At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af december Arbejde ved skærme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.0.1.1 af december 1996. Arbejde ved skærme"

Transkript

1 At-VEJLEDNING D.2.3 Juli 2001 Erstatter At-anvisning nr af december 1996 Arbejde ved skærme Ansattes arbejde ved skærm er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen)

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Når en ansat på virksomheden bruger en skærm regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin arbejdstid, gælder skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser om arbejdets tilrettelæggelse, skærmarbejdspladsens indretning og undersøgelse af den ansattes øjne og syn med henblik på eventuel anskaffelse af skærmbriller. Skærmbekendtgørelsen gælder også, når arbejdet udføres i den ansattes hjem, hvis det er over en vis bagatelgrænse. Herudover gælder dele af de almindelige arbejdsmiljøregler. Det drejer sig om bestemmelser i følgende bekendtgørelser: Arbejdets udførelse Indretning af tekniske hjælpemidler Faste arbejdssteders indretning Brug af personlige værnemidler Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Skærmbekendtgørelsen er en særbekendtgørelse i forhold til bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. Emner, der er beskrevet i skærmbekendtgørelsen, skal derfor behandles efter reglerne heri. Det gælder også, selv om de samme emner er beskrevet i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og/eller arbejdsstedets indretning. En skærmarbejdsplads består af en skærm tilsluttet en computer, som hovedregel udstyret med tastatur eller andet indlæsnings/styringsudstyr (mus mv.) samt øvrigt tilbehør. Herudover er der installeret programmer, som bestemmer samspillet mellem den ansatte og computeren. Desuden af inventar såsom arbejdsstol og arbejdsbord eller arbejdsflade samt de nærmeste omgivelser. 1. Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser 1.1. Hvem er omfattet af de særlige bestemmelser Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser gælder, når en ansat regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid bruger en skærm. De særlige regler gælder som vejledende hovedregel for arbejde, hvor den ansatte så godt som dagligt bruger en skærm i mere end ca. 2 timer. Skærmarbejdets konkrete indhold bør tages med i betragtning, når man skal vurdere de faktorer, der har betydning for den fysiske og psykiske belastning. Det er især følgende faktorer, der har betydning: Hyppighed og varighed af de enkelte perioder, hvor skærmen bruges Intensiteten af skærmarbejdet

4 4 Den ansattes mulighed for at påvirke skærmarbejdets omfang og metoder Andre faktorer, der har betydning for den fysiske og psykiske belastning. En konkret vurdering af disse faktorer kan således føre til, at et arbejde er omfattet af de særlige bestemmelser, selv om arbejdet varer under 2 timer om dagen. Arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen bør i fællesskab gennemgå alle skærmarbejdspladser for at vurdere, om det konkrete arbejde er af en sådan karakter, at det er omfattet af de særlige bestemmelser. I virksomheder uden sikkerhedsorganisation bør arbejdsgiveren gennemgå skærmarbejdspladserne sammen med de ansatte Hvem er ikke omfattet af de særlige bestemmelser De særlige bestemmelser i skærmbekendtgørelsen gælder ikke, hvis den ansatte arbejder kortvarigt eller uregelmæssigt ved en skærm. I stedet gælder de almindelige arbejdsmiljøregler. Det betyder bl.a., at skærmarbejdspladsen skal indrettes og udstyres med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdspladsen skal være så rummelig, at der er plads til nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer Typer af skærmarbejde, der er undtaget fra de særlige bestemmelser De særlige bestemmelser i skærmbekendtgørelsen gælder ikke for arbejde ved: Edb-systemer, der bruges på fører-/betjeningspladser i køretøjer og maskiner Edb-systemer, der er installeret på eller i et transportmiddel, og som er beregnet til at styre/overvåge transportmidlet Edb-systemer, der først og fremmest er beregnet til brug for andre end de ansatte Bærbare computere (pc ere), som ikke bruges til daglig på en arbejdsplads Regnemaskiner, kasseapparater og alt udstyr, der har et lille display til at vise data eller måleværdier, som er nødvendige for at bruge udstyret Traditionelle skrivemaskiner med display. Ved disse typer af arbejde gælder de almindelige arbejdsmiljøregler. Den teknologiske udvikling har dog medført, at mange af de nævnte maskiner, fx kasseapparater og skrivemaskiner med display, i dag er udformet som skærmarbejdspladser med almindelig skærm. De er derfor omfattet af skærmbekendtgørelsen Bærbare computere Hvis den ansatte bruger en bærbar computer regelmæssigt og mere end ca. 2 timer næsten dagligt på den faste arbejdsplads, skal computeren opfylde de

5 5 samme indretningskrav, som gælder for stationære computere. Disse omfatter både krav til tastatur og skærm. Tastaturet skal fx kunne stilles skråt og skal kunne skilles fra skærmen. Det kan bl.a. ske ved, at der kobles et ekstra tastatur og mus til, eller at der tilkobles en dockstation (stationær computer) Hvad omfatter de særlige bestemmelser De særlige bestemmelser for skærmarbejde omfatter: Arbejdets tilrettelæggelse Undersøgelse af de ansattes øjne og syn Indretning af skærmarbejdspladsen Arbejdets tilrettelæggelse Skærmarbejdet skal tilrettelægges, så det daglige arbejde ved skærmen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde eller, hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at skærmarbejdet er tilrettelagt, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skærmarbejde gennem længere tid kan give problemer med øjnene/synet (fx grusfornemmelser, træthed i øjnene og midlertidigt dobbeltsyn) samt hovedpine. Der kan også hyppigt forekomme besvær fra muskler/led i nakke, skuldre og arme ved brug af skærm i længere tid. Besvær i bevægeapparatet kan også opstå og/eller forstærkes af en række psykiske belastninger i forbindelse med skærmarbejde. Det kan være store krav i arbejdet, fx stor arbejdsmængde, for svære opgaver i forhold til kvalifikationer og manglende støtte. Det kan også vise sig i form af manglende indflydelse eller mangel på indhold og variation i opgaven. Lange svartider og nedbrud i edb-systemer kan også være psykisk belastende. Belastningerne som følge af ensidigt, bundet og tempopræget skærmarbejde vil som regel kunne forebygges ved, at skærmarbejdet afbrydes af perioder med andet arbejde, der ikke belaster den ansatte på samme måde. Hvis skærmarbejdet indebærer fastlåst/bundet og siddende arbejde, kan andre hensigtsmæssige arbejdsfunktioner bestå i muligheden for at stå eller bevæge sig fysisk omkring. Det kan fx være i form af arkivering, kundebetjening og mødeaktiviteter. Hvis skærmarbejdet kun stiller få krav til viden og kunnen, bør det tilstræbes, at de opgaver, der veksles til, stiller bredere og mere udfordrende krav. Det kan fx være planlægning, samarbejde og kvalitetskontrol.

6 6 Hvis det ikke er muligt at afbryde det daglige skærmarbejde regelmæssigt af andet arbejde, skal det afbrydes af pauser. Pausernes placering, hyppighed og varighed bør afpasses efter de krav, der stilles til bl.a. den ansattes syn og opmærksomhed, samt efter skærmarbejdets ensidighed, intensitet og bundethed. Man opnår normalt det bedste resultat, når pauserne tilpasses individuelt. Ved en del skærmarbejde kan der arbejdes 1-2 timer uden ophold. Andre former for skærmarbejde kan kræve så intensiv opmærksomhed eller anstrengelse af synet, at der er behov for kortere arbejdsperioder Undersøgelse af de ansattes øjne og syn Den ansatte har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn. Det gælder: Inden den ansatte begynder at arbejde ved skærmen Med jævne mellemrum herefter Når der opstår synsproblemer, der kan skyldes skærmarbejdet. Den ansatte skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges. Arbejdsgiveren skal sikre den ansatte adgang til øjen-/synsundersøgelser uden udgifter for den ansatte og så vidt muligt inden for normal arbejdstid. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at sørge for, at den ansatte får udleveret de nødvendige briller eller kontaktlinser uden omkostninger for den ansatte. Det afgøres efter en konkret vurdering af sagkyndige, fx optiker eller øjenlæge, hvilke typer af synskorrigerende hjælpemidler der er mest hensigtsmæssige. Synsbesvær kan skyldes en uhensigtsmæssigt indrettet skærmarbejdsplads og dårlig belysning. Arbejdsbord og arbejdsstol skal derfor være indstillet, så den ansatte kan indtage en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Skærm, tastatur og manuskript bør i videst mulig udstrækning anbringes i samme synsafstand. Almenbelysning og særbelysning (arbejdslamper) skal sikre tilstrækkelig belysning og en passende kontrast mellem skærm og omgivelserne under hensyntagen til arbejdets karakter og brugerens synsbehov Indretning af skærmarbejdspladsen I bilaget til skærmbekendtgørelsen er der beskrevet en række krav til udstyret, arbejdspladsen og samspil mellem computer og menneske. Kravene finder anvendelse, hvis de nævnte elementer findes på skærmarbejdspladsen, og hvis arbejdsopgavernes særlige krav eller karakteristika ikke forhindrer det.

7 Udstyr Brug af udstyret må ikke i sig selv udgøre en fare for den ansattes sikkerhed og sundhed. Når skærmarbejdspladsen skal indrettes med forskelligt udstyr, skal man være opmærksom på følgende: Skærmen Indlæsnings-/styringsudstyr Arbejdsbord/-flade Arbejdsstol Skærmen Tegnene på skærmen skal være veldefinerede og klart formede. De skal være tilstrækkelig store, og der skal være tilstrækkelig plads mellem tegn og mellem linjer. Billedet skal være stabilt, fri for flimmer og må ikke udvise ustabilitet af anden karakter. Luminansen og/eller lyskontrasten mellem tegnene og baggrunden skal nemt kunne justeres af den person, der bruger skærmen, og også let kunne indstilles efter ydre forhold. Skærmen skal uden besvær kunne drejes og vippes, så den kan tilpasses brugerens behov. Der kan også bruges særskilt sokkel til skærmen eller indstilleligt bord. Generende reflekser og spejlinger i skærmen skal undgås. Der er en direkte sammenhæng mellem kravet til tegnenes størrelse og den anbefalede læseafstand. Skærmen aflæses normalt i en afstand på cm. Ved den læseafstand bør store bogstaver være mindst 4 mm høje. Ved større skærme kan det være nødvendigt med større afstande. For at sikre god læsbarhed skal opløsningen på skærmen og skærmstørrelsen stå i forhold til hinanden, så tegn og symboler er tilstrækkelig store. For at opnå et klart og roligt billede, der ikke flimrer, bør frekvensen for genopfriskning det vil sige det antal gange skærmbilledet gendannes pr. sekund være mindst 75 Hz. Reguleringen af lyskontrast og luminans bør kunne ske fra almindelig arbejdsstilling. Skærmen bør let kunne indstilles i højden og kunne anbringes i passende synsafstand (flyttes frem/tilbage), så den kan tilpasses brugerens behov. Særskilt sokkel kan fx være en svingarm. Indstillelige borde findes i forskellige typer, herunder sektionsopdelte.

8 8 Skærmens overflade bør være mat, så man undgår generende reflekser og spejlinger Indlæsnings-/styringsudstyr Indlæsnings-/styringsudstyr (fx tastatur og mus) skal udformes, så der sikres hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Tastaturet skal kunne stilles skråt og være skilt fra skærmen, så den ansatte kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, der ikke fremkalder træthed i arme og hænder. Der skal være tilstrækkelig plads foran tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr til, at brugeren kan hvile hænder og arme på bordpladen. Tastaturet skal have en mat overflade for at undgå reflekser. Tastaturet og tasterne skal udformes med henblik på at lette brugen af tastaturet. Symbolerne på tasterne skal have tilstrækkelig kontrast og være læselige i den benyttede arbejdsstilling. Den samlede tykkelse af bordplade, sarg (vandret ramme, der bærer bordpladen) og tastatur bør af hensyn til mulighed for fri benplads under arbejdsbordet ikke overstige 8 cm. Den samlede tykkelse af bordplade og sarg bør normalt ikke overstige 5 cm. Indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus mv.) skal udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres, og anvendelse af udstyret må ikke i sig selv udgøre en fare for den ansattes sikkerhed og sundhed. Gener ved brug af mus og andre styre- og pegeredskaber vil bl.a. kunne modvirkes ved at skifte mellem forskellige pegeredskaber. I nogle tilfælde vil det være en fordel, at den numeriske del af tastaturet er skilt fra resten af tastaturet. Der skal altid være plads foran og parallelt med tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr. Det skyldes både, at udstyret skal kunne flyttes frit, og at brugeren efter behov skal have mulighed for at aflaste skuldrene. Under arbejde med tastatur kan der fx være behov for støtte af håndled. Ved brug af mus kan der i øget grad være behov for at støtte underarmen. Når der ikke arbejdes med udstyret, men fx læses korrektur på skærmen, bør der også være mulighed for at hvile hænder og arme på bordet. Tasternes overflade bør være nedadbuet (konkav) eller plan med ophøjede kanter. Tasterne bør ikke være for følsomme, så de registrerer utilsigtede tasteanslag.

9 9 Tastaturets funktionstaster skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til hændernes funktion og logisk i forhold til arbejdssammenhængen og den hyppighed, hvormed de bliver brugt. Funktionstaster bør være fremhævet med en anden farve for at lette brugen af tastaturet. Signallyde bør kunne slås til og fra Arbejdsbord/-flade Arbejdsbordet eller arbejdsfladen skal have lavreflekterende overflade. Arbejdsbordet/fladen skal være tilstrækkelig stor og muliggøre en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt tilbehør. Konceptholderen skal være stabil og kunne indstilles i alle relevante retninger. Den skal under arbejdet være placeret, så behovet for generende hoved- og øjenbevægelser mindskes mest muligt. Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser forudsætter, at sidde- og arbejdshøjde kan tilpasses individuelt til personer og opgaver. Der kan ikke stilles krav om, at arbejdsborde til skærmarbejde skal være højdeindstillelige. Men det vil ofte være den mest praktiske løsning, hvis der er behov for variation i arbejdsstillingen, fordi arbejdsfunktionen indeholder forskellige integrerede opgaver ved samme arbejdsplads (1). Når flere ansatte skal benytte samme arbejdsbord, kan det være påkrævet, at der benyttes højdeindstilleligt arbejdsbord. Det er vigtigt, at bordet har en størrelse, der giver mulighed for at placere skærm, tastatur/mus og andre styre- og pegeredskaber, dokumenter og andet udstyr, så det passer til den enkelte. Der skal være plads til nødvendige materialer og plads til at lægge fra sig. Bordets dybde og bredde bør være så stor, at skærmen kan anbringes i passende synsafstand. Med en større skærm følger ofte behovet for en større borddybde. Det gælder dog ikke for flade skærme, som normalt begrænser kravene til borddybde at der kan skabes plads til eventuel konceptholder og tastatur at der er plads til at hvile hænder og/eller arme på bordet. En del af arbejdsfladen bør kunne stilles skråt for at undgå belastning af nakken. Manuskriptet bør anbringes mellem tastatur og skærm for at undgå hyppigt gentagne drejninger af hovedet.

10 Arbejdsstol Arbejdsstolen skal være stabil og sikre brugeren bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Stolesædet skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne indstilles i højden og skal kunne stilles skråt. Der skal stilles en egnet fodskammel til rådighed for ansatte, der ønsker det. En god arbejdsstol bør indrettes på følgende måde: Sædet bør give mulighed for en varieret siddestilling, fx ved indstilling af sædehældning Sædedybden bør kunne reguleres, fx ved at justere sædet eller ryglænet alene eller i kombination Sædepolstringen bør være afrundet ved forkanten, have en passende tykkelse og være af et materiale, der tillader huden at ånde og forhindrer fremadglidning Stoleryggen (ryglænet) skal kunne indstilles i højde og hældning (skråtstilles) og bør være udformet, så den passer til lændesvajet Sæde og ryglæn bør kunne indstilles og fastholdes uafhængigt af hinanden, og dette bør let kunne ske fra siddende stilling Eventuelle armlæn bør være indstillelige og bør let kunne fjernes, hvis de er til gene Arbejdspladsen Pladskrav Skærmarbejdspladsen skal være dimensioneret og indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at skifte arbejdsstilling og -bevægelser, og der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Arbejdstilsynets vejledning om inventar på faste arbejdssteder indeholder bl.a. beskrivelser og tegninger af arbejdsafstande, arbejdsområder og benplads ved siddende arbejde (1). For at skabe variation i arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er det en fordel, at borde er konstrueret, så der er mulighed for at skifte mellem siddende og stående arbejdsstillinger Belysning, støj mv. Almenbelysning og særbelysning (arbejdslamper) skal sikre tilstrækkelig belysning og en passende kontrast mellem skærm og omgivelser, der passer til arbejdets karakter og brugerens synsbehov.

11 11 Generende blænding og reflekser på skærmen eller andet udstyr skal undgås ved, at indretningen af lokaler og skærmarbejdspladser koordineres med de kunstige lyskilders placering og tekniske egenskaber. Generende blænding og reflekser kan undgås ved at placere skærmen i nogen afstand fra vinduerne, og ved at synsretningen er parallel med vinduerne. Skærmarbejdspladsen skal være indrettet, så lyskilder, fx vinduer, gennemsigtige eller gennemskinnelige vægge samt lysfarvet udstyr eller lysfarvede vægge, ikke giver direkte blænding og ikke medfører generende reflekser på skærmen. Vinduer skal være forsynet med en passende, indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på skærmarbejdspladsen. Ved indretning af skærmarbejdspladser skal der tages hensyn til, at støj fra udstyret ikke må virke forstyrrende på opmærksomheden eller hæmme samtale. Udstyr på skærmarbejdspladser må ikke afgive så kraftig varme, at det kan genere de ansatte. Der skal være en passende luftfugtighed. Stråling, der ikke stammer fra den synlige del af det elektromagnetiske spektrum (det vil sige anden stråling end synligt lys), skal reduceres mest muligt for at beskytte den ansattes sikkerhed og sundhed. Derfor er det nyttigt, at arbejdsgiveren kan oplyse virksomhedens sikkerhedsorganisation om skærmenes strålingsniveau Samspil mellem computer og menneske Arbejdsgiveren skal ved udarbejdelse, valg, indkøb og ændringer af edb-programmer samt ved fastlæggelse af arbejdsopgaver, der medfører brug af skærme, tage hensyn til følgende faktorer: Programmerne skal være tilpasset det arbejde, der skal udføres Programmerne skal være lette at bruge og om nødvendigt kunne tilpasses brugerens kundskabs- og erfaringsniveau. Der må ikke bruges kvantitativ eller kvalitativ kontrol uden de ansattes vidende Programmerne skal give de ansatte oplysninger om arbejdets forløb Programmerne skal give oplysningerne i et format og en rytme, der er tilpasset brugerne Der skal bruges ergonomiske principper, især med henblik på brugerens arbejde med data. Programmer skal være tilpasset det arbejde, der skal udføres For at computeren skal kunne fungere som et effektivt værktøj i det daglige arbejde, er det vigtigt, at programmerne vælges og udformes med udgangspunkt i den ansattes behov samt de krav, der stilles til arbejdsopgaverne.

12 12 Dialogen med programmerne, det vil sige samspillet mellem den ansatte og programmerne, bør være konstrueret på en måde, der letter brugen, og som er hensigtsmæssig i forhold til de arbejdsopgaver, der skal løses ved hjælp af programmerne. Gennem en tilpasning af dialogen til arbejdsopgaven støttes en effektiv og fyldestgørende opgaveløsning. Tilpasningen kan bl.a. ske ved, at skærmbilledet opbygges, så det svarer til den rutinemæssige måde at løse opgaven på at det gøres muligt for brugeren at gemme en sammenhængende række af handlinger/kommandoer og at genbruge denne sekvens ved hjælp af en simpel reference. Det kan fx være en bestemt tast eller ikon at det sikres, at sammenhængende data eller ofte brugte data kan samles på samme skærmbillede. Programmer skal være nemme at bruge For at sikre, at et program er let at bruge, bør samspillet mellem den ansatte og programmet (dialogen) give mulighed for let at tilegne sig ny viden og færdigheder i programmet. Med samspil menes brugerens interaktion med programmet. Det kan bl.a. ske ved, at regler og bagvedliggende begreber for programmet er tilgængelige for den ansatte at programmet støtter genindlæring. For at sikre, at løsning af arbejdsopgaven er det primære i samspillet, bør dialogen være opbygget, så det tilsigtede resultat opnås med ingen eller minimale korrektioner på trods af fejlagtige input. Det kan bl.a. ske ved, at programmet viser en fejlmeddelelse, der indeholder information om, hvad der er galt, og hvordan fejlen kan afhjælpes at det er muligt at rette en fejl uden at skulle afbryde den proces, man er i gang med og dermed risikere tab af data at programmet kontrollerer gyldigheden af indtastninger. For at fremme samspillet mellem den ansatte og programmet bør dialogen med programmet udformes, så den er i overensstemmelse med den ansattes kendskab til arbejdsopgaven, uddannelse og erfaring samt alment accepterede normer. Det kan bl.a. ske ved, at navigationens udformning og fremtræden er ensartet inden for den samme edb-platform (fx at man lukker et vindue ved at trykke på X ) at dialogen anvender en sprogbrug, der er kendt af den ansatte at navigationen, som bruges til løsning af opgaver, der ligner hinanden, er ensartet at navigationen fastholder den samme kommandostruktur og -opbygning gennem hele programmet.

13 13 For at sikre overensstemmelse mellem programmet og den ansattes uddannelses- og erfaringsniveau skal dialogen tillade den ansatte at afpasse programmet efter egne evner og behov samt arbejdsopgavernes krav. Det kan bl.a ske ved, at dialogen tilpasses den ansattes sprog, viden og erfaringer at dialogens hastighed kan tilpasses den indviduelle arbejdsrytme at der om muligt kan vælges mellem flere former for navigation, fx menustyring eller kommandostyring at hjælpe-/ledsagetekster kan tilpasses den ansattes erfaringsniveau. Programmer skal give tilbagemeldinger For at sikre, at den ansatte er orienteret om arbejdsprocessens forløb, bør alle trin i dialogen være umiddelbart forståelige ved hjælp af tilbagemeldinger fra programmet eller forklares den ansatte, når der er behov for det. Det kan bl.a. ske ved, at programmet er i stand til at melde tilbage på den ansattes handlinger, vise hvor man befinder sig i programmet, og hvordan man forlader det at en uoprettelig operation først skal bekræftes at programmet viser, hvornår der er behov for input, hvilken kommando der udføres, hvilke operationer der er udført, samt hvilke operationer der er mulige på dette sted at tilbagemeldinger eller hjælpetekster vises i et ensartet fagsprog, som er hentet fra opgavens miljø. Programmer skal give oplysninger i et format og en rytme, der er tilpasset brugerne For at sikre, at samspillet mellem den ansatte og programmet foregår i en rytme og et format, der er tilpasset den ansatte, bør den ansatte have mulighed for at styre dialogen, indtil målet med arbejdsopgaven er nået. Det kan bl.a. ske ved, at programmet ikke bestemmer dialogens hastighed at programmet giver mulighed for at fortryde sidste operation, hvis den kan føres tilbage, og opgaven tillader det at programmet giver erfarne brugere mulighed for at skyde genvej i dialogen at det er muligt at stoppe uønsket output. Principper for dialogen For at sikre, at dialogen mellem den ansatte og programmet foregår på en hensigtsmæssig måde, vil det være en fordel at opbygge dialogen efter følgende syv principper. Dialogen skal være: Velegnet til opgaven Selvforklarende Mulig at kontrollere for den ansatte I overensstemmelse med den ansattes forventninger Tolerant over for fejl Velegnet for individuel tilpasning Let at lære.

14 14 2. Ansattes arbejde i hjemmet Skærmbekendtgørelsen gælder som hovedregel også for hjemmearbejdspladser, hvis der arbejdes mere end ca. 2 timer ved skærmen den/de dage, hvor der arbejdes hjemme, og hjemmearbejdet samtidig opfylder en af følgende betingelser: 1. Arbejdet i hjemmet foregår i hele arbejdstiden eller 2. Arbejdet i hjemmet foregår: Regelmæssigt, og arbejdstiden svarer til ca. en dag pr. arbejdsuge, samtidig med at den ansatte i resten af arbejdstiden på virksomheden næsten dagligt arbejder mere end ca. 2 timer ved skærmen inden for den normale arbejdsuge. En dag pr. arbejdsuge kan også betyde, at man fx tre gange om ugen arbejder mere end ca. 2 timer ved en skærm i hjemmet. Hvis den ansatte fx arbejder 4 dage hjemme om ugen, hver gang mindst ca. 2 timer ved skærm, og han/hun den sidste dag arbejder på virksomheden men her kun deltager i møder gælder skærmbekendtgørelsen også. Jens Jensen

15 15

16 Læs også Arbejdstilsynets vejledning om: (1) Inventar på faste arbejdssteder Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: Prepress og tryk: HellasGrafisk

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdspladsen: Der skal være så meget plads, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt

Arbejdspladsen: Der skal være så meget plads, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt Skærmarbejdspladser Denne pjece er udarbejdet til brug ved indretning og vurdering af skærmarbejdspladserne på. Pjecen tager udgangspunkt i gældende lovgivning, men er tilrettet og optimeret i forhold

Læs mere

Indretning af PC-arbejdspladser

Indretning af PC-arbejdspladser Indretning af PC-arbejdspladser Intern instruks udarbejdet af Fysioterapeut Ole Stær, august 2017 Udstedt af: Ole Stær Godkendt af : HR-Afdelingen Side: 1 af 6 Denne pjece er udarbejdet til brug ved indretning

Læs mere

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor www.am-gruppen.dk Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver Indholdsfortegnelse Kroppens signaler... 3 Variation.......... 4 Stolen............. 5 Arbejdsbordet......

Læs mere

Arbejdsmiljø-hjørnet www.hjemmearbejdspladsen.dk

Arbejdsmiljø-hjørnet www.hjemmearbejdspladsen.dk Arbejdsmiljø-hjørnet www.hjemmearbejdspladsen.dk Her finder du gode råd om, hvordan du indretter dig derhjemme med en god arbejdsplads. Bord, stol, skærm, tastatur, mus, lys, indeklima, hviletid og meget

Læs mere

Guide til indretning af din kontorarbejdsplads

Guide til indretning af din kontorarbejdsplads Guide til indretning af din kontorarbejdsplads Indholdsfortegnelse Variation 3 Trin 1 - Arbejdsstolen 5 Krav til arbejdsstolen: 5 En god siddestilling 5 Trin 2 Arbejdsbordet 7 Krav til arbejdsbordet: 7

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER April 2014 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen regelmæssigt og i en

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Hjemmearbejdspladser

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Hjemmearbejdspladser BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM Hjemmearbejdspladser INDHOLD 3 EGNEDE OPGAVER 3 ARBEJDSMILJØ NÅR MAN ARBEJDER HJEMME 5 KRAV TIL INDRETNING ARBEJDSBORD STOL BELYSNING BÆRBAR PC PRINTER SKÆRMBRILLER

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001 At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Branchevejledning om ARBEJDE VED SKÆRME. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om ARBEJDE VED SKÆRME. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om ARBEJDE VED SKÆRME på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Indretning af skærmarbejdsplads

Indretning af skærmarbejdsplads Indretning af skærmarbejdsplads APV 2014 - SKOLER Variation Den bedste måde at hjælpe dig selv i det daglige er ved at variere. Overvej f.eks.: Kan du variere din siddestilling? Husk indimellem: ret ryggen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 0 Andreas Vedel Rasmussen Side 1 11-02-2009 Indledning... 2 Udstyret... 2 Skærmen... 2 Bordet og Stolen... 3 Musen og tastaturet... 3 Variation... 4 Variation

Læs mere

Hvad siger loven. om skærmarbejdspladser?

Hvad siger loven. om skærmarbejdspladser? Hvad siger loven om skærmarbejdspladser? Indholdsfortegnelse emnerne i hvert kapitel er ordnet alfabetisk Kapitel 1: Planlægning og skærmarbejde Arbejdsmiljøloven 4 Arbejdsorganisering 5 Nye lokaler 5

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ November 2013 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen

Læs mere

Rammeaftale vedrørende distancearbejde

Rammeaftale vedrørende distancearbejde Rammeaftale vedrørende distancearbejde Rammeaftalen giver mulighed for at indgå frivillige og individuelle aftaler om at arbejde hjemme med arbejdsopgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. For

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994 At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads Sådan indretter du din kontorarbejdsplads 1 Forord Denne vejledning er til dig, som dagligt anvender en kontorarbejdsplads. Formålet med vejledningen er, at give information dig om, hvordan du selv kan

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Kontor

Arbejdspladsvurdering for Kontor Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Kontor (fast arbejdsplads) Salgsafdeling, administration, lager mm. Tillæg til kontor: Lager Kørsel med truck Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1) BEK nr 845 af 29/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. 20159000060 Senere ændringer til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Retningslinjer og vejledning December 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Regionshuset Horsens Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens www.fa.rm.dk

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skærmarbejde 2 www.krop-fysik.dk Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen?, spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck At-VEJLEDNING B.2.3.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.01.3 af maj 1996 Løft af personer med gaffeltruck Vejledning om løft af personer med gaffeltruck med aftagelig arbejdskurv 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

At-VEJLEDNING. Cromat i cement At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.1.4 Cromat i cement Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.1 af februar 1986 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

ARBEJDE VED COMPUTER SÅDAN SIKRER I GOD INDRETNING OG VARIATION I ARBEJDSSTILLINGER VED COMPUTERARBEJDE

ARBEJDE VED COMPUTER SÅDAN SIKRER I GOD INDRETNING OG VARIATION I ARBEJDSSTILLINGER VED COMPUTERARBEJDE BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM arbejde ved computer ARBEJDE VED COMPUTER SÅDAN SIKRER I GOD INDRETNING OG VARIATION I ARBEJDSSTILLINGER VED COMPUTERARBEJDE INDHOLD 4 FORORD 5 ARBEJDSMILJØFORHOLD VED

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.

Læs mere

ARBEJDE VED SKÆRME BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE VED SKÆRME PÅ KONTORARBEJDSPLADSER. BAR Privat Kontor og Administration

ARBEJDE VED SKÆRME BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE VED SKÆRME PÅ KONTORARBEJDSPLADSER. BAR Privat Kontor og Administration ARBEJDE VED SKÆRME BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE VED SKÆRME PÅ KONTORARBEJDSPLADSER BAR Privat Kontor og Administration 02 ARBEJDE VED SKÆRME FORORD "Arbejde ved skærme" henvender sig til medarbejdere,

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning Dagsorden Velkommen Hvem er vi? Hvorfor kan vi sige noget om dette emne? Arbejdsmiljøkrav fysiske og ergonomiske Hvor finder vi dem? Hovedoverskrifter

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Ergonomisk vejledning til brug af digitale arbejdsredskaber

Ergonomisk vejledning til brug af digitale arbejdsredskaber Ergonomisk vejledning til brug af digitale arbejdsredskaber SDU ønsker med denne vejledning at give guidelines til hensigtsmæssig ergonomisk brug af de forskellige digitale arbejdsredskaber, der anvendes

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Indretning af skærmarbejdspladser i Region Midtjylland

Indretning af skærmarbejdspladser i Region Midtjylland Indretning af skærmarbejdspladser i Region Midtjylland Vejledning Januar 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Udgivet af: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø - januar 2014 Forsidefoto: Kontakt: Koncern HR,

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere