Dagsordenspunkter med bilag

Transkript

1 Dagsordenspunkter med bilag Indhold 1.2 Referat...2 Bilag 1: Referat rådmandsmøde Ledelsesinformation Opfølgning på mål og nøgletal...6 Bilag 1: Indstilling statusrapport 1. kvartal 2016 rådmand...6 Bilag 2: Bilag 1 Statusrapport 1 kvartal Sammenhæng mellem budgetmål, nøgletal mv...19 Bilag 1: Indstilling - Sammenhæng mellem beskæftigelsespolitik budgetmål nøgletal og særlige indsatsområder...19 Bilag 2: Bilag - Oversigt over budgetmål, nøgletal mv Byens Rum status og de videre skridt...23 Bilag 1: Byens Rum Orientering om udvalgsmøder...28 Bilag 1: Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget den 2. juni Bordrunden...31 Bilag 1: Bordrunden...31

2 Sociale Forhold og Beskæftigelse Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde : :45 Dato: Tid: Sted: Deltagere: Afbud: 26. maj :00-12:45 Rådmandens kontor, Rådhuset Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Lotte Henriksen (LH) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Lisette Bulig Thoustrup (referent) Vibeke Jensen Fraværende: Bemærk: Peter Risvig deltog på vegne af Vibeke Jensen. 1 Til godkendelse 1.1 Dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1.2 Referat Referatet blev godkendt. 1.3 Strategisk fokusområder - initiativer og implementering Arbejdsgrupperne for de fire fokusområder har udarbejdet oversigter over initiativer og beskrivelser af de overordnede implementeringsplaner. Indstilling om, At 1) Rådmanden inden for hvert område peger på initiativer, der skal præciseres, tilføjes, udfoldes yderligere eller som skal tages ud, jf. oversigt i tabel 1, afsnit 5. At 2) Rådmanden tager orienteringen om implementering og organisering til efterretning. TM tog orienteringen til efterretning og havde følgende bemærkninger til initiativerne: Flygtninge - Integration via job og sprog

3 TM nikkede til initiativerne. TM pegede på, at det skal overvejes, om der skal udarbejdes særskilte initiativer i forhold til kvinder, der er udsat for social kontrol. Beslutning om, at området for social kontrol skal kortlægges. Der skal laves en skriftlig vidensopsamling. Hvad er omfanget? Er der forskning på området? Hvad har vi af kontakter på området? EKH orienterede om arbejdet på tværs af kommunen omkring flygtningehandlingsplanen. Hjemløse Initiativerne er allerede besluttede initiativer. LH orienterede om, at der skal komme nye initiativer ud af fyraftensmøderne. Deleøkonomi TM nikkede til alle fire initiativer. Aarhus kommune skal være forsøgskommune på deleøkonomi i Der vil give anledning til samarbejdsmuligheder under denne overskrift på tværs af kommunen. Arbejdsgruppen skal afdække, hvordan dette bliver organiseret. Åben forvaltning borgerne tager teten TM nikkede til initiativerne. Det er fint med de to tydelige spor. EKH orienterede om, at der nu vil komme navne på de projektansvarlige. Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen sætter dette på næstkommende koordineringsmøde og melder tilbage til Organisation & Ledelse (O&L). Arbejdsgrupperne følger op. 1.4 Projekt Ligestillet støtte en vej til recovery Socialforvaltningen fik for godt et år siden satspuljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til projektet: Ligestillet støtte en vej til Recovery. Projektet gennemføres i et partnerskab med SIND Pårørenderådgivning, Region Midtjylland samt Randers og Viborg kommuner. Projektet begyndte 1. marts 2016 afprøvningen af en peer-guide model (individuel støtte til ny-udskrevne) og en undervisningsmodel (recovery-skoler). Indstilling om, At 1) Rådmanden tager orienteringen om projektet til efterretning. Side 2

4 At 2) Rådmanden godkender, at der i løbet af efteråret 2016 udvikles forskellige scenarier med henblik på at forankre og aflønne peer-medarbejdere som en ny medarbejdergruppe i Aarhus Kommune efter projektperiodens udløb (fra juli 2018). At 3) Rådmanden godkender, at udviklingen af forankrings- og finansieringsscenarier i Aarhus foregår i tæt dialog mellem Region Midt og Aarhus Kommune, herunder både Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen. At 4) Rådmanden godkender, at driftschef for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Niels Schwartz, står i spidsen for udviklingsprojektet og for forankringen efter projektperioden og at forankringen tænkes i sammenhæng med overvejelserne om et Psykiatriens Hus i Aarhus. Rådmanden tog orienteringen til efterretning. Rådmanden godkendte indstillingen med bemærkning om, at det er en fornuftig og interessant måde at tænke inklusion på. 1.5 Hjemtagelse af bevilling til drift af stofindtagelsesrum I forbindelse med fastlæggelse af budgettet for 2016 besluttede forligspartierne i Aarhus Byråd at afsætte midler til fortsat drift af stofindtagelsesrum efter forventet ophør af statslig medfinansiering ved udgangen af Socialforvaltningen (SOC) har netop modtaget tilsagn fra Sundhedsministeriet (SUM) om støtte til driften i Indstilling om, At 1) der træffes beslutning om hjemtagelse af de bevilgede midler fra SUM At 2) der træffes beslutning om udvidelse af åbningstiden til også at omfatte weekenderne for foreløbig i At 3) der træffes beslutning om ansættelse af social vicevært for foreløbig At 4) der træffes beslutning om, hvordan uforbrugte midler fra den bevilligede kommunale finansiering på 2,4 mio. kr. disponeres i At 5) der træffes beslutning om, at byrådet orienteres om ovenstående og mulighederne for at ansøge midler til drift af stofindtagelsesrum i 2017 ved SUM. TM nikkede til indstillingen med bemærkning om, at det er vigtigt, at vi kan hjemtage alle midler og at der skal laves en indstilling til Byrådet på de ekstra midler (Der er nye vilkår og nye forudsætninger). SOC følger op. Side 3

5 2 Til orientering 2.1 Orientering om udvalgsmøder Socialudvalgsmødet er aflyst den 2. juni Peter Risvig orienterede om dagsordenen til Beskæftigelsesudvalgsmødet. TM tog orienteringen til efterretning. 2.2 Orientering fra Magistraten Ingen bemærkninger. 2.3 Informationspakke Ingen bemærkninger. 2.4 Bordrunden TM efterspurgte notat på kontanthjælp og pensionsopsparing jfr. referat af 11. maj. BEF følger op. EKH orienterede om venskabsmøde med venskabskommunen på Grønland. Der skal dagsordenssættes en opfølgning på et kommende rådmandmøde. O&L følger op. TM orienterede om, at rektor på SOSU-skolen har meddelt, at de gerne vil indgå i et samarbejde med udveksling af medarbejdere til Grønland. TM vil gerne besøge Håbets Allé igen. Brit tager fat i Helle Horn. Side 4

6 Indstilling Til Rådmanden Fra Fællesstab for Økonomi, Ledelsesinformation Dato 30. maj 2016 Ledelsesinformation- opfølgning på mål og nøgletal - Statusrapport 1. kvartal Indstilling Det indstilles, at rådmanden tager statusrapporten i bilag 1 til efterretning at statusrapporten fremsendes til hhv. Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget 2. Baggrund Denne rapport omfatter status på budgetmål og nøgletal i Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen for 1. kvartal Der overgås pr. medio juni til nyt jobcentersystem, Fasit. Det forventes, at overgangen til Fasit betyder et bedre datagrundlag, men der må forudses mulige forsinkelser af data i forbindelse med konverteringen fra WorkBase til Fasit. Da de nye dataleverancer fra Fasit skal lægges tilrette for BEF/SOC s nye analyse- og statistikportal, Targit, vil der i en periode ikke kunne leveres fuldt dækkende ledelsesinformation. Bilag Bilag 1: Statusrapport til rådmand og udvalg 1. kvartal Sociale Forhold og Beskæftigelse Tlf.: Lix: 38 Sagsbehandler: Pernille Hviid Jensen Statusrapport 1. kvartal 2016 Side 1

7 Statusrapport 1. kvartal 2016 Rådmand Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen Bilag 1

8 Socialforvaltningen

9 VH FBU Mål Resultater EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre eget liv - 75 % skal opnå forbedring ift. personlig udvikling - 80 % skal opnå forbedring ift. netværk og medborgerskab - 70 % skal opnå forbedring ift. læring og selvforsørgelse Udsatte unge bliver bedre til at mestre eget liv - 70 % skal opnå forbedring ift. personlig udvikling - 75 % skal opnå forbedring ift. netværk og medborgerskab - 70 % unge skal opnå forbedring ift. læring og selvforsørgelse Børn og unge med handicap bliver bedre til at mestre eget liv - 75 % skal opnå forbedring ift. personlig udvikling - 90 % skal opnå forbedring ift. netværk og medborgerskab - 80 % skal opnå forbedring ift. læring og selvforsørgelse Social inklusion af børn og unge Forskellen mellem udsatte børn og unge og alle andre skal blive mindre, og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Familier, børn og unge er tilfredse I 2016 undersøges tilfredsheden med myndighedsområdet: Den generelle tilfredshed skal være 80 % Den samlede subjektive skal være 80 % Derudover følges op på undersøgelsen af brugere og pårørendes tilfredshed med døgnområdet i Flere anbringelser i familier - Andelen af anbragte i familiepleje skal stige til mindst 45 % - Andelen af anbragte i kommunal familiepleje skal være mindst 3% - Andelen af anbragte i netværksfamilier skal være mindst 7 %. Borgerne bliver bedre til at mestre eget liv - Effektnøgletal på hjerneskadeområdet afrapporteres - Statusnøgletal for voksne med udviklingshæmning afrapporteres (hvor det giver mening). Delmålet er delvist opfyldt - 68 % når deres mål / har fremgang ift. personlig udvikling! - 74 % når deres mål / har fremgang ift. netværk og medborgerskab! - 73 % når deres mål / har fremgang ift. læring og selvforsørgelse Der er sket en fremgang på alle tre mål siden En nærmere analyse skal afdække de tilbud og faktorer, der især er udfordringer på. Delmålet er ikke opfyldt 1) 66 % når deres mål / har fremgang ift. personlig udvikling! 2) 70 % når deres mål / har fremgang ift. netværk og medborgerskab! 3) 62 % når deres mål / har fremgang ift. læring og selvforsørgelse! Der er fremgang på mål 1 og 3 siden En nærmere analyse skal afdække de tilbud og faktorer, der især er udfordringer på. Delmålet er ikke opfyldt 1) 70 % når deres mål / har fremgang ift. udvikling og adfærd! 2) 83 % når deres mål / har fremgang ift. netværk og medborgerskab! 3) 68 % når deres mål / har fremgang ift. læring og selvforsørgelse! Der er stor tilbagegang på mål 1 og 3 siden En nærmere analyse skal afdække de tilbud og faktorer, der især er udfordringer på. Nøgletal er afrapporteret i 2015 Regnskab 2015 Udsatte Alle andre Forskel Fravær 8,9 % 4,9 % 4 % Aflagte prøver (mindst 4 af 8) 68 % 96 % 28 % Karaktergennemsnit 5,0 7,5 2,5 Ungdomsuddannelse opstart 59,6 % 91,4 % 31,9 % Delmålet forventes opfyldt Der gennemføres en ny undersøgelse af tilfredshed med myndighedsområdet. Undersøgelsen forventes gennemført i oktober/november. Resultatet af tilfredsheden på døgnområdet foreligges Socialudvalget i maj. Delmålet er ikke opfyldt - 45 % er anbragt i familiepleje - 1 % er anbragt i kommunal familiepleje - 6 % er anbragt i netværksfamilier Andelen af anbringelser i familiepleje stiger, men det er en udfordring at opnå målet på samlet 55%. Delmålet forventes opfyldt Voksne med hjerneskade: Effektvurdering er implementeret, og effektnøgletal forventes til regnskab Borgerne oplever størst udfordringer ift. praktiske opgaver, samfundsliv og kommunikation. Voksne med udviklingshæmning: Borgerne oplever størst udfordringer ift.

10 SUV VH Mål Resultater s. Inklusion af voksne på arbejdsmarkedet Antallet af borgere med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse i beskæftigelse eller uddannelse følges med nøgletal. Der måles på ordinær beskæftigelse/uddannelse, skånejob og beskyttet beskæftigelse samt aktiviteter mod beskæftigelse. Nøgletal kan ikke afrapporteres Grundet platformsskifte i Ledelsesinformation er det ikke muligt at få data før til 3. kvartal. - Brugerne er tilfredse Der måles på tilfredshed med myndighedsområdet: Den generelle tilfredshed skal være 70 % Den samlede subjektive skal være 70 % Delmålet forventes opfyldt Der gennemføres en ny undersøgelse af tilfredshed med myndighedsområdet. Undersøgelsen forventes gennemført i oktober/november. Borgerne bliver bedre til at mestre eget liv Der skal gennemføres effektvurderinger for de væsentligste tilbud til voksne med sindslidelse og udsatte voksne. - Effektnøgletal borgere i bostøtte og boformer afrapporteres - Statusnøgletal for alkohol- og misbrugsområdet afrapporteres - Statusnøgletal for forsorgsområdet afrapporteres. Delmålet forventes opfyldt Bostøtte og boformer: Effektvurderinger er udrullet blandt sindslidende % når deres mål / har fremgang ift. personlig udvikling - 21 % når deres mål / har fremgang ift. netværk og medborgerskab - 32 % når deres mål / har fremgang ift. læring og selvforsørgelse Stofmisbrug og alkoholbehandling Effektvurderinger er under udrulning og afventer IT-understøttelse. Hjemløse: Konceptet er udviklet og medarbejderundervisning begynder i foråret. Inklusion af voksne på arbejdsmarkedet I 2016 følges antallet af borgere med sindslidelse i beskæftigelse eller uddannelse med nøgletal. Der måles på ordinær beskæftigelse/uddannelse, skånejob og beskyttet beskæftigelse samt aktiviteter mod beskæftigelse. Nøgletal kan ikke afrapporteres Grundet platformsskifte i Ledelsesinformation er det ikke muligt at få data før til 3. kvartal. - Effekt af misbrugsbehandlingen - 90 % skal være succesfuldt udskrevet fra behandling i Hashgruppe Delmålet er opfyldt - 94 % er udskrevet succesfuldt fra hashgruppe Datagrundlaget for målet er meget begrænset. Derfor er der opstillet et bedre mål til 2017, som dækker flere brugere og flere misbrugstyper. Effekt af alkoholbehandlingen Efter syv måneder i behandling; - må 80 % ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned - må 50 % ikke have dage med alkoholproblemer den seneste måned Delmålet er delvist opfyldt - 74 % har ikke et overforbrug af alkohol! - 66 % har ingen dage med oplevede alkoholproblemer Målet for overbrug er sat meget højt pga. et ekstra godt resultat i Omvendt er målet for oplevede alkoholproblemer sat for lavt. Succeskriterierne foreslås reguleret til Færre hjemløse Mål: 90 % på forsorgshjem må maksimalt opholde sig der i 120 dage Nøgletal: - Unge på forsorgshjem følges med nøgletal - Tilbagevenden følges med nøgletal Delmålet er ikke opfyldt - 80 % af de hjemløse har ophold på forsorgshjem under 120 dage! Boligmarkedet er en flaskehals for flowet væk fra forsorgshjem, og der er stort fokus på at skaffe billige boliger unge har været på forsorgshjem og 44 på særlige ungetilbud % vendte tilbage til et forsorgshjem inden for det første efter udskrivning til egen bolig.

11 Tværgående FBU Tværgående SUV Mål Resultater s Brugerne er tilfredse Der måles på tilfredshed med myndighedsområdet: Den generelle tilfredshed skal være 70 % Den samlede subjektive skal være 70 % Delmålet forventes opfyldt Der gennemføres en ny undersøgelse af tilfredshed med myndighedsområdet. Undersøgelsen forventes gennemført i oktober/november. Øget inklusion af udsatte og borgere med handicap Andelen af kommunens borgere, som i løbet af et år ikke er brugere af Socialforvaltningens tilbud, følges med nøgletal. Nøgletallet er afrapporteret - 98,87 % af børn og unge er uden sociale døgntilbud - 95,54 % af børn og unge er uden sociale dagtilbud - 99,06 % af voksne er uden sociale døgntilbud til handicappede - 99,93 % af voksne er uden sociale dagtilbud til handicappede - 98,74 % af voksne er uden sociale døgntilbud til sindslidende - 99,48 % af voksne er uden sociale dagtilbud til sindslidende Andelen af kommunens borgere, som ikke er brugere af Socialforvaltningens tilbud, er stigende i forhold til regnskab Indsatsområder / hensigtserklæringer Resultater s Færre skilsmisser MSB tager initiativ til at udarbejde samarbejdsaftaler på tværs af kommunen, der beskriver, hvordan magistratsafdelingerne kan understøtte indsatser, der reducerer antallet af skilsmisser og samlivsophør i børnefamilier. Indsatsen forventes opfyldt Der er endnu ikke indgået nye tværmagistratslige samarbejdsaftaler på området, men det er under planlægning. - Skole og beskæftigelse Der udarbejdes en samlet handleplan under inddragelse af MBU og BEF, og i forlængelse heraf igangsættes flere tiltag på området. Indsatsen forventes opfyldt Det er fortsat tæt samarbejdet mellem MSB og MBU. Der arbejdes på en fælles en skolestrategi fra førskole til brobygning. Samtidig arbejdes med en faglig udvikling af netværksmøderne, hvor både MSB, MBU og familierne deltagere. - Tidlig indsats Sammen med MBU sættes særlig fokus på sikringen af en tidligere opsporing og forebyggende indsats i de udsatte børns samt børn med handicaps første leveår. En handleplan for tidlig indsats udarbejdes. Indsatsen forventes opfyldt For at styrke den tidlige og forebyggende indsats afdækkes på tværs af MSB og MBU indikatorer på mistrivsel hos børn og unge i alderen minus 9 måneder til 18 år. Samtidig fortsætter allerede igangværende initiativer. - Fremtidens almene boliger Ved opførelse af almene pleje- og ældreboliger og ved tildeling af kvoter til almene familie- og ungdomsboligbyggerier skal Sociale Forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Teknik og Miljø overveje muligheden for at indarbejde elementer fra de 11 forslag fra Indsatsen forventes opfyldt Sociale forhold og Beskæftigelse samarbejder med de almene boligforeninger og de øvrige magistratsafdelinger på at sikre huslejevenlige boliger til borgere med en lav betalingsevne. I dette arbejde indgår de 11 forslag både som inspiration og ledetråde. -

12 Beskæftigelsesforvaltningen

13 Beskæftigelsesforvaltningen Indhold (på baggrund af seneste tilgængelige data) S Unge 8 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes 9 Indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund 10 Nøgletal Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser i 6-byerne som andel af befolkningen ml år 11 Nøgletal Udviklingen i antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser i Aarhus Kommune, fuldtidspersoner 12 7

14 Flere unge skal have en uddannelse Delmål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal pr. december 2016 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne Her opgøres andelen af unge under 30 år, som er på uddannelseshjælp, set i forhold til de øvrige 6-byer. Som det fremgår, er andelen i Aarhus Kommune faldet med 0,2 %-point over det seneste år. Faldet svarer til gennemsnittet af 6-byerne. Det største fald blandt 6-byerne ses i Esbjerg. 8,0% Udviklingen i antal unge under 30 år på uddannelseshjælp, målt som andel af befolkningsgruppen, år Marts marts ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 4,2% 4,0% 3,4% 3,2% 2,8% 2,5% 1,0% 0,0% mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 Aarhus København Aalborg Odense Esbjerg Randers Gnsn Kilde: 8

15 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Produktionstal: Antal virksomheder med kontakt Her er opgjort antal virksomheder, som BEF Aarhus har haft kontakt med. Som det fremgår, øges antallet af virksomheder markant fra 2014 til Antal virksomheder i Aarhus, som beskæftigelsesforvaltningen har været i kontakt med i løbet af året Mål Dec Nov Okt Sep Aug Jul Jun Maj Apr Mar Feb Jan Note 1: Kontakten sker via telefon, besøg eller skriftlig henvendelse til eller fra virksomhederne i Aarhus eller som aftale indgået om aktiviteter for borgere. Note 2: Opgørelsen tæller kun den samme virksomhed én gang pr. år. Derved bliver årets første måneder uforholdsmæssigt store. Kilde: Eget datavarehus på baggrund af data fra WorkBase.. 9

16 Indsats for borgere med ikke-vestlig baggrund Note: P.t. kun tilgængelig som skærmdump. Kilde: Targit, Borgmesterens Afdeling 10

17 Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser Nøgletal: Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser i 6-byerne som andel af befolkningen ml år Andel ydelsesmodtagere i Aarhus Kommune er faldet med 0,2 % fra marts 2015 til marts 2016 og udgør nu 17,8 %. Antal i % af befolkningen Mar 2015 Mar 2016 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2015 Mar 2016 Mar 2015 Mar 2016 A-dagpenge 3,3 2,9 3,4 2,9 2,7 2,3 2,7 2,5 2,5 2,2 3,1 2,9 2,9 2,5 Arbejdsmarkedsydelse 0,4 0,2 0,3 0,2 0,3 0,1 0,3 0,1 0,3 0,1 0,4 0,2 0,3 0,1 Kontanthjælp 4,5 4,3 2,8 3,0 2,9 3,0 2,3 2,4 3,1 3,2 4,0 4,2 3,1 3,2 Uddannelseshjælp 1,1 1,0 1,4 1,4 1,1 1,1 1,4 1,3 1,6 1,4 1,5 1,5 1,4 1,5 Integrationsydelse 0,0 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 0,2 Revalidering 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Forrevalidering 0,0 0,0 0,2 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sygedagpenge 1,5 1,6 2,0 1,7 2,0 1,8 1,7 1,6 1,9 1,6 1,8 1,7 2,3 2,1 Ledighedsydelse 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,3 0,4 0,5 0,4 0,4 0,4 Ressourceforløb/Jobafklaringsforløb 0,3 0,5 0,4 0,7 0,5 0,8 0,4 0,7 0,6 0,8 0,5 0,9 0,7 1,1 Fleksjob 0,5 0,5 1,3 1,3 1,6 1,7 1,8 1,9 1,7 1,7 1,9 2,1 2,5 2,6 Førtidspension 3,2 3,0 5,2 4,9 6,0 5,8 6,5 6,3 7,4 7,0 7,0 6,7 7,3 7,1 I alt 15,1 14,3 17,5 16,9 17,7 17,4 18,0 17,8 19,5 18,7 20,8 20,8 20,9 20,8 Udvikling seneste år i alt København Aalborg Hele landet Aarhus Esbjerg Odense Randers -0,8-0,6-0,3-0,2-0,8 0,0-0,1 I alt ekskl Fleksjob 14,6 13,8 16,2 15,6 16,1 15,7 16,2 15,9 17,8 17,0 18,9 18,7 18,4 18,2 Midlertidige ydelser (a-dagpenge, arbmarkedsydelse, kontant-/uddannelseshjælp og integrationsydelse) 9,3 8,4 7,9 7,7 7,0 6,7 6,7 6,4 7,5 7,1 9,0 8,9 7,7 7,5 Permanente ydelser (fleksjob og førtidspension) 3,7 3,5 6,5 6,2 7,6 7,5 8,3 8,2 9,1 8,7 8,9 8,8 9,8 9,7 Note: Særlig uddannelsesydelse er nu endeligt udfaset. Arbejdsmarkedsydelse udfases i løbet af Note: Arbejdsmarkedsydelse er ikke opdateret for marts. De opgivne tal er for februar (anført med kursiv). Kilde: 11

18 Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser Nøgletal: Udviklingen i antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser i Aarhus Kommune, fuldtidspersoner Tabellen herunder viser udviklingen i antal modtagere af de enkelte ydelser for Aarhus Kommune fra marts 2015 til marts Hvis der ses bort fra de små ydelsesgrupper (arbejdsmarkedsydelse og forrevalidering) ses de største fald det senest år på områderne ledighedsydelse (8,1 %) og a-dagpenge (5,4 %). Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Jun 2015 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 A-dagpenge ,5% Arbejdsmarkedsydelse ,6% Kontanthjælp ,3% Uddannelseshjælp ,0% Integrationsydelse Revalidering ,0% Forrevalidering ,1% Sygedagpenge ,1% Ledighedsydelse ,2% Ressourceforløb/jobafklaring ,3% Fleksjob ,9% Førtidspension ,7% I alt ,6% Mar.15- mar.16 Note: Særlig uddannelsesydelse er nu endeligt udfaset. Arbejdsmarkedsydelse udfases i løbet af Note: Arbejdsmarkedsydelse er ikke opdateret for marts. De opgivne tal er for februar (anført med kursiv). Kilde: Version

19 Indstilling Til Rådmanden Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 30. maj 2016 Sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken, budgetmål, nøgletal og særlige indsatsområder 1. Resume Beskæftigelsesudvalget blev den 19. maj 2016 præsenteret for forslag til budgetmål og nøgletal med henblik på drøftelse af disse. Drøftelserne fortsætter på udvalgsmødet den 2. juni Beslutningspunkter At 1) Forslag til budgetmål og nøgletal drøftes At 2) Forslag til særlige indsatsområder drøftes 3. Baggrund Beskæftigelsesforvaltningen arbejder løbende på at sikre størst mulig transparens og sammenhæng mellem de vejledende ministermål for beskæftigelsesindsatsen, Aarhus Kommunes fem centrale politikområder i beskæftigelsespolitikken, bugetmål og nøgletal. Beskæftigelsesudvalget blev den 19. maj 2016 præsenteret for forslag til budgetmål og nøgletal med henblik på drøftelse af disse. Fastholdelse af nuværende budgetmål Udgangspunktet er, at det også fremadrettet er hensigtsmæssigt at fastholde budgetmål, hvor Aarhus kan sammenligne sig med de andre 5 store byer i Danmark, som i vid udstrækning flugter med Aarhus på vigtige kriterier som demografi, uddannelsesniveau, sprogkundskaber mv. Udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 side 1 af 3

20 Endvidere har relative budgetmål den fordel, at de tager højde for ændringer i lovgivning, nationale og internationale konjunkturer og øvrige ændrede rammevilkår i løbet af året. Beskæftigelsesforvaltningen foreslår derfor, at man holder fast i de fem nuværende budgetmål: - Andelen af virksomheder, som kommunen samarbejder med skal ligge bedst af 6-byerne - Andelen af langtidsledige skal ligge lavere end 6- byerne - Andelen af unge, der gennemfører ungdomsuddannelse skal være 95 pct. - Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere skal ligge lavere end 6-byerne - Andelen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) skal ligge lavere end 6-byerne Nøgletal eksisterende og forslag til nye Det foreslås endvidere, at budgetmålene suppleres med en række konkrete nøgletal for implementering af beskæftigelsespolitikken. Nogle af nøgletallene anvendes allerede, mens andre er nye. Det drejer sig om følgende: - Antal virksomheder i Aarhus, som vi er i kontakt med i løbet af et år (nyt foreslået nøgletal) - Antal langtidsledige - Antal uddannelseshjælpsmodtagere (nyt foreslået nøgletal) - Antal borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) - Antal borgere i fleksjob eller på førtidspension - Andel i pct. i beskæftigelse en måned efter afgang fra integrationsprogrammet (nyt foreslået nøgletal) - Andel i pct. af en ungdomsårgang, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en uddannelsesrettet aktivitet 15 mdr. efter afgang Særlige indsatsområder På beskæftigelsesområdet er flygtninge- og integrationsområdet en af Aarhus Kommunes største Klik her for at angive tekst. side 2 af 3

21 udfordringer. Mange borgere med ikke-vestlig baggrund er uden for arbejdsmarkedet. Det fremgår af beskæftigelsespolitikken, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i job, og at det kalder på nye metoder, hvor ikke mindst samarbejdet med byens virksomheder skal toptunes. Derfor foreslås det, at det bliver et særligt indsatsområde i 2017 at få flygtninge og indvandrere i selvforsørgelse. Et sådant forslag kan præsenteres for Beskæftigelsesudvalget den 2. juni En oversigt over de vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, Aarhus Kommunes fem centrale politikområder i beskæftigelsespolitikken, budgetmål og nøgletal er vedlagt som bilag. Drøftelserne fortsætter på mødet i Beskæftigelsesudvalget den 2. juni Bilag Bilag 1: Oversigt over budgetmål, nøgletal mv. Tidligere beslutninger Beskæftigelsesforvaltningen Tlf.: Antal tegn: Sagsbehandler: Jacob Sonne Klik her for at angive tekst. side 3 af 3

22 Ministerens mål Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik: Flere i Job Budgetmål Nøgletal Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal øges 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne Andelen af virksomheder, som kommunen samarbejder med skal ligge bedst af 6-byerne Antal virksomheder i Aarhus, som vi er i kontakt med i løbet af et år* Langtidsledigheden skal bekæmpes 2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser Andelen af langtidsledige skal ligge lavere end 6- byerne Antal langtidsledige 3. Flere borgere med ikkevestlig baggrund skal i job Andel i beskæftigelse en måned efter afgang fra kontanthjælp under integrationsprogrammet* Flere unge skal have en uddannelse 4. Flere unge skal i uddannelse og job Andelen af unge, der gennemfører ungdomsuddannelse skal være 95 pct. Andelen af unge, som er i gang med en (a) ungdomsuddannelse, (b) uddannelsesrettet aktivitet 15 mdr. efter afgang fra folkeskolen Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere skal ligge lavere end 6-byerne Antal uddannelseshjælpsmodtagere* Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats 5. Styrket samarbejde på tværs af sektorer, f.eks. social- og sundhedsvæsenet Andelen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) skal ligge lavere end 6-byerne Antal borgere på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsforsørgede) Antal borgere i fleksjob eller på førtidspension * Indgår endnu ikke som nøgletal i budgettet

23 Indstilling Til Rådmandens beslutning Fra BBB + SUV Dato 30. maj 2016 Byens Rum status og de videre skridt 1. Resume BBB og SUV har sammen revitaliseret samarbejdet om Byens Rum internt og eksternt i Aarhus Kommune med bl.a. et tættere samarbejde med MTM og andre. Arbejdet er opdelt i tre hovedspor: 1) Akutte problemstillinger i Byens Rum Håndteringen af pludseligt opståede konflikter og spidsbelastningssituationer på ex. Klostertorv 2) Klostertorvshåndteringen på den længere bane MSB s rolle i løsning af Aarhus Kommunes udfordringer på Klostertorv på den længere bane, herunder et tæt samarbejde med MTM og andre 3) Øvrige byrumsudfordringer Håndteringen af udfordringer i eksisterende byrum og deltagelse under planlægningsfasen af nye byrum. Indstillingen angiver status for disse tre hovedspor og de videre skridt for at afklare og håndtere udfordringer i byens rum, og i forbindelse med deltagelsen under planlægningsfasen af nye byrum i Aarhus. 2. Beslutningspunkter At 1) Rådmanden tager BBB s og SUV s beskrevne strategiplan for arbejdet med Byens Rum til efterretning side 1 af 5

24 3. Baggrund BBB og SUV har indenfor det sidste års tid revitaliseret samarbejdet om Byens Rum både internt i Aarhus Kommune med et forstærket samarbejde med MTM og eksternt med bl.a. Kirkens Korshær, Klostertorvsinteressenter og med Det Grønlandske Hus i Aarhus. Arbejdet hidtil og i det fremtidige arbejde kan opdeles i tre hovedspor: 1) Akutte problemstillinger i Byens Rum Håndteringen af pludseligt opståede konflikter og spidsbelastningssituationer på ex. Klostertorv 2) Klostertorvshåndteringen på den længere bane MSB s rolle i løsning af Aarhus Kommunes udfordringer på Klostertorv på den længere bane, herunder et tæt samarbejde med MTM (CBA) og andre 3) Øvrige byrumsudfordringer Håndteringen af udfordringer i eksisterende byrum og deltagelse under planlægningsfasen af nye byrum. Ad 1) Akutte problemstillinger i Byens Rum Med akutte problemstillinger i Byens Rum tænkes på konflikter opstået indenfor timer eller dage i forlængelse af eksempelvis en varmeperiode, hvor der lettere opstår koncentrationer af berusede eller påvirkede personer på byens pladser og torve. Ved daglig patruljering er politiet i stand til at håndtere disse situationer, men SUV stiller derudover med opsøgende medarbejdere og den sociale vicevært fra Center for Akut og Opsøgende Indsatser. Centrets medarbejdere har deres daglige gang på Klostertorv og i området omkring torvet, og kommer også på byens øvrige pladser, eksempelvis på Frederiksbjerg Torv og Skt. Knuds Torv, hvor der til tider kan opstå konfliktfyldte situationer. Specifikt omkring Klostertorv har Socialforvaltningens medarbejdere særligt fokus på tre hovedgrupper: side 2 af 5

25 - En gruppe af grønlændere bestående af ca. ti personer, som vækker opsigt med larmende adfærd, hvilket kan opleves truende og generende for udenforstående. - En gruppe af østeuropæere (fem til syv personer), som generelt opfører sig fredeligt, og som der derfor ikke ydes nogen indsatser overfor. - En gruppe af etniske danskere (tre til fem personer), som modtager forskellige kommunale tilbud som bostøtte, opsøgende indsatser eller bor på et boformstilbud. Enkelte er hjemløse. Alle tre grupperinger er typisk ikke til stede på Klostertorv på samme tid, men når det sker, særligt i godt vejr, skaber det uro i området. Såvel Center for Akut og Opsøgende Indsatser, Kirkens Korshær og Østjyllands Politi vil jævnligt være til stede på og omkring Klostertorv igennem sommeren. Ad 2) Klostertorv på den længere bane I forlængelse af MSB s og MTM s fælles workshop den 10. maj i Klostergadecentret, arbejdes der videre med sammenfatning og opsummering af de indkomne input fra workshoppen, som der endnu ikke foreligger et samlet projektmateriale fra. Den aftalte plan med MTM er, at der udarbejdes et samlet materiale fra workshoppen, som sammenfatter de vigtigste læringer fra processen, som dermed kan bruges som drejebog for det fremtidige arbejde med udvikling af Klostertorv og andre byrum. BBB tilstræber at der på den baggrund udarbejdes et fælles udspil fra MSB og MTM om Klostertorv, som kan præsenteres umiddelbart efter sommerferien. I den videre proces med bl.a. omforandring af de fysiske rammer på Klostertov, inddrages konsulent Kenneth Balfelt, som også deltog i workshoppen med indlæg om tilsvarende udviklingsprojekter i byrum i København og Odense. Workshoppen den 10. maj medførte kontakt til en del nye interessenter i området, bl.a. flere nye erhvervsdrivende, som der nu arbejdes videre med, med henblik på deres inddragelse i de videre processer. side 3 af 5

26 RealDaniafonden har samtidig tilkendegivet, at man gerne vil inddrages i det videre arbejde med Klostertorv, hvorved der formentlig kan opnås økonomisk støtte til både processer og til fysiske forandringer i området. Hertil kommer de allerede afsatte byrådsmidler. MTM behandler i øjeblikket en ansøgning om opsætning af Det 3. Hjemløsehus på Klostertorv, hvortil der kobles studerende fra Arkitektskolen og Journalisthøjskolen. De studerende får til opgave at interviewe og indsamle input fra brugere og forbipasserende på pladsen, hvilket efterfølgende sammenfattes i et projektmateriale til videre brug. Hjemløsehuset forventes opstillet med bagsiden mod Klosteret mellem træerne, og skal i en 2 måneders periode fungere som byrums-laboratorium, hvor input fra brugere, erhvervsdrivende, naboer mv. indsamles via videooptagelser og sammenfattes til den videre proces. Huset monteres desuden med en indbygget kaffemaskine med henblik på, at alle besøgende kan komme og nyde en kop kaffe og samtidig få en dialog med husets øvrige brugere. Ad 3) Øvrige byrumsudfordringer Både i håndteringen af udfordringer i eksisterende byrum andre steder end på Klostertorv, og i deltagelse under planlægningsfasen af nye byrum, er der en aktiv rolle at spille for MSB, og derfor deltager medarbejdere fra SUV og BBB i begge processer. Således er der udfordringer på ex. Frederiksbjerg Torv, hvor de erhvervsdrivende føler sig generet af en mindre gruppe udsatte, som opholder sig på torvet. Rådmanden har tidligere holdt møde med flere af de erhvervsdrivende om emnet, og der planlægges et dialogmøde på torvet i løbet af sommeren, hvor torvets brugere, naboer og erhvervsdrivende inviteres til at deltage. Muligvis bliver mødet afholdt i forlængelse af en midlertidig opstilling af Det 3. Hjemløsehus på torvet med henblik synliggørelse af torvets udfordringer. Ligeledes deltager medarbejdere fra BBB og SUV sammen med MTM i lignende processer om ex. Skt. Knuds Torv og Bispetorv, hvor der til tider kan være udfordringer. side 4 af 5

27 BBB og SUV er desuden repræsenteret under planlægningsfasen af flere nye byrum, bl.a. af Sydhavnen, af Fragtmandscentralens grund på Søren Frichs Vej og under planlægningsfasen af byområdet på Katrinebjerg. I de processer arbejder BBB og SUV for at sikre, at MTM og andre planlæggere tænker levende byrum ind i projekterne med plads og boliger til en mangfoldighed af borgere, og dermed eksempelvis også til udsatte, handicappede og flygtninge. Affødt af det arbejde, hvor MSB indimellem inddrages (for) sent i planlægningsfaserne, arbejder BBB og SUV på et fælles strategioplæg, som forpligter MTM til at inddrage MSB tidligt under planlægningen af nye byrum, hvilket forventes præsenteret til efteråret. Endelig arbejder BBB på et tættere samarbejde med sekretariatet under KulturBy2017-projektet med henblik på inddragelse af MSB s målgrupper under projektet. Der kan tænkes flere vinkler på MSB s deltagelse, som afhænger af ønskerne og mulighederne fra begge parters side, men en afklaringsproces, hvor MSB tilbud får mulighed for at koble sig på mulige projekter, tænkes afviklet efter sommerferien. Der kan eksempelvis være mulighed for at passe blomsterbede på afgrænsede pladser, eller arrangementer, hvor flygtninges madkultur præsenteres på Bispetorv osv. 4. Organisering BBB og SUV arbejder tæt sammen om de beskrevne opgaver og inddrager andre ressourcer efter behov. 5. Ressourcer Indstillingen er udgiftsneutral. Bjarne Høyer Andresen Sagsnummer: 16/ Fællesstabe Tlf.: E-post: okonomi@msb.aarhus.dk Antal tegn: 6936 Sagsbehandler: Uffe Dahl Tlf.: E-post: ufda@aarhus.dk side 5 af 5

28 25. maj 2016 Side 1 af 3 Kommenteret dagsorden til møde i Beskæftigelsesudvalget den 2. juni Godkendelse af dagsorden Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: (5 min.) Bilag: Kommenteret dagsorden 2. Refusionsreformen Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: (20 min.) SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Udvikling & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte sjas@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Jacob Sonne Bilag: 3. Tema: Drøftelse af forslag til budgetmål og nøgletal Formål/baggrund: I forlængelse af udvalgsmødet den 19. maj 2016 fortsættes drøftelserne om budgetmål og nøgletal. Oplæg v/ Vibeke Jensen Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: (30 min.)

29 Bilag: - Aarhus Kommunes Beskæftigelsespolitik 25. maj 2016 Side 2 af 3 4. Besøgskampagne hos industri- og opstartsvirksomheder Formål/baggrund: Orientering om besøgskampagne, der omfatter besøg hos ca. 300 industri- og opstartsvirksomheder. Kampagnen afvikles efter sommerferien. Ansvarlig: Vibeke Jensen/Jacob Sonne Tid: (10 min.) Bilag: Kopi af Magistratsindstillingen vedr. besøgskampagnen 5. Aktivitetsskema Formål/baggrund: Skemaet har til formål at give udvalget overblik over temaer på kommende møder, herunder kurser og konferencer Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: (5 min.) Bilag: Aktivitetsskema 6. Sager på vej til byrådet Formål/baggrund: Udvalget orienteres om indstillinger på vej til byrådet

30 Ansvarlig: Thomas Medom Tid: (5 min.) 25. maj 2016 Side 3 af 3 Bilag: Skema/oversigt 7. Eventuelt Formål/baggrund: Her er mulighed for at drøfte/orientere om øvrige emner Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: (5 min.)

31 Bordrunden