Kommunen velfærdsstatens spydspids

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunen velfærdsstatens spydspids"

Transkript

1 Kommunen velfærdsstatens spydspids af Søren Kolstrup Indledning I 1971 vedtog Folketinget Danmarks første lov om børnetandpleje. Det blev hermed bestemt, at alle kommuner skulle indføre tandbehandling for børn i den skolepligtige alder. 10 år senere blev også førskolebørnene inddraget. Loven kom sent, også senere end andre lande vi normalt sammenligner os med. Det var også først i 1975, der blev indført 9 års obligatorisk undervisningspligt med udelt undervisning. Fire år senere i 1979 skulle alle skoler give tilbud om børnehaveklasse igen et nyt fænomen. Andre velfærdslove indførtes tidligere men sent i forhold til den teknologiske udvikling og praksis andre steder. En landsdækkende skolelægeordning indførtes først i 1946 og omfattende boliglove, der styrkede det sociale byggeri med kommunal anvisningsret, fik først varig udbredelse i slutningen af 1930 erne. En sådan beskrivelse af sundhedspleje, undervisning og boligforhold indebærer imidlertid en systematisk fortrængning af det simple forhold, at der mange år forinden var blevet etableret en myriade af forsøg og lokale beslutninger, som udgjorde en selvfølgelig del af byernes liv og som foregreb den nationale lovgivning. En analyse med udgangspunkt i et statsligt niveau antager uden videre, at Danmark var ét helt land med én fælles socialpolitisk praksis, der kan undersøges gennem én national lovgivning. Her går man imidlertid aldeles forkert i byen. Danmark var et såre delt samfund frem til 1960 erne. Først gennem de sidste fire årtier har samfundsudviklingen og lovgivningen haft et så ensartet præg, at man med rimelighed kan tale om ét samfund, ét land. Før den tid var der en dyb kulturkløft mellem by og land og betragtelig afstand mellem de forskellige bymiljøer socialt og kulturelt.

2 Vi skal tilbage til de røde kommuner, de købstadskommuner hvor Socialdemokratiet opnåede lokalpolitisk dominans, i begyndelsen af 1900-tallet for at opspore en række af de første velfærdsinitiativer, ligesom disse kommuner ofte tilførte den nationale lovgivning en nyorientering, der tog forskud på en senere tids mere lighedsorienteret lovgivning. Pionérkommunerne I 1907 fik Esbjerg landets første kommunalt ansatte skoletandlæge 64 år før en landspolitisk vedtagelse herom. Her fik alle skolebørn rig som fattig adgang til gratis behandling af tandsygdomme, ligesom tandlægen gennem systematiske undersøgelser søgte at opfange de børn, der trængte til behandling. Syv år senere traf Nakskov Byråd beslutning om oprettelse af en skoletandklinik, der i 1921 styrkede det forebyggende arbejde gennem uddeling af tandbørster. Andre byer fulgte efter. I år efter den kommunale tandpleje i Esbjerg traf Københavns Borgerrepræsentation beslutning om skoletandklinikker på Vesterbro, Nørrebro, i Sundbyerne og i Indre By. Ydelsen skiftede gennem de forskellige økonomiske og politiske konjunkturer karakter fra en forebyggende indsats til en ren reparationsydelse i»torturkammeret«men ydelsen bestod trods krig og krise. Den udgjorde et blivende element i det tidlige Velfærdsdanmark. Samme forløb kan eftervises, når det gælder skolelægen. Fra år 1900 var der skolelæger knyttet til alle de kommunale skoler i København, også Esbjerg og Horsens fik skolelæger ved århundredets begyndelse, om end de først senere fik til opgave at forebygge som i Nakskov, der fik sin første skolelæge i Kommunens pionerindsats havde mange ansigter skoleloven om længere undervisningspligt var ligeledes blevet foregrebet på kommunalt niveau. I slutningen af 1910 erne modtog den københavnske mellemskole således elever fra store dele af arbejderklassen. Især børn af faglærte arbejdere gjorde brug af den vederlagsfrie mellemskole med 9 års skolegang til følge, efter at alle kommunens skoler i 1915 var blevet omdannet til vederlagsfrie institutioner. Alt medens der således var grøde i reformeringen af byens skole, fortsatte den»stråtækte skole«datidens betegnelse for den syvårige, toklassede skole på landet med at eksistere mange steder på landet frem til 1950 erne. Også 1979 lovgivningens krav om børnehaveklasser havde rødder langt tilbage i historien. I 1912 oprettede man i Esbjerg de såkaldte forklasser, hvor småfolket blev beskæftiget 3 timer hver dag som en introduktion til den kommende skolegang. Her var dog snarere tale om et vikarierende motiv. Den egentlige drivkraft bag forslaget var ønsket om at opbygge et alternativ til det farlige gadeliv, hvor ungerne gik for lud og koldt vand og kunne besmittes af umoralsk fordærv. Men uanset hensigten var børnehaveklassen introduceret som et tema. Endelig er det betegnende, at en senere tids boliglovgivning blev udfoldet i stor stil i Københavns Kommune i århundredets første årtier. I 1908 oprettede kommunen tre boligblokke ved Valby Gasværk med tilstødende friarealer til legeplads og urtehave. Det var dog først i 1916 under indtryk af den omsiggribende bolignød, at Socialdemokratiet vandt opbakning til forslag om oprettelse af i første omgang kommunale lejligheder. I perioden 1917 til 1922 blev der bygget langt flere offentlige boliger end private boliger, ligesom kommunen efterhånden indførte krav om, at offentlige midler til alle former for boligbyggeri skulle båndlægges til boligformål (herunder også prioritetsopsparingen). Kommunen udgjorde en forskole også hvad angår boligpolitik. Pionerkommunerne inspirerede hinanden indbyrdes til socialpolitiske initiativer. De udfoldede deres egen reformering uden om staten, men de kommunale erfaringer satte sig også spor i den statslige debat, ligesom kommunen, især København, fungerede som en træningsbane for morgendagens socialreformatorer i Rigsdagen. Den decentrale statsstruktur i Danmark og det skarpe skel mellem land og by gør det således bydende nødvendigt at analysere den danske velfærdsstats rødder ud fra såvel det civile samfunds niveau som et kommunalt og statsligt niveau. De tre niveauer spillede sammen med hinanden, ligesom den endelige udformning af velfærdspolitikken blev inspireret af et internationalt niveau og var et resultat af samspillet mellem de ydre strukturer og de handlende aktører. Velfærdsstatens pionerer, hvad enten der var tale om partier, selvhjælpsorganisationer, interesseorganisationerne eller enkeltindivider, optrådte normalt på alle tre samfundsniveauer og koncentrerede kræfterne der, hvor chancerne var størst for et politisk gennembrud. I begyndelsen af 1900-tallet var det just de stærkt industrialiserede byer med en stor arbejderbefolkning, der frembød de største muligheder for socialpolitiske sejre. Her skal især peges på fire epoker, hvor kommunen har spillet en særlig rolle. Den første epoke fra 1900 til 1920 kommunesocialismens periode havde den største gennemslagskraft. Det er den, der her skal dvæles ved. Hertil skal kursorisk føjes 1930 erne, hvor nogle kommuner ikke så meget gik foran som unikke fornyere men snarere viste evne 96 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 97

3 til at udnytte den statslige lovgivning til bristepunktet. Endelig kan vi pege på 1960 ernes model Gladsaxe og sidst 1990 ernes dristige liberalistiske kommuner, der afprøvede og iværksatte en grænseoverskridende markedsførelse af den offentlige velfærdssektor. Afvisning af kontinuitetsbetragtningen Forestillingen om kommunens betydning bryder med den hævdvundne kontinuitetsbetragtning, der daterer velfærdsstatens rødder tilbage til tiden omkring En stribe værker har alle peget på den sociale lovgivning omkring 1890 som skelsættende. Flere forskere betegner den første sociallovgivning i 1891 og 1892 som»den danske velfærdsstats tilblivelse«, og nogle har ligefrem betonet en enestående kontinuitet i dansk velfærdslovgivning spændende fra slutningen af forrige århundrede og frem til dagens folkepension. Disse betragtninger har for en umiddelbar betragtning ret: Nye sociallove så dagens lys, staten bevilgede hjælp til arbejderboliger, og det offentlige uddannelsessystem blev udvidet. Princippet om selvhjælp måtte vige til fordel for kravet om hjælp til selvhjælp. Fællesskabet påtog sig et større ansvar. Men det er bemærkelsesværdigt, at den offentlige bistand stadig udfoldede sig inden for en liberalistisk forståelsesramme. Selvhjulpenheden var fortsat i højsædet, og offentlig hjælp tildeltes efter skøn som en almisseydelse. Decentralisering og frivillighed gik forud for statslig administration og påbud. Hæfter man sig imidlertid ved den danske velfærdsstats kvalitative træk, dens konstituerende træk, som kommer til udtryk gennem sammensvejsningen af universalisme, skattefinansiering, medborgerrettigheder og til dels forebyggende initiativer, er det nødvendigt at forskyde diskussionen til kommunesocialismens epoke, der udfoldede sig i perioden 1900 til 1920, hvor Socialdemokratiet havde ambition om at bruge kommunen som en platform for store dele af partiets sociale og økonomiske program. Socialdemokratiet ville gøre»den røde kommune«til en mønsterkommune, der gav den brede lønarbejderbefolkning appetit på socialismen. Hermed gøres ikke et forsøg på at forklejne 1890 ernes indsats. Hermed gøres heller ikke et forsøg på at benægte det forhold, at den mest avancerede af datidens love, nemlig alderdomsunderstøttelsesloven, som indebar en 100% skattefinansieret ydelse, udgjorde et alternativ til den deklasserende fattighjælp, som havde været enerådende i tiden før Men her insisteres på at medtænke det forhold, at loven fortsat skulle administreres stramt inden for datidens liberalistiske tankegang. Den nye ydelse blev overladt til de lokale politikeres skønsmæssige udmåling i kommunerne ved at introducere et skarpt skel mellem værdigt og ikke værdigt trængende. Selv om alle forsørgelsespligtige personer havde ret til at søge, indebar betingelserne for tildeling af hjælp, at både den underste klasse og samfundets øverste lag blev effektivt ekskluderet. Så vidt 1890 ernes lovgivning. Kimen til den moderne velfærdsstat kan derimod iagttages inden for de røde frontløberkommuner. Kommunesocialismens periode I de to første årtier af 1900-tallet indførte en række danske industribyer velfærdsreformer, der afspejlede en bevægelse bort fra den liberalistiske socialhjælpsstat hvor nye sociale hjælpeforanstaltninger rigtig nok var kommet til men stadig inden for selvhjulpenhedens og deklasseringens logik og frem mod den tidlige danske velfærdsmodel med øget social hjælp til et stigende antal borgere givet efter behov kombineret med den universalistiske velfærdsstats medborgertanke, der realiseredes på enkeltstående punkter for at undgå social diskrimination. Skolen og det moderne hospital blev institutioner for alle samfundets borgere, socialhjælpen fik mindre almissepræg end tidligere, og boligen blev en integreret del af reformpolitikken, ligesom forebyggende velfærdsinitiativer så dagens lys. Denne reformbevægelse trådte frem med yderst forskellige styrke i socialdemokratisk dominerede byer tydeligt i byer som Nakskov, Esbjerg og København svagere i byer som Næstved og Horsens. Men tendensen var klar nok. Socialdemokratiet var den drivende kraft bag reformerne, men stod ikke alene. Et nyt fremvoksende lag af professionelle så som læger, tandlæger, ingeniører, arkitekter, lærere og pædagoger allierede sig med morgendagens parti. Derimod var Socialdemokratiets samarbejde med Det radikale Venstres enkeltstående medlemmer i de røde byer langt mere ustabilt end i Rigsdagen. For at undgå enhver misforståelse: Hverken Socialdemokratiet eller mere generelt den socialdemokratiske arbejderbevægelse og dens allierede skal opfattes som historiens enestående aktører, der i kraft af deres blotte eksistens kunne fremtvinge betydelige resultater. Men der er derimod tale om et særligt samspil mellem struktur og aktør, hvor det unge parti i stadig fremdrift med fordel udnyttede den kapitalistiske guldalder 1895 til 1914, hvor industriel vækst, vandring fra land til by, videnskabens fremskridt og teknologiske innovationer skabte rum for reformer. Lad mig argumentere nærmere og mere konkret for synspunktet. 98 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 99

