Studieordning for akademigastronom (VVU)
|
|
- Kjeld Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for akademigastronom (VVU) Videregående voksenuddannelse inden for det tekniske område: - Teknonom - Akademiuddannelse VVU uden profilforløb - Akademiuddannelse VVU med profilforløb (gastronomi) Akademigastronom Side 1 af 24
2 Denne studieordning er gældende for Copenhagen Business Academy, Hotel- og Restaurantskolen og træder i kraft den 01. august Akademigastronom Side 2 af 24
3 Indholdsfortegnelse 1 FORORD INDLEDNING Love og bekendtgørelser GENERELLE RETNINGSLINJER Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens formål Uddannelsens varighed og ECTS-pointsystemet Adgangsbetingelser Uddannelsernes opbygning Undervisnings- og arbejdsformer Overgangsordninger og merit EKSAMEN OG BEDØMMELSE Prøveformer og bedømmelse Indstilling til eksamen og bedømmelse Aflevering af eksamensprojekt Mundtlig eksamen og bedømmelse Sygeeksamen Reeksamen Klage over eksamen MODULBESKRIVELSER 1. OG 2. DEL Modulbeskrivelser 1. del Gastronomisk naturvidenskab Sensorik og måltidets æstetik og kvalitet Det danske måltid Gastronomi fra jord til bord Modulbeskrivelser 2. del Specialeforløbet Afsluttende eksamensprojekt...23 Akademigastronom Side 3 af 24
4 1 Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne - lov nr. 488 af 31. maj 2000) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelse (VVU) er et uddannelsestilbud, der har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU). Den Videregående Voksenuddannelse (VVU) til gastronom får betegnelsen Uddannelsen til akademigastronom. Uddannelserne udbydes af landets handels- og tekniske skoler, der i et samarbejde om udbud og kvalitetssikring af videregående uddannelser arbejder sammen i erhvervsakademier. 2 Indledning Denne studieordning for Uddannelsen til akademigastronom (VVU) er udarbejdet i fællesskab af handels- og tekniske skoler og fastsætter for disse institutioner regler jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til akademigastronom (VVU), der trådte i kraft den 1. august Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår landsdækkende kompetencer både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for at benytte videregående uddannelsestilbud. Derudover skal det, som bekendtgørelsen foreskriver, sikres at de studerende ved studieskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre institutioner. Den enkelte udbyder kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af udbyderen. Den til enhver tid gældende studieordning skal være tilgængelig på udbyderens hjemmeside. Akademigastronom Side 4 af 24
5 Denne studieordning har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. 2.1 Love og bekendtgørelser Nedenfor er anført de bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. BEK nr 1337 af 14/12/2005 Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for det tekniske område BEK nr 591 af 23/06/2000 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser BEK nr 1014 af 16/11/2000 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser LOV nr 488 af 31/05/2000 Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LOV nr 447 af 10/06/2003 Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) LBK nr 654 af 06/07/2003 Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) LBK nr 956 af 28/11/2003 Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v LBK nr 106 af 18/02/2004 Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Akademigastronom Side 5 af 24
6 BEK nr 606 af 21/06/2004 Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv BEK nr 729 af 30/06/2004 Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen) BEK nr 1316 af 14/12/2004 Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i BEK nr 1481 af 23/12/2004 Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) BEK nr 513 af 22/06/1995 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 332 af 25/05/1993 Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet BEK nr 635 af 30/06/2000 Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke vejledninger f.eks. eksamensreglement, vejledning i projektskrivning m.m. Ovennævnte bekendtgørelser med senere rettelser kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside samt via Akademigastronom Side 6 af 24
7 3 Generelle retningslinjer 3.1 Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Uddannelsen til akademigastronom (VVU), og bestået uddannelse giver ret til at anvende betegnelsen Akademigastronom (VVU). 3.2 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen inden for gastronomi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på et innovativt grundlag at kunne udvikle den gastronomiske kompetence i private og offentlige virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og udvikling af mad og måltider, nationalt og internationalt, samt at give forudsætning for videreuddannelse. Den uddannede skal: 1) kunne kombinere viden om økonomiske og teknologiske forhold med metodiske og praktiske overvejelser om gastronomi i et globalt samfund, 2) have kompetence inden for teoretisk og praktisk sensorik og kunne bedømme, udvikle og sikre madkvalitet fra jord til bord 3) kunne indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Formålet med uddannelsens 1. del er at give den studerende et fagligt og metodisk grundlag med henblik på at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for det gastronomiske område. Formålet med uddannelsens 2. del er at give faglig specialisering inden for det gastronomiske område. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv. 3.3 Uddannelsens varighed og ECTS-pointsystemet Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse som reguleret forløb. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen, der er modulopbygget, udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring svarer niveaumæssigt til en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser. Oftest udbydes uddannelsen på deltid og vil eksempelvis kunne gennemføres på tre år med et modul pr. semester. Akademigastronom Side 7 af 24
8 Uddannelsen består af en 1. og en 2. del. De 6 moduler har hver et omfang på 10 ECTSpoint. 10 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning for den studerende på ca. 280 arbejdstimer. ECTS-pointsystemet er en kvantitativ værdi, der udregnes efter den arbejdsbelastning, der er forbundet med at gennemføre det pågældende fagmodul og/eller projekter. Systemet sikrer muligheden for sammenlignelighed mellem europæiske uddannelser og for at meritere point i forhold til andre videregående uddannelser både i Danmark og i udlandet. 3.4 Adgangsbetingelser Adgang til uddannelsen gives efter lov Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for det tekniske område (Teknonom og AU) BEK nr af 14/12/2005. Teknonom: For at blive optaget på fagmoduler for at blive teknonom skal du have én af følgende baggrunde: en erhvervsuddannelse relevant grunduddannelse for voksne (GVU) en gymnasial uddannelse relevant uddannelse på samme niveau som de 3 ovenstående 2 års erhvervserfaring Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder ovenstående adgangskrav, hvis det vurderes, at de har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Påbygningsforløb til VVU Akademiniveau uden profil Ansøgere der har gennemført 4 fagmoduler (teknonom efter ny ordning) eller har afsluttet teknonom efter tidligere regler kan optages i påbygningsforløb, hvis de opfylder kravene til en VVU (se nedenfor). Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til teknonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Merkonomer og Teknonomer efter tidligere ordninger kan gennemføre en VVU ved at gennemføre påbygningsmodulet, der består at et specialeforløb og afgangsprojekt. Akademigastronom Side 8 af 24
9 VVU med og uden profilforløb: Akademiuddannelse AU For at blive optaget på AU med 6 moduler skal du have én af følgende uddannelsesbaggrunde: en relevant erhvervsuddannelse en gymnasial uddannelse Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. 3.5 Uddannelsernes opbygning Tages 4 moduler har man en Teknonom Teknonom Teknonom består af 4 valgfrie moduler efter eget ønske blandt nedenstående muligheder Gastronomisk naturvidenskab Gastronomi fra jord til bord Sensorik og måltidets æstetik og kvalitet Moduler fra øvrige tekniske uddannelser Det danske måltid Global kommunikation 1 modul fra de merkantile uddannelser Påbygningsforløb til VVU akademiniveau (uden profil) Ansøgere der har gennemført 4 fagmoduler (teknonom efter ny ordning) eller har afsluttet teknonom efter tidligere regler kan optages i påbygningsforløb, hvis de opfylder kravene til en VVU (se adgangsbetingelser). Relevant erhvervserfaring, der opnået for eller sideløbende med uddannelsen til teknonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Akademigastronom Side 9 af 24
10 Påbygningmodulet består 2 moduler: Speciale modul Afsluttende eksamensprojekt VVU som profilforløb - Akademiuddannelse AU Gastronomi En VVU som profilforløb i Gastronomi omfatter 6 moduler hvoraf 3 moduler er obligatoriske Sensorik og måltidets æstetik (obligatorisk) Gastronomisk naturvidenskab (obligatorisk) Gastronomi fra jord til bord (obligatorisk) 1 valgfrit modul * Speciale modul Afsluttende eksamensprojekt * Valgfrie moduler Det danske måltid Eller et valgfrit modul fra en af de øvrige VVU tekniske eller merkantile uddannelser 3.6 Undervisnings- og arbejdsformer I undervisningen tages der udgangspunkt i de studerendes erfaringer, der i videst muligt omfang inddrages i diskussioner, opgaver og projekter. Hvor det er muligt, arbejder de studerende med problemstillinger, som de henter fra deres daglige arbejdsplads. Undervisningen kan være tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning på skolen eller som fjernundervisning. Akademigastronom Side 10 af 24
11 Der er i alle moduler lagt op til en del selvstudie. I en del af modulerne er der mulighed for praktiske øvelser. Der indgår projektarbejde i de fleste moduler. Dette kan være både som individuelle projekter og som gruppearbejde. Hvor det er praktisk muligt og fagligt relevant anvendes IT-værktøjer til informationssøgning og -bearbejdning. Deltagerne forudsættes at have computeradgang og have kendskab til, samt kunne anvende tekstbehandling og Internet. I alle moduler arbejdes der med dokumentation og kommunikation indenfor fagets problemstillinger. 3.7 Overgangsordninger og merit Som hovedregel kræves der minimum 10 ECTS-point til meritering af et modul. Der gennemføres en individuel meritvurdering på skolen for de studerende der måtte være interesserede, der kan dog som hovedregel ikke meriteres til de obligatoriske moduler(gastronomisk naturvidenskab, Sensorik og måltidets æstetik og kvalitet, Gastronomi fra jord til bord ). Der kan ikke meriteres til Specialeforløb og Afsluttende eksamensprojekt. Merkonom eller Teknonom uddannelser efter tidligere ordninger giver merit for de 4 valgfrie moduler i en VVU uddannelse uden profil. Akademigastronom Side 11 af 24
12 4 Eksamen og bedømmelse VVU uden profil VVU med profil (Gastronomi) 2 moduler ** Ekstern I Prøveformer og bedømmelse Uddannelse Modul Prøveform Ekstern / intern Gruppe / individuel Beståkrav* Teknonom. 2 moduler ** Intern I 02 2 moduler ** Ekstern I 02 2 moduler ** Intern I 02 Specialeforløb Afsluttende afgangsprojekt Mundtlig forsvar af modulprojekt. Mundtlig forsvar af afgangsprojekt. Sensorik og måltidet æstetik Gastronomisk naturvidenskab Gastronomi fra jord til bord Valgfrit modul 1 ** Speciale- Mundtlig forsvar af forløb Afsluttende afgangsprojekt Intern I 02 Ekstern I 02 ** Intern I 02 ** Ekstern I 02 ** Ekstern I 02 specialeprojekt. Mundtlig forsvar af afgangsprojekt. Intern /Ekstern I 02 Intern I 02 Ekstern I 02 * Samtlige prøver bedømmes efter 7-skalaen. ** Med hensyn til prøveform henvises der til de enkelte modulbeskrivelser. 1 Afhænger af valg af modul Akademigastronom Side 12 af 24
13 Skolen skal ved modulets start afgrænse og præcisere eksamensbetingelserne og hvilke opgaver, der vil være udgangspunkt for eksaminationerne. Uddybende beskrivelser af prøveform og bedømmelse for de enkelte moduler findes i modulbeskrivelserne i afsnit Indstilling til eksamen og bedømmelse Ved tilmelding til modulet tilmelder den studerende sig til prøve. Hvis den studerende ikke ønsker at aflægge prøve, skal der ske en framelding senest 1 uge inden prøven, ellers betragtes prøven med hensyn til antallet af prøveforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, såfremt den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. En studerende kan højst indstille sig 3 gange til samme prøve. Skolen kan dog tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 4.3 Aflevering af eksamensprojekt Alle projekter afleveres personligt eller med anbefalet brev på et forud fastsat tidspunkt. Ansvaret for rettidig aflevering påhviler den studerende. For sen aflevering medfører, at projektet ikke kan modtages. Med mindre der foreligge en framelding, vil den manglende aflevering tælle som en påbegyndt prøve. 4.4 Mundtlig eksamen og bedømmelse Ved mundtlig prøve vil den studerende senest 1 uge inden eksaminationen kunne orientere sig om, hvor og hvornår eksaminationen finder sted. Udebliver en studerende fra en prøve uden påviselig grund, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. 4.5 Sygeeksamen For studerende der på grund af sygdom er forhindret i at deltage i ordinær prøve, tilrettelægges sygeeksamen individuelt. For det afsluttende eksamensprojekt gælder, at hvis den studerende bliver syg under projektet udsættes afleveringsfristen efter ansøgning med et antal dage svarende til sygdomsperioden. Hvis en studerende bliver syg til det mundtlige forsvar, tilrettelægges et nyt mundtligt forsvar. Det er en betingelse for indstilling til sygeeksamen eller udsættelse af afleveringsfrist, at den studerende indgiver lægeattest. Akademigastronom Side 13 af 24
14 4.6 Reeksamen Hvis den studerende til en prøve får karakteren 0 eller derunder, skal prøven tages om. For det afsluttende eksamensprojekt indebærer det, at der afleveres en ny rapport. 2. eksamensforsøg gives i umiddelbar tilknytning til 1. forsøg. Herefter kan den studerende gå op til en efterfølgende ordinær eksamen. Skolen fastsætter dato for reeksamen. Den studerende har til hver prøve 3 forsøg. Skolen kan efter skriftlig ansøgning tillade et 4. forsøg, såfremt det er begrundet i usædvanlige forhold. 4.7 Klage over eksamen Klage over en eksamen skal indgives til skolen skriftligt og begrundet senest 2 uger efter at karakteren er meddelt. Klagen kan vedrøre retlige spørgsmål, eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen. 5 Modulbeskrivelser 1. og 2. del Nedenfor følger en beskrivelse af de moduler der indgår i uddannelsen. 5.1 Modulbeskrivelser 1. del Nedenfor beskrives modulerne på 1.del Gastronomisk naturvidenskab Modul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Prøveform: Forudsætninger: Gastronomisk naturvidenskab Obligatorisk modul på akademigastronom, 1.del 10 ECTS-point Uddannelsen til akademigastronom (VVU) Mundtligt forsvar af modulopgave. Ekstern prøve Som til uddannelsen Akademigastronom Side 14 af 24
15 Mål Maden og måltidets naturvidenskab kan vurdere biologiske, kemiske og fysiske ændringer i forbindelse med madfremstilling, kan anvende viden om mikrobiologiske, kemiske og fysiske faktorer til sikring af kulinariske, ernæringsmæssige og hygiejniske kvaliteter kan vælge hensigtsmæssige tilberedningsmetoder til udvikling af kulinariske, ernæringsmæssige og hygiejniske kvaliteter. Indhold 1. Kemi og fysik. Proteiners, lipiders og kulhydraters kemiske opbygning, samt disses forekomst i forskellige råvaregrupper. Proteiners, lipiders og kulhydraters funktioner og egenskaber i råvaren, under tilberedning, i færdigvaren (måltidet) og under opbevaring. Herunder: denaturering, koagulering, forklistring, rekrystallisering, haskning, oxidationer og bruningsreaktioner. 2. Ernæring. Næringsindholdet i fødevarer. Tab af næringsstoffer ved tilberedning og opbevaring. NNA næringsstofanbefalinger og kostvurderinger. 3. Mikrobiologi. Mikroorganismers naturlige forekomster, vækstbetingelser, mikrobielt fordærv og fødevarebårne sygdomme samt positiv mikrobiologi. 4. Tilberedningsmetoder. Tilberedningsmetoder som kogning, stegning, sautering, æltning, pochering, blanchering, braisering, piskning, bagning og fermentering Undervisnings- og arbejdsformer. I undervisningen indgår holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, samt opgaveløsninger. Der skal påregnes en del arbejde ved selvstudium med både teoretiske og praktiske øvelsesopgaver. Den studerende skal kunne dokumentere anvendt systematik ved teoretiske og praktiske øvelsesopgaver. Eksempel på undervisningsforløb kan være teoretisk undervisning, oplæg til forsøg der udføres hjemme, udførelse af praktiske forsøg hjemme, dokumentation og opsamling af forsøgsresultater, ny teori. Akademigastronom Side 15 af 24
16 Prøveform og bedømmelse. Modulet afsluttes med et modulprojekt, hvor der udarbejdes en skriftlig projektrapport. De studerende skal her på baggrund af forskellige valgte tilberedningsmetoder anvendt til fødevarer, en ret eller et måltid vurdere de kulinariske, ernæringsmæssige og hygiejniske kvaliteter. Der kan arbejdes i grupper á 2-3 studerende. Projektrapportens omfang kan eksempelvis være 10 A4-normal-sider, en A4-normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Modulprojektet evalueres gennem en evalueringssamtale med deltagelse af hele undervisningsholdet, undervisere samt en intern censor. Resultaterne fremlægges mundtligt, og der udpeges opponenter til hver opgave blandt holdets øvrige studerende. De tidsmæssige rammer ved fremlæggelsen kan fx være: 15 minutter til fremlæggelse af modulprojektets resultater, ca. 10 minutter til opponentgruppen og 10 minutter til underviserne. Karakteren afgives individuelt. Projektrapporten er en del af bedømmelsesgrundlaget. Akademigastronom Side 16 af 24
17 5.1.2 Sensorik og måltidets æstetik og kvalitet Modul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Prøveform: Forudsætninger: Sensorik og måltidets æstetik og kvalitet Obligatorisk modul på akademigastronom, 1. del 10 ECTS-point Uddannelsen til akademigastronom (VVU) Mundtligt forsvar af modulopgave. Intern prøve. Som til uddannelsen Mål Sensorik kan forstå sansernes historik og kultur, kan forstå sansernes fysiologi og deres samspil kan forstå sammenhængen mellem sensorik og kvalitet. Anvendt sensorik kan planlægge og gennemføre sensoriske analyser i relation til afprøvning af produkter og udvikling af måltider, kan anvende smagens kemi og fysik, herunder begrebernes tekstur, konsistens, duft og udseende kan vurdere forskellige komponenters indflydelse på måltidets helhedsoplevelse, herunder smag, konsistens, duft og udseende. Måltidets æstetik og kvalitet kan forstå måltidets forskellige kvalitetsparametre, herunder objektiv, subjektiv, hygiejnisk og ernæringsmæssig kvalitet, har en helhedsopfattelse af de elementer, der påvirker det samlede æstetiske indtryk af måltidet kan anvende forskellige parametre til at optimere det samlede gastronomiske indtryk af måltidets kvalitet. Indhold 1. Sensorik. Sansernes fysiologi herunder grundsmage, lugte, synet, hørelse og følelse. Sansernes psykologi og sociologi. Harmonisk smag tilsmagning. Fødevarer, kvalitetsbegreber herunder sensoriske kvaliteter. 2. Anvendt sensorik. Sensoriske metoder: diskriminative, deskriptive og affektive/kognetive. Vurdering af sensoriske testresultater. Oprettelse af sensoriske smagspaneler. Akademigastronom Side 17 af 24
18 3. Måltidets æstetik og kvalitet. Æstetikkens grundelementer: form, funktion. Fødevarer og måltider i foto og billeder. Måltidskulturer og måltidets sociologi. Måltidets kvaliteter. Undervisnings- og arbejdsformer. I undervisningen indgår holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, samt opgaveløsninger. Der skal påregnes en del arbejde ved selvstudium med både teoretiske og praktiske øvelsesopgaver. Eksempel på undervisningsforløb kan være teoretisk undervisning, oplæg til forsøg der udføres hjemme, udførelse af praktiske forsøg hjemme, dokumentation og opsamling af forsøgsresultater, ny teori. Prøveform og bedømmelse. Modulet afsluttes med et modulprojekt, hvor der udarbejdes en skriftlig projektrapport. De studerende skal her gennem anvendelse af sensoriske metoder dokumentere en fødevares eller et måltids sensoriske egenskaber, samtidigt med at andre kvaliteter ved fødevaren eller måltidet beskrives. Der kan arbejdes i grupper á 2-3 studerende. Projektrapportens omfang kan eksempelvis være 10 A4-normal-sider, en A4-normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Modulprojektet evalueres gennem en evalueringssamtale med deltagelse af hele undervisningsholdet, undervisere samt en intern censor. Resultaterne fremlægges mundtligt, og der udpeges opponenter til hver opgave blandt holdets øvrige studerende. De tidsmæssige rammer ved fremlæggelsen kan fx være: 15 minutter til fremlæggelse af modulprojektets resultater, ca. 10 minutter til opponentgruppen og 10 minutter til underviserne. Karakteren afgives individuelt. Projektrapporten er en del af bedømmelsesgrundlaget. Akademigastronom Side 18 af 24
19 5.1.3 Det danske måltid Modul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Prøveform: Forudsætninger: Det danske måltid Valgfrit modul på akademigastronom, 1. del 10 ECTS-point Uddannelsen til akademigastronom Mundtligt forsvar af modulopgave. Intern prøve. Som til uddannelsen Mål Danske madkulturer kan beskrive og forstå danske madkulturer, kan forstå mad og måltider som forbrug, nydelse, ernæring og identitet kan analysere måltidstrukturer og mønstre med henblik på kvalitetsudvikling. Samfundsmæssige faktorers indflydelse på valg af måltider kan forstå den samfundsmæssige påvirkning af valget af mad og måltider kan analysere sammenhænge mellem samfundsøkonomiens, teknologiens og det politiske systems indflydelse på valget af mad og måltider. Indhold 1. Dansk madkultur imellem tradition og fornyelse. De nye danskers madkultur Egnsbestemt madkultur. 2. Grundlæggende madsociologi og antropologi. Måltidskultur herunder måltidstruktur og mønstre. Mad og identitet Smagsfællesskaber Kulturelle madklassifikationer og rangordninger Mad og køn. 3. Samfundsmæssige faktorer som har betydning for spisevaner. Fødevaresystemet fra jord til bord. Undervisnings- og arbejdsformer. I undervisningen indgår holdundervisning og gruppearbejde. Der skal påregnes en del arbejde ved selvstudium med både teoretiske og praktiske øvelsesopgaver. Akademigastronom Side 19 af 24
20 Prøveform og bedømmelse. Modulet afsluttes med et modulprojekt, hvor der udarbejdes en skriftlig projektrapport. De studerende skal her dokumentere forståelse for madkulturer og de samfundsmæssige faktorer, som påvirker madkulturer. Der kan arbejdes i grupper á 2-3 studerende. Projektrapportens omfang kan eksempelvis være 10 A4-normal-sider, en A4-normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Modulprojektet evalueres gennem en evalueringssamtale med deltagelse af hele undervisningsholdet, undervisere samt en intern censor. Resultaterne fremlægges mundtligt, og der udpeges opponenter til hver opgave blandt holdets øvrige studerende. De tidsmæssige rammer ved fremlæggelsen kan fx være: 15 minutter til fremlæggelse af modulprojektets resultater, ca. 10 minutter til opponentgruppen og 10 minutter til underviserne. Karakteren afgives individuelt. Projektrapporten er en del af bedømmelsesgrundlaget Gastronomi fra jord til bord Modul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Prøveform: Forudsætninger: Gastronomi fra jord til bord Obligatorisk modul på akademigastronom, 1.del 10 ECTS-point Uddannelsen til akademigastronom Skriftligt projekt med mundtligt forsvar. Ekstern censor Som til uddannelsen Mål Råvarer har kendskab til råvarer og faktorer, der har betydning for råvarers tilblivelse, herunder arter, dyrkningsmetoder, forædling og jordforhold kan udarbejde råvarespecifikationer. Tilberedning kan anvende viden om råvarers fremstilling, behandling og transport til sikring af kulinarisk, ernæringsmæssig og hygiejnisk kvalitet ved madfremstilling, kan udarbejde opskrifter og metodikker til madfremstilling under hensyn til forskellige produktionsformer, kan anvende viden om konsekvenser af opskalering under hensyn til forskellige produktionsformer kan anvende hjælpestoffer til madfremstilling under hensyn til forskellige produktionsformer. Akademigastronom Side 20 af 24
21 Procesteknologi har kendskab til gængse fremstillings- og produktionsmetoder i levnedsmiddelfremstillingen, har viden om levnedsmiddelkonservering kan vælge halv- og helfabrikata under hensyntagen til kulinarisk, ernæringsmæssig og hygiejnisk kvalitet. Kommunikation kan anvende kundepsykologi i rådgivningen. Hygiejne og fødevaresikkerhed kan anvende relevant fødevarelovgivning, kan vælge hensigtsmæssige rengøringsmetoder, kan gennemføre egenkontrol efter gældende lovgivning, har kendskab til HACCP kan deltage i kvalitetssikring Indhold 1. Produktion af råvarer og råvarekendskab. Råvarers tilblivelse (animalske og vegetabilske). Råvarespecifikationer. 2. Forarbejdning af råvarer. Metoder der ikke typisk anvendes i et køkken fx fermentering, saltning, røgning, tørring. Opskalering. Hjælpestoffer. Konservering. Halv- og helfabrikata. 3. Fødevaresikkerhed. Fødevarelovgivning, egenkontrol og kvalitetssikring. 4. Kommunikation. Udarbejdelse af opskrifter og metoder til madfremstilling. Rådgivning af kunder. Undervisnings- og arbejdsformer. I undervisningen indgår holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, samt opgaveløsninger Der skal påregnes en del arbejde ved selvstudium med både teoretiske og praktiske øvelsesopgaver. Akademigastronom Side 21 af 24
22 Den studerende skal kunne dokumentere anvendt systematik ved teoretiske og praktiske øvelsesopgaver. Eksempel på undervisningsforløb kan være teoretisk undervisning, oplæg til forsøg der udføres hjemme, udførelse af praktiske forsøg hjemme, dokumentation og opsamling af forsøgsresultater, ny teori. Inden arbejdet med projektopgaven påbegyndes, introduceres de studerende til problemorienteret arbejde. Prøveform og bedømmelse. De studerende skal selv formulere en projektopgave indenfor modulets mål og indhold. Projektarbejdet kan foregå i grupper á 2-3 studerende. Der udarbejdes en skriftlig projektrapport hvis omfang eksempelvis kan være 10 A4- normal-sider, en A4-normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Projektet bedømmes individuelt ved en mundtlig evalueringssamtale på ca. 25 minutter. Den samlede karakter er en helhedsvurdering af projektet og det mundtlige forsvar, hvor den mundtlige del vægtes højest. 5.2 Modulbeskrivelser 2. del Specialeforløbet Modul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Prøveform: Forudsætninger: Specialeforløb Obligatorisk modul på akademigastronom, 2.del 10 ECTS-point Uddannelsen til akademigastronom Skriftligt projekt med mundtligt forsvar. Intern prøve. 3 obligatoriske moduler på 1. del samt et valgfrit modul. Specialeforløb skal bygge på et eller flere beståede 1. dels moduler. Formål At give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Modulet skal kvalificere den studerende til at gennemføre det afsluttende eksamensprojekt. Mål kan formulere og afgrænse problemstillinger inden for det valgte specialeemne og kan vælge og anvende metoder til løsning af problemstillinger inden for det valgte speciale-emne. Akademigastronom Side 22 af 24
23 Derudover beskrives de faglige mål af den udbydende institution, evt. i samarbejde med den studerende.de faglige mål kan beskrives både for den enkelte studerende og for grupper af studerende. Indhold Institutionen tilrettelægger specialeforløbet og kan udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål. Eksempelvis fagspecifikke forløb eller metodefag som litteratursøgning, statistisk databehandling og speciale skrivning. Institutionen beskriver indholdet i det enkelte specialeforløb som både kan være individuelle forløb og forløb for større eller mindre grupper. Undervisnings- og arbejdsformer Specialeforløbet er primært baseret på selvstudie. I tilknytning til det enkelte speciale tilbydes en række vejledninger individuelt eller gruppevis. Den tidsmæssige ramme kunne eksempelvis være en time pr. studerende som kunne fordeles over tre vejledningsgange. Introduktion samt eventuelle udbudte forløb foregår på holdbasis. Under specialeforløbet udarbejdes en specialerapport. Prøveform og bedømmelse Specialeprojektet udarbejdes individuelt eller i grupper á 2-3 studerende. Projektet bedømmes individuelt ved en mundtlig evalueringssamtale på ca. 25 minutter. Den samlede karakter er en helhedsvurdering af projektrapporten og det mundtlige forsvar, hvor den skriftlige og den mundtlige del vægtes ligeligt. Projektrapportens omfang skal være på min. 20 og max. 30 A4-normal-sider, en A4- normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen i mindre grad. Der lægges vægt på læsbarhed og meningsforstyrrende fejl Afsluttende eksamensprojekt Modul: Modulstatus: Omfang: Uddannelse: Eksamensform: Forudsætninger: Afsluttende eksamensprojekt Obligatorisk modul på akademigastronom, 2. del 10 ECTS-point Uddannelsen til akademigastronom Skriftligt projekt med mundtligt forsvar. Ekstern censor 3 obligatoriske moduler på 1. del samt et valgfrit modul. Desuden skal specialeforløbet være bestået. Akademigastronom Side 23 af 24
24 Formål At den studerende opnår en kompetence, som bygger på helhedsforståelse af centrale problemstillinger inden for fagområdet. Den studerende kan således på et metodisk og analytisk grundlag professionelt gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for gastronomi Mål kan formulere og afgrænse problemstillingen indenfor det valgte opgavefelt, kan vurdere og vælge relevant faglig metode, kan anvende den valgte metode i en praksisnær og kompleks problemløsning, kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan præsentere og underbygge rapporten i mundtlig og visuel form. Indhold Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Arbejdsform. Det afsluttende eksamensprojekt er primært baseret på selvstudie, og emnet for projektet formuleres af den studerende. I tilknytning til det enkelte speciale tilbydes en række vejledninger. Det er den enkelte studerende, der har ansvaret for vejledningen. Den tidsmæssige ramme kunne eksempelvis være to timer pr. studerende, som fordeles over flere vejledningsgange. Introduktion til det afsluttende eksamensprojekt foregår på holdbasis. Prøveform og bedømmelse. Det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes normalt individuelt. Projektet bedømmes individuelt ved en mundtlig evalueringssamtale på ca. 25 minutter. Den samlede karakter er en helhedsvurdering af projektrapporten og det mundtlige forsvar, hvor den skriftlige og den mundtlige del vægtes ligeligt. Projektrapportens omfang skal være på min. 30 og max. 40 A4-normal-sider, en A4- normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen i mindre grad. Der lægges vægt på læsbarhed og meningsforstyrrende fejl. Akademigastronom Side 24 af 24
Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING
Erhvervsakademiuddannelse (AK) i administration ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING 2008-2010 Danmarks Forvaltningshøjskole August 2008 Forord Denne studieordning for Adminstrationsøkonomuddannelsen
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereSTUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for AU i Gastronomi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi
August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi
September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del
Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College Generel del 1. Indledning Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereEKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen
EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereTomas Olofsson tool@easj.dk 50762673
Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereRegler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.
Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab Fibigerstræde 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 29-06-2017 Sagsnr.: 2016-441-00002
Læs mereAfgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereEksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 1038 af 30/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/035918 Senere ændringer
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 20.08.2018
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018
Læs mereAKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU)
STUDIEORDNING januar 2006 AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles regler og retningslinjer
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014
for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål...4
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereEksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser
Læs mereEksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10
Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen Årgang 2018 Gældende for efterår-2018 Udarbejdet 31-07-2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk
Læs mereDigital konceptudvikling PBA
Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet
Studieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet Generelle bestemmelser (kapitel 1-7) Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-7), en uddannelsesspecifik del
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereEksamenskatalog for Autoteknolog
Eksamenskatalog for Autoteknolog Gældende for studiestart efterår 2018 Udarbejdet 15.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereAnføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen
Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereGenerel eksamensinformation
Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling
01-01-2018 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.august 2017 Studieordningen er gældende fra 1. januar 2018 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens formål... 4 3 Uddannelses
Læs mereEksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereBEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF
BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereEksamenskatalog for Automationsteknolog AK
Eksamenskatalog for Automationsteknolog AK Gældende for studiestart efterår 2018 OEAAM18eda udarbejdet 21.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf.
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 20.08.2018
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:
Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 for oeapt17f
Læs mere2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved
Læs mereGrundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018
Læs mereEksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser
Læs mereVejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU)
Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Adgangsforudsætninger Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen i afgangsprojektet er, at den studerende er fritaget
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereBekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION. med justeringer 2006
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 med justeringer 2006 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mere