høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan"

Transkript

1 høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

2 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere og kraftigere regnskyl i fremtiden 13 Højere vandstand i havene 29 ØVRIGE UDFORDRINGER 41 Højere temperaturer og varmeøer i København 41 Klimaforandringer og grundvand 46 Indirekte konsekvenser af klimaforandringerne 52 MULIGHEDER 57 Et klimasikkert København er et København med grøn vækst 63 Klimaforandringernes betydning for Københavns bygninger og veje 67 Lovgivning og planlægning 72 Beredskab 79 Finansiering 81 Perspektiver for klimatilpasning i København 84 Oversigt over samlet indsats 85 Projektoversigt 90

3 INDLEDNING Klimaudfordringer for København 3 Klimaet på jordkloden har til alle tider været under konstant ændring, som mennesker, dyr og planter har måttet tilpasse sig. Tilpasningen har bestået enten i at opgive levesteder eller beskytte sig mod klimaforandringer fx ved at udvikle teknologi. I dag er der særligt i byområderne skabt så store samfundsværdier, at beskyttelse af områderne mod klimatrusler kan betale sig selv i tilfælde, hvor det kræver omfattende investeringer. Også København vil blive ramt af de globale ændringer i klimaet. Det er derfor vigtigt, at byen er forberedt på fremtidens klima. Med denne klimatilpasningsplan, vil vi skitsere de udfordringer byen står overfor på kort og lang sigt som følge af ændringer vi forventer i det fremtidige klima. Vi vil også pege de løsninger der ud fra vores nuværende viden syntes mest hensigtsmæssige og afdække de muligheder som klima forandringerne også kan give byen. Vi kender endnu ikke alle de konsekvenser klimaforandringerne vil have for København, men vi vil løbende indarbejde de nødvendige tiltag for fortsat at gøre København til en sikker og attraktiv by at bo og opholde sig i. Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont. Alligevel giver det god mening at påbegynde arbejdet med klimatilpasning nu. Det giver god mulighed for at analysere udfordringer og løsningsforslag og finde frem til de optimale løsninger og dermed undgå fejlinvesteringer. Den globale klimaudfordring Forskerne er i dag ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem den stigende CO 2 -koncentration i atmosfæren som følge af menneskelig aktivitet og den stigende temperatur på jorden. Forståelsen af konsekvenserne og omfanget af ændringerne i klimaet ligger stadig ikke helt fast. Men én ting står klart: Jo større udslip og koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, desto kraftigere forandringer i klimaet her på jorden.

4 4 Temperaturanomali (C) CO 2 concentration (ppm) Atmosfærens CO 2 indhold (målt på Mauna Loa obs.) år Figur 1: Ændring i atmosfærens CO 2 indhold Kilde: Earth System Research Laboratory (ESRL), National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). Global årlig middeltemperatur fra ,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0, år Figur 2: Ændring i den globale middeltemperatur Kilde: Climatic Research Unit (CRU), University of East Anglia

5 Det er svært at lave præcise beregninger for den fremtidige mængde af drivhusgasser i atmosfæren og dermed fremtidens temperaturstigninger og klimaforandringer. Det afhænger af en lang række faktorer som fx den teknologiske og den økonomiske udvikling og ikke mindst, om man har succes med indsatsen for at mindske udledningen af drivhusgasserne. 5 Klimaet i fremtiden valg af prognoser Klimatilpasningsplanen anvender et udviklingsscenarie, der ligger på linje med FN s klimapanels (IPCC) såkaldte SRES A2-scenarie. Udviklingsscenariet er en prognose for, hvordan klimaet ændrer sig i fremtiden. I dette scenarie antager man, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige ca. 3 grader i løbet af det 21. århundrede. Denne prognose medtager de indmeldinger, der har været efter COP15 om begrænsning af udledninger. Derudover viser de seneste beregninger og registreringer af is- og sneafsmeltningen, at der sker en væsentlig større afsmeltning, end man har antaget i tidligere beregninger. Det betyder, at konsekvenserne af afsmeltningen er tilsvarende mere omfattende, end tidligere beregninger har antaget. Klima- og Energiministeriet har anbefalet kommunerne at anvende IPCC s scenarie A1B for planlægning i forhold til klimaforandringer de næste 50 år. Anbefalingen kom dog efter at arbejdet med udarbejdelsen af denne plan blev iværksat hvor valg af forudsætninger for beregning af de fremtidige klimakonsekvenser var gjort og beregningsarbejdet påbegyndt. Københavns Kommune har anvendt IPCC s A2-scenarie som grundlag for vurderingen af de fremtidige klimapåvirkninger. Det giver stort set ingen forskel i forhold til en tidshorisont på 50 år, da de to scenarier er næsten identiske inden for dette tidsrum. Først med en tidshorisont på 100 år er der betydelig forskel mellem de to scenarier. Men da usikkerheden i den fremtidige udvikling i klimaet er stor, giver det ikke mening at beslutte sig for det ene eller andet scenarie. I stedet bør man se på i, hvilken retning udviklingen går, efterhånden som prognoserne bliver bedre, og løbende opdatere behovet for klimatilpasningstiltag i forhold til den nye viden vi får om fremtidens klima. Denne plan anbefaler derfor ikke, at der nu foretages investeringer i forhold til de langsigtede prog noser men at der tages hensyn til behov for klimasikring i den kommunale planlægning så by udviklingen ikke umuliggør en hensigtsmæssig udførsel af klimatilpasningstiltag. I forhold til tiltag på 50 års sigt giver valget mellem A2 og A1B scenariet altså ingen forskel i forhold til anbefaling om handling. Ingen ved præcis, hvordan verden vil udvikle sig teknologisk, befolkningsmæssigt, politisk mv., eller hvordan det præcist vil påvirke klimaet, og om dette overlejres af naturkatastrofer e.l. Tallene og prognoserne i denne plan er således valgt ud fra den bedste tilgængelige viden om, hvordan klimaet måske kan udvikle sig og de deraf følgende konsekvenser. Det væsentligste grundlag for vurderingerne har været IPCC s rapporter, DMI s seneste udmeldinger i forbindelse med klimastrategi for Region Hovedstaden, Spildevandskomiteens skrifter samt Kystdirektoratets højvandsstatistik mv. Der er ikke tale om, at de prognoser, planen indeholder, er endegyldige. Men de kan anvendes til at belyse konsekvenserne af de mulige klimaforandringer, der er fokuseret på i denne plan. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at selv om det lykkes at gennemføre væsentlige reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser, vil den mængde drivhusgasser, der allerede er blevet udledt, uundgåeligt medføre ændringer i jordens klima. Forudsigelserne om fremtidens klima vil blive mere præcise, efterhånden som klimamodellerne udvikles. Det vil give et bedre grundlag for at vurdere de nødvendige tiltag for klimatilpasning. Den næste rapport fra FN s klimapanel forventes i 2013.

6 6 De konsekvenser, som klimaforandringerne kan have i København kommer gradvist, men udviklingen forudsiges at ske hurtigere og hurtigere med de mest markante ændringer efter Klimatilpasningen foretages trinvis i forhold til nyeste viden om klimaændringerne og de værktøjer til tilpasning, der udvikles. Den trinvise tilpasning giver mulighed for en tilpasning, der ud over at være baseret på nyeste viden og teknologi, også er tilpasset udviklingen i samfundet med hensyn til ressourceforbrug og funktionalitet. Kommunens arbejde med klimatilpasning skal derfor fremme en integreret planlægning af byen og dens infrastruktur til glæde for borgere og miljø. Et eksempel er integreret udvikling af grønne områder for at mindske opvarmningen, håndtere regnvand og samtidig øge de rekreative muligheder. Vigtige hensyn i klimatilpasningstiltag For at opnå en succesfuld tilpasning af byen til fremtidens klima er det vigtigt, at vi tager en række centrale hensyn: Fleksibel tilpasning Det giver ikke mening, at planlægge på meget lang sigt efter et bestemt scenarie for den fremtidige udvikling i klimaet. I stedet vil Københavns Kommune udvikle byen i forhold til hovedtendenserne i scenarierne og hele tiden tilpasse planlægningen i forhold til udviklingen i de anbefalinger, der kommer fra IPCC. Synergi med anden planlægning Klimatilpasning er tæt koblet til den langsigtede planlægning for byudvikling, natur- og miljøområdet, spildevand, grundvand mv. Indarbejdelse af klimatilpasning i de sektorer, der berøres af klimaændringer, er derfor af afgørende betydning for at udnytte den synergi, der er ved at sammentænke indsatsen. Derved kan klimatilpasning vendes til at blive et aktiv for byen og være med til at sikre væksten i København. Højt fagligt niveau Det er dyrt at tilpasse byen til klimaforandringerne. Det er derfor vigtigt, at grundlaget for beslutninger om investeringer og prioriteringer er på et højt fagligt niveau, sådan at der ikke fejlinvesteres. Dette forhold gælder for alle typer analyser og undersøgelser; analyser af klimatiske trusler, valg af løsningsmodeller og økonomiske analyser. En attraktiv, klimatilpasset by I København vil vi have fokus på, at klimatilpasningstiltag også udgør en værdi i sig selv uanset omfanget af de forventede klimaforandringer. I den forbindelse vil vi særligt arbejde med anvendelse af blå og grønne elementer i byrummet, der vil gøre København til en endnu mere attraktiv by. Klimatilpasning giver grøn vækst I København har vi arbejdet med klimatilpasning i mange år. Indsatsen har været rettet mod håndtering af regnvand og mulighederne for rekreativ udnyttelse og et bedre miljø i Københavns vandområder. Resultaterne har krævet udvikling af nye metoder til at tilbageholde og rense regnvand. Behovet for en klimatilpasset by sætter yderligere krav til udvikling af strategier og metoder for klimatilpasning. Klimatilpasning skal der for være en del af grøn vækst-strategien for København ved at tiltrække både nationale og internationale projekter og investorer til udvikling og produktion af systemer til klimatilpasning. Kommunen vil sikre, at en del af investeringen i klimatilpasning kommer retur i form af vækst.

7 Samarbejde nationalt og internationalt Kendskab til effekter af klimaforandringer og mulige tiltag, der kan afhjælpe effekterne er under løbende udvikling både nationalt og internationalt. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på vidensdeling i forbindelse med klimatilpasningsarbejdet. Vi vil aktivt deltage i vidensdeling, både nationalt og internationalt. Denne Vidensdeling gælder også det lokale samarbejde med borgere, brugere af grønne og blå områder, kommuner og Regionen, hvor koordinering og kendskab til planlægning i naboområderne er af afgørende betydning for en succesfuld klimatilpasning. 7 Koordinering med omegnskommuner vil ske gennem allerede etablerede samarbejder omkring spildvandsplanlægning og planarbejde i forbindelse med udarbejdelse af kommunale vandhandleplaner. På det regionale niveau har Region Hovedstaden påbegyndt et arbejde der belyser det overordnede behov for klimatilpasning i regionen. Københavns Kommune har deltaget i følgegruppen for dette arbejde og anvendt regionens arbejde i den indledende fase for Københavns Kommunes eget arbejde med klimatilpasning. I forhold til det statslige niveau sker vidensdeling om klimatilpasning gennem samarbejde med Energistyrelsen der er den statslige koordinerende enhed for klimatilpasning. Information om klimatilpasning Klimaændringer vil i et eller andet omfang påvirke alle byens borgere og virksomheder. Det er derfor vigtigt, at vi informere tydeligt om hvordan klimaændringer vil påvirke byen, og hvordan der tages hånd om udfordringerne, så København fortsat vil være en tryg by at bo i. Drejebog for klimatilpasning Det indledende arbejde med klimatilpasning blev gjort med udarbejdelse af Københavns Kommunes Klimaplan i 2009, hvor de væsentlige udfordringer blev identificeret og fem initiativer udpeget som væsentlige for det videre arbejde med at klimatilpasse København: 1. Udvikling af metoder til at aflede vand under kraftige regnskyl 2. Etablering af grønne løsninger til at mindske risikoen for oversvømmelse 3. Øget brug af passiv køling af bygninger 4. Sikring mod oversvømmelse fra havet 5. Udarbejdelse af en samlet klimatilpasningsstrategi Med gennemførsel af denne plan er initiativ 5 gennemført. De øvrige initiativer er en integreret del af den samlede plan. Planlægning af klimatilpasning sker ved løbende at vurdere risikobilledet og se på de muligheder, der ligger i løsningerne. Formålet er at opnå størst mulig synergi med andre planer og projekter. Vejen til at implementere de rette løsninger kan beskrives ved følgende forløb: Analyse af truslens omfang Analyse af omkostninger Risikoanalyse Mulighedsanalyse Valg af tiltag Implementering Ved anvendelse af denne fremgangsmåde vil Københavns Kommune søge at sikre optimal tilpasning til fremtidens klima.

8 8

9 Strategi Strategi for klimatilpasning i Københavns Kommune Københavns Kommune har i mange år arbejdet med tilpasning til klimaændringer, fx gennem kommunens spildevandsplaner. Disse tilpasninger har taget udgangspunkt i en allerede forekommet udvikling i klimaet. Den accelererende udvikling i klimaændringerne har imidlertid gjort det nødvendigt at udarbejde en strategi, der tager udgangspunkt i prognoser for fremtidens klima. 9 IPCC arbejder løbende på at beskrive de mest sandsynlige scenarier for udviklingen i det globale klima ud fra den bedste tilgængelige viden. IPCC s prognoser for udviklingen i klimaet er forholdsvis sikre for de næste år, men efter denne periode er der stor usikkerhed om, hvordan klimaet vil udvikle sig. Det giver derfor ikke mening at planlægge på meget lang sigt efter et bestemt scenarie for den fremtidige klimaudvikling. Planlægningen skal afspejle prognosernes usikkerheder. Alle prognoser viser dog de samme tendenser. Vi kan derfor med stor sikkerhed udstikke retningen for de nødvendige tiltag, vi må gennemføre. Den væsentligste udfordring bliver at gennemføre tiltagene til rette tid og i den rigtige rækkefølge. Det vil vi sikre ved at udarbejde en fleksibel strategi, der imødegår usikkerheder ved at indarbejde ny viden og teknologi i det tempo, den fremkommer. Strategiens formål Formålet med en strategi for klimatilpasningen i København er at sikre: rettidig omhu at der ikke fejlinvesteres at investeringer kommer retur som led i en udvikling af grøn vækst. størst mulig synergi med anden planlægning fleksibilitet i forhold til ændringer i prognoserne for fremtidens klima at klimatilpasningstiltag samtidig udgør en kvalitet i sig selv for byens borgere og virksomheder at tilpasningen sker på basis af analyser på et højt fagligt niveau at der sker en overordnet styring af klimatilpasningen af byen

10 10 Proces Indsatsplanen for kommunens klimatilpasning skal løbende revideres. Det skal den for at indarbejde den store mængde af ny viden, der genereres på klimaområdet, og for at tydeliggøre kommunens indsats over for borgerne og omverdenen. Kadencen for opdateringer af indsatsplanen skal løbende tilpasses tempoet for ændringer i klimaprognoserne og den tekniske udvikling på området. Som udgangspunkt vurderes det, at indsatsplanen i starten skal opdateres hvert fjerde år. klimatilpasningsplan Rapport fra IPCC om fremtidige klimaforandringer National bearbejdelse af IPCC-rapport Københavns Kommunes klimatilpasningsplan Indarbejdelse i kommunalplan Krav i lokalplaner Indarbejdelse i øvrigt planarbejde (fx spildevandsplan, beredskabsplan, mv.) Kommunal administration ogklimaplanens projekter Figur 1: Proces for klimatilpasning i Københavns Kommune Resultaterne af klimatilpasningsplanlægningen skal løbende indarbejdes i alle former for anden planlægning, herunder kommuneplan, lokalplaner, beredskabsplaner og en række af sektorplanerne. Disse planer skal hver især indeholde afsnit, der viser, at klimatilpasningshensyn er tænkt ind i planlægningen, fra det overordnede hensyn i kommuneplanen til de mere konkrete projekter i sektorplanerne. Strategi Det er ikke muligt - hverken teknisk eller økonomisk - at sikre København fuldstændigt mod klimatisk betingede ulykker. Der kan dog gennemføres en lang række tiltag som enten hindrer ulykken, mindsker omfanget af den eller mindsker sårbarheden over for den. Kunsten er at vælge de rigtige. Der er meget stor forskel på de værdier, der vil gå tabt fx ved en oversvømmelse fra unikke kulturbygninger til lagerhaller. Denne forskel skal indgå i prioriteringen af indsatsen, således at de største samfundsmæssige værdier prioriteres højt. Mulige personskader er ikke medtaget i tabet, da disse er meget vanskelige at værdisætte. Sikring af de samfundsmæssige værdier sker ved at benytte en risikobaseret prioritering af indsatsen. Ved risiko forstås i denne sammenhæng sandsynligheden for, at en hændelse sker ganget med hændelsens omkostninger. Omkostning Lav Mellem Høj sansynlighed Lidt sandsynligt Risiko kan tolereres Risiko kan tolereres Moderat risiko Sandsynligt Risiko kan tolereres Moderat risiko Risiko kan ikke tolereres Meget sandsynligt Moderat risiko Risiko kan ikke tolereres Risiko kan ikke tolereres

11 For at beregningen af risikoen kan benyttes til at prioritere indsatsen ud fra, skal den normaliseres, så forskellige trusler kan sammenlignes. Dette gøres ved at beregne den samlede samfundsmæssige risiko på tiårsbasis i en hundredårig periode. Denne sammenholdes med et simpelt niveauinddelt vurderingskriterie, som fremgår af nedenstående tabel. 11 Tiårig risiko i mio. kr > 1500 Vurderingskriterie Lav risiko Mellem risiko Høj risiko De tre niveauer for tilpasning Hvor risikovurderingen viser, at risikoen er så høj, at den ikke kan tolereres, er det Københavns Kommunes strategi at vælge indsatser, der som nummer ét forhindrer en klimatisk betinget ulykke i at ske. Hvis det ikke kan lade sig gøre - enten af tekniske eller økonomiske årsager - vil indsatser, der mindsker omfanget af ulykken blive foretrukket. Som laveste prioritet er tiltag, som alene kan gøre det lettere og/eller billigere at rydde op efter ulykken. Niveau 1 Formålet er at mindske sandsynligheden for at hændelsen sker, allerhelst helt forhindre den. På dette niveau ligger etablering af diger, bygge højere over havets overflade, lokal tilpasning af kloakkers kapacitet, lokal håndtering af regnvand m.v. Kan tiltag på dette niveau gennemføres effektivt, vil tiltag på niveau 2 og 3 ikke komme i anvendelse. Niveau 2 Formålet er at mindske omfanget af hændelsen. På dette niveau ligger varslingssystemer for regn, etablering af vandtætte kældre, sandsække, tilpasning af offentlige arealer, så de kan opmagasinere regnvand m.v. Kan tiltag på dette niveau gennemføres effektivt vil tiltag på niveau 3 ikke komme i anvendelse. Niveau 3 Formålet er at mindske sårbarheden over for hændelsen ved at udføre tiltag, der gør det lettere og billigere at rydde op efter en hændelse. På dette niveau ligger ekstensiv benyttelse af kældre, beredskab med pumper m.v. Forskellige geografiske niveauer De tre niveauer for tilpasning medfører vidt forskellige løsningsmodeller alt afhængig af, hvor stort et geografisk område indsatsen skal dække. På baggrund af ovenstående kan der opstilles et skema, hvor man kan se de forskellige tiltag, der gør sig gældende, både i forhold til indsatsniveau og de geografiske niveauer, der spænder fra regionsniveau til det lokale bygningsniveau.

12 12 Geografi/Tiltag Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Mindske sandsynligheden Mindske omfanget Mindske sårbarheden Region Forsinkelse af regnmængder i vandløbsopland, pumpning af vand til havet Forsinkelse af regnmængder i vandløbsopland, pumpning af vand til havet Kommune Diger, forhøjede byggekoter, forøget kloakkapacitet, pumpning af vand til havet Beredskab Varsling Sikring af infrastruktur Information, Flytning af sårbare funktioner til sikre steder Bydel Diger, plan B, forhøjet byggekote/tærskel plan B Sikring af infrastruktur Flytning af sårbare funktioner til sikre steder Gade Styring af regnafstrømning, forhøjet byggekote/ tærskel, lokal håndtering af regnvand Styring af regnafstrømning, forhøjet byggekote/ tærskel, sandsække Flytning af sårbare funktioner til sikre steder Bygning Højvandslukke, forhøjet byggekote/tærskel Sandsække Flytning af sårbare funktioner til sikre steder Fleksible løsninger Når der skal vælges metode for tilpasning, er det vigtigt at sikre, at metodevalget ikke spænder ben for eller låser for yderligere tiltag, der kunne blive nødvendige på et senere tidspunkt. Fleksibilitet er en nødvendighed for at kunne foretage en løbende tilpasning. Sidegevinster og synergi Et helt centralt element i Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi er, at vi i vores valg af løsninger vil lægge vægt på, at løsningerne også skal være med til at forbedre københavnernes livskvalitet her og nu, samtidig med at de er effektive og økonomisk forsvarlige. Når der skal vælges metoder for tilpasning, lægger vi derfor vægt på, at der opnås flest mulige positive sidegevinster og mest mulig synergi med anden planlægning. Eksempler på ønskede sidegevinster er: Flere rekreative muligheder Nye arbejdspladser Forbedret lokalmiljø med mere grønt Derfor skal risikoanalysen i samtlige tilfælde suppleres med en mulighedsanalyse, hvor vægten skal være på at få belyst, hvilke løsninger der skaber størst mulig gevinst for københavnerne.

13 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE Flere og kraftigere regnskyl i fremtiden 13 Alle IPPC s klimascenarier forudser, at der fremover vil ske en ændring i mængden af regn og i måden, den falder på. Der vil generelt falde mere nedbør på et år, og den vil falde i færre regnhændelser. De mere ekstreme regnhændelser forventes at give øgede oversvømmelser. Ændringerne i mængden af årsnedbør har ingen betydning for omfanget af oversvømmelser, men ændringer i fordelingen over året kommer til at betyde, at de ekstreme regnhændelser i fremtiden primært forventes at ske sidst på sommeren. Fremtidens nedbør DMI forudser, at der ved klimascenarie A2, der som nævnt forudsætter en temperaturstigning på 2-3 grader, i 2100 vil komme % mere nedbør i vintermånederne, mens nedbøren i sommermånederne forventes at falde 0-40 %. Samtidig bliver nedbøren mere intens. Intensiteten af de kraftige byger forventes at stige med % - mindst for de hyppige hændelser og mest for de meget sjældne hændelser. Ændringerne har stor betydning for, hvordan regnen vil strømme af på overfladerne og på belastningen af kloaksystemer og vandløb. Intensiteten af regn, som statistisk set forekommer én gang for hvert 10. år, vil frem til 2100 øges med ca. 30 % ved klimascenarie A2. Det bevirker, at kloakkerne i fremtiden skal håndtere en regnvandsmængde, der i den maksimale situation er omkring 30 % større end i dag, hvis afløbssystemet skal leve op til de samme krav og den samme funktion som i dag. Intensiteten af en 100-års regn forventes at stige med ca. 40 % frem til 2100 ved klimascenarie A2. Det betyder, at der vil ske en markant større afstrømning på overfladen i 2100 end vi ser i dag. Stigningen i intensitet betyder, at regn med en bestemt intensitet vil forekomme hyppigere i frem tiden. Fx vil en 1-times regn, som i dag forekommer én gang hvert 50. år, forekomme én gang hvert 10. år i Udfordringer som følge af kraftigere nedbør Ved de store regnhændelser er der ikke plads i kloaksystemet. Derfor begynder regnvandet at løbe på overfladerne og søger mod de naturlige lave punkter i terrænet. Spørgsmålet er, hvor vandet løber hen, og hvor højt vandet vil stå i de laveste områder (typisk på vejene). Også vandløbene bliver kraftigt belastet i ekstreme situationer og vil brede sig ud over det nærmeste lavtliggende terræn. En kraftig og hurtig tilstrømning fra tæt befæstede overflader vil forstærke denne effekt. Ved god planlægning er det muligt at gennemføre aktiviteter, der kan styre en del af oversvømmelserne hen til steder, hvor de gør mindst skade, fx til parker, sportsanlæg og åbne pladser. Styringen kan ske ved permanente ordninger som bump, volde, grøfter og høje/sænkede kantsten eller som et beredskab, hvor det på forhånd er beregnet, hvor der skal udlægges sandsække eller lignende til begrænsning af skader. For at kunne vurdere konsekvenserne af det ændrede regnmønster er det ved hjælp af avancerede hydrauliske modeller undersøgt, hvor i byen regnvandet vil strømme på overfladen, og hvor vandet vil samle sig. Beskrivelsen af modellerne fremgår af afsnit om forudsætninger for beregninger.

14 14 I kloaksystemet er der indbyggede sikkerhedsventiler, der leder det spildevand, der ikke er plads til i kloakken, ud i et vandløb, en sø eller havnen. En konsekvens af den øgede regnintensitet er, at sikkerhedsventilerne eller overløbsbygværker på kloakkerne oftere vil komme i brug. Derfor vil der blive ledt endnu større mængder urenset spildevand ud i naturen, end det sker i dag. Det er ikke en holdbar udvikling, da vandløb, søer og havnen allerede i dag lider under for stor belastning fra den slags udledninger. Der skal derfor ske en udbygning af bassiner i systemet, så de kan tilbageholde spildevandet, indtil der igen er plads i ledningerne, så spildevandet kan blive ledt til rensning på renseanlægget. Bassinkapaciteten er for en række overløbsbygværker allerede etableret eller planlagt etableret i de nærmeste år af hensyn til forbedring af vandkvaliteten i vandløb og søer og muligheden for at bade i havnen. Kloakkens dimensioner og kapacitet Den daglige håndtering af regnvand fra veje og tage i hovedparten af byen er kloakforsyningens ansvar. Dette sker i det meste af København i ledninger, hvortil der ledes både regnvand og husholdningsspildevand. Ledningerne er i mange tilfælde bygget for op til 150 år siden og dimensioneret ud fra andre kriterier, end der gælder i dag. Som helhed skal kloakken leve op til nutidens krav om, at der maksimalt må løbe kloakvand på overfladen én gang hvert tiende år. I praksis vil det sige, at når der falder kraftig regn, vil kloakken være for lille, og kloakvandet vil derfor løbe af på overfladen og søge mod lavere punkter. Kloakforsyningens mål er at sikre, at afledningen af spildevand fra huse sker sikkert fra stueplan. Det er ikke et servicemål for kloakforsyningen at sikre kældre. De skal sikres på privat initiativ, fx ved installation af højvandslukke. Kloakforsyningens servicemål er fastlagt i kommunens spildevandsplan, som er politisk vedtaget af Borgerrepræsentationen. Servicemålene er begrundet i historiske forudsætninger, tekniske standarder og økonomiske hensyn. Normalt har kloaksystemer en levetid på mellem 50 og 100 år. Derfor er det allerede nu nødvendigt at tage højde for klimaændringerne om 100 år. Når de kraftige regnskyl bliver hyppigere i fremtiden, er det nødvendigt at udvide kloakkerne eller reducere mængden af spildevand, der bliver ledt til kloakken. Det skal gøres for at fastholde kloakforsyningens servicemål om, at der højest må løbe kloakvand på overfladen en gang hvert tiende år. I Danmark er der udarbejdet standarder for dimensionering af kloakker til fremtidens vejr af Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)* (*I note: Standarderne fremgår af komiteens Skrift 27, 28 og 29.) Ved alle nyetableringer af kloaksystemer i Københavns Kommune benytter man den nye standard for dimensionering.

15 Forudsætninger for beregninger af konsekvenserne ved voldsom regn Analysen af de eksisterende forhold, og fremskrivningen af klimaforandringernes indvirkning på oversvømmelser, sker med en matematisk afstrømningsmodel, der kaldes MIKE URBAN. Modellen kan simulere strømningen i kloaknettet og i vandløbene samt udbredelsen på jorden af det vand, som kloaknettet ikke kan rumme. Modellen omfatter kloaknettet i hele Lynettefælleskabets opland. På den måde bliver det sikret, at afstrømning fra nabokommunerne, som strømmer gennem Københavns Kommune, indgår korrekt. 15 For at sikre det bedste beslutningsgrundlag er modellens resultater sammenholdt med driftserfaringer og målinger gennemført i de seneste år. Det er gjort ved at gennemføre såkaldte følsomhedsanalyser, der tester selve modellen. Der er gennemført følsomhedsanalyser af de følgende parametre: Variation af regnen over oplandet Hydrauliske parametre Forenkling af kloaknettet Vandføring i vandløbene Alle følsomhedsanalyser er udført for oplandet til Damhusåens Renseanlæg. Resultaterne viser, at modellen er robust over for ændringer i forudsætninger, og at man regner på den sikre side med følgende antagelser: At regnen er jævnt fordelt over hele oplandet At der alene regnes på ledninger over cm i diameter At der anvendes et konstant regnvejrsflow i vandløbene baseret på målinger. Til fremskrivning af den ekstreme regn har vi anvendt anbefalingerne i Spildevandskomiteens skrift nr. 29. Her bliver en række klimafaktorer anbefalet, som skal bruges i sammenhæng med de eksisterende ekstreme regnhændelser for at fremskrive til 2060 og Resultaterne af beregningerne præsenteres som sårbarhedskort, hvor variationen af vanddybden for de oversvømmede arealer bliver vist. Sårbarhedskortene er behæftede med nogen usikkerhed dels fra de beregnede vandstrømme og dels fra udbredelsen på overfladen. Det gør kortene velegnede til at vurdere oversvømmelserne på kvarterniveau, men ikke på matrikelniveau. Med modellen har vi gennemført en beregning af en række scenarier, dels som resultat af Københavns Energis planlægning af afløbssystemet og dels som resultat af Københavns Kommunes vurdering af skaderne fra oversvømmelserne. I alle scenarierne er der forudsat, at havvandspejlet i fremtiden vil stige.

16 16 Oversigt over benyttede scenarier: Scenarie Gentagelsesperiode Med klimatiltag Skadesberegning nej nej nej ja nej ja nej nej ja nej ja nej nej nej ja nej nej ja nej ja ja nej Resultater af scenarierne Situationen i dag Udvalgte resultater af modelsimuleringerne for det eksisterende kloaksystem med forskellige regnhændelser fremgår af figur 1 til årsregn Figur 1 viser en 10-årsregn i dag, svarende til det politisk vedtagne servicemål. Oversvømmelser i denne situation betyder, at kloakkerne allerede i dag er for små, eller at der bliver ledt mere vand til vandløbene, end de kan lede væk. I denne situation bliver 48 ha i kommunen oversvømmet.

17 17 Figur 1 Oversvømmelser ved en 10-årsregn i Simuleringen viser, at der er væsentlige problemer omkring Søborghusrenden, Harrestrup Å ved Krogebjergparken og Damhus Å i Vigerslevparken. Problemer i disse områder skyldes en overbelastning af vandløbene og er dermed kun indirekte relateret til kloakken. De konstaterede problemer med flaskehalse i kloakken og løsningen af disse vil indgå i kommunens spildevandsplanlægning. 20-årsregn For at vurdere hvilke samfundsmæssige værdier der går tabt, har vi udført en beregning af oversvømmelser i forbindelse med en 20-årsregn. I denne situation bliver 230 ha oversvømmet. Problemområderne er de samme som for 10-årsregnen, hvilket vil sige i forbindelse med vandløbene. Resultaterne fremgår af figur 2.

18 18 Figur 2 Oversvømmelser ved en 20-årsregn i Der er problemer med opstuvning på følgende steder: Omkring Belvederekanalen i Sydhavnen På Enghave Brygge i Sydhavnen Teglholmen Pumpehusvej Valbyparken ved Damhusåens Renseanlæg. Skydebaneparken. Studsgaardsgade. Omkring Universitetskanalen og Ørestads Boulevard nordlige ende Tiøren på Amager Strand Kildevældsgade Erfaringen med hidtidige ekstreme regnhændelser viser, at den simulerede oversvømmelse af banegraven ved Hovedbanegården ikke finder sted i virkeligheden. Det kan skyldes, at afvandingsforholdene i virkeligheden er bedre end forudsat i modellen. 100-årsregn Figur 3 viser oversvømmelser som følge af en 100-årsregn i den nuværende situation. Simuleringen svarer et langt stykke hen ad vejen til den oversvømmelse, der opstod i København den 14. august 2010.

19 19 Figur 3: Oversvømmelser ved en 100-årsregn i I forhold til simuleringen af 20-årsregnen ses nu væsentligt mere udbredte og voldsommere oversvømmelser. Der er nu 595 ha, der er oversvømmet. De mørkeblå nuancer på kortet angiver, at vanddybden overstiger en meter. Der er nu problemer med kloakkens kapacitet over næsten hele byen hvilket var forventet, da den er dimensioneret til at kunne håndtere 10-årsregn. Problemerne omkring vandløbene er væsentligt forværrede med oversvømmelser af store arealer til følge. De væsentligste nye knudepunkter for oversvømmelserne er ud over dem for 10-årsregnen: Det meste af den ældre bydel på Amager Området omkring Strandvænget Langs Grøndalsåen Nord for Valbyparken Lersøparken/Lersøpark Allé Lyngbyvej ved Ryparken st. Bispebjerg Utterslev Enkelte gader i city Vesterbro Situationen i år 2060 Resultaterne af modelsimuleringerne for 2060 viser - som forventet - en grad af oversvømmelse mellem nutid og år Det vigtigste resultat er, at arealet af overskridelserne for en 10-årsregn vokser til 58 ha, hvis ikke der gøres noget. Et andet vigtigt resultat er, at det er muligt at minimere oversvømmelser ved en 100-årsregn ved at afkoble en tredjedel af regnvandet fra kloakken og etablere pumper i afløbene fra overløbsbygværker.

20 20 Situationen i år 2110 Der er ikke lavet et særligt scenarie for 20-årsregnen i år 2110, da denne svarer til 100-årsregnen i år 2010, se figur 3. Sandsynligheden for en oversvømmelse af den størrelse ændrer sig fra én gang hvert hundrede år til én gang hver tyvende år. Der er lavet to simuleringer af 100-årsregnen om hundrede år. I den ene er der ikke sket nogen form for klimatilpasning, figur 4, mens det i den anden er forudsat, at kloaksystemet bliver forsynet med pumper til at løfte vandet ud af kloakken, figur 5. Det bliver nødvendigt på grund af stigende havvandsstand. Samtidig er det forudsat, at en tredjedel af vandmængden bliver afkoblet fra kloakken. Figur 4 Oversvømmelser ved en 100-årsregn i Af figur 4 ses oversvømmelser i forbindelse med 100-årsregn om hundrede år, hvis der ikke foretages nogen form for klimatilpasning. Der er nu tale om massive oversvømmelser af 742 ha af byen. Det er nødvendigt at foretage visse tilpasninger til forhøjet havvandstand, så kloakken kan komme af med vandet. Der skal etableres pumpning af spildevandet fra overløbsbygværker og regnudløb. Af figur 5 ses resultaterne af en simulering af situationen om hundrede år, hvis kloakken er forsynet med pumper og afkobling af en tredjedel regnvand. Figur 5 viser, at billedet stort set er uændret fra simuleringen af en 100-årsregn i år 2010 selvom regnens intensitet er steget med 40 %. Der bliver oversvømmet 235 ha mod 217 ha i 2010-scenariet. Den lille forskel skyldes etablering af pumper i udløbene og afskæring af 30 % regnvand til kloakken.

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere