TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

Transkript

1 TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017

2 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse i SEGES Uddannet landmand, teknolog og merkonom 40 år Driver eget landbrug i fritiden

3 PRÆSENTATION Claus Drøhse 33 år Mælkeproducent Løgumkloster Driver Alslev I/S 360 køer 240 ha Etablering i 2009 Økolog frem til 15 marts. 2015

4 ER DET MULIGT AT TJENE PENGE TRODS EN STOR GÆLD? Mange har stor fokus på gælden Vi vil have fokus på de ting, som vi selv kan gøre noget ved i stedet for Beklager, men der er ingen let vej eller revolutionerende nyt..

5 NU STIGER MÆLKEPRISEN IGEN.. Hvorfor dette tema? Vi skal allerede nu forberede os til den næste krise Hvornår kan det marginalt svare sig at producere det sidste kg mælk? Hvad er kendetegnende for de bedste? Jagten på det højest mulige samlede dækningsbidrag på ejendommen Vi skal bruge den kommende tid fornuftigt

6 3 GRUNDLÆGGENDE UDSAGN Der er altid en grund til, at man står der, hvor man står Du har selv (delvis) valgt dit udgangspunkt Hvis du vil have et andet resultat i morgen end i går, er du nødt til at gøre noget anderledes Intet bør ramme os, som kunne have været undgået ved rettidigt omhu

7 MIN VEJ TIL AT FÅ TINGENE TIL AT LYKKEDES I Jeg har et klart mål, jeg vil opnå med virksomheden (har en klar og opdateret strategi og forretningsplan) Jeg tror på, at ledelse er vejen til succes Fokus på virksomhedens værdier Fokus på at sætte det bedste hold Tror på, at man skaber værdi igennem andre/andres forretning

8 MIN VEJ TIL AT FÅ TINGENE TIL AT LYKKEDES II Fokus på at tilpasse sig Har en flad organisation og ledelsesstruktur Arbejder hele tiden med at sætte tingene i system Fokus på målsætninger Fokus på opfølgning og hvem der laver opfølgningen Kender mine omkostninger og produktionspris Aktiverne skal forrentes

9 STRATEGI OG FORRETNINGSPLAN Klar strategi - hvad er de økonomiske mål Analyse - hvad skal der til for at opnå målet Styrker og svagheder Konkret handlingsplan

10 STRATEGI OG INDSATSOMRÅDER Strategi At have fokus på de interne faktorer, herunder ledelse Fokus på den optimale omsætning Høj interesse for nøgletal pr. produceret enhed Indsatsområder Reducere kvieantallet Reducere antallet af tomdage Foderomkostninger (0,96) Bruger handlingsplaner aktivt sammen med medarbejdere

11 MÅLSÆTNINGER/NØGLETAL 70 kr. i restbeløb (mælkepris på 2,50 kr.) Sundhed/reproduktion 3 sygdomstilfælde/uge 10 drægtige/uge 3 drægtige kvier/uge 80 tomdage Foderomkostninger Største omkostning Foderomkostning 0,96/EKM (malkende) 245 kvier, 70 goldkøer Ydelse: EKM leveret Hvorfor? ( EKM, 2,10 kr.)

12 UDVIKLING I NØGLETAL 2013* 2014* 2015** 2016 Ydelse (EKM leveret) Kvier pr. årsko 1,1 1,0 0,98 0,67 Foderomkostninger pr. årsko DB/årsko Kapacitetsomkostninger pr. årsko Fremstillingspris mælk 3,68 3,68 2,78 2,32 * Økologisk drift ** Omlægningsår fra økologi til konventionel drift

13 UDVIKLING I FREMSTILLINGSPRISEN MÆLK 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 Afregningspris Kapitalomkostninger/EKM Kapacitetsomkostninger/EKM Stykomkostninger-tilvækst 1,00 0,50 0,

14 DRIFTSLEDELSEN Bruger mere tid på budgettet end på regnskabet Prioriterer uddannelse højt Agro Leader Merkonomfag Daglig ledelse Bruger tavlemøder aktivt Fokus på opfølgning Stiller krav til mine rådgivere Vigtigt at definere opgaven LAV EN PLAN OG FØLG DEN.

15 HVORDAN SÆTTER VI HOLDET? Kender mine egne styrker og svagheder Kender mine medarbejdere og deres personprofil Kender opgaven og dens mål Ved hvad jeg søger, når jeg vælger mine rådgivere (personprofil) Ved hvad der driver holdet og motiverer den enkelte

16 TILPASNING HVORDAN? Kender målet - hvad og hvordan skal vi producere Kender hvad det er, vi producerer (mælk) Kender den begrænsende faktorer/forhold i min produktion Kender mine grænseomkostninger og grænseomsætning

17 PERSONLIG STYRKER/SVAGHEDER Høj grad af selvværd Tilpas selvtillid Først forstå og dernæst kan man blive forstået Villig til at lytte Villig til at flytte sig personligt

18 Mælkeproducenternes økonomiske styrke Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 587 Andel: 17,6 % Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: Andel: 38,9 % Høj gæld (1.884 / 56,5 %) 11,6 % har lav effektivitet 6,0 % har høj effektivitet Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 246 Andel: 7,4 % Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: Andel: 36,0 % Lav gæld (1.446 / 43,4 %) Likviditetsbehov (833 / 25,0 %) Likviditetsoverskud (2.497 / 74,9 %) Kilde: Seges, maj 2016 Regnskabsår 2015 Kilde: Seges

19 INDTJENING I FORHOLD TIL GÆLD (2015) 1 Gæld Kvæg Fuldtidsejendomme Driftsresultat Resultat af Primær drift Lønningsevne, kr. / normtim Brugers Al der % andel 8,6% 7,6% 1,0% Over 100 % Driftsresultat Over 100% Over 100 % Resultat af primær drift Regnskabsopstilling: + Indtægter - Stykomkostninger - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Kilde: Seges, ØDB % 60-80% Driftsresultat Resultat af Primær drift Lønningsevne, kr. / normtim Brugers Al der % andel 11,4% 20,0% 5,7% Driftsresultat Resultat af Primær drift Lønningsevne, kr. / normtim Brugers Al der % andel 6,7% 6,7% 15,2% Driftsresultat Resultat af Primær drift % Lønningsevne, kr. / normtim Brugers Al der % andel 7,6% 2,9% 6,7% Lønningsevne Høj Mi ddel La v

20 ØKONOMISKE FORSKELLE. De bedste har en bedre realkreditbelåning Det betyder forskellig fokus Forskellig anvendelse af likviditeten Der skal først afvikles noget dyr gæld DERFOR Fokus på likviditeten og anvendelse af likviditetsoverskud Fokus på økonomiske nøgletal Mindre fokus på resultat og egenkapital (for det er ikke det, man dør af) kr.* gns. top 25 Areal(ejet) Køer Gæld heraf realkredit heraf bank Bankgæld pr. ko * Udtræk af ØDB d

21 HVIS VI SKAL BRUGE ET NØGLETAL Afkastningsgrad Res. primær drift + EU + anden virksomhed + netto forpagtning Landbrugsaktiver Afkastningsgraden viser, hvor stort afkastet er i forhold til ejendommens aktiver

22 AFKASTNINGSGRADEN Vi kan sammenligne afkastningsgraden, uanset om gælden er høj eller lav (da vi kigger på værdiansættelsen) Vi kan forbedre tælleren eller reducere nævneren, hvis vi skal have et bedre nøgletal Afkastningsgraden skal være højere end gældsrenten Afkastningsgrad Res. primær drift + EU + anden virksomhed + netto forpagtning Landbrugsaktiver

23 FORSKELLE. Målnøgletal gennemsnit bedste Potentiale v. 250 køer Ydelse pr. ko EKM (Claus Drøhse) Kvier pr. årsko (Claus Drøhse) Salgspris køer (Claus Drøhse) Kapitalbinding pr. ko (Claus Drøhse) Arbejdsomkostninger (Claus Drøhse) Grovfoderfremstillingspris (Claus Drøhse) (11.500) 1,00 0,85 (0,67) kr kr. (6.000 kr.) kr kr. ( ) kr kr. (3.600) 1,25 1,15 (1,15) I alt

24 STRUKTURERET OPFØLGNING EFK Claus regneark Tavlemøder Månedsopfølgning Cost4Milk Budgetopfølgning

25 HVORNÅR KAN DET SVARE SIG AT PRODUCERE DEN SIDSTE KG MÆLK? Så længe at indtægterne er højere end udgifterne Så længe at grænseomkostningerne er lavere end grænseomsætningen Problemet er bare, at vi ikke kender alle omkostninger Vi er nødt til at komme tættere på alle omkostninger løbende VI ER NØDT TIL AT FØLGE PRODUKTIONSPRISEN TÆT

26 Alslev I/S Type Malkesystem Race Hellevadvej 4, 6240 Løgumkloster Konventionel Malkestald Stor Race 2016 Ø90 nummer Opgørelse år til dato 3. kvartal Budget 3. kvartal Benchmarking Afvigelse 1-2 Antal køer kg mælk kg EKM EKM leveret pr. årsko i perioden I alt: Mælk i alt Tilv ækst i alt Bruttoudbytte Stykomkostninger: Foder i alt Dyrlæge + medicin I alt div erse stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Energi (el) Diesel Maskinstation m.v. stald Vedligehold staldinventar Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikringer Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat før rente og afskrivn

27

28 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. Kvt. Gns. Mælkepris 2,24 2,06 2,03 2,35 2,16 Tilvækst 0,26 0,33 0,34 0,25 0,28 Stykomkostninger 1,60 1,59 1,58 1,66 1,60 Kapacitetsomkostninger 0,68 0,68 0,62 0,80 0,71 Resultat før rente & afsk. 0,22 0,12 0,17 0,14 0,13 Kapitalomkostninger 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Resultat -0,18-0,28-0,23-0,26-0,27 Fremstillingspris 2,42 2,34 2,26 2,61 2,42

29 Gennemsnit Alslev I/S Gennemsnit Pr. kg EKM: Benchmarking 3 kvartaler 3 kvartaler 3 kvartaler 3 kvartaler 3 kvartaler 3 kvartaler Benchmarking Udbytte: Antal køer EKM leveret pr. årsko salg af mælk 1,98 1,99 1,98 1,98 1,98 2,00 1,96 2,00 Efterbetaling mælk 0,10 0,10 0,09 0,10 0,11 0,10 0,10 0,10 salg af dyr + andre indtægter 0,24 0,28 0,22 0,22 0,30 0,25 0,19 0,25 Indkøb af dyr -0,11 0,00 0,00 0,00 0,00-0,13-0,54-0,02 besætningsforskydning 0,13-0,04 0,18 0,06-0,06 0,14 0,49 0,09 Bruttoudbytte 2,34 2,33 2,46 2,35 2,33 2,36 2,21 2,42 Stykomkostninger: Grovfoder - incl. kolbemajs -0,56-0,68-0,71-0,36-0,47-0,68-0,48-0,55 Eget/købt korn -0,10-0,09-0,04-0,14-0,14-0,02-0,15-0,12 Indkøbt foder- kraftfoder m.m. -0,62-0,44-0,47-0,74-0,66-0,77-0,66-0,61 Mineraler m.m (konto 4415 xx) -0,08-0,06-0,07-0,11-0,08-0,05-0,08-0,07 Dyrlæge + medicin -0,07-0,07-0,05-0,12-0,06-0,07-0,06-0,06 Rådgivning og kontrol -0,03-0,04-0,02-0,01-0,03-0,02-0,03-0,03 Avl -0,06-0,06-0,05-0,06-0,06-0,06-0,05-0,04 Kviepasning 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige omk. -0,08-0,04-0,04-0,08-0,09-0,10-0,11-0,10 Stykomkostninger -1,59-1,47-1,45-1,63-1,61-1,76-1,63-1,59 Dækningsbidrag pr. kg EKM 0,75 0,86 1,01 0,73 0,72 0,59 0,58 0,83 Kapacitetsomkostninger Energi (el) -0,04-0,02-0,03-0,04-0,05-0,04-0,05-0,04 Diesel -0,03-0,02-0,03-0,04-0,01-0,03-0,02-0,02 Maskinstation m.v. stald, kvier - 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Vedligehold staldinventar -0,07-0,03-0,06-0,08-0,12-0,03-0,07-0,11 Lønomkostninger -0,25-0,20-0,27-0,29-0,20-0,25-0,27-0,23 Ejeraflønning -0,09-0,15-0,10-0,07-0,07-0,08-0,09-0,13 Forsikringer -0,03-0,03-0,03-0,03-0,04-0,03-0,02-0,03 Diverse kapacitetsomkostninger -0,06-0,05-0,08-0,06-0,08-0,05-0,06-0,07 Kapacitetsomkostninger i alt -0,56-0,49-0,60-0,60-0,57-0,51-0,58-0,64 Resultat før rente og afskrivn. 0,19 0,34 0,29 0,28 0,15 0,08 0,00 0,19 Fremstillingspris eksl. rente & afskr. 1,92 1,80 1,83 1,85 1,93 2,02 2,06 1,91 Evt. anslået kapitalomkostning -0,43-0,27-0,50-0,46-0,45-0,47-0,43-0,42 Fremstillingspris inkl. kapitalomkostning 2,35 2,07 2,33 2,31 2,38 2,49 2,49 2,33

30 OPSAMLING En høj gæld er ikke en undskyldning for dårlige nøgletal eller en dårlig indtjeningsevne - Men de har ofte et dårligere resultat Likviditetsoverskuddet skal i den kommende periode anvendes til afdrag Er der aktiver, der ikke bidrager positivt? Fokus på nøgletal og opfølgning Kend ALTID din fremstillingspris Fokus på butikken, der hvor pengene tjenes, og hvor de sættes til Fokus på ledelse, medarbejdere og systematik