Børn i Misbrugsfamilier. - evaluering af modelprojekt i Fyns Amt. Februar Helle Hagemann og Marianne Malmgren CASA

Transkript

1 Børn i Misbrugsfamilier - evaluering af modelprojekt i Fyns Amt Februar 2003 Helle Hagemann og Marianne Malmgren CASA

2 CASA Børn i Misbrugsfamilier - evaluering af modelprojekt i Fyns Amt Februar 2003 Helle Hagemann og Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Forord Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) evaluerer modelprojektet i Fyns Amt om Børn i Misbrugsfamilier. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet har rekvireret evalueringen. Formålet med modelprojektet Børn i Misbrugsfamilier er at skabe en systematisk opsporing af børn i misbrugsfamilier, samt et grundlag for en vurdering af børnenes behov for støtte gennem et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter (ABC). Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen har finansieret modelprojektet i Fyns Amt. Projektet skal søge at sikre dette gennem tilvejebringelse af de nødvendige medarbejderkompetencer med henblik på at sikre en bred implementering af forebyggelse over for børn i familier med alkoholproblemer, specielt i de tværfaglige grupper og øvrige faggrupper i kommunerne. Udarbejdelsen af handlingsvejledninger samt opkvalificering af medarbejdere har været særligt prioriterede mål for projektet. Evalueringen forholder sig til projektets formål og gennemførelsen af projektet. Projektet er to-årigt, og omfatter følgende kommuner: Odense, Egebjerg, Marstal, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær, Ullerslev, Ærøskøbing og Årslev. Projektet har været i gang fra september 2000 til oktober Projektets styregruppe har løbende drøftet evalueringens design og udkast til evalueringen. Styregruppen er sammensat af afdelingschef Morten Elbæk Petersen (frem til 1/5 2002) og konsulent Anne Smetana fra Fyns Amts Afdeling for Forebyggelse og Sundhed (formandskab og sekretariat), fuldmægtig Torben Krone fra Fyns Amts Rehabiliteringsafdeling, afdelingsleder Anders Skare, Svendborg Kommune, socialchef Henning Sørensen, Sydlangeland Kommune, leder Anette Søgaard Nielsen, Fyns Alkoholbehandlingscenter, projektleder Claus Thomsen og den opsøgende medarbejder Steffen Christensen, specialkonsulent Oskar Plougmann fra Socialministeriet og specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen. Evalueringen baserer sig primært på kvalitative interview. Der er gennemført interview med professionelle i kommunerne og i amtets alkoholbehandlingscenter samt med nøglepersoner i projektet. Vi vil gerne takke alle for deres samarbejde undervejs og deltagelse i interviewene. Helle Hagemann og Marianne Malmgren CASA Februar 2003

4 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning, konklusioner og perspektivering Sammenfatning Konklusioner Perspektiver Projektets formål og organisering Formål Organisering Metoder i projektet Analyseramme og metoder Analyseramme De professionelle på feltet Dataindsamlingen Opkvalificering Kursusindhold og deltagere Fokus på børn i misbrugsfamilier At kunne tale om et tabu Egenfaglig rolle Fælles faglig viden og begreber Organisationernes læring Fra modelinstitution til øvrige institutioner Barrierer i implementeringen på institutionsniveau Fra modelforvaltning til daglig forvaltning Barrierer på forvaltningsniveau Kvalitetsudvikling i Alkoholbehandlingscentret Forankring Nye relationer i samarbejdet Sammenhæng mellem forvaltning og institutioner Styrket tværfagligt samarbejde Samarbejdet med alkoholkonsulenterne Alkoholkonsulentens betydning Indsatsen for børn i misbrugsfamilier Eksempler på handlingsforløb Støtten i hverdagen Lapperier Indsatsen overfor forældrene De kommunale støttetilbud...67 Bilag Bilag 1 Projektforløb...71 Bilag 2 Kommuner i modelprojektet...78 Bilag 3 Litteraturliste...82

5 1 Sammenfatning, konklusioner og perspektivering I denne rapport præsenterer vi resultaterne fra CASAs evaluering af Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier. Baggrunden for projektet er at afprøve modeller for, hvordan støtten til børn i misbrugsfamilier kan blive integreret i amters og kommuners arbejde som en vedvarende driftsfunktion. Modelprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Fyns Amt og 10 fynske kommuner. Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og Fyns Amt har finansieret projektet, hvis første fase er forløbet fra september 2000 til september Projektets anden fase forløber fra september 2002 til 2005 med etablering af støttetilbud og ansættelse af en pædagogisk konsulent igen i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt. Ved afslutningen af modelprojektet fortsætter projektets styregruppe og følgegruppe, og der er oprettet en pædagogisk konsulentfunktion i amtet. Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen har desuden bevilget midler til oprettelse af støttetilbud i kommunerne. Støttemidlerne administreres og bevilges af projektets styregruppe, som blev etableret i projektets første fase. Styregruppen består af repræsentanter fra Fyns Amt, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, to udpegede kommunale repræsentanter fra projektets følgegruppe og projektets pædagogiske konsulent. 1.1 Sammenfatning Vi sammenfatter indholdet i de enkelte kapitler og vurderer på den baggrund modelprojektet som helhed. Afslutningsvis perspektiverer vi indsatsen i modelprojektet og de udfordringer, som ligger forude for projektet. Baggrund og formål for projektet Modelprojektets formål har dels været at sikre en systematik i de professionelles arbejde med børn i misbrugsfamilier med særlig vægt på synliggørelse og problemafdækning af børnene, og samtidig styrke samarbejdet mellem amt og kommuner i forhold til en koordinering af indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Formålet med projektet fra statslig side, dvs. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet er at få afprøvet modeller for, hvordan støtten til børn i familier med misbrug kan integreres i amters og kommuners arbejde som en vedvarende driftsfunktion 1. 1 Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet, 22. maj 2000, "Målsætninger for modelprojekt vedrørende børn i familier med misbrug". 5

6 Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen peger på seks indsatsområder for arbejdet med børn i misbrugsfamilier: Koordination og samarbejde mellem de kommunale socialforvaltninger og alkoholbehandlingssektoren samt sygehussektoren Kvalificering af professionelle Metodeudvikling i forhold til kommunens tværfaglige gruppe for børn og unge med særlige behov Støttetilbud til børn af forældre med misbrug Støttetilbud til pårørende Støttetilbud til gravide. Modelprojektets udgangspunkt er fra statslig side at sikre en samtidighed i inddragelsen af professionelle (fx institutionspersonale, sagsbehandlere og alkoholbehandlere) og en samtidig ændring af rutiner i forhold til misbrugende forældre og deres børn. Samt at etablere en koordineringsmodel mellem de forskellige professionelle for at sikre, at børnene bliver synlige, at deres forældre modtager behandling, og at børnene i øvrigt modtager den støtte de har behov for. Fyns Amt vælger at arbejde med to indsatsområder: Den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel og kvalificering af professionelle. Målsætningen for den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel er, at socialforvaltninger og Alkoholbehandlingscenter skal blive bedre til at håndtere problemer med børn i alkoholfamilier, at de skal blive bedre til at samarbejde, og at støtten til sådanne børn bliver integreret i deres arbejde som en driftsfunktion. Heri indgår en afklaring af den konkrete opgave- og rollefordeling samt hvilke samarbejdsformer, der skal sikre, at opgaverne løses. Målsætningen for kvalificering af de professionelle er, at professionelle, der møder forældre med misbrug eller børn, der ikke trives, skal have viden om konsekvenserne for børn af at vokse op i familier med misbrug samt viden om, hvordan man kan samarbejde med socialforvaltningen om støtte til barnet. Professionelle er her både alkoholbehandlere, socialrådgivere, pædagoger, dagplejere, lærere, praktiserende læger, sundhedsplejersker og politi. Metoder i projektet De grundlæggende metoder i projektet har været: Opkvalificering af professionelle på kommunalt og amtsligt niveau At udarbejde handlingsvejledninger i et samarbejde mellem kommune og amt til frontmedarbejdere, sagsbehandlere i børne- og voksenforvaltningerne i kommunerne og alkoholbehandlerne i Fyns Amt Alkoholbehandlingscenter 6

7 Den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel. Konsulentfunktionen omfatter både projektlederen, den opsøgende medarbejder og alkoholkonsulenterne En organisering af indsatsen, der binder det statslige, amtslige og kommunale niveau sammen gennem etableringen af en styregruppe med repræsentanter fra alle tre niveauer, samt en følgegruppe med repræsentanter fra amt og samtlige af projektkommunerne. Projektet har fra starten arbejdet udfra ideen om at sikre implementeringen og forankringen af projektet lokalt. Driften af projektet er forsøgt sikret fra starten ved at fokusere på medarbejdernes læring og omsætningen af den nye viden i dagligdagen ved at sikre en systematisk opsporing og problemafdækning af børnene gennem udarbejdelsen af handlingsvejledninger. Medarbejdere og ledere har deltaget i udarbejdelsen af handlingsvejledninger, der har sikret vejledningerne et lokalt afsæt. Evalueringens formål og afgrænsning Evalueringen forsøger at svare på: Hvad har de professionelle lært af projektet? Hvordan samarbejdet omkring børn i misbrugsfamilier udfoldes i praksis både internt i kommunerne og mellem kommuner og amtet? I hvilket omfang projektet har styrket den forebyggende indsats over for børn i misbrugsfamilier? Vi har lagt vægt på den primære forebyggelse, fordi projektets hovedformål har været på den systematiske opsporing af børn i misbrugsfamilier, hvor der måske ikke tidligere har været et kendskab til familiens problemstilling. Evalueringens informanter Hovedvægten i evalueringen er lagt på frontmedarbejdernes 2 vurderinger af metodernes betydning for deres opsporing og støtte til børn i misbrugsfamilier. Sagsbehandlerne i de kommunale børneforvaltninger, alkoholkonsulenterne og alkoholbehandlerne er selvstændige aktører, fordi de er forankret i egentlige driftsfunktioner på kommunalt og amtskommunalt niveau. De varetager dermed helt andre opgaver i relation til børn i misbrugsfamilier end frontmedarbejderne, som typisk har den daglige kontakt til børnene. Når vi taler om aktørerne samlet, kalder vi dem de professionelle. Med hensyn til projektets organisering er der i evalueringen lagt vægt på samarbejdet mellem amt og kommuner samt projektets implementering i praksis. Det statslige niveau (dvs. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet) indgår ikke i evalueringen som informanter til evalueringen. 2 Med frontmedarbejdere forstår vi fx pædagoger, skolelærere, sundhedsplejersker og dagplejere. 7

8 I det følgende sammenfatter vi evalueringens pointer i forhold til temaerne: Opkvalificering Organisationernes læring Nye relationer i samarbejdet Indsatsen over for børn i misbrugsfamilier Opkvalificering I alt 130 medarbejdere fra kommuner og amtets Alkoholbehandlingscenter har været på et opkvalificeringskursus med to temadage og to internatdage. Mellem kursusdagene har deltagerne haft hjemmeopgaver i tværkommunale faggrupper om faggruppens kerneområder. De professionelle, som har deltaget på kurset vurderer, at de hver især har fået sat fokus på børn i misbrugsfamilier. Det gælder både de frontmedarbejdere, som primært arbejder med børn, og som yder et forebyggende arbejde over for børn med særlige behov, og det gælder de behandlere, som primært arbejder med de voksne. Deres opmærksomhed på børn i misbrug er blevet skærpet, og de er blevet opkvalificeret med viden om, hvilke konsekvenser det har for børn at leve i misbrugsfamilier. De har også tilegnet sig en viden, som de kan bruge generelt i forhold til børn med særlige behov. Tilegnelsen af viden inden for området har betydet, at de professionelle er blevet bedre til at se børn med vanskeligheder, som kan skyldes forældrenes misbrug og at deres personlige barrierer i forhold til problemstillingen er blevet mindre. Gennem opkvalificeringen ser medarbejderne sig styrket til at handle på deres bekymring for et barn. De professionelle oplever et vidensløft i forhold til børn i misbrugsfamilier, både hvad angår opdateret faglig viden bredt inden for feltet og specifikt i forhold til hvilke konsekvenser, det har for børn at leve i familier, hvor forældrene har et misbrug samt i forhold til at skulle beskrive børnenes problemer. Holdningsmæssigt er de blevet mere afklarede i forhold til, at de skal konfrontere forældrene med deres misbrug, men i praksis er det fortsat en vanskelig opgave. Professionelle fremhæver det væsentlige i, at opkvalificeringen er foregået på tværs af faggrænser både inden for kommunen og på tværs mellem kommuner og amt. Det har givet forskellige medarbejdergrupper kendskab til hinanden og andres arbejdsvilkår. Det giver et fælles fagligt fundament af konkret viden om børn i misbrugsfamilier. Det har kvalificeret samarbejdet mellem medarbejdergrupperne. Desuden har erfaringsudvekslingen været med til at synliggøre de professionelles egen faglige rolle og grænserne mellem faggrupperne. 8

9 Konkret har kurserne betydet, at deltagerne: har fået en viden om børn i misbrugsfamilier er blevet sat i stand til at tale om et emne alkoholmisbrug som ellers er præget af en tabuisering har fået et øget fokus på børn i misbrugsfamilier, og et større fokus på specifikke signaler har fået et fælles sprog i forhold til at formulere problemstillingen omkring barnet, samt et sprog for barnets aktuelle situation oplever en forskydning fra at se samtalen med forældrene som et personligt problem til et fagligt problem. Samlet har kurserne været med til at nedbryde den personlige barriere, der ligger i usikkerheden om at tackle problemstillingen. Kurset er i nogle kommuner kommet til at fungere som en form for organisatorisk ramme omkring de enkelte medarbejderes erfaringsudveksling om børn i misbrugsfamilier. Det er i høj grad de medarbejdere, som har været på kursus, der er med til at videreføre projektet lokalt. De er blevet projektets lokale ildsjæle. Organisationernes læring At omsætte den viden om børn i misbrugsfamilier, som de enkelte personer har tilegnet sig gennem modelprojektet, til en del af en arbejdspraksis er ikke umiddelbart ligetil. Kurserne har i høj grad været med til at sikre en erfaringsudveksling og vidensdeling mellem kursusdeltagerne, men spørgsmålet er, hvordan deres opkvalificering er blevet bragt videre i de enkelte institutioner, som fx børnehaven, skolen eller dagplejen? En væsentligt metode i projektet har været udarbejdelsen af handlingsvejledningen og processen bag udarbejdelsen, hvor hver kommune har haft modelinstitutioner, som har deltaget i udarbejdelsen af lokale handlingsvejledninger. Problemstillingen er den samme som med kurserne, hvordan der sker en vidensoverførsel fra modelinstitutionerne til de øvrige institutioner i den enkelte kommune? En anden vigtig metode har været den opsøgende konsulentfunktion. Denne funktion, forstået som både den opsøgende medarbejder, projektlederen og alkoholkonsulenternes funktioner, har haft en stor betydning i omsætningen af projektet i drift. Konsulenterne har på hver deres måde medvirket til at holde et højt aktivitetsniveau og bidrage til den organisatoriske læring lokalt i de enkelte kommuner. 9

10 Men evalueringen viser, at der er store forskelle mellem implementeringen og spredningen af handlingsvejledningen på institutionsniveauet og på forvaltningsniveauet. Generelt viser evalueringen, at ledelsesniveauets opbakning af projektet har haft stor betydning for implementeringen såvel på institutions- som forvaltningsniveau. Erfaringerne fra modelinstitutionens arbejde med handlingsvejledningen viser, at modelinstitutionen oplever et ejerskab til vejledningen, fordi leder og medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen af vejledningen. Ejerskabet overføres til de øvrige institutioner, fordi handlingsvejledningen er genkendelig og brugbar for ledere og medarbejdere på institutionerne generelt. Frontmedarbejderne oplever, at de har haft et stort udbytte af handlingsvejledningen, og den er et værdifuldt redskab for dem i dagligdagen, fordi vejledningen giver dem nogle bud på handlemuligheder samt begreber, der kan anvendes i problembeskrivelsen af barnet og i kontakten/samarbejdet til forældrene. Nye rutiner Vi vurderer, at handlingsvejledningen på institutionsniveauet bliver brugt som et redskab til at systematisere medarbejdernes indsats over for et barn, de har en bekymring for. Handlingsvejledningen udfylder et tomrum for medarbejderne i forhold til at kunne forholde sig til børn i misbrugsfamilier. Institutionsniveauet er papirløst, forstået på den måde, at institutionerne generelt har få nedskrevne retningslinier for sin praksis. På den facon bliver handlingsvejledningen synlig i institutionen. Frontmedarbejderne får også en ny faglighed i kraft af handlingsvejledningen, fordi den anviser nogle handleveje i forhold til børn i misbrugsfamilier og har forbedret medarbejdernes muligheder for at beskrive børnene. Det er vores indtryk, at handlingsvejledningen generelt er udbredt til de fleste institutioner gennem den opsøgende medarbejders og projektlederens oplæg, samt gennem kursusdeltagernes og modelinstitutionernes deltagelse i implementeringen på institutionsniveau. Det er også vores vurdering, at handlingsvejledningen bliver brugt på institutionsniveauet, hvis den er kendt af medarbejderne. Det kan være en barriere i forhold til kendskabet til handlingsvejledningen på institutionsniveau, at vidensoverførslen fra den opsøgende medarbejder og modelinstitutionen primært har været talt og ikke erfaret af andre af institutionens medarbejdere. På denne baggrund er det vores vurdering, at en ledelsesmæssig opbakning og prioritering er nødvendig, hvis handlingsvejledningen skal indarbejdes som rutine og anvendes i de institutioner, som ikke har været modelinstitutioner. 10

11 På forvaltningsniveauet er implementeringen foregået ved, at de enkelte forvaltninger har udarbejdet en handlingsvejledning. Processen har typisk været, at både leder og medarbejdere har deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af handlingsvejledningen sammen med projektets opsøgende medarbejder og projektlederen. Modsat insititutionerne har forvaltningerne en udpræget skrift-kultur, og udfordringen har været at få vejledningen tilpasset det eksisterende materiale i forvaltningen. Handlingsvejledningen på forvaltningsområdet indeholder instrukser, dvs. retningslinier, der skal følges i bestemte sammenhænge af sagsbehandlerne. Desuden indeholder handlingsvejledningen på forvaltningsniveauet beskrivelse af en ny arbejdsgang, fordi amtets alkoholkonsulenter og Alkoholbehandlingscentret nævnes som direkte samarbejdspartnere. Vi vurderer, at barriererne for implementeringen af handlingsvejledningen på forvaltningsniveauet er mere udbredte end på institutionsniveauet. Det skyldes flere faktorer, men den væsentligste grund er, at sagsbehandlerne ikke oplever, at de skal handle anderledes, end de altid har gjort. Sagsbehandlerne har deres egen systematik, og de har desuden mange nedskrevne rutiner, som handlingsvejledningen skal indarbejdes i forhold til. Derfor har sagsbehandlerne ikke det samme umiddelbare behov for en vejledning som på institutionsniveauet. Forvaltningens størrelse har stor betydning for udbredelsen af handlingsvejledningen. De små kommuner har måske en eller to sagsbehandlere, som dækker alle sagsområder. Her er implementeringen selv sagt let, men for nogle sagsbehandlere forekommer den overflødig man er vant til at snakke om tingene. I de større kommuner i projektet, er implementeringen mere omfattende, fordi den involverer mange medarbejdere. Omvendt er medarbejderne i de større kommuner mere vant til skriftlige retningslinier, og har måske også et større behov herfor. Både for de små og store kommuner vurderer vi, at ledelsens opbakning til projektet har afgørende betydning for projektets implementering. Det er ledelsen, herunder også gruppeledere, som er med til at sikre, at handlingsvejledningen bliver omsat til praksis. Det kan fx være ved at fastholde fokus og sikre en opfølgning på vejledningen på fx personalemøder. Generelt er det vores vurdering, at voksenområdet ikke er tilstrækkeligt inddraget i projektet. På trods af, at der er udarbejdet handlingsvejledninger for deres arbejdsområde, er barriererne for voksenforvaltningen endnu mere markante end for børneforvaltningen, fordi medarbejdere og ledere i voksenforvaltningen ikke har deltaget i processen med udarbejdelsen af hand- 11

12 lingsvejledninger. De har heller ikke deltaget i opkvalificeringsforløbet, fordi det primære fokus for projektet er børnene. I Alkoholbehandlingscentret er projektet omsat til drift, fordi handlingsvejledningen er indarbejdet i centrets kvalitetsstandarder. Projektets organisering Projektlederskabet, som ligger i Fyns Amts afdeling for Forebyggelse og Sundhed spiller også en rolle i forbindelse med forankringen. Modelprojektet indgår i amtets overordnede forebyggelsesstrategi og ud over ledelse og koordinering i forbindelse med modelprojektet, har amtet også tilført ressourcer til det forebyggende arbejde dels ved at etablere alkoholkonsulent funktion, dels ved at ansætte en pædagogisk konsulent, som bl.a. vejleder professionelle på skoler og i dagtilbud samt vejleder i forbindelse med etableringen af de kommunale støttetilbud. Denne funktion er en direkte udløber af projektet. Projektets medarbejdere er blevet opfattet som en ekstra ressource af projektkommunerne og er klare personlige bærere af samarbejdet mellem amt og kommune. Fyns Amts afdeling for Forebyggelse og Sundhed fortsætter projektorganiseringen, som binder aktørerne på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau sammen. Organiseringen består af en styregruppe med repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet, Fyns Amt, Alkoholbehandlingscentret, to udpegede kommunale ledelsesrepræsentanter og den pædagogiske konsulent 3. Styregruppen varetager projektets overordnede styring og prioriteringer. Følgegruppen består af to udpegede kommunale repræsentanter fra hver af projektkommunerne 4, alkoholkonsulenterne, den pædagogiske konsulent og Fyns Amts afdeling for Forebyggelse og Sundhed. Det er afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, der har formandsskabet og sekretariatsfunktionen i begge grupper. Særligt følgegruppen har en væsentlig betydning i sikringen af erfaringsudvekslingen på tværs af kommunerne og mellem kommune og amt. Desuden er projektets organisering med til at strukturere opmærksomheden på alle niveauer mod indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Forankring af projektet Projektet er forankret lokalt gennem flere forskellige forankringstiltag. De mest gennemgående tiltag i de ti kommuner er: Udpegning af nøglepersoner. Nøglepersonerne skal videreføre projektet lokalt. Deres opgaver er primært at revidere handlingsvejledningen, introducere nye medarbejdere til handlingsvejledningen og skabe eller fastholde 3 Gruppens sammensætning efter afslutningen af projektets første fase. 4 Projektet lagde vægt på at kommunerne udpegede mindst en ledelsesrepræsentant til følgegruppen. 12

13 opmærksomheden på handlingsvejledningen. De er en form for lokale ambassadører for projektet. Årlig kommunal opfølgning. Der er flere steder vedtaget årlige opfølgninger, fx i kommunernes tværfaglige grupper, gennem nøglepersonernes arbejde eller gennem virksomhedsplanerne på institutions- og forvaltningsniveau. Politisk forankring. Flere kommuner har valgt at orientere det politiske fagudvalg om handlingsvejledningen og om indsatsen generelt. Det vurderer særligt ledelsesniveauet i forvaltningerne har stor betydning for projektets fremtidige forankring og prioritering. Alkoholkonsulenten har fast træffetid i kommunerne. Det er med til at synliggøre alkoholkonsulenten som samarbejdspartner i den enkelte kommune. Den pædagogiske konsulent og støttetilbuddene, som leder projektet over i sin anden fase, hvor fokus er på indsatsen over for børnene. Alkoholbehandlingscentret har fået sikret et fokus på børnene gennem kvalitetsstandarderne. Det vil sige, at Alkoholbehandlingscentret har udviklet en sytematik, der sikrer, at medarbejderne fokuserer på børnene både i den akutte fase af behandlingen, i udredningsfasen og i den planlagte del af behandlingen. Nye relationer i samarbejdet Modelprojektet har skabt nogle nye samarbejdsrelationer internt i projektkommunerne og mellem kommunerne og amtet. Der er anvendt tre forskellige metoder i projektet til at styrke samarbejdet mellem de professionelle i kommuner og Fyns Amt. Den tværfaglige, tværkommunale og amtslige deltagelse på de opkvalificerende kurser har givet de professionelle mulighed for erfaringsudveksling, personkendskab, et fælles sprog og en fælles problemforståelse i forhold til børn i misbrugsfamilier. Kurserne har dermed også givet en mulighed for en delt faglig viden samt indsigt i hinandens arbejdsfelter. Handlingsvejledningen beskriver en systematik til at inddrage samarbejdspartnere, primært ved underretninger, inddragelse af alkoholkonsulent eller ved kontakt til Alkoholbehandlingscentret. Beskrivelserne af samarbejdspartnerne i handlingsvejledningen er desuden med til at synliggøre de forskellige aktører i indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Alkoholkonsulenten er en ny samarbejdspartner for kommunerne, og er med til at fastholde fokus på misbruget/alkoholdimensionen for sagsbehandlerne. 13

14 De professionelle oplever, at alle tre metoder har haft en stor betydning for samarbejdet på tværs i kommunerne og mellem kommune og amt. Handlingsvejledningen har betydet, at institutionsniveauet er kommet tættere på forvaltningen, fordi vejledningen beskriver en praksis for samarbejdet og omtaler kontaktpersoner i forvaltningen, som frontmedarbejderne kan tage kontakt til. Det vurderer frontmedarbejderne har stor betydning for deres handlekraft over for det enkelte barn og familie. Endvidere oplever frontmedarbejderne en rygstøtte fra forvaltningen gennem projektet, ved at de ikke handler som enkelt individer, men handler på vegne af et system med handlingsvejledningen som udgangspunkt. Barriererne i samarbejdet mellem institutioner og forvaltning omhandler primært sagsbehandlernes tilbagemeldinger i forbindelse med underretninger og fortolkninger af tavshedspligten. Sagsbehandlerne oplever på den anden side, at frontmedarbejdernes forventninger til tilbagemeldingerne fra forvaltningen er for store. Der er grænser for, hvor detaljeret en sagsbehandler kan melde tilbage til institutionen om en families situation og de foranstaltninger, der sættes i værk. Omvendt savner institutionerne, herunder også Alkoholbehandlingscentret en viden om, hvilke tiltag, der sættes i værk over for familien for at kunne se den som en helhed, og hjælpe den i dagligdagen. Sagsbehandlerne giver udtryk for, at underretningerne fra institutionerne er blevet bedre og mere systematiske som følge af projektet. Institutionerne er blevet bedre til at beskrive børnene og deres problemstillinger. Frontmedarbejderne giver ligeledes udtryk for, at de underretter oftere og ikke har samme tilbageholdenhed over for en underretning, som de havde forud for projektet. De professionelle vurderer, at det tværfaglige samarbejde internt i kommunerne generelt er styrket som følge af projektet. Den opsøgende medarbejders oplæg til institutionerne og kursusforløbet har tilsammen styrket det tværfaglige samarbejde mellem institutionerne og mellem forvaltning, sundhedsplejen og institutionerne. Det vurderer vi især skyldes den fælles tilegnelse af viden. Vi vurderer desuden, at handlingsvejledningen har været med til at skærpe de professionelles indbyrdes rolle og egen-faglighed ved at præcisere den enkelte professionelles handlemuligheder i relation til andre professionelles handlemuligheder overfor det enkelte barn. Alkoholkonsulenterne er det mest konkrete udtryk for en ny næsten daglig samarbejdsrelation mellem Fyns Amt og de ti projektkommuner. Sagsbehandlerne på både voksen- og børneområdet trækker på alkoholkonsulentens viden om alkohol og behandling af misbrug og opleves som en ekstra ressource og sparringspartner i forhold til arbejdet med alkoholmisbrugere. Særligt i de mindre kommuner, hvor der måske blot er en enkelt børnesags- 14

15 behandler opleves alkoholkonsulenten som en væsentlig sparringspartner, fordi sagsbehandleren er vant til at være alene om sagerne. Alkoholkonsulentens arbejdsopgaver i kommunerne har været: undervisning af faggrupper supervision på enkeltsager rådgivningssamtaler med familier vejledning og rådgivning af professionelle Indsatsen over for børn i misbrugsfamilier Vi har valgt at sætte fokus på, om den primært forebyggende indsats er blevet styrket over for børn i misbrugsfamilier som følge af projektet. Når vi betragter projektets gennemgående metoder under ét og de professionelles oplevelser og vurderinger af disse så er den primært forebyggende indsats styrket gennem projektet. Det begrunder vi i følgende iagttagelser: Frontmedarbejderne er opkvalificeret til at yde støtte til barnet i hverdagen og fx give barnet ekstra omsorg og opmærksomhed Frontmedarbejderne er i kraft af handlingsvejledningen blevet sat i stand til at handle på en bekymring Frontmedarbejderne er blevet nye sagsbærere, fordi den enkelte professionelles ansvar og pligter er skærpet gennem handlingsvejledningen, den opsøgende medarbejders oplæg og de fælles kurser Sagsbehandlerne inddrages i flere bekymringssager, og flere sager tages i opløbet, som følge af det styrkede tværfaglige samarbejde på kommunalt niveau Samarbejdet og indsatsen over for forældrene er kommet mere i fokus, fordi frontmedarbejdere og sagsbehandlere er blevet opkvalificeret til at holde fokus på barnet i den svære samtale med forældrene. Barrieren o- ver at skulle konfrontere forældrene er blevet nedbrudt qua projektets opkvalificering Der er kommet et større fokus på behandlingen af misbruget i kraft af alkoholkonsulentens rolle som supervisor i enkeltsager, hvor hun kan holde fokus på forældrenes misbrug. Dermed er der også tilført øget viden om misbrug i kommunerne i kraft af alkoholkonsulentens rolle. Konkret er projektet nu udmøntet i støttetilbud i projektkommunerne, hvor den pædagogiske konsulent skal sikre en opfølgning og en udvikling af disse. 15

16 1.2 Konklusioner På baggrund af evalueringen drager vi følgende konklusioner: I et primært forebyggende perspektiv i forhold til indsatsen over for børnene har projektet den effekt, at frontmedarbejderne er blevet sagsbærere, forstået på den måde, at de selv tager ansvar for at synliggøre barnets problem og tale med forældrene om deres bekymring for barnet. Det vurderes at være et klart forebyggende aspekt i forhold til indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Man kan sige, at frontmedarbejderne gennem projektets opkvalificering er sat i stand til at handle selv. Projektet har skabt koordination og et systematisk samarbejde om børn i misbrugsfamilier mellem kommuner og amt. Samarbejdet om børnene er forankret i drift bl.a. ved hjælp af amtets alkoholkonsulenter, handlingsvejledningen, kommunernes nøglepersoner og støttetilbuddene, der er ved at blive iværksat. Der er opnået en fælles faglig erkendelse af børn i misbrugsfamilier hos de professionelle. Der er opnået en fælles forståelse af problemstillingen om børn i misbrugsfamilier, fordi systematikken gennem handlingsvejledningen understøtter en klar rolle- og kompetencedeling mellem de forskellige faggrupper. Projektets elementer med opkvalificering (kursus og oplæg i institutionerne), udformning af handlingsvejledninger og alkoholkonsulentens opsøgende arbejde i samarbejde med projektets øvrige medarbejdere er de væsentligste elementer i modelprojektet. Vi vurderer det som meget væsentlige projektelementer, at amtet har haft en opsøgende konsulentfunktion gennem projektets medarbejdere og alkoholkonsulenterne. Det har givet medarbejdere og ledere mulighed for støtte til implementering af projektet. Desuden har konsulentfunktionen bidraget til et højt aktivitetsniveau i projektet. Desuden vurderer vi, at det har været af væsentlig betydning, at retningslinierne i handlingsvejledningen har været formuleret lokalt. Derudover er selve organiseringen af projektet, som har bundet det amtslige og det kommunale niveau sammen i styringen og udmøntningen af projektet. Dette vurderer vi har sikret en samtidighed i indsatsen på kommunalt og amtsligt niveau og skærpet fokus. Modelprojektets elementer og organisering kan på den måde anvendes som skabelon for samarbejdet mellem kommuner og amt. 16

17 1.3 Perspektiver På baggrund af erfaringerne fra Modelprojektet Børn i Misbrugsfamilier vil vi pege på følgende perspektiver i det fremtidige arbejde med at kvalificere og videreudvikle indsatsen for børn i misbrugsfamilier: Hvad angår målgruppen har mange professionelle faggrupper været inddrage i modelprojektet og er blevet opkvalificeret, og samarbejdet er blevet styrket. Med henblik på den videre indsats er der imidlertid en målgruppe som fx de praktiserende læger og hospitalssektoren, der kunne inddrages. De praktiserende læger bliver nævnt som en savnet samarbejdspartner i det lokale kommunale samarbejde der gives udtryk for, at man kunne opfange flere alkoholmisbrugere, hvis de praktiserende læger brugte deres underretningspligt til det sociale system. Desuden er det centralt at arbejde på at videreudvikle samarbejdet til voksenområdet. Med henblik på inddragelse af disse målgrupper kan der sættes fokus på sammensætning, kompetence og samarbejde i de tværfaglige team. De fungerer tilsyneladende meget forskelligt i de enkelte kommuner. I forhold til samarbejde er de tværfaglige team centrale og giver netop mulighed for systematisk at sikre, at de som primært ser de voksnes problemer, og de som primært ser børnenes problemer drøfter problemstillinger og koordinering sammen. Et perspektiv kunne fx være at lade alkoholkonsulenter, praktiserende læger eller alkoholbehandlere deltage i de tværfaglige grupper på kommunalt niveau. Modelprojektet har prioriteret opsporingen på baggrund af resultaterne i forundersøgelsen. Særligt frontmedarbejderne har fået nogle redskaber og oplever en forandring i arbejdet som følge af projektet. Generelt i bestræbelserne på at kvalificere indsatsen i forhold til børn i misbrugsfamilier bør helhedsperspektivet og samtidigheden i indsatsen fastholdes. Det kan være med til at skabe et pres på de kommunale tilbud om støttemuligheder til børn, når frontmedarbejderne opkvalificeres til at støtte børn i misbrugsfamilier. Alkoholbehandlingscentret kan gennem deres fokus på børnene også være med til at skabe forventninger og pres om en bestemt type indsats i kommunalt regi. Derfor er det væsentligt, at samarbejdet fastholdes mellem kommuner og amt, samt internt i kommunerne, for at sikre en samtidighed og koordination af indsatsen. Samtidigheden skal sikre, at børnene oplever, at de får en støtte i hverdagen, og at forældrene hjælpes ud af deres misbrug. Systematikken i opsporingen af børnene, samt koordinationen i samarbejdet og indsatsen overfor forældre og børn kan understøtte en systematik og en indsats over for alle typer af omsorgssvigtede børn. Et af projektets fremtidige perspektiver bliver at inddrage voksenområdet på kommunalt og amtsligt niveau for at fastholde både barne- og voksen- 17

18 perspektivet i den fremtidige indsats over for børn i misbrugsfamilier. På kommunalt niveau er det særligt sagsbehandlernes systematiske afdækning af voksens misbrug, som skal prioriteres. En måde at sikre opmærksomheden på voksenområdet kunne være gennem en udvidelse af følgegruppen med ledelsesrepræsentanter fra voksenforvaltningen i kommunen. Desuden er et andet væsentligt perspektiv etableringen af en indsats over for børnene i sammenhæng med forældrenes behandling. Der kan fx udvikles støttetilbud til børnene i Alkoholbehandlingscentrets regi og arbejdes med forældre-barn relationen som en integreret del af alkoholbehandlingen. 18

19 2 Projektets formål og organisering I dette kapitel redegør vi for modelprojektets formål, organisering og metoder. Baggrunden for projektet er, at afprøve modeller for hvordan støtten til børn i misbrugsfamilier kan blive integreret i amters og kommuners arbejde som en vedvarende driftsfunktion. Modelprojektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt. Modelprojektet er etableret i et samarbejde mellem Fyns Amt og ti fynske kommuner: Egebjerg, Marstal, Odense distrikt Dalum, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær, Ullerslev, Ærøskøbing og Årslev. For en uddybende beskrivelse af kommunerne samt antallet af børnesager i kommunerne og projektforløbet henvises til bilag 1 og 2. Modelprojektet startede i september 2000 og er afsluttet i august Projektet er nu gået over i sin 2. fase med ansættelsen af en pædagogisk konsulent, der skal hjælpe kommunerne med at etablere støttetilbud til børn i misbrugsfamilier. Projektets 2. fase løber fra oktober 2002 og tre år frem til Projektet finansieres fortsat af Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt. Frederiksborg Amt er også modelamt vedrørende børn i misbrugsfamilier, dette projekt er igangsat i 2001 og afsluttes i Forud for etableringen af modelprojekterne er der gennem 1990erne arbejdet med at styrke indsatsen for børn som lever i familier med alkoholmisbrug. Tilbage i 1992 udgiver Sundhedsstyrelsen en rapport om børn i familier med alkohol- og stofproblemer, som sætter fokus på de somatiske og psykosociale implikationer forældres misbrug har for børnene samt udstikker retningslinier for det fremtidige forebyggende arbejde med disse børn og familier. I perioden modtager 34 selvstændige lokale projekter puljemidler fra Alkohollokalpuljen, som er etableret med det formål at indhøste konkrete erfaringer med foranstaltninger og metoder i indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Projekterne omfattede de fem temaer, som rapporten fra Sundhedsstyrelsen havde anbefalet i forhold til styrkelse af de forebyggende indsatser. Det drejede sig om: kvalificering af professionelle, information til forældre og børn, bedre samarbejde og koordinering, samtaletilbud til børn og støtte til gravide med alkohol- og stofproblemer. På denne baggrund formulerer Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet i et samarbejde en række målsætninger, metoder og værktøjer for at iværksætte modelprojekter om børn i familier med misbrug. 19

20 Formålet med projektet fra statslig side, dvs. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet, er at få afprøvet modeller for, hvordan støtten til børn i familier med misbrug kan integreres i amters og kommuners arbejde som en vedvarende driftsfunktion 5. Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen peger på seks indsatsområder for arbejdet med børn i misbrugsfamilier: Koordination og samarbejde mellem de kommunale socialforvaltninger og alkoholbehandlingssektoren samt sygehussektoren Kvalificering af professionelle Metodeudvikling i forhold til kommunens tværfaglige gruppe for børn og unge med særlige behov Støttetilbud til børn af forældre med misbrug Støttetilbud til pårørende Støttetilbud til gravide Modelprojektets udgangspunkt er fra statslig side at sikre en samtidighed i inddragelsen af professionelle (fx institutionspersonale, sagsbehandlere og alkoholbehandlere) og en samtidig ændring af rutiner i forhold til misbrugende forældre og deres børn. Samt at etablere en koordineringsmodel mellem de forskellige professionelle for at sikre, at børnene bliver synlige, at deres forældre modtager behandling, og at børnene i øvrigt modtager den støtte de har behov for. 2.1 Formål I Fyns Amt formuleres formålet med projekt Børn i Misbrugsfamilier som at skabe en systematik i forhold til at se og skabe kontakt til børn i misbrugsfamilier, samt en vurdering af børnenes behov for støtte gennem et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter (ABC). Projektet er et led i implementeringen af Fyns Amts forebyggelsesstrategi, og projektledelsen varetages af Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed. Målet er at få de forskellige systemer til at spille sammen og sikre, at støtten til børnene bliver iværksat og virker. Det handler om at koordinere indsatsen mellem dem, som møder barnet i hverdagen i skolerne, institutionerne, sundhedsplejen m.v. og kommunernes sociale forvaltninger, der tager hånd om barnet, når der er særlige behov samt Fyns Amt Alkoholbehandlingscenter, der varetager behandlingen af forældrene 6. 5 Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet, 22. Maj 2000, "Målsætninger for modelprojekt vedrørende børn i familier med misbrug". 6 Se endvidere efterfølgende kapitel hvor de professionelle i feltet præsenteres. 20

21 Projektet skal søge at sikre systematik i kontaktetablering og vurdering gennem tilvejebringelse af de nødvendige medarbejderkompetencer med henblik på at sikre en bred implementering af forebyggelse over for børn i familier med alkohol- og stofproblemer, specielt i de tværfaglige grupper og øvrige faggrupper i kommunerne. Udarbejdelsen af handlingsvejledninger samt opkvalificering af medarbejdere har derfor været særlige prioriterede mål for projektet 7. Projektets hovedproblemstilling er dels at løse de strukturelle barrierer for, at børn i misbrugsfamilier får den støtte, de har behov for og dels at afklare de juridiske problemstillinger mellem amt og kommuner. To temaer bliver fremhævet i den endelige projektbeskrivelse: Den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel koordination og samarbejde mellem de kommunale socialforvaltninger og Alkoholbehandlingscentret. Målsætningen er, at såvel socialforvaltningerne som alkoholbehandlingscentret skal blive bedre til at håndtere problemer med børn i alkoholfamilier, at de skal blive bedre til at samarbejde, og at støtten til sådanne børn bliver integreret i deres arbejde som en driftsfunktion. Heri indgår en afklaring af den konkrete opgave- og rollefordeling, samt hvilke samarbejdsformer, der skal sikre, at opgaverne løses. Kvalificering af professionelle. Målsætningen er, at professionelle, der møder forældre med misbrug eller børn, der ikke trives, skal have viden om konsekvenserne for børn af at vokse op i familier med misbrug samt viden om, hvordan man kan samarbejde med socialforvaltningen om støtte til barnet. Professionelle er her både alkoholbehandlere, socialrådgivere, pædagoger, dagplejere, lærere, praktiserende læger, sundhedsplejersker og politi. Projektet fravælger at inddrage narkotikaområdet og hospitalssektoren, samt de praktiserende læger pga. ressourcemangel. Fyns Amt ønsker heller ikke at have fokus på støtten til børnene i Alkoholambulatoriet. Støtten til børn i misbrugsfamilier i Fyns Amts modelprojekt gives derfor udelukkende i kommunalt regi. 2.2 Organisering Projektet er organiseret med en styregruppe og en følgegruppe, som binder det statslige, det amtslige og det kommunale niveau sammen. Styregruppen skal varetage projektets overordnede styring udfra projektbeskrivelsens målsætninger. Gruppen har repræsentanter fra Fyns Amts Afdeling for Forebyggelse og Sundhed (formandskab og sekretariat), Fyns Amts 7 Revideret projektbeskrivelse for modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier, marts

22 rehabiliteringsafdeling, to kommunale repræsentanter (Svendborg og Sydlangeland), Fyns Alkoholbehandlingscenter, projektlederen og den opsøgende medarbejder fra projektet, Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen. Styregruppen mødes ca. en gang i kvartalet. Følgegruppens opgave er at sikre erfaringsudvekslingen mellem kommunerne og mellem kommunerne og amtet. Det er i følgegruppen projektets konkrete udmøntning diskuteres, og hvor projektet får liv, og der skabes et fagligt miljø gennem diskussioner af projektet. Følgegruppen ledes af Fyns Amts Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed (formandskab og sekretariat) og består derudover af en eller to repræsentanter fra hver af de deltagende kommuner. Kommunerne er primært repræsenteret af forvaltningspersoner, hvor den ene repræsentant typisk er en ledelsesrepræsentant. Der er en børnehaveleder med i følgegruppen, og en kommune har valgt at være repræsenteret i følgegruppen uden en ledelsesrepræsentant. Følgegruppen mødes hver 2. måned. Deltagerne bruger et refleksionsark som forberedelse til møderne for at forberede status og projektets aktuelle problemstillinger set fra deltagernes synsvinkel. Der afholdes desuden regelmæssige møder mellem den overordnede projektledelse i Fyns Amt og den daglige projektleder og projektets opsøgende medarbejder, der rent fysisk er placeret i Alkoholbehandlingscentret. Projektets medarbejdere består af en projektleder, som ud over ledelsesfunktionen bl.a. forestår forundersøgelsen, slutrapport samt det skriftlige arbejde i forbindelse med handlingsvejledningerne. Den opsøgende medarbejders primære funktion i projektperioden er undervisning på institutioner for frontmedarbejdere og sagsbehandlere om børn i misbrugsfamilier. Modelinstitutioner og modelforvaltninger er en væsentlig del af organiseringen og fremgangsmåden i modelprojektet. Udarbejdelsen af handlingsvejledningen tager udgangspunkt i ti modelinstitutioner, som er børnehaver og skoler i otte kommuner samt to modelforvaltninger i en stor og en lille kommune. Formålet med modelinstitutionerne er at få erfaringer med tilrettelæggelse af processen i udarbejdelsen af handlingsvejledninger for at sikre en tilpasning af handlingsvejledningen til den lokale institutionskultur samt indfange den enkelte institutions faglighed i indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Desuden er det forventningen, at processen vil medføre, at institutionerne får et større ejerskab til handlingsvejledningen, når medarbejdere og ledere havde været med i udarbejdelsen. Modelinstitutionernes ledere forpligter sig til at holde møde med projektlederen og den opsøgende medarbejder tre gange i løbet af foråret 2001 i forbindelse med revision og justering af handlingsvejledningen. Rollefordelin- 22

23 gen mellem projektlederen og den opsøgende medarbejder har været, at projektlederen har været skrivende, mens den opsøgende medarbejder har givet den faglige sparring i forhold til medarbejdernes input til handlingsvejledningen. Det vurderes, at ca. 30 pædagoger, lærere og dagplejepædagoger har deltaget i modelsamarbejdet på institutionsniveau 8. En tilsvarende model forsøges brugt på forvaltningsniveau, hvor to forvaltninger udpeges som modelforvaltninger i henholdsvis en lille og en stor kommune. Men det viser sig, at forvaltningerne i de ti kommuner er for forskelligt organiseret til, at kun to forvaltningers erfaringer kan udbredes til de øvrige forvaltninger. Den forskellige organisering kommer til udtryk ved, at nogle kommuner har alle personsager (dvs. børne- og voksensager) samlet i en forvaltning, typisk socialforvaltningen. Andre kommuner har en forvaltningsmæssig opdeling mellem børne- og voksensager, fx i en børneog kulturforvaltning og en socialforvaltning. De kommunale forvaltninger tilbydes derfor hver tre møder med henblik på at udarbejde handlingsvejledninger til relevante forvaltningsafsnit. På disse møder deltager typisk en ledelsesrepræsentant og en eller flere sagsbehandlere 9. Nogle forvaltninger vælger at indarbejde handlingsvejledningen i forvaltningens eksisterende materiale om omsorgssvigtede børn. 2.3 Metoder i projektet Handlingsvejledninger og opkvalificering af medarbejdere bliver de to centrale metoder i projektet bl.a. på baggrund af en forundersøgelse som beskriver, hvor mange børn der lever i familier med alkoholmisbrug i projektkommunerne, og hvordan der bliver arbejdet med børn i alkoholfamilier i henholdsvis institutioner, i forvaltningerne, i de tværfaglige grupper og i amtets Alkoholbehandlingscenter. Handlingsvejledningerne er hæfter, hvori det er beskrevet, hvordan de professionelle kan handle systematisk, fra de får på fornemmelsen, at et barn bliver omsorgssvigtet, til støtten til barnet er etableret. Formålet med handlingsvejledningerne er at være en støtte til de professionelle i afklaringen af hvilken støtte, der skal ydes og til den konkrete handling. Handlingsvejledningen beskriver, hvordan medarbejdere kan handle systematisk, når de får fornemmelsen af, at et barn bliver omsorgssvigtet på grund af alkoholmisbrug. 8 Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier, afslutningsrapport ved projektleder Claus Thomsen, august 2002, s Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier, afslutningsrapport ved projektleder Claus Thomsen, august 2002, s

24 Der er udarbejdet fire handlingsvejledninger: en til medarbejder i institutionerne, en til børnesagsbehandlerne, en til voksen sagsbehandlerne og en i Alkoholbehandlingscentret. Handlingsvejledningen til medarbejderne i institutionerne indeholder hjælp til afklaringen af, hvem der skal varetage støtten til barnet, råd i forhold til forældresamtaler og faglig støtte fra andre faggrupper samt skemaer til brug for indsatsplanlægning og underretning til forvaltningerne. Betegnelsen handlingsvejledning understreger, at der er tale om en vejledning, og dermed noget man kan gøre. For enkelte forhold er der imidlertid tale om en instruks, det vil sige noget som skal følges. Det drejer sig om følgende tre forhold i børneforvaltningerne: Henvisning til alkoholbehandling. Når en sagsbehandler møder forældre, der har problemer med misbrug af alkohol er sagsbehandleren ansvarlig for at informere vedkommende om behandlingsmulighederne på Fyns Amt Alkoholbehandlingscenter samt at henvise til behandling. Kvittering for modtagelse af underretning. Når kommunen modtager en underretning for en institution, skal der senest to uger efter modtagelsen sendes et kvitteringsbrev til vedkommende som har underrettet. Undersøge forældrenes mulige alkoholmisbrug og lignende i forbindelse med 38 undersøgelse. Endvidere indeholder handlingsvejledningen til børnesagsbehandlerne en spørgeguide om misbrug af alkohol, information om alkoholbehandling, signaler ved omsorgssvigt af børn samt kvalificering af eksisterende 40 foranstaltninger ved viden om alkoholmisbrug. For sagsbehandlerne i voksenafdelingen gælder førstnævnte instruks også og desuden bliver det i handlingsvejledningen fremhævet at barnets situation skal vurderes, hvis sagsbehandleren får formodning om, at et barn lever i en misbrugsfamilie. Der er således tale om en instruks, som omhandler underretninger fra voksenafdelingen til børneafdelingen. Desuden indeholder vejledningen information om alkoholbehandling og spørgeguide om misbrug af alkohol. Handlingsvejledningen i Alkoholbehandlingscentret er udviklet som en del af centrets kvalitetsudviklingsprojekt. Se indholdet i bilag 1. Opkvalificering af professionelle er for det første foregået i et kursusforløb, hvor faggrupper på tværs af sektorer og kommuner har arbejdet med viden om børn i misbrugsfamilier og samarbejde. For det andet har projektets opsøgende medarbejder undervist medarbejderne på de enkelte institutioner om viden, holdninger til og handlinger i forhold til børn i misbrugsfamilier. Undervisningen er ofte sket i et samspil med alkoholkonsulenten. 24