To nye Fund af Tænder af Elephas primigenius BLUM, i Danmark.

Transkript

1 To nye Fund af Tænder af Elephas primigenius BLUM, i Danmark. Af K. DREYER JØRGENSEN. Siden V. NORDMANN i 1921 gav en Meddelelse om»nyere Fund af Elefant-Levninger i Danmark«(21), er der med Undtagelse af samme Forfatters Meddelelse i 1930 om»ein Backenzahn von Elephas antiquus aus Danemark«. (22) intet fremkommet om de senere Aars Fund af Elefanttænder her fra Landet. Man kan dog ret snart fra ovennævnte Forfatters Haand forvente en Redegørelse om disse interessante Fund. Under et Ophold i Middelfart i September 1940 havde jeg det Held at faa Meddelelse om to nye Fund af Elefanttænder, dels en højre Stødtand, dels en tredie, højre Underkæbemolar. De skal i det følgende beskrives. Stødtanden (Fig. 1) er fundet i 1936 i en lille Grusgrav umiddelbart Øst for Landsbyen Aasum, ca. 5 km Øst for Odense. Den laa i en Dybde af 125 cm under Overfladen, dækket af 50 cm gruset Diluvialsand og derover 75 cm magert Moræneler. Tanden ejes nu af Hr. Gaardejer LOHMANN RASMUSSEN, Aasum, der velvilligt har laant mig den til Undersøgelse. Den er under Udgravningen brudt paa to Steder, men dog saa velbevaret, at det har været muligt at samle den og saaledes faa et Helhedsindtryk af Længde og Krumning m. m. Længden er, maalt langs den største Kurve, Krumningens Yderside, 72,5 cm. Krumningen er forholdsvis. meget stærk; den største Afstand fra Tandens Midtakse til den rette Linie, der forbinder Midtpunktet af Stykkets Endeflader, er ca. 12 cm. Foruden denne Hovedkrumning er Tanden bøjet ganske svagt vinkelret paa dennes Plan; tænker man sig Tanden anbragt i sin oprindelige Stilling paa Dyret, gaar denne Bøjning til venstre; paa Grund af Bruddene er Afbøjningens Størrelse vanskelig at maale nøjagtigt, men det drejer sig højest om 3 4 cm. Omkredsen er 23,4

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 629 cm og 14,o cm henholdsvis ved den tykkeste og tyndeste Ende. Tværsnittet af Tanden er svagt ovalt; ved den proksimale Ende er det største og mindste Tværmaal henholdsvis 7,8 cm og 6,6 cm; ved den distale Ende er de tilsvarende Maal 5,o cm og 4,5 cm. De største Tværmaal ligger i den største Krumnings Plan, der omtrent ligger parallelt med Dyrets Medianplan (se Afbildninger hos f. Eks. 4 og 6). or HP*--"" K.D.J. tot. Fig. 1. Højre Incisor al Mammutten fra Aasum Øst for Odense; Tanden er set fra Indersiden. Paa Midten af det mellemste Brudstykke anes de subcortical Striber. Langs den største Kurve er Længden 72,3 cm. Paa de yderste ca. 27 cm er det yderste Lag, Corticallaget, ikke bevaret, Tanden er her afglattet og poleret; paa Resten af Stykket er dette Lag, hvis Tykkelse er 2 til 3 mm, bevaret eller paa enkelte Steder brudt af under Udgravningen. Overfladen af den under Corticallaget liggende Masse viser de for Elephas primigenius typiske, meget regelmæssige og distinkte, længdeløbende Smaafurer (se 6, Side 59). Eurernes Bredde ligger omkring 2 mm og varierer sjældent mere end % mm fra dette Maal. De er ganske lave og grenes dichotomt. Tanden, som er en højre Incisor, maa derfor henføres til denne Art. Tandens Overflade viser tydelige Spor af Isskuring, idet den er forsynet med talrige spredte, uregelmæssigt forløbende, korte og fine Ridser samt med andre mere uregelmæssige Smaabeskadigelser, der tydeligt nok er af betydelig større Ælde end de Mærker, der af Menneskehaand er tilføjet den efter Udgravningen. Et enkelt Sted er Corticallaget slidt halvt igennem i en ca. \ x / 2 cm bred og 5 cm lang Eure, der danner en ca. 45 stor Vinkel med Tandens Akse; denne Eures Bund er dækket af parallele, langsløbende Skurestriber, der enkelte Steder fremviser smukke»chattermarks«. Den proksimale Ende af Brudstykket saavel som de naturlige og oprindelige Brud paa Corticallaget er tydelig slidte, og afrundede; hele Brudstykkets Overflade endelig er mat poleret. 4.3

3 630 K. DREYER JØRGENSEN: TO nye Fund af Tænder.. Nedenstaaende Tabel (efter POHLIG, se 6, Side 65) indeholder morfologiske Karakteristica for blivende Stødtænder hos de 3 almindeligste, fossile Elefantarter i Europa. Eleph. primigenius og Eleph. antiquus samt var. trogontherii er de eneste Arter, af hvilke der hidtil er fundet Rester her i Landet. Tabellen kan næppe anvendes ved Bestemmelse af saa smaa Brudstykker, som der her er Tale om; naar den dog gengives, er det bl. a. for at vise, hvor ringe Forskel der er mellem disse Elefanters Stødtænder. Sammenlignende Tabel over fossile Elefanters Stødtænder. blivende E. primigenius E. antiquus E. meridionalis Længde Til 4 m Til 4 m Til over 2,5 m Krumning. Sjældent middel, for det meste meget betydelig. Ringe, sjældent meget ringe. Middel eller ringe. Snoning. Udpræget, Spidserne konvergerer. Udpræget, Spidserne konvergerer. Udpræget, Spidserne konvergerer. Slankhed. Meget betydelig. Betydelig til meget betydelig. For det meste ringe, Formen plump. Tværsnitsfigur. For det meste kredsrund, sjældent noget elliptisk. For det meste kredsrund, ogsaa elliptisk, stærkt canelleret til uregelmæssigt aaret. Ofte Tilbøjelighed til Trekantsfigur, Spidsen forneden fint stribet. Abrasion paa den distale Ende. For det meste udvendig eenfladet. Ringe, forneden eenfladet, Fladen ofte meget lang. For det meste kraftig og tofladet, med kort Flade. Den anden Tand (Fig. 2 3) er en tredie, højre Underkæbemolar (altsaa Elefantens bagerste Kindtand) og er usædvanlig velbevaret. Den blev fundet for en halv Snes Aar siden i en stor Grusgrav ca. 1 km Nord for Snoghøj og umiddelbart Øst for Landevejen til Fredericia; der gravedes paa dette Tidspunkt Grus her til Lillebæltsbroen. Tanden ejes nu af Gartner AAGE KROMANN, Snoghøj, der desuden kunde oplyse, at Tanden stammer fra Gruslag med Boller af Ler. Da jeg besøgte Lokaliteten fandtes en saadan Bænk med rullede Klumper af Moræneler i det grove Grus; denne Bænk

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 631 ligger ca. 2 m under Terræn over en lang Strækning af det smukke Diluvialgruspr of il. Tanden var ved Modtagelsen spaltet lige bag Tyggefladen (bag Lamellerne Nr. 7 og 8, regnet fra Bagenden); ligeledes var den forreste, dichotome Rod brudt af, men opbevaret paa nær den yderste Spids. Desuden var næsten alle de fritfremragende Spidser og Kanter paa Tandens Underside afbrækkede efter Fundet, men ikke op- Chr. nalkior fot. Kig. 2. Tredie, højre Mammut-Mandibelmolar fra Snoghøj. Diskerne er nummererede som i Teksten. Tanden er set fra Indersiden. Længden er 27,7 cm. bevaret; endelig er Dele af den forvitrede Corticalsubstans faldet af. Tanden har, inden den paa denne Maade af Menneskehaand blev beskadiget, været praktisk talt hel, den bærer intet som helst Spor af at være rullet eller isskuret, og man kan vel næppe antage, at den skulde være hidført langvejs fra. Inden jeg gaar over til den nærmere Beskrivelse af denne Tand, skal Hovedtrækkene i Elefantmolarernes Bygning kort omtales. Som bekendt er Elefanternes Kindtænder som næsten alle andre Pattedyrs opbygget af 3 Elementer: Emalje (Ganei'n), Tandben (Dentin) og Tandkit (Cement). Den med Emaljen beklædte Dentin optræder næsten udelukkende som Lameller eller Disker af større eller mindre Tykkelse (»Længden«, der her er meget kortere end»bredden«); hele Partiet kan meget træffende sammenlignes med en mangefingret Handske med stærkt sammentrykte Fingre (se 14, Side 33); mellem Fingrene ligger Tandkittet, hvis Funktion bl. a. er den at støtte Lamellerne, hvis Emaljeparti er det egentlige Tyggeredskab. De enkelte»fingre«(gane'inplader), er ofte og især 43*

5 632 K. DREYER JØRGENSEN: TO nye Fund af Tænder. bagtil kløvede i deres Overkant, undertiden endog helt til Tandens Basis. Emaljeklædt Dentin kan ogsaa optræde udenfor Ganeinpladerne som fingerformede Digiteller. Naar Tanden vokser frem, kommer den forreste Del først til Syne og slides først, den bageste Del træder ofte ikke frem, før den forreste Del er slidt helt ned til Roden;»Fingrene«slides paa Spidserne saaledes, at der fremkommer mere eller mindre tydeligt ovale Abrasionsf igurer; man skelner mellem endioganale og pachyganale Disker med tynd hhv. tyk Emalje; er Diskerne tykke, kaldes de parsilamellate, er de tynde, kaldes de Fig. 3. Samme Tand som Fig. 2, set fra oven. Abrasionsfigurerne paa Tyggefladen ses tydeligt, ligeledes de endioganale Gane'invægge, der fremtræder som lysere Striber. densilamellate. Brede Kroner kaldes laticoronate, smalle derimod angusticoronate; er Kronen høj, benævnes den hypselodisk, er den derimod lav, tapinodisk; extremt korte Kroner kaldes brachycorone. Emaljen i Abrasionsfigurerne udmærker sig ofte ved en ret tydelig Krusning (Crispation, Festonering). Sinuositet i Abrasionsfigurerne opstaar ved, at Lamellernes Sidekanter paa begge Sider bøjer enten tilbage eller fremad; endelig betegnes saadanne Lameller tortuøse, hvis Abrasionsfigur er S-formet bøjet. Lamelfusioner opstaar ved, at Ganeinvæggen i to Lameller ikke alene træder tæt op til hinanden, men ogsaa opløses paa et større eller mindre Stykke af Berøringsfladen; Fænomenet kommer til Syne, naar Tænderne bliver stærkt slidte. For lettere at kunne betegne Antallet af Lameller i Kindtanden hos Elefanter anvendes ofte følgende Formel: den proximale og distale Lamel, der ofte udmærker sig ved ringere Bredde og Højde, betegnes ved x (Talonlamel); saaledes.angiver Formlen xl8x, at der findes 18 Lameller af normal Størrelse og to Talonlameller i Tanden. Et Udraabstegn efter x angiver, at Lamellen omtrent har samme Størrelse som de øvrige, en Parantes omkring x, at Talon-

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1940]. 633 lamellen er meget lille, en Tankestreg i Stedet for x, at Tanden paa dette Sted er defekt. Det første x i Formlen betegner Tandens distale Ende, det bageste den proximale Ende. Formlen 19 2x! siger, at vedkommende Molar ialt bestaar af 22 Lameller -f- 1 Talonlamel af næsten normal Lamelstørrelse, at Tanden fortil er defekt, og at Lamel Nr. 3 fra Bagenden kun har halv saa stor- Bredde som de normale (i det følgende tælles Lamellerne altid fra Bagenden). Den omtalte Kindtands største Længde er 25,7 cm, Højde 13,4 cm, (over Lamel Nr. 8) og Bredde 7,6 cm. Omend Tanden er ret stærkt slidt (dens Højde over den distale Rod er kun 5 cm), er det dog tydeligt, at den tilhører den typisk højkronede (hypselodiske) og bredkronede (laticoronate) Form. Ganeiinpartiet bestaar af x!24x. Tyggefladen er tøffelsaalformet, fortil bredt afrundet, bagtil spids; dens største Længde og Bredde er henholdsvis 17 cm og 7 cm; paa denne Flade ligger Abrasionsfigurer, Afstanden mellem de enkelte Lamellers Midtlinje er gennemsnitlig 1 cm. Over Lamellerne er Longitudinaludhulningen ca. 10 mm og aftager jævnt fremad og bagud. Den transversale Udhulning bliver over de samme Lameller 4% 5 mm paa Grund af, at Tyggefladens Sidekanter er nedadbuede. Saavel fortil som bagtil aftager denne Udhulning, og især over de forreste Lameller er den meget ringe. Diskerne er tydeligt endioganale, fortil med næppe over 1 mm tykke Ganeinvægge; bagtil er disse lidt tykkere, indtil ca. 1,3 mm. Crispationen er ubetydelig. De bagerste Lamellers Sidekanter fra 9 til og med 18, er svagt bagudbøjede (sinuøse), Nr. 19 er retlinet, de forreste Lamellers Sidekanter svagt fremadbøjede; Overgangen fra de forreste til de bagerste Lamellers Bøjning er ganske jævn. De bagerste 4 5 Abrasionsfigurer er svagt S-formede (tortuøse). Angaaende Lamellernes Opbygning kan følgende meddeles: De 4 forreste Lameller fusionerer allerede svagt (hertil er regnet den forreste Talonlamel, der paa. Grund af Fusionen og Cordicalbedækning er meget utydelig). De herefter følgende 7 Lameller, Nr , er komplette; Nr bestaar af 2 lateral-lamellare Dele, Nr. 11 af 2 laterale og 1 central-lamellar Del; de bagerste, ukomplette Figurer er opbyggede hver af 4 annulare (ringformede) Dele. I højre Side af Tanden findes mellem Lamellerne Nr. 9 og Nr. 15 en indtil 7 mm dyb og 10 mm bred Longitudinalfure, fremkommet ved, at det mindre modstandsdygtige Tandkit her er bortslidt.

7 634 K. DREYER JØRGENSEN: TO nye Fund af Tænder. Sammenlignende Tabel over de almindeligt formelle Molarkonstitutioner hos E. primigenius, E. antiquus og E. meridionalis. (Efter 6, Side 163 med enkelte Udeladelser.) E, primigenius E. antiquus E. meridionalis Almindelig Form. I Reglen hypselodisk og laticoronat. Brachycoron Abnormitet ikke sjælden. For det meste extrem hypselodisk og angusticoronat; lange Molarer. Absolutte Dimensioner meget varierende. Mest tapinodisk og extrem laticoronat; mest relativt korte Molarer. Normale Disker. Densilamellat; endioganal. Mammiller smaa i Hobe. Tortuøse Abrasionsfig. hyppige. Fusioner særligt aim. Hyppigt konvergent Lamelfusion. Mest hypselodisk, angusticoronat; komplette Abrasionsfig. bestaar oftest af median-lamellare og lateral-annulare Partier. Festonering for det meste udtalt. Parsilamellat, i Regelen pachyganal; ofte uregelmæssigt takkede. Mammil- : ler store, ordnede. Abrasionsfig. lange ukomplette. Konvergent Lamelfusion (Fusionerne er symmetriske om Tyggefladens Længdeakse) hyppig. Undertiden groteske Uregelmæssigheder. Digiteller. Proximalenden undertiden dannet af indistinkte Digitelmasser. Laterale Yderd. bagtil ikke sjældne. Intercalare. Abrasionsplan. Bred, oval; mandibular ofte ogsaa mærkeligt transversalt udhulet. Aflang. Bred, oval; undertiden ogsaa transversalt udhulet. Bredde af 1 Lamel + 1 Cementinterval. (0,oi4 ) ca. 0,oi ( 0,007) m. (0,02 ) 0,oi5 m. (0,025 ) ca. 0,02 m.

8 Sammenlignende Tabel over M. I-, M. II- og M. III-Dentition hos de tre mere bekendte, fossile Elefanter i Europa. E. primigenius E. antiquus E. meridionalis mand. x9x xl5x x9x xl2x xlox xl2x x6^x x9x x7(x) x9x & M. I... max. Dimension - mand. M. II. do. M. III. do ,175 0,055 0,07 m. xl2x xl8x 0,125 0,245 m. xl8x x ) x24x xl8x(17?) x24x 0,2 0,365 0,21 0,37 0,i37 (Min.?) 0,i75 m. 0,142 0,187 xlox xl3x xlox xl3x 0,175 0,28 0,2 0,27 xl4x xl9x xl5x x20xev. 0,23 Ca. 0,38 0,275 0,48 ev. 0,132 0,173 0,13 0,17 0,06 0,088 m. 0,05 0,075 x9x xllx Max. 0,25 + 0,i m. xllx(min.?) xl4x xllx ev. xl6x. 0,23 0,3 t 0,i 0,122 m 0,23 0,32 0,078 0,111 3 tn I 3 ep o o- O 3 3* P a a H7 (abn. over 0.13) i _ i. m. 0,063 0,1 0,068 0,098 0,062 0,09 l ) LEITH ADAMS (4, Side 127) angiver xl8x x27x(x29x?) xl8x x27x(x29x?)' OS os Ol

9 636 K. DREYER JØRGENSEN: TO nye Fund af Tænder. Akrallinien, o: Ryglinjen af det Stykke af Tanden, der endnu ikke har været i Brug, er bueformet nedstigende. Det er ikke muligt at gøre rede for de under denne liggende Diskers Opbygning. Det skal dog bemærkes, at Bruddet mellem Lamellerne Nr. 7 og 8 viste, at de annulare Partier i disse meget snart smelter sammen til en hel Lamel. Det sidste x i Ganeinpartiets Formel hentyder til to ca. 7 cm lange og 0,3 0,4 cm tykke Ganei'ncylindre, Digiteller, der er fuldstændigt isolerede til Basis. Efter disse Karakterer, der i foranstaaende Tabel sammenlignes med tilsvarende hos andre fossile Elefanter, kan der næppe heller i dette Tilfælde være Tvivl om, at den tilhører den Samling af Former, der benævnes ElepJias primigenius Blum, sensu stricto. De to Tabeller S. 634^35 (efter 6, Side 163 og 251) giver en Oversigt over Kindtændernes Bygning hos de tre i det foregaaende Afsnit nævnte uddøde Elefantarter. Bestemmelse efter disse Tabeller maa foregaa med et vist Forbehold, bl. a. fordi Grænserne mellem de opstillede»arter«, især Mammutten og Skovelefanten, er ret usikre. LITTERATUR omhandlende fossile Elefanter med særligt Henblik paa Danmark J. FR. BLUMENBACH: Specimen archaeologiae telluris. II, pag f JAP. STEENSTRUP: Bemærkninger over nogle her i Landet fundne Mammuthslevninger. Overs. Vidensk. Selsk. Forh. for 1851, Nr. 3, Side HUGH FALCONER: Palæontologicai memoirs and notes, edited by C. MUR- CHISON, London A. LEITH-ADAMS: Monograph on the british fossil elephants. Palæontographical Society. London CH. DEPÉRET: Archiv. du Musée de Lyon, tome IV, p. 190 etc HANS POHLIG: Dentition und Kranologie des Elephas antiquus Falc. mit Beitragen fiber Elephas primigenius Blum, und Elephas meridionalis Nesti. Erster Abschnitt. Nova Acta der Ksl. Leop. Carol. Deutschen Akademie der Naturforscher. Band LUI. Nr JAP. STEENSTRUP: Mammuthjæger-Stationen ved Predmost i det Østerrigske Kronland Mahren, efter et Besøg der i Juni Juli Med 1 Tavle. Overs. Vidensk. Selsk. Forh. for 1888, Nr. 3. Side C.E.AAGAARD: Rester af uddøde Elefanter i nordiske, glaciale Aflejringer. D.G.F. Bd. 1. Nr H. WINGE: Om nogle Pattedyr i Danmark. Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren, i Kbhvn. Side 304.

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940] K. I. V. STEENSTBUP: Om Fund af Mammuttænder. D.G.F. Bd. 2. Nr. 8, Side EWALD WUST: Das Pliozån und das ålteste Pleistozan Thuringens. Abh. naturf. Gesellschaft zu Halle. XXIII Band. Stuttgart KARL A. GRONWALL: En Mammuttand, fundet i Nymølle Grusgrav ved Hedehusene. Foredragsreferat. D.G.F. Bd. 2. Nr. 10. Side H. "WINGE: Om jordfundne Pattedyr. Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren, i Kbhvn. Side V. NORDMANN: Danmarks Pattedyr i Fortiden. D.G.U. III. Rk. Nr PFIZENMAYER: Beitrag zur Morphologie von Elephas primigenius. Verh. Russ. Min. Ges. St. Petersburg 43, Side \V. O. DIETRICH: Elephas primigenius Fraasi. Jahresb. d. Ver. f. vaterl. Naturk. in Wurttemberg W. SORGEL: Elephas trogontherii Pohl. und E. antiquus Falc. usw. Palaeontographica. Bd IDEM: Die diluviale Saugetierfauna Badens. Mitt. Bad. geol. Landesanst. Bd. IX, Heft J. RÅBEN: Knochenfunde vom Urelefanten am Wenningbund. Heimatsblåtter fur den Kreis Sonderburg, III. Monatsbeilage der»sonderburger Zeitung«, 3. Jahrg. Nr. 2. Seite W. WOLFF: Erdgeschichte und Bodenaufbau Schleswig-Holsteins. Seite V. NORDMANN: Nyere Fund af Elefantlevninger i Danmark. D.G.F. Bd. 6. Nr Idem: Ein Backenzahn von Elephas antiquus aus Danemark. D.G.F. Bd. 7. Side V. MILTHERS: Nordostsjællands Geologi. D.G.U. V.Rk. Nr Udg. Side 97 og A.JESSEN: Kortbladet Haderslev. D.G.U. I.Rk. Nr. 17. Side Idem: Vendsyssels Geologi. D.G.U. V.Rk. Nr Udg. Side 64 og 73. Færdig fra Trykkeriet 14. Januar 1941.