Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen

Transkript

1 ådette skema skal udfyldes ved ansøgning til Udviklingsog markedsføringspuljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel CAMØNOEN 2. Beløb der søges finansieret af Hvilket beløb søges fra : Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 11,38% 3. Oplysninger om ansøger Ansøgers navn (organisation): CVR nr.: Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg og CVR nr.: Kontaktperson navn: Tine Nygaard Kontaktperson stilling: Udviklingschef Kontaktperson telefonnummer: Kontaktperson [email protected] Museum Sysøstdanmark Algade Vordingborg Er ansøger en del af Vordingborg Kommunes organisation? X Sæt kryds, hvis ja 4. Projektets forventede start- og slutdato Startdato: Slutdato: 5. januar 2015 Påsken 2016 Er projektet igangsat på ansøgningstidspunktet? X Sæt kryds, hvis projektet er igangsat 5. Projektets formål Formålet med Camønoen er at samle alle lokale aktører i ét netværk af ildsjæle med én samlet mission: at skabe kongerigets venligste vandrerute. Arbejdet udvider, kompetenceudvikler og aktiverer nye netværk i vækstlagene. Indsatsen vil bidrage til at øge kendskabet til Møn, Bogø og 1af 10

2 Nyord og videreudvikle området som bæredygtige og attraktive ø-samfund, både for beboere og gæster. De langsigtede mål er at tiltrække flere gæster, øge tilflytningen og skabe lokal beskæftigelse. Værdimæssigt skruer Camønoen op for venligheden og sammenholdet, fodrer den lokalforankrede viden og nærer stoltheden og ø-viljerne. 6. Baggrund for projektet Projektet er opstået som en privat idé om at skabe en lokal pendant til Caminoen i Spanien. Den er afprøvet i praksis. Siden 2011 er der blevet vandret, tænkt og udviklet, og nu er idéen landet hos Møns Museum. Møns Museum er en del af Museum Sydøstdanmark, der driver alle de kulturhistoriske museer i Køge, Næstved og Vordingborg kommuner. Museet har en stab på 97 medarbejdere; mange har relevante kompetencer i forhold til projektet; arkæologer, historikere, kommunikationsfolk, designere, it-udviklere og facilitatorer. Museet har, sammen med Vordingborg Kommune, ansøgt og fået bevilget midler fra Realdanias Stedet Tæller-kampagne. Der er meget synergi i samarbejdet. Kommunens udviklingsafdeling arbejder med at udvikle Møns Klint som kystdestination og laver i øjeblikket et meget stort researcharbejde i forhold til overnatningssteder, fødevareproducenter mm., som Camøno-projektet også kan bruge. Kommunens naturforvaltning har tidligere lavet alt fodarbejde i forhold til lodsejere og skiltning, som de har samlet i en vandresløjfe til Sjællandsleden. Kommunen har tilbudt at denne vandresløjfe bliver omdøbt til Camønoen. Kommunen påtager sig desuden fortsat at vedligeholde stier, shelterpladser og andre anlæg samt at rådgive ved placering af nye anlæg. Museet påtager sig værtsfunktionen på Møns Museum, der bliver begyndelsespunkt for Camønoen. På den måde har vi fået løftet ildsjælsprojektet ind i troværdig og stabil driftsorganisation uden at miste sjælen. 7. Beskrivelse af projektet Camønoen er flere gode idéer på én gang. Camønoen er en vandrerute, et turistbureau, et frontpersonale, en app, en øjenåbner, en lokal entreprenør og en øsamfundsudvikler. Camønoen er en vandrerute, hvor man kan bevæge sin krop og sjæl til sundhed, ro, viden og oplevelser - i livets hastighed. Det fysiske fundament for Camønoen er allerede skabt i form af afmærkede ruter, anlagte stier og aftaler med lodsejere. Camøno-projektet her handler om at gøre den eksisterende rute til en aktiv turistattraktion og til en kvalitativ - og på sigt ø-omvæltende - ressource for øens befolkning. Camønoen er et kulturelt turistbureau med frontpersonale på hele øen og med en app som kompas. Møns Museum er ankerpunkt for Camønoen. Det er her vandrerne køber deres Camønopas og sidste-øjebliks-grej. Det er her, de bliver mødt af et venligt menneske, som introducerer dem til Camønoens app og hjælper dem med at printe deres personlige kort. Museet er også ankerpunkt for den netværksorganisation af lokale aktører, der udgør Camønoens frontpersonale. Museet faciliterer og organiserer netværket omkring den fælles opgave at tilbyde vandrerne kvalitet i mad, overnatninger og oplevelser hele øen rundt. Desuden bidrager museet indholdsmæssigt til at opkvalificere øens overnatningsudbydere, madproducenter og andre lokale aktører med historiske fortællinger under overskriften: Mit Sted. Det kan eksempelvis være, at et 2af 10

3 overnatningssted før har været samlingssted for Erik Klippings mænd, at skorstenen i et gårdkøkken er bygget af sten fra middelalderfæstningen rundt om Stege, det kan være at en æbleplantage har 25 lokale, historiske æblesorter at byde på eller at der er fundet en guldskat i baghaven af en B&B. Historiske fortællinger genererer stolthed, kærlighed, identitet og attraktionsværdi. Som kulturelt turistbureau kan Camønoen være med til at professionalisere køkkenbordsturismen på Møn og være medskaber af et sundt, kvalitetsbevidst, lærende og samarbejdende vækstlag i øens turismeudbud. App en er Camønoens kompas, både for vandrere og for netværket af lokale aktører. Når man som vandrer åbner app en, kan man vælge hvor langt, man vil gå, hvor mange dage, hvordan man vil sove, spise, og hvad man interesserer sig for. Herefter foreslår app en to eller tre ruter, som passer til de valgte ønsker. Når man begynder at gå, kan man følge med på app ens GPS, som også giver lyd fra sig, når man nærmer sig det punkt i landskabet, som man har udtrykt interesse for. I app en finder man viden og fantastiske fortællinger om alt det, man møder. Alle funktioner kan vælges til og fra. App en strukturerer også de lokale aktørers netværk i forhold til vandrerne. Vandrerne kan kommunikere direkte med madpakkedistributionen og overnatningsudbyderne via app en. Fra app en kan vi trække statistik på hvor mange vandrere, der hver dag går på Camønoen samt aflæse, hvad der motiverer dem og hvad der stopper dem undervejs. Camønoen er en øjenåbner. Møns Klint er øens spektakulære og verdensberømte attraktion. Mange turister fra Danmark og resten af verden besøger Møns Klint på et en-dags-besøg. Et af de vigtigste mål i Vordingborg Kommunes turismestrategi er at give Møns turister reasons to stay. For Møn er en fantastisk ø hele vejen rundt. Både landskabeligt og kulturelt har øen rigtigt meget andet at byde på end en tur frem og tilbage ad Klintevejen til Møns Klint. Naturlandskabet varierer ekstremt meget fra det stærkt kuperede landskab på Østmøn, over vidtstrakte kulturlandskaber, skovområder, moser, tæt fyrskov og gamle bøgeskove til fjordlandskabet yderst på Vestmøn. Kulturelt er øen fuld af spor helt fra oldtiden til i dag. Gravhøje, borge der gemmer sig under jorden, en by der forsvandt i havet, historiske slag og fejder, middelalderens fæstningsanlæg og købstaden Stege. Øens nyere historie har også efterladt sig markante, industrielle spor. Møns historie er på mange måder repræsentativ for Danmarkshistorien; og her tilgængelig på en uge i langsomt tempo. I dag er øen - foruden minderne fra svundne tider - rig på kulturelle aktiviteter; Verdenslitteraturfestivalen, den internationale kunsthal 44 Møen, Geocenter Møns Klint, Filmfabrikken og Liselund Slot er markante i den sammenhæng, og de følges af en underskov af andre aktiviteter. Alle disse rigdomme - historiske som nutidige - kan Camønoen være øjenåbner for. Målet er at inspirere gæsterne på Møns Klint til at blive et par dage mere eller komme tilbage en anden gang med vandrestøvlerne på. Camønoen er en øsamfundsudvikler. De fleste Mønboere kører i bil, når de skal rundt. Der er langt til skole, arbejde og indkøb. At gå sin ø rundt skaber en helt anden forbindelse til den, gåtempo giver plads til nysgerrighed og lange dage i fysisk bevægelse skaber flow og overskud, så man møder sine med-ø-boere med en helt anden åbenhed. De konkrete muligheder, som Camønoen skaber for øens mødregrupper, spejdere, virksomheder, skoler med flere, kan på den lange bane blive et kvalitativt ændret syn på øen. Langtidseffekterne er fundamentale: Måske flytter de unge tilbage til øen som voksne. Måske bliver de gamle københavnere boende, selvom 3af 10

4 hovedstaden trækker. Måske bliver nye familier inspirerede til at flytte til øen. Endelig er Camønoen en lokal entreprenør. For at levendegøre den eksisterende rute, er en række anlæg nødvendige. Ni Camønokryds i form af arkitekttegnede pausesteder, strategisk placeret i nogle af øens knudepunkter, vil styrke de lokale netværk og levendegøre landsbymiljøerne for vandrerne og de lokale. Ligesom nye shelters; bl.a. et cityshelter vil øge mulighederne for overnatning i det fri. Alle disse anlæg supporterer de andre udviklingsprojekter, som er i gang; f.eks. Dark Sky-projektet, Panoramaruten og cykelruten Berlin-København. Og de vil være offentlige og kan skabe gavn og glæde året rundt for alle de, der bevæger sig på Møn. I projektets realiseringsfase vil det skabe bygge-arbejdspladser på øerne, og de mange lokale aktører i netværksorganisationen kan også regne med en øget omsætning og måske flere ansatte på den lange bane. 8. Faseopdelt aktivitets- og tidsplan Se. vedlagte bilag 2 9. Forventede, dokumenterbare effekter i forhold til erhverv, bosætning og markedsføring af Vordingborg Kommune RESULTATER: Camønoen skaber forbindelser mellem de forskellige mange kulturelle, gastronomiske, eventyrlige og naturbårne oplevelser, der er på Møn, Bogø og Nyord ved at etablere tre infrastrukturer: En fysisk infrastruktur: Den fysiske infrastruktur er den skiltede vandrerute, to nye shelterpladser, der sikrer, at vandrere kan sove i naturen på hele turen samt Camøno Kryds placeret med en dagsvandrings mellemrum.camøno Kryds er små bygninger, placeret i udvalgte byer på ruten for at fortætte de allerede eksisterende ildsjælsnetværk og skabe et mødested for dem og for Camønoens gæster. Camøno Krydsene er samtidig en programmering af ruten, der fremhæver stedernes særlige potentialer. Se BILAG 3. En kommunikativ infrastruktur: Den kommunikative infrastruktur giver vandreren svar på alle de spørgsmål, der måtte være; fra de praktiske om mad, overnatning og rute til de kulturhistoriske og landskabelige om guldskatte, underjordiske borge og istidens formationer.desuden sikrer den kommunikative infrastruktur, at potentielle vandrere får kendskab til Camønoen nationalt og internationalt. Sydsvenske, nordtyske engelske, walisiske og hollandske gæster er dem, vi henvender os til i første omgang. Den kommunikative infrastruktur er en hjemmeside (praktiske informationer), en app (praktiske informationer og gps-styret formidling af natur, kultur og eventyr), logoidentitet, PR og markedsføring. 4af 10

5 Venlighedens infrastruktur: Camønoens værdimæssige overskrift er venlighed. I praksis betyder det, at vandreren på sin tur møder venlige, imødekommende og servicemindede mennesker, der aktivt bidrager til en god tur: med en snak, en fyldt vandflaske, en lokal røverhistorie, et godt tip, et måltid mad eller en anden god oplevelse. Menneske til menneske.det kræver, at alle ildsjæle ved, hvad Camønoen er, og at de føler sig reelt motiverede til at komme de vandrende i møde.venlighedens infrastruktur er en mangestrenget indsats, der skal udvide, kompetenceudvikle og aktivere det netværk af ildsjæle, som vi har etableret i udviklingsfasen. Økonomiske resultater: Camønoens rådgiver Anders Ulrich fra Conceptura anslår, at Camønoen økonomisk vil bidrage med en meromsætning på Møn, Bogø og Nyord på 9-12 mio. kr., når vi når op på vandrere om året (= overnatninger). Vi mener, det er et realistisk mål at nå dertil på 10 år, men selv eller flere overnatninger på Møn i skuldersæsonen vil gøre en kæmpestor forskel for ildsjælene i Camønoens netværk, og det vil vi kunne opnå på 1-2 år. 10. Formidling, evaluering og målopfølgning Hvordan formidles projekt og resultater, hvordan evalueres og hvordan følges op på om målene er nået? Formidlingsplan for Camønoen Formidlingsplanen har flere formål.lokalt skal den skabe og pleje samarbejde og netværk om Camønoen hos vores interessenter. Internationalt, nationalt og regionalt skal den skabe kendskab til Camønoen hos vores fremtidige gæster. Vi har behov for at bruge formidlingen af projektet til at invitere nye interessenter indenfor i projektet. Interessenterne er meget forskellige, derfor vil vi differentiere kommunikationen. På lidt længere sigt vil formidlingen bidrage til at holde interessenterne orienterede om projektet. I første omgang er Vordingborg Kommune og Museum Sydøstdanmark afsendere af kommunikationen. Når interessenterne er involverede, bliver de også afsendere af kommunikationen, og modtagerne bliver Camønoens målgrupper. Målgrupperne er +50, de seje og børnefamilier fra ind- og udland. Vi har allerede et godt kendskab til målgrupperne fra testturene og fra vores rådgiver Hanne Andersen fra Vagabond Tours, der har udarbejdet en beskrivelse af målgrupperne. I forhold til målgrupperne vil vi etablere kendskabskampagner. Det kan ikke blive dyre kampagner, i stedet vil vi bruge kræfter på at finde de helt rette kanaler, fx Dansk Vandrelaug, Vandrefestivalen på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, vandreforeninger, Vagabond Tours og andre vandretursudbydere, vandremagasiner som Kinfolk Magazine, lokalhistoriske foreninger, museumsforeninger, Forsvarets veteranklubber, den walisiske ø Môn etc. 5af 10

6 Formidlingsplanens succeskriterier Formidlingsplanen er lykkes:. Når vi har været i personlig kontakt med alle interessenter, og alle interessenter har tilkendegivet deres rolle i projektet. Når vi har oplevet mindst en håndfuld nye samarbejder og tiltag, som udelukkende er opstået pga. Camønoen. Når vi oplever vækst i antallet af vandrere. Når Camønoen går viralt. Vi har allerede oplevet det på Møn, hvor folk allerede taler om Camønoen som en del af øens tilbud. Det har resulteret i mange uopfordrede henvendelser fra folk, der gerne vil være med. Camønoen er også skrevet ind i kommunens turismestrategi og er en del af potentialeplanen for Kystdestinationsprojekt Møns Klint.. Formidlingsplanens faser Formidlingsplanens faser følger projektets faser. Generelt er alle projektets milepæle og resultater værd at kommunikere til Camønoens interessenter. Vi kommunikerer direkte til dem via nyhedsbreve. Fase 1: Vinter 2015/ Vi har fået penge fra Realdania. Det blev kommunikeret på alle relevante platforme. - Interne informationskampagner på museet (97 medarbejdere) og kommunen (7000 medarbejdere). Det er en vigtig indgang til lokalsamfundet både i professionelt henseende og som mulige gæster og ambassadører for Camønoen - Work-in-progress udstilling på Møns Museum. Gæster og interessenter kan følge med i processen - Nationale og internationale fagblade fx Opdag Verden og Kinfolk Magazine modtager pressemeddelelse og bliver inviteret til Møn - Museet og vandrere fra den Walisiske ø Môn bliver informeret om projektet. Måske vores nye venskabsø? Vi har allerede haft personlig kontakt med indbyggere og museumsfolk fra øen, og de vil gerne udveksle fx i form af fælles udstillinger og events Fase 2: Forår Preproduktion til magasinprogrammer og reportager til TV2 Øst bliver påbegyndt. Der er kommet positiv tilkendegivelse fra redaktionscheferne på hhv. magasiner og 6af 10

7 nyheder. Fase 3: Sommer Pressemeddelelse om indvielse af nye shelterpladser - Nyhedsbrev til Camønoens netværk af ildsjæle om fælles tur på Camønoen. Borgerforeningerne aktiveres i forhold til at arrangere events på turen, fx. æblepresning i De Søndre Byer. - Lokal offentliggørelse af hjemmesiden, som i første omgang bliver en kommunikationskanal for Camønoens netværk af ildsjæle. Hjemmesiden bliver blandt andet brugt til aktivering af nye ildsjæle i netværket, der kan skabe sig en forretning ved at tilbyde oplevelser på Camønoen - Sociale medier boostes med sidste nyt om netværksidéer og samarbejder - Møn Bladet. Der er pitchet for om Camønoen kan være omdrejningspunktet for hele bladet. Vi arbejder videre med idéen - Tæt, lokal dækning af det første Camøno Kryds, der bliver testet denne sommer. TV Møn, Møn Bladet (årlig, veldistribueret turistpublikation) og Ugebladet for Møn inviteres ind i et samarbejde om det. - Pressemeddelelse og nyhedsbrev til netværket om offentliggørelsen af Camønopassene. - Første magasinprogram til TV2 Øst bliver produceret - Vi gennemfører to vandreture på Camønoen som en del af Vandrefestival Sjælland, Møn og Lolland- Falster. Turene annonceres på festivalens hjemmeside samt i lokale medier. Fase 4: Efterår og vinter 2015/ Pressemeddelelse om indvielse af Camøno Kryds og skilte på hele øen - Pressemeddelelse om indvielse af kommunikationskontoret på Møns Museum. Kommunikationskontoret hjælper ildsjæle med kommunikation og fundraising til de projekter, de vil stable på benene ift. Camønoen, fx Morten Flyverboms genrejsning af udkigstårnet ved Præstebjerg - Nyhedsbrev til Camønoens netværk af ildsjæle om vinterens Kend din ø aftener - Sociale medier boostes med sidste nyt om netværksidéer og samarbejder 7af 10

8 - Ympehaven - kan vi skabe en tradition for og genoplive hippietanken om Møn og skabe en festival og bosætningscharmeoffensiv i samarbejde med Christiania/Friland/store kollektiver? Fase 5: Forår GRAND OPENING. Stor event, hvor vandrere, lokale, foreninger og alle interesserede bliver inviteret. Camønoens netværk af ildsjæle står for venlige events på ruten - Andet magasinprogram til TV2 Øst bliver produceret - Evaluering af formidlingsplanens resultater og udarbejdelse af en kommunikationsog markedsføringsplan for Camønoen i drift. Formidlingsplanens kanaler Formidlingsplanens kanaler er de traditionelle: web, Facebook, aviser, TV og nyhedsbreve plus 1:1 kontakt med netværket af ildsjæle, private netværk, vandreforeninger m.fl. Alle kanaler er ikke afdækket, men her er en første liste: Facebook Camønoen, Facebook Møns Museum, Facebook Danmarks Borgcenter, Facebook Næstved Museum, Facebook Køge Museum, Facebook Vordingborg Kommune, Ugebladet for Møn, Sydsjællands Tidende, Sjællandske, WeekendAvisen, Politiken, Boligliv, Kinfolk Magazine, Oplev Verden og andre vandremagasiner, Vandrefestivalavisen, Livsstilsmagasiner, TV2 Øst, TV2 Fri, Nyhedsbreve, Museumsforeningen, Hårbøllehuset, Møn Nu, Vordingborg Kommune, Møns Museum og Bogøportalen. 11. Projektorganisation Beskriv projektorganiseringen forankring, deltagere, kompetencer, styregruppe, arbejdsgruppe etc. Hvis der anvendes ekstern konsulentbistand i projektet angives navn på konsulent/konsulentfirma herunder. Camønoens arbejdsgruppe og styregruppe er den samme. I gruppen er: Tine Nygaard, udviklingschef på Museum Sydøstdanmark, juridisk ansvarlig for Camønoen og styregruppemedlem i Kystdestination Møns Klint Anette Maria Syska, museets projektleder af Camønoen Jette Stauner, landskabsarkitekt i Vordingborg Kommune og kommunens projektleder af Camønoen Medlemmerne i arbejds- og styregruppen har arbejdet tæt sammen i projektets udviklingsfase om at opbygge Camønoens netværk, om at organisere, kommunikere, gennemføre og evaluere 8af 10

9 testturene, om at samarbejde med Camønoens rådgivere og gennemarbejde Camønoen på baggrund af de mange input, der har været. Det har været en udelt fornøjelse at være med i arbejdsgruppen, fordi engagementet og indsatsen har samme høje niveau hele vejen rundt. Så foruden kompetencerne i gruppen samt i de to store organisationer, der er bag arbejdsgruppen, så har denne arbejdsgruppe det, som vi oplever som det vigtigste: ild og vilje. Og venlighed. Hvilke andre aktører samarbejdes der med? Camønoens projektejere er Museum Sydøstdanmark og Vordingborg Kommune. Der er etableret et tæt og meget frugtbart samarbejde mellem de to organisationer i projektudviklingsfasen. Camønoens øvrige samarbejdspartnere er ildsjælene i netværket samt eksterne rådgivere på de fysiske anlæg, som er en del af virkeliggørelsen af Camønoens idé. De eksterne rådgivere er endnu ikke valgt. 12. Budget (i hele 1000 kr.) Aktivitet årstal årstal årstal I ALT Se BILAG 3 I ALT (hele 1000 kr.) 13. Finansieringsplan (i hele 1000 kr.) Status Beskriv den samlede finansiering af projektet. I status skrives ansøges, ansøgt eller tilsagn Beløb ud for hver linje. Dokumentation for tilsagn vedlægges i bilag. Tilsagn Realdania BILAG Realdanias tilsagnsbrev ,- Tilsagn Vordingborg Kommune BILAG Stedet Tæller 1 ansøgning FINAL.pdf ,- Tilsagn Museum Sydøstdanmark ,- I ALT (hele 1000 kr.) ,- 14. Bilagsoversigt Angiv hvilke bilag, som er fremsendt sammen med ansøgningsskemaet Bilag 1 Milepælsplan Camønoen - Camøno bilag 1 milepælsplan.pdf Bilag 2 Budget for realisering af Camønoen + Camønoens driftsbudget de første fire år Camønoen bilag 2 realiseringsbudget.pdf Bilag Camønofolder camøno_indesign_til_print_final.pdf 9af 10

10 Bilag Realdanias tilsagnsbrev Bilag Fælles ansøgning til Realdania Stedet Tæller 1 ansøgning FINAL.pdf 15. Vordingborg.nu I vurderingen af projektet lægges vægt på, at ansøger erklærer sig villig til at støtte op om vordingborg.nu, som er Vordingborg Kommunes fælles brandingportal. Det betyder blandt andet at offentlige aktiviteter i projektet annonceres på siden og at vordingborg.nu logo fremgår tydeligt på annoncer og markedsføringsmateriale vedrørende projektet. X Ansøger er villig til at støtte op omkring vordingborg.nu i overensstemmelse med retningslinjerne for Udviklingsog markedsføringpuljen i Vordingborg Kommune. 16. Dato og underskrift Dato Underskrift Ansøgning sendes til: Ansøgning og bilag sendes via til: [email protected] Vær opmærksom på de offentliggjorte ansøgningsfrister på vordingborg.dk ansøgninger behandles 3 gange om året i forbindelse med disse for sent indsendte ansøgninger vil først blive behandlet ved den efterfølgende ansøgningsfrist. Sammen med ansøgningsfristerne kan du også se, hvornår ansøgningerne behandles i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og hvornår du kan forvente svar på din ansøgning. Retningslinjer for findes på vordingborg.dk, sammen med en vejledning til dette ansøgningsskema. 10af 10