Indholdsfortegnelse KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 KAPITEL 2 ..17 KAPITEL 3...29 KAPITEL 4...52"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL SPECIALET INDLEDNING VORES BAGGRUND PÅ RUC BAGGRUND FOR SPECIALETS PROBLEMFELT PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING METODE Begrebsdefinitioner Afgrænsning Vores brug af teorierne Kvalitativ metode Validitet LÆSERVEJLEDNING...15 Kapitel 1 Introduktion til specialet...15 Kapitel 2 Issues management som et dialogisk Public Relations værktøj...15 Kapitel 3 Kommunikation på Internettet...15 Kapitel 4 Issues Management på Internettet...16 Kapitel 5 Interaktion i et system-teoretisk perspektiv...16 Kapitel 6 - Konklusion...16 KAPITEL 2 ISSUES MANAGEMENT SOM DIALOGISK PUBLIC RELATIONS VÆRKTØJ INDLEDNING PUBLIC RELATIONS BETYDNING I DET KOMPLEKSE INFORMATIONSSAMFUND DIALOGISK PUBLIC RELATIONS Dialogisk public relations og viden Tillid og værdier ISSUES MANAGEMENT SOM VIDENSVÆRKTØJ Hvad er et issue? ISSUES MANAGEMENT SOM STRATEGISK PLANLÆGNING ISSUES MANAGEMENT SOM VIDENSVÆRKTØJ DELKONKLUSION...27 KAPITEL 3 KOMMUNIKATION PÅ INTERNETTET INDLEDNING INTERNETTETS UDVIKLER SIG VIRKSOMHEDERNE PÅ INTERNETTET Internettet er overvurderet og undervurderet VIDEN OG LÆRING PÅ INTERNETTET INTERNETTET SOM MEDIE Kommunikationsmodeller Interaktivitet FRA MODTAGER TIL MEDP RODUCENT ET PARADIGMESKIFT RELATIONER PÅ INTERNETTET PUBLIC RELATIONS PÅ INTERNETTET Public relations værktøjer på Internettet DELKONKLUSION...51 KAPITEL 4 ISSUES MANAGEMENT PÅ INTERNETTET INDLEDNING COMMUNITIES VIDEN OG RELATIONER I COMMUNITIES DEBATFORUM Beskrivelse af Lån og Spar Bank Kommunikation med kunderne via websitet Gennemgang af Lån & Spar Banks debatforum LÅN & SPAR BANKS ANVENDELSE AF DEBATFORUM TIL ISSUES MANAGEMENT NEWSGROUPS...71

2 4.5.1 Intel s newsgroup-relaterede krise ANVENDELSE AF NEWSGROUPS TIL ISSUES MANAGEMENT DELKONKLUSION...74 KAPITEL 5 INTERAKTION I ET SYSTEM-TEORETISK PERSPEKTIV INDLEDNING LUHMANNS TEORI OM SOCIALE SYSTEMER Autopoiesis og differens Sociale systemers opretholdelse gennem kommunikation Sociale systemer opretholdt af meningsgrænser Sociale systemers organisering gennem strukturer Information meddelelse - forståelse Reduktion af kompleksitet ved hjælp af mening Iagttagelse VIRKSOMHEDEN SOM SOCIALT SYSTEM Virksomhedens beslutningsgrundlag på Nettet Interessenters betydning for virksomhedens beslutningsgrundlag Virksomhedens selvbeskrivelse VIRKSOMHEDEN & INTERESSENTERS INTERAKTION PÅ INTERNETTET Virksomhedens iagttagelse af interessenters værdier Ikke-kontraktlige relationer baseret på tillid VIRKSOMHEDENS STRATEGISKE UDVIKLING BASERET PÅ LÆRING Interaktion, Værdikonflikt & Dynamik Vidensudvikling til strategisk fornyelse på Internettet DELKONKLUSION KAPITEL 6 KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG: A-J...111

3 Issues management på Internettet KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL SPECIALET 1.0 Indledning Det moderne samfund undergår dynamiske ændringer i alle dets sfære som aldrig før. Forandringsevne, nytænkning og omstillingsevne er bare få af de nøgleord, der karakteriserer virksomhedens handlevilkår i den globale konkurrence. Evnen til at kvalificere sig og dygtiggøre sig, i forhold til virksomhedens omverdenskrav, er altafgørende for dens eksistensgrundlag. En drivkraft i den globale samfundsudvikling er Internettet, som har sat skærpet fokus på virksomhedens evne til at begå sig i denne udvikling. Internettet binder mennesker sammen på helt nye måder og skaber samtidig mulighed for nye interaktionsformer og relationer, uafhængig af tid og sted men til gengæld stærkt afhængig af kommunikation. 1 Internettet har ændret verdenen og ændrer den fortsat både for virksomheder, organisationer og almindelige mennesker. Trods bred debat om, hvor hurtigt udviklingen vil gå med hensyn til Internettets udbredelse, erfarer vi dog enighed om, at dets indtrængen på flere og flere niveauer i samfundet - vil betyde store forandringer - ikke mindst for erhvervslivet. Disse dynamiske forandringer - med Internettet som en væsentlig drivkraft - har sat et skærpet fokus på virksomhedens evne til at begå sig i denne udvikling. Virksomheder kan anvende Internettet som en ny kommunikationskanal, hvorigennem de får radikale muligheder for, at tilbyde nye fællesskaber og nye oplevelser af interaktivitet og indflydelse til deres interessenter. Virksomheden kan tilbyde information og viden til disse interessenter og omvendt kan virksomheden også - hvis den formår at arbejde med viden - tilegne sig ny og vital viden om dens interessenter. Viden er og bliver fortsat ved med at være et uundgåeligt konkurrenceparameter på et fragmenteret marked, som kræver viden om den enkelte interessent, hvor viden om kunder og logistik kommer til at skille vindere fra tabere. 2 Virksomheden står hermed over for store udfordringer. Dens evne til at kunne overskue, selektere og bearbejde al den information, den kan indhente fra Internettet, er i stigende grad blevet en forudsætning for, at den kan forny og omstille sig i forhold til de drastiske ændringer, der konstant forekommer på den globale markedsarena. Hvor Internettet har åbnet op for helt nye muligheder for vidensindførelse og udvikling for virksomheder, som kan have væsentlige fordele for dem i 1 Dybkjær & Lindegaard: Det Digitale Danmark, 1999, s Artikel: Dagbladet Børsen, d. 10/11-99.

4 den hårde konkurrence om erobring og bibeholdelse af strategisk terræn. Viden er blevet en pengetank! Men tager danske virksomheder så udfordringen op? Selvom vi står ansigt til ansigt med stærke ændringer i samfundets strukturer ved Internettets stormende frembrud, er det ikke det samme som at danske virksomheder tager dette nye kommunikationsmedie til sig og udnytter det for dets mange muligheder. Hvorfor griber virksomhederne ikke chancen, når det nu endelig med netteknologien er muligt at få struktureret al den viden. 3 Virksomheder der ikke udnytter de fordele, netteknologien tilbyder, hvorved virksomheden kan få langt hurtigere og mere viden om kunder, konkurrenter, produkter og ikke mindst udveksle erfaringer og viden, har et problem. Regeringen vil netop fremlægge en ny slagplan for det digitale Danmark, hvor danske virksomheder skal oparbejde viden og omstille sig til vidensamfundet. Det går ikke, at det danske samfund og de danske virksomheder ligger i krybesporet, når det gælder udviklingen af det fremtidige videnssamfund. 4 Hvadenten man kan erklære sig enig i, at danske virksomheder er håbløst bagud med udnyttelsen af informationsteknologi eller ej, er det vitalt, at de tilegner sig evnen til, at udvikle og forny deres viden, for at begå sig i den globale konkurrence. Hvor kravet til virksomheden om, at tilføre produkter mere viden og innovation er høj, og hvor virksomheden skal basere denne viden på informationer. I hvilket omfang danske virksomheder er bagud i brugen af informationsteknologi vil dog ikke være et undersøgelsesfelt for dette speciale. Derimod er ovenstående problemstillinger den primære baggrund for vores motivation til nærmere, at undersøge og belyse; hvordan danske virksomheder med fordel kan udnytte Internettets muligheder, der her ligger i at anvende information og viden i dens strategiske udvikling og fornyelse - og ikke mindst hvordan. Før vi bevæger os ind i en nærmere belysning af dette speciales genstandsfelt, vil vi kort fortælle lidt om vores baggrund, som også er årsagen til udarbejdelsen af nærværende speciale. 1.2 Vores baggrund på RUC Vores uddannelsesforløb på RUC har været en stor inspiration for udarbejdelsen af dette speciale. Marie Dalmark har en typisk public relations toning med en kombination af dansk & virksomhedsstudier, hvor Katrine Kjær har en kombination af socialvidenskab & virksomhedsstudier. Udformningen af dette speciale er en kombination af dansk og virksomhedsstudier, hvor det dog kun er Marie Dalmark, der kombinerer begge hendes fag i specialet. Katrine Kjær skriver dermed kun speciale i virksomhedsstudier. Derfor skal dette speciale tilstadighed ses som et integreret speciale af de to fag, hvor vi begge har lige stort ansvar for den endelige udformning af alle kapitlerne. 3 Artikel: Dagbladet Børsen, d. 16/ Erhvervsminister Pia Gjellerup i Dagbladet Børsen, d. 19/11-99.

5 Issues management på Internettet Vi har begge i vores forløb på RUC arbejdet meget med virksomhedsstudier - også på hvert vores dansk- og forvaltningsfag - og har interesseret os meget for den nyere forskning indenfor virksomhedens strategiske felt. Vi har begge med stor interesse fulgt public relations fag på RUC. Katrine Kjær har fulgt PR kurser på virksomhedsstudier og har deltaget i public relations praktik forløb, som et tillægsfag samt forløb på hendes øvrige studier og fik dermed dispensation for denne deltagelse af public relations koordinationsudvalget på RUC. Vi valgte begge at gå i praktik i et public relations bureau. Det var igennem vores praktikperiode, vi mødte hinanden på de erfaringskurser, der i den forbindelse blev holdt på RUC. Vi udvekslede erfaringer og fandt hurtigt ud af, at vi savnede noget i de public relations bureauer, vi hver i sær efterfølgende blev ansat i. Nytænkning og langsigtede strategiske overvejelser er i høj grad noget public relationsfaget også mangler i sit praktiske virke. Vi mener ikke, at public relations i praksis tager højde for de væsentlige ændringer, der sker i vores samfund, herunder informationsteknologiens udvikling og indvirkning på virksomhedens strategiske forhold og inden for udøvelsen af public relations. Public relations må hele tiden forny sig i forhold til samfundsudviklingen og dermed også inden for de værktøjer, som public relations skal indeholde. Informationsteknologien er noget, man typisk putter i virksomhedens IT-afdeling og virksomhedens interne og eksterne kommunikation er noget, der outsources til kommunikationsrådgivningsbureauer. Vi fandt hinanden ud fra ovenstående fælles iagttagelser og erfaringer fra vores respektive public relations bureauer og blev hurtigt enige om, at vi sammen ville udarbejde nytænkning inden for faget, hvor vi derfor vil beskæftige os med public relations på Internettet. Det er baggrunden og udgangspunktet for dette speciale. 1.3 Baggrund for specialets problemfelt Det moderne samfund har sit fæste ved den frie meningsdannelse, som har udviklet sig til at omfatte flere og flere samfundsområder, der for bare ti år siden var ukendte områder for den brede offentlighed. Krav og ønsker om indsigt i disse områder har trængt sig ind overalt. Virksomheden kan ikke længere holde sit kvartalsregnskab skjult, der er krav om indsigt i, hvordan virksomheden løbende klarer sig. Interessenter vil i dag have indsigt i, hvordan det står til på bundlinjen. Virksomheden står overfor en situation, hvor kompleksiteten i det moderne samfund kan være så uoverskuelig og hvor det, at have overblik over alle samfundets sammenhænge kan forekomme som en umulig opgave. Virkeligheden forenkles i temaer så som mærkesager som er mere enkle at forholde sig til og skabe mening omkring. Spørgsmålet er, hvorvidt disse mærkesager dannes til offentlig mening i selve offentligheden, eller om det er mærkesager, der konstrueres i medierne og dermed påberåber sig den brede offentligheds interesse og mening. Massemedierne iagttager, fortolker og beskriver verdenen ud fra, hvad de opfatter som relevante nyheder og fravælger, hvad de ikke længere betragter som nyheder. Medierne forsyner vores samfund med en beskrivelse af, hvordan det hele hænger

6 sammen politisk, socialt og økonomisk ud fra en række temaer, vi kan forholde os til og som er oppe i tiden. Virksomhedens popularitet afhænger i høj grad af, hvordan medierne vælger at fremstille den over for offentligheden som helhed. I lyset af den velkendte problemstilling om massemediernes magt, er vores interesse dog ikke at diskutere disses magt i den offentlige meningsudveksling- og dannelse, ej heller deres indflydelse på virksomhedens omverdensopfattelse og effekterne heraf. Vores speciale har altså ikke massemedierne magtposition i forholdet mellem virksomheden og dens interessenter som sit genstandsfelt, men som sin baggrund. Vores motivation for dette speciale drives af, at nå videre end den traditionelle diskussion af mediernes rolle i den offentlige meningsdannelse, som ofte er genstandsfelt for diskussion indenfor public relationsfaget. Som beskrevet i indledningen, kan man betragte Internettet som et rum for nye relationer og fællesskaber baseret på direkte kommunikation, hvor meninger udveksles og informationer kan indsamles til viden. I forbindelse hermed, vil vi diskutere det forhold, at der med Informationssamfundet og Internettets mange-til-mange kommunikationsmodel, skabes en gennemsigtighed, hvor kritiske forhold, der kan true virksomhedens eksistensgrundlag, kan udspringe på ingen tid måske hurtigere end nogensinde før i historien. Man kan forestille sig, at denne åbne og brede kommunikation på Internettet også blotter virksomheden og efterlader den mere såbar. Virksomhedens popularitet er - med informationsteknologiens udbredelse - ikke kun baseret på massemediernes fremstilling, men i stigende grad på, hvordan virksomhedens adfærd på Nettet opfattes af dens interessenter. På Internettet bliver virksomheden af dens interessenter og brugere i al almindelighed - nøje iagttaget ud fra, hvordan den vælger at fremstille og beskrive sig selv. Vi formoder her, at virksomhedens evne til at opnå viden om de værdier og forventninger, dens interessenter iagttager dens adfærd med, er vital for dens mulighed for at kunne udvikle strategisk fornyelse, der støttes og accepteres af disse. I henhold hertil, finder vi det spændende at se på, hvordan virksomheden kan indgå i dialog om krav til dens håndtering af værdier, der afspejles i dens adfærd og bruge denne viden konstruktivt til at lære ny viden om den selv og sine interessenter til strategisk fornyelse. Vi vil altså forsøge at belyse, hvordan virksomheden kan lære at styrke dens evne til kommunikation med dens interessenter med henblik på ny viden. Derfor vil vi vende blikket mod virksomhedens interaktion på Internettet, forstå den og undersøge den, som en kommunikativ skabelsesproces, der forudsætter at informationer udveksles, der kan blive til viden og læring for virksomheden. Vi tager udgangspunkt i, hvordan interaktionsprocesser kan bearbejdes til læreprocesser, hvor der åbnes op for virksomhedens og interessenternes værdier og forventninger til adfærd. Disse processer vil vi undersøge og belyse som betingelse for, at virksomheden kan opnå strategisk fornyelse, i henhold til de forventninger, der stilles til dens adfærd.

7 Issues management på Internettet Vores interesse er derfor faldet på, hvor og hvordan denne dialog kan skabes, udvikles og opretholdes, samt hvordan læreprocesser skabes og viden bliver tilgængelig gennem dialogen. Denne interesse danner grundlag for specialets problemfelt- og formulering. 1.4 Problemfelt & Problemformulering I den forbindelse vil vi undersøge, hvordan virksomheden kan anvende issues management, som et dialogisk PR værktøj, til at lære at iagttage og reflektere over dens interessenternes værdiopfattelse, som de måler virksomhedens adfærd ud fra. Vi vil belyse, hvordan virksomheden kan skabe rum på Nettet til at indgå i interaktionsprocesser med dens interessenter. Hvori den gennem disse processer kan opnå erfaring og læring om dens interessenter, som den kan bearbejde i dens egen strategiske fornyelsesprocesser. Vi vil belyse issues management som et vidensværktøj baseret på interaktion. Tillid bliver her et væsentligt parameter, vi vil tage i bruge i vores belysning, af hvilke elementer, der betinger, at virksomheden kan udøve issues management baseret på interaktion med dens interessenter på Nettet. Altså hvordan vi kan forstå tillid, som et vigtigt element, for at interaktion mellem virksomheden og dens interessenter kan opretholdes og herunder udvikle læreprocesser. Vi vil ud fra disse processer forstå sammenhængen mellem viden, læring og strategisk fornyelse. Specialets formål er således at undersøge og belyse, hvordan Internettet kan anvendes til issues management som et vidensværktøj baseret på interaktion. Vores problemstilling vil blive undersøgt ud fra et strategisk organisatorisk perspektiv med udgangspunkt i sociologiske aspekter. Disse overvejelser leder os hen til følgende problemformulering: Hvordan kan virksomheden anvende Internettet til udøvelse af Issues Management for derigennem at opnå viden om dens interessenter til strategisk fornyelse og udvikling? Vi kan i forlængelse her af se følgende teser, der skal danne grundlag for undersøgelsen af specialets problemformulering: Hvordan foregår interaktion mellem virksomheden og dens interessenter på Internettet? Hvordan kan vi forstå, at virksomheden kan opnå information og viden om sine interessenter i interaktion med disse, som den kan anvende til strategisk fornyelse? I forlængelse heraf, hvordan må viden have en strategisk natur, hvis vi forstår viden, som det der gør virksomheden bedre?

8 1.5 Metode Begrebsdefinitioner Efterfølgende definerer vi de begreber, som er af stor betydning for vores speciale og hvis betydning ikke giver sig selv. Internettet: Vi vil i dette speciale anskue Internettet som et videnværktøj. Vi vil analysere mediet ud fra en kommunikativ vinkel, der skal bidrage til en forståelse af, hvordan viden bliver tilgængelig for virksomheder i interaktion med dens interessenter på Internettet. Vi ser således Internettet, som et medie, der skaber nye muligheder for kommunikationsformer og dermed nye værktøjer, som virksomheden kan anvende i dens kommunikationen med dens interessenter. Internettet består af mange protokoller med hver deres komandosprog. Vores fokus vil her være World Wide Web protokollen HTTP. Issues - issues management: Et issue kan defineres som en sag eller et spørgsmål, som har en almen interesse i dele af befolkningen. Et issue er meget komplekst, da der ofte er vigtige interesser og værdier indeholdt i et issue. Derfor vil der ofte være flere løsningsmodeller på et issue og issues er derfor ikke et letløselig og konkret problem.vi har valgt at betegne issues ud fra den engelske betegnelse issue, da der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse af begrebet, der dækker betydningen af issues eller betydningen af issues management. Virksomhed/organisation: Begrebet virksomhed dækker over profit-orienterede organisationer, der handler ud fra økonomiske målsætninger. En organisation kan bestå af en eller flere personer, der handler ud fra fælles interesser, som både kan være profit- og ikke profitorienteret. I vores speciale, anvender vi begrebet virksomhed og organisation ensbetydende. Viden: Indfaldsvinkel på vores definition af viden er, at begrebet betragtes som en forudsætning for, at virksomheden kan opnå fornyelse og forandring i dens strategiske udvikling. Vi betragter viden, som de informationer virksomheden indfører om dens interessenter, som den forarbejder i dens strategiske udvikling, for derved at styrke sig i konkurrencen om interessenternes goodwill. Viden bliver her ikke kun et spørgsmål om den rette teknologiske udvikling eller produktfornyelse, men et spørgsmål om at have viden om, hvilke værdikrav virksomheden skal efterleve i dens strategiske udvikling.

9 Issues management på Internettet Afgrænsning Mange spændende og relevante diskussioner synes oplagte i forlængelse af vores problemstilling. Specialets emne er meget bredt, hvorfor vi derfor har set os nødsaget til at foretage følgende afgrænsninger. Vi vil i dette speciale ikke foretage en dybdegående diskussion af mulighederne for buisness-to-buisness, e-commerce og e-handel på Internettet. Dog finder vi det nødvendigt kort at illustrere mulighederne for disse nye forretningsområder i kapitel 3. For derved at vise de forskellige funktioner ved Internettet, virksomheden kan benytte sig af i dens strategiske planlægning af nye kompetenceområder. De teknologiske aspekter ved Internettet, vil vi yderligere afgrænse os fra. En branchediskussion af hvilke virksomheder, der er længst fremme i brugen og udnyttelsen af informationsteknologien og årsagerne hertil, vil ikke blive foretaget i dette speciale. Trods at det for nogle virksomheder kan det være mere oplagt end andre at implementere Internettet. Eksempelvis vækstvirksomheder, hvis produkt er viden, vil i højere grad have gavn af Internettets muligheder end den lokale Vvs-installatør. Men en branchediskussion finder vi dog ikke relevant for vores problemstilling, idet vi undersøger, hvordan virksomheder generelt kan udnytte dets videnspotentiale til strategisk fornyelse, Internettet tilbyder. I den forbindelse vil vi heller ikke belyse økonomiske aspekt for udregning af de omkostningsbesparelser- eller byrder, virksomheden kan erfare ved implementering af Internettet. Denne afgrænsning foretager vi os vel vidende, at det er omkostningstungt at indføre Internettet på alle niveauer i virksomheden og at dette kan være en væsentlig barriere for en implementering af Internettet til strategisk anvendelse. Trods mange beslutninger om Internettets implementering og funktion i virksomheden, træffes på ledelsesniveau, har vi valgt at afgrænse os fra denne diskussion. Ud fra det argument, at vores valg af metode tager sigte på et refleksivt-strategisk niveau med henblik på at undersøge, hvordan viden bliver til viden i et strategisk samspil mellem virksomhed og interessent på Nettet, jf. metodeafsnit nedenfor. Hvormed vi yderligere ser bort fra et aktør-niveau ud fra diskussionen af, hvordan ledelsen og den enkelte medarbejder i virksomheden skal organisere- og arbejde med information og viden Vores brug af teorierne Specialets formål er at belyse, hvordan virksomheden, ved udøvelse af issues management på Internettet, kan optimere dens konkurrencesituation. Vi vil forsøge at belyse, hvordan virksomheden gennem udøvelse af issues management ved dialogisk-pr, indgår i strategiske interaktionsprocesser med dens interessenter på Nettet. Vores interesse er hermed at skabe en forståelse for issues management på Nettet som et vidensværktøj. Viden og skabelsen af viden til virksomhedens strategiske fornyelse, bliver her genstandsfeltet for valg af vores metode. I den for-

10 bindelse bliver vores metodiske udgangspunkt et strategisk organisatorisk perspektiv med udgangspunkt i sociologiske aspekter. Vores valg til begrebsafklaring af issues management, som et dialogisk-pr værktøj, er faldet på Robert L. Heath, som er er professor ved Houston-University Park og har udarbejdet flere bøger indenfor issues management. På baggrund af Heaths nyere forskning indenfor public relations, kan vi forstå og forklare issues management, som et redskab, for virksomheden til at overvåge og lære sine interessenters krav og holdninger at kende gennem dialog. Heath fokuserer på tovejskommunikation, som et centralt redskab for virksomheden, til at opnå viden om dens interessenter til strategisk udvikling tilpasset disses krav. På mange måder når Heath længere end mange af hans kollegaer indenfor hans forskningstradition. Heath adskiller sig ved hans fokus på en operationel belysning af kommunikation og strategi, som udgør en indbyrdes sammenhæng i issues management ud fra en cirkulær proces. I modsætning til mange af hans kollegaer, formår Heath at gøre op med lineariteten imellem årsag og effekt og dermed muligheden for at forudsige præcise hændelser. Hos Heath kan en virksomhed aldrig sikre sig fuldkommen for uforudsigelige hændelser i dens omverden, hvorfor virksomheden konstant må have værktøjet i brug. Dog når Heath i hans operationalisering af begrebet ikke længere end til en redskabs- og planlægnings-orienteret tilgang til issues management. Ud fra Heath kan vi sandsynligvis opstille succesfulde og mislykkede kategorier, der beskriver i hvilken kontekst god issues management opstår. I det hans indfaldsvinkel til issues management er en belysning af strategi og kommunikation, som to praktiske redskaber, der dog indgår i en cirkulær proces, men kan alligevel beskrives og belyses adskilt som to processer, der tager sigte på hinanden og kan planlægges ud fra hinanden. Men vi kan ikke belyse de faktorer, der gør sig gældende for at forstå, hvordan kommunikation, viden og strategi i deres processer betinges af hinanden for, at virksomheden kan opnå fornyelse. Derfor når vi ikke længere end til en begrebsafklaring af issues management på baggrund heraf. Det er skabelsen og udviklingen af viden og dens betydning, mere end de er konkrete anvendte resultater af viden, der interesserer os. Vi vil undersøge, hvordan issues management på Internettet kan bruges som vidensværktøj til strategisk fornyelse. Vores metodiske fokus vil derfor flyttes fra de meget praktisk-orienteret diskussioner af issues management på Nettet til en anden forskningstradition. For herved at anvende en metode til at belyse de sociale mekanismer og processer i virksomhedens interaktion med dens interessenter. Netop de mekanismer og processer, som gør sig gældende for virksomhedens relationers udvikling og dynamik; i henhold til om virksomheden kan udvikle ny viden og fornyelse. For at forstå og kunne belyse, hvad der gør issues management til et vidensværktøj på Nettet, anvender vi en refleksiv strategisk tilgang til forståelse af kommunikation, viden og strategi. Derved en belysning af de sociale processer, der betinger, hvordan virksomhedens og dens interessenters interaktion opretholdes; der-

11 Issues management på Internettet ved hvilke elementer og disses karakter, der bevirker, at virksomheden kan opnå ny viden til strategisk fornyelse. Vi foretager hermed et paradigmeskift ved at indsætte problemformulerings begreber ind i en videnskabsteoretisk kontekst ved Niklas Luhmanns teori om autopoietiske systemer. Med Niklas Luhmanns teori om sociale systemer kan vi gå bag de gængse modeller, hvor strategi og kommunikation reduceres til et planlægnings-orienteret redskab, og sætte dem i et nyt lys. Hvad indebærer denne fokusering så i et bredere perspektiv? Det metodiske bidrag ved Luhmann ligger i hans begrebsapparats helhed og sammenhæng, der giver mulighed for præcision og belysning af de problematikker, der ligger i virksomhedens relationer til dens omverdensinteressenter. Luhmann tager udgangspunkt i en metodologi, hvor elementer i de sociale systemer kan fremanalyseres. Ved Luhmanns autopoietiske teori om sociale systemer repræsenteres der et paradigmeskift fra den traditionelle systemteori, hvor systemer betragtes som åbne systemer ved et input-output forhold. 5 I stedet præciserer Luhmann, at sociale systemer opererer ved, at kommunikationer skaber kommunikationer og at sociale systemers mindste elementer er kommunikationer. Ved beskrivelsen af sociale systemer opretholdt og betinget af kommunikation, indfører Luhmann begrebet autopoiesis, som præciserer sociale systemers operative lukning om deres egen selvskabelse. Derved ikke at sociale systemer er lukket fra omverden. Sociale systemers lukkethed er betinget af, at det åbner sig for omverdens informationer gennem refleksive iagttagelsesprocceser, til dens interne opretholdelse af kommunikation. Begrebet iagttagelse udgør en central plads i vores metodeanalyse af virksomhedens mulighed for interaktion med dens interessenter på Nettet. Systemer iagttager sin omverden, for at kunne differentiere det selv ved mening og handling. Luhmann betragter sociale systemer som konstitueret af grænsedragning mellem system og omverden, hvor iagttagelsen af omverden forudsætter denne grænsedragning. Spændingsfeltet i systemers evne til at iagttage og kommunikere deres systemgrænser ligger i kompleksitetsbegrebets betydning. Luhmann fremhæver problematikken omkring samfundskompleksiteten ved, at systemers udvikling må ses som en forøgelse af håndterbar kompleksitet. Det er ved dette metaplan, at Luhmanns autopoietiske teori er interessant for os, for at belyse, hvordan virksomheder kan håndtere den kompleksitet, der kan være i at opnå viden om deres interessenter til strategisk fornyelse. I den forbindelse vil vi tage udgangspunkt i begrebet tillid. Luhmann bidrager med en funktionsanalyse af tillid. Tillid foreligger ikke ude i samfundet, hvor det blot gælder om at studere det og beskrive det. Ved Luhmann ses det konstituerende for tillid i en stabilisering af gensidig tillid, hvor begge parter har frihed til at handle anderledes, end det måtte forventes. Ved denne funktionsanalyse af tillid kan vi finde spændende svar på, hvordan virksomhedens interaktion med dens 5 Jf. evt. Niklas Luhmanns bog: Tillid, Hans Reitzels Forlag.

12 interessenter på Nettet, er betinget af tillid. Dermed hvordan tillid er til stede, for at virksomheden kan opnå ny viden om dens interessenter til strategisk fornyelse. I en belysning af virksomhedens interaktion med dens interessenter på Nettet i et system-teoretisk perspektiv, opnår vi mulighed for at analysere de interaktionsprocesser og deres iboende elementer, samt hvordan elementer, bl.a. ved tillid, betinger, at relationer mellem virksomhed og interessenter kan opretholdes. På et generaliserbart metaplan kan vi således belyse, hvilke betingelser, der skal være tilstede, for at virksomheden kan opnå ny viden og strategisk udvikling gennem dens omverdens relationer. Derved er vores formål at nå frem til en endelig erkendelse af, hvilke betingelser der skal være tilstede for at issues management opnår status som vidensværktøj Kvalitativ metode Vi har i specialet valgt, at foretage fem kvalitative interviews, samt et einterview. Formålet med disse interviews har været, at opnå en øget viden og forståelse for kommunikation på Internettet. Dette har været en uundværlig viden for os til udarbejdelse af specialet, idet der ikke findes megen litteratur om dette speciales problemfelt. Vi har derfor måttet forlade os på indsamling af empiri i form af interviews til belysning af vores antagelser og teoretiske analyser. I forbindelse med vores case har vi interviewet administrerende direktør, Peter Schou og marketingschef Peter Mølkjær, fra Lån & Spar Bank. På grund af oplysningernes fortrolige karakter blev dette interview ikke båndet. Når vi refererer til dette interview, vil det derfor ske ud fra de noter, vi tog i løbet af interviewet. Interviewet blev foretaget ud fra vores ønske om, at opnå viden og forståelse for de tanker, der ligger bag Lån & Spar Banks udnyttelse af og satsning på deres debatforum på deres hjemmeside. Dernæst har vi interviewet fire personer, der hver i sær har gjort sig erfaringer med rådgivning af kommunikation på Internettet. Allan Jenkins, er adm.dir. i Web-bureauet Araneum, og er Novo Nordisk s web-strateg. Tim Frank Andersen, er adm.dir. i Web-bureauet Networkers. Jesper Bove-Nielsen blev udvalgt, fordi hans bog E-business Digitale forretningsstrategier har været en stor inspiration for os, idet den er blandt de få bøger, der belyser emnet ud fra en strategisk synsvinkel. Til sidst har vi interviewet Esben Høstager, der er partner i kommunikationsrådgivningsbureauet, Jøp, Ove & Myrthu ApS. Esben Høstager blev udvalgt, da han er en af de få kommunikationsrådgivere, der netop har beskæftiget sig med Internettet ud fra et public relations perspektiv. Derudover har vi foretaget et såkaldt e-interview 6 med Shel Holtz, forfatteren til en af de hovedbøger, som vi har anvendt i specialet nemlig, Public Relations on the Net. Shel Holtzs bog har lige fra starten af specialet været os en uudtømmelig inspirationskilde og vi har derfor benyttet os af lejligheden til, i et e-interview, 6 Dvs. et interview via .

13 Issues management på Internettet at kunne stille nogle supplerende og mere uddybende spørgsmål til forfatteren selv. Shel Holtz er direktør i Holtz Communications + Technology i USA og arbejder i det daglige med rådgivning af virksomheder indenfor public relations på Internettet. Selve interviewene blev gennemført efter en interviewguide, som var semistruktureret. Guiden blev brugt på en sådan måde, at spørgsmålene var vejledende for os og mere fokuseret på bestemte emneområder. Afskrifterne fra disse interviews, samt spørgsmål og svar i vores e-interview findes i bilag: A-E. Da vores speciale er af en overordnet teoretisk karakter, har vi fra starten af specialet været meget bevidste om, hvad formålet med inddragelsen af en case skulle være, samt hvilken gyldighed denne måtte have. Ud fra disse overvejelser har vi valgt at inddrage en case om Lån & Spar Bank, udelukkende med det formål, at underbygge og belyse vores teoretiske diskussioner. Vi anvender Lån & Spar Banks debatforum på deres website 7, som et eksempel på et public relations værktøj til issues management på Internettet. Lån & Spar Bank er blandt de virksomheder, der har gjort sig erfaringer med kommunikation med deres interessenter på Internettet. Casen bygger på et kvalitativt interview med Lån & Spar Banks administrerende direktør og marketingchef, samt en analyse af deres debatforum på deres hjemmeside. I analysen vil vi vurdere, hvordan Lån & Spar Bank kan anvende debatforumet som et public relations værktøj til udøvelse af proaktiv issues management. Casen vil således blive præsenteret i kapitel 4: Issues management på Internettet, for en empirisk belysning af vores teoretiske diskussioner. Vi inddrager løbende vores empiriske eksempler i specialet for at underbygge og belyse vores diskussioner. Ligeledes vil vi inddrage vores interviews i belysningen af, hvordan issues management operationaliseres på Internettet, idet vi ved disse interviews opnåede en praktisk viden om vores problemstilling, som vi ikke kunne finde i litteraturen Validitet Vores formål er at nå længere end den gængse teoretiske behandling af issues management begrebet, der fremgår i meget af den gængse public relationsteori. Vi vil forstå og belyse de vidensmuligheder, der foreligger i udøvelse af issues management, ved at sætte begrebet ind i nye rammer og her belyse de videns- og lærings-potentialer, der ligger i udøvelse af issues management på Internettet. Herved vil vi skabe et nyt felt indenfor faget, både som et teoretisk forskningsfelt men også til de muligheder, der foreligger i praksis. Vores ambition er samtidig at bevæge os væk fra den typiske måde at diskutere Internettets mangfoldige fordele på, som enten et markedsføringsredskab og nyt salgsværktøj til e-business. Eller den rent tekniske diskussion af Internettet i forhold til, hvordan kommunikation og relationer fungerer rent teknologisk. Vi vil forsøge at sammenkoble de to be- 7 Vi vil i specialet ikke sondre mellem website, site og hjemmesider.

14 greber, issues management og Internettet og integrere dem i et nyt perspektiv som et vidensværktøj. Vi sætter fokus på, hvilke strategiske fordele, der ligger for virksomheden på Internettet; hvordan virksomheden kan udnytte disse fordelene til ny viden og derudfra opnå ny læring. Med andre ord: hvordan virksomheden kan udnytte Internettet til et vidensværktøj. Men hvilken validitet har vores overvejelser? Vi sætter nogle teoretikere og deres begreber overfor hinanden, der normalt ikke sættes i samme selskab. Vi diskuterer begreberne på et højt refleksionsniveau. Vi tager begreberne ud af deres sammenhæng og sætter dem ind i en ny, for derved at belyse en problemstilling, der ikke i sig selv eksisterer entydige forklaringsmodeller på. Vi må selv gå ud og skabe den teoretiske sammenhæng mellem vores begreber. Hvorvidt det lykkes er op til den enkelte læser. Men vi vil gerne sætte de validitetsbegreber op for de kriterier, vi gerne vil bedømmes ud fra. Skaber vi noget nyt? Opnår læseren og ikke mindst os selv en ny erkendelse en ny viden? Hvorvidt er der en generel sammenhæng og overensstemmelse mellem vores begreber og brugen af dem på et teoretisk som empirisk plan. Er valget af disse relevant for vores problemstilling og kan vi udsige noget nyt hermed om begreberne og den problemstilling, vi definerer? Vi forsøger at skabe en ny virkelighed indefor denne videnskabelige begrebsverden og dermed operationalisere denne virkelighed til en virkelighed, der kan belyse nogle af de centrale forhold, der skal gøres til relevant viden for virksomheder. Vi vil forsøge med vores metode, at vende op og ned på vante forestillinger i de forskningstraditioner, vi bevæger os indenfor og få en ny virkelighed frem, vi kan iagttage. Overordnet skal kvaliteten af vores arbejde bedømmes ud fra, om vi har fået stimuleret vores viden ud fra, om en ny virkelighed så er dukket op, som kan iagttages på ny. Om denne virkelighed er baseret på relevante begreber, der i en interaktion, har gjort os bedre til at omgås og forstå virksomhedens relationer til dens interessenter, hvor læring bliver mulig og ny viden kan udvikles til strategisk fornyelse.

15 Issues management på Internettet 1.6 Læservejledning Kapitel 1 Introduktion til specialet Vi har her i specialets første kapitel introduceret læseren for baggrunden for udarbejdelsen af dette speciale. Vi har fået indkredset den problemsfære som specialet bevæger sig indenfor, og inden for hvilken, vi føler os som pionere. Vores valg af metode ved brug af vores teorier er her præsenteret, som er væsentligt i argumentationen for følgende udformning af kapitlernes opbygning. Kapitlernes struktur er formet ud fra hensigten om, at lede læseren igennem de forskellige analyseniveauer, der skal udlede en samlet belysning af specialets problemstilling. Kapitel 2 Issues management som et dialogisk Public Relations værktøj Vi vil basere dette kapitel på en afklaring af, hvordan vi afgrænser public relations begrebet og belyser den kommunikationsforståelse, der ligger til grund for specialets anvendelse og diskussion af relationer og kommunikation. Med udgangspunkt i Jesper Højberg & Thomas Blach vil vi definere og belyse de centrale begreber, der udgør public relations disciplinen. I den forbindelse vil vi diskutere og belyse issues management, som et strategisk værktøj baseret på tovejskommunikation. Til denne diskussion vil vi, som nævnt i metoden, anvende Robert L. Heath, som har beskæftiget sig indgående med begrebet. Ved at inddrage Heaths teori om issues management vil vi belyse, hvorfor issues opstår i stigende grad i det moderne samfund og hvordan virksomheden kan undgå at ligge under for issues, der kan hæmme den i dens strategiske udvikling. Issues management vil blive belyst, som et proaktivt redskab, baseret på tovejskommunikation mellem virksomheden og dens interessenter. I henhold til ovenstående diskussion, vil vi inddrage Ole Thyssens bog: Værdiledelse, idet han beskriver de forandringer i samfundet, der medfører, at virksomheder i stigende grad bliver draget til ansvar for deres handlinger og som resulterer i virksomhedernes skærpet vidensbehov om interessenternes grundlag for værdier og holdninger. Ole Thyssen bygger sine betragtninger på Luhmanns systemteori og vil således implicit ligge i dette kapitels diskussioner samt specialets efterfølgende diskussioner, for så til sidst at blive diskuteret eksplicit i kapitel 5. Kapitel 3 Kommunikation på Internettet Formålet med dette kapitel er at undersøge og belyse, hvilke muligheder Internettet tilbyder inden for kommunikation mellem virksomheden og dens interessenter. Altså om Internettet kan være mediet, hvor issues management kan praktiseres, i henhold til vores forståelse af begrebet. Vi mener imidlertid ikke, at hverken førnævnte Heath eller de mange public relations forskere, gør tilstrækkeligt rede for, hvor virksomheden skal praktisere tovejskommunikation med dens interessenter. Vi vil i dette kapitel således undersøge, hvorvidt Internettet kan anskues som mediet, hvor en dialog kan realiseres. I den forbindelse inddrager vi Shel Holtz, som

16 er direktør for sin egen konsulentvirksomhed, der yder rådgivning til virksomheder om, hvordan de skal etablere og udvikle deres strategiske kommunikation på Internettet. Shel Holtz bevæger sig på et typisk how-to-do niveau, som vi i denne sammenhæng har brug for, i vores belysning af de reelle muligheder, der foreligger for virksomheder til at udøve public relations på Internettet. Kapitel 4 Issues Management på Internettet Dette kapitel vil være en analyse og vurdering af, hvorledes vi mener, at Internettet kan anvendes til udøvelse af issues management. Analysen vil blive foretaget med udgangspunkt i tre af de opstillede værktøjer i det forrige kapitel nemlig; communities, debatforum og newgroups. Disse tre værktøjer finder vi netop understøtter vores forståelse af proaktiv issues management, som et dialogisk PRværktøj. De tre værktøjer åbner op for mulig dialog og indsamling af viden, hvor gensidige læreprocesser mellem virksomheden og dens interessenter kan udvikles. Vi vil belyse og underbygge vores teoretiske overvejelser ved at inddrage empiriske eksempler. Derved opnår vi nu med udgangspunkt i ovenstående kapitel samt dette kapitel en belysning af vores første tese: Hvordan foregår interaktion mellem virksomheden og dens interessenter på Internettet? Samt anden tese: Hvordan kan vi forstå at virksomheden kan opnå information og viden om sine interessenter i interaktion med disse, som den kan anvende til strategisk fornyelse? Kapitel 5 Interaktion i et system-teoretisk perspektiv Vi vil i dette kapitel lægge et nyt perspektiv på de iagttagelser, vi har analyseret os frem til i de forrige kapitler. Vi træder så at sige et skridt tilbage for at reflektere over vores iagttagelser. Vi forlader det operationaliserbare niveau i specialet, til fordel for et højere abstraktionsniveau, hvor vi vil forstå, hvordan viden bliver til viden for virksomheden i dens interaktion med dens interessenter på Internettet. Ved at lægge et system-teoretisk perspektiv på vores iagttagelser, vil vi sætte disse i et nyt lys. Vi vil her belyse de processer, som virksomheden indgår i og hvori læring kan opstå, samt forstå de elementer, der i processen, gør strategisk fornyelse muligt. I forlængelse heraf, får vi mulighed for at besvare vores sidste tese vedrørende, hvordan må viden have en strategisk natur, hvis vi forstår viden, som det der gør virksomheden bedre. Således integrere vi her vores tre teser i systemteoretisk analyse af: hvordan virksomheden kan anvende Internettet til udøvelse af issues management for derigennem at opnå viden om dens interessenter til strategisk udvikling og fornyelse? Kapitel 6 - Konklusion På baggrund af specialets løbende besvarelse af vores opstillede teser vil vi diskutere vores problemformulering og de perspektiver, den åbner op for.

17 Issues management på Internettet KAPITEL 2 ISSUES MANAGEMENT SOM DIALOGISK PUBLIC RELATIONS VÆRKTØJ 2.0 Indledning Formålet med dette kapitel er at nå frem til vores definition og forståelse af proaktiv issues management, som et dialogisk public relations værktøj. Definitionen af de to begreber, og deres indbyrdes sammenhæng, vil anvendes til belysning af specialets problemstilling. Som udgangspunkt vil public relations begrebet diskuteres ud fra, hvad begrebet dækker over samt hvilke forskellige kommunikationsformer, der er kendetegnet ved begrebet. Fokus for denne diskussion er at belyse, hvordan public relations relaterer sig til proaktiv issues management. Virksomheden er i stigende grad nødt til at være på forkant med de udviklingstendenser, der berører dens aktiviteter. Det kan være altafgørende for virksomhedens eksistensberettigelse, at den er istand til at indhente den nødvendige information og dermed tilegne sig viden om dens omverden; hvordan denne opfatter virksomheden, hvor der oftest stilles krav til virksomhedens evne til at forny sig. I den forbindelse vil vi nu diskutere, hvordan virksomheder kan anvende public relations til at skabe kommunikative relationer til dens interessenter. 2.1 Public Relations betydning i det komplekse Informationssamfund Den øgede kompleksitet, der er karakteriseret ved Informationssamfundet, kan bl.a. anskues ud fra de ændringer i økonomiske- og samfundsmæssigestrukturer, der er kendetegnet ved et skift fra en industri-økonomi til en informationsøkonomi. Shel Holtz 8 opstiller udviklingen således (Holtz: Public Relations on the Net, 1999, s. 16): Figur 1: Samfundsudviklingen Industrial Economy Top-down Based on quantity Batch-processed Producer-driven Information Economy Networked Based on quality Customized Customer-driven 8 Shel Holtz er direktør i Holtz Communication + Technology, og beskæftiger sig med public relations rådgivning på Internettet.

18 Figuren viser udviklingen hen imod informations-økonomien, som vi i vores videre diskussioner vil betegne som Informationssamfundet, bevirker bl.a., at informationer og viden er blevet lettilgængelig for alle. Udviklingen medfører ligeledes at, [ ] customers call the shots in the information economy. Improved customer satisfaction is the new rallying cry at many organizations, and consultants are garnering high prices teaching companies how to be more customer-driven (Holtz: Public Relations on the Net, 1999, s. 20). Hvis virksomheden ikke formår at forny sig i overensstemmelse med interessenternes krav kan disse reagere på, at virksomhedens ydelser og holdninger ikke stemmer overens med deres forventninger. Denne skuffelse af forventninger til virksomheden kan blive til et kompleks af antagelser, der udtrykkes af et betydeligt antal mennesker og som dermed kan udvikle sig til et issue (Blach & Højberg: Håndbog i information og PR, 1989, side 72). Det stiller krav til virksomheden om at være åben i dens kommunikation, hvorigennem den skal modtage feedback. Denne feedback kan indeholde informationer, der har relevans for virksomhedens strategiske planlægning. Dette forudsætter, at virksomheden kan skabe relationer, hvorigennem den kan opnå viden, den kan bearbejde og udvikle til nye strategiske handlinger. Her bliver public relations relevant, som et kommunikativt værktøj til udvikling af disse relationer, hvor vi kan forstå public relations som: Public relations praksis er den planlagte bestræbelse på at etablere og forbedre graden af gensidig forståelse mellem en organisation eller et individ og grupper af personer eller organisationer (Blach & Højberg: Håndbog i information og PR, 1989, s. 16). Public relations værktøjet bliver hermed centralt, da virksomheden i dag står over for skærpede bedømmelseskriterier, der bare for ti-tyve år siden ikke var defineret. Det hænger bl.a. sammen med de mange tilgængelige informationer og den vidensudvikling som det teknologiske fremstød afføder. Denne vidensforøgelse i samfundet medfører en større gennemsigtighed, som skaber dynamik men også kompleksitet. Samfundets dynamik skyldes bl.a. væksten i immaterielle værdier som; sundhed, retfærdighed, viden, skønhed, miljø, ligestilling osv. (Thyssen: Værdiledelse, 1999, s. 56). Væksten i immaterielle værdier bevirker, at der stilles krav til virksomheden om at tilpasse sin adfærd til disse værdier. Således vurderes virksomheden ikke kun ud fra dens produkter men også ud fra måden, produktet er fremstillet på. Bag disse bedømmelseskriterier, virksomhederne iagttages udfra, står en uhellig alliance af; politikere, eksperter, massemedier, fagforeninger og almindelige forbrugere. På tværs af disse interessentgrupper kan der opstå alliancer, idet det ofte er vanskeligt for den enkelte gruppe at blive hørt i dens krav til virksomheden, som eksempelvis miljøansvarlighed eller ligestilling. Interessenternes krav får langt mere vægt, såfremt de stilles af en bredere gruppe af interessenter.

19 Issues management på Internettet Interessenternes krav afspejler immaterielle værdier, hvorved virksomheden stilles i en kompleks situation, i forhold til hvilke værdikrav, der skal tages hensyn til. Kompleksiteten i immaterielle værdier skyldes, at værdier indeholder konfliktpotentiale. Er virksomheden ikke opmærksom på disse værdier, kan den blive overrasket og må forholde sig til konflikt, den ikke før var opmærksom på. Derved kan vi se interessenterne, som vigtig ressource for virksomheden, til at indhente nye informationer, der kan skærpe virksomhedens opmærksomhed overfor bestemte værdier. Disse informationer bringes til virksomhedens bevidsthed gennem dens kommunikation med dens interessenter. Således er det gennem kommunikationsprocesserne, at informationer kan indhentes til ny viden for virksomheden og dermed sætte virksomheden i stand til at forny sig. Det stiller store krav til virksomheden om at kunne håndtere de værktøjer, der er nødvendige for at leve op til de forventninger, der stilles til dens handlinger (Seitel: The Practice of Public Relations, 1997, side 12). Vi kan forstå public relations praksis, som en virksomheds planlagte bestræbelser på at etablere og pleje dens relationer. For at forstå disse relationer, vil vi nedenfor belyse interessent-begrebet Virksomheden og dens interessenter Idet vi henholder os til Ole Thyssens definition af en interessent, kan vi således forstå en virksomheds interessent som : [ ] en part, som påvirker og påvirkes af organisationens beslutninger (Thyssen: Værdiledelse, 1999, s. 193). Interessenterne dækker over alle de forskellige relationer, virksomheden indgår i og som kan deles op i et uendeligt antal. Virksomhedens beslutning for handlinger, den skal foretage, er i høj grad påvirket af hensynet til eksterne interessenter, som; kunder, konkurrenter, leverandører, banker, myndigheder, interesseorganisationer etc.(seitel: The Practice of Public Relations, 1997, side 10). Nedenstående figur 2 illustrerer, hvilke interessenter der påvirker eller påvirkes af virksomhedens beslutninger.

20 Figur 2: Interessent-modellen 9 Konsumenter Kapitalejere Forhandlerere Interesseorgansationer Virksomhedsorganisation Arbejdere Konsumentrådgivere Pressionsgrupper Leverandøre Massemedier Kommunalbestyrelse Folketing Myndigheder Modellen er, som de fleste modeller, forenklet og tager ikke højde for, at virksomheden indgår i relationer med dens interessenter på forskellige niveauer. Ikke alle relationer er placeret i et lige tilhørsforhold til virksomheden, hvor interessenterne har lige meget indflydelse på virksomheden. Lige såvel som virksomheden ikke har lige meget indflydelse på alle dens interessenter. Afstanden mellem virksomheden og dens interessenter varierer. De forskellige interessenter har særlige interesser over for virksomheden, som de ønsker, at der skal tages et specielt hensyn til, som Thyssen skriver: En interessent konstrueres som en funktion i forhold til en bestemt interesse (Thyssen: Værdiledelse, 1999, s. 194). Ofte er det kun denne ene interesse, som interessentgruppen påberåber sig og som tages ud af en sammenhæng. Dette er eksemplet når patientorganisationer kun kæmper for én sygdom og et organ og ser hele verden fra dette perspektiv (Thyssen: Værdiledelse, 1999, s.194). Disse specifikke 9 Thyssen:Værdiledelse, 1999, s. 200.

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere