Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED

Transkript

1 Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 1. Mødedato: 8. marts 2016 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Lokale Rådhuset Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget og Økonomi marts Kommunikation - Opfølgning fra temadag 3 3 Revideret sygefraværspolitik 5 4 Sygefraværsstatistik 7 5 Revision af personalepolitikker 8 6 Vold - om en nuværende sag og om nye regler mv MED-organisering i BSU 12 8 Ændringer i MED-organisationen - Hovedudvalgets rolle 13 9 Ledertalentudvikling Eventuelt samt punkter til kommende møde - marts16 16

2 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Budget og Økonomi marts 2016 Sagsfremstilling Orientering v/tommy Christiansen Orientering om regnskabsresultat, budgetproces mv. Dagsordenstekst og bilagsmateriale til økonomiudvalgsmødet den 9. marts vedr. budgetprocessen eftersendes. Det indstilles, Drøftes Beslutning Tommy Christiansen orienterede om økonomien som den ser ud nu. Regnskab 2015 Bind 1, Årsberetning er på 9 sider i år og kan findes på nettet. Herefter orienteredes om budgetprocessen som minder om tidligere proces. Til byrådsseminaret peges der centralt på 3 emner og samtidig skal hvert fagudvalg byde ind med eget emne. MEDudvalgenes opgaver bliver at være med til at konsekvensbeskrive de forslag som sendes videre i budgetprocessen. Dette for at kvalificere det materiale der træffes beslutning ud fra. Mødet mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget lægges den 22. juni kl Mødet den 7. juni flyttes til d. 13. juni kl Formødet lægges kl Bilag Bilag 1 punkt 1 - Hu-do marts Bilag 2 pkt 1 Hu-do- Budgetproces for budget 2017 Bilag 3 pkt. 1 Hu-do marts - Tidsplan for budgetlægning, februar 2016 Bilag 4 pkt 1 Hu-do marts procedure og tidsplan for budget

3 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Kommunikation - Opfølgning fra temadag Sagsfremstilling Hovedudvalget afviklede i samarbejde med OmrådeMED den 11. februar temadag om Kommunikation. Dette var et led i implementeringen af MED-aftalen for de øverste niveauer. Det aftaltes at temaet skulle følges op på det kommende Hovedudvalgsmøde. Derudover blev det aftalt at, der til hvert emne som Hovedudvalget behandler, skulle følge et forslag til kommunikation. Til punktet er der vedlagt en opsamling fra temadagen en liste over de kommunikationskanaler, som Hovedudvalget benytter idag uddrag fra Rammeaftalen om information. (Den eksterne fra udvalget til den øvrige organisation) Hovedudvalget bedes drøfte emnet med henblik på at træffe beslutning om, hvilke procedurer for information udvalget ønsker. Dernæst bedes Hovedudvalget, alt efter hvad udvalget beslutter, overveje til hvem og hvordan dette skal informeres. Det indstilles, Hovedudvalget bedes drøfte emnet med henblik på at træffe beslutning om, hvilke procedurer for information udvalget ønsker. Dernæst bedes Hovedudvalget, alt efter hvad udvalget beslutter, overveje til hvem og hvordan dette skal informeres. Beslutning Udvalget evaluerede temadagen og var enige om at, man med fordel kunne samle Hovedudvalg og OmrådeMED en gang årligt omkring et fælles tema. Derudover drøftede udvalget forskellige tiltag herunder;

4 evt. kanalstrategi at der som minimum til hvert punkt Hovedudvalget skal kommunikere ud sendes et forslag til dette med dagsordenen ud hvilke kanaler der skal benyttes samt afstemning med de øvrige niveauer. Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 4. Til at gå videre med arbejdet nedsatte udvalget en arbejdsgruppe bestående af: Kurt Larsen, Grethe Jakobsen, Tom Kjærgård, Heidi Lykkegård og Carsten Jørgensen. Bilag Opsamling fra temadag om kommunikation mellem Hovedudvalg og områdemed Hovedudvalgets kommunikationskanaler 2016 Rammeaftalen om Den eksterne information

5 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Revideret sygefraværspolitik Resumé Arbejdsgruppen vedr. sygefravær har udarbejdet et oplæg til en revideret sygefraværspolitik. Det er tilstræbt, at politikken indeholder holdninger, mens de konkrete procedurer for, hvordan fravær, vil kunne findes i håndbog om sygefravær, retningslinjer for brug af Tidlig indsats mv. Politikken indeholder en beskrivelse af opgaverne på Hovedudvalgs- og arbejdspladsniveau og giver mindre frihed til lokal fortolkning end den tidligere politik. Sagsfremstilling Hovedudvalget drøftede på sit temamøde om sygefravær den 3. november 2015 indholdselementer til en revideret sygefraværspolitik, og den nedsatte arbejdsgruppe blev bedt om at komme med forslag til en sådan. Dog blev det bestemt, at et afsnit om genansættelser og afskedigelser ikke skulle håndteres af arbejdsgruppen, men udelukkende behandles i Hovedudvalget. Udvalget har siden drøftet emnet igen på mødet den 10. december. Her blev det aftalt, at formuleringen skulle besluttes, når der forelå et forslag til ny politik. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet et forslag til en revideret politik, der primært indeholder holdninger til sygefravær og hjælp mv. til sygemeldte. De retningslinjer eller procedurer, der arbejdes konkret efter, når en medarbejder bliver sygemeldt, vil kunne findes i en håndbog om sygefravær (der forventes at være i luften i juni måned) og i retningslinjerne for Tidlig indsats. Dette gør politikken mere holdbar, da direktion og Hovedudvalg ikke behøver at ændre politikken hver gang man ændrer i de retningslinjerne for håndtering af sygefravær. Disse retningslinjer vil også fremover evt. efter indstilling fra arbejdsgruppen og/eller Hovedudvalg blive fastlagt af direktionen. Politikken indeholder som noget nyt et udsagn om, at en aktiv og god indsats ikke alene har betydning på individniveau (altså for den sygemeldte), men også er vigtig for kerneydelsen og de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Afsnittet om afskedigelser og betingelser for genansættelse har arbejdsgruppen som aftalt ikke drøftet eller berørt.

6 Kommunikation Der er tale om en politik, som det vil være væsentligt, at man kender på arbejdspladsniveau, men som i øvrigt bør være almindelig kendt. Politikken vil, når den er godkendt, blive lagt på kommunens hjemmeside med politikker. Det foreslås, at den omtales både i FølgMED, i HeltSikkert og i Lede(r)tråd evt. suppleret med udtalelser fra formand/næstformand om det, der er nyt i politikken. Evt. også opslag på info-tavler. Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 6. Det indstilles, Til drøftelse med henblik på godkendelse. Beslutning Udvalget drøftede forslaget og gav deres bemærkninger til arbejdsgruppen, som arbejdere videre med dette. Politikken og håndbogen sendes direkte ud til arbejdspladsmed og følges i de øvrige nyhedsbreve. Politikken træder først i kraft når håndbogen er klar. Det er Hovedudvalgets forventning at håndbogen er klar til udsendelse primo juni og at politikken træder i kraft på samme tidspunkt. Bilag Sygefraværspolitik - nærvær ved fravær_udkast til HU marts 2016

7 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Sygefraværsstatistik Sagsfremstilling Vedlagt statistik, der viser udviklingen i fravær i Hjørring Kommune og i de enkelte forvaltninger i årene 2013, 2014 og Data er indsamlet fra lønsystemet. På kan ses sygefravær i de enkelte kvartaler, hvor data fra 2015 er sammenholdt med Kommunikation Det foreslås, at der ikke gøres yderligere. Arbejdspladserne kan selv trække statistik i lønsystemet og det forventes, at forvaltningerne (og dermed de mellemliggende MED-udvalg) holder sig orienteret om udviklingen i sygefravær. Det indstilles, Til orientering. Beslutning Drøftet og statistikken taget til efterretning. Bilag Sygefraværsstatistik 2015

8 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Revision af personalepolitikker Sagsfremstilling Hovedudvalget har besluttet, at der ske en revidering af personalepolitikkerne. Derfor foreslås, at der tages stilling til en skabelon for personalepolitikker og en prioritering af rækkefølgen af den gennemgang, der skal være. Politikkerne findes på Kommune-som-arbejdsplads-/Personalepolitikker.aspx og kan tilgås enten der eller via link fra intranettet. Princippet om at lægge personalepolitikker mv. åbent på internettet er tidligere besluttet. Formålet med dette er: at vise åbenhed, alle - både nuværende og kommende medarbejdere og andre interesserede - kan se politikkerne at samle de egentlige personalepolitikker ét sted at forenkle og evt. gruppere politikkerne, så de fremtræder med overskuelighed Det foreslås, at man i forbindelse med revisionen arbejder på at få en ensartet opbygning af politikkerne, så de indeholder holdninger, udgangspunkt, mål for politikken. Herudover kan politikken følges op af indsatsområder, metoder samt relevant information. Selve politikken bliver den overordnede retningslinje og formentlig med en vis holdbarhed. Bilag som følger politikken kan derimod være mere dynamiske og tidssvarende dokumenter. Selve politikken er underlagt bestemmelserne om opsigelse m.v. Sygefraværspolitikken, som er under revidering, er opbygget efter disse principper. Det foreslås, at Hovedudvalget drøfter om øvrige politikker kan bygges op over en lignende skabelon: Skabelon til politik: Politikkens udgangspunkt Mål Indsatsområde og metoder

9 Information Aftalt af:... Den xx.xx.xxxx, opsigelse og evt. evaluering. Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 9. Der foreslås følgende rækkefølge for revidering af politikker: 1. Sygefraværspolitik - som danner udgangspunkt for skabelon for øvrige politikker 2. Vold, mobning og chikane samt Trivsel frem for stress. 3. Arbejdsmiljøpolitik (ses på i forhold til MED-aftalen) 4. Rusmidler og misbrug 5. Røgfri miljøer 6. Kompetenceudvikling Det indstilles, Hovedudvalget bedes tage stilling til: - den foreslåede skabelon for personalepolitikkernes indhold - rækkefølgen for revidering af personalepolitikkerne Kommunikation: Det foreslås at der orienteres om Hovedudvalgets arbejde via FølgMED, og at der bliver sendt mere konkret ud, når arbejdet ligger klar. Beslutning Udvalget tilkendegav at skabelonen var god, men at den ikke bør begrænse noget. Unødig støj som henvisninger m.v. i politikkerne bør fjernes. Udvalget ser gerne en forenklning af politikkerne og valgte følgende rækkefølge politikkerne skulle arbejdes med: 1. Trivsel og stress, som ses på samlet 2. Vold og mobning, som ses på samlet Det aftaltes at afvikle et fællesmøde efter sommerferien, hvor begge politikker tages op mellem Hovedudvalg og OmrådeMED-udvalg og dermed sikre erfaringsudveksling og inspiration og samtidig indbyde næste niveau til at sætte retning i den videre proces. Efter fællesmødet nedsættes en arbejdsgruppe til at arbejde videre med politikkerne, som igen tages med på Hovedudvalgets møde den 8. november.

10 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Vold - om en nuværende sag og om nye regler mv. Resumé I forlængelse af drøftelserne den 10. marts og som aftalt på Hovedudvalgets seneste møde fremlægges status for sagen vedr. anmeldelse af vold. Samtidig orienteres Hovedudvalget om en regelændring om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Sagsfremstilling På baggrund af en ændret praksis i Erstatningsnævnet drøftede Hovedudvalget på sit møde den 10. december om det skulle medføre en ændret adfærd fra kommunens side ift. politianmeldelse af voldsepisoder. Det blev besluttet at kontakte Thisted Kommune for at høre til en fremgangsmåde, der bruges der, hvor hændelserne kun bliver registreret hos politiet, hvilket så betyder, at der er dokumentation for, at politiet har været involveret jf. kravet i offererstatningsloven. Thisted Kommune har efterfølgende fremsendt den vejledning (se bilag), som politiet anvender og der er rettet henvendelse til den lokale politikreds for at drøfte en tilsvarende metode for de episoder, der sker i Hjørring Kommune. Inden denne kontakt er kommet i stand, er der kommet nyt i sagen fra centralt hold En konsulent fra KL har efter et møde med ombudsmanden oplyst, at a) ombudsmanden ikke havde bemærkninger til det notat, som KL har udarbejdet i december måned (vedlagt) og som Hjørring Kommune har arbejdet efter og b) at Justitsministeriet i marts måned vil udsende en vejledning om, hvornår der skal ske politianmeldelse i sager, hvor med pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn foreligger. Et aftalt møde mellem den lokale politikreds og Hjørring Kommune er derfor foreslået udsat til efter modtagelse af denne vejledning. Arbejdstilsynet har udsendt en ny vejledning om vold. Vejledningen er opdateret og indeholder også reglerne fra bekendtgørelsen om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, der trådte i kraft 1. januar. I vedlagte notat er de nye regler skitseret og der er en henvisning til At-vejledning D om vold. Det foreslås, at de ovennævnte emner inddrages i den drøftelse, der skal være i forbindelse med en kommende revision af personalepolitikken om vold og trusler om vold.

11 Kommunikation Det foreslås, at en samlet udmelding om vold og anmeldelse afventer afklaring af de sidste udeståender - og at der altså ikke sker yderligere lige nu. Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 11. Det indstilles, Til drøftelse Beslutning Udvalget drøftede emnet og var enige om at tage genoptage drøftelsen igen, når vejledningen ligger klar. Når vejledningen ligger klar skal udvalget forholde sig til om der skal gøres noget umiddelbart eller om politikken skal revideres. Bilag Voldsanmeldelser_registrering hos politiet KL_Notat om håndtering af sager om vold mod ansatte KL_Preben Meier om ombudsmand mv Arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid

12 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P MED-organisering i BSU Resumé Område MED for børn og undervisning fremsender revideret organisationsdiagram for MED-strukturen. Sagsfremstilling Der er foretaget flere ændringer af organiseringen af BSU, hvilket også afspejler sig i den MED-struktur, som der nu er foretaget valg og udpegning til. BSU's område MED har fået vedlagte fremsendt pr. mail med henblik på at få det fremsendt til dette møde i Hovedudvalget. Ændringerne i områdets MED-struktur er implementeret i MED-databasen. De bemærkes at der er sket navneforandring i visse af udvalgene indenfor den seneste tid og at der arbejdes med ændring af navne under Adm. - og udvikling- MED. De navne der er ændret ligger under Sektor-MED Børn- og familie, hvor udvalget under nu hedder Børne- og familieafdelingen, næste udvalg hedder Handicapafdelingen for børn og unge. De tre næste er ikke ændret. Strukturen er fortsat som fremsendte. Kommunikation BSU sørger selv for evt. yderligere information til forvaltningens område og arbejdspladser. Det indstilles, Drøftes med henblik på godkendelse. Beslutning Drøftet og godkendt på mødet. Bilag: MED-struktur BSU

13 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Ændringer i MED-organisationen - Hovedudvalgets rolle Resumé Ændringer i kommunens organisationsstruktur medfører ofte også et behov for justering af MED-organsationen. I henhold til MED-aftalen er det Hovedudvalget, der kan foretage tilpasninger af MED-strukturen. I praksis sker der både større og mindre tilpasninger, hvor en del er helt uproblematiske og kan klares administrativt, mens andre er større og kræver Hovedudvalgets stillingtagen og godkendelse. Hovedudvalget drøfter på baggrund af en beskrivelse af reglerne om der skal ske ændringer i praksis. Sagsfremstilling HU har tidligere drøftet fremgangsmåden i forbindelse med ændringer i MEDstrukturen. Reglerne om at ændre i MED-strukturen er fastlagt både i rammeaftalen og den lokale MED-aftale. I vedlagte notat er disse regler gengivet. Sekretariatet får relativt hyppigt spørgsmål i forbindelse med de organisationsændringer, der foretages og hvor dette afstedkommer et behov for ændring i MED-strukturen, MED-udvalgs sammensætning mv. Når der er tale om enkle ændringer, der tydeligt ligger indenfor rammerne af den lokale MED-aftale, er ændringerne som regel skete alene på baggrund af sekretariatets rådgivning. Ved større og mere komplekse ændringer beder sekretariatet om en skriftlig ansøgning med beskrivelse og begrundelse, der fremlægges for HU. Kommunikation Det foreslås, at en del af emnet gøres til genstand for formidling, nemlig med en reminder til organisationen om, at MED-strukturen altid skal være tilpasset organisationsstrukturen og at ændringer skal forelægges HU. Forslag til formidlingsmåde: I kommende FølgMED laves en kort notits om at man kan se den nuværende MED-struktur i MED-databasen. Samtidig beskrives kort reglen om, at fravigelse af den lokale MED-aftale kun kan ske efter godkendelse af HU. Det indstilles, - at Hovedudvalget drøfter vedlagte notat med henblik på at bestemme, om der skal ske ændring i den hidtidige praksis

14 Beslutning Punktet blev udsat til kommende møde. Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 14. Bilag Organisationsændringer og MED-struktur

15 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Ledertalentudvikling Resumé Orientering om om 2-årigt ledertalentudviklingsforløb. Sagsfremstilling Med udgangspunkt i erfaringerne fra et tidligere ledertalentforløb i BSU og leadership pipeline-tænkningen igangsættes i august et to-årigt udviklingsforløb for et nyt hold ledertalenter - denne gang fra alle kommunens forvaltninger. Målet med forløbet er at kommunen i højere grad end tidligere bliver i stand til at rekruttere kvalificerede ledere fra organisationen. Der er udarbejdet et sæt talentkriterier, som deltagerne bliver udvalgt efter og i forløbet indgår procesdage, praksistræning, grundmoduler i en kompetencegivende lederuddannelse mv. Der er fokus på leder af medarbejderniveuaet jf. leadership pipelinetankegangen. Deltagerne får gennem en mentorordning også støtte af erfarne ledere undervejs og det er forventningen, at dette vil gøre det til et tværgående organisationsudviklingsprojekt, som vil involvere flere ledelsesniveauer og opgaver på tværs af organisationen. Vedlagt beskrivelse af talent- og mentorkriterier Det indstilles, drøftes. Beslutning Jesper Carlsen orienterede fra arbejdsgruppen, som står på kanten af at gå ind i rekrutteringsfasen af ledertalenter. Derudover er der igangsat samarbejde i gang med andre kommuner for at se på næste fase som har målgruppen ledere af ledere. Der kommunikeres via hjemmeside, gennem brochurer m.v. til så mange som muligt for at ramme så bredt som muligt. Bilag: Talentkriterier og mentorkriterier

16 Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side P Eventuelt samt punkter til kommende møde - marts16 Resumé Hovedudvalgets tilrettede årshjul vedlægges som bilag til evt. Dokumentet kan tilrettes ad hoc. Sagsfremstilling Hovedudvalgets tilrettede årshjul vedlægges som bilag til evt. Dokumentet kan tilrettes ad hoc. Orientering: Røgfri arbejdstid - Orientering Samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne - SPARK. KL og Forhandlingsfællesskabet lancerer fra maj 2016 et nyt samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne. Initiativet hedder SPARK og består af konsulenter, som kan besøge og understøtte kommunale arbejdspladsers eget arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø. Målgruppen er arbejdspladsernes lokal-med og TRIOEN (ledere, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter), og konsulenternes opgave er at medvirke til at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejdere i arbejdet for et godt psykisk arbejdsmiljø. SPARK kan støtte arbejdspladserne inden for de fire temaer: Forandringer og omstillinger Samarbejdet Vold og trusler Arbejdets indhold, omfang og udførelse

17 Du kan læse mere om SPARK her: Hjørring Kommune 8. marts 2016 Side 17. Feriefonden Bestyrelsen er nu fuldtallige efter ny-udpegninger og afholder første møde den 16. marts, hvor de forventer at konstituere sig. Bestyrelsen består nu af: Konst. næstformand Ulrik Just Andersen, Børn- og Undervisning kasserer Anitta Andersen, Område-MED Interne Stabe Karen Hougaard, Arbejdsmarkedsområdet Mette Rosendal, Teknik & Miljø Heidi Lykkegaard, Sundhed, Ældre & Handicap Kari Lundholm, Sundhed, Ældre & Handicap (Ny-udpeget) Lars Bistrup Hansen, Børn- og Undervisning (Ny-udpeget) Beslutning Til efterretning. Bilag Årshjul HU 2016

18 Hjørring kommune Økonomisk Forvaltning Januar 2016 Nogle indtægtsforudsætninger for 2017 og frem mv. 1) Styrket finansiering og udligningsreform I 2016 får Hjørring kommune 63,408 mio. kr. i styrket finansiering. Økonomiudvalget har primo september 2015 som en budgetforudsætning vedtaget, at der for skal budgetteres med styrket finansiering og/eller gevinst ved en ny udligningsreform for Hjørring kommune på årligt 63,408 mio. kr. I 2016 er der jf. Økonomiaftalen for 2016 indarbejdet en styrket finansiering til kommunerne på 3,5 mia. kr. på landsplan. Ved udmøntning af denne styrkede finansiering på kommuneniveau bliver der taget hensyn til kommunernes økonomiske situation. Det medfører, at Hjørring kommune får relativt større andel end befolkningstallet tilsiger. Der er ingen udmelding fra statslig side om, hvorvidt kommunerne for vil blive tilført styrket finansiering og/eller hvilke økonomiske konsekvenser udligningsreformen fra 2018 vil have for Hjørring kommune. 2) Omprioriteringsbidrag Regeringen har tilkendegivet, at der årligt fremover vil ske en reduktion af kommunens serviceudgifter med 1 pct. Folketinget har den 17. december 2015 vedtaget udgiftslofter frem til 2019 for bl.a. kommunerne, hvor der er indarbejdet en reduktion i kommunernes serviceudgifter med 1 pct. årligt. Omprioriteringsbidraget medfører ifølge statens forudsætninger, at bl.a. Hjørring kommune realiserer lavere serviceudgifter og derfor også får mindre behov for bloktilskud med: 27,488 mio. kr. i ,681 mio. kr. i ,621 mio. kr. i For 2016 bliver en del af omprioriteringsbidraget tilbageført, således at Hjørring kommunes omprioriteringsbidrag efter tilbageførsel i 2016 er på 5,72 mio. kr. Der er fra statslig side ingen udmelding om, og i givet fald med hvor meget og på hvilke vilkår kommunerne vil få tilbageført (noget) af omprioriteringsbidraget. Hjørring kommune har som en budgetforudsætning for , at hele omprioriteringsbidraget bliver tilbagekanaliseret til Hjørring kommune uden bindinger. 1

19 3) Lån Hjørring kommune har for budgetteret med en låntagning på: Lånedispensationer 103,61 27,1 27,1 27,1 Lånedispensation, der ikke forventes disponeret i 2016 pga. anlægsniveau -4, Lån via havnen 15,0 10,0 10,0 10,0 Energilån 6,0 6,0 6,0 6,0 Låneoptag i alt 120,61 43,1 43,1 43,1 Hjørring kommune har i forhold til tidligere år af Social- og Indenrigsministeriet for 2016 fået meddelt meget i lånedispensationer. Det skyldes formentlig Hjørring kommunes likviditetssituation i 2015 og den forventede likviditetssituation i Hjørring kommune har bl.a. i 2016 fået en lånedispensation på 50,0 mio. kr. fra lånedispensationspuljen til kommuner med lav likviditet. For 2015 fik Hjørring kommune tilsvarende 16,0 mio. kr. De budgetterede lånedispensationer i er fastsat under hensyntagen til, hvad Hjørring kommune historisk har fået i lånedispensationer. Der er meget stor usikkerhed om, hvad Hjørring kommune for vil få i lånedispensationer, idet størrelse på de enkelte lånedispensationspuljer herunder vilkår for at få lånedispensationer på kommuneniveau fastsættes i de årlige Økonomiaftaler for kommunerne. 4) Tilskud til særligt vanskeligt stillet kommuner Der er budgetteret med 10,0 mio. kr. i årligt tilskud for svarende til udmeldte tilskud for I 2015 fik Hjørring kommune 11,0 mio. kr. i tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. 5) Beregnet udgiftsbehov og udligning Social- og Indenrigsministeriet beregner årligt udgiftsbehov for hver enkelt kommune. De beregnede udgiftsbehov indgår, når udligningen kommunerne imellem skal opgøres. En relativ ændring i en kommunes beregnede udgiftsbehov f.eks. pga. ændrede socioøkonomiske forhold vil derfor påvirke udligningen. Til illustration kan nævnes, at Hjørring kommune i budget 2016 i forhold til budget 2015 har en økonomisk gevinst på 7,4 mio. kr. pga. de beregnede udgiftsbehov i henholdsvis 2015 og Til sammenligning kan nævnes, at Hjørring kommune fra budget 2012 til budget 2013 mistede 36,9 mio. kr. i udligning pga. udviklingen i de beregnede udgiftsbehov for 2012 og 2013 i henholdsvis Hjørring kommune og hele landet. For overslagsårene i Hjørring kommunes budget 2016 er det forudsat, at det af Socialog Indenrigsministeriet beregnede udgiftsbehov for isoleret set ikke vil give anledning til ændringer i udligningen i forhold til den budgetterede udligning i budget

20 6) Befolkningsforudsætninger Der er for Hjørring kommune hhv. hele landet forudsat følgende befolkning for årene : Hjørring kommune Hele landet Den faktiske befolkning pr. 1. januar 2015 var for Hjørring kommune borgere og tilsvarende borgere for hele landet ifølge KL s opgørelse for betalingsbefolkningstallet, som indgår i udligningsordningerne mv. Hvis befolkningen i Hjørring kommune falder, vil det medføre et økonomisk tab, som er sammensat af tab på bloktilskud, udligning og indkomstskat. Stigende befolkning i hele landet medfører økonomisk tab for Hjørring kommune via tab på bloktilskud og udligning. Befolkningsudviklingen for henholdsvis Hjørring kommune og hele landet medfører ifølge budget 2016 isoleret set et økonomisk tab for Hjørring kommune på: Beløb i mio. kr Hjørring kommune (15,7) 13,8 25,9 35,9 Hele landet (16,9) 15,3 29,5 43,3 I alt (32,6) 29,1 55,4 79,2 Tallene for 2016 er sat i parentes, idet de anførte tal er sat i forhold til det faktiske befolkningstal i Dvs. de angivne tal for 2016 viser udviklingen fra 2015 til For 2017 til 2019 er de anførte tal sat i relation til befolkningsniveauet i Flygtningesituationen i Europa medfører efter al sandsynlighed, at befolkningen i såvel Hjørring kommune som i hele landet for bliver større end forudsat i ovennævnte skøn, som i efteråret 2015 blev indarbejdet i budget Pr. 1. oktober 2015 er det faktiske befolkningstal for hele landet ca højere end forudsat af Danmarks Statistik pr. 1. januar Det forventede befolkningstal pr. 1. januar 2016 må derfor forventes at være mellem og borgere højere end det befolkningstal, som Danmarks Statistik tidligere har skønnet som gældende pr. 1. januar 2016*. * Danmarks Statistik offentliggør den 9. februar 2016 de faktiske befolkningstal pr. 1. januar Såfremt befolkningstallet i hele landet pr. 1. januar 2016 bliver indbyggere højere end forudsat for skønnet befolkningstal pr. 1. januar 2016 i statsgarantien for 2016, vil det isoleret set medføre et årligt yderligere ikke budgetteret tab fra 2017 i tilskud- og udligning for Hjørring kommune af en størrelsesorden på 15 mio. kr. Befolkningstallet i Hjørring kommune bliver pga. flygtningesituationen mv. formentlig højere end forudsat i forbindelse med budgetlægningen for 2016 i efteråret Hjørring kommunes tab pga. befolkningsudviklingen i Hjørring kommune bliver derfor formentligt (marginalt) lavere end budgetteret for

21 Ændringen i befolkningstallet fra statsgarantien pr. 1. januar 2016 til faktiske realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2016 har ingen betydning for tilskud- og udligning i budget 2016 pga. Byrådets valg af statsgarantien for 2016 for Hjørring kommune. Det er pt. uafklaret, i hvilken udstrækning kommunerne af staten vil blive kompenseret for de stigende kommunale udgifter, som ekstraordinært mange flygtninge giver anledning til. 7) Bufferpulje Hjørring kommune har årligt for budgetteret med en bufferpulje på 25,0 mio. kr. under Økonomiudvalget. Bufferpuljen er til håndtering af driftsrulninger inden for servicerammen og udsving på indtægtssiden. Såfremt bufferpuljen ultimo året ikke er disponeret, vil de ikke disponerede midler blive tilført kassen. 8) Budgetteret ændring i likvide aktiver I budget 2016 er der for overslagsårene budgetteret med følgende ændring af likvide midler (- er lig kasseforbedring): 33,697 mio. kr. i 2017 * mio. kr. i **-11,612 mio. kr. i * Der er under Økonomiudvalget i 2018 indarbejdet en ikke udvalgsfordelt reduktionspulje på 14,470 mio. kr. Indtil denne pulje bliver udmøntet, vil der i 2018 være et budgetteret forbrug af kassen med 1,079 mio. kr. ** Der er under Økonomiudvalget i 2019 indarbejdet en ikke udvalgsfordelt reduktionspulje på 28,940 mio. kr. Indtil denne pulje bliver udmøntet, vil der i 2019 være et budgetteret forbrug af kassen med 17,328 mio. kr. Såfremt det budgetterede både på indtægts- og udgiftssiden i budget 2016 for 2017 bliver realiseret, vil det medføre et kassetræk på godt 33 mio. kr. i ) Udmelding af statslige budgetforudsætninger for kommunalt budget 2017 mv. Erfaringsmæssigt kender Hjørring kommune først de overordnede økonomiske rammevilkår for 2017 i forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen for 2017 medio juni Administrationen udarbejder til Økonomiudvalgets første møde i august 2016 en foreløbig afrapportering for budget 2017 bl.a. på baggrund af Social- og Indenrigsministeriet udmelding om statsgaranteret udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning for 2017 mv. Ultimo august 2016 udmelder Social- og Indenrigsministeriet fordelt på kommuneniveau tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og lånedispensationer for 2017, og Hjørring kommune har således først ultimo august 2016 mulighed for at opgøre kommunens finansieringsmuligheder for budget

22 Hjørring Kommune 25. februar 2016 Notat Budgetproces for budget 2017 I. Udgangspunkt for budgetudarbejdelsen for Økonomiudvalget vedtog på møde den 3. februar 2016, at budgetprocessen for skulle opdeles i tre faser: Fase 1: Borgmesteren holder i løbet af februar måned 2016 en række bilaterale møder med det politiske niveau med henblik på at udarbejde forslag til budgetproces for til Økonomiudvalgets møde den 9. marts Fase 2: Fagudvalgene udarbejder budgetmateriale for under hensyntagen til det af Byrådet på møde den 30. marts 2016 besluttede. Fase 3: Økonomiudvalget fastlægger på møde den 10. august 2016 udvalgsfordelte budgetrammer for drift under hensyntagen til lov og cirkulæreprogrammet mv. I løbet af september og oktober måned vil Borgmesteren foranledige indkaldt til budgetforhandlinger med henblik på at indgå bred aftale om et budget for Hjørring kommune for II. Borgmesterens forslag til fase 1: I lyset af den store usikkerhed der er for Hjørring kommunes indtægtsside i 2017 jf. bilag 1, foreslår Borgmesteren efter drøftelse i løbet af februar 2016 med repræsentanter for de politiske grupper: At der jf. praksis tages udgangspunkt i et P/L-fremskrevet budgetoverslagsår 2017 i budget At der udarbejdes reduktionsbeskrivelser svarende til 2,0 pct. af udvalgenes andel af servicerammen i 2017 stigende til 2,5 pct. i 2018 og 3,0 pct. i både 2019 og At Økonomiudvalget på møde den 9. marts 2016 drøfter, hvorvidt Økonomiudvalget vil anbefale Byrådet, at alle fagudvalg som minimum skal udarbejde reduktionsbeskrivelser svarende til f.eks. 5 mio. kr. årligt. Et mindstebeløb pr. fagudvalg vil sikre, at alle fagudvalg får taget stilling til, om der er servicefunktioner eller organisatoriske enheder, der helt kan afvikles pga. den økonomiske situation. At fagudvalgene i øvrigt udarbejder budgetmateriale for under hensyntagen til det af Byrådet på møde den 30. marts 2016 besluttede.

23 Side 2 At de reduktionsbeskrivelser som fagudvalgene lader udarbejde skal være realiserbare. Fagudvalgene har dog mulighed for at foreslå en ændret periodisering af reduktionsbeskrivelserne i de enkelte år under forudsætning af, at de enkelte fagudvalg samlet for perioden anviser de forudsatte reduktionsbeskrivelser. Dette giver fagudvalgene mulighed for at anlægge en praktisk gennemførlig investerings- og tilpasningsstrategi, som samlet kan tilvejebringe de forudsatte reduktionsbeskrivelser. Budgetrammerne for 2020 foreslås fastsat som for 2019 under hensyntagen til: At der fra 2018 kommer en ny udligningsreform. At Direktionen anbefaler, at Byrådet tager stilling til, om den nuværende demografiregulering skal ændres med virkning fra 2018 jf. oplæg fra Direktionen på et senere tidspunkt. III. Borgmesterens forslag til fase 3: Den tværgående politiske proces igangsættes i løbet af august 2016 efter at indtægtssiden for 2017 i løbet af august 2016 bliver kendt efter ministeriets udmelding tilskud og udligning samt lånedispensationer mv. for Borgmesteren tager i løbet af september og oktober måned 2016 initiativ til, at der optages budgetforhandlinger med henblik på at indgå bred aftale om et budget for Hjørring kommune for Borgmesterens initiativforpligtelse medfører, at Borgmesteren indkalder til politiske forhandlinger og dels foranlediger, at administrationen løbende udarbejder nødvendigt supplerende budgetmateriale til brug i budgetforhandlingerne. Der tages senere stilling til nærmere plan for dette arbejde, efter at tilskud til vanskeligt stillede kommuner for 2017 og lånedispensationer for 2017 er kendt formentlig ultimo august IV. Tværgående fokusområder: a) Mini-budgetkonferencer i fagudvalgene Før sommerferien afholder de enkelte fagudvalg en såkaldt mini-budgetkonference. Formålet med mini-budgetkonferencen i de enkelte fagudvalg er at sikre, at fagudvalgets medlemmer så vidt muligt har et indgående detaljeret kendskab til de forudsætninger og valg herunder mulighed for nærmere at drøfte det enkelte fagudvalgs reduktionsbeskrivelser jf. den af Byrådet vedtagne budgetprocedure for Endvidere drøfter de enkelte fagudvalg behovet for væsentlige anlægsprojekter herunder specielt behovet for anlægsprojekter i 2017 bl.a. under hensyntagen til igangværende anlægsprojekter.

24 Side 3 b)temamøder for Byrådet: Borgmesteren foreslår, at der i budgetfasen reserveres en række dage til brug for byrådssamlinger til brug for en mere indgående behandling af enkeltemner jf. vedlagte overordnede tidsplan, bilag 3. Som eksempler på temaemner foreslår Borgmesteren: Det specialiserede område (BSU & SÆH). Flygtninge og integration (ARBM og BSU). Familier, der har stor kontakt med Hjørring kommune på tværs af udvalg (ARBM, BSU og SÆH). Endvidere vil der efter behov på Byrådets temamøder være mulighed for at sikre overlevering af evt. særlige opmærksomhedspunkter fra fagudvalgene, gennemgang af indtægtssiden og anlæg. Direktionen udarbejder senere under hensyntagen til eventuelle forslag fra fagudvalgene mv. forslag til Økonomiudvalget om, hvilke temaer der foreslås behandlet på de foreslåede Byrådssamlinger. c) Budgettering administration Administrative kommunale medarbejdere henhører som udgangspunkt under Økonomiudvalgets ansvarsområde. Men i lighed med tidligere år foreslås, at de enkelte fagudvalg udarbejder indstilling til Økonomiudvalget om, hvorvidt der skal ske ændringer i det administrative personale, som servicerer omhandlede fagudvalg. Derved får fagudvalget mulighed for at flytte reduktionsbeskrivelser fra eget ansvarsområde til den administrative del eller omvendt. Økonomiudvalget har stadig alene det umiddelbare personaleansvar for f.eks. borgmesterkontoret og borgerservice mv. d) Anlæg: Hjørring kommune har i budget 2016 for overslagsårene budgetteret med følgende nettoanlægsbudget: 85,40 mio. kr. i ,84 mio. kr. i ,94 mio. kr. i Der er for i nuværende budgetmateriale budgetteret med at realisere en række igangsatte anlægsprojekter, og fagudvalgenes budgetforslag for udarbejdes under hensyntagen hertil. Hertil kommer at en række anlægsprojekter vil være særdeles hensigtsmæssige at realisere f.eks. pga. driftsbesparelser ved realisering af anlægsprojektet. For 2017 prioriterer de enkelte fagudvalg inden for fagudvalgets anlægsramme anlægsprojekterne i tre hovedgrupper: 1) Igangværende anlægsprojekter. 2) Anlægsprojekter der bør prioriteres pga. afledte driftsbesparelser. 3) Andre anlægsprojekter der ønskes realiseret.

25 Side 4 e) Inddragelse af MED-udvalg i budgetarbejdet: Budgetudarbejdelsen for 2017 sker i relation til Hovedudvalget mv. i henhold til den aftalte procedureretningslinje fra Hovedudvalget forventes specielt inddraget i forbindelse med udarbejdelse af reduktionsbeskrivelserne for at sikre, at medarbejdersiden får mulighed for at kvalificere konsekvensbeskrivelserne i fagudvalgenes budgetmateriale vedrørende personalemæssige konsekvenser. f) Overordnet tidsplan for budgetlægning for Der er som bilag 3 vedlagt et forslag til overordnet tidsplan for budgetlægning for Datoer for de politiske forhandlinger om budget 2017 jf. fase 3 afventer afklaring af Hjørring kommunes finansieringsmuligheder for 2017 og dermed ministeriets udmelding af tilskud til vanskeligt stillede kommuner for 2017 samt lånedispensationer for 2017, som formentlig jf. praksis sker ultimo august 2016.

26 Hjørring kommune Økonomisk Forvaltning 25. februar 2016 Tidsplan for budgetlægning for Den overordnede tidsplan for budgetlægning er som følger: Dato Opgave 3. februar 2016 Økonomiudvalget vedtager, at budgetprocessen skal opdeles i tre faser. 9. marts 2016 Økonomiudvalget udarbejder efter oplæg fra Borgmesteren indstilling til Byrådet om budgetproces herunder rammeudmelding for drift og anlæg samt mål for reduktionsbeskrivelser mv. for marts 2016 Byrådet godkender overordnet budgetprocedure og tidsplan for budgetlægning for herunder udmelding af drifts- og anlægsrammer og reduktionsbeskrivelser for maj 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet juni 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet juni 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet Juni 2016 Mini-budgetkonferencer i fagudvalg, hvor Område-MED på de respektive fagudvalgsområder deltager. 10. august 2016 Økonomiudvalget fastlægger udvalgsfordelte budgetrammer for drift under hensyntagen til lov- og cirkulæreprogrammet herunder stillingtagen til behovet for eventuelle yderligere korrektioner i driftsrammerne fordelt på udvalgsniveau fra august 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet august 2016 Der afholdes høringsmøde for handicaprådet mangler verificering. 26. august 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet august 2016 Der afholdes høringsmøde for integrationsråd. 1. september 2016 Borgmestermøde for 98 borgmestre, drøftelse af landsprognose vedrørende såvel budget 2017 og regnskab 2016.

27 2 1. september 2016 Fagudvalgene fremsender budgetforslag for drifts- og anlægsområdet for til Økonomisk Forvaltning iht. Økonomiudvalgets seneste rammeudmelding. 7. september 2016 Økonomiudvalget: a) Tager stilling til om der er behov for at skabe yderligere økonomisk råderum efter at både indtægtssiden og udgiftssiden for 2017 er kendt. b) Fastlægger eventuelt reviderede budgetrammer for anlæg for udmelding fra ministeriet formentligt ultimo august 2016 om tildeling af lånedispensationer og tilskud som vanskeligt stillet kommune. 12. september 2016 Der afholdes høringsmøde for ældrerådet mangler verificering. 14. september 2016 Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til Byrådets 1. behandling. 16. september 2016 Budgetforslag til Byrådets 1. behandling udsendes. 21. september 2015 Byrådets 1. behandling af budgetforslag september 2015 Borgmestermøde for 98 borgmestre, drøftelse af landsprognose vedrørende budget september 2016 Kl er sidste frist for ændringsforslag til budgetforslag oktober 2016 Økonomiudvalget udarbejder indstilling vedrørende ændringsforslag. 12. oktober 2016 Byrådets 2. behandling af budgetforslag.

28 S Hjørring Kommune 9. marts 2016 Side Procedure og tidsplan for budget Resumé Der er jf. Økonomiudvalgets beslutning af 3. februar 2016 mv. udarbejdet forslag til budgetproces og overordnet tidsplan for budget Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på møde den 3. februar 2016, at budgetprocessen for skulle opdeles i tre faser. I fase 1 skulle Borgmesteren i løbet af februar måned 2016 via en række bilaterale møder med repræsentanter for de politiske grupper indhente vurderinger, som med fordel kunne indgå i budgetprocessen. Økonomiudvalget vedtog endvidere på møde den 3. februar 2016, at Økonomiudvalget på møde den 9. marts 2016 på baggrund af Borgmesteren forslag til budgetprocedure for mv. udarbejder indstilling til Byrådets møde den 30. marts 2016 om budgetprocedure herunder om rammeudmelding og mål for reduktionsbeskrivelser mv. for Der er i et notat af 25. februar 2016 jf. vedlagt bilag 2 til sagen udarbejdet Forslag til budgetproces for budget I forslag til budgetproces er der bl.a. forslag om, at der udarbejdes reduktionsbeskrivelser svarende til 2,0 pct. af fagudvalgenes serviceramme i 2017 stigende til 2,5 pct. i 2018 og 3,0 pct. i både 2019 og I forslag til budgetproces for budget 2017 er der ønske om, at Økonomiudvalget på møde den 9. marts 2016 tager stilling til, hvorvidt Økonomiudvalget kan anbefale Byrådet, at alle fagudvalg som minimum skal udarbejde reduktionsbeskrivelser svarende til f.eks. 5 mio. kr. årligt. Et mindstebeløb pr. fagudvalg vil i givet fald sikre, at alle fagudvalg får taget stilling til, om der er servicefunktioner eller organisatoriske enheder der helt kan afvikles. Til Byrådets møde den 30. marts 2016 forventer Økonomisk Forvaltning at kunne udarbejde forslag til driftsrammer for for Hjørring Kommune, efter at KL har udmeldt P/L skøn for , såfremt det af Økonomiudvalget

29 anbefalede af 9. marts 2016 bliver vedtaget af Byrådet på møde den 30. marts Hjørring Kommune 9. marts 2016 Side 2. Endvidere forventes det til Byrådets møde den 30. marts 2016 at være mulighed for at udarbejde materiale, vedrørende hvor store beløb reduktionsbeskrivelserne skal være på pr. fagudvalg for årene , såfremt det af Økonomiudvalget anbefalede af 9. marts 2016 bliver vedtaget af Byrådet på møde den 30. marts Der er i notat af 25. februar 2016 jf. bilag 3 udarbejdet forslag til overordnet tidsplan for budgetlægning for Lovgrundlag LBK nr. 769 af 9. juni 2015 om Kommunernes Styrelse. Økonomi Økonomisk Forvaltning oplyser: at der i 2017 og 2018 jf. budgetproceduren for er indarbejdet driftsforbedringer med årligt 45,0 mio. kr., hvilket indgår i de budgetstrategier, som fagudvalgene har udarbejdet. at der endvidere i budget 2016 for budgetoverslagsårene 2018 og 2019 er indarbejdet en ikke udvalgsfordelt reduktionspulje med henholdsvis 14,47 mio. kr. og 28,94 mio. kr. Det svarer til henholdsvis til 0,5 pct. og 1,0 pct. af serviceudgifterne i 2018 og at foreslåede yderligere krav til reduktionsbeskrivelser i budgetproces for fra 2,0 i 2017 til 2,5 pct. i 2018 og yderligere til 3,0 pct således er en konkretisering af det reduktionsmål, som indgår i flerårsbudgettet for for henholdsvis 2018 og 2019, men som endnu ikke indgår i fagudvalgenes økonomiske rammer og dermed fagudvalgenes budgetstrategier for 2018 og Realisering af reduktionsbeskrivelserne for vil formentlig have konsekvenser for Hjørring Kommunes serviceniveau over for borgerne og/eller erhvervslivet. Realisering af reduktionsbeskrivelserne vil utvivlsomt også have personalemæssige konsekvenser for ansatte ved Hjørring Kommune, idet en meget stor andel af kommunens driftsudgifter er personaleudgifter.

30 Det bemærkes for god ordens skyld, at en reduktionsbeskrivelse ikke er ensbetydende med en realisering, idet en reduktionsbeskrivelse først bliver effektueret efter en politisk stillingtagen i efteråret Hjørring Kommune 9. marts 2016 Side 3. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Hovedudvalg og Område-MED inddrages løbende i hele budgetprocessen, mens øvrige MED-fora inddrages i det omfang budgetoplægget medfører egentlige ændringer for den organisatoriske enhed, som MED-udvalget dækker. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at medarbejdersiden får mulighed for at kvalificere konsekvensbeskrivelserne. Som anført under økonomiafsnittet, bliver en reduktionsbeskrivelse i givet fald først vedtaget efter en politisk stillingtagen i efteråret Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Notat fra Økonomisk Forvaltning af januar 2016 vedrørende Nogle indtægtsforudsætninger for 2017 og frem. 2. Forslag til Budgetproces for budget 2017 jf. notat af 25. februar Forslag til Overordnet tidsplan for budgetlægning for jf. notat af 25. februar Driftsrammer og beløbsrammer for reduktionsbeskrivelser for for fagudvalg. Notat som forventes udarbejdet til Byrådets møde den 30. marts Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler foreliggende forslag til budgetproces og overordnet tidsplan at Økonomiudvalget på møde den 9. marts 2016 drøfter, hvorvidt Økonomiudvalget vil anbefale Byrådet, at alle fagudvalg som minimum skal udarbejde reduktionsbeskrivelser svarende til f.eks. 5 mio. kr. at driftsrammer og reduktionsbeskrivelser for fagudvalgene for udarbejdes jf. den vedtagne budgetproces herunder med de af KL forudsatte P/L-stigninger

31 Temadag - Kommunikation mellem Hovedudvalg og områdemed-udvalg Indledning og oplæg v/kurt Larsen, Grethe Jakobsen og Claus Elmholt. Øvelse i grupper Liste over kommunikationskanaler som det er nu: Listede kanaler: Personsammenfald mellem udvalg Mundtlig overlevering Nyhedsbreve, FølgMED, Ledertråd E-dagsorden Personalemøder Direkte kommunikation via mail (Grethe) Hvor godt fungerer disse kanaler på en skala fra 1-10? = Gennemsnit 5,2. Deltagerne savnede: Forventningsafstemning i forhold til, hvilke kanaler vi skal sende og modtage på Hvad der skal kommunikeres og til hvem der skal kommunikeres til. At få drøftet, hvilken effekt kommunikationen skal have. Tydelighed om hvilke kanaler der benyttes. Gruppesvar på drøftelse af egen forberedelse, afvikling og afrunding af møder samt om forbedring af kommunikationen mellem niveauerne. Afskrift fra plancher: Afklar HVAD der skal kommunikeres og til hvem og hvordan KANALSTRATEGI Få definereret hvad der er relevant og hvor Dagsordenspunkter på Distrikts og ArbejdspladsMED Ønsker en plads I HU? Anden organisering i JC i forhold til MED. Ved nyudpegning Forretningsorden evalueres. Fokus på samtidig/parallel formidling. Tale om hvad kommunikationen skal være Tale om dette på MED-møde. Dagsordener og referater ud bruge politisk kvarter på andre møder. Blive tydelige og se kommunikationen fra modtagers side. Forretningsorden/Dagsorden Årshjul. Aftale efter endt behandling målgruppe forholde sig aktivt til kommunikation mellem niveauerne. Vigtigheden af MED-arbejdet Afsluttende pointer: Nye medlemmer af MED savner en slags oplæring/introduktion i MED-udvalgenes arbejde. Dette blev flere steder taget til efterretning og koblet sammen med arbejdet med årshjul og forretningsorden for udvalgene. Afrunding v. Hovedudvalg: Er der behov for at vi tænker kommunikationen mellem niveauerne anderledes: Der er behov for at se på antal af kommunikationskanaler og hvordan de bruges. Punkter på dagsordenen skal fremover være fulgt af et forslag til videre kommunikation.. Skal vi kommunikere dette og hvordan gør vi det? Det skal drøftes hvem man kommunikerer til. Hovedudvalg skal fortrinsvis kommunikere til MED-udvalg. Hovedudvalg skal kunne kommunikere direkte til arbejdspladsmed og skal kunne sortere i niveauerne. Dog med øje for at, sikre orientering til øvrige niveauer. Emnet sættes samlet på det kommende møde.

32 Til Hovedudvalgsmøde marts 2016 Hovedudvalgets kommunikationskanaler (Råliste) Kanal Anvendt til Kadence Målgruppe E-dagsorden Dagsordener og referater Ved hvert møde Tilgængelig over længere tid Medlemmer af udvalget Intranettet Dagsordener og referater Ved hvert møde Tilgængelig over længere tid I princippet alle ansatte. Undersøgelse viser dog at det anvendes af ganske få. Intranettet forsidenyheder Invitationer, annonceringer, Budgetinformation, enkelte referater, nyheder Fra tid til anden Alle. Dog benytter en stor del ikke vores Intranet pga lukketheden. Infoskærme Invitationer, annonceringer, Budgetinformation, enkelte referater, nyheder 1-4 gange årligt Nyhedsbrevet FølgMED Artikler, kalender, orientering nyheder fra organisation, forskning m.v. Videndeling i organisationen Ca 4 gange årligt Alle som abonnerer ca 630 pt. Fortrinsvis alle tilknyttet MED-udvalg, men også andre. Mail via MED-database Invitationer, annonceringer, Budgetinformation 1-3 gange årligt Formand/næstformand Hele udvalg Hele eller udvalgte områder Mail Valg, arbejdsmiljødage m.v. Ved passende lejlighed Til N3 ledere Orientering ledelsesrep. Støttende formidling og øvrig information Jævnligt Forskellige ledelsesniveauer Orientering medarbejderrep. Støttende formidling og øvrig information Jævnligt Fortrinsvist organisationsansatte Kombination af ovennævnte Ved større emner som skal informeres til alle Jævnligt Alle eller ved målgrupper som er en større del af organisationen.

33 Til Hovedudvalgets møde marts 2016 Rammeaftalen MED-Håndbogen om Den eksterne information. Den eksterne information Det påhviler MED-udvalget at drage omsorg for at samtlige medarbejdere skriftligt eller mundtligt løbende orienteres om udvalgets arbejde. Ledelsen og medarbejderrepræsentanterne bør på alle niveauer i medindfl ydelses- og medbestemmelsessystemet i fællesskab drøfte og fastlægge procedurer for information om arbejdet til berørte medarbejdere og ledere. Information til berørte medarbejdere og ledere Ved valg af kommunikations- og informationsmetoder bør man overveje: Hvem skal informeres? Hvad skal der informeres om? Hvordan skal informationen gives? Hvornår skal informationen gives? Hvem har adgang til informationen, når den pågældende metode anvendes? Information om udvalgets arbejde kan ske på mange måder, f.eks. via: Referater fra møder m.v. Møder eller anden mundtlig information med mulighed for dialog. Personaleblad. /intranet og lignende. Opslagstavle.

34 Sygefraværspolitik i Hjørring Kommune Sygefraværspolitik i Hjørring Kommune Nærvær ved fravær Indledning Hovedudvalget har vedtaget denne sygefraværspolitik for Hjørring Kommune. Politikken indeholder en beskrivelse af de holdninger, som ledelse og medarbejderrepræsentanter deler i forhold til håndtering af sygefravær på kommunens arbejdspladser og henviser til konkrete retningslinjer. Disse retningslinjer beskrives og revideres, så de er tilgængelige for alle ledere og medarbejdere i organisationen. Disse retningslinjer tilpasses løbende, så de er i overensstemmelse med gældende love, centrale aftaler og aftalt praksis i Hjørring Kommune. Politikken fastlægger endvidere de lokale MED-udvalgs opgaver. Politikkens udgangspunkt Alle ansatte kan blive ramt af sygdom. Sygdom er lovligt fravær. Sygemeldinger og fravær vanskeliggør arbejdspladsens mulighed for at varetage sine opgaver og berører derfor også de kolleger, der er på arbejde. En hurtigere tilbagevenden til arbejde vil i mange situationer være til gavn for den enkelte, for arbejdsmiljøet og den opgave, der skal løses. Det handler om nærvær ved fravær. Derfor er det både en nødvendig og legitim opgave at støtte den sygemeldte medarbejder, så denne får hjælp til at komme tilbage til arbejde. Det er også naturligt, at lederen sammen med medarbejderen drøfter behovet for en evt. midlertidig tilpasning af opgaverne mv., når medarbejderen vender tilbage til arbejdet efter længere tids sygefravær. Hjørring Kommune er ét ansættelsesområde, hvilket skal være udgangspunktet, når der skal ses bredt på mulighederne for at fastholde en medarbejder, hvis medarbejderen på grund af sygdom ikke kan fortsætte i sin oprindelige arbejdsfunktion. Det er opfattelsen, at det ikke er acceptabelt, at forhold på arbejdspladsen, som er årsag til sygefravær, forbliver uændret. Enhver arbejdsplads er derfor forpligtet til at identificere, forebygge og reducere arbejdsbetinget sygefravær. Mål Sygefraværspolitikken skal sikre, at ledelse og medarbejdere på en aktiv og værdig måde støtter den enkelte medarbejder i en sygdomsperiode eller i gang efter et længerevarende sygdomsforløb. Det er herudover sygefraværspolitikken målsætning: at understøtte et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere om sygefravær og arbejdsfastholdelse at bidrage til øget tryghed og trivsel hos medarbejderne at afdække arbejdsrelateret fravær samt at søge det forebygget at der gøres en aktiv indsats for at afdække mulighederne for at fastholde eller omplacere medarbejdere, der i forbindelse med længerevarende fravær afskediges 1

35 Sygefraværspolitik i Hjørring Kommune at nedbringe sygefravær til et så lavt niveau som muligt både af hensyn til den enkelte, kollegerne og opgaveløsningen Afskedigelse samt betingelser for genansættelse. Afskedigelse i forbindelse med sygefravær kan kun ske ud fra en individuel og konkret vurdering. Det kan f.eks. komme på tale, hvor en tilbagevenden til arbejdet vil medføre tilbagefald eller ved usikkerhed om, hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdspladsen i fuldt og normalt omfang og med varighed, og hvor driftsmæssige hensyn fordrer det. Sygefravær i form af mange gentagne perioder af kort varighed kan i visse situationer begrunde en afskedigelse. Hvis en medarbejder er afskediget efter langtidssygefravær tilbydes vedkommende genansættelse eller om muligt omplacering under visse forudsætninger. Disse forudsætninger er, at medarbejderen bliver arbejdsdygtig i fuldt og normalt omfang og med varighed inden udløbet af opsigelsesperioden. Efter konkret vurdering kan tilbud om genansættelse eller mulig omplacering gælde op til 6 måneder efter fratrædelsesdatoen. Der vil i visse situationer være mulighed for, at aftale forlængelse af opsigelsesperioden. Indsatsområder og metoder Hovedudvalg og Direktion fastlægger nærmere retningslinjer for håndtering af sygefravær og atypisk fravær. Disse retningslinjer vil sammen med politikken være tilgængelig på 1. Udviklingen i sygefraværet drøftes i Hovedudvalget en gang om året. Her vurderer udvalget, om der er elementer i sygefraværspolitikken eller de aftalte retningslinjer, der bør justeres. Arbejdsplads MED drøfter udviklingen i arbejdspladsens sygefravær ud fra tilgængeligt statistisk materiale og efter de fastlagte retningslinjer. Arbejdspladserne forebygger sygefravær ved at tage hånd om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og indarbejder det i forbindelse med arbejdspladsvurderingen, APV. Udover det, der er beskrevet i retningslinjerne, aftaler arbejdsplads-med, hvordan man holder kontakt til en sygemeldt medarbejder under fraværsperioder. Dette gøres for at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen og øger muligheden for, at den sygemeldte bliver i stand til at genoptage arbejdet. Arbejdsplads MED drøfter endvidere principperne for, hvordan opgaver varetages under medarbejderes sygefravær. Information Lederen har ansvaret for - i samarbejde med MED-udvalget - at sikre, at der er fastlagt procedurer, så alle medarbejdere på arbejdspladsen bliver gjort bekendt med de lokale retningslinjer for sygemelding og har kendskab til sygefraværspolitikken og de retningslinjer, der medvirker til at støtte en hurtig tilbagevenden til arbejdet i de tilfælde, det kan lade sig gøre. 1 På tidspunktet for denne politiks tilblivelse drejer retningslinjerne sig om anvendelse af Tidlig indsats (herunder anvendelse af fastholdelseskonsulent og sundhedsfaglig screening), om en håndbog om håndtering af sygefravær mv. 2

36

37

38

39

40

41

42

43 1. oktober 2015 Sagsbehandler: Christian Jørgensen THISTED LOKALPOLITI Efterforskning Kronborgvej Thisted Telefon: Vejledning for politianmeldelser særligt fra skoler, institutioner og opholdssteder m.v. i anledning af vold og lignende begået af psykisk afvigende personer, demente, børn eller lign. Politiet iværksætter efter anmeldelse efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Anmeldelse bør indgives straks eller umiddelbart efter at forholdet er begået. Inden anmeldelse indgives bør det ALTID overvejes, hvad formålet er med denne - giver det mening at gennemføre strafforfølgning, er de eksisterende behandlingsmuligheder m.v. udtømte, eller er der evt. alene tale om at forholdet ønskes registreret af politiet? Ved egentlig politianmeldelse: Til brug for politiets vurdering af, hvorvidt der foreligger et strafbart forhold og af hvorledes sagen skal efterforskes (og afgøres) bør en anmeldelse gerne skriftlig - indeholde følgende: - En angivelse af gerningstidspunkt, gerningssted, beskrivelse af hændelsesforløbet, angivelse af det/de strafbare forhold, angivelse af involverede personer, mistænkte, forurettede og eventuelle vidner. Vedlæg evt. interne journaler/notater om hændelsen/erne, - Oplysning om hvorvidt den forurettede er bekendt og indforstået med anmeldelsen og villig til at afgive forklaring herom til politiet, - Oplysning om, hvorvidt den forurettede har pådraget sig skader eller mén (fysiske/psykiske) samt en tilkendegivelse om, hvorvidt denne er opfordret til straks at søge læge/sygehus til registrering og dokumentation m.v. af eventuelle skader, - Oplysning om mistænktes personlige forhold, herunder oplysning om evt. psykiatrisk diagnose eller intelligensdefekt, oplysning om hvilken evt. behandling pågældende er undergivet samt oplysninger om evt. anbringelse i eller tilknytning til institution/bosted samt oplysninger om hvilken slags institution eller bosted, der er tale om, - Oplysning om hvorvidt der kræves erstatning, herunder oplysning om hvorvidt et evt. erstatningskrav er/kan være dækket af en forsikring, - Oplysning om baggrunden og formålet med anmeldelsen. Oplysning om hvorvidt alle eksisterende muligheder for behandling, placering i institution/bosted m.v. skønnes udtømte samt oplysning om hvilke særlige foranstaltninger/tiltag/muligheder man mener at mangle og som man skønner en dom vil kunne afhjælpe, - Oplysning om evt. særlige forhold eller anvisninger, der bør tages højde for i efterforskningen.

44 Ved politianmeldelse i betydningen registrering af hændelse: Henset til, at der er ændret praksis i Voldsoffererstatningsloven, således at også offentlige ansatte SKAL politianmelde episoden inden for 72 timer, hvis medarbejderen ønsker at søge erstatning, er det er en meget hensigtsmæssig fremgangsmåde, at dette fremgår i anmeldelsen. Side 2 Til brug for politiets registrering af en hændelse bør en anmeldelse gerne skriftlig - indeholde følgende: - En angivelse af gerningstidspunkt, gerningssted, beskrivelse af hændelsesforløbet, angivelse af det/de strafbare forhold, angivelse af involverede personer, mistænkte, forurettede og eventuelle vidner. Vedlæg evt. interne journaler/notater om hændelsen/erne, - Oplysning om hvorvidt den forurettede er bekendt og indforstået med anmeldelsen og villig til at afgive forklaring herom til politiet. - Oplysning om, hvorvidt den forurettede har pådraget sig skader eller mén (fysiske/psykiske) samt en tilkendegivelse af, hvorvidt denne er opfordret til straks at søge læge/sygehus til registrering og dokumentation m.v. af eventuelle skader. - Oplysning om, at hændelsen kun forventes registreret hos politiet, og der ikke er et ønske om iværksættelse af efterforskning/strafforfølgelse. Med venlig hilsen Christian Jørgensen fg. Politikommisær

45 NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt kommunernes mulighed for at politianmelde vold mod ansatte. Baggrunden for henvendelserne er, at Erstatningsnævnet har revideret sin praksis vedrørende dispensation fra kravet om (rettidig) politianmeldelse i sager, hvor den ansatte søger såkaldt offererstatning hos nævnet. Dato: 10. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: NIJU@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 14 I dette notat gennemgås først kommunernes mulighed for at politianmelde vold mod ansatte. Dernæst gennemgås mere generelt de systemer, som ansattes erstatningskrav som følge af vold håndteres efter, herunder særligt arbejdsskadesystemet.

46 Kommunens politianmeldelse af vold mod ansatte Hvornår kan kommunen indgive politianmeldelse? Kommunen kan som arbejdsgiver foretage politianmeldelse af vold mod ansatte, men kommunen har ikke pligt hertil. I forbindelse med beslutning om, hvorvidt der skal ske politianmeldelse, er kommunen bundet af de regler og principper, som i øvrigt gælder for den offentlige forvaltning. Man skal således være opmærksom på, at kommunen i forbindelse med politianmeldelse er bundet af de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed, proportionalitet og sagsoplysning, ligesom kommunen også er underlagt persondatalovens regler om videregivelse af personoplysninger. Politianmeldelse kan derfor kun foretages af kommunen, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes at være sagligt og relevant. Dette indebærer bl.a., at kommunen ikke kan have en generel politik om, at kommunen altid skal foretage politianmeldelse i tilfælde af vold mod ansatte. Det indebærer også, at kommunen kun kan foretage politianmeldelse, når der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag, herunder eventuelt efter høring af de involverede. I forbindelse med eventuel høring af en borger, som er mistænkt for at have udøvet vold, bør kommunen vejlede borgeren om, at vedkommende som mistænkt ikke har pligt til at afgive oplysninger, der vedrører et strafbart forhold, se hertil punkt 113 i vejledningen om tvangsindgrebsloven (vejledning nr. 9686/2004). Det indebærer ligeledes, at kommunen skal være varsom med at anmelde særligt børn under 15 år til politiet, da børn under 15 år ikke kan straffes. Det er dog sagligt og relevant at anmelde børn (og andre) til politiet, hvis det er nødvendigt for at sikre en ansat mulighed for at få tilkendt såkaldt offererstatning hos Erstatningsnævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at en ansat kun har mulighed for at opnå erstatning i henhold til offererstatningsloven, hvis der er tale om skade forvoldt ved en straffelovsovertrædelse (eller en overtrædelse af tilholdsloven eller i forbindelse med anholdelse/forhindring af strafbare handlinger). Kommunen skal derfor inden der eventuelt foretages politianmeldelse vurdere, om der er en rimeligt begrundet mistanke om, at der er begået en straffelovsovertrædelse i den konkrete sag. Hvis ikke der er en sådan rimeligt begrundet mistanke, bør kommunen undlade at foretage politianmeldelse. Det bemærkes ligeledes, at tilkendelse af offererstatning som udgangspunkt er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer. Erstatningsnævnet kan dog fortsat (uanset praksisændringen) dispensere fra kravet om (rettidig) politianmeldelse, når forholdene konkret taler for det i lyset af konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Kommunen bør derfor også inden der sker politianmeldelse - foretage en vurdering af, om der vil være mulighed for at opnå dispensation i den konkrete sag. 2

47 Kommunens overvejelser om eventuel politianmeldelse, herunder særligt overvejelserne om konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, bør nedfældes i et notat, da der under en eventuel sag ved Erstatningsnævnet kan være behov for at kunne dokumentere disse overvejelser. Det er ledelsen og ikke fx den forurettede ansatte eller arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanten der har ansvaret for at vurdere, om kommunen skal indgive politianmeldelse. Hvis kommunen indgiver politianmeldelse, foretages anmeldelsen af den person, som kommunen har besluttet skal stå for det. Hvis kommunen ikke ønsker at indgive politianmeldelse, har den ansatte (eller andre) mulighed for selv at indgive politianmeldelse af forholdet. I forlængelse heraf kan det oplyses, at retsplejeloven ikke indeholder regler om, hvem der kan indgive politianmeldelse, og anmeldelse kan derfor indgives af den forurettede ansatte selv, arbejdsgiveren eller andre. Retsplejeloven fastsætter heller ikke krav til anmeldelsens form, og anmeldelse kan derfor ske fx ved personligt fremmøde på politistationen eller, hvis politiet er blevet tilkaldt, på stedet. Anmeldelse kan også ske telefonisk eller ved brev eller . Politianmeldelse til registrering KL er bekendt med, at nogle kommuner i anledning af Erstatningsnævnets udmelding om ændret dispensationspraksis har været i dialog med de lokale politikredse om håndtering af politianmeldelser. KL er i den forbindelse også bekendt med, at nogle politikredse har givet udtryk for, at politianmeldelse kan ske til registrering af en hændelse med henblik på at opfylde kravet om politianmeldelse i offererstatningsloven, og at hvis formålet med en politianmeldelse alene er en sådan registrering, så bør dette fremgå af anmeldelsen. Det skal dog understreges, at det forhold, at det angives i en anmeldelse, at denne kun sker med henblik på registrering, ikke forhindrer politiet i at iværksætte efterforskning og strafforfølgning i sagen, og at politianmeldelse med henblik på registrering er underlagt samme saglighedskrav mv. som anden politianmeldelse. Folketingets Ombudsmand KL henviser i øvrigt til udtalelse fra Folketingets Ombudsmand offentliggjort den 25. november 2015 ( itiet_/ ) samt supplerende udtalelse i nyhed af 27. november 2015 ( ere_politianmeldelse_af_born/). 3

48 KL har aftalt at holde møde med Folketingets Ombudsmand om problemstillingen i februar 2016 og tager forbehold for efter dette møde at udsende supplerende bemærkninger via Dialogportalen. 4

49 Arbejdsskadesager vedrørende vold mod ansatte Indledning Som det fremgår oven for, er dette notat udarbejdet som følge af en række henvendelser vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, særligt i relation til den ansattes mulighed for at opnå erstatning efter offererstatningsloven. I tilfælde af vold mod ansatte er offererstatningssystemet dog som hovedregel ikke den primære kilde til erstatning. I det følgende gennemgås derfor mere generelt de systemer, som ansattes erstatningskrav som følge af vold håndteres efter, herunder særligt arbejdsskadesystemet. Man bør være opmærksom på, at arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd over for ansatte i kommunerne er et arbejdsmiljøproblem, hvor den forebyggende indsats bør være i fokus. Der findes allerede en lang række værktøjer, vejledning og gode råd til en forebyggende indsats, fx udviklet af parterne i branchearbejdsmiljørådene (BAR) eller i Videncenter for Arbejdsmiljø. Se eller Også Socialt Udviklingscenter har beskæftiget sig meget med forebyggelse af vold på arbejdspladsen, navnlig inden for social- og sundhedsområdet. Se Arbejdspladsvurderingen (APV) og forskellige registreringsværktøjer er nyttige til at skabe et overblik over, hvor problemet er, dets omfang og dets karakter. Registreringsværktøjer er også nyttige, hvis der bliver tale om en arbejdsskadesag. Så kan de være med til at dokumentere hændelsen eller hændelserne. Kommunerne skal inden for rammerne af MED-systemet udarbejde retningslinjer for indsatsen mod vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Det blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i Se nærmere på I arbejdsmiljølovgivningen betragtes voldsepisoder i forbindelse med arbejdet som arbejdsulykker. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, At-vejledning D.4.3-2, maj

50 Udgangspunktet vold i forbindelse med arbejdet er en arbejdsskade Hvis en medarbejder bliver udsat for vold i forbindelse med sit arbejde med fx elever eller borgere med særlige problemstillinger, vil det som udgangspunkt blive betragtet som en arbejdsskade. En arbejdsskade er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. En arbejdsskade er en ulykke eller en erhvervssygdom. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Arbejdsskadeloven, 6, stk. 1. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov: 1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. 2) Andre sygdomme,. hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Arbejdsskadeloven, 7. Hvis skaden anerkendes efter arbejdsskadelovens almindelige regler, kan det udløse erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. samt ydelser ved dødsfald. Arbejdsskadeloven giver ikke ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte. Det gælder uanset årsagen til skaden. Da arbejdsskadeloven kun giver adgang til erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén samt betaling af visse behandlingsudgifter, har kommunen ikke hjemmel i arbejdsskadeloven til supplerende at udrede erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte-godtgørelse. Det forhold, at sagen anerkendes som en arbejdsskade i henhold til arbejdsskadeloven, giver med andre ord ikke kommunen hjemmel til at udrede supplerende erstatning/godtgørelse. Arbejdsskadeloven stiller ikke krav om, at volden skal være sket ved overtrædelse af straffeloven og heller ikke krav om, at volden skal være udøvet med forsæt eller anden kvalificeret hensigt. Det har derfor ikke betydning, hvem der udøver volden, herunder om vedkommende er under 6

51 den kriminelle lavalder, når Arbejdsskadestyrelsen tager stilling til, om vold, som en medarbejder har været udsat for på arbejdet, er en arbejdsskade, der kan give ret til erstatning. Det afgørende er, at volden sker under udførelsen af arbejdet, eller at volden skyldes de forhold arbejdet foregår under. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet og til Arbejdsskadestyrelsen efter regler i arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeloven. Det er arbejdsgiveren der har pligten til at anmelde, når det drejer sig om ulykker. Når det drejer sig om (formodede) erhvervssygdomme, er det læge eller tandlæge, der har pligten til at anmelde. Andre, fx den tilskadekomne selv eller dennes faglige organisation, har også ret til at anmelde arbejdsskader. Det er ikke en betingelse for at opnå erstatning efter arbejdsskadeloven, at forholdet er anmeldt til politiet. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Arbejdsskadeloven, 31, stk. 1. Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for arbejdsgiveren, såfremt ulykken eller forgiftningen har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet, 1, stk. 1. Se nærmere om Arbejdsskadestyrelsens praksis vedr. arbejdsskader, herunder skader som følge af vold i arbejdet Bekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 af lov om arbejdsskadesikring med senere ændringer (arbejdsskadeloven). 7

52 Erstatningsansvarsloven I tilfælde, hvor tab i forbindelse med en arbejdsskade ikke dækkes fuldt ud efter arbejdsskadeloven, kan det være relevant for den skadelidte at overveje at rejse krav efter erstatningsansvarsloven samt dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Et erstatningsansvar kan gøres gældende, ved at den skadelidte rejser en sag mod skadevolderen ved domstolene. Den tilskadekomne skal kunne bevise, at skadevolderen har handlet ansvarspådragende dvs. at vedkommende ved uforsvarlig adfærd (handling eller undladelse) har forvoldt skaden. Den skadelidte skal også kunne bevise, at der er lidt et tab, og at der er en årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling eller undladelse og tabet. Det er ikke nogen betingelse for at opnå erstatning i henhold til erstatningsansvarsloven, at der er foretaget politianmeldelse. Et erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven skal rettes mod skadevolderen. Det vil i sager om vold mv. i forbindelse med arbejdet som udgangspunkt sige den borger, der har udøvet volden. Kommunen har ikke hjemmel til at påtage sig ansvaret på en skadevoldende borgers vegne. Kommunen har heller ikke hjemmel til at tegne en ansvarsforsikring, der dækker borgerens, fx beboere på botilbud, døgntilbud eller elever i skoler, erstatningsansvar. En erstatningssag kan kun rettes mod kommunen som arbejdsgiver, hvis denne har handlet ansvarspådragende, fx ved uforsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet. I henhold til kommunalfuldmagtsreglerne kan en kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel udbetale økonomisk godtgørelse til enkeltpersoner. Forbuddet mod sådan begunstigelse af enkeltpersoner uden lovhjemmel hindrer dog ikke, at en kommune udbetaler erstatning til en borger. Dette gælder særligt, hvis erstatningskravet er fastslået ved dom, men også hvis det i øvrigt vurderes, at der er et relevant og relativt sikkert grundlag for kravet, dvs. hvis der er en vis grad af sandsynlighed for, at kommunen har pådraget sig et erstatningsansvar. Kommunen kan således ikke pr. kulance udbetale økonomisk godtgørelse, hvis kommunen ikke i øvrigt finder, at der foreligger et erstatningsansvar for kommunen. Såfremt der rejses erstatningskrav mod kommunen, må sagen derfor vurderes konkret. At der rejses et erstatningskrav er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at kommunen har hjemmel til at betale den krævede erstatning. Sagsøgeren skal kunne føre bevis for, at kommunen som arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende i det konkrete tilfælde og at de øvrige erstatningsbetingelser om fx årsagssammenhæng er opfyldt. Det er i øvrigt et grundlæggende princip, at et tab kun kan erstattes én gang, og at tab i forbindelse med en arbejdsskadesag først og fremmest skal dækkes efter arbejdsskadeloven. Sager om erstatning efter erstatningsansvarsloven vedr. arbejdsskader har derfor typisk karakter af såkaldte differencesager. 8

53 Bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014 af lov om erstatningsansvar (med senere ændringer) 9

54 Offererstatningsloven, generelt Offererstatningsloven er en generel ordning for erstatning til ofre for forbrydelser. Den er derimod ikke tænkt som en del af arbejdsskadesystemet. Ordningen indebærer, at Staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven eller tilholdsloven. Desuden kan der ydes erstatning for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele. Erstatning efter denne lov er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Denne betingelse kan dog fraviges, hvis forholdene taler for det. 10. Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis forholdene taler for det. Stk. 3. Politiet vejleder skadelidte om retten til at få erstatning efter denne lov. Offererstatningsloven Offererstatningsloven er imidlertid blevet anvendt i arbejdsskadesager, hvor årsagen til skaden har været vold eller trusler i forbindelse med arbejdet. Når ordningen skønnes relevant af tilskadekomne og de faglige organisationer, er det særligt fordi den giver mulighed for at tilkende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, som arbejdsskadeloven ikke omfatter. Tabt arbejdsfortjeneste vil fx kunne forekomme, hvor en tilskadekommen ikke har haft (fuld) løn under sygdom eller er blevet opsagt fra sit arbejde, inden arbejdsskadesagen er afgjort. Erstatningen beregnes på grundlag af den mistede indtægt før skat med fradrag af sygeløn og sygedagpenge fra arbejdsgiveren, kommunen eller andre. Erstatning kan betales, indtil den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde i samme omfang som før, eller indtil det er muligt at opgøre et varigt erhvervsevnetab. Godtgørelse for svie og smerte er en godtgørelse, man kan få pr. dag, man er sygemeldt (taksten er i 2015 kr. 190 pr. dag, dog maksimalt kr. i alt). Man anses for syg, hvis man er sygemeldt og under en vis form for behandling. Se nærmere om offererstatningsloven på Bekendtgørelse nr af 18. november 2014 af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser 10

55 Offererstatningsloven særligt om sager vedr. vold i arbejdet I forhold til offererstatningsloven er der en række forhold, man særligt må være opmærksom på vedr. arbejdsskadesager, der skyldes vold i arbejdet. I henhold til offererstatningsloven kan der kun opnås offererstatning, når der er tale om en overtrædelse af straffeloven eller tilholdsloven. Kun hvor der er tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra f.eks. patientens/elevens side, kan tilskadekomsten dækkes efter offererstatningsloven. Det indebærer, at den strafbare handling skal være af en vis kvalificeret art, at handlingen skal være retsstridig, og at der skal foreligge fornødent forsæt (handlingen skal populært sagt være villet ). Skader opstået inden for pleje-, behandlings- og undervisningssektoren, hvor der alene er tale om f.eks. småtjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med en fastholdelsessituation, vil normalt ikke udgøre en strafbar handling, som kan medføre dækning efter offererstatningsloven. Erstatningsnævnets årsberetning 2014, side 14. Skader i form af slag spark el.lign. i forbindelse med en fastholdelse af et barn eller en voksen er med andre ord ikke en overtrædelse af straffeloven, og kan ikke give anledning til offererstatning. Betingelsen om politianmeldelse skal ses i relation til, at loven netop drejer sig om overtrædelser af straffeloven eller tilholdsloven. Samfundet har en almindelig interesse i, at sådanne sager kommer til politiets kendskab med henblik på at opklare sagen og vurdere grundlaget for en evt. straffesag. Politiets opgave er at sikre beviser og dokumentation for hændelsesforløbet, at sikre forklaringer fra forurettede og eventuelle vidner og at efterforske sagen for at finde gerningsmanden, hvis denne ikke umiddelbart er kendt. Desuden skal politiet ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn også høre voldsudøverens forklaring og vurdere grundlaget for videre skridt i sagen. Politianmeldelsen tjener således flere hensyn. Hvis sagen ikke anmeldes, kan det både forringe den forurettedes stilling i sagen og voldsudøverens. Forskellige forhold kan bevirke, at sagen ikke anmeldes til politiet, eller at anmeldelsen ikke sker inden for 72 timer. Som udgangspunkt vil den forurettede så være afskåret fra at kunne få erstatning i henhold til offererstatningsloven. Loven indeholder dog en dispensationsmulighed, så Erstatningsnævnet kan fravige betingelsen om politianmeldelse, hvis forholdene taler for det. Den dispensationsmulighed har bl.a. været anvendt i sager vedr. vold i forbindelse med arbejdet, hvis pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod en politianmeldelse. Der har derimod ikke været tale om, at bestemte personalegrupper generelt har være undtaget fra betingelsen om politianmeldelse. 11

56 Formuleringen om pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn kan føres tilbage til behandling af en ændring af loven i Erstatningsnævnet, som administrerer loven, har fulgt Retsudvalgets henstilling i sager om vold eller trusler inden for plejesektoren og visse dele af behandlings- og undervisningssektoren for børn og unge mv. [Retsudvalget] finder, at erstatningsnævnet i forbindelse med nævnets samlede vurdering af, om kravet om politianmeldelse i 10 bør fraviges i de konkrete sager, som måtte blive forelagt for nævnet til afgørelse, bør være opmærksom på, at pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn kan tale imod en politianmeldelse. Folketingstidende , Tillæg B, sp Citeret fra Erstatningsnævnets hjemmeside. Erstatningsnævnet oplyser på sin hjemmeside, at nævnet er blevet opmærksom på, at manglende politianmeldelse i sager om plejepersonale mv. i en del tilfælde ikke skyldes pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Grunden til den manglende (rettidige) politianmeldelse kan i stedet fx være, at den ansatte ikke ønskede forholdet anmeldt, at den ansatte eller arbejdspladsen kun anså tilskadekomsten for en arbejdsskade eller ikke betragtede det som sandsynligt, at den pågældende beboer, elev mv. ville blive straffet. I nogle tilfælde er der blot ikke kutyme for anmeldelse på arbejdspladsen. Nævnet oplyser videre på sin hjemmeside, at Erstatningsnævnet nu i de konkrete sager søger oplyst, om der rent faktisk som forudsat af Folketingets Retsudvalg konkret har gjort sig pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn gældende, der taler imod (rettidig) politianmeldelse. Dispensationsmuligheden i loven er der således stadig. Erstatningsnævnets praksis må derfor forstås således, at hvis man ønsker at bruge dispensationsmuligheden, så skal der foreligge en konkret beskrivelse af episoden og en beskrivelse af overvejelser af pædagogisk eller behandlingsmæssig karakter i forhold til netop denne skadevolder. Erstatningsnævnet har således i en konkret sag afvist at dispensere fra betingelsen om politianmeldelse med den begrundelse, at der ikke er oplyst om konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolder eller episoden, som skulle tale imod en politianmeldelse. Efter KL s vurdering kan den fornødne dokumentation fx ske i form af et notat, hvor den ansvarlige leder gør rede for de konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn i den pågældende sag, som taler mod en politianmeldelse. Notatet bør udfærdiges så tæt som muligt på den pågældende hændelse, så vidt muligt med tilskadekomne medarbejders medvirken. En generelt formuleret betragtning 12

57 om pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn vil ikke i sig selv være tilstrækkelig. Se nærmere om Erstatningsnævnets dispensationspraksis i nævnets årsberetning for samt beskrivelse af praksis på nævnets hjemmeside %20i%20pædagogsager.aspx. Kan man skærme den tilskadekomne eller skadevolderen mod videre følger ved at undlade politianmeldelse? Det korte svar er nej. Hvis man ønsker bruge muligheden for at få supplerende erstatning efter offererstatningsloven, så kan det efter sagens natur ikke ske anonymt. Erstatningsnævnet må naturligvis vide, hvem der søger erstatning, og man kan også have behov for at få sagen yderligere belyst, fx ved forklaringer også fra den skadevoldende part. Erstatningsordningen indebærer i øvrigt, at statskassen så at sige lægger ud for skadevolderen og efterfølgende søger at inddrive erstatningen hos denne. Det er muligt, at inddrivelse er udsigtsløs, men skadevolderen vil blive kontaktet af nævnet. I spørgsmålet fra Børne- og Ungeudvalget henvises bl.a. til konsekvenserne af politianmeldelse i relation til det fremtidige pædagogiske arbejde med eleven og dennes forældre. Nævnet finder i den anledning grund til særligt at bemærke, at den omstændighed, at en lærer eller pædagog mv. undlader at foretage politianmeldelse af f.eks. en elev, som udgangspunkt ikke er det samme som, at der ikke vil blive ført en sag mod den pågældende elev (dennes forældre). I medfør af offererstatningslovens 17 indtræder staten nemlig i det omfang der ydes erstatning i den skadelidtes krav mod skadevolderen. I sager, hvor Erstatningsnævnet tilkender en pædagog eller lærer mv. erstatning, vil staten derfor som udgangspunkt efterfølgende søge den udbetalte erstatning inddrevet fra den pågældende elev mv. En politianmeldelse indebærer, at den elev mv., der anklages for at have begået en straffelovsovertrædelse, i videre omfang får sin sag behandlet i det strafferetlige system, hvor den pågældende sikres inddragelse og juridisk bistand under sagens behandling. Behandles sagen derimod alene i Erstatningsnævnet, risikerer den pågældende, at nævnet lægger til grund, at den pågældende har begået en straffelovsovertrædelse, uden ar den pågældende har været part i sagen og uden juridisk bistand. Den pågældende eller dennes værge(r) vil endvidere i tilfælde af en politianmeldelse have mulighed for med det samme at komme med bemærkninger til, at den pågældende elev mv. anklages for at have begået en straffelovsovertrædelse. Erstatningsnævnet i en udtalelse, der indgår i Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, besvaret 3. november

58 Hvor mange sager er der tale om? Der findes ikke opgørelser over, hvor mange sager ved Erstatningsnævnet, der vedrører vold mod ansatte i kommuner mv. Meldinger fra kommunerne tyder dog på, at der kun er tale om få sager, hvor en ansat har haft langvarigt sygefravær p.g.a. en skade, der skyldes vold i arbejdet, eller sager hvor der kan være tale om tabt arbejdsfortjeneste. Det udelukker naturligvis ikke, at der i den enkelte sag kan være tale om tab ud over det, der dækkes af arbejdsskadeloven. Arbejdstilsynet har ikke meget præcise data om voldshændelse i deres statistikker over arbejdsulykker. Det nærmeste er, at ca. 3 % af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 skyldes, at skadelidte er blevet bidt, sparket, slået mv. (af dyr eller mennesker). Spørgsmålet taget op i Folketinget Justitsministeren har i svar til Folketinget forholdt sig til spørgsmålet om politianmeldelse som betingelse for at opnå erstatning efter offererstatningsloven. Justitsminisiteren har i den forbindelse modtaget og henholdt sig til udtalelser fra Erstatningsnævnet, svarende til det der er refereret ovenfor. Justitsministeren har herefter svaret, at han ikke umiddelbart finder anledning til at tage initiativ til en lovændring på området. En række faglige organisationer har rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg med forslag om (lov)ændringer i forhold til betingelsen om politianmeldelse i offererstatningsloven. Desuden er der bebudet et samråd med Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Justitsministeren om spørgsmålet. Se 14

59 KL Dialogportal: Arbejdsgiverforum om arbejdsmiljø Lukket gruppe Kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte Preben Meier Pedersen 23. februar 2016, kl 19:37 KL udsendte den 10. december 2015 via Dialogportalen et notat om håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder om kommunernes mulighed for at politianmelde vold mod ansatte. KL oplyste i den forbindelse, at KL ville holde møde med Folketingets Ombudsmand om problemstillingen. KL har den 23. februar 2016 afholdt det bebudede møde med Ombudsmanden og kan oplyse, at Ombudsmanden umiddelbart ikke havde bemærkninger til KL s notat af 10. december Det blev på mødet bl.a. drøftet, om politianmeldelse udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden var enig i KL s vurdering af, at politianmeldelse ikke er en afgørelse. Der skal derfor ikke foretages partshøring efter forvaltningslovens regler i forbindelse med politianmeldelse. Som det også fremgår af KL s notat af 10. december 2015, side 2, kan det dog som led i den nødvendige sagsoplysning eventuelt være relevant at foretage høring/inddragelse af de involverede personer forud for politianmeldelse. KL kan i øvrigt oplyse, at justitsministeren på samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 12. januar 2016 oplyste, at Justitsministeriet sammen med Erstatningsnævnet vil udsende en vejledning vedrørende kravet om politianmeldelse i offererstatningsloven, herunder særