, herunder også oplysninger fra pengeinstitutter. Siden 2007 har Danmark indgået i alt 23 aftaler om informationsudveksling med en række jurisdiktioner, hvoraf 8 allerede er trådt i kraft og kan anvendes i skattestraffesager Det nye lovforslag om skatteamnesti 3.1 Formål med og baggrund for lovforslaget Formålet med lovforslaget er at få danskere, der har undladt at oplyse SKAT om deres værdier i udenlandske banker, til at melde sig selv til SKAT. Med lovforslaget vil Danmark nu tilbyde strafnedsættelsesordninger for skatteydere, der ønsker at gøre rent bord over for skattevæsenet. SU 2010, 320 Skat Udland, Oktober 2010

3 761 Reglerne skal ses som et supplement til de eksisterende regler for skattepligtige, der melder sig selv for skatteunddragelse, de såkaldte selvanmeldelsesregler. Da denne ordning imidlertid ikke garanterer, at skatteyderen kan undgå fængselsstraf, er den ikke attraktiv nok i de situationer, hvor skattemyndighederne ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at indhente de fornødne oplysninger fra pengeinstitutter m.v., men hvor det forventes, at skattemyndighederne vil få denne mulighed inden for en overskuelig fremtid. 3.2 Lovforslagets hovedelementer Lovforslaget har overordnet set to hovedelementer. Det ene hovedelement er, at overtrædelse af STRL 289, der i dag straffes med fængsel, fremadrettet straffes med bøde, i det tilfælde overtrædelsen opfylder betingelserne for at anvende skatteamnestiordningen, jf. mere herom nedenfor under afsnit 3.3. Det andet hovedelement er, at sanktionen for lovovertrædelser omfattet af den nye skatteamnestiordning er en bøde på op til 60 pct. af de unddragne skatter og afgifter, dvs. en noget lavere bødesats end den, der praktiseres efter den eksisterende selvanmeldelsesordning, jf. herom under afsnit Betingelser for at anvende den nye ordning om skatteamnesti I henhold til lovforslagets 1, stk. 1, nr. 1, skal det strafbare forhold for det første vedrøre midler, der indestår på konto, eller som er placeret i depot hos pengeinstitutter eller lignende økonomiske aktører i visse lande og jurisdiktioner. Foruden pengeinstitutkonti omfatter ordningen også depoter i udenlandske pengeinstitutter. Det udenlandske pengeinstitut skal være hjemmehørende i et land, som ikke står på den liste, der er optaget som et bilag til lovforslaget, dvs. lande som Danmark har en aftale med om informationsudveksling i skattesager, jf. afsnit 2. Dette indebærer, at der skal være tale om pengeinstitutter i lande, som Danmark ikke pr. 1/ havde mulighed for at få information om bankindeståender fra. 4 Såfremt der indgives en selvanmeldelse vedrørende bankindestående i et land m.v., der er nævnt på bilaget til lovforslaget, skal denne anmeldelse behandles efter den almindelige selvanmeldelsesordning. Det følger endvidere af lovforslagets 1, stk. 1, nr. 2, at anmelderen skal have kontaktet SKAT, inden SKAT eller en anden myndighed har rettet henvendelse til anmelderen. I begrebet rettet henvendelse ligger, at anmelderen skal have indgivet en anmeldelse i en form, der indholdsmæssigt opfylder kravene til en anmeldelse, dvs. indeholder oplysninger om midlernes størrelse, hvor midlerne er placeret m.v., jf. mere herom under afsnit En anden myndighed kan eksempelvis være politiet eller Finanstilsynet. Ordningen kan finde anvendelse, hvis blot anmeldelsen indgives, inden anmelderen bliver kontaktet af den efterforskende myndighed. Dermed adskiller skatteamnestiordningen sig fra den eksisterende selvanmeldelsesordning, hvor en anmeldelse ikke må være foranlediget af en opfattelse hos den pågældende af, at en opklaring af sagen er nært forestående. For at ordningen kan finde anvendelse, er det en betingelse, at der afgives fuld tilståelse. Konstateres det således i forbindelse med den efterfølgende efterforskning og prøvelse af sagen, at anmelderen ikke har oplyst om alle forhold, overgives sagen til behandling hos politiet. Endvidere skal der i forbindelse med anmeldelsen afleveres en fuldstændig redegørelse om de relevante økonomiske transaktioner. Redegørelsen skal ledsages af kontoudtog, fakturaer, pengeoverførselsdokumenter eller lignende, i det omfang anmelderen ligger inde med sådanne dokumenter. Det er værd at notere sig, at redegørelsen ikke skal indsendes samtidig med selve anmeldelsen, da SKAT som regel først kan vurdere, hvilke oplysninger der er behov for, når sagsbehandlingen påbegyndes. Endelig er det ifølge lovforslagets 1, stk. 1, nr. 3, en betingelse for at kunne gøre brug af ordningen, at alle skyldige skatter og afgifter betales. Betales de skyldige skatter ikke, vil sagen blive oversendt til anklagemyndigheden med henblik på efterfølgende domstolsprøvelse. Loven forventes at træde i kraft den 1/ og har virkning for selvanmeldelser, der indgives fra 1/ til 5/1 2012, jf. lovforslagets 4. Skat Udland, Oktober 2010 SU 2010, 320

4 Hvad er ikke omfattet af lovforslaget Den nye ordning om skatteamnesti vedrører kun overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen. Det er således ikke muligt med den nye ordning at undgå stafforfølgning for andre forhold end de forhold, der vedrører selve erhvervelsen af de midler, der har været skjult i udlandet. Endvidere kan den nye ordning ikke anvendes af personer, som reelt var fuldt skattepligtige til Danmark, men som har søgt at vildlede SKAT om, at dette var tilfældet. I sådanne situationer er det altså ikke muligt at få strafnedsættelse i henhold til lovforslaget. 4. De strafferetlige sanktioner 4.1 Generelt om sanktionspraksis Praksis om sanktioner afhænger af størrelsen af unddragelsen, tilregnelsen, samt hvilken del af skatte- og afgiftsloven der er overtrådt. Særlig for så vidt angår tilregnelsen skal det bemærkes, at alene groft uagtsomme og forsætlige strafovertrædelser er strafbare Sanktioner ved groft uagtsomme unddragelser I sager om groft uagtsomme unddragelser afgøres sagen af SKAT med et administrativt bødeforlæg. Overtræderen kan vælge at acceptere bøden eller vælge at forlange sagen overleveret til politiet med henblik på domstolenes efterprøvelse af bøden. Ved grov uagtsomhed udgør bøden én gang det unddragne beløb. For så vidt angår den del af overdragelsen, der ikke overstiger kr., er bøden dog kun en halv gang det unddragne beløb. Den samlede beregnede bøde afrundes efter en særlig skala, hvor sidste trin er, at bøder over kr. nedrundes til et kr.-deleligt tal. Er der tale om en førstegangsforseelse, gives der ikke bøde for unddragelser under kr Sanktionerne ved forsætlige unddragelser uden selvanmeldelse På baggrund af retspraksis og administrativ bødepraksis kan sanktionerne ved forsætlige lovovertrædelser opgøres som følger: Interval i unddragelsesbeløb Fængselsstraf Tillægsbøde og derunder Nej, sagen afgøres ved administrativt bødepålæg Bøden er to gange det unddragne beløb dog således, at for så vidt angår den del af bøden, der ligger under kr., er bøden kun én gang unddragelsesbeløbet dage 5 måneder Bøde svarende til unddragelsesbeløb måneder Bøde svarende til unddragelsesbeløb måneder Bøde svarende til unddragelsesbeløb og derover 1 år og opefter Bøde svarende til unddragelsesbeløb 4.4 Sanktionerne ved selvanmeldelse efter de almindelige regler Selvanmeldelse ved uagtsomme lovovertrædelser Alle uagtsomme overtrædelser er straffri ved selvanmeldelse uanset størrelsen af det unddragne beløb. Den unddragne skat skal dog tilbagebetales. SU 2010, 320 Skat Udland, Oktober 2010

5 Selvanmeldelse ved forsætlige overtrædelser Interval i unddragelsesbeløb Fængselsstraf Tillægsbøde Under Ingen Ingen, den unddragne skat skal dog tilbagebetales Ingen a Bøde på én gang det unddragne beløb b Betinget fængselsstraf Halvdelen af det unddragne beløb Over Ubetinget fængselsstraf Halvdelen af det unddragne beløb a. Bemærk, at denne sanktionspraksis endnu ikke er fastlagt. Skatteministeriet har dog til hensigt at indgå en separat aftale med Rigsadvokaten, hvorefter forsætlig unddragelse inden for det nævnte interval ved selvanmeldelse skal sanktioneres med den nævnte bødestraf. Der henvises til pkt. 3.2 i de generelle motiver i lovforslaget. b. Se kommentaren under note Selvanmeldelse efter de nye skatteamnestiregler Ved selvanmeldelse af forsætlig unddragelse efter lovforslaget er sanktionen som følger: Interval i unddragelsesbeløb Fængselsstraf Tillægsbøde Ingen Ingen 60 pct. af det unddragne beløb 4.6 Sammenfatning vedrørende sanktioner og selvanmeldelse Når sanktionerne ved skatteunddragelse uden selvanmeldelse og sanktionerne ved selvanmeldelse af skatteunddragelse efter henholdsvis den eksisterende selvanmeldelsesmulighed og den nye ordning om skatteamnesti sammenholdes, bliver det tydeligt, at der er en væsentlig rabat at hente for personer, der har begået skatteunddragelse, hvis der selvanmeldes. Således er det efter de eksisterende selvanmeldelsesregler i vidt omfang muligt at undgå fængsel. Efter den nye ordning er det med sikkerhed muligt at undgå fængsel. Netop muligheden for at undgå fængsel er det hyppigst forekommende ønske, man møder, når man som rådgiver har med skattestraffesager at gøre. Også ved bødeudmålingen er der en væsentlig rabat at hente, hvis man gør brug af selvanmeldelsesinstituttet. Ved selvanmeldelse efter de eksisterende selvanmeldelsesregler for forsætlige lovovertrædelser får anmelderen således som hovedregel halveret en tillægsbøde, mens anmelderen ved brug af den nye ordning om skatteamnesti er sikker på at få en bøde på maksimalt 60 pct. af det unddragne beløb. Det kan på denne baggrund konkluderes, at der ligger et væsentligt incitament i at selvanmelde skatteunddragelse, hvad enten selvanmeldelsen foretages efter den eksisterende selvanmeldelsesordning eller den nye ordning om skatteamnesti. 5. Kommentarer til lovforslaget 5.1 Et par generelle kommentarer til lovforslaget Lovforslaget skal efter vores opfattelse ses som en del af en række større bestræbelser fra Skatteministeriets side på at henføre ubeskattede for- Skat Udland, Oktober 2010 SU 2010, 320

6 764 muer, der indestår på konti i udlandet, til beskatning i Danmark. Lovforslagets primære formål er således i en midlertidig periode at skabe incitament til at foretage selvanmeldelse af formuer, der indestår på konti i lande, hvor Danmark ikke har adgang til oplysninger om bankindeståender, og som det derfor er vanskeligt for skattemyndigheder at opnå kendskab til. Som følge heraf er ordningen også kun midlertidig, da det må forventes, at Danmark inden for en kort årrække vil indgå aftaler med de lande, hvor der endnu ikke er en aftale om informationsudveksling i skatteunddragelsessager. Som nævnt ovenfor under afsnit 3.3 adskiller den nye ordning om skatteamnesti sig fra den eksisterende selvanmeldelsesordning derved, at den nye ordning om selvanmeldelse kan finde anvendelse, hvis blot selvanmelderen indgiver sin anmeldelse, inden SKAT eller en anden relevant myndighed kontakter anmelderen, og inden for den periode ordningen løber. 8 Det fremgår hverken af lovforslagets generelle eller specielle motiver, hvad baggrunden for denne forskel mellem de eksisterende selvanmeldelsesmuligheder og den nye ordning om skatteamnesti er. Efter vores opfattelse skal baggrunden for forskellen findes i, at skattemyndighederne selv i de situationer, hvor de nok har kendskab til eller en formodning om at der foreligger unddragelse, vil være afhængige af, at den pågældende anmelder selv fremkommer med oplysninger, der kan medvirke til efterforskningen af skatteunddragelse. Dette skyldes, at skattemyndighederne ikke via informationsudvekslingsaftaler og lignende kan indhente sådanne oplysninger selv. Incitamentet for den enkelte til selv at medvirke til sagens oplysning og behandling er således af afgørende betydning for, at skattemyndighederne kan få henført ikke beskattede midler, der indestår i pengeinstitutter i skattelylande, til beskatning i Danmark. 5.2 Nogle praktiske kommentarer om fremgangsmåde ved anvendelse af den nye ordning om skatteamnesti Modtager man som rådgiver en henvendelse om mulig skatteunddragelse, er det i første omgang vigtigt at undersøge, i hvilket land den ikke beskattede formue indestår. Årsagen hertil er, at det har en afgørende betydning for, hvilken selvanmeldelsesordning der kan finde anvendelse. Indestår midlerne i et land, hvormed Danmark ikke har en aftale om informationsudveksling, bør man allerede tidligt i processen opfordre anmelderen til at oplyse om samtlige unddragne beløb, uanset om anmelderen må anse visse beløb for ubetydelige eller for ikke at være skattepligtige. Anmelderen skal således informeres om, at en undladelse af at oplyse om visse beløb vil bevirke, at muligheden for skatteamnesti bortfalder. Næste skridt i selvanmeldelsesprocessen bør herefter være, at man i samarbejde med selvanmelderen udarbejder selvanmeldelsen. Bemærk i denne sammenhæng, at det fremgår af afsnit 4.1 af bemærkningerne til lovforslaget, at der på SKATs hjemmeside vil være en selvanmeldelsesformular, der kan anvendes. Alternativt kan man sende selvanmeldelsen til SKAT som almindeligt brev. Uanset hvordan selvanmeldelse indsendes, skal denne dog som minimum indeholde (i) anmelderens kontaktoplysninger, herunder CPRnummer, telefon m.v., (ii) oplysninger om de lande, hvori formuen har været skjult, (iii) de indkomstår, som sagen vedrører, (iv) den type indkomst, der er tale om, (v) det beløb (brutto), som der er udeholdt fra dansk beskatning, og (vi) hvorvidt der fortsat modtages penge i relation til det forhold, som man ønsker omfattet af ordningen. Endelig skal anmeldelsen underskrives. Hvis ikke det på tidspunktet for udarbejdelsen af anmeldelsen er muligt at angive den nøjagtige størrelse af det unddragne beløb, kan det være tilrådeligt at angive et skønnet interval og efterfølgende opgøre dette mere præcist i forbindelse med den fyldestgørende redegørelse. I forbindelse med udarbejdelsen af selvanmeldelsen bør man rekvirere kontoudtog, fakturaer og andre relevante dokumenter fra de udenlandske pengeinstitutter, således at disse kan indsendes samtidig med den fyldestgørende redegørelse for de økonomiske aktiviteter og danne baggrund for denne redegørelse. Ved udarbejdelse af den fyldestgørende redegørelse er det en god idé at få anmelderens revisor til at udarbejde fornyede indkomstopgørelser for de pågældende indkomstår, idet disse kan hjælpe skattemyndighederne med at udarbejde SU 2010, 320 Skat Udland, Oktober 2010

7 765 de fornyede indkomstopgørelser. Det kan generelt anbefales at være proaktiv og indsende den fuldstændige redegørelse hurtigst muligt efter selvanmeldelsen, og gerne inden man har modtaget nogen reaktion fra SKAT angående anmeldelsen. Ved selv at indsende redegørelse inden man har hørt fra SKAT, er det vores opfattelse, at man kan hjælpe skattemyndighederne med hurtigt at finde ud af, hvilke forhold der skal undersøges eller dokumenteres yderligere samt gøre det nemmere for skattemyndighederne at træffe en hurtig afgørelse. Såfremt SKAT har behov for yderligere oplysninger, end hvad der fremgår af redegørelsen, kan dette afklares på et efterfølgende møde eller i en opfølgende redegørelse. Når redegørelsesfasen er overstået, udarbejder skattemyndighederne et forslag til en afgørelse i sagen vedhæftet et bødeforlæg. I denne fase bør der som tilfældet i traditionelle skattesager foretages en juridisk vurdering af, om SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen er korrekt. Er dette ikke tilfældet, eksempelvis fordi en del de oplyste indtægter efter anmelderens opfattelse ikke er skattepligtige til Danmark, bør der argumenteres i mod en forhøjelse på det pågældende punkt. Hvis forhøjelsen i den materielle skattesag og/eller bødeforlægget ikke kan accepteres, vil sagen som udgangspunkt blive overgivet til anklagemyndigheden med henblik på afgørelse for domstolene, idet afgørelse af sagen ved bødeforlæg er at betragte som et forlig mellem anmelderen og myndigheden. 910 Det er i øvrigt som rådgiver værd at notere sig, at den nye ordning om skatteamnesti er frivillig. Det er således til enhver en tid muligt at få henvist sagen til behandling hos anklagemyndigheden med henblik på en afgørelse hos domstolene. Dette kan eksempelvis være tilrådeligt i sager, der involverer flere former for økonomisk kriminalitet samt flere parter. I fald et eventuel bødeforlæg accepteres, er den sidste fase som rådgiver i sager om selvanmeldelse efter den nye ordning om skatteamnesti at sikre, at såvel bøde som de unddragne skatter bliver betalt rettidigt, idet muligheden for skatteamnesti i modsat fald bortfalder. Der gælder ifølge lovforslaget ingen dispensationsmuligheder om betaling af skatten i tilfælde af eksempelvis sygdom, konkurs eller lignende. 6. Afrunding Som nævnt indledningsvis skal lovforslaget ses i sammenhæng med Skatteministeriets bestræbelser på at få henført danske formuer placeret i udlandet til beskatning i Danmark. For os at se er de nye regler om skatteamnesti en god mulighed for danskere for at få henført udenlandske formuer til beskatning i Danmark og på denne måde få gjort op med fortidens synder. Endvidere opnår Danmark med lovforslaget lignende ordninger, som mange andre lande tilbyder. Om de nye regler om skatteamnesti væsentligt vil bidrage til at få henført de et tusind milliarder, som Skatteministeriet anslår unddrages dansk beskatning hvert år, kan kun tiden vise, men der er næppe tvivl om, at den nye mulighed for skatteamnesti vil øge incitamentet til at gøre rent bord i skattemæssig henseende. Noter 1) Lovforslaget forventes, ifølge Skatteministeriets hjemmeside, at blive fremsat i oktober ) Betingelser for at anvende de eksisterende selvanmeldelsesregler gennemgås ikke i denne artikel. For en beskrivelse af selvanmeldelsesreglerne henvises til Skatte- og afgiftsstrafferet, Jan Pedersen: (3. udgave, 2009), side 94 ff. 3) Ifølge Skatteministeriet er de vigtigste informationsaftaler indgået med Isle of Man, Guernsey, Gibraltar, Caymanøerne og De Britiske Jomfruøer. 4) Der kan være to årsager til, at Danmark ikke kan få sådanne oplysninger. Den første er, at Danmark ikke har en aftale om informationsudveksling med det pågældende land. Den anden er årsag kan være, at de aftaler, Danmark har med det pågældende land, ikke omfatter aftale om udveksling af information i skattesager. Dette drejer sig om Belgien, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Østrig. Det skal dog nævnes, at disse lande i 2009 har indgået protokoller med Danmark om ændring af artiklen om informationsudveksling i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, således at de fremover vil være omfattet informationsudveksling i skattesager, jf. afsnit ) Der kan endvidere henvises til afsnit 4.1 i de generelle bemærkninger til lovforslaget. 6) For en gennemgang af begreberne grov uagtsomhed og fortsæt henvises til Skatte- og afgiftsstrafferet, Jan Pedersen: (3. udgave, 2009), side 65 ff. 7) Jf. i det hele Processuelle regler på SKATs område, afsnit R.5.1-R.5.2. Skat Udland, Oktober 2010 SU 2010, 320

8 766 8) Det er en betingelse, at anmeldelsen indsendes senest den 5/ ) Jf. Skatte- og afgiftsstrafferet, Jan Pedersen: (3. udgave, 2009), side )Skatteamnestiordningen bør efter vores opfattelse kunne opretholdes, selv om der er uenighed om den materielle skatteansættelse, eksempelvis om udenlandske spilleindtægter er skattepligtige i Danmark eller ej. SU 2010, 320 Skat Udland, Oktober 2010