Kommunen velfærdsstatens spydspids

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunen velfærdsstatens spydspids"

Transkript

1 Kommunen velfærdsstatens spydspids af Søren Kolstrup Indledning I 1971 vedtog Folketinget Danmarks første lov om børnetandpleje. Det blev hermed bestemt, at alle kommuner skulle indføre tandbehandling for børn i den skolepligtige alder. 10 år senere blev også førskolebørnene inddraget. Loven kom sent, også senere end andre lande vi normalt sammenligner os med. Det var også først i 1975, der blev indført 9 års obligatorisk undervisningspligt med udelt undervisning. Fire år senere i 1979 skulle alle skoler give tilbud om børnehaveklasse igen et nyt fænomen. Andre velfærdslove indførtes tidligere men sent i forhold til den teknologiske udvikling og praksis andre steder. En landsdækkende skolelægeordning indførtes først i 1946 og omfattende boliglove, der styrkede det sociale byggeri med kommunal anvisningsret, fik først varig udbredelse i slutningen af 1930 erne. En sådan beskrivelse af sundhedspleje, undervisning og boligforhold indebærer imidlertid en systematisk fortrængning af det simple forhold, at der mange år forinden var blevet etableret en myriade af forsøg og lokale beslutninger, som udgjorde en selvfølgelig del af byernes liv og som foregreb den nationale lovgivning. En analyse med udgangspunkt i et statsligt niveau antager uden videre, at Danmark var ét helt land med én fælles socialpolitisk praksis, der kan undersøges gennem én national lovgivning. Her går man imidlertid aldeles forkert i byen. Danmark var et såre delt samfund frem til 1960 erne. Først gennem de sidste fire årtier har samfundsudviklingen og lovgivningen haft et så ensartet præg, at man med rimelighed kan tale om ét samfund, ét land. Før den tid var der en dyb kulturkløft mellem by og land og betragtelig afstand mellem de forskellige bymiljøer socialt og kulturelt.

2 Vi skal tilbage til de røde kommuner, de købstadskommuner hvor Socialdemokratiet opnåede lokalpolitisk dominans, i begyndelsen af 1900-tallet for at opspore en række af de første velfærdsinitiativer, ligesom disse kommuner ofte tilførte den nationale lovgivning en nyorientering, der tog forskud på en senere tids mere lighedsorienteret lovgivning. Pionérkommunerne I 1907 fik Esbjerg landets første kommunalt ansatte skoletandlæge 64 år før en landspolitisk vedtagelse herom. Her fik alle skolebørn rig som fattig adgang til gratis behandling af tandsygdomme, ligesom tandlægen gennem systematiske undersøgelser søgte at opfange de børn, der trængte til behandling. Syv år senere traf Nakskov Byråd beslutning om oprettelse af en skoletandklinik, der i 1921 styrkede det forebyggende arbejde gennem uddeling af tandbørster. Andre byer fulgte efter. I år efter den kommunale tandpleje i Esbjerg traf Københavns Borgerrepræsentation beslutning om skoletandklinikker på Vesterbro, Nørrebro, i Sundbyerne og i Indre By. Ydelsen skiftede gennem de forskellige økonomiske og politiske konjunkturer karakter fra en forebyggende indsats til en ren reparationsydelse i»torturkammeret«men ydelsen bestod trods krig og krise. Den udgjorde et blivende element i det tidlige Velfærdsdanmark. Samme forløb kan eftervises, når det gælder skolelægen. Fra år 1900 var der skolelæger knyttet til alle de kommunale skoler i København, også Esbjerg og Horsens fik skolelæger ved århundredets begyndelse, om end de først senere fik til opgave at forebygge som i Nakskov, der fik sin første skolelæge i Kommunens pionerindsats havde mange ansigter skoleloven om længere undervisningspligt var ligeledes blevet foregrebet på kommunalt niveau. I slutningen af 1910 erne modtog den københavnske mellemskole således elever fra store dele af arbejderklassen. Især børn af faglærte arbejdere gjorde brug af den vederlagsfrie mellemskole med 9 års skolegang til følge, efter at alle kommunens skoler i 1915 var blevet omdannet til vederlagsfrie institutioner. Alt medens der således var grøde i reformeringen af byens skole, fortsatte den»stråtækte skole«datidens betegnelse for den syvårige, toklassede skole på landet med at eksistere mange steder på landet frem til 1950 erne. Også 1979 lovgivningens krav om børnehaveklasser havde rødder langt tilbage i historien. I 1912 oprettede man i Esbjerg de såkaldte forklasser, hvor småfolket blev beskæftiget 3 timer hver dag som en introduktion til den kommende skolegang. Her var dog snarere tale om et vikarierende motiv. Den egentlige drivkraft bag forslaget var ønsket om at opbygge et alternativ til det farlige gadeliv, hvor ungerne gik for lud og koldt vand og kunne besmittes af umoralsk fordærv. Men uanset hensigten var børnehaveklassen introduceret som et tema. Endelig er det betegnende, at en senere tids boliglovgivning blev udfoldet i stor stil i Københavns Kommune i århundredets første årtier. I 1908 oprettede kommunen tre boligblokke ved Valby Gasværk med tilstødende friarealer til legeplads og urtehave. Det var dog først i 1916 under indtryk af den omsiggribende bolignød, at Socialdemokratiet vandt opbakning til forslag om oprettelse af i første omgang kommunale lejligheder. I perioden 1917 til 1922 blev der bygget langt flere offentlige boliger end private boliger, ligesom kommunen efterhånden indførte krav om, at offentlige midler til alle former for boligbyggeri skulle båndlægges til boligformål (herunder også prioritetsopsparingen). Kommunen udgjorde en forskole også hvad angår boligpolitik. Pionerkommunerne inspirerede hinanden indbyrdes til socialpolitiske initiativer. De udfoldede deres egen reformering uden om staten, men de kommunale erfaringer satte sig også spor i den statslige debat, ligesom kommunen, især København, fungerede som en træningsbane for morgendagens socialreformatorer i Rigsdagen. Den decentrale statsstruktur i Danmark og det skarpe skel mellem land og by gør det således bydende nødvendigt at analysere den danske velfærdsstats rødder ud fra såvel det civile samfunds niveau som et kommunalt og statsligt niveau. De tre niveauer spillede sammen med hinanden, ligesom den endelige udformning af velfærdspolitikken blev inspireret af et internationalt niveau og var et resultat af samspillet mellem de ydre strukturer og de handlende aktører. Velfærdsstatens pionerer, hvad enten der var tale om partier, selvhjælpsorganisationer, interesseorganisationerne eller enkeltindivider, optrådte normalt på alle tre samfundsniveauer og koncentrerede kræfterne der, hvor chancerne var størst for et politisk gennembrud. I begyndelsen af 1900-tallet var det just de stærkt industrialiserede byer med en stor arbejderbefolkning, der frembød de største muligheder for socialpolitiske sejre. Her skal især peges på fire epoker, hvor kommunen har spillet en særlig rolle. Den første epoke fra 1900 til 1920 kommunesocialismens periode havde den største gennemslagskraft. Det er den, der her skal dvæles ved. Hertil skal kursorisk føjes 1930 erne, hvor nogle kommuner ikke så meget gik foran som unikke fornyere men snarere viste evne 96 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 97