4 Den fælles skole I de fleste danske købstæder var der omkring århundredskiftet et skarpt skel mellem på den ene side de offentlige borgerskoler og de private skoler, der begge opkrævede skolepenge, og på den anden side de vederlagsfrie, udsultede byskoler. Vi står her over for et stærkt klassedelt skolesystem. I den offentlige skole, der var gratis men havde få midler at rutte med, gik eleverne i træsko, mødte i flere hold i løbet af dagen og sad sammenstuvede i trange lokaler. Indlæringen var minimal. Den offentlige betalingsfrie skole var ikke højt anskrevet blandt byens borgere, og det var normen, at alle, der kunne betale, gik i en stor bue uden om den gratis, fælles folkeskole. Den formuende gruppe af forældre foretrak enten den offentlige betalingsskole, hvor en sådan fandtes, eller en af de private skoler, hvor børnene gav fremmøde i lædersko. Billedet af puslingelandet, der siden enevældens skolereform 1814 introducerede en fælles skole, kan der ikke findes belæg for i bysamfundene. Her udviklede sig gennem 1800-tallet en skærpet deling af skolegang efter borgernes økonomisk formåen og deres klasseposition. Først med de banebrydende kommunale eksperimenter og reformer i begyndelsen af 1900-tallet kan man spore en modoffensiv hen mod mere lighed og fællesskab. København gennemførte i tre tempi med 1908, 1914 og 1917 som omdrejningspunkt en vederlagsfri skole. Først indførte man samme undervisningsplan for såvel betalings- som friskole og udhulede derved grundlaget for kroneskolerne, der var det populære navn for den offentlige betalingsskole i Hovedstaden. Samme år gennemførte man kommunal mellemskole, der tilbød gratis undervisning og skolemateriale. Skellet mellem friskole og offentlig betalingsskole bestod fortsat, men de to skoleformer havde fået samme indhold og undervisningslængde. Den nedarvede skolestruktur begyndte at krakelere. Der var dog stadig konservative kredse, som med næb og klør forsvarede de gamle kroneskoler, fordi undervisningen her blev anset for finere og bedre. Først efter en uforsonlig kamp mellem de borgerlige og Socialdemokratiet blev kroneskolerne afskaffet, og delingen efter stand blev bragt til ophør. Fra 1. april 1915 omdannedes alle kommunens skoler til vederlagsfrie institutioner. Socialdemokratiet fremførte her som andre steder i landet, at indførelse af en fælles skole ville give børn fra forskellige sociale kår mulighed for at berige hinanden og føre til en højnelse af skolen som helhed. Men mere end det. Den fælles skole var et led i partiets strategi frem mod socialismen. Fr. Borgbjerg udtalte således i Københavns Borgerrepræsentation i 1911, der dengang var en træningsbane for mange senere socialdemokratiske ministre og ledende ordførere:» Socialdemokratiet har ikke hævdet, at man alene gennem en skolereform kan reformere samfundet. De to ting kan imidlertid godt gå hånd i hånd og gensidig understøtte hinanden, og sikkert ville en reform i retning af enhedsskolen, selv om den ikke kan udslette klasseforskellene, i høj grad skabe de psykologiske betingelser for et klasseløst samfund og for et sådant samfunds trivsel, når den dag kommer, da klasseadskillelsen og klasseherredømmet forsvinder ved en række store økonomiske og sociale reformer, idet hele folket da fra barndomsalderen er vænnet til at tænke nogenlunde ens, tale samme sprog, have samme manerer o.s.v «. I 1917 stod det foreløbig sidste slag i kampen for den fælles, vederlagsfrie skole i København. Efter Socialdemokratiets kanonsejr i 1917 med 30 mandater over for 18 borgerlige og 6 forholdsvis venligtsindede radikale tilkendegav partiet, at man ville fjerne kommunens tilskud til de private latin- og realskoler. Altså en de facto kommunalisering og nationalisering. Socialdemokratiet betragtede den højere eksamensskole som en skole for overklassens børn, der snarest burde indlemmes i det offentlige skolevæsen. Resultatet blev, at kommunen overtog de fleste eksamensskoler. Staten tog en mindre del. Tæppet var trukket væk under borgerskabets lærde skole. Den socialdemokratiske foregangskommune fremprovokerede en statslig lovgivning på området, der dog ikke ganske tilfredsstillede de københavnske socialdemokraters universalistiske sindelag: Rigsdagen vedtog i foråret 1918, at der skulle indføres en skoleafgift for bedrestillede folks børn opkrævet med et stigende beløb ved stigende indtægt. Socialdemokratiet præciserede imidlertid, at partiet fortsat ville arbejde for skoleafgiftens totale fjernelse. Al undervisning skulle være gratis en borgerret for høj som lav. Arbejderbørnene fik herefter mulighed for vederlagsfri skolegang fra 1. klasse til 3. g. Endnu et middel til at slå benene væk under betalingsskolen var udvidelse af skolens fagplan gennem nye fag, der kunne gøre den offentlige skole attraktiv for børn fra alle samfundslag. I 1899 vedtog Københavns Borgerrepræsentation efter et ihærdigt arbejde fra den socialdemokratiske skolemand K.M. Klausen indførelse af skolekøkken på fire af kommunens skoler, først i 1914 fik man dog vedtagelse om skolekøkken for alle elever. Husholdningsspørgsmålet hidkaldte stærke 100 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 101

5 følelser hos borgerskabet. Det ramte ind i familiens ukrænkelighed og dispositionsret over eget ernærings- og hygiejneliv. Indførelse af sløjd foregik derimod langt mere smertefrit. Faget blev obligatorisk i det københavnske skolevæsen i Den københavnske reformaktivitet kan opspores i andre byer. Enkelte steder som i Nakskov gik man videre. Her indførtes svømmeundervisning af uddannet personale. Alle skulle have retten til at plaske til søs skrev Social-Demokraten i Samme år indførtes sygegymnastik for at hindre dårlige rygge, ligesom der blev indrettet en særlig syskole. Andre socialdemokratiske byer som Horsens havde en mere tøvende reformaktivitet. Her blev den offentlige betalingsskole først aflivet i 1926, og gratis skolemateriel var kun for ubemidlede ikke for alle som i fx København. Men tendensen var klar i de røde byer uanset reformernes intensitet: Den privat skole blev skridt for skridt marginaliseret til fordel for den fælle skole ikke gennem statslig lovgivning, men gennem en kommunal reformaktivitet. I 1913 frekventerede under 5% de private betalingsskoler i Århus. Det fælles hospital Lad os dernæst kaste blikket på sundhedssektoren. Omkring århundredskiftet havde de fleste danske provinsbyer et offentligt sygehus til skrøbelige fattiglemmer og undertiden med enkelte plejepladser til»den dannede middelklasse«. De velbjærgede søgte normalt private læger og klinikker, alt medens de der var flest blev overladt til egen skæbne i eget hjem. Vendepunktet indtraf i begyndelsen af 1900-tallet. I Horsens indviede man således i 1908 byens nye sygehus. Efter lange og seje politiske tovtrækkerier siden slutningen af 1800-tallet var det lykkedes at forvandle det gamle fattighospital med plads til 24 senge primært for fattiglemmer til et moderne sygehus beregnet til omkring 100 patienter med afdelinger for medicin, kirurgi, røntgenundersøgelser, epidemiske sygdomme og tuberkulose. Fattiglemmernes gamle hospital var blevet udskiftet med nye bygninger, der gav plads for alle byens borgere. Sygeplejersker, overlæger, reservelæger og kandidater havde erstattet vågekoner og en tilsynsførende læge gennem en decideret lokal beslutning. Den samme udvikling kan spores i andre byer: I 1912 indviede Nakskov et nyt hospital med plads til tre gange så mange som det gamle hospital, hvor vinduesrammerne var i en sådan fatning, at ruderne faldt ud, når det blæste, og hvor et skrøbeligt træbord fungerede som operationsbord. Et sted som enhver dannet borger holdt sig på lang afstand af. Tre år tidligere havde man i Esbjerg efter voldsom politisk strid indviet et nyt hospital som alternativ til fattiglemmernes hospital og det nye katolske hospital, der hverken harmonerede med Socialdemokratiets ønske om at kunne føre tilsyn med personale eller partiets krav om hygiejnisk standard. Byernes hospitalsvæsen ændrede således led for led funktion fra opmagasinering af sygdomsramte fattigfolk til at betjene alle byens borgere gennem brug af lægevidenskabens landvindinger. Også her kan vi spore udviklingen fra en residual stat til en socialliberal stat med universalistiske tendenser, som udfoldede sig på kommunalt plan. Et klassedelt sygehusvæsen var ved at blive transformeret frem mod et sygehusvæsen med rum for alle med socialdemokratiske kommuner som frontløbere. En egentlig socialisering eller kommunalisering af hospitalsvæsenet var der dog ikke tale om. Selv om offentlige hospitalsbygninger greb om sig, selv om stadig flere læger og sygeplejersker blev aflønnet af det offentlige, og selv om den offentlige behandling tog vare på stadig flere patienter fra forskellige samfundsklasser, fordi man her kunne fremvise den bedste løsning, var der stadig en stor gruppe selvfinansierende patienter på det offentlige hospital. Men den førte lavtakstpolitik, især i København, førte i virkeligheden til en snigende socialisering. At generhverve sit helbred så billigt som muligt er til gavn både for den enkelte og for hele samfundet, udtalte den socialdemokratiske borgmester Jens Jensen i Københavns Borgerrepræsentation i begyndelsen af 1920 erne. Jensen ville fastholde byens takstpolitik, der hvilede på store og stadig større! offentlige tilskud. Kommunens»demokratiske takstpolitik«med en fastfrosset fællesstuetakst på 1,20 kr. daglig for selvbetalende, det halve for sygekassepatienter kombineret med det forhold, at et stigende antal sygdomme blev behandlet vederlagsfrit, pegede frem mod det universalistiske velfærdsprincip med vederlagsfri pleje for alle. Private klinikker havde svært ved at underbyde det offentlige hospitalsvæsens lave takstpolitik. Den filantropiske indsats, der var så nøje knyttet til sygepleje og omsorg, eksisterede fortsat, men den var i aftagen. Medens Labour i England under sundhedsminister Bevans ledelse gennemførte en omfattende nationalisering af det engelske sundhedssystem i et hug i 1946 med vedtagelsen af National Health Service Act og under voldsom protest fra en ophidset lægeverden, foregik den samme udvikling i Danmark gennem en glidende proces med København, 102 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 103

6 Århus, Nakskov, Esbjerg og Horsens i førertrøjen, hvor velbjærgede, sygekassepatienter og folk på fattighjælp havnede på det samme skattefinansierede hospital. Kommunale hospital! De gamle får bedre kår Det tredje omdrejningspunkt, der kan belyse de kommunale socialreformatorers betydning, er den sociale hjælp her eksemplificeret gennem hjælpen til de gamle. Alderdomsunderstøttelsesloven af 1891 rummede som vist et værdighedskriterium og et skønsprincip, der gav lovgivningen et almissepræg. Over for denne lovgivning stod Socialdemokratiets krav om et minimumsbeløb suppleret med tildeling efter behov. Altså et skønsprincip forbundet med en retssikkerhed. Derimod stillede kommunesocialisterne sig afvisende over for et retsprincip forbundet med maksimale takster, der ville fastlåse en særlig kommunal indsats og en indlevelse i de faktiske behov. Lad os illustrere den kommunesocialistiske linje gennem Socialdemokratiets indsats i Nakskov, hvor partiet fik absolut majoritet i Efter valgsejren blev der udstedt et nyt reglement for udbetaling af alderdomsunderstøttelse. Støtten skulle udbetales efter de faktiske behov til vareindkøb og faste udgifter som husleje, brændsel, el og forsikring. De gamle fik ligeledes ret til at antage en hvilken som helst læge for et år ad gangen, hermed var tilkendegivet, at de ældre skulle have samme adkomst til frit lægevalg som andre borgere. Men mere end det. Månedspengene til de gamle på alderdomshjemmet blev sat op, og inspektøren for alderdomsforsorgen fik instruktion om, at han skulle hjælpe hver enkelt til rette med at søge forhøjelse, når der opstod behov herfor. De gamle skulle ikke stå med hatten i hånden, men understøttes i deres adgang til hjælp.»gamle udslidte mennesker har et uomtvisteligt krav på at få alle livsfornødenheder, ikke som nådegave, men som ret«, skrev borgmester Sophus Bresemann kry i Social-Demokratens spalter i Som finale på reformiveren blev der anskaffet klaver til alderdomshjemmet imod Højres vilje så de gamle kunne få sig en svingom.»selv de 90-årige konstaterer, at de kan svinge sig endnu«, skrev Bresemann i Bresemanns initiativer pegede ikke tilbage mod 1891-loven men langt snarere hen mod folkepensionsloven af 1956, hvor man indførte et retsbestemt minimumsbeløb for alle borgere. Nakskov foregreb ikke loven. Det principielle skel mellem værdigt og ikke værdigt trængende bestod, men de enkelte initiativer havde alle samme retning, nemlig at understrege et behovs- og retsprincip. Nakskov var en blandt flere frontløbere på området, men Esbjerg Kommune erhvervede suverænt førertrøjen, hvad angår udbetaling pr. person.»vi sætter en ære i, at Esbjerg kommune giver den højeste alderdomsunderstøttelse, der ydes noget sted her i landet, København og Frederiksberg ikke undtaget«, skrev Vestjyllands Social-Demokrat sommeren Byens omkostninger, hvad angår de kontante udbetalinger, lå vitterlig over ikke blot det konservativt dominerede Odense, men også det socialdemokratisk styrede Nakskov, Århus og København. Kommunesocialisterne formåede ikke at ændre afgørende på den ydmygende, deklasserende socialhjælp i kommunerne, men der indførtes undertiden en mere human administration. Der blev ofte vist større gavmildhed ved tildeling af kontantydelser (som fik en brat afslutning i 1922, da Venstre og Konservative indførte maksimumstakster i den nye aldersrentelov), ligesom der blev oprettet alderdomshjem, hvis fysiske rammer afspejlede en langt større respekt for de gamle end tidligere. Retten til en bolig Det fjerde omdrejningspunkt for kommunale reformer befinder sig i gråzonen mellem marked og stat. Den danske velfærdsstat har altid primært været koncentreret om sundhed, uddannelse og social hjælp, noget mindre om bolig og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. En kommunal boligpolitik, der uden omsvøb anfægtede privatkapitalens monopol på investeringer, var yderst kontroversiel. Esbjergs ledende socialdemokrat J.P. Sundbo arbejdede ihærdigt for at gøre boligspørgsmålet til en samfundssag på partiets kongresser og i kommunen. Det offentlige skulle sikre, at der blev produceret billige og sunde boliger efter behov. Det er imidlertid slående, at hverken Sundbo eller andre kommunesocialister, der virkede i perioden 1900 til 1920, for alvor kunne komme igennem med deres boligprogram, før der indtraf en systemkrise under Den 1. Verdenskrig med et dramatisk fald i boliginvesteringerne fra 1916 til Men det er her en pointe, at selv om det var vanskeligt at komme igennem med offentlige boligløsninger i kommunen, selv om staten undertiden spændte ben, og selv om Socialdemokratiets alliancepartner Det radikale Venstre i denne sag var tilbageholdende, så blev der over hele perioden sået virksomme kim til kollektive bolig løsninger, som dannede skole. Kommunen udgjorde også i denne sag et eksperimenterende laboratorium. 104 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 105

7 Lad os bruge Esbjerg som eksempel. I 1907 blev der på foranledning af Socialdemokratiet, som i 1905 havde erobret flertallet i byrådet, nedsat et udvalg, som skulle fremkomme med forslag til kommunale boliger. Samme år kom udvalget med indstilling til bygning af 78 lejligheder, hvorpå sagen til sidst blev overdraget til bygningskonstruktør R. Ovesen, som stod bag Københavns Kommunes boliger ved Valby Gasværk indviet Alt var sat på skinner, men projektet brast i sidste øjeblik. Esbjergs borgerlige politikere fik»en håndsrækning«fra staten. I sommeren 1909 meddelte finansministeriet Esbjerg kommune, at byen ikke kunne modtage statslån og tilkendegav, at man ikke ønskede at foretage sig videre i denne sag for tiden. Sundbos kommunale boliger fik dødsstødet, formodentlig fordi der her var tale om at befordre sunde boliger til en lav husleje, der kunne opfattes som konkurrenceforvridende bl.a. ved at stryge en ejerprofit. Benspændene mod de kommunale boliger var utallige: Først i 1918 lykkedes det, med én stemmes overvægt, at igangsætte kommunalt byggeri, som herefter blev et fast element i kommunens kamp mod bolignøden. Også i Københavns Kommune forsøgte Socialdemokratiet sig tidligt med udspil til kommunale boliger. I 1903 udarbejdede man således et detaljeret forslag til kommunale boliger med børnehave og folkekøkken for børnerige familier, men ideen stødte på modstand hos Højre og mange liberale. I 1908 lykkedes det imidlertid Socialdemokratiet at få de radikale med på et begrænset initiativ: Ved Valby Gasværk oprettede kommunen boligblokke, der fremstod som forbillede for et sundt og beboervenligt byggeri efter datidens målestok. Boligblokkene var forholdsvis lave med friarealer til legeplads og urtehave og fælles faciliteter i form af vaskerum, baderum og tørrerum. Emnet var politisk kontroversielt. Byggegrundenes værdi blev ansat langt under de herskende grundpriser. Højres folk og grundejerne vendte sig skarpt mod projektet, som de hævdede ville medføre tab for kommunen og påføre grundejerne ublu konkurrence. Først i 1916 lykkedes det imidlertid for Th. Stauning som ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation at få vedtaget forslag om kommunale boliger med støtte fra den kristelige listes Johanne Blom. De radikale tog afstand, de satte stadig deres lid til det private initiativ. Senere, da Socialdemokratiet i 1917 fik absolut flertal, fremkom partiet med fortløbende udspil til kommunale boliger. København gik foran. Erfaringerne fra København dannede skole. Under et ordførerindlæg om udvikling af en landsdækkende offentlig boligpolitik udtalte socialdemokraten Hans Nielsen oktober 1916 i Folketinget:» vi har her i København beviser på at kommunen kan bygge billigere end private. Københavns kommune har ude ved Vigerslev Gasværk bygget en del arbejderboliger Kommunen er i stand til at bygge både billigt og godt, vel at mærke, når det hele bliver planlagt på en forsvarlig måde«. Den offentligt ejede bolig udgjorde den ene kommunale erfaring. Den anden vedrørte det foreningsejede byggeri. Samarbejdet mellem kommunen og det sociale byggeri indebar efterhånden den praksis, at støtten blev koncentreret om selskaber, hvor de offentlige midler ikke kunne kapitaliseres men var bundet til forbedring af eksisterende boliger og udvikling af nye. En tendens som kan efterspores i en lang række bysamfund. Denne linje blev yderligere udbygget i 1920 erne, hvor Københavns Kommune skærpede kravene til båndlæggelse af det støttede byggeris prioritetsopsparing, også når det drejede sig om private byggeaktieselskaber. Der blev grebet til en stram vedtægtsstyring og udstedt tinglysning af særlige deklarationer for at sikre overskuddets genanvendelse til fortsat foreningsbyggeri eller lokale boligformål. På Socialdemokratiets kongres i 1931 fremdrog borgmester P. Hedebol de københavnske boligerfaringer, som samtidig fik betydning for Kanslergadeforligets boliglovgivning. Forebyggende velfærd Vi skal til sidst i bestræbelsen på at fremhæve kommunens rolle vende os mod velfærdsstatens mest avancerede og fremadrettede betydning, nemlig det forebyggende arbejde. De sociale reformer var ofte udtryk for lappeskrædderi og nødtørftig hjælp, når den sociale begivenhed var indtruffet. I disse tilfælde havde indgrebene en kompensatorisk effekt, der blot skulle afbøde sociale begivenheder, men sådanne begrænsede reforminitiativer var ikke enerådende. Der opstod også krav om mere langsigtede, forebyggende initiativer, der søgte at skabe bedre livsbetingelser og udfoldelsesmuligheder for borgerne. Dele af boligpolitikken var et eksempel herpå, når der som ved Valby Gasværk blev skabt lys og rum til voksne og småfolk, når en Bresemann i Nakskov insisterede på udvidelse af de gamles livsfylde til tonerne af det kommunale klaver, eller man på Københavns Kommunes nye alderdomshjem introducerede 106 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 107

8 koncerter og inviterede til sang og musik. Men selv hvor rammerne var mest gunstige som på De gamles Hjem i Århus indviet 1904 med nye stilfulde møbler og lyse solfyldte rum blev der udformet kontrollerende vedtægter med mulighed for at bortvise beboerne, hvis gældende bestemmelser blev overtrådt. At tildele beboerne en kop kaffe om eftermiddagen krævede en ekstra byrådsbeslutning. Det registrerende og kontrollerende knaphedssamfund stak hele tiden sit hoved frem og søgte at begrænse de emancipatoriske initiativer. Men der blev også eksperimenteret med forebyggende virksomhed, der var frigjort fra tidens kontrol, og som kom til at udgøre en referenceramme for andre kommuner. I 1907 fik lægen Axel Larsen ansættelse i Nakskov som skolelæge. Han gav sig i kast med en omfattende undersøgelse af helbredstilstanden hos skolebørnene og fremlagde de samfundsmæssige årsager hertil: øjne, tænder og lunger blev undersøgt. Axel Larsen afdækkede elendigheden. Han kunne således berette, at» børnenes tænder viste sig at være i en mådelig forfatning, idet henved 90% led af ormstukne tænder og andre tandsygdomme, væsentligt som følge af forsømt tandpleje kun de færreste viste sig i besiddelse af en tandbørste, og havde de en tandbørste, blev den tit kun brugt hver anden dag eller en gang om ugen. Disse tandsygdomme er en alvorlig lidelse for skolebarnet, idet de giver anledning til fordøjelsessygdomme og slet ernæring, ligesom også forskellige sygdomme kan fremkaldes ved den rige bakterieflora i de ormstukne tænder «. Axel Larsen pegede på løsninger, byrådets socialdemokratiske flertal bevilgede. Der blev indført skoletandpleje, skolelæge, regelmæssige undersøgelser med henblik på forebyggende initiativer, skolekøkken, varme bade en gang om ugen, ernæringsoplysning, systematiske forældresamtaler, udlevering af gratis tandbørste i begyndelsen af 20 erne, og i 1922 indviede man friluftsskolen Urnegaard 2,5 mil fra Nakskov beliggende ved vandet. Her fik blege, magre og kirtelsvage børn, der var disponeret for tuberkulose undervisning i fri luft sygdommen skulle tages i opløbet. Her kunne man sove for åbne vinduer, bade i havet og deltage i gymnastik under observation af skolelægen. Axel Larsen og Nakskov gik i spidsen. I Horsens greb man tingene anderledes an: Her kunne skolelægen udstede mulkt ved gentagen registrering af lus, medens systematiske, forebyggende forældresamtaler var et ukendt fænomen. Skolelægeinstitutionen i Nakskov blev landskendt, havde afsmittende effekt her og der og rakte videre end den første landsdækkende skolelægelov i 1946 ifølge denne skulle lægen primært undersøge og stille diagnose knap 40 år efter Axel Larsens ansættelse. Nogle af de røde velfærdskommuner var først ude med en langsigtet, forebyggende sundhedspleje. Frontløberkommunen i ny rolle I 1920 erne var frontløberkommunernes reformaktivitet i aftagende. De lokale frontløbere skulle nu overvinde langt flere barrierer så som en urolig verdenskapitalisme, vigende skattegrundlag og et Socialdemokrati, der nedtonede fremtidsperspektiverne for at fremme en selvstændig reformlinje. Kommunesocialismen som begreb, altså forestillingen om den socialistiske mønsterkommune, døde bort efter I teori og praksis. Kommunen blev i stigende omfang forvalter af centralmagtens beslutninger: Indførelse af maksimaltakster på pensionsområdet i 1922 og 1933 og statens stigende andel af de kommunale udgifter fjernede ikke kommunens mulighed for at agere frontløber, men dens handlingsrum blev indsnævret. Til gengæld fremkom i 1930 erne nye boliglove samt en skole- og sundhedslovgivning, der havde karakter af en rammelovgivning, som afventede kommunalt initiativ. Fremsynede kommuner fik mulighed for at optræde som centralmagtens implementeringsagenter. Kommunen fik mulighed for at sætte sig i spidsen som statens isbryder, det vil sige som agent for det socialdemokratisk-radikale flertal i Rigsdagen efter Boligloven af 1938 blev således især udnyttet af de socialdemokratiske bykommuner, hvor byråd og boligselskab gik hånd i hånd. I ikke mindst Hovedstaden og Århus, men også Esbjerg, Næstved, Helsingør, Fredericia, Vejle, Kolding og Randers fik det sociale boligbyggeri igen luft under vingerne. Horsens og en række mindre provinsbyer sluttede sig for første gang til bysamfund med sociale boligselskaber, medens det borgerlige byrådsflertal i fx Hillerød vendte tommelfingeren nedad. Det samme gjorde de konservative i etatsrådens by Odense, men disse blev marginaliseret efter socialdemokratisk flertalssejr i skolelovens mål om at ligestille skolen på landet med byens skole blev udnyttet af enkelte kommuner, de fleste holdt sig imidlertid tilbage. Også når det gjaldt sundhedsplejersker og mødrehjælp, var spredningsvirkningen begrænset. I 1941 var halvdelen af alle sundhedsplejersker ansat under Københavns Kommune. De forskellige lokale velfærdsagenter i kommunerne de frivillige 108 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 109

9 organiseringer og partierne inspirerede fortsat hinanden til handling, men nu i højere grad på statsmagtens betingelser. Da Nakskovs nye skoler med skolekøkken, sløjdlokale og baderum blev indviet i 1910 erne, var der ikke nogen minister til stede. Kommunen gik sine egne veje på tværs af statens hensigter. Anderledes i 1930 erne: Da de første centralskoler på landet så dagens lys i slutningen af 1930 erne, havde disse statens fulde bevågenhed ved indvielsesfesten. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen mødte selv op som hovedtaler. Under den anden kapitalistiske guldalder 1958 til 1974 ser vi på ny enkelte kommuner træde frem med en dristig forsøgsvirksomhed. Den universalistiske velfærdsstat blev udbygget på skoleområdet og udbredt til kultur og fritidsaktiviteter. I et markant eksempel som Gladsaxe byggede man nye skoler som ingensinde før, kulturbudgetterne steg med socialdemokraten Erhard Jacobsen i spidsen, medens de konservative protesterede. Gladsaxe Teater, startet som et kommunalt teater, så dagens lys, og de frivillige organisationer bl.a. spejderne fik vederlagsfrit stillet en række faciliteter til rådighed til 1972 gennemførte kommunen en række pædagogiske forsøg, hvor eleverne forblev sammen også efter 7. klasse. Det blev oplevet som noget positivt af de fleste elever og forældre ifølge statusrapporten. Der var skabt grobund for den videregående nationale lovgivning, som så dagens lys i 1975, hvor ni års skolegang og en mild kursusdeling i de ældste klasser var lovens hovedbudskab. Men kommunen var først ude. Selv efter at kløften mellem land og by var ved at blive helet gennem den bragende højkonjunktur i 1960 erne, tog nogle kommuner således helt særlige initiativer. Vi har hidtil iagttaget, at alle de nævnte spydspidskommuner var af socialdemokratisk eller socialdemokratisk radikal observans tallet var Socialdemokratiets århundrede. De gamle kommunesocialisters modige initiativer i begyndelsen af århundredet fik imidlertid et modsvar fra nyliberalisterne ved århundredets afslutning. Medens staten under ledelse af socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussens regeringer i 1990 erne liberaliserede inden for infrastruktur og kommunikation og dermed indledte et brud med tidligere tiders socialdemokratisme, tog en række liberalt orienterede kommuner førertrøjen, når det gjaldt markedsgørelse af velfærdsstatens kærneydelser. Hvor Socialdemokratiet i oktober 1996 efter længere tids ophedet intern diskussion fastslog, at pleje og omsorg er en samfundsopgave på dette område skal der ikke udliciteres, lød det fra et flertal af socialdemokratiske kongresdeltagere var de liberales kommunale dagsorden grænseløs i så henseende. Jo flere producenter og private udbydere jo bedre. Jo mere konkurrence og frit valg jo større fremdrift, proklamerede de nyliberale vovepelse. Når det gjaldt udlicitering og privatisering af busdrift og rengøring, trak næsten alle kommuner på samme hammel uanset politisk observans. Anderledes forholdt det sig, når talen faldt på de klassiske velfærdsområder skole, sundhed og social omsorg. På dette område vovede kommuner domineret af venstre eller andre borgerlige kræfter et øje. En række Venstrekommuner kom på denne måde til at fungere som laboratorier i så henseende. Græsted- Gilleleje i Frederiksborg amt var først med udlicitering af ældreplejen, Tørring-Uldum, Lyngby-Taarbæk, Skovbo, Farum og Assens gav sig i kast med udlicitering inden for børne- og ungeområdet. Atter andre som venstrekommunen Greve trådte frem med vidtdrevne fritvalgsmodeller inden for hjemmepleje. Medens de gamle kommunesocialister gennemførte fællesskabsløsninger, indliciterede private aktiviteter og igangsatte helt nye offentlige projekter inden for reproduktion, infrastruktur og sågar produktion som i fx Nakskov og Nyborg var billedet vendt i 1990 erne. Nu optrådte Kommunernes Landsforening og de driftige kommuner som nyliberale iværksættere. Også undersøgelser af den nyliberale bølges fremmarch i Danmark gennem 1980 erne og ikke mindst 1990 erne bør derfor medtænke de tre samfundsniveauer: Det civile samfund, kommunen og staten. Trods indsnævringen af den kommunale frihedsgrad kan vi endnu en gang konstatere, at kommunen går i spidsen med forsøgsvirksomhed. Lige som dengang velfærdsstaten blev til en idé. Citaterne i dette bidrag stammer fra Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder fra kommune-socialisme til folke-pension. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Eksakte henvisninger findes heri. 110 SØREN KOLSTRUP KOMMUNEN VELFÆRDSSTATENS SPYDSPIDS 111

10

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

KOMMUNE- SOCIALIS- MEN

KOMMUNE- SOCIALIS- MEN 38 ARBEJDERHISTORIE NR. 4 1996 KOMMUNE- SOCIALIS- MEN Et studie i kommunale velfærdspionerer af Søren Kolstrup perioden 1900 til 1920 indtog en række danske købstæder rollen som velfærdspionerer. Dette

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser.

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser. 2009/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Skolekode 280813 Tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen, rektor emeritus. Undervisningen på Karrebæksminde

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere