Teknologi & Kultur II

Transkript

1 Teknologi & Kultur II Digital kulturteori E.05 (Computer)mediet som miljø 1. The technology and the Society Raymond williams, New Media, Reader, Ed.NoahWardrip-Fruin & Nick Montfort, MIT Press, 2003, p The technological Society, Jaques Ellul, Perspectives on the Computer revolution, Ed. Z. W. Pylyshyn & L. Bannon, Ablex Publishing Corporation, Norwood, New Jersey, 1989,p On the impact of the computer on society. Joseph Weizenbaum, Perspectives on the Computer revolution, Ed. Z. W. Pylyshyn & L. Bannon, Ablex Publishing Corporation, Norwood, New Jersey, 1989, p

2 Opsamling: Computeren som instrument & medie Computeren kan betragtes som et instrumentelt medie. (Frieder Nake) Det er et værktøj noget hvormed vi omformer noget andet. Det er protetisk: en forlængelse af kroppen (muskelkraften) og tænkningen. Computeren er også et medie da det er en symbolske teknologi: det virker ved tegn.

3 Opsamling: Hvad er et medie Et medie kan anskues som: 1. en generel procedure til symboldannelse (tale, skrift, det analoge billede, digital kalkulation) 2. en kode for social kommunikation (det naturlige sprog i hvilken en sproglig meddelelse udtrykkes: latin, engelsk, tjekkisk). 3. et materielt system der støtter inskription og arkivering (ler, papyrus, pergament, papir, magnetbånd, skærm) 4. en registreringsmekanisme parret med et bestemt distributionsnetværk (manuskriptkultur, trykkekultur, fotografi, fjernsyn, IT) Kilde: Régis Debray, Media Manifestos, 1994.

4 Opsamling: Mediet som miljø Meyrowitz Hvad er ethvert medies kendetegn, som gør det forskelligt fra andre medier, uanset indholdsmæssige og grammatiske valg? M.a.o. hvad er de invariante træk ved et medie på tværs af de forskellige fremtrædelsesformer det har? Hvordan indvirker mediets særegne kendetegn på kulturelle skikke og koder? Hvordan ændrer fremkomsten af nye medieformer sociale roller og institutioner. (F.eks. måder at kommunikere på, måder at være sammen på, måder at tilegne sig viden m.m.) Hvorledes ændrer tilføjelsen af et nyt medie de ældre mediers funktion og brug. osv.

5 Mediet som miljø: Nodebilledet som eksempel Nodeskriften er en model af en praksis, men også model for en praksis. Som model for en praksis påvirker nodebilledet vores forståelse af musik. Nodebilledet er en særlig måde at anskue musikken på/ igennem. ( Mit sprog er min verdens grænse, Wittgenstein).

6 Mediet som miljø: Nodebilledet som eksempel Nodeskrift. 1. Abstraktion og reduktion: 2. Metrisk rum: Ækvidistant Ækvivalent 3. Diagrammatisk 4. Selektiv: Tonehøjde og tonelænge bliver primære parametre. Trevor Wishart, On Sonic Art

7 Mediering Hvad enten vi taler om teknologier som værktøjer, maskiner eller medier har de en medierende effekt. Som sådan virker de ind på den kultur de er en del af, idet de medierer vores opfattelse af verden og påvirker vores måde at anskue og tilgå den på: Det mekaniske ur: verden og mennesket opfattes som et mekanisk system (Leibnitz/Decartes) Dampmaskine: Universet og kroppen opfattes som en varmekraftsmaskine/ forbrændingsmotor. Computeren: Mennesket/kroppen anskues som et informationsteoretisk system. Det mekaniske ur, dampmaskine og computeren m.fl. er ifølge J. D. Bolter Defining technologies. Se Bolter, Turings Man, 1984.

8 Mediernes kulturelle betydning som miljø Studier af forholdet mellem teknologi og kultur: 1. Lewis Mumford: a. Technics and Civilization, 1934 b. Art and Technics, Harold Innis: a. Empire & Communication b. The Bias of Communication, Marshall McLuhan, Understanding Media, David Bolter, Turings Man, Carl Mitcham, Thinking through Technology

9 Computerens kulturelle betydning som miljø (Debray: Generel procedure og kode?) Computeren er en symbolsk repræsentation, der virker gennem en kode (binær notation). Computerens algoritmiske natur angiver en procedure for håndteringen af medieindhold. Som procedure og kode er computermediet en fortolkning af det det repræsenterer og dermed skaber det en model for forståelse af medieindholdet. F. eks vha. metaforer: skrivebord, dokument, arkivskab etc.) eller ud fra en logisk struktur : Sekvens, selektion & Iteration Deklareringer og variabler m.m. Input/output

10 Computerens kulturelle betydning som miljø (Debray: Materielt system og registreringsmekanisme?) I sammenligning med tidligere medier kan vi betragte dens forhold til tid og rum ud fra fem følgende parametre: Transport Varighed Materiale Hastighed Tilgængelighed Alle medier har et iboende forhold til tid og rum. Forholdet til tid og rum afhænger af mediets/ medieindhold-ets holdbarhed over for fysisk nedbrydning og støj (tid) og mediets/ informationens transportvenlighed (rum). I kraft af mediernes forhold til tid og rum opstår nye samfundsformer, magtstrukturer m.m. (Horold Innis Empire and Communication fra 1950)

11 Computerens kulturelle betydning som miljø Forholdet til tid & rum. Holdbare/varige medier som f.eks. pergament, lertavler og sten medfører decentrale og hierarkiske samfundsformer: F.eks. Mange isolerede og forskellige klaner, stammer etc. Mindre holdbare medier, der til gengæld er lettere at transportere som f. eks papyrus og papir medfører centrale, og i nogle tilfælde også ikke-hirarkiske samfundsformer (netværk?). Spørgsmålet er i hvilket omfang og med hvilken hastighed adgangen til at producere, distribuere og tilgå medieindhold kan opretholdes. Computerens demokratiske potentiale: åbenhed og transparens Computerens totalitære potentiale: kontrol og styring. Kilde: Harold Innis in Empire & Communication

12 Romerrigets udbredelse var ifølge Harold Innis tæt forbundet med papyrusrullen som det dominerende kommunikationsmedie.

13 Computerens kulturelle betydning som miljø: Transport Med elektroniske medier overgår vi fra transport til transmission. Rummet opløses som kategori når vi taler om informationens/ medieindholdets distribution. Rummet eksisterer dog stadig som kategori i relation til det påkrævede fysiske netværk + computerhardware. Her er specielt det afrikanske kontinent unplugged.

14 Computerens kulturelle betydning som miljø: Varighed/ holdbarhed Mediet er ikke holdbart over længere tid da den underliggende teknologi ændrer sig hastigt: formater, protokoller etc. Mediet er i en vis forstand historieløs. Det er vanskeligt at spore dets historiske forandring da forandringer ikke sætter sig spor i et fysisk materiale, der er holdbart over tid.

15 Computerens kulturelle betydning som miljø: Materiale I det digitale medie kan vi tale om en dematerialisering af tidligere medier ( fotografi, bånd, tekst etc.) Let at sprede under forudsætning af, at et fysisk medienetværk : i form af kabler, sende-master, satellitter etc. er tilstede. Som digitalt materiale er medieindholdet let at modificere og omforme. Det er variabelt.

16 Computerens kulturelle betydning som miljø: Hastighed Hastigheden hvormed informationen kan spredes er øjeblikkelig. Det accelererer mediestrømmen og udbudet.

17 Computerens kulturelle betydning som miljø: Tilgængelighed Digital information er allestedsnærværende Digital informationen er let tilgængelig og let at sprede: Det digitale medie (Internet) skaber transparens ( infor-mation er synlig og tilgængelig) og er demokratiserende Det fysiske netværks/ hardwarens tilgængelighed er dog mere ulige fordelt. Det digitale medie er både et medie for broadcasting og narrowcasting. Det digitale medie gør on demand levering mulig.

18 Computerens forhold til tid og rum ændrer: Informationernes hastighed Udvider det rum der er genstand for informationsdækning. (globale landsby) Kommunikationsformerne: Der kommunikeres forskelligt i et hhv. hurtigt og langsomt medie. Baner vejen for netværkskulturen som synonym for nye samfundsstrukturer: Nye måder at organisere sig socialt, økonomisk og politisk

19 Spørgsmål til gruppearbejde Hvad er forskellen mellem en deterministisk / in-deterministisk teknologiholdning? (Se i Raymond teksten) Hvad taler Ellul og Weizenbaum om som teknik/teknikkens væsen? Bemærk Weizenbaums begreb om teknologiens sideeffekter. Hvad forstår Ellul & Weizenbaum ved teknologiens autonomi?

20 Teknologisk indeterminisme Teknologiudviklingen/-forskningen er intentionel => Der er allerede tænkt på teknologien og de behov den skal dække. Teknologien opstår ikke i et vakuum, men bliver til i kraft af et bestemt brugsbehov, dvs. i en sociale sammenhæng. Den kulturelle udvikling sker gennem et samspil mellem den øjeblikkelige teknologi og de kulturelle og sociale behov, der frembringer nye. Præmis: Der eksisterer et subjekt/objekt forhold mellem mennesket/kulturen og teknologien. Vi lever på godt og ondt med teknologien og det omfang i hvilken vi vil leve med teknologien afhænger, for kulturen som helhed, af samfundspolitiske beslutninger og for den enkelte af individuelle eksistentielle beslutninger.

21 Teknologisk determinisme Teknologien er årsagen til kulturelle/sociale forandringer. Deres virkning er ikke at spore i deres brug, men i den brug de lægger grunden for og den er indlejret i teknologiernes væsen. Teknologiens væsen er ikke noget teknologisk, dvs at det går på tværs af de enkelte teknologier, hvad enten der er tale om værktøjer eller medier. Determinisme er ikke per definition noget negativt. Medier/repræsentationer skaber nye kulturelle udtryksformer de driver en kulturel udvikling frem jf. nodebilledet. Medier bliver modeller for vores måde at anskue os selv og vores omverden og baner vejen for bestemte typer af vidensproducerende spørgsmål.

22 Teknikkens/teknologiens væsen Ellul & Weizenbaum: Teknologien får os til at tænke i baner af: Effektivisering Rationalisering mekanisering (årsag virkningsforhold) Systemtænkning. kvantitative bedømmelseskriterier flow som ideal. Teknologien gør alt til tekniske spørgsmål: Hvordan løser vi det teknisk vs. Behøver vi tekn.

23 Teknologiens autonomi Ellul Ellul: For at være effektiv må man være autonom. Dvs. uafhængig af andre end sig selv, for det at være afhængig af andre skaber svage led, som er uden for ens egen kontrol. Med autonomien følger altså kontrol og det er den kontrol som teknikken har taget over samfundet i og med, den konditionerer sociale, politiske og økonomiske forandringer. Så længe samfundet indretter sig på maskinens krav om øget effektivitet, er det teknikkens egne nødvendigheder, der er determinerende for den kulturelle udvikling, hævder Ellul. Den værste konsekvens af teknikkens autonomi er dog, at den ikke er modtagelig for politiske og etiske krav, da den har placeret sig uden for diskussionen om det gode og det onde. Det er kun mennesket, der er genstand for etiske eller moralske domfældelser. Mennesket indtager en operatør rolle I fht. Teknologien.