Når mor eller far drikker for meget

Transkript

1 Når mor eller far drikker for meget Marie Louise Tiufkær Jannie Juhl V05 Dansk hold B 4. semester projekt

2 Indholdsfortegnelse Side 2... Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Indledning Fakta om alkohol i Danmark Pædagogens rolle Børn i familier med alkoholproblemer Aaron Antonovsky Konklusion og perspektivering Litteraturliste 1

3 Indledning Baggrunden for at vi har valgt emnet,, er en forelæsning på Peter Sabroe Seminariet i Århus i 2004, af alkoholrådgiver i Århus Amt, Vivien Abrahamsen. Ud fra dette undersøgte vi de sidste nye statistikker, som viste at hvert 10. barn vokser op i et hjem med alkoholproblemer. Dette tal finder vi som pædagogstuderende skræmmende, men samtidig overraskende. Rusforsker Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet, mener at kampagner har været med til at gøre emnet mindre tabubelagt 1. Dog undres vi over hvor lidt fokus, vi som pædagogstuderende oplever der er på emnet. Desuden mener vi, at den pædagogiske faglighed i høj grad bør styrkes indenfor dette område, da vi som fag personer ifølge disse tal, ikke undgår mødet med denne gruppe børn. Vi vil afgrænse indholdet af vores synopsis til at tage udgangspunkt i pædagogens rolle og være med fokus på børnene. Vi finder det vigtigt at pædagoger har viden til at opdage børnene, samt kender til relevante pædagogiske redskaber. Ligeledes giver dette projekt os muligheden for at udvikle et produkt, en billedbog henvendt til 5-8 årige, som vi kan bruge i vores fremtidige praksis som pædagoger. Vi forestiller os bogen, som et fælles tredje, en mulighed for at snakke med barnet i forhold til de følelser der opstår, når man vokser op i en dysfunktionel familie. Vi har valgt at arbejde ud fra den teseorienterede projektmetode, da vi havde nogle antagelser om emnet vi ville undersøge. Ligeledes behøvede vi et teoretisk fundament for at udvikle vores produkt. Vi har udarbejdet en todelt tese som er følgende; Ud fra bl.a. Kit Broholms, fra sundhedsstyrelsens center for forebyggelse, udtalelse om at emnet er tabu 2, vurderer vi at alkoholproblemer er et emne som behøver mere fokus indenfor pædagogikken. Vores definition af alkoholproblemer er: at man ikke længere kan varetage de opgaver og funktioner man har i familien. Vi vil koncentrere os om tabuet i de udadtil velfungerende familier. Hermed mener vi de familier som har gode sociale vilkår. Via bl.a. relevante samtaler og undersøgelser, faglitteratur, samt links vil vi påvise denne tese. 1 www. Alkohol.dk/hverttredje.hmt Rasmussen, Uffe: Ingen må vide det unge fortæller om forældres alkoholmisbrug CDR- forlag 2004, s. 33 2

4 Vi antager, at det som pædagog er muligt at give bedre støtte til børn fra hjem med alkoholproblemer. Vi vil via skriftlige undersøgelser finde ud af, om der er behov for et pædagogisk redskab, i form af en billedbog, til at skabe større opmærksomhed omkring emnet. Hermed mener vi at kunne synliggøre vigtigheden i at kunne betro sig til en voksen, så barnet kan få den hjælp og omsorg de har krav på, i henhold til FN s børnekonvention; artikel:6, 12, 13, 18, 26 og Samt Servicelovens kapitel 8 32 om særlig støtte til børn og unge, og kapitel 8 36 om underretningspligt. Fakta om alkohol i Danmark Ifølge hjemmesiden alkohol.dk er der flere danskere som er afhængige af alkohol, end der er indbyggere i Århus. Ligeledes skønnes det på hjemmesiden at hver 3. dansker drikker alt for meget. Kit Broholm mener, at emnet er et tabu bl.a. fordi man i vores alkoholkultur har ret til at drikke, hvornår man vil og hvad man vil. 4 En rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen viser, at ud af ca. 1,5 millioner danskere som drikker for meget, er ca egentlige afhængige, men kun var i behandling sidste år. 5 Tallene fra sundhedsstyrelsen viser at ca børn vokser op i en familie med alkohol-problemer, men dette tal viser kun de hjem, hvor en forælder har været indlagt for alkoholrelaterede sygdomme. Det skønnes at tallet er 4 gange større 6, hvilket betyder at der findes en stor gråzone, som vi mener, at pædagoger har et medansvar til at være opmærksomme på. Pædagogens rolle Som pædagog i bl.a. daginstitutioner er det en del af vores arbejde at være opmærksomme på børn af forældre med alkoholproblemer. Får vi mistanke om et sådan problem, er det vores opgave at handle hurtigt på mistanken. Det kan i første omgang være med fx. en bekymringssamtale med forældre. Udover den lovmæssige side af pædagogens rolle i forhold til børn af forældre med alkoholproblemer, bør vi også individuelt støtte børnene på bedst mulige måde. Ifølge se bilag 1 4 Rasmussen, Uffe: Ingen må vide det-- unge fortæller om forældres alkoholmisbrug CDR-forlag, s

5 pædagog Marianne Müller fra familiebehandlingen i Århus Amts Alkoholrådgivning, er det enormt vigtigt at børnene har tillid til os. Vores vigtigste opgave er at tage børnene alvorligt - at lytte til dem. Det kan vi konkret gøre ved at give dem plads til at fortælle hvem de er, hvad de kan lide etc. Vi skal ikke nødvendigvis snakke om rus og alkohol med dem. I stedet mener Alkoholrådgiver Vivien Abrahamsen fra Århus Amt, at vi skal prioritere at give barnet en sund udvikling, ved at sørge for, at de får måder at kunne identificere følelser på og udtrykke dem. Børn i dysfunktionelle familier, her børn af forældre med alkoholproblemer, har ofte svært ved følelseslivet og ved at skabe meningsfyldte relationer, også videre i deres voksenliv. Ligeledes mener Vivien at vores fokus skal være at anerkende børnene, for herigennem at styrke dem. Nogle af de pædagogiske metoder de bruger i Århus Amt når der arbejdes med børnene, er bl.a. eventyrdigtning, video eller højtlæsning af relevante bøger. Disse metoder kan også bruges i daginstitutioner, dog skal vi varetage vores rolle som pædagog og være opmærksomme på at det ikke er vores rolle at behandle børnene. For at opretholde vores pædagogiske fokus kan vi overføre en model, som bl.a. bliver brugt af Vivien Abrahamsen. Den er opdelt op i tre. Først skal vi finde vores viden om børnene fx. pige 5 år, mor med alkoholproblemer, far er ressource person, men arbejder meget. Pigen har en normal udvikling, men er i forskellige situationer begyndt at reagere med vrede og udadrettet aggressivitet, samt at trække sig tilbage fra fællesskabet. Herefter skal vi klarlægge vores mål, som kunne være at lære barnet at der er andre, mere hensigtsmæssige måder at reagere på, få hende til atter at tage del i fællesskabet og at få forældrene i tale. Til slut skal vi beslutte, hvor vores opgaver ligger, som fx at få arrangeret en bekymringssamtale med forældre, evt. formidle dem videre i systemet, henvende sig til PPR, støtte pigen i at sætte ord på hendes følelser eller lave aktiviteter i evt. mindre grupper, hvor pigen inddrages i, og gives ekstra opmærksomhed. Ved at opretholde fokus støtter vi barnet og familien bedst muligt. Samtidig kommer vi heller ikke så nemt i loyalitetskonflikt, mellem det at være fagperson og privatperson, netop fordi vi bruger faglige redskaber til at udføre arbejdet med. 7 7 Samtale med ansatte i Århus Amts Alkoholrådgivning, kan lånes af undertegnede. 4

6 Børn i familier med alkoholproblemer Børn der lever med en eller begge forældre der drikker for meget, udvikler ofte en række belastninger. 8 I nogle tilfælde fordrejes virkeligheden helt, og børnene kender ikke længere deres egne følelser. Der er tit et væld af hemmeligheder i sådanne familier, og begge forældre vil ofte benægte problemet, så det udadtil ser uproblematisk ud. Tavsheden er ikke noget, børnene finder på, fordi de bare synes, det er bedst sådan. Når børnene vælger at tie, er det fordi, de har lært, at sådan behandler familien problemet, siger psykolog Else Christensen. 9 Ofte bagatelliseres barnets følelser. Det kan fx være hvis barnet fortæller sin mor, at han er ked af det og bange, når hun er faldet om på gulvet og han ikke kan vække hende. Hvis moderen reagerer med forkastelse af barnets udsagn og ikke anerkender hans følelser, så kan det medvirke til at barnet bliver i tvivl om hvad der er sandt. Børn er som små båndoptagere. Hvis du fortæller børn, at de er forkerte, er de overbeviste om, de er det. Den besked er lagt ind på båndoptageren og vil afspilles resten af livet. Den eneste der kan slette det bånd, er en selv. siger familieterapeut Bodil Rygaard Hansen. 10 Langt de fleste børn vil føle skyld og skam. De påtager sig skylden for at den voksne drikker. Samtidig skammer barnet sig over sit hjem der ikke fungerer. Måske skal barnet passe den drikkende forælder og holde huset rent, og barnet trækker sig fra fællesskabet med andre børn. At være vidne til, at ens forældre forandrer sig som de gør, når der er alkohol involveret, er meget skræmmende for et barn. Hverdagen er ikke længere forudsigelig. 8 Informationshæfte, Alkoholrådgivningen, Århus Amt 9 Rasmussen, Uffe: Ingen må vide det unge fortæller om forældres alkoholmisbrug. CDR-forlag 2004, s Rasmussen, Uffe: Ingen må vide det unge fortæller om forældres alkoholmisbrug CDR-forlag 2004, s. 90 5

7 Antonovsky et teoretisk redskab med fokus på barnet i alkoholfamilien. Aaron Antonovsky ( ), amerikansk/israelsk professor i medicinsk sociologi. 11 Han forskede i sammenhængen mellem belastning og sundhed. Han undersøgte hvordan nogle kvindelige jødiske holocaust overlevere, var i stand til at leve relative gode og kvalificerede liv, på trods krigens traumer. Hans tese er at sundhed ikke så meget handler om, hvad vi udsættes for, men derimod evnen til at takle det (skabe følelsen af sammenhæng). Vi har valgt at relatere til Antonovskys teorier, selv om hans forskning ikke omhandler børn og pædagogik, da vi mener, at hans teori om følelsen af sammenhæng 12. i høj grad kan anvendes i arbejdet med udsatte børn. Barnet i alkoholfamilien mangler følelsen af sammenhæng i forbindelse med deres forældre og hjem. I hjemmet er tingene omkring dem kaotiske, uordnede og uforudsigelige. Derfor ubegribelige De oplever ikke at noget er håndterbart; dvs. ressourcerne fra omgivelserne (forældrene) er ikke tilstrækkelige og til barnets rådighed. Måske kan forældrene ikke dække barnets behov. Den omsorg og det samspil der burde være mangler. Et barn der lever i en familie med alkoholproblemer, mangler meningsfuldhed i mange ting. Der er ikke nogen mennesker i verden, der finder alt meningsfuldt, og nogle ting kan man betragte som udfordringer. Men hos det udsatte barn vil det være svært at finde mening i hjemmet der udadtil fungerer, men som oftest dækker over et følelsesmæssigt kaos. Det vigtige er her, at vi støtter barnet, og hjælper det til at finde meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed i deres liv. Det vil, ifølge Aron Antonovsky, give dem følelsen af sammenhæng. Dette mener vi, i vores rolle som pædagoger, er en væsentlig opgave at udføre i forhold til børn i familier med alkoholproblemer. Konklusion og perspektivering Vi kan ud fra arbejdet med dette emne og den viden vi har erhvervet, konkludere at trods større fokus på børn i familier med alkoholproblemer, er der stadig behov for Antonovsky, Aaron: Helbredets Mysterium Hans Reitzels forlag s

8 faglige diskussioner på mange pædagogiske arbejdspladser og pædagogseminarier. De lovmæssige restriktioner vi handler under er ikke enstydige, og for at lave en proffesions faglig tolkning, og skabe et fælles udgangspunkt for, at støtte disse børn bedst muligt, er det nødvendigt med klare pædagogiske retningslinjer. Vi mener, at vi som pædagoger har kompetencerne og uddannelsen til at diskutere og bestemme disse retningslinjer i praksis. Vores skriftlige undersøgelse viser at 84,3 % af de adspurgte pædagoger, vurderer at der er behov for et pædagogisk redskab såsom en billedbog om emnet. Selvom undersøgelsen ikke er fyldestgørende, viser den dog i samhør med erfaringen fra Århus Amts Alkoholrådgivning, at der er behov for pædagogiske redskaber, samt metoder at arbejde ud fra, i rollen som pædagog. Vi kan hermed bekræfte antagelserne i anden del af vores tese, og har med rådgivning fra Viven Abrahamsen og Marianne Müller, udviklet en skitse til en billedbog til fastlagte aldersgruppe. Et eksemplar af bogen skal sendes til og muligvis bruges i Århus Amts Alkoholrådgivnings familiebehandling. Ligeledes vil vi i nærmeste fremtid forsøge at få bogen udgivet. Igennem denne synopsis har vores fokus været på børnene og vores rolle som pædagog i forhold til børnene. Vi kunne have fået et bredere perspektiv, og måske også større forståelse for hvilke belastninger og stressorer alkoholproblemer fører med sig, i så fald vores fokus have været på den drikkende forælder eller på familier med dårlige sociale levevilkår. Da var vores viden blevet mere socialpædagogisk og samfundsbaseret. Dog betyder den viden vi nu har fået, at vi kan se det relevante i en mere relationsbaseret pædagogik i arbejdet med familier med alkoholproblemer. Hermed kunne vi - med den samfundsstøtte og pædagogiske vejledning de måtte behøve, give familierne muligheden for at tage ansvar for deres egne livskvaliteter. Vores definitive konklusion er, at en pædagogs fornemmeste opgave er at turde handle. I forhold til børn i familier med alkoholproblemer er det, i første omgang ikke så vigtigt hvad vi gør bare vi gør noget! Det er altafgørende for børnenes velbefindende at de føler sig set og anerkendt. 7

9 Litteraturliste Ingen må vide det -unge fortæller om forældres alkoholmisbrug. En bog af Uffe Rasmussen CDR- forlag 2004 Børn af alkoholikere -25 danskere skriver om at være vokset op i en alkoholisk familie. Redaktion: Birgit Madsen og Anette Hvidkjær. Konsulent: Peter Olesen Kroghs Forlag A/S udg. med støtte fra Sundhedsstyrelsen. 1. Opl Familier med alkoholmonstre En bog af Birgit Trembacz. Udg. af Psykologisk Forlag A/S. 1. udg. 1. Opl Kap. 1, 2, 3, 5 Helbredets Mysterium En bog af Aaron Antonovsky. Udg. af Hans Reitzels forlag, 2. Opl Side Den legetøjsløse stakkel En billedbog af Kim Fupz Aakeson. af forlaget Carlson. 1 udg. 1. Opl Det grønne alkoholmonster En børnebog af Birgit Trembacz. Udg. af Psykologisk Forlag A/S København udg. 1.opl. Når mor og far drikker En billedbog af Anna Rosenbeck og Inger Thormann. Udg. af Hans Reitzels forlag A/S, København Velkommen til informations- og netværksdage Et informationshæfte fra Århus Amts Alkoholrådgivning u. å. Lillebror og storesøster og hemmeligheden. Video, CVU Vita Pædagog uddannelsen Holstebro nr. 225 u. å De tavse vidner Video, CVU Vita Pædagog uddannelsen Holstebro nr. 436 u. å. 8

10 Bilag 1 Fra børnerådets hjemmeside, se fodnote. Artikel 6 - Retten til livet Barnets ret til livet og statens forpligtelse til at sikre barnets overlevelse og udvikling. Artikel 12 - Retten til at udtrykke meninger Barnets ret til at give udtryk for en mening, og krav på at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Artikel 13 - Frihed til at udtrykke sig og til information Barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre dette krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnets ret til at søge, modtage og videregive information. Artikel 18 - Børneopdragelse Statens forpligtelse til at sikre, at barnets forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse. Statens forpligtelse til at vejlede og hjælpe med denne opgave. Artikel 26 - Social sikkerhed Barnets ret til at nyde godt af social sikkerhed. Artikel 27 - Levestandard Barnets ret til en levestandard, der sikrer en fysisk, psykisk, moralsk og åndelig udvikling. Forældrenes primære ansvar for at tilvejebringe denne og statens forpligtelse til at hjælpe. 9