3 til at udnytte den statslige lovgivning til bristepunktet. Endelig kan vi pege på 1960 ernes model Gladsaxe og sidst 1990 ernes dristige liberalistiske kommuner, der afprøvede og iværksatte en grænseoverskridende markedsførelse af den offentlige velfærdssektor. Afvisning af kontinuitetsbetragtningen Forestillingen om kommunens betydning bryder med den hævdvundne kontinuitetsbetragtning, der daterer velfærdsstatens rødder tilbage til tiden omkring En stribe værker har alle peget på den sociale lovgivning omkring 1890 som skelsættende. Flere forskere betegner den første sociallovgivning i 1891 og 1892 som»den danske velfærdsstats tilblivelse«, og nogle har ligefrem betonet en enestående kontinuitet i dansk velfærdslovgivning spændende fra slutningen af forrige århundrede og frem til dagens folkepension. Disse betragtninger har for en umiddelbar betragtning ret: Nye sociallove så dagens lys, staten bevilgede hjælp til arbejderboliger, og det offentlige uddannelsessystem blev udvidet. Princippet om selvhjælp måtte vige til fordel for kravet om hjælp til selvhjælp. Fællesskabet påtog sig et større ansvar. Men det er bemærkelsesværdigt, at den offentlige bistand stadig udfoldede sig inden for en liberalistisk forståelsesramme. Selvhjulpenheden var fortsat i højsædet, og offentlig hjælp tildeltes efter skøn som en almisseydelse. Decentralisering og frivillighed gik forud for statslig administration og påbud. Hæfter man sig imidlertid ved den danske velfærdsstats kvalitative træk, dens konstituerende træk, som kommer til udtryk gennem sammensvejsningen af universalisme, skattefinansiering, medborgerrettigheder og til dels forebyggende initiativer, er det nødvendigt at forskyde diskussionen til kommunesocialismens epoke, der udfoldede sig i perioden 1900 til 1920, hvor Socialdemokratiet havde ambition om at bruge kommunen som en platform for store dele af partiets sociale og økonomiske program. Socialdemokratiet ville gøre»den røde kommune«til en mønsterkommune, der gav den brede lønarbejderbefolkning appetit på socialismen. Hermed gøres ikke et forsøg på at forklejne 1890 ernes indsats. Hermed gøres heller ikke et forsøg på at benægte det forhold, at den mest avancerede af datidens love, nemlig alderdomsunderstøttelsesloven, som indebar en 100% skattefinansieret ydelse, udgjorde et alternativ til den deklasserende fattighjælp, som havde været enerådende i tiden før Men her insisteres på at medtænke det forhold, at loven fortsat skulle administreres stramt inden for datidens liberalistiske tankegang. Den nye ydelse blev overladt til de lokale politikeres skønsmæssige udmåling i kommunerne ved at introducere et skarpt skel mellem værdigt og ikke værdigt trængende. Selv om alle forsørgelsespligtige personer havde ret til at søge, indebar betingelserne for tildeling af hjælp, at både den underste klasse og samfundets øverste lag blev effektivt ekskluderet. Så vidt 1890 ernes lovgivning. Kimen til den moderne velfærdsstat kan derimod iagttages inden for de røde frontløberkommuner. Kommunesocialismens periode I de to første årtier af 1900-tallet indførte en række danske industribyer velfærdsreformer, der afspejlede en bevægelse bort fra den liberalistiske socialhjælpsstat hvor nye sociale hjælpeforanstaltninger rigtig nok var kommet til men stadig inden for selvhjulpenhedens og deklasseringens logik og frem mod den tidlige danske velfærdsmodel med øget social hjælp til et stigende antal borgere givet efter behov kombineret med den universalistiske velfærdsstats medborgertanke, der realiseredes på enkeltstående punkter for at undgå social diskrimination. Skolen og det moderne hospital blev institutioner for alle samfundets borgere, socialhjælpen fik mindre almissepræg end tidligere, og boligen blev en integreret del af reformpolitikken, ligesom forebyggende velfærdsinitiativer så dagens lys. Denne reformbevægelse trådte frem med yderst forskellige styrke i socialdemokratisk dominerede byer tydeligt i byer som Nakskov, Esbjerg og København svagere i byer som Næstved og Horsens. Men tendensen var klar nok. Socialdemokratiet var den drivende kraft bag reformerne, men stod ikke alene. Et nyt fremvoksende lag af professionelle så som læger, tandlæger, ingeniører, arkitekter, lærere og pædagoger allierede sig med morgendagens parti. Derimod var Socialdemokratiets samarbejde med Det radikale Venstres enkeltstående medlemmer i de røde byer langt mere ustabilt end i Rigsdagen. For at undgå enhver misforståelse: Hverken Socialdemokratiet eller mere generelt den socialdemokratiske arbejderbevægelse og dens allierede skal opfattes som historiens enestående aktører, der i kraft af deres blotte eksistens kunne fremtvinge betydelige resultater. Men der er derimod tale om et særligt samspil mellem struktur og aktør, hvor det unge parti i stadig fremdrift med fordel udnyttede den kapitalistiske guldalder 1895 til 1914, hvor industriel vækst, vandring fra land til by, videnskabens fremskridt og teknologiske innovationer skabte rum for reformer. Lad mig argumentere nærmere og mere konkret for synspunktet. 98 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 99

4 Den fælles skole I de fleste danske købstæder var der omkring århundredskiftet et skarpt skel mellem på den ene side de offentlige borgerskoler og de private skoler, der begge opkrævede skolepenge, og på den anden side de vederlagsfrie, udsultede byskoler. Vi står her over for et stærkt klassedelt skolesystem. I den offentlige skole, der var gratis men havde få midler at rutte med, gik eleverne i træsko, mødte i flere hold i løbet af dagen og sad sammenstuvede i trange lokaler. Indlæringen var minimal. Den offentlige betalingsfrie skole var ikke højt anskrevet blandt byens borgere, og det var normen, at alle, der kunne betale, gik i en stor bue uden om den gratis, fælles folkeskole. Den formuende gruppe af forældre foretrak enten den offentlige betalingsskole, hvor en sådan fandtes, eller en af de private skoler, hvor børnene gav fremmøde i lædersko. Billedet af puslingelandet, der siden enevældens skolereform 1814 introducerede en fælles skole, kan der ikke findes belæg for i bysamfundene. Her udviklede sig gennem 1800-tallet en skærpet deling af skolegang efter borgernes økonomisk formåen og deres klasseposition. Først med de banebrydende kommunale eksperimenter og reformer i begyndelsen af 1900-tallet kan man spore en modoffensiv hen mod mere lighed og fællesskab. København gennemførte i tre tempi med 1908, 1914 og 1917 som omdrejningspunkt en vederlagsfri skole. Først indførte man samme undervisningsplan for såvel betalings- som friskole og udhulede derved grundlaget for kroneskolerne, der var det populære navn for den offentlige betalingsskole i Hovedstaden. Samme år gennemførte man kommunal mellemskole, der tilbød gratis undervisning og skolemateriale. Skellet mellem friskole og offentlig betalingsskole bestod fortsat, men de to skoleformer havde fået samme indhold og undervisningslængde. Den nedarvede skolestruktur begyndte at krakelere. Der var dog stadig konservative kredse, som med næb og klør forsvarede de gamle kroneskoler, fordi undervisningen her blev anset for finere og bedre. Først efter en uforsonlig kamp mellem de borgerlige og Socialdemokratiet blev kroneskolerne afskaffet, og delingen efter stand blev bragt til ophør. Fra 1. april 1915 omdannedes alle kommunens skoler til vederlagsfrie institutioner. Socialdemokratiet fremførte her som andre steder i landet, at indførelse af en fælles skole ville give børn fra forskellige sociale kår mulighed for at berige hinanden og føre til en højnelse af skolen som helhed. Men mere end det. Den fælles skole var et led i partiets strategi frem mod socialismen. Fr. Borgbjerg udtalte således i Københavns Borgerrepræsentation i 1911, der dengang var en træningsbane for mange senere socialdemokratiske ministre og ledende ordførere:» Socialdemokratiet har ikke hævdet, at man alene gennem en skolereform kan reformere samfundet. De to ting kan imidlertid godt gå hånd i hånd og gensidig understøtte hinanden, og sikkert ville en reform i retning af enhedsskolen, selv om den ikke kan udslette klasseforskellene, i høj grad skabe de psykologiske betingelser for et klasseløst samfund og for et sådant samfunds trivsel, når den dag kommer, da klasseadskillelsen og klasseherredømmet forsvinder ved en række store økonomiske og sociale reformer, idet hele folket da fra barndomsalderen er vænnet til at tænke nogenlunde ens, tale samme sprog, have samme manerer o.s.v «. I 1917 stod det foreløbig sidste slag i kampen for den fælles, vederlagsfrie skole i København. Efter Socialdemokratiets kanonsejr i 1917 med 30 mandater over for 18 borgerlige og 6 forholdsvis venligtsindede radikale tilkendegav partiet, at man ville fjerne kommunens tilskud til de private latin- og realskoler. Altså en de facto kommunalisering og nationalisering. Socialdemokratiet betragtede den højere eksamensskole som en skole for overklassens børn, der snarest burde indlemmes i det offentlige skolevæsen. Resultatet blev, at kommunen overtog de fleste eksamensskoler. Staten tog en mindre del. Tæppet var trukket væk under borgerskabets lærde skole. Den socialdemokratiske foregangskommune fremprovokerede en statslig lovgivning på området, der dog ikke ganske tilfredsstillede de københavnske socialdemokraters universalistiske sindelag: Rigsdagen vedtog i foråret 1918, at der skulle indføres en skoleafgift for bedrestillede folks børn opkrævet med et stigende beløb ved stigende indtægt. Socialdemokratiet præciserede imidlertid, at partiet fortsat ville arbejde for skoleafgiftens totale fjernelse. Al undervisning skulle være gratis en borgerret for høj som lav. Arbejderbørnene fik herefter mulighed for vederlagsfri skolegang fra 1. klasse til 3. g. Endnu et middel til at slå benene væk under betalingsskolen var udvidelse af skolens fagplan gennem nye fag, der kunne gøre den offentlige skole attraktiv for børn fra alle samfundslag. I 1899 vedtog Københavns Borgerrepræsentation efter et ihærdigt arbejde fra den socialdemokratiske skolemand K.M. Klausen indførelse af skolekøkken på fire af kommunens skoler, først i 1914 fik man dog vedtagelse om skolekøkken for alle elever. Husholdningsspørgsmålet hidkaldte stærke 100 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 101

5 følelser hos borgerskabet. Det ramte ind i familiens ukrænkelighed og dispositionsret over eget ernærings- og hygiejneliv. Indførelse af sløjd foregik derimod langt mere smertefrit. Faget blev obligatorisk i det københavnske skolevæsen i Den københavnske reformaktivitet kan opspores i andre byer. Enkelte steder som i Nakskov gik man videre. Her indførtes svømmeundervisning af uddannet personale. Alle skulle have retten til at plaske til søs skrev Social-Demokraten i Samme år indførtes sygegymnastik for at hindre dårlige rygge, ligesom der blev indrettet en særlig syskole. Andre socialdemokratiske byer som Horsens havde en mere tøvende reformaktivitet. Her blev den offentlige betalingsskole først aflivet i 1926, og gratis skolemateriel var kun for ubemidlede ikke for alle som i fx København. Men tendensen var klar i de røde byer uanset reformernes intensitet: Den privat skole blev skridt for skridt marginaliseret til fordel for den fælle skole ikke gennem statslig lovgivning, men gennem en kommunal reformaktivitet. I 1913 frekventerede under 5% de private betalingsskoler i Århus. Det fælles hospital Lad os dernæst kaste blikket på sundhedssektoren. Omkring århundredskiftet havde de fleste danske provinsbyer et offentligt sygehus til skrøbelige fattiglemmer og undertiden med enkelte plejepladser til»den dannede middelklasse«. De velbjærgede søgte normalt private læger og klinikker, alt medens de der var flest blev overladt til egen skæbne i eget hjem. Vendepunktet indtraf i begyndelsen af 1900-tallet. I Horsens indviede man således i 1908 byens nye sygehus. Efter lange og seje politiske tovtrækkerier siden slutningen af 1800-tallet var det lykkedes at forvandle det gamle fattighospital med plads til 24 senge primært for fattiglemmer til et moderne sygehus beregnet til omkring 100 patienter med afdelinger for medicin, kirurgi, røntgenundersøgelser, epidemiske sygdomme og tuberkulose. Fattiglemmernes gamle hospital var blevet udskiftet med nye bygninger, der gav plads for alle byens borgere. Sygeplejersker, overlæger, reservelæger og kandidater havde erstattet vågekoner og en tilsynsførende læge gennem en decideret lokal beslutning. Den samme udvikling kan spores i andre byer: I 1912 indviede Nakskov et nyt hospital med plads til tre gange så mange som det gamle hospital, hvor vinduesrammerne var i en sådan fatning, at ruderne faldt ud, når det blæste, og hvor et skrøbeligt træbord fungerede som operationsbord. Et sted som enhver dannet borger holdt sig på lang afstand af. Tre år tidligere havde man i Esbjerg efter voldsom politisk strid indviet et nyt hospital som alternativ til fattiglemmernes hospital og det nye katolske hospital, der hverken harmonerede med Socialdemokratiets ønske om at kunne føre tilsyn med personale eller partiets krav om hygiejnisk standard. Byernes hospitalsvæsen ændrede således led for led funktion fra opmagasinering af sygdomsramte fattigfolk til at betjene alle byens borgere gennem brug af lægevidenskabens landvindinger. Også her kan vi spore udviklingen fra en residual stat til en socialliberal stat med universalistiske tendenser, som udfoldede sig på kommunalt plan. Et klassedelt sygehusvæsen var ved at blive transformeret frem mod et sygehusvæsen med rum for alle med socialdemokratiske kommuner som frontløbere. En egentlig socialisering eller kommunalisering af hospitalsvæsenet var der dog ikke tale om. Selv om offentlige hospitalsbygninger greb om sig, selv om stadig flere læger og sygeplejersker blev aflønnet af det offentlige, og selv om den offentlige behandling tog vare på stadig flere patienter fra forskellige samfundsklasser, fordi man her kunne fremvise den bedste løsning, var der stadig en stor gruppe selvfinansierende patienter på det offentlige hospital. Men den førte lavtakstpolitik, især i København, førte i virkeligheden til en snigende socialisering. At generhverve sit helbred så billigt som muligt er til gavn både for den enkelte og for hele samfundet, udtalte den socialdemokratiske borgmester Jens Jensen i Københavns Borgerrepræsentation i begyndelsen af 1920 erne. Jensen ville fastholde byens takstpolitik, der hvilede på store og stadig større! offentlige tilskud. Kommunens»demokratiske takstpolitik«med en fastfrosset fællesstuetakst på 1,20 kr. daglig for selvbetalende, det halve for sygekassepatienter kombineret med det forhold, at et stigende antal sygdomme blev behandlet vederlagsfrit, pegede frem mod det universalistiske velfærdsprincip med vederlagsfri pleje for alle. Private klinikker havde svært ved at underbyde det offentlige hospitalsvæsens lave takstpolitik. Den filantropiske indsats, der var så nøje knyttet til sygepleje og omsorg, eksisterede fortsat, men den var i aftagen. Medens Labour i England under sundhedsminister Bevans ledelse gennemførte en omfattende nationalisering af det engelske sundhedssystem i et hug i 1946 med vedtagelsen af National Health Service Act og under voldsom protest fra en ophidset lægeverden, foregik den samme udvikling i Danmark gennem en glidende proces med København, 102 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 103

6 Århus, Nakskov, Esbjerg og Horsens i førertrøjen, hvor velbjærgede, sygekassepatienter og folk på fattighjælp havnede på det samme skattefinansierede hospital. Kommunale hospital! De gamle får bedre kår Det tredje omdrejningspunkt, der kan belyse de kommunale socialreformatorers betydning, er den sociale hjælp her eksemplificeret gennem hjælpen til de gamle. Alderdomsunderstøttelsesloven af 1891 rummede som vist et værdighedskriterium og et skønsprincip, der gav lovgivningen et almissepræg. Over for denne lovgivning stod Socialdemokratiets krav om et minimumsbeløb suppleret med tildeling efter behov. Altså et skønsprincip forbundet med en retssikkerhed. Derimod stillede kommunesocialisterne sig afvisende over for et retsprincip forbundet med maksimale takster, der ville fastlåse en særlig kommunal indsats og en indlevelse i de faktiske behov. Lad os illustrere den kommunesocialistiske linje gennem Socialdemokratiets indsats i Nakskov, hvor partiet fik absolut majoritet i Efter valgsejren blev der udstedt et nyt reglement for udbetaling af alderdomsunderstøttelse. Støtten skulle udbetales efter de faktiske behov til vareindkøb og faste udgifter som husleje, brændsel, el og forsikring. De gamle fik ligeledes ret til at antage en hvilken som helst læge for et år ad gangen, hermed var tilkendegivet, at de ældre skulle have samme adkomst til frit lægevalg som andre borgere. Men mere end det. Månedspengene til de gamle på alderdomshjemmet blev sat op, og inspektøren for alderdomsforsorgen fik instruktion om, at han skulle hjælpe hver enkelt til rette med at søge forhøjelse, når der opstod behov herfor. De gamle skulle ikke stå med hatten i hånden, men understøttes i deres adgang til hjælp.»gamle udslidte mennesker har et uomtvisteligt krav på at få alle livsfornødenheder, ikke som nådegave, men som ret«, skrev borgmester Sophus Bresemann kry i Social-Demokratens spalter i Som finale på reformiveren blev der anskaffet klaver til alderdomshjemmet imod Højres vilje så de gamle kunne få sig en svingom.»selv de 90-årige konstaterer, at de kan svinge sig endnu«, skrev Bresemann i Bresemanns initiativer pegede ikke tilbage mod 1891-loven men langt snarere hen mod folkepensionsloven af 1956, hvor man indførte et retsbestemt minimumsbeløb for alle borgere. Nakskov foregreb ikke loven. Det principielle skel mellem værdigt og ikke værdigt trængende bestod, men de enkelte initiativer havde alle samme retning, nemlig at understrege et behovs- og retsprincip. Nakskov var en blandt flere frontløbere på området, men Esbjerg Kommune erhvervede suverænt førertrøjen, hvad angår udbetaling pr. person.»vi sætter en ære i, at Esbjerg kommune giver den højeste alderdomsunderstøttelse, der ydes noget sted her i landet, København og Frederiksberg ikke undtaget«, skrev Vestjyllands Social-Demokrat sommeren Byens omkostninger, hvad angår de kontante udbetalinger, lå vitterlig over ikke blot det konservativt dominerede Odense, men også det socialdemokratisk styrede Nakskov, Århus og København. Kommunesocialisterne formåede ikke at ændre afgørende på den ydmygende, deklasserende socialhjælp i kommunerne, men der indførtes undertiden en mere human administration. Der blev ofte vist større gavmildhed ved tildeling af kontantydelser (som fik en brat afslutning i 1922, da Venstre og Konservative indførte maksimumstakster i den nye aldersrentelov), ligesom der blev oprettet alderdomshjem, hvis fysiske rammer afspejlede en langt større respekt for de gamle end tidligere. Retten til en bolig Det fjerde omdrejningspunkt for kommunale reformer befinder sig i gråzonen mellem marked og stat. Den danske velfærdsstat har altid primært været koncentreret om sundhed, uddannelse og social hjælp, noget mindre om bolig og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. En kommunal boligpolitik, der uden omsvøb anfægtede privatkapitalens monopol på investeringer, var yderst kontroversiel. Esbjergs ledende socialdemokrat J.P. Sundbo arbejdede ihærdigt for at gøre boligspørgsmålet til en samfundssag på partiets kongresser og i kommunen. Det offentlige skulle sikre, at der blev produceret billige og sunde boliger efter behov. Det er imidlertid slående, at hverken Sundbo eller andre kommunesocialister, der virkede i perioden 1900 til 1920, for alvor kunne komme igennem med deres boligprogram, før der indtraf en systemkrise under Den 1. Verdenskrig med et dramatisk fald i boliginvesteringerne fra 1916 til Men det er her en pointe, at selv om det var vanskeligt at komme igennem med offentlige boligløsninger i kommunen, selv om staten undertiden spændte ben, og selv om Socialdemokratiets alliancepartner Det radikale Venstre i denne sag var tilbageholdende, så blev der over hele perioden sået virksomme kim til kollektive bolig løsninger, som dannede skole. Kommunen udgjorde også i denne sag et eksperimenterende laboratorium. 104 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 105

7 Lad os bruge Esbjerg som eksempel. I 1907 blev der på foranledning af Socialdemokratiet, som i 1905 havde erobret flertallet i byrådet, nedsat et udvalg, som skulle fremkomme med forslag til kommunale boliger. Samme år kom udvalget med indstilling til bygning af 78 lejligheder, hvorpå sagen til sidst blev overdraget til bygningskonstruktør R. Ovesen, som stod bag Københavns Kommunes boliger ved Valby Gasværk indviet Alt var sat på skinner, men projektet brast i sidste øjeblik. Esbjergs borgerlige politikere fik»en håndsrækning«fra staten. I sommeren 1909 meddelte finansministeriet Esbjerg kommune, at byen ikke kunne modtage statslån og tilkendegav, at man ikke ønskede at foretage sig videre i denne sag for tiden. Sundbos kommunale boliger fik dødsstødet, formodentlig fordi der her var tale om at befordre sunde boliger til en lav husleje, der kunne opfattes som konkurrenceforvridende bl.a. ved at stryge en ejerprofit. Benspændene mod de kommunale boliger var utallige: Først i 1918 lykkedes det, med én stemmes overvægt, at igangsætte kommunalt byggeri, som herefter blev et fast element i kommunens kamp mod bolignøden. Også i Københavns Kommune forsøgte Socialdemokratiet sig tidligt med udspil til kommunale boliger. I 1903 udarbejdede man således et detaljeret forslag til kommunale boliger med børnehave og folkekøkken for børnerige familier, men ideen stødte på modstand hos Højre og mange liberale. I 1908 lykkedes det imidlertid Socialdemokratiet at få de radikale med på et begrænset initiativ: Ved Valby Gasværk oprettede kommunen boligblokke, der fremstod som forbillede for et sundt og beboervenligt byggeri efter datidens målestok. Boligblokkene var forholdsvis lave med friarealer til legeplads og urtehave og fælles faciliteter i form af vaskerum, baderum og tørrerum. Emnet var politisk kontroversielt. Byggegrundenes værdi blev ansat langt under de herskende grundpriser. Højres folk og grundejerne vendte sig skarpt mod projektet, som de hævdede ville medføre tab for kommunen og påføre grundejerne ublu konkurrence. Først i 1916 lykkedes det imidlertid for Th. Stauning som ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation at få vedtaget forslag om kommunale boliger med støtte fra den kristelige listes Johanne Blom. De radikale tog afstand, de satte stadig deres lid til det private initiativ. Senere, da Socialdemokratiet i 1917 fik absolut flertal, fremkom partiet med fortløbende udspil til kommunale boliger. København gik foran. Erfaringerne fra København dannede skole. Under et ordførerindlæg om udvikling af en landsdækkende offentlig boligpolitik udtalte socialdemokraten Hans Nielsen oktober 1916 i Folketinget:» vi har her i København beviser på at kommunen kan bygge billigere end private. Københavns kommune har ude ved Vigerslev Gasværk bygget en del arbejderboliger Kommunen er i stand til at bygge både billigt og godt, vel at mærke, når det hele bliver planlagt på en forsvarlig måde«. Den offentligt ejede bolig udgjorde den ene kommunale erfaring. Den anden vedrørte det foreningsejede byggeri. Samarbejdet mellem kommunen og det sociale byggeri indebar efterhånden den praksis, at støtten blev koncentreret om selskaber, hvor de offentlige midler ikke kunne kapitaliseres men var bundet til forbedring af eksisterende boliger og udvikling af nye. En tendens som kan efterspores i en lang række bysamfund. Denne linje blev yderligere udbygget i 1920 erne, hvor Københavns Kommune skærpede kravene til båndlæggelse af det støttede byggeris prioritetsopsparing, også når det drejede sig om private byggeaktieselskaber. Der blev grebet til en stram vedtægtsstyring og udstedt tinglysning af særlige deklarationer for at sikre overskuddets genanvendelse til fortsat foreningsbyggeri eller lokale boligformål. På Socialdemokratiets kongres i 1931 fremdrog borgmester P. Hedebol de københavnske boligerfaringer, som samtidig fik betydning for Kanslergadeforligets boliglovgivning. Forebyggende velfærd Vi skal til sidst i bestræbelsen på at fremhæve kommunens rolle vende os mod velfærdsstatens mest avancerede og fremadrettede betydning, nemlig det forebyggende arbejde. De sociale reformer var ofte udtryk for lappeskrædderi og nødtørftig hjælp, når den sociale begivenhed var indtruffet. I disse tilfælde havde indgrebene en kompensatorisk effekt, der blot skulle afbøde sociale begivenheder, men sådanne begrænsede reforminitiativer var ikke enerådende. Der opstod også krav om mere langsigtede, forebyggende initiativer, der søgte at skabe bedre livsbetingelser og udfoldelsesmuligheder for borgerne. Dele af boligpolitikken var et eksempel herpå, når der som ved Valby Gasværk blev skabt lys og rum til voksne og småfolk, når en Bresemann i Nakskov insisterede på udvidelse af de gamles livsfylde til tonerne af det kommunale klaver, eller man på Københavns Kommunes nye alderdomshjem introducerede 106 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 107

8 koncerter og inviterede til sang og musik. Men selv hvor rammerne var mest gunstige som på De gamles Hjem i Århus indviet 1904 med nye stilfulde møbler og lyse solfyldte rum blev der udformet kontrollerende vedtægter med mulighed for at bortvise beboerne, hvis gældende bestemmelser blev overtrådt. At tildele beboerne en kop kaffe om eftermiddagen krævede en ekstra byrådsbeslutning. Det registrerende og kontrollerende knaphedssamfund stak hele tiden sit hoved frem og søgte at begrænse de emancipatoriske initiativer. Men der blev også eksperimenteret med forebyggende virksomhed, der var frigjort fra tidens kontrol, og som kom til at udgøre en referenceramme for andre kommuner. I 1907 fik lægen Axel Larsen ansættelse i Nakskov som skolelæge. Han gav sig i kast med en omfattende undersøgelse af helbredstilstanden hos skolebørnene og fremlagde de samfundsmæssige årsager hertil: øjne, tænder og lunger blev undersøgt. Axel Larsen afdækkede elendigheden. Han kunne således berette, at» børnenes tænder viste sig at være i en mådelig forfatning, idet henved 90% led af ormstukne tænder og andre tandsygdomme, væsentligt som følge af forsømt tandpleje kun de færreste viste sig i besiddelse af en tandbørste, og havde de en tandbørste, blev den tit kun brugt hver anden dag eller en gang om ugen. Disse tandsygdomme er en alvorlig lidelse for skolebarnet, idet de giver anledning til fordøjelsessygdomme og slet ernæring, ligesom også forskellige sygdomme kan fremkaldes ved den rige bakterieflora i de ormstukne tænder «. Axel Larsen pegede på løsninger, byrådets socialdemokratiske flertal bevilgede. Der blev indført skoletandpleje, skolelæge, regelmæssige undersøgelser med henblik på forebyggende initiativer, skolekøkken, varme bade en gang om ugen, ernæringsoplysning, systematiske forældresamtaler, udlevering af gratis tandbørste i begyndelsen af 20 erne, og i 1922 indviede man friluftsskolen Urnegaard 2,5 mil fra Nakskov beliggende ved vandet. Her fik blege, magre og kirtelsvage børn, der var disponeret for tuberkulose undervisning i fri luft sygdommen skulle tages i opløbet. Her kunne man sove for åbne vinduer, bade i havet og deltage i gymnastik under observation af skolelægen. Axel Larsen og Nakskov gik i spidsen. I Horsens greb man tingene anderledes an: Her kunne skolelægen udstede mulkt ved gentagen registrering af lus, medens systematiske, forebyggende forældresamtaler var et ukendt fænomen. Skolelægeinstitutionen i Nakskov blev landskendt, havde afsmittende effekt her og der og rakte videre end den første landsdækkende skolelægelov i 1946 ifølge denne skulle lægen primært undersøge og stille diagnose knap 40 år efter Axel Larsens ansættelse. Nogle af de røde velfærdskommuner var først ude med en langsigtet, forebyggende sundhedspleje. Frontløberkommunen i ny rolle I 1920 erne var frontløberkommunernes reformaktivitet i aftagende. De lokale frontløbere skulle nu overvinde langt flere barrierer så som en urolig verdenskapitalisme, vigende skattegrundlag og et Socialdemokrati, der nedtonede fremtidsperspektiverne for at fremme en selvstændig reformlinje. Kommunesocialismen som begreb, altså forestillingen om den socialistiske mønsterkommune, døde bort efter I teori og praksis. Kommunen blev i stigende omfang forvalter af centralmagtens beslutninger: Indførelse af maksimaltakster på pensionsområdet i 1922 og 1933 og statens stigende andel af de kommunale udgifter fjernede ikke kommunens mulighed for at agere frontløber, men dens handlingsrum blev indsnævret. Til gengæld fremkom i 1930 erne nye boliglove samt en skole- og sundhedslovgivning, der havde karakter af en rammelovgivning, som afventede kommunalt initiativ. Fremsynede kommuner fik mulighed for at optræde som centralmagtens implementeringsagenter. Kommunen fik mulighed for at sætte sig i spidsen som statens isbryder, det vil sige som agent for det socialdemokratisk-radikale flertal i Rigsdagen efter Boligloven af 1938 blev således især udnyttet af de socialdemokratiske bykommuner, hvor byråd og boligselskab gik hånd i hånd. I ikke mindst Hovedstaden og Århus, men også Esbjerg, Næstved, Helsingør, Fredericia, Vejle, Kolding og Randers fik det sociale boligbyggeri igen luft under vingerne. Horsens og en række mindre provinsbyer sluttede sig for første gang til bysamfund med sociale boligselskaber, medens det borgerlige byrådsflertal i fx Hillerød vendte tommelfingeren nedad. Det samme gjorde de konservative i etatsrådens by Odense, men disse blev marginaliseret efter socialdemokratisk flertalssejr i skolelovens mål om at ligestille skolen på landet med byens skole blev udnyttet af enkelte kommuner, de fleste holdt sig imidlertid tilbage. Også når det gjaldt sundhedsplejersker og mødrehjælp, var spredningsvirkningen begrænset. I 1941 var halvdelen af alle sundhedsplejersker ansat under Københavns Kommune. De forskellige lokale velfærdsagenter i kommunerne de frivillige 108 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 109

9 organiseringer og partierne inspirerede fortsat hinanden til handling, men nu i højere grad på statsmagtens betingelser. Da Nakskovs nye skoler med skolekøkken, sløjdlokale og baderum blev indviet i 1910 erne, var der ikke nogen minister til stede. Kommunen gik sine egne veje på tværs af statens hensigter. Anderledes i 1930 erne: Da de første centralskoler på landet så dagens lys i slutningen af 1930 erne, havde disse statens fulde bevågenhed ved indvielsesfesten. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen mødte selv op som hovedtaler. Under den anden kapitalistiske guldalder 1958 til 1974 ser vi på ny enkelte kommuner træde frem med en dristig forsøgsvirksomhed. Den universalistiske velfærdsstat blev udbygget på skoleområdet og udbredt til kultur og fritidsaktiviteter. I et markant eksempel som Gladsaxe byggede man nye skoler som ingensinde før, kulturbudgetterne steg med socialdemokraten Erhard Jacobsen i spidsen, medens de konservative protesterede. Gladsaxe Teater, startet som et kommunalt teater, så dagens lys, og de frivillige organisationer bl.a. spejderne fik vederlagsfrit stillet en række faciliteter til rådighed til 1972 gennemførte kommunen en række pædagogiske forsøg, hvor eleverne forblev sammen også efter 7. klasse. Det blev oplevet som noget positivt af de fleste elever og forældre ifølge statusrapporten. Der var skabt grobund for den videregående nationale lovgivning, som så dagens lys i 1975, hvor ni års skolegang og en mild kursusdeling i de ældste klasser var lovens hovedbudskab. Men kommunen var først ude. Selv efter at kløften mellem land og by var ved at blive helet gennem den bragende højkonjunktur i 1960 erne, tog nogle kommuner således helt særlige initiativer. Vi har hidtil iagttaget, at alle de nævnte spydspidskommuner var af socialdemokratisk eller socialdemokratisk radikal observans tallet var Socialdemokratiets århundrede. De gamle kommunesocialisters modige initiativer i begyndelsen af århundredet fik imidlertid et modsvar fra nyliberalisterne ved århundredets afslutning. Medens staten under ledelse af socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussens regeringer i 1990 erne liberaliserede inden for infrastruktur og kommunikation og dermed indledte et brud med tidligere tiders socialdemokratisme, tog en række liberalt orienterede kommuner førertrøjen, når det gjaldt markedsgørelse af velfærdsstatens kærneydelser. Hvor Socialdemokratiet i oktober 1996 efter længere tids ophedet intern diskussion fastslog, at pleje og omsorg er en samfundsopgave på dette område skal der ikke udliciteres, lød det fra et flertal af socialdemokratiske kongresdeltagere var de liberales kommunale dagsorden grænseløs i så henseende. Jo flere producenter og private udbydere jo bedre. Jo mere konkurrence og frit valg jo større fremdrift, proklamerede de nyliberale vovepelse. Når det gjaldt udlicitering og privatisering af busdrift og rengøring, trak næsten alle kommuner på samme hammel uanset politisk observans. Anderledes forholdt det sig, når talen faldt på de klassiske velfærdsområder skole, sundhed og social omsorg. På dette område vovede kommuner domineret af venstre eller andre borgerlige kræfter et øje. En række Venstrekommuner kom på denne måde til at fungere som laboratorier i så henseende. Græsted- Gilleleje i Frederiksborg amt var først med udlicitering af ældreplejen, Tørring-Uldum, Lyngby-Taarbæk, Skovbo, Farum og Assens gav sig i kast med udlicitering inden for børne- og ungeområdet. Atter andre som venstrekommunen Greve trådte frem med vidtdrevne fritvalgsmodeller inden for hjemmepleje. Medens de gamle kommunesocialister gennemførte fællesskabsløsninger, indliciterede private aktiviteter og igangsatte helt nye offentlige projekter inden for reproduktion, infrastruktur og sågar produktion som i fx Nakskov og Nyborg var billedet vendt i 1990 erne. Nu optrådte Kommunernes Landsforening og de driftige kommuner som nyliberale iværksættere. Også undersøgelser af den nyliberale bølges fremmarch i Danmark gennem 1980 erne og ikke mindst 1990 erne bør derfor medtænke de tre samfundsniveauer: Det civile samfund, kommunen og staten. Trods indsnævringen af den kommunale frihedsgrad kan vi endnu en gang konstatere, at kommunen går i spidsen med forsøgsvirksomhed. Lige som dengang velfærdsstaten blev til en idé. Citaterne i dette bidrag stammer fra Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder fra kommune-socialisme til folke-pension. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Eksakte henvisninger findes heri. 110 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 111

10

KOMMUNE- SOCIALIS- MEN

KOMMUNE- SOCIALIS- MEN 38 ARBEJDERHISTORIE NR. 4 1996 KOMMUNE- SOCIALIS- MEN Et studie i kommunale velfærdspionerer af Søren Kolstrup perioden 1900 til 1920 indtog en række danske købstæder rollen som velfærdspionerer. Dette

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Boligens historie blev i forbindelse med

Boligens historie blev i forbindelse med 33 BOLIGEN MELLEM NATVÆG- TERSTAT OG VELFÆRDS- STAT Af Henning Bro Henning Bro redegør i denne artikel for hovedresultaterne i sin Ph.d.- afhandling: Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat. Bygge-

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk Bestyrelsesmøde den 5. januar 2014 i Deltagere: Helle Kristensen, Laila Qvant, Helge Bøgegaard og Søren Kristensen. Invitation til fællesmøde med DN København Bestyrelsen har modtaget en invitation til

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program 12. 13. marts 2015 Kommunalpolitisk Topmøde 2015 Program Velkommen til Kommunal politisk Topmøde 2015 Det lokale demokrati er et vigtigt omdrejningspunkt, når der skal findes løsninger på nogle af de store

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt De store ord Inklusion, innovation, mangfoldighed, frihed, bærerdygtighed, forandring, fornyelse og reformer Vi tillægger

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere