Evaluering. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier,

Transkript

1 Evaluering Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier,

2 Indhold Forord Sammenfatning Metoder i projektet Konklusioner Perspektiver 2 Modelprojektet er et samarbejde mellem Fyns Amt, 10 fynske kommuner; Egebjerg, Marstal, Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær, Ullerslev, Ærøskøbing og Marstal, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet.

3 Forord I denne rapport præsenterer vi kort resultaterne fra Center for Alternativ Samfundsanalyses (CASA) evaluering af Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier. Baggrunden for projektet er at afprøve modeller for, hvordan støtten til børn i misbrugsfamilier kan blive integreret i amters og kommuners arbejde som en vedvarende driftsfunktion. Modelprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Fyns Amt og 10 fynske kommuner. Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og Fyns Amt har finansieret projektet, hvis første fase er forløbet fra september 2000 til september Projektets anden fase forløber fra september 2002 til 2005 med etablering af støttetilbud og ansættelse af en pædagogisk konsulent igen i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt. Ved afslutningen af modelprojektet fortsætter projektets styregruppe og følgegruppe, og der er oprettet en pædagogisk konsulentfunktion i amtet. Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og Fyns Amt har desuden bevilget midler til oprettelse af støttetilbud i kommunerne. Støttemidlerne administreres og bevilges af projektets styregruppe, som blev etableret i projektets første fase. Styregruppen består af repræsentanter fra Fyns Amt, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, Fyns Amts AlkoholbehandlingsCenter, to udpegede kommunale repræsentanter fra projektets følgegruppe og projektets pædagogiske konsulent. 3

4 Sammenfatning Vi sammenfatter indholdet i de enkelte kapitler og vurderer på den baggrund modelprojektet som helhed. Afslutningsvis perspektiverer vi indsatsen i modelprojektet og de udfordringer, som ligger forude for projektet. Baggrund og formål for projektet Modelprojektets formål har dels været at sikre en systematik i de professionelles arbejde med børn i misbrugsfamilier, med særlig vægt på synliggørelse og problemafdækning af børnene, og samtidig styrke samarbejdet mellem amt og kommuner i forhold til en koordinering af indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Formålet med projektet fra statslig side, dvs. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet er at få afprøvet modeller for, hvordan støtten til børn i familier med misbrug kan integreres i amters og kommuners arbejde som en vedvarende driftsfunktion. Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen peger på seks indsatsområder for arbejdet med børn i misbrugsfamilier: Koordination og samarbejde mellem de kommunale socialforvaltninger og alkoholbehandlingssektoren, samt sygehussektoren Kvalificering af professionelle Metodeudvikling i forhold til kommunens tværfaglige gruppe for børn og unge med særlige behov Støttetilbud til børn af forældre med misbrug Støttetilbud til pårørende Støttetilbud til gravide Modelprojektets udgangspunkt er fra statslig side, at sikre en samtidighed i inddragelsen af professionelle (f.eks. institutionspersonale, sagsbehandlere og alkoholbehandlere), og en samtidig ændring af rutiner i forhold til misbrugende forældre og deres børn. Samt at etablere en koordineringsmodel mellem de forskellige professionelle for at sikre, at børnene bliver synlige, at deres forældre modtager behandling og at børnene i øvrigt modtager den støtte de har behov for. Fyns Amt vælger at arbejde med to indsatsområder: Den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel og kvalificering af professionelle. Målsætningen for den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel er, at socialforvaltninger og AlkoholBehandlingsCenter skal blive bedre til at håndtere problemer med børn i alkoholfamilier, at de skal blive bedre til at samarbejde og at støtten til sådanne børn bliver integreret i deres arbejde som en driftsfunktion. Heri indgår en afklaring af den konkrete opgave- og rollefordeling, samt hvilke samarbejdsformer, der skal sikre, at opgaverne løses. Målsætningen for kvalificering af de professionelle er, at professionelle, der møder forældre med misbrug eller børn, der ikke trives, skal have viden om konsekvenserne for børn af at vokse op i familier med misbrug, samt viden om, hvordan man kan samarbejde med socialforvaltningen om støtte til barnet. Professionelle er her både alkoholbehandlere, socialrådgivere, pædagoger, dagplejere, lærere, praktiserende læger, sundhedsplejersker og politi. 4

5 Metoder i projektet De grundlæggende metoder i projektet har været: Opkvalificering af professionelle på kommunalt og amtsligt niveau At udarbejde handlingsvejledninger i et samarbejde mellem kommune og amt til frontmedarbejdere, kommunerne og alkoholbehandlerne i Fyns Amt AlkoholBehandlingsCenter Den opsøgende konsulentfunktion som samarbejdsmodel. Konsulentfunktionen omfatter både projektlederen, den opsøgende medarbejder og alkoholkonsulenterne En organisering af indsatsen, der binder det statslige, amtslige og kommunale niveau sammen gennem etableringen af en styregruppe med repræsentanter fra alle tre niveauer, samt en følgegruppe med repræsentanter fra amt og samtlige af projektkommunerne Projektet har fra starten arbejdet udfra ideen om at sikre implementeringen og forankringen af projektet lokalt. Driften af projektet er forsøgt sikret fra starten ved at fokusere på medarbejdernes læring og omsætningen af den nye viden i dagligdagen ved at sikre en systematisk opsporing og problemafdækning af børnene gennem udarbejdelsen af handlingsvejledninger. Medarbejdere og ledere har deltaget i udarbejdelsen af handlingsvejledninger, der har sikret vejledningerne et lokalt afsæt. Vi har lagt vægt på den primære forebyggelse, fordi projektets hovedformål har været på den systematiske opsporing af børn i misbrugsfamilier, hvor der måske ikke tidligere har været et kendskab til familiens problemstilling. Evalueringens informanter Hovedvægten i evalueringen er lagt på frontmedarbejdernes vurderinger af metodernes betydning for deres opsporing og støtte til børn i misbrugsfamilier. Sagsbehandlerne i de kommunale børneforvaltninger, alkoholkonsulenterne og alkoholbehandlerne er selvstændige aktører, fordi de er forankret i egentlige driftsfunktioner på kommunalt og amtskommunalt niveau. De varetager dermed helt andre opgaver i relation til børn i misbrugsfamilier end frontmedarbejderne, som typisk har den daglige kontakt til børnene. Når vi taler om aktørerne samlet kalder vi dem de professionelle. Med hensyn til projektets organisering er der i evalueringen lagt vægt på samarbejdet mellem amt og kommuner samt projektets implementering i praksis. Det statslige niveau (dvs.sundhedsstyrelsen og Socialministeriet) indgår ikke i evalueringen som informanter til evalueringen. Evalueringens formål og afgrænsning Evalueringen forsøger at svare på: Hvad har de professionelle lært af projektet? Hvordan samarbejdet omkring børn i misbrugsfamilier udfoldes i praksis - både internt i kommunerne og mellem kommuner og amtet? I hvilket omfang projektet har styrket den forebyggende indsats over for børn i misbrugsfamilier? I det følgende sammenfatter vi evalueringens pointer i forhold til temaerne: Opkvalificering Organisationernes læring Nye relationer i samarbejdet Indsatsen over for børn i misbrugsfamilier 5

6 Opkvalificering I alt 130 medarbejdere fra kommuner og amtets AlkoholBehandlingsCenter har været på et opkvalificeringskursus med to temadage og to internatdage. Mellem kursusdagene har deltagerne haft hjemmeopgaver i tværkommunale faggrupper om faggruppens kerneområder. De professionelle, som har deltaget på kurset vurderer, at de hver især har fået sat fokus på børn i misbrugsfamilier. Det gælder både de frontmedarbejdere som primært arbejder med børn og som yder et forebyggende arbejde over for børn med særlige behov, og det gælder de behandlere som primært arbejder med de voksne. Deres opmærksomhed på børn i misbrug er blevet skærpet, og de er blevet opkvalificeret med viden om, hvilke konsekvenser det har for børn at leve i misbrugsfamilier. De har også tilegnet sig en viden, som de kan bruge generelt i forhold til børn med særlige behov. Tilegnelsen af viden inden for området har betydet, at de professionelle er blevet bedre til at se børn med vanskeligheder, som kan skyldes forældrenes misbrug og at deres personlige barrierer i forhold til problemstillingen er blevet mindre. Gennem opkvalificeringen ser medarbejderne sig styrket til at handle på deres bekymring for et barn. De professionelle oplever et vidensløft i forhold til børn i misbrugsfamilier både hvad angår opdateret faglig viden bredt inden for feltet og specifikt i forhold til hvilke konsekvenser det har for børn at leve i familier, hvor forældrene har et misbrug samt i forhold til at skulle beskrive børnenes problemer. Holdningsmæssigt er de blevet mere afklarede i forhold til, at de skal konfrontere forældrene med deres misbrug, men i praksis er det fortsat en vanskelig opgave. Professionelle fremhæver, det væsentlige i, at opkvalificeringen er foregået på tværs af faggrænser - både inden for kommunen og på tværs mellem kommuner og amt. Det har givet forskellige medarbejdergrupper kendskab til hinanden og andres arbejdsvilkår. Det giver et fælles fagligt fundament af konkret viden om børn i misbrugsfamilier. Det har kvalificeret samarbejdet mellem medarbejdergrupperne. Desuden har erfaringsudvekslingen været med til at synliggøre de professionelles egen faglige rolle og grænserne mellem faggrupperne. Konkret har kurserne betydet at deltagerne: har fået en viden om børn i misbrugsfamilier er blevet sat i stand til at tale om et emne - alkoholmisbrug - som ellers er præget af en tabuisering har fået et øget fokus på børn i misbrugsfamilier, og et større fokus på specifikke signaler har fået et fælles sprog i forhold til at formulere problemstillingen omkring barnet, samt et sprog for barnets aktuelle situation oplever en forskydning fra, at se samtalen med forældrene som et personligt problem til et fagligt problem. Samlet har kurserne været med til at nedbryde den personlige barriere, der ligger i usikkerheden om at tackle problemstillingen. Kurset er i nogle kommuner kommet til at fungere som en form for organisatorisk ramme omkring de enkelte medarbejderes erfaringsudveksling om børn i misbrugsfamilier. Det er i høj grad de medarbejdere, som har været på kursus, der er med til at videreføre projektet lokalt. De er blevet projektets lokale ildsjæle. 6

7 Organisationernes læring At omsætte den viden om børn i misbrugsfamilier som de enkelte personer har tilegnet sig gennem modelprojektet til en del af en arbejdspraksis er ikke umiddelbart ligetil. Kurserne har i høj grad været med til at sikre en erfaringsudveksling og vidensdeling mellem kursusdeltagerne, men spørgsmålet er, hvordan deres opkvalificering er blevet bragt videre i de enkelte institutioner, som f.eks. børnehaven, skolen eller dagplejen? En væsentligt metode i projektet har været udarbejdelsen af handlingsvejledningen og processen bag udarbejdelsen, hvor hver kommune har haft modelinstitutioner, som har deltaget i udarbejdelsen af lokale handlingsvejledninger. Problemstillingen er den samme som med kurserne, hvordan der sker en vidensoverførsel fra modelinstitutionerne til de øvrige institutioner i den enkelte kommune? En anden vigtig metode har været den opsøgende konsulentfunktion. Denne funktion, forstået som både den opsøgende medarbejder, projektlederen og alkoholkonsulenternes funktioner, har haft en stor betydning i omsætningen af projektet i drift. Konsulenterne har på hver deres måde medvirket til at holde et højt aktivitetsniveau og bidrage til den organisatoriske læring lokalt i de enkelte kommuner. Erfaringerne fra modelinstitutionens arbejde med handlingsvejledningen viser, at modelinstitutionen oplever et ejerskab til vejledningen, fordi leder og medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen af vejledningen. Ejerskabet overføres til de øvrige institutioner, fordi handlingsvejledningen er genkendelig og brugbar for ledere og medarbejdere på institutionerne generelt. Frontmedarbejderne oplever, at de har haft et stort udbytte af handlingsvejledningen og den er et værdifuldt redskab for dem i dagligdagen, fordi vejledningen giver dem nogle bud på handlemuligheder, samt begreber, der kan anvendes i problembeskrivelsen af barnet og i kontakten/samarbejdet til forældrene. Nye rutiner Vi vurderer, at handlingsvejledningen på institutionsniveauet bliver brugt som et redskab til at systematisere medarbejdernes indsats over for et barn, de har en bekymring for. Handlingsvejledningen udfylder et tomrum for medarbejderne i forhold til at kunne forholde sig til børn i misbrugsfamilier. Institutionsniveauet er papirløst, forstået på den måde, at institutionerne generelt har få nedskrevne retningslinier for sin praksis. På den facon bliver handlingsvejledningen synlig i institutionen. Frontmedarbejderne får også en ny faglighed i kraft af handlingsvejledningen, fordi den anviser nogle handleveje i forhold til børn i misbrugsfamilier, og har forbedret medarbejdernes muligheder for at beskrive børnene. Men evalueringen viser, at der er store forskelle mellem implementeringen og spredningen af handlingsvejledningen på institutionsniveauet og på forvaltningsniveauet. Generelt viser evalueringen, at ledelsesniveauets opbakning af projektet, har haft stor betydning for implementeringen såvel på institutions- som forvaltningsniveau. Det er vores indtryk, at handlingsvejledningen generelt er udbredt til de fleste institutioner gennem den opsøgende medarbejders og projektlederens oplæg, samt gennem kursusdeltagernes og modelinstitutionernes deltagelse i implementeringen på institutionsniveau. Det er også vores vurdering, at handlingsvejledningen bliver brugt på institutionsniveauet, hvis den er kendt af medarbejderne. 7

8 Nye relationer i samarbejdet 8 Modelprojektet har skabt nogle nye samarbejdsrelationer internt i projektkommunerne og mellem kommunerne og amtet. Der er anvendt tre forskellige metoder i projektet til at styrke samarbejdet mellem de professionelle i kommuner og Fyns Amt. Den tværfaglige, tværkommunale og amtslige deltagelse på de opkvalificerende kurser har givet de professionelle mulighed for erfaringsudveksling, personkendskab, et fælles sprog og en fælles problemforståelse i forhold til børn i misbrugsfamilier. Kurserne har dermed også givet en mulighed for en delt faglig viden, samt indsigt i hinandens arbejdsfelter. Handlingsvejledningen beskriver en systematik til at inddrage samarbejdspartnere, primært ved underretninger, inddragelse af alkoholkonsulent eller ved kontakt til AlkoholBehandlingsCentret. Beskrivelserne af samarbejdspartnerne i handlingsvejledningen er desuden med til at synliggøre de forskellige aktører i indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Alkoholkonsulenten er en ny samarbejdspartner for kommunerne, og er med til at fastholde fokus på misbruget/alkoholdimensionen for sagsbehandlerne. De professionelle oplever, at alle tre metoder har haft en stor betydning for samarbejdet på tværs i kommunerne og mellem kommune og amt. Handlingsvejledningen har betydet, at institutionsniveauet er kommet tættere på forvaltningen, fordi vejledningen beskriver en praksis for samarbejdet og omtaler kontaktpersoner i forvaltningen, som frontmedarbejderne kan tage kontakt til. Det vurderer frontmedarbejderne har stor betydning for deres handlekraft over for det enkelte barn og familie. Endvidere oplever frontmedarbejderne en rygstøtte fra forvaltningen gennem projektet ved at de ikke handler som enkelt individer, men handler på vegne af et system - med handlingsvejledningen som udgangspunkt. Barriererne i samarbejdet mellem institutioner og forvaltning omhandler primært sagsbehandlernes tilbagemeldinger i forbindelse med underretninger og fortolkninger af tavshedspligten. Sagsbehandlerne oplever på den anden side, at frontmedarbejdernes forventninger til tilbagemeldingerne fra forvaltningen er for store. Der er grænser for, hvor detaljeret en sagsbehandler kan melde tilbage til institutionen om en families situation og de foranstaltninger, der sættes i værk. Omvendt savner institutionerne, herunder også AlkoholBehandlingsCentret en viden om, hvilke tiltag, der sættes i værk over for familien for at kunne se den som en helhed, og hjælpe den i dagligdagen. Sagsbehandlerne giver udtryk for, at underretningerne fra institutionerne er blevet bedre og mere systematiske som følge af projektet. Institutionerne er blevet bedre til at beskrive børnene og deres problemstillinger. Frontmedarbejderne giver ligeledes udtryk for, at de underretter oftere og ikke har samme tilbageholdenhed over for en underretning, som de havde forud for projektet.

9 Indsatsen over for børn i misbrugsfamilier Vi har valgt at sætte fokus på om den primært forebyggende indsats er blevet styrket over for børn i misbrugsfamilier som følge af projektet. Når vi betragter projektets gennemgående metoder under ét - og de professionelles oplevelser og vurderinger af disse - så er den primært forebyggende indsats styrket gennem projektet. Det begrunder vi i følgende iagttagelser: Frontmedarbejderne er opkvalificeret til at yde støtte til barnet i hverdagen, og f.eks. give barnet en ekstra omsorg og opmærksomhed Frontmedarbejderne er i kraft af handlingsvejledningen blevet sat i stand til at handle på en bekymring Frontmedarbejderne er blevet "nye sagsbærere", fordi den enkelte professionelles ansvar og pligter er skærpet gennem handlingsvejledningen, den opsøgende medarbejders oplæg og de fælles kurser Sagsbehandlerne inddrages i flere bekymringssager, og flere sager tages i opløbet, som følge af det styrkede tværfaglige samarbejde på kommunalt niveau Samarbejdet og indsatsen over for forældrene er kommet mere i fokus, fordi frontmedarbejdere og sagsbehandlere er blevet opkvalificeret til at holde fokus på barnet i den svære samtale med forældrene. Barrieren over at skulle konfrontere forældrene er blevet nedbrudt qua projektets opkvalificering Der er kommet et større fokus på behandlingen af misbruget i kraft af alkoholkonsulentens rolle som superviser i enkeltsager, hvor hun kan holde fokus på forældrenes misbrug. Dermed er der også tilført øget viden om misbrug i kommunerne i kraft af alkoholkonsulentens rolle Konkret er projektet nu udmøntet i støttetilbud i projektkommunerne, hvor den pædagogiske konsulent skal sikre en opfølgning og en udvikling af disse. 9

10 Konklusioner På baggrund af evalueringen drager vi følgende konklusioner: I et primært forebyggende perspektiv i forhold til indsatsen over for børnene har projektet den effekt, at frontmedarbejderne er blevet sagsbærere, forstået på den måde, at de selv tager ansvar for at synliggøre barnets problem og tale med forældrene om deres bekymring for barnet. Det vurderes at være et klart forebyggende aspekt i forhold til indsatsen over for børn i misbrugsfamilier. Man kan sige, at frontmedarbejderne gennem projektets opkvalificering er sat i stand til at handle selv. Projektet har skabt koordination og et systematisk samarbejde om børn i misbrugsfamilier mellem kommuner og amt. Samarbejdet om børnene er forankret i drift bl.a. ved hjælp af amtets alkoholkonsulenter, handlevejledningen, kommunernes nøglepersoner og støttetilbuddene, der er ved at blive iværksat. Der er opnået en fælles faglig erkendelse af børn i misbrugsfamilier hos de professionelle. Der er opnået en fælles forståelse af problemstillingen om børn i misbrugsfamilier, fordi systematikken gennem handlevejledningen understøtter en klar rolle- og kompetencedeling mellem de forskellige faggrupper. Projektets elementer med opkvalificering (kursus og oplæg i institutionerne), udformning af handlingsvejledninger og alkoholkonsulentens opsøgende arbejde i samarbejde med projektets øvrige medarbejdere er de væsentligste elementer i modelprojektet. Vi vurderer det som meget væsentlige projektelementer, at amtet har haft en opsøgende konsulentfunktion gennem projektets medarbejdere og alkoholkonsulenterne. Det har givet medarbejdere og ledere mulighed for støtte til implementering af projektet. Desuden har konsulentfunktionen bidraget til at højt aktivitetsniveau i projektet. Desuden vurderer vi, at det har været af væsentlig betydning, at retningslinierne i handlingsvejledningen har været formuleret lokalt. Derudover er selve organiseringen af projektet, som har bundet det amtslige og det kommunale niveau sammen i styringen og udmøntningen af projektet. Dette vurderer vi har sikret en samtidighed i indsatsen på kommunalt og amtsligt niveau og skærpet fokus på. Modelprojektets elementer og organisering kan på den måde anvendes som skabelon for samarbejdet mellem kommuner og amt. 10

11 Perspektiver På baggrund af erfaringerne fra Modelprojektet Børn i Misbrugsfamilier vil vi pege på følgende perspektiver i det fremtidige arbejde med at kvalificere og videreudvikle indsatsen for børn i misbrugsfamilier: Hvad angår målgruppen har mange professionelle faggrupper været inddraget i modelprojektet og er blevet opkvalificeret og samarbejdet er blevet styrket. Med henblik på den videre indsats er der imidlertid en målgruppe som fx de praktiserende læger og hospitalssektoren, der kunne inddrages. De praktiserende læger bliver nævnt som en savnet samarbejdspartner i det lokale kommunale samarbejde - der gives udtryk for, at man kunne opfange flere alkoholmisbrugere, hvis de praktiserende læger brugte deres underretningspligt til det sociale system. Det kan være med til at skabe et pres på de kommunale tilbud om støttemuligheder til børn, når frontmedarbejderne opkvalificeres til at støtte børn i misbrugsfamilier. AlkoholBehandlingsCentret kan gennem deres fokus på børnene også være med til at skabe forventninger og pres om en bestemt type indsats i kommunalt regi. Derfor er det væsentligt at samarbejdet fastholdes mellem kommuner og amt, samt internt i kommunerne, for at sikre en samtidighed og koordination af indsatsen. Samtidigheden skal sikre at børnene oplever at de får en støtte i hverdagen og at forældrene hjælpes ud af deres misbrug. Systematikken i opsporingen af børnene, samt koordinationen i samarbejdet og indsatsen overfor forældre og børn kan understøtte en systematik og en indsats over for alle typer af omsorgssvigtede børn. Desuden er det centralt at arbejde på at videreudvikle samarbejdet til voksenområdet. Med henblik på inddragelse af disse målgrupper, kan der sættes fokus på sammensætning, kompetence og samarbejde i de tværfaglige teams. De fungerer tilsyneladende meget forskelligt i de enkelte kommuner. I forhold til samarbejde er de tværfaglige teams centrale og giver netop mulighed for systematisk at sikre, at de som primært ser de voksnes problemer og de som primært ser børnenes problemer, drøfter problemstillinger og koordinering sammen. Et perspektiv kunne f.eks. være at lade alkoholkonsulenter, praktiserende læger eller alkoholbehandlere deltage i de tværfaglige grupper på kommunalt niveau. Modelprojektet har prioriteret opsporingen på baggrund af resultaterne i forundersøgelsen. Særligt frontmedarbejderne har fået nogle redskaber og oplever en forandring i arbejdet som følge af projektet. Generelt i bestræbelserne på at kvalificere indsatsen i forhold til børn i misbrugsfamilier bør helhedsperspektivet og samtidigheden i indsatsen fastholdes. Et af projektets fremtidige perspektiver bliver at inddrage voksenområdet på kommunalt og amtsligt niveau for at fastholde både barne- og voksenperspektivet i den fremtidige indsats over for børn i misbrugsfamilier. På kommunalt niveau er det særligt sagsbehandlernes systematiske afdækning af voksens misbrug, som skal prioriteres. En måde at sikre opmærksomheden på voksenområdet kunne være gennem en udvidelse af følgegruppen med ledelsesrepræsentanter fra voksenforvaltningen i kommunen. Desuden er et andet væsentligt perspektiv etableringen af en indsats over for børnene i sammenhæng med forældrenes behandling. Der kan f.eks. udvikles støttetilbud til børnene i AlkoholBehandlingsCentrets regi og arbejdes med forældre-barn relationen som en integreret del af alkoholbehandlingen. 11

12 Kontakt Materiale: Yderligere materiale kan bestilles via eller pr. tlf: Handlingsvejledningerne kan også downloades fra eller Fyns Amt Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed: Forebyggelses-og Sundhedschef Peter Simonsen, tlf Pædagogisk konsulent Steffen Christensen, tlf AlkoholBehandlingsCentret: Centerleder Anette Søgaard Nielsen, tlf Kommuner: Svendborg Afdelingsleder Anders Skare, tlf Sydlangeland Socialchef Henning Sørensen, tlf Sundhedsstyrelsen: Specialkonsulent Kit Broholm, tlf Akademisk medarbejder Anne Smetana, tlf Socialministeriet: Fuldmægtig Nina Eg Hansen, tlf Fuldmægtig Nicolai Tomas Schubart, tlf