Tryghed og Stress. Polyvagal teorien og Autisme

Transkript

1 Tryghed og Stress Polyvagal teorien og Autisme Thor Philipsen Bachelorprojekt afleveret Vejleder Anders Bech Christiansen Antal tegn i brødtekst uden mellemrum Antal tegn i brødtekst med mellemrum

2 Resumé Formålet med denne opgave er at belyse fysiologiske komponenter af neurologiske forstyrrelser hos mennesker med en autisme spektrum profil i et poly vagalt perspektiv, så psykomotoriske terapeuter, pårørende, og andre faggrupper der er involveret i det tværfaglige samarbejde, kan få en forståelse for autisme spektrummets fænomener på en ny måde, og blive inspireret til en udvidelse af deres fagprofessionelle handlerum i forhold til at forebygge, behandle og rehabilitere ASF problematikker af stress relateret og neurologisk ophav. Udgangspunktet for denne opgave er at viderebringe Professor Stephen Porges budskab med ideen om, at autisters største sociale og sproglige problemer er rodfæstet i nervesystemet. Hvor tanken er at vende blikket væk fra diagnoser, og arbejde direkte med nervesystemet. En hovedpointe er at autiste er på konstant overarbejde i sociale situationer og utryge pgr. manglende evne til at læse andre menneskers nonverbale signaler som b.la afslører deres følelser og intentioner. Stephen Porges teori viser at disse problematikker skyldes dysfunktion i specifikke kranio nerver, som ved en stimulering disse under forhold der af autisten opfattes som trygge vil kunne forbedre nogle af vedkommendes symptomer. Opgaven vil gennemgå hvordan autismens adfærdsmæssige symptomer hænger sammen med nogle af de velkendte neurale forstyrrelser som autister ofte oplever. Den klassiske forståelse for ANS er ikke dækkende i forhold til de sammenhænge som polyvagal teorien bedre beskriver mellem autisme, og symptomerne af stress, sanseforstyrrelser, sociale problemer og manglende forståelse for nonverbale signaler. Dele af polyvagal teorien og Stephen Porges intervention vil blive gennemgået og sat op imod almen viden om autister, for til sidst at komme med nogle terapeutiske retningslinier der involverer tryghed og sansestimulering af specifikke kranio nerver. Opgaven bliver understøttet af en personlig anekdote. Abstract The purpose of this essay is to illustrate physiological components of neurological disturbances among people with an autistic spectrum profile in a polyvagal perspective. Consequently, psychomotor therapists, relatives and other professionals engaged in the cross-disciplinary work will be able to get a new understanding of the phenomenon of the autism spectrum and thus be inspired to expand their professional approaches in regards to prevent, treat and rehabilitate ASF issues of stress related and neurological causes. The bases of this essay is to pass on Professor Stephen Porge s message about how the biggest social and verbal problems for people with autism are rooted in the nervous system. The idea is to turn away from diagnoses and work directly on the nervous system. One of the main points is that people with autism are constantly doing overtime in social situations and feeling unsafe because of their lacking ability to read other people s non-verbal signals of for instance feelings and intentions. Professor Stephen Porge s theory is that these problems are causes by a dysfunction in specific cranial nerves and thus can be improved by a stimulation of those in an environment that is percieved safe. The essay will examine how the behavioral symptoms of autism are related to some of the well-known neural disturbances often experienced by people with autism. The connection between autism, symptoms of stress, sensory disturbances, social problems and the lack of understanding for non-verbal signals are not covered by the classical understanding of ANS which is why the poly vagal theory is used instead. Parts of the polyvagal theory and Stephen Porge s intervention will be reviewed and compared to the general knowledge of people with autism. In the end, there will be some therapeutic guidelines on how to involve safety and sensory stimulation through specific cranial nerves. All the way through, the assignment will be supported by personal anecdotes of William who is diagnosed with infantile autism

3 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Hvad er en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF)?...6 Hyppighed, arv og miljø... 6 Diagnosen... 7 Gentagelsesprægede mønstre og særinteresser... 7 Symptomer af afvigelser i kommunikation og socialt samspil... 8 Sanse og motoriske forstyrrelser... 9 Høre og vokaliserings forstyrrelser Motoriske og ligevægtsforstyrrelser Stress symptomer Steven Porges og Polyvagal teorien Polyvagal teorien ANS - Klassisk viden Det fylogenetiske hierarki Nyeste platform- Social engagement- VVK Sociale engagement system Den ældre platform Kamp og flugt Den ældste platform immobilisering Neuroception et ubevidst system til at opfatte fare og trusler Respirtory sinus arthrythmia (RSA) og Vagus tonus som fysiologisk stress markør The Listening Project Hørelse som udgangspunkt for sproget og kognitionen Konklusion og Perspektivering Litteraturliste... 31

4 Indledning Jeg har en bror som er født autist. Han hedder William. William blev som fire årig diagnosticeret som infantil autist. Hans autisme var så svær, at læger og fagfolk anbefalede mine forældre, at William kom på et beskyttet bohjem med konstant støtte, fordi de mente, at han aldrig nogen sinde ville kunne komme til at klare sig selv og havde brug for intensiv og konstant støtte. Mine forældre afviste dette tilbud og forsøgte i stedet at vænne ham til livet på relativt normale præmisser. Jeg har førstehånds kendskab til de udfordringer af forvirring, stress, smerte og angst som er nogle af de klassisk åbenlyse konsekvenser ved autisme. Jeg har tit været vidne til smerten og frustrationen, når William blev gjort til grin af jævnaldrende; jeg har tit har taget fat i kraven på de frække drenge for at stoppe drilleriet. Jeg har set William blive indelukket og deprimeret i total opgivelse af livet, hvorefter han afskærmede sig fra omverden og lignede en zombie foran sin computer i dagevis. Ofte har jeg været bekymret, når han skulle til fest, på grund af de sociale nederlag i form af fysiske og psykiske angreb som tit opstod i kontakten med de mennesker, der ikke kunne forstå William eller hans måde at kommunikere og tage tingene bogstaveligt på. Jeg har forsøgt at oversætte begivenheder til et sprog, han kunne forstå. Jeg har haft følelsen af sorg og håbløshed helt inde på kroppen, noget som har fulgt med livet for hele familien i forhold til det handicap min bror har lidt under og forsøgt at håndtere. Det er alment kendt, at mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse (ASF) er særligt følsomme overfor stress, angst og depression, 1 blandt andet på grund af problemerne med at forstå og indgå i sociale situationer. Evnen til at aflæse sociale cues er vigtig i denne sammenhæng. 2 Eksperter antager generelt at dette er et kognitivt problem, og samtidigt er de enige om at der er forstyrrelser i nervesystemet hos mennesker med ASF. Igennem hele Williams liv har jeg fulgt ham og forsøgt at forbedre kommunikationen mellem os, samt finde metoder til generelt at gøre hans tilværelse lettere. De første 17 år af hans liv var meget hårde for ham, men så skete der et altomfattende, livsændrende gennembrud for ham. I 2003 var jeg på kursus i København for at høre professor Stephen Porges (SP) præsentere Polyvagal teorien (PVT). SP er verdenskendt for PVT, som bygger på hans 30 årige forskning vedrørende sammenhængen mellem den neurale regulering af det autonome nervesystem (ANS) og sociale-emotionelle processer. Han mener, at den fysiske regulering af nervesystemet er den mest effektive terapeutiske tilgang til psykopatologi, i særdeleshed indenfor autismespektrummet syndrome.aspx 2

5 Han arbejdede både praktisk og teoretisk med denne teori, hvor påstanden er, at en udvidet forståelse for det autonome nervesystem og autisme spektrum forstyrrelser (ASF) kunne opnås, hvis opmærksomheden rettes mod vagus nerven og de neurale kredsløb i hjernen. Ifølge SP er selve de fysiologiske tilstande i nervesystemet et underliggende udgangspunkt for de kognitive og sociale problemer som ASF oplever. The nervous system is our life experience. My goal of life is to insert into our consciousness the idea that we can change our physiology, change our health, change our psychological experiences through neural exercises 3 SP har igennem videnskabelige empirisk forskning (fx The Listening Project som er ved at blive publiceret i International Journal of Psychophysiology) påvist, at autisters velkendte symptomer på defekt i den autonome regulering af Respiratory sinus arrhythmia (RSA) og auditive processering er relateret til autisme. Han har også påvist en forbedring af dette via intervention. 4 Derudover argumenterer SP for at autister også kan forbedre sig socialt og den dyadiske nonverbale kommunikation via interventionen. Han har endnu ikke lavet kontrolleret forskning på denne antagelse, men har videofilmet nogle af de autistiske testpersoner og fremviser disse anekdoter til hans forelæsninger, hvor en forbedret mimik øjenkontakt og forbedret stemmeklang tydeligt ses. På kurset blev alle deltagere udover PVT introduceret til Stephen Porges musikintervention uden at vide det. Musikken spillede i baggrunden, og salen emmede af småsnak, latter, smil, og jeg følte mig enormt godt tilpas i selskabet med disse mennesker. Musikken som spillede, havde SP orkestreret med computer redigeret modulerede frekvenser, som hans teori bagefter forklarede. Musikken havde til formål at stimulere mellemørets to små muskler. Højfrekvente menneskestemmer og instrumenter i et særligt spektrum bliver filtreret fra og genindsat, mens lavfrekvente frekvenser udelukkes. En forsimplet forklaring på teorien er, at når hjernen opfanger en modulering af disse frekvenser, så øger det feedback loopet til den neurale tonus i mellemørets muskler, som dæmper indstillingen væk fra lavfrekvente lyde og tuner ind på frekvensen af menneskestemmer, hvilket fører til en nervous vagus regulering, som så dæmper HPA aksen og hjertet og giver ro, hvilket ifølge PVT er fundamentalt for et socialt engagement. Selvom kurset kun var et rent teoretisk foredrag, fik jeg alligevel arrangeret en privat lyttesession til min bror, hvor han fik musikken direkte ind med høretelefoner. William faldt hurtigt i søvn. Efter sessionen på 45 min. var William tydeligvis mere social. Han havde meget mere øjenkontakt, var usædvanligt snaksaglig, glad og med en meget behagelig, blød, afslappet og naturlig kontakt til mig. William sagde glad, at nu var ringetonen og smerten forsvundet i hans venstre øre. Vi kiggede hinanden længe i øjnene og fik et langt øjeblik af varme og kærlighed som var helt ny. Han havde 3 Tid:

6 en meget levende og engagerende ansigtsmimik, han var i vældigt højt humør, og vi havde af en eller anden grund en implicit kvalitativ bedre fælles forståelse af det eksplicitte i vores kommunikation. Jeg havde en øjenkontakt med min bror som aldrig var sket før, og som rørte mig helt inde i brystet. Jeg havde en klar oplevelse af, at behandlingen havde påvirket noget helt grundlæggende hos William. Min anekdotiske oplevelse med min bror ikke er videnskabelig belæg, men den vakte min nysgerrighed på at undersøge teorierne bagved interventionen mere videnskabeligt. Jeg vil anvende Williams case som eksempel undervejs i opgaven, bl.a. ved gennemgangen af autismeforstyrrelser. PVT er begyndt at vinde indpas både som alternativ litteratur og pensum på psykomotorik uddannelsen ved UCC Hillerød. Psykomotoriske metoder der tager afsæt i PVT er efter mit kendskab endnu ikke udviklet. Behandlingstilbuddene til autister i dagens Danmark består primært af psykoeducation og samtalebehandling, hvilket kan være hjælpsomt i forhold til kognitive og praktiske copingsstrategier som kan gøre det lettere for en person med ASF at leve med sit handicap. Det er dog en løsning ofte med store økonomiske og ressourcemæssige omkostninger, som optimalt kræver en stabil ansvarsgruppe af forældre og fagpersoner. Udgangspunktet for denne opgave er ideen om, at autisters største problem ligger i det autonome nervesystem, og roden til deres sociale handicap er at finde der. Den klassiske forståelse for ANS er ikke dækkende i forhold til de sammenhænge som PVT bedre beskriver mellem ASF, stress, sanseforstyrrelser, forståelse af nonverbale signaler og sociale problemer. Mennesker med ASF har svært ved at tyde andre menneskers non verbale signaler, følelser, intentioner og gældende sociale normer, og de er derfor i sagens natur på overarbejde i sociale situationer. Manglende evne til at læse andres intentioner vil sandsynligvis også give en høj grad af utryghed i omgangen med andre mennesker. Det belastningsorienterede stress paradigme fremhæver at ubalancen mellem krav udefra og de personlige ressourser som er tilgængelige, øger stress og sympaticus aktivitet. 5 Modsat vil stress også ifølge PVT øge besværligheden med at opfatte sociale signaler, fordi stress og socialt engagement er to forskellige neurale kredsløb som modvirker hinanden. Formålet med denne opgave er at belyse fysiologiske komponenter af neurologiske forstyrrelser hos mennesker med en ASF profil i et poly vagalt perspektiv, så psykomotoriske terapeuter, pårørende, og andre faggrupper der er involveret i det tværfaglige samarbejde, kan få en forståelse for autismespektrummets fænomener på en ny måde, og blive inspireret til en udvidelse af deres fagprofessionelle handlerum i forhold til at forebygge, behandle og rehabilitere ASF problematikker af stress relateret og neurologisk ophav. 5 Sundhedsstyrelsen

7 Mine forskningsspørgsmål lyder derfor således: Hvordan påvirker stress mennesker med ASF? Hvad sker der i nervesystemet på mennesker med en ASF? Hvordan kan jeg forstå og omsætte avancerede neurologiske teorier og fysiologisk viden på et relativt højt plan, samt omsætte nyere empirisk forskningsresultater til simple retningslinier, der kan hjælpe mennesker med ASF i forhold til stress relaterede tilstande og sociale vanskeligheder? Hvilke retningslinier kan psykomotoriske terapeuter tage i brug, ud fra en forståelse af PVT, som kan være hjælpsomme for mennesker med ASF? I en belysning og perspektivering af ovenstående problemfelt, arbejder jeg ud fra følgende hypoteser som i opgaven vil blive diskuteret og til sidst besvaret : Autister har forstyrrelser i det autonome servesystem, og en pædagogisk eller kognitiv indsats er ikke nok til at adressere disse problemstillinger. Stress kan påvirke kvaliteten i den nonverbale kommunikation, og nedsætte evnen til at være social. Personer med en ASF lider af kronisk stress. Intersubjektiv kommunikation opfattes igennem sanserne og involverer både aflæsning og brug af stemme, mimik, øjenkontakt og gestikulering. PVT kan give forståelse for undervurderede mekanismer i nervesystemet hos ASF, og nye muligheder i forhold til hvad stressede ASF primært har brug for til at lette symptomerne af deres handicap. Det sociale engagement i PVT kan give et mere nuanceret og præcist billede af ASF problematikker ud fra en forståelse af underliggende fysiologiske problematikker. Ny psykomotorisk viden kan opstå og praktiske psykomotoriske metoder kan udvikles eller skræddersyes fra andre metoder til en højere grad af bevidst anvendt præcision i forhold til målgruppen. Opgaven vil være teoretisk funderet, hvor jeg diskuterer forskellige teoretiske bud på en forståelse af ASF i forhold til diagnosen, symptomerne, og de typiske behandlingstilbud. Derefter vil jeg undersøge og diskutere nervesystemet i et traditionelt og nyt perspektiv ud fra PVT for til sidst at give nogle retningslinier for hvordan psykomotoriske terapeuter kan arbejde med målgruppen. Det teoretiske fundament understøttes empirisk af min egen anekdote om min brors personlige oplevelser og besværligheder med at leve med en ASF profil. 5

8 Opgaven afgrænser sig til ikke at fokusere på de pædagogiske overvejelser, der i sagens natur følger med til den konkrete implementering af de psykomotoriske retningslinier, som nævnes i opgaven. Hvad er en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF)? Hyppighed, arv og miljø I dagens Danmark er fagfolk enige om, at ca. én procent af en befolkningsgruppe har en autisme spektrum forstyrrelse og tallet er stigende. 6 Da befolkningsantallet i Danmark ligger på ca indbyggere betyder det, at ca danskere og ca mennesker på verdensplan har en sådan profil, eftersom autisme er kendt i alle kulturer og samfund. Debatten om arv og miljø er meget omdiskuteret i forhold til årsagen til ASF. Årsagen bliver i dag betragtet af de fleste fagfolk som værende ukendt, men igennem tiden har der været adskillelige bud herpå. I 1950erne og 60erne mente eksperterne, at dårlige mødre var årsagen. I 1995 var der observeret en korrelation mellem en epidemi af ASF og vacciner med kviksølvindhold, hvor sammenhængen blev diskuteret som en medvirkende komponent i forhold til årsagen. I nyere tid har der været studier som viser, at fødevareallergier med tilhørende øreinfektioner kan spille en rolle i forhold til ASF. 7 Der eksisterer også studier som påviser en mulig forbindelse mellem manglende omega 3 og autisme. En mindre udbredt tese er i dag, at en for høj alder hos moderen, eller rygning og andre miljøgifte fx PCB og bly-påvirkninger under graviditeten kan medvirkende til årsagen. 8 Den mest populære antagelse i Danmark er i dag den arvelige genetiske faktor som den overvejende årsag til ASF. 9 Antagelsen bygger primært på studier af tvillinger, hvor eksperter opererer med en genetisk funderet hypotese, selvom der ikke er fundet et egentligt ASF gen. 10 I nogle videnskabelige kredse af neurofysiologi og biologi lægges højere vægt på hjernens plasticitet, og epigenetik end på genetik i forhold til generel patologi, og noget forskning i den retning er også udført i forhold til ASF. 11 Hele det genetiske argument med ideen om genetisk determinisme i forhold til patologi bliver i andre kredse og i stigende grad helt afvist af navne som Robert Sapolsky, Richard G. Wilkinson, Bruce Lipton og Gabor Mate. 12 I USA er der i nogle videnskabelige kredse en stigende overbevisning om, at ASF er en epigenetisk problemstilling. Epigenetik er opdagelsen af omgivelsernes påvirkning som den bestemmende faktor i forhold til aktivering og deaktivering af bestemte gener

9 Moderne forskning kan vise dysfunktion hos ASF i spejlneuronsystemet, 13 en signifikant global nedsættelse af blodtilførsel til hjernen 14 og abnormal aktivitet i flere dele af hjernen, særligt frontal og temporallappen og cerebellum. Der er konsensus hos eksperterne om, at symptomerne ved en ASF involverer stress og neurologiske forstyrrelser. 15 Diagnosen Autisme defineres ud fra adfærdsmæssige kriterier. I WHO s ICD-10 og i DSM- IV s diagnosemanualer, defineres ASF som én af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Gennemgribende forstyrrelser skal forstås således, at forstyrrelserne er uhelbredelig og præger individets udfoldelse i alle situationer og hele livet igennem. 16 Der er 3 kardinalsymptomer på afvigelse i adfærd som skal være opfyldt for at en autisme spektrum diagnose kan stilles, kaldes Wings triade. 17 Disse er: Tegn på gentagelses prægede mønstre i interesser og adfærd Afvigelser i kommunikation Afvigelser i socialt samspil Derudover ses det ofte, at mennesker med ASF også har følgende neurologiske forstyrrelser: Stress symptomer Sansemæssige og motoriske forstyrrelser Gentagelsesprægede mønstre og særinteresser Gentagelses prægede mønstre og særinteresser kan være noget som fylder en stor del af en autists verden. De har brug for rutiner, forudsigelighed og regelmæssighed, sandsynligvis for at mindske deres utryghed. William skulle se tegne films serien om elefanten Baba hver eneste dag før morgenmaden, ellers blev han så hysterisk, at det var umuligt for ham at komme videre i dagens gøremål. William går heller ingen steder uden at have hans nøglebundt mellem fingrene på højre hånd, og når han bliver opstemt, så rasler han energisk med nøglerne og stirrer opslugt på dem. Andre karakteristika ved mennesker med ASF kan være særinteresser. Det kan være, at de er meget optagede af fx dinosaurer, Mozarts symfonier eller flyafgange i Kastrup lufthavn Mennesker med ASF kan samtidig have en anden lidelse. Dette kaldes komorbiditet eller en følgetilstand. De komorbide diagnoser og lidelser kan f.eks. være ADHD,mental retardering, angst, epilepsi, depression, OCD, søvn- og spiseforstyrrelser, psykoser, Tourettes syndrom og Tuberøs Sclerose 17 Wing,

10 Min bror vidste i en alder af 4 år alt om solsystemet. Lige fra afstanden mellem Jupiter og dens mindste måne Europa, til solens diameter og massefylde. I Williams helt unge år var det eneste legetøj der havde hans interesse et leksikon om solsystemet og en lommeregner. Han blev af mange som ikke kendte til de medfølgende sociale problemer betragtet som et geni, som jeg stolt underholdte mine venner med at lade William vise sine evner i hovedregning, hvor han ofte var hurtigere end gutterne på regnemaskinen. Symptomer af afvigelser i kommunikation og socialt samspil ASF giver især problemer i forhold til at opfatte og skabe meningsfuldhed i sin omverden. Når der tales om autisters afvigelser i socialt sammenspil og kommunikation, henvises der ofte til forstyrrelser i at respondere, forstå og intersubjektiv regulering af de sociale nonverbale signaler i form af mimik, blik, gestikulering og sproglig forståelse. Det er kendt, at autister har stiv mimik og enten har afvigende øjenkontakt eller tendens til at nedstirre og holde øjenkontakten i alt for lang tid. Mennesker med ASF har ofte også svært ved at modulere deres stemmeføring, så talen bliver monoton, for høj eller decideret bizar. 19 Generelt er Williams stemmeleje ude af proportioner med den normative kontekst i det offentlige rum. Når vi er sammen på offentlige steder, som fx en overfyldt bus, hvor normen er at man er st ille, kan William være helt upåvirket overfor de implicitte sociale signaler af vrede blikke som kommer fra alle sider, imens han roligt og særdeles højrøstet forklarer detaljerne vedrørende et magisk sværdkort fra Dungeons and Dragons. ASF er også karakteriseret ved en stærk nedsat tilbøjelighed til spontant at kommunikere og dele følelser med andre. 20 Da William var 5 år, fik han en bluse på, som han ikke kunne lide. Mine forældre ignorerede hans hysteriske udbrud, tvang blusen på og satte ham ind i familiens bil. Derefter ignorerede William alle mennesker og udtalte ikke ét eneste ord i 3 lange måneder. Min stedfader fik ham til at snakke igen ved at synge en tøf-tøf-futtog sang, mens de legede med et legetøjs damplokomotiv, hvorefter William begyndte at hviske sangen sammen med min stedfader(vigtig pointe- stedfader initierede et socialt engagement som involverede øjenkontakt, nærhed, sang, og velkendthed i forhold til sangen og legetøget). Denne periode var med så højt et angst niveau for hele familien, at min mor brød sammen i gråd næsten på daglig basis. Autisters afvigelser i socialt og kommunikativt samspil bliver ofte beskrevet som en kognitiv forstyrrelse fx forklaret af psykologen Simon Baron Cohens teori om mentaliseringsevne, eller manglen på samme. Primært er det den manglende mentaliseringevne til at forstå andre menneskers meninger, intentioner, tanker og følelser, som invaliderer dem i forhold til at forstå sociale normer og indgå i sociale relationer. Selve den manglende evne til menneskelige intersubjektive relationer er en kerneproblemstillingen ved ASF

11 William har altid haft svært ved at aflæse andre menneskers intentioner, som ofte kun kommer non verbalt til udtryk. Jeg husker en episode hvor aflæsningen af kropssprog og tonefald var tydeligt nedsat. William og jeg havde været i biografen, og på vej hjem mødte vi en gruppe af hip hop kulturens lokale bøller. De lagde straks mærke til William og kom henimod os med et kropssprog af rugbrød under armene og tilråb om, at han så spasseragtig ud. Allerede inde de havde åbnet munden, var jeg helt klar over at dette var en situation som kunne udvikle sig til overfald. Bøllerne spurgte William, om han var bøsse, men han opfattede slet ikke den implicitte trussel og svarede bare helt uskyldigt nej, er du? Det var så lige det forkerte svar i forhold til deres norm, og det udviklede sig til slagsmål. En anden episode var et par år efter, hvor en af Williams bekendtes pigeven ville teste et balancearmbånd på ham. William havde indlevende beskrevet hvordan den kinæstetiske sans blev optimeret af armbåndet. Hun blev meget ivrig og ville gerne prøve at ligge ovenpå ham, og så finde ud af om der var en kinæstetisk forskel for William i forhold til følelsen af hendes vægt med og uden armbåndet. Han blev meget overrasket, da hun ud af den blå luft prøvede at kysse ham. Det var tydeligvis noget i processen William ikke havde opfanget. Den svækkede emotionel sociale intelligens bliver ofte adresseret som en kognitiv defekt, men det vil fremgå i opgaven at dette involverer fysiologiske komponenter. Autister kan have svært ved at have øjenkontakt, aflæse ansigter og følelser hos andre, og har høre forstyrrelser og sproglige forstyrrelser, hvilket må være en stor stress faktor i sociale sammenhænge. Det er almindeligt kendt at mennesker med ASF har sansemæssige og neurologiske forstyrrelser, samt at de er særdeles sårbare overfor stress. Sanse og motoriske forstyrrelser For at være i stand til at opfatte verden er vores fysiologiske perceptionssystem af sanser nødvendigt. Nervesystemet hos mennesker har afferente nervebaner, som sender beskeder om sanseindtryk fra omgivelserne til hjernen, så vi har mulighed for at orientere os og navigere i verden. Perception af verden og sansning er uadskilleligt forbundet, så det må betyde, at opfattelse af gældende usagte sociale normer som indlæres gennem sansning af menneskers reaktioner, i sagens natur må involvere et aspekt af ren sansning, som har et fysiologisk grundlag. Udover sansningen må det også være nødvendigt for en person, at vedkommendes eget motoriske grundlag for nonverbal kommunikation også fungerer, for at kunne være afsender af implicit information af ansigtsmimik, kropssprog og stemmens tonefald, og derved fuldt ud kunne indgå i en meningsfyldt intersubjektiv kontakt. Hvis den bevidste og ubevidste motorisk kontrol over mimik, gestikulering og intonering af stemmen er begrænset, så må dette også give problemer i en interpersonel kommunikativ kontakt, fordi nonverbal information mangler fra afsenderens side. 9

12 Mennesker med ASF kan således have meget svært ved både at opfatte og være en lige medspiller i forhold til mennesker der uden problemer forstår de sociale implicitte usagte signaler og gældende sociale regler og normer. Almindelige mennesker kan med deres sanser opfange subtile ændringer og nuancer i andres tonefald, ansigtsmimik og kropssprog, hvor det er tydeligt for dem at der et implicit følelsesmæssigt eller intentionelt indhold udover det sagte. Høre og vokaliserings forstyrrelser Det er ofte sådan, at børn med autisme på et tidspunkt i deres liv er blevet undersøgt for døvhed. Høreforstyrrelserne kan ofte vise sig ved at personen ikke kan høre/lukker af for kraftige lyde, men også at svage lyde bliver forstærket abnormt meget. Disse lyde kan være så ubehagelige for det autistiske menneske, at vedkommende selv laver en lydmur, ved at skrige, nynne, mumle eller lignende. Et af de vigtigste pædagogiske principper, når man arbejder med personer med autisme, er afskærmning for lyd. Nogle autister bliver så generede af lyd, at de slet ikke kan koncentrere sig om at lave noget, hvis der er lyde i rummet. 21 Ligeledes kan stemmelejet hos én med ASF have et meget højt toneleje, og kan også have en underlig melodi. Generelt er Williams stemmeleje ude af proportioner med den normative kontekst som eksemplet med den fyldte bus viser. Hans stemme har oftest en lidt sær klang. Vores familie, børnehavepædagoger og skolelærere har ofte igennem Williams liv haft en fornemmelse af, at der var noget i vejen med hans hørelse, fordi han meget tit har sagt HVAA og kigget forvirret rundt, hvis der er blevet kaldt på ham, mens han har været i en samling mennesker eller andre steder med baggrundsstøj. Ofte når vi har kørt i tog sammen, så har den skærende lyde af toget mod skinnerne fået William til at holde sig for ørene, mens hans ansigt har været helt forvrænget af noget som ligner smerte og angst. William har igennem mange år klaget over en konstant hyletone i venstre øre som bliver forstærket, når han er stresset. Motoriske og ligevægtsforstyrrelser Autister har ofte manglende eller upassende brug af kropssproget. Det kan være nedsatte motoriske færdigheder, hvor de fremstår med en klodset grovmotorisk koordination. De kan også have problemer med finmotoriske færdigheder så som at binde deres snørebånd. Nogle med ASF rokker med kroppen, for at holde balancen og for at håndtere deres stress. 22 Det er velkendt hos mennesker med ASF, at de har problemer med at holde balancen. Der ses også ofte en forkærlighed for at snurre rundt på gynger, karruseller og lignende. Det virker som 21 Gillberg, syndrome.aspx 10

13 om at barnet med autisme ikke bliver svimmelt, men tværtimod bliver stimuleret af denne type bevægelser. 23 William har altid haft en meget kluntet motorik, han har ticks omkring øjnene, og hans håndbevægelser i en samtale er stive og ude af kontekst med hans ordvalg. Han har altid holdt sig tilbage fra boldspil eller fysiske lege for at undgå latterliggørelse. Der kan være forstyrrelse m.h.t. taktilsansen som giver autister afsky eller stærkt ubehag over for fx hårvask, håndtryk, opvask, bagning, at holde på bestemt værktøj mm. Der kan også være tale om, at tøj føles som om det sidder for stramt, eller at sømme, knapper mv. skærer i huden. Liane Willey, som har asperger Syndrom og er forfatter til mange bøger om ASF, mener ligefrem at det er forstyrrelser her, som kan fremkalde stress, irritation, afledelighed og ønske om isolation. 24 Dengang William ikke talte i 3 måneder, var det fordi han fik en bluse på med knapper, og knapper var noget han ikke kunne udstå. Han bryder sig heller ikke om fx cowboy bukser fordi de sidder stramt, og han går derfor altid i jogging bukser, uanset om han er til bryllup, til eksamen eller på date med en pige han kan lide. ASF kan være have andre sansemæssige problemer, fx under eller oversensibilitet overfor lyde, lys, smag, berøring og lugte. William går ofte rundt udendørs med jogging bukser og t-shirt i frostvejr uden at opleve kulden. Der er en anderkendt forståelse af, at der er sammenhæng mellem følelser og ansigtsmimik. Ansigtsmimik kan afsløre vores følelsesmæssige tilstand som kan være forskellig fra noget vi eksplicit siger. Autister kigger sjældent andre i ansigtet, og da han var en lille dreng, troede min bror, at alle med orange briller var hans farmor. Hvis han var vant til ikke at kigge på menneskers ansigter og afkode deres mimik, så er det måske ikke så underligt med den kognitive kodning af ekstrem stereotypi af person perception. Hvis jeg tilfældigvis møder ham ved busstopsted, hvor han ikke forventer at se mig, og jeg stiller mig ved siden af ham uden at sige noget, så kan han nogle gange slet ikke genkende mig. Stress symptomer Stress og psykiske sygdomme er associeret på kompleks vis 25, og stress spiller en stor rolle i menneskers med ASFs liv. Det psykofysiologiske stress paradigme tager udgangspunkt i en forståelse for den fælles menneskelige fysiologiske stress respons, der er kroppens svar på fare og belastning. Dette paradigme har en model af det autonome nervesystem (ANS) som anagonisme mellem sympaticus 23 Shattock, & Savory Willely, Hageman & Jørgensen

14 og parasympaticus. Denne model af ANS giver dog ikke indsigt i de adfærdsmæssige symptomer ved ASF. Steven Porges og Polyvagal teorien SP er professor i psykiatri på universitetet i Illinois, Chicago. Han er formand for deres Hjernekrops forsknings center, hvor professionelle indenfor endocrinology, neuroanatomi, neurobiologi, psykiatri og psykologi samarbejder tværfagligt, henimod at finde behandlingsmodeller primært over angst og autisme relaterede problematikker. Han har publiceret over 200 videnskabelige artikler, og har lavet videnskabelig forskning med autister, hvor hans intervention har vist sig at være hjælpsom for målgruppen. Han har brugt det meste af sit liv på at forstå hvordan hjernen og nervesystemet fungerer, og har udviklet PVT, som generelt får opbakning fra neurovidenskabelige kredse. 26 Polyvagal teorien Teorien udvider den model af ANS man kan læse om i normale fysiologi bøger. Teorien antager at det autonome nervesystem fungerer som et hierarki i tre funktionsmæssige forskellige undersystemer, i stedet for en antagonisme mellem to. Den antager at vagus nerven har en evolutionært nyere forgrening som udspringer fra nucleus ambiguus, og at den har en funktionsmæssig forskel fra parasympacus aktiviteten i indvoldene. Denne forgrening antager SP samarbejder funktionsmæssigt med kranio nerverne V VII IX og XI til at regulere det sociale engagement og den følelsesmæssige kommunikation gennem hele den tværstribede muskulatur i ansigtet(mimik), struben(vokalisering), halsen(hoved position) og ørene. Dette neurale samarbejde kaldes Socialt engagement systemet, eller det ventrale vagus kompleks(vkk) og betragtes som et tredje undersystem i ANS. En hovedpointe i teorien er, at vi har forskellige neurologiske platforme som understøtter forskellig adfærd af enten social eller defensiv karakter. SP mener, at psykopatologi har en underliggende fysiologi som føder de psykologiske tilstande, og han taler meget for bottom op processer som den terapeutiske tilgang til psykopatologi. Han vil gerne have, at vi vender blikket mere væk fra de mentalt konstruerede diagnoser og mere hen på at arbejde direkte med nervesystemets tilstand. SP har påvist gennem empirisk forskning hvordan PVT kan omsættes til at hjælpe autister med en bedre regulering af deres ANS, og han påstår, at affekten af dette afspejles i deres sociale kompetencer. 26 Peter A. Levine, PhD og Michael Trimble, MD har skrevet forord til Stephen Porges bog om Polyvagal teorien, hvor de roser vigtigheden af teorien for den menneskelige forståelse i forhold til et evolutionært udviklet automomt nervesystem. I det anderkendte tidsskrift biological psychology i 2007 har polyvagal teorien fået særplads en redegørelse af PVT og har opbakning af navne som, Daniel J, Dr. Allan Schore, Siegel MD, Pat Odgen PhD og Paul Ekman PhD, som har anbefalinger til SP bøger.. 12

15 Teorien har to vigtige dele. Den første er den neurologiske sammenhæng mellem nerverne i ansigtet og nerverne som regulerer hjertet og lungerne. Den anden del er et fylogenetisk hierarki, som beskriver den evolutionære udvikling af ANS fra en umyeliniseret vagus nerve til HPA aksen, til en myeliniseret vagus som via forbindelsen mellem ansigtets muskler, hjertet og lungerne kan berolige kroppen og fremme social adfærd. Denne fylogenetisk evolutionære udvikling af ANS startede fra primitive fiskearter. Teorien fremlægger ideen om, at vi som mennesker har gamle neurale kredsløb fra fisk og krybdyr som tjener til overlevelse igennem kamp, flugt og immobiliserings adfærd (også kaldet fastfrysning), og at vi har et nyere kredsløb som er unikt for pattedyr, der indbefatter medfølelse, altruisme, følelsesmæssig tilknytning, intersubjektivitet og positiv social adfærd. Dette neurale kredsløb fungerer ifølge SP kun, når vi føler os trygge og styres fra VVK. PVT antager ANS som et hierarkisk system, hvor systemerne arbejder efter et Jacsoniansk princip 27 og skifter neurale kredsløb i forhold til omgivelserne, og adskiller sig der fra den klassiske betragtning af ANS som antagonisme mellem sympaticus og parasympaticus. Teorien skal ikke forveksles med Paul Mcleans teori om tredeling af hjernen, der med evolutionære termer funktionsmæssigt adskiller hjernestammen (krybdyrhjernen) fra det libiske system (pattedyrhjernen), og neocorteks (menneskehjernen) selvom denne teori også har evolutionen som organiserende princip der har formet hjernen og adaptive adfærd. PVT adskiller ikke hjernen funktionsmæssigt i disse tre strukturer, men skelner i stedet imellem en dorsal og ventral del af vagus nerven både i funktion og delvist i struktur, fordi den ene er myeliniseret, mens den anden ikke er. Der er generelt konsensus i neurologiske kredse om, at følelser bliver udtrykt gennem ansigtsmuskler, og påvirker organer reguleret af ANS, mens PVT antager en udvidet forståelse for sammenspillet mellem ANS, hjertet, kranienerver, mimik, gestikulering og vokalisering i forhold til stress, overlevelsesmekanismer og socialt engagement. PVT adskiller sig også fra Walter Bradford Cannon s ide om følelser som et udtryk for aktivering af den sympatiske del af ANS. PVT går dog i spænd med Charles Darwins tidligere antagelser som andekendte vigtigheden af visceral feedback og det parasympatiske nervesystem. Darwin anderkendte også vigtigheden af den gensidige kommunikation mellem hjertet og hjernen via vagus nerven, og så en sammenhæng mellem ansigtsudtryk og ANS, udenom rygsøjlen og det sympatiske nervesystem. Disse ideer er PVT en videreudvikling af. 28 Da SP i midten af 90erne begyndte at publicere sin teori, var traume terapeuter de første der fik interesse for hans arbejde, fordi hans model af ANS b.la gav en forklaring på immobiliserings fænomenet (fastfrysning) der kan opstå ved traumatisk stress, hvilket den klassiske model af ANS 27 De nyeste først. Princippet vil blive gennemgået mere detaljeret senere i opgaven 28 Porges

16 ikke kunne. Teorien giver også en neurologisk forklaring på mange af autisters adfædsmæssige symptomer. ANS - Klassisk viden. Det autonome nervesystem bliver klassisk betragtet som et overordnet system til at opretholde homeostasen, ved hjælp af to forskellige undersystemer som komplimenterer hindanden i en funktionsmæssig antagonisme. De to systemer stammer fra hjernestammen og kaldes henholdsvis den sympatiske del (SNS) og den parasympatiske del (PNS). ANS er ikke direkte under viljens kontrol og er især forbundet med viscerale funktioner som regulering af hjerte og kredsløb, fordøjelse og eliminationsprocesser mv. De fleste organer forsynes fra begge systemer. Der udøves både en ekscitatorisk og en inhibitorisk virkning på de innerverede organer, hvis funktionstilstand således reguleres antagonistisk. Senere har man opdaget en tredje del som kan klassificerer som en del af ANS, og kaldes det enteriske nervesystem 29 eller mavehjernen. Det enteriske nervesystem vil jeg dog ikke komme nærmere ind på i denne opgave. Den eksisterende stress model over antagonismen i nervesystemet mellem parasympaticus og sympaticus er at finde i almindelige fysiologi bøger. Denne model mellem stress -mobilisering og hvile-restitution bliver stærk kritiseret af SP som værende en myte, der ifølge ham udspringer fra en meget naiv og simplificeret anskuelse tid 2:48-3:30 14

17 Det fylogenetiske hierarki Fylogenese betyder i biologien en arts, slægts eller anden gruppes historiske oprindelse og evolution. 31 Den del af PVT 32 handler om en lagvis progression af ANS s udbygning i forhold til en automatisk energimæssig metabolistisk regulering af hjertet med tilhørende overlevelses strategier. Udbygningen af ANS er beskrevet fra primitive knogleløse fisk til pattedyr og menneskets sofistikerede regulering af sociale engagement. Dette betyder, at systemerne ikke er blevet udskiftet, men at mennesker stadig har gamle kredsløb i deres ANS

18 I begyndelsen af evolutionen af ANS var det de mest primitive fiske arter som havde mulighed for en kortvarig mobilisering, via et primitivt hormonsystem som kunne øge metabolismen, men uden et inhibitorisk system til at dæmpe det igen. Første stadie af de evolutions ændringer af ANS blev udviklet i bruskfisk, hvor en umyeliniseret vagus nerve kunne sørge for nedlukning af metabolismen til dvale tilstand og spare for de kropslige resurser i viseraen til enten fordøjelse eller som respons på livstrusler fra omgivelserne. Denne nedlukning af metabolismen kan ses i hajer (som har været i havene i de sidste 400 mio. år - siden begyndelsen af den geoligiske periode Devon) der går i en tilstand af tonisk immobilisering. Denne mekanisme kan også ses i amfibiedyr som er overgangen fra fisk til landdyr, hvor fx en skildpadde hverken har et system af kamp eller flugt, men via den dorsale vagus nerve kan lukke ned i immobilisering ved farer. Samme system kan de bruge når metabolisen sparer på energi ved at de graver sig ned i jorden og går i dvale. Nedlukningen kan også ses længere varende hos traumatiserede mennesker, eller mennesker som kortvarigt besvimer af skræk. Næste stadie i evolutionen er udviklingen af HPA aksen, hvorfra krybdyr ved en fare detektion lynhurtigt og eksplosivt kan skifte fra den metaboliske energi fra fordøjelse, til mobilisering af kamp eller flugtadfærd. Pattedyr er kendetegnet ved at føde levende afkom og have tilknytningsadfærd. Her er det nyeste lag af ANS blevet udviklet, hvor en myeliniseret ventral del af vagusnerven præcist og hurtigt er i stand til at dæmpe HPA aksen og den sympatiske aktivitet. Funktionen tjener til et engagement og disengagement i forhold til verden, engagementet skal forstås som social, og er via den myeliniserede ventrale gren af vagus nerven forbundet med kranie nerverne V VII IX og XI, fremkaldes det ventrale vagus kompleks (VKK) som styrer de sociale signaler af ansigtsmimik og vokalisering. 33 Dette komplekse system regulerer samtidigt arousal niveauet via den parasympatiske påvirkning på hjertet og lungerne. PVT antagelsen er, at evolutionen har udbygget de neurale kredsløb, men ikke udskiftet dem, så gamle kredsløb stadigt fungerer i mennesket. I menneskets ANS er der ifølge PVT i dag 3 forskellige neurologiske platforme som fungerer hierarkisk og neurologisk understøtter 3 forskellige typer adfærd. Nyeste platform- Social engagement- VVK SP antager, at denne sociale platform er det neurologiske udgangspunkt for tilknytning. 34 Pattedyr og mennesker har brug for gensidig interaktion og overlever i grupper for at føle sig trygge. Vi har en kompleks social adfærd som knytter os sammen. Når omgivelserne er trygge kan det fremme den sociale adfærd. Mennesket kan joke, le, pjatte, spise sammen, synge, danse og kærtegne hindanden. Vi bruger konstant s.20 16

19 vores kropssprog, ansigtsmimik og tonefald til dette, som styres af kranienerverne fra VVK. 35 VVK kan hurtigt og med stor funktionsmæssig præcision regulere den tværstribede muskulatur i ansigtet, mellemøret, struben og hovedet som vi benytter til at kommunikere med, både verbalt og nonverbalt. VVK kan samtidigt nedregulere defensiv kamp og flugt responser ved at sænke hjerterytmen, blodtrykket og beroliger os. Når vi som mennesker føler os trygge, så subkommunikere vi disse signaler til hinanden via mimik og stemmeklang, og vi kan starte et socialt engagement. The mammalian vagus is neuroanatomically linked to the cranial nerves that regulate social engagement via facial expression and vocalization. 36 Det er ifølge SP denne platform som styres fra VVK, at autister har dysfunktion i. Det er ligeledes ifølge SP muligt at påvirke den myeliniserede vagus funktion via de neurologiske forbindelser mellem: Ansigtet og hjertet Øret og hjertet Åndedrættet og hjertet VVK nedregulerer hjertet og innerverer den neurale tonus til hele den tværstribede muskulatur i ansigtet, halsen, og hovedet inklusiv mellemørets muskler. Vi bruger disse muskler til social og følelsesmæssig kommunikation, via gestikulering, mimik og tonefald. Derudover bruges musklerne i VVK også til at tygge og synke, hvor en fælles del af social adfærd hos mennesker (og pattedyr) er at spise sammen. Når dette sociale kredsløb er ude af funktion, så træder et Jacksonisk princip ifølge PVT i kraft og opererer på en ældre neurologisk platform som kører på stress. Det er almindeligt kendt hvor ubehageligt og svært det er at forsøge at spise eller være spontan social, hvis man er stresset eller utryg. Denne neurale platform af social adfærd kan muligvis også beskytte mod kronisk stress og angst Porges 2011 s

20 Sociale engagement system VVK Involvere disse kranionerver: X Nervous vagus betyder den vandrende nerve og er en af de største nerver i kroppen. Den har forgreninger med både afferente og efferente fibrer mange steder i kroppen og i andre nerver. Den har primært forbindelse til fordøjelsesorganerne, vejrtrækningen og den sænker hjerterytmen. Nerven er flettet sammen med disse nerver: V Trigeninus nerven er følenerven i ansigtet som innerverer tyggemuskler og m. tensor tympani i mellemøret. VII Ansigtes motor nerven styrer ansigtets muskler til mimik og regulerer lyde via mellemørets to muskel m. stapedius. IX glossopharyngeus nerven kontrollerer den bagerste del af tungen og talen. XI benyttes til hovedrotation, skuldreløft og gestikulering. Dette sociale system er ifølge SP ikke aktivt hos autister, der i stedet er i en tilstand udløst af evolutionært ældre deffensive mekanismer. Autister har nedsat social og sproglig forståelse. De har forstyrrelser i mimik, gestikulering og øjenkontakt. De har høreforstyrrelser og svært ved en modulering af deres stemmer. Mange af disse symptomer involverer VVK men bliver populært betragtet som en kognitiv defekt. Den tværstribede muskulatur i ansigtet benyttes til den verbale og non verbale kommunikation. Mennesket aflæser og viser følelser gennem ansigtet. "We are literally wearing our heart on our face, and this is not merely a simple metaphor that you ve heard, this is true to its underlying physiology". Porges

21 Den ældre platform Kamp og flugt Den sympatiske del af ANS (stress systemet) er et kredsløb med sit udspring fra sidehornene i medulla spinalis, fra det første torakalsekment, til og med tredje lumbalsekment af rygsøjlen. Derfra udspringer nervetråde som har forbindelser til resten af kroppen. Funktionen er automatisk at sanse kroppen i forhold til omgivelserne, og via motorneuroner og HPA aksen at speede processer op for at mobilisere energi. Man kunne kalde det sympatiske nervesystem for speederen. Fysiologisk mobilisering og overlevelsesadfærden kamp eller flugt er associeret med dette system. Både kamp og flugt kræver en energimobilisering. Det er en aktivering af kroppen, så vi kan handle. Det fungerer ved at frigive hormonerne noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Sukker og fedt frigives til musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, blodets evne til at størkne øges, og blodet går fra tarmene og ud i musklerne. Dette ældre stress system stammer i følge PVT fra krybdyrene, og gør os i stand til at mobilisere alt vores energi til kamp eller flugt. Systemet reagerer på faresignaler fra omgivelserne, og stimulerer den i sympatiske del af ANS. Sukker og adrenalin kommer i blodbanerne, og blodet kommer fra organerne til musklerne i ekstremiteterne så vi kan håndtere en farlig situation. Dette kredsløb er styret af HPA aksen, og er det system den traditionelle model beskriver som stress systemet. PVT antager, at social adfærd, sociale kommunikation (nonverbale sociale signaler) og viseral homeostase er nærmest inkompatibelt med de neurale kredsløb som understøtter den defensive kamp - flugt adfærd. 39 Kendetegn på sympaticus kunne være spændinger i muskler omkring hals, stift ansigt, uro, stirrende øjne, hurtig hjerterytme, højt blodtryk uden vagale bremse, udvidet pupiller, uregelmæssig vejrtræknng, kolde hænder, bleg hud, koldsved i hænder og på pande. Dette er kendetegn som William ofte har, hvilket kunne tyde på, at hans HPA akse aktiveres. 39 Porges 2011 s

22 Den ældste platform immobilisering Dette kredsløb styres af vagus nerven som kommer fra den dorsale motor kerne i hjernestammen og går til indvoldene. Denne del af vagus nerven stammer fra bruskfiskene som gjorde dem i stand til at reducere det metabolske behov i en tilstand af hypoarousal og bedre kunne overleve under livstruende forhold. Denne tilstand af ekstrem parasympatisk aktivering kan ses i skildpadder(som er en af vores fælles forfædre 40 ) som hverken har et system til kamp eller flugt men i stedet nedlukning, hvis der er fare på færde. Denne tilstand af hypoarousal kan også observeres hos svært traumatiserede 41 eller depressive mennesker. Den dorsale vagus nerve er den gamle umyeliniserede vagus forgrening fra den dorsale vagus motor kerne i hjernestammen, som stammer fra de primitive bruskfisk. Den kan aktivere en ekstrem hypoarousal, som immobliliserer systemet og er en forsvars respons på farer. Hvis mobilisering ikke tager os væk fra farer, så skifter vores ANS til dette kredsløb. Hvis det ikke er muligt at kæmpe eller flygte mod noget som opfattes som livstruende, så lukker systemet ned i adfærdsmæssig shutdown. Når dette er sket, så er det svært at komme ud af dette neurale kredsløb. Mennesker som har oplevet alvorlige traumer og er i en tilstand af shutdown udviser et udtryksløst ansigt, mangler klang i stemmen, er hypersensitive overfor baggrundsstøj. De mister også evnen til at forstå menneske stemmer i støjene omgivelser. SP mener at dette skyldes dysfunktion af VVK og den neurale tonus til mellemørets muskler. 42 Jacksonian princip John Hughlings Jackson som kan betragtes som faderen til engelsk neurologi, beskriver nervesystemet som et evolutionært udviklet hierarki. Ved normal funktion vil de nyeste kredsløb i hjernen hæmme de ældre, men hvis der opstår skader på de nyere kredsløb, så vil de ældre kredsløb øge deres påvirkning. SP tager dette princip og beskriver det i en adaptiv kontekst i forhold til farer, hvor hjernen som optimalt fungerende i første omgang benytter de nyeste kredsløb i ANS for at opnå tryghed. Når dette kredsløb ikke længere tjener menneskets sikkerhed i forhold til omgivelserne, så bruges trinvist ældre og ældre kredsløb til at tilpasse nervesystemets reaktioner og tilhørende adfærd i forhold til omgivelserne. Denne adaptive strategi vil simplificeret sige, at mennesker ifølge PVT 40 Porges