Asaa Havn. Maritim feriehavn. Ansøgning til Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme 30. april 2015

Transkript

1 Asaa Havn Maritim feriehavn Ansøgning til Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme 30. april 2015 Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev Mail: raadhus@ dk Telefon: Kontakt: Annemarie S. Pedersen Planlægger Mail: Annemarie.S.Pedersen@ dk Telefon: Asger Nielsen Afdelingsleder - Plan & Miljø Mail: Asger.Nielsen@ dk Telefon: Brønderslev Kommune ansøger forsøgsordningen for kyst- og naturturisme om et projekt omhandlende Asaa Havn, som er en ø-havn beliggende på Danmarks østkyst i et rigt naturområde. Havnen rummer historien om et udskib-ningssted, senere handelshavn og -by og fiskerihavn. Idag rummer havnen en lystbådehavn, fiskerihavn og bygninger, der tilsammen udgør et særligt værdifuldt kulturmiljø. Havnen er ofte omdrejningspunkt for lokale aktiviter og er en markør i byens identitet. Projektet har til formål at styrke det miljø og det liv, som er eksisterende på havnen i dag med fokus på de naturoplevelser, som kan opleves i forbindelse med havet og kysten. Projektet indeholder et maritimt oplevelsescenter, som omdrejningspunkt for havnens aktiviteter, boliger, for tiltrækningen af turister, og forlængelse af den sydlige mole, for at fastholde sejlrenden til Asaa Havn. Ansøgningen er baseret på drøftelser i en arbejdsgruppe bestående af lokale foreninger og aktører i og omkring Asaa Havn, samt politikere og faggrupper i kommunen. Der er desuden fortaget samtaler med investorer, entreprenører, feriehusudlejere og Visit Nordjylland for at afdække mulighederne på Asaa Havn. Mikael Klitgaard Borgmester Karsten Frederiksen Viceborgmester

2 20ø 73c 73i Lystbådehavn Asaa Havn Havnegade 20m 73b 20ca Havnegade Fiskerihavn Asaa By 15a 73k 16x 40l Krebsehavet 19ae Projektet for Asaa Havn etableres på ejendommene matr. nr. 73c og 73k Aså By, Aså Melholt, beliggende i Asaa, Brønderslev Kommune. Begge ejendomme ejes af Asaa Havn. Se aftale med Asaa Havn i bilag. Eksisterende forhold på Asaa Havn 2

3 Indhold Havnen s. 4 Kulturmiljøet s. 5 Naturen s. 6 Havneby i Vendsyssel s. 7 Muligheder s. 9 Maritimt Oplevelsescenter s.11 Boliger på havnen s.12 Nye Bådehaller s.12 Autocamperplads s.13 Forlængelse af sydmolen s.13 Rekreativ sti fra byen til havnen s.14 Afledte udgifter s.15 Realisering s.15 Tidsplan s.16 Miljøscreening s.17 Bilagsliste 1 Kort med byzoneafgrænsning 2 Kort med beskyttede naturtyper 3 Kort med EF-beskyttelsesområder 4 Kort med særlig værdifuldt naturområde og særlig værdifuldt landskab 5 Kort med økologisk forbindelse 6 Kort med strandbeskyttelseslinjen 7 Kort med kystnærhedszone 8 Folder om Aså-Gerå Vildtreservat 9 Aftale med Asaa Havn 3

4 Havnen Asaa er Brønderslev Kommunes 4. største by med 1170 indbyggere. Beliggende på Vendsyssels østkyst er det kommunens eneste havneby og badestrand. Havnen er et vigtig aktiv for byen og en del af byens identitet, da den er grundlaget for byens udvikling op igennem historien. Brønderslev Kommune - og der før den tidligere Dronninglund Kommune - har gennem mange år samarbejdet med de lokale interessenter på Asaa Havn om at skabe en plan for udvikling af havneområdet i Asaa. Forsøgsordningen for Kyst- og Naturturisme er en mulighed for at virkeliggøre disse planer. Asaa Havns historie går tilbage til sidst i 1700-tallet. Det var da et udskibningssted, hvorfra der blev fragtet træ til Aalborg. Grundlaget for havnen blev dannet, da man i 1877 etablerede et kajanlæg stik øst ud fra kysten, hvor skibene kunne lægge til. Herefter udviklede byen sig i rivende fart, da handel og industri blomstrede. Skibene kom fra Norge, Sverige og England, men i starten af 1900-tallet var det svært at holde sejlrenden fri for tilsanding og handlen blev afløst af fiskeriet. Fra omkring 1. verdenskrig var fiskeriet den primære næringsvej i Asaaområdet. Molen blev til en Ø-havn, da der i 1905 blev bevilget et beløb til en fiskerihavn på sydsiden af molen. I 1940 erne var 50 fartøjer hjemmehørende i Asaa, men modernisering af fiskeindustrien medførte svære kår og i 1977 var der kun 20 hjemmehørende fartøjer i Asaa. Man tænkte derfor i nye baner og en lystbådehavn blev anlagt med plads til ca. 175 lystbåde. Idag består havnen af den gamle fiskerihavn, hvor mange fine røde fiskerhuse præger miljøet, og af lystbådehavnen, der er omgivet af nyere bebyggelse. Der er ingen hjemmehørende fartøjer tilbage i Asaa, men lystfiskeriet eksisterer. Efter at molen og fiskerihavnen blev etableret skete der en tilsanding syd for havnen. Denne landdannelse over mange år udgør ø-havnens form i dag. Her syd for havnen ligger kommunens badestrand. I klitterne ligger 76 små badehuse, som danner et charmerende miljø, der er rammen om Asaa borgernes bade- og strandliv. 4

5 Kulturmiljøet Asaa By og Asaa Havn er i kommuneplan for Brønderslev Kommune udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Flere bygninger i byen og på havnen er desuden registreret som bevaringsværdige bygninger. Asaa s position som førende by på egnen i anden halvdel af 1800-tallet og som driftig fiskeriby/havn frem til 1960 erne har haft betydning for denne udpegning. Bygningerne og miljøet i byen og på havnen fortæller tydeligt denne historie. Især ved de røde fiskerhuse, havnekontoret, auktionshuset og det gamle bådebyggeri, som alle ligger omkring den gamle fiskerihavn, er historien tydelig. Bygningerne er med til at danne et charmerende havnemiljø, som tiltrækker både de lokale og turister til havnen. Havnen er også rammen om det daglige møde mellem de lokale tidligere fiskere og de lystfiskere, der stadig har en jolle eller andet mindre fartøj liggende i Asaa. I de små fiskerhuse ordnes garn og verdenssituationen. De gamle bygninger i byen vidner om en stilstand. Hvor bybilledet før var præget af livlig handel og håndværksforretninger, ligger livet nu mere stille hen. Byens supermarked eksisterer dog stadig i den gamle købmandsforretning og mindre erhverv, som en bager, frisør og brudebutik ligger langs de gamle indfaldsveje. Især omkring torvet og indfaldsvejene trænger bygningerne til en opfriskning eller en udskiftning. Dette vil kunne løfte kulturmiljøet og fortællingen om byen. Asaa har med sit kulturmiljø mulighed for at tiltrække yderligere turister. Der er stedlig potentiale og rammer for arktiviteter, der kan understøtte det i forvejen gode lokalliv og tiltrække turister, som ønsker at opleve det nære liv, naturen og miljøet. Jernstøberiet ligger som en af de sidste bygninger i Asaa By, inden man kører ud mod havnen. Bygningen er bevaringsværdig og privatejet. Den anvendes idag som lager. De store lokaler rummer muligheder for at anvende bygningen til mange typer af aktiviteter. Afgrænsning af kulturmiljøet på og omkring havnen 5

6 Naturen Når man kører fra Asaa By ud mod havnen, bevæger man sig af den lange strækning, som udgør den først etablerede mole fra I dag er det dog ikke en mole, da der pga. tilsanding er dannet strandeng helt op til vejen. Kun to steder nærmer havet sig vejen ud til havnen. Det er en smuk strækning, når man kommer fra byens bebyggelse ud til de flade strandenge og havet, der strækker sig ud til begge sider af vejen. Lige før man kører ind på havnen, kommer man til en lav skov på begge sider af vejen, som danner læ for havnen. Strandeng Skov Som ø-havn kommer naturen helt tæt på. Havet omgiver til næsten alle sider. Det stille vand, som danner krebsehavet, og de flade strandenge er rigt på fugleliv. Krebsehavet og området syd herfor udgør et fuglereservat. Havnen har da også et par fuglekiggertårne, som giver mulighed for at betragte de mange træk- og ynglefugle i området. Asaa By Stranden, klitterne og landdannelsen syd for havnen er ofte mål for Asaaborgernes gåture. Her kan man finde meditativ stilhed, mens man lytter til bølgernes skvulp og lærkernes sang. Flere små stier går gennem området og forbinder også badehusene med havnen. Det lave vand ved stranden er børnevenligt og derfor et yndet badested for børnefamilier. Strandeng Skov Strand Hele området, havnen og kyststrækningen mod syd og nord er et Natura2000 område. Havnen og strandengene er derudover en del af en økologisk forbindelse og udpeget som et særligt værdifuldt naturområde og særligt værdifuldt landskab. Dette understreger den unikke natur som omgiver havnen. Der redegøres for Natura 2000 og udpegningerne i afsnittet om miljøscreening. Krebsehavet Udsyn fra et af havnens fugletårne. Herfra ses Krebsehavet og kystens strandenge. Afgrænsning af fuglereservatet på og omkring havnen 6

7 Havneby i Vendsyssel Asaa ligger på Vendsyssels Østkyst mellem Hals og Sæby. Den byder ligesom Vendsyssels andre små havnebyer på en hyggelig maritim stemning. I Asaa udgør de lokales fritidsliv en stor del af aktiviteterne på havnen. Havnen fremviser et autentisk havnemiljø samtidig med, at det er rekreativt åndehul. Fiskerihavnen er omdrejningspunktet for dette uspolerede havnemiljø, hvor lystbådehavnen, især i sommerperioden, danner rammen om sejlerlivet. Her ligger gæstesejlere til og har mulighed for at bruge havnens faciliteter. Grill- og legeplads med bord og bænke, også under tag, giver anledning til masser af rekreation og leg for både lokale og gæster, som kommer kørende, sejlende eller cyklende til området. Caféen byder på forfriskninger. I vinterhalvåret består aktiviteten af istandsættelse af bådene ved bådehallerne. Havnen er hjemsted for flere lokale foreninger, som er med til at skabe livet på havnen: Asaa Dykkerklub Asaa Fiskeriforeningen Asaa Bådelaug Asaa Havnemuseum Asaa Vinterbaderforening Asaa Badehusforening Årlige events som loppemarked, historiske havnedage og havnefestival er aktiviteter, som de lokale grupper løfter. De er med til at skabe sammenhold i byen og på havnen. Asaa s beliggenhed ved den milde kyst kan ikke alene tilbyde rolige badeferier, men der er også rum for aktiviteter som kajaksejlads, surfing og dykning. Der er gode muligheder for at udøve disse aktiviteter på alle niveauer på østkystens lave vand. Ser man på turismen i Vendsyssel, er Vendsyssel primært en kystdestination. At være en havneby er ikke unikt, men hver havneby har sin historie. Visit Nordjylland har haft som strategi, at have fokus på badebyerne, havnemiljøerne og bylivet blandet med de større oplevelsesarenaer, som forlystelsesparker og underholdningscentre. Når det gælder de enkelte havnebyer, skal der være fokus på de stedlige kvaliteter, hvor der er plads til kreative og gæstfrie oplevelser, rekreation og samvær året rundt. 7

8 Havnebyerne ligger som perler på en snor langs Nordjyllands østkyst. At kunne tilbyde forskellige oplevelser og historier i hver by, kan styrke turismen generelt i Nordjylland. Et kvalitetsløft af de allerede igangværende aktiviteter og rammer på Asaa Havn og i byen, kan være Asaa s bidrag til den samlede turismestrategi. Om det er dagsturister i bil, overnattende på Asaa Camping eller de gående- og cyklende turister er kystvejen fra Hals til Frederikshavn og endda videre til Skagen en smuk og oplevelsesrig tur. Den nationale cykelrute, Østkystruten, forløber hele vejen langs kysten fra Hals til Skagen. Nordsøruten er primært en national vandrerute, som forløber fra Ebeltoft til Skagen. Ruterne passerer Asaa med et loop ned på Asaa Havn. Samme kyststrækning er en turistattraktion for de sejlende, som gæster østkystens havne. Inde i landet byder Brønderslev Kommune på storslået natur. Nyligt er i gangsat et større projektet for Jyske Ås. Jyske Ås forbinder strækningen fra Storskoven ved Dronninglund til Søheden Skov ved Jerslev. Jyske Ås er en randmoræne, hvor landskabet er skubbet op af isen og derved skaber et højdedrag. Uderover storslået natur inderholder Jyske ås mange kulturhistoriske fortællinger. Skovene har bla. været hjemsted for fattigfolk og sigøjnere. Projektet for Jyske Ås handler om at etablere et oplevelsesbælte omkring hele åsen. Der arbejdes med 3 stjernepladser, hvorfra områdets historie og oplevelser formidles. Derudover er der igangsat netværksgrupper af lokale aktører, som tilbyder overnatning, kultur-oplevelser og div. aktivitetstilbud. Asaa ligger nær Dronninglund og Storskoven og disse turistmål kan styrke hinanden med naturoplevelser indland og på kysten. Asaa Camping og Æblegården i Asaa er aktører i projektet for Jyske Ås. Kort over oplevelser i projektet for Jyske Ås 8

9 Muligheder: Asaa Havn rummer et væld af muligheder for både turisme tilknyttet havnens aktiviteter og naturoplevelser omkring havnen og langs kysten. Brønderslev Kommune har sammen med lokale aktører og havnens foreninger drøftet mulighederne og lokallivets ønsker til havnen. De aktiviteter, som de lokale tilbyder og værner om i dag, skal styrkes. Der er en problemstilling omkring tilsanding af sejlrenden ind til havnen. Dette besværliggør tiltrækningen af nye lystbådegæster, såvel som fastholdelsen af de faste bådlæggere på havnen. Fastholdelsen af lystfiskeriet er også væsentlig i denne problemstilling. Lystfiskeriet styrker den maritime stemning og historien på havnen. Bibeholdelse af lystfiskeriet er en mulighed for at tiltrække turister med denne interesse. Havnen og byen har et historisk miljø, som især aftegnes i de gamle bevaringsværdige bygninger. Denne historie er en vigtig fortælling i bestræbelserne på at fastholde de stedlige kvaliteter. Det stemningsfyldte miljø på havnen med de små røde fiskerhuse, det gamle auktionshus og bådebyggeriet er afgørende for det fortsatte liv på havnen. De røde fiskerhuse skal bibeholde deres funktion, da meget lokalt liv forgår her omkring. Havnemuseet er indrettet i en række af fiskerhusene med en tilbygning. Herved er rækken af de røde fiskerhuse med blå døre ubrudt. Ligeledes er et nyt havnehus opført som en naturlig forlængelse af fiskerhusene. Havnehuset indeholder omklædning og sauna for vinterbaderne, samt et fælleslokale med køkken, som benyttes til diverse arrangementer. Auktionshuset og bådebyggeriet står i dag ubenyttet. Det samme gør en tidligere fiskerestaurant. At kunne anvende disse bygninger til nye formål som restaurant, kunstudstillinger, sportsaktiviteter og forskellige arrangementer vil give havnen nyt liv i de gamle rammer. Rammerne og mulighederne er tilstede. Naturen er allestedsnærværende på Asaa Havn med det omgivende hav, krebsehavet, fuglereservatet og de smukke strækninger af strandeng inde på land. Det er her vigtigt at formidle naturens historie og liv. Havnen har mulighed for at være et center for denne formidling af viden om naturen ved havet til gæster, lokale bruger og skolebørn. Havnen kan være udgangspunkt for udflugter ud i naturen. Stien ned til havnen går langs havnevejen og små stier forbinder havnen med landdannelsen syd for havnen. Denne landdannelse omkranser krebsehavet og det sydligste punkt udgør et brohoved. Brønderslev Kommune er i øjeblikket i dialog med Naturstyrelsen om at etablere en lav bro og en sti igennem strandengene op til Asaa Camping og ind til byen. Denne sti igennem fuglereservatet er et vigtig punkt i naturformidlingen. Det liv, der i dag knytter sig til aktiviteterne på og omkring havnen og stranden er vigtige potentialer for videreudvikling af de allerede igangværende aktiviteter og faciliteter. Havnens særpræg og unikke status som ø-havn er vigtig at bevare, styrke og udvikle. Som et maritimt center kan havnen være omdrejningspunkt for oplevelser på vandet og til lands. Havnen kan være med til at fortælle historien om det maritime, de aktiviteter, der er tilknyttet en havn, og den natur, der gør sig gældende omkring havnen. Med overnatningsmuligheder på havnen, forskellige typer aktiviteter - sportslige, naturmæssige og børnevenlige og muligheden for rekreation i et historisk og nærværende miljø kan Asaa tiltrække turister fra både ind- og udland. Samtaler med Visit Nordjylland, Sol og Strand og en lokal investor har belyst, at der er potentiale for at tiltrække turister fra Norge og Sverige, da de ofte vælger de børnevenlige strande på østkysten med mulighed for aktiviteter for hele familien og kvalitetsbevidste kulturoplevelser. Dette kan Asaa byde ind med. Brønderslev Kommune ansøger forsøgsordningen for Kyst- og Naturturisme med et projekt, som indeholder et maritimt oplevelsescenter, boliger på havnen, og en forlængelse af den sydlige mole. Det er et overordnet projekt, hvor de præcise placeringer af projektes elementer endnu ikke er konkretiseret. Projektet beskriver de ønskede placeringer, men problemstillingerne omhandlende de enkelte elementer skal belyses i den videre planlægning og miljøvurdering af projektet. Der skal udarbejdes en ny lokalplan for Asaa Havn, der udvider den eksisterende byzone og som sætter krav til bevaringen af de eksisterende bygninger såvel som til udformningen af de nye bygninger og faciliteter. Planlægningen skal ske i samarbejde med de lokale aktører i byen og på havnen. Projektet har til hensigt at styrke det eksisterende miljø og skabe rammerne for at lokale og turistmæssige aktiviteter kan skabes og blive bæredygtige på sigt. Følgende elementer indgår i projektet: 1. Etablering af et maritimt oplevelsescenter 2. Opførelse af ca. 25 nye boliger på den nordlige del af havnen 3. Opførelse af nye bådehaller til erstatning af eksisterende 4. Etablering af plads for autocampere 5. Forlængelse af havnens sydmole mod øst 6. Etablering af ubefæstet sti fra Asaa Camping til Krebsehavet 9

10 Boliger Havnegade Boliger Asaa Havn Ny mole Bådehaller Havnegade Maritimt Oplevs. center og scene Asaa By Krebsehavet Placering af projektets elementer 10

11 Maritimt Oplevelsescenter Omdrejningspunktet i projektet er et maritimt oplevelsescenter. Oplevelsescentret skal danne udgangspunkt for maritime oplevelser på havnen og de omkringliggende naturområder. Centret vil rumme forskellige aktiviteter som henvender sig til både lokale borgere, foreninger, skoler samt turister. Derudover skal det maritime oplevelsescenter have et højt fagligt niveau både med skoletjeneste og udstillinger, med forskellige temaer og emner, som kan tilpasses og målrettes de forskellige målgrupper samt klassetrin, fag og undervisningsforløb i bl.a. grundskolen. Det maritime oplevelsescenter vil formidle den lokale historie og de maritime traditioner, som er specifik for Asaa. Herudover vil en væsentlig del af centrets funktion bestå i at være udgangspunkt for en lang række aktiviteter, der alle har tilknytning til havet og det kystnære landskab ved Asaa. Aktiviteterne vil foregå både indendørs på det maritime center såvel som udendørs på havnens arealer, havnebassinnet, Krebsehavet og havområdet i umiddelbart tilknytning til havnens bassiner. Oplevelser forbundet med Asaa Havn/Maritimt oplevelsescenter: Vandaktiviteter: Surfing Dykning Havbad mv. Lystfiskeri/havfiskeri Havkajaksejlads Søspejdere Havhaver Undervisning og formidling: Naturskole krabbefangst, viden om havet og kysten, ture til vands og til lands Skoletjeneste Friluftsliv: Stier ud i naturen fra havnen Kobling til stier inde i landet Cykeludlejning Fuglekig Overnatning i shelters Krebsehavet Bådehaller Boliger Havnemuseum Café Scene Maritimt Oplevs. center Boliger Lystbådehavn Stellplads Havnehuset Badehuse Fiskerihavn Havnekontor Bådebyggeri Nye boliger, lystbådehavnen og campingpladsen giver mulighed for overnatning og tiltrækning af turister. Turisterne får mulighed for at opleve kulturmiljøet på havnen, badeferie, søsport, naturoplevelser langs den jyske østkyst, det daglige liv omkring fiskerihavnen med lystfiskeri, reparationer af både, kølhaling og andre aktiviteter forbundet til den del af havnen. Det maritime oplevelsescenter opføres syd for Havnemuseet og vil få en størrelse på ca. 200 m². Oplevelsescenteret vil komme til at ligge på det grønne græsareal bag Havnemuseet og bag de røde fiskerhuse beliggende vinkelret på Havnegade. Der vil blive stillet krav om specifikt farve- og materialevalg, da bebyggelsen vil blive placeret ret tæt på den eksisterende og karakteristiske bebyggelse på havnen. I tilknytning til oplevelsescenteret vil der blive anlagt en mindre udendørsscene, som vil kunne anvendes i forbindelse med de forskellige faste aktiviteter, der afholdes på Asaa Havn, så som havnefest, havnedage og loppemarked. Auktionshuset Ny mole 11

12 Boliger på havnen I Assa området er der i dag overnatningsmulighed på Asaa Campingplads, som har 165 enheder samt 25 hytter, hvoraf de 3 er luksushytter. Endvidere er der flere B&B i området. Syd for Asaa ved Gerå og Melholt findes et mindre sommerhusområde med ca. 190 sommerhuse. En del af disse lejes ud i sommerperioden. Lystbådehavnen udgør en anden og mere privat form for overnatning, og havnen besøges af mange danske såvel som norske og svenske lystsejlere. Lystbådehavnen har en kapacitet på 175 bådpladser. Tiltrækning af nye målgrupper, som f.eks. turister fra Norge og Sverige, til Asaa Havn og Asaa By kræver derfor en større overnatningskapacitet. Der opereres i projektet med nyopførelse af ca boliger på havnen, som kan anvendes året rundt. Placeringen på den nordlige del af havnearealet vil være ekstremt attraktiv, da man fra boligerne vil kunne følge med i aktiviteter på havnen og de omliggende naturområder i alle årets sæsoner. Boligerne vil få en placering få meter fra vandkanten. Bygningerne forventes opført i 2-2½ etager og der vil blive stillet krav om farve- og materialevalg til boligerne, så arkitekturen indpasses det eksisterende miljø. Boligerne kan bidrage til Brønderslev Kommunes og østkystens øvrige turistattraktioner. Nye bådehaller I forbindelse med opførelse af nye boliger på det nordlige havneareal skal de to eksisterende blå bådehaller fjernes. Bådehallerne anvendes til opbevaring af større og mindre private lystbåde, joller mv.. Mens bådene er opbevaret i bådehallerne, er der stor aktivitet med klargøring, reparation, maling oa. af bådene. Lystbådehallerne og udendørsarealer i tilknytning til hallerne danner rammen om et hyggeligt fritidsliv bådeejerne imellem. De nye bådehaller tænkes opført på sydsiden af Havnegade omkranset af den eksisterende beplantning, således at de nye haller visuelt ikke kommer til at virke dominerende i forhold til det lave område ved Krebsehavet. De eksisterende blå haller har en størrelse på hhv. 900 m² og 600 m². De nye bådehaller skal opføres med ca. samme kapacitet. Den maksimale højde på bådehallerne vil være ca. 6-7 m. Der vil blive fastsat krav til udformning, materiale- og farvevalg, således at den ny bebyggelse vil falde bedst muligt ind i omgivelserne i forhold til de naturmæssige værdier og i forhold til den karakteristiske bebyggelse på havnen. Visualisering af boliger - et forslag til bygningstype - endelig udformning er endnu ikke fastlagt. 12

13 Autocamperplads I Asaa findes en campingplads med 165 enheder. Campingpladsen har mulighed for at modtage autocampere, men autocamperfolket ønsker langt hen ad vejen ikke at overnatte på campingpladser. De ønsker som frie fugle at slå sig ned, der hvor det nu passer på rejsen. Traditionelt er havneområdet et af de steder, som autocampere gerne vælger som overnatningsmulighed. I projektet indgår derfor etablering af en mindre stellplads for autocampere på nordpieren øst for Havnehuset på Havnegade. Der regnes med etablering af ca. 10 faste autocamperpladser. Driften og administration af pladsen varetages af Asaa Havn i samarbejde med Asaa Camping. Forlængelse af sydmolen - ny boardwalk med udsigtspunkt. Et meget vigtigt led i havnens fremtidige udvikling er, at havnen er sejlbar netop på de tidspunkter, der efterspørges af de hjemmehørende både samt af gæstesejlerne. De årlige udgifter til uddybning af sejlløbet udgør ca. kr , hvortil kommer en del lønomkostninger for havnens personale. Det skønnes, hvad angår sejlløbet, at der skal klappes og flyttes ca kbm. sand hen over sæsonen. Herudover trænger havnens bassiner til en oprensning, idet aflejring af sand tillige sker her. Imidlertid er bundmaterialet i nogle af bassinerne af en sådan karakter, at klapning af dette bundmateriale ikke kan ske til søs, men at deponering skal ske i et beskyttet depot. Udgiften hertil er vanskelig at bedømme, men det skønnes, at der skal deponeres ca kbm sand. Det vurderes, at en forlængelse af den sydlige mole vil være en løsning ift. at sikre en farbar sejlrende. Det forventes desuden, at forlængelsen af molen vil være særdeles attraktivt for både lokale og turister, idet der bliver mulighed for at få en enestående udsigt ud over havet og ind over havnen med byen i baggrunden. Promenader eller boardwalks er meget populære de steder, hvor de er etableret og vil kunne være et stærkt aktiv i kyst- og naturturismen. Inspiration til udsigtspunkt på molen er hentet fra Askevågen i Norge. 13

14 Rekreativ sti fra byen til havnen Sammenhæng mellem Asaa By og ø-havnen er et vigtigt element for bl.a. at skabe rekreative oplevelser ved havnen. I dag er den eneste mulighed for vandreture ned på Asaa Havn via Havnegade. Det er fra Brønderslev Kommunes side besluttet at etablere en ny vandresti fra byen ved campingpladsen over brohovedet syd for Krebsehavet til stranden og havnen. Stien giver mulighed for rekreative vandreture, samt åbner op for en større formidling af fuglereservatet, da man derved kan komme helt tæt på naturen. For at muliggøre stien skal der anlægges en bro over Krebsehavets sydlige munding. Brønderslev Kommune er i øjeblikket i dialog med Naturstyrelsen om etableringen af stien. Den endelige placering af stien er endnu ikke fastlagt. 14

15 Afledte udgifter Projektet etableres på arealer, som tilhører Asaa Havn. Den eksisterende infrastruktur på havnen er i fin stand og underbygger placeringen af boliger, samt det maritime oplevelsescenter. En øget aktivitet kan give anledning til etablering af ekstra parkeringsarealer. Dette indbygges i en nærmere detaljering af projektet. Forlængelsen af den sydlig mole kan give anledning til renovering af det eksisterende moleanlæg. Dette vurderes i den nærmere detaljering af projektet. Forlængelsen af molen har til hensigt at afhjælpe tilsanding af sejlrenden. Det skal dog forventes, at der fortsat vil være behov for vedligehold af sejlrenden. Omfanget heraf kendes endnu ikke, men vil blive tydeliggjort i den nærmere detaljering af projektet. En oprensning af havnebassinerne kan medvirke til bedre sejlforhold i både lystbådehavnen og fiskerihavnen. Denne opgave er ikke en del af projektet og finansieringen hertil er ikke klarlagt. En dialog mellem Asaa Havn og Brønderslev Kommune kan på sigt klarlægge finansieringen. Evt. skal der søges fondsmidler hertil. Man må forvente at flere brugere af havnen, gennem leje af arealer, betaling for bådepladser osv., kan udgøre en del af finansieringen af vedligehold af havnen, heriblandt oprensning af havnebassinerne. En nærmere detaljering af projektet skal indeholde en plan for dette. Realisering En arbejdsgruppe bestående af: Asaa Havn Asaa Bådelaug Asaa Camping Asaa Vinterbadeklub Asaa Borgerforening Asaa Badehusforening Asaa Havnefestival Asaa Havnemuseum Brønderslev Erhverv og Turisme Politikere og planlæggere fra Brønderslev Kommune har sammen drøftet mulighederne på havnen og fremtidige ønsker til havnens virke og liv. Denne ansøgning er resultatet af disse drøftelser. Projektet er dermed et samarbejde mellem disse parter, hvor kommunen skal skabe rammerne for projektet gennem planlægning og myndighedstilladelser. Kommunen vil også være samarbejdsparter i at finde investorer og midler til projektet. Det forventes, at en privat investor eller flere løfter opgaven med realiseringen af boliger på havnen. Der er endnu ikke lavet aftale herom, men etablering af boliger har været drøftet med en lokal investor. Det maritime oplevelsescenter foreligger som havnens opgave, ligeledes vil den forøgede aktivitet foregå i et samarbejde mellem de forskellige aktørere på havnen. Moleanlægget forventes at blive realiseret gennem et samarbejde mellem Asaa Havn og Brønderslev Kommune. 15

16 Tidsplan Projektet ses opdelt i 4 faser: Planlægning Dialog Projektering Realisering Planlægningsfasen omhandler udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan samt miljøvurdering og VVM-screening. Dette forventes igangsat umiddelbart efterfølgende en godkendelse af projektet i forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Planlægningen forventes at detailplanlægge projektets indhold og omfang iht. til de problemstillinger, som belyses i en miljøvurdering og VVM-screening. Dialogfasen indeholder klarlægning af de forskellige arbejdsopgaver og løft af aktiviteter hos de forskellige lokale aktører på Asaa Havn. Desuden inderholder fasen en dialog med private investorer, søgning af fondsmidler og andet samarbejde, som er nødvendig for realiseringen af projektet. Dialogfasen vil ske sideløbende med planlægningsfasen. Projekteringen og realiseringen af projektets enkelte elementer vil ske alt efter, hvornår planlægningen og finansieringen af elementerne er på plads. Det forventes ikke, at der sker en samlet afslutning af projektet, men at de enkelte elementer afsluttes løbende. Planlægningen af molealægget forventes at være en længere proces og dermed vil realiseringen af molen strække sig over flere år. 16

17 Miljøscreening Brønderslev Kommune har fortaget en miljøscreening af projektet på Asaa Havn i forbindelse med ansøgningen til forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Følgende punkter gør sig gældende i miljøscreeningen: Skovarealer Bådehallernes ønskede placering på arealet, hvor der i dag er tilplantet med skov, vil have den betydning, at en del af skoven skal fældes. Skoven er etableret ca. i 1979 som en lysåben blandingsskov med hovedvægt på eg og lidt fyr (contorta som skulle bruges til opvækst) samt el, bøg mv. Skoven blev etableret med tilskud fra fonden for Træer og Miljø på en losseplads. Skoven fungerer i øjeblikket som et fint område for f.eks. småfugle, og vurderes ikke at have større betydning for udpegningsgrundlagets fuglearter for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 såsom f.eks. pibesvane, lysbuget knortegås, bjergand, sortand, hvinand m.fl. Bådehallernes placering skal evt. revurderes. En anden placering kan være den nordlige side af Havnegade, hvor skoven består af bl.a. Poppel, der mistrives, og hvor den eksisterende vejledende 3 udpegning formentlig skal ajourføres. Økologisk forbindelse Hele området langs kysten er udpeget som en økologisk forbindelse (undertypen strandengsforbindelse) i Kommuneplan Her fremgår det if. retningslinje nr , at planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Hvis der i forbindelse med projektet nedlægges skov, vil arealets funktion som spredningskorridor nedsættes, men det vurderes ikke at have betydning i forhold til den økologiske funktion som strandengsforbindelse i forhold til kommuneplanen. Se kortbilag 5. Lavbundsarealer Der forventes ikke at være vådområdeprojekter, som kan blive påvirket, med begrænset mulighed for realisering, af projektet. Jvf. kommuneplanens retningslinje nr : Lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg m.v., hvis de kan genoprettes til værdifulde naturområder eller rummer potentielle vådområder, hvor målet er at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Af hensyn til samfundsmæssigt værdispild bør det dog undersøges om ny bebyggelse er klimasikret i forhold til f.eks. øget vandstand i havet fremover. Særligt værdifuldt naturområde og Særlig værdifuldt landskab Udpegningerne som særligt værdifuldt naturområde og særligt værdifuldt landskab knytter sig til kyststrækningen, strandengene og dyrelivet langs kysten. Det er hensigten med udpegningerne at styrke udviklingen i de særligt værdifulde naturområder til gavn for dyr og planteliv. Der må derfor ikke ved planlægning og etableringen af anlæg ske forringelse af væsentlige og oftest uerstattelige natur og landskabsværdier. Projektet ved Asaa Havn har til hensigt at styrke værdierne inden for området omkring havnen. Derfor anlægges nye bygninger i nær tilknytning til havnens funktioner, så natur og landskab forstyrres mindst muligt. Se kortbilag 4. Beskyttede naturtyper Grænsen til eksisterende 3 arealer skal evt. undersøges nærmere afhængigt af udformningen og placeringen af boliger. Eksisterende vejledende udpegede 3 områder er ikke i konflikt med det beskrevne projekt. Se kortbilag 2. Der er ikke kendskab til særlige levesteder eller rasteområder for bilag 4 arter i området, ej heller at der skulle være sandsynlig forekomst af disse i området. Natura2000 Projektets indvirkning på Natura 2000 området afhænger af detailudformningen af projektet, hvor der nærmere skal redegøres for evt. konsekvenser for udpegningsgrundlagets arter og naturtyper. Særlig fokus kan være etableringen af molen og de ændrede strømforhold som konsekvens heraf. Ændrede strømforhold og tilsanding, henholdsvis erosion både lokalt samt nord og syd for havnen, kan ændre fordelingen af naturtyper samt levesteder for f.eks. fuglearter. Nogle af de øer, der ligger langs kysten, har stor betydning for ynglefugle. Disse kan blive påvirket i form af øgede forstyrrelser som følge af øget aktivitet på havnen og færdsel herfra ud på disse og langs kysten. I forhold til etablering af molen kan der også tænkes at være positive effekter på fuglelivet for visse arter, der yngler på øerne, hvis der sker en udbygning af disse. I forhold til etablering af en sti ved Krebsehavet har det ikke tidligere kunnet afvises, at en sådan vil kunne have væsentlige negative effekter på udpegningsgrundlagets fuglearter. Brønderslev Kommune er i øjeblikket i dialog med Naturstyrelsen om et helhedsprojekt, hvor naturpleje etableres sideløbende i området og kan mindske nogle af de evt. skadelige virkninger af øget forstyrrelse som følge af etablering af et stiforløb. Se kortbilag 3. 17

18 Strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen Asaa Havn ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Opførelsen af boliger, et maritimt oplevelsescenter, bådehaller og molen samt etableringen af autocamperpladser kræver derfor en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Se kortbilag 6. Asaa Havn er lokalplanlagt og ligger i byzone. Havnen ligger dermed inden for kystnærhedszonens område B - byzone. Bådehallerne og en del af boligerne ligger uden for byzonen og dermed inden for kystnærhedszonens område A - regionalt kystlandskab. Se kortbilag 7. Brønderslev Kommune ønsker at udvide byzonen til også at indbefatte bådehallerne og boligerne. Se kortbilag 1. En ny lokalplan for området skal fastlægge rammerne for projektet og havnens fremtidige anvendelse. Etableringen af projektets elementer sker i tilknytningen til havnens arealer og eksisterende bygninger. Dette er for at sikre mindst mulig påvirkning på kystlandskabet, samt indpasse de nye elementer til det eksisterende miljø og arkitektur. Projektets udførelse skal sikre en styrkelse af kystens landskab gennem formidling og naturoplevelser. Klimatilpasning Iht. klimatilpasningsplan for Brønderslev Kommune vil der ske væsentlige vandstigninger på Asaa Havn. Dette har betydning for projektet og der skal derfor indtænkes klimatilpasning ved anlæggelsen af boliger, maritimt oplevelsescenter og ved anlæggelse af molen. Der skal i en miljøvurdering nærmere redegøres for behovet for klimatilpasning. Jordforurening Området for havnen Matr. nr., 73c, Aså By, Aså-Melholt er V1 kortlagt iht. Jordforureningsloven. Matr. nr. 73 c, Aså By, Aså-Melholt er udgået inden kortlægningen. Forholdene vedr. jordforurening skal derfor undersøges nærmere. Konklusion Projektet er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 stk 1 pkt. 2. Der skal derfor gennemføres en miljøvurdering, da det vurderes, at projektet vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, samt kan påvirke udpeget internationalt naturbeskyttelsesområder væsentligt. Etableringen af en mole er opført på bilag 2 pkt. 11e Landanlæg i forbindelse med havne, herunder fiskerihavne i VVM-bekendtgørelsen. Der skal derfor ske en VVM-screening af moleanlægget. Etableringen af molen kan have en betydning for tilsanding, som bør undersøges i en miljøvurdering og vvm-screening inden planlægning og etablering. Projektets øvrige elementer vurderes ikke at have større betydning på landskabet. Boligerne opføres i 2 etager, men placeres hvor der i forvejen er høje bådehaller. Bådehallernes placering kan betyde fældning af den eksisterende skov, men bådehallerne tænkes omkranset af beplantning og skov så vidt muligt. Ved planlægningen af området, bestemmes bådehallernes placering nøjagtigt ud fra de givne problemstillinger. Visualiseringer af boligerne og bådehallerne kan bidrage til vurderingen af projektets visuelle påvirkning på kystlandskabet. Øget turisme kan give bedre vilkår for erhvervslivet i Asaa og dermed medføre en vækst i lokalområdet. Projektet søger at kvalitetsløfte eksisterende aktiviteter og oplevelser. Projektet søger at styrke det eksisterende fritidsliv og øge mulighederne for rekreation. Hensyntagen til naturen og landskabet er en væsentlig indgangsvinkel til projektet og i den videre planlægning. 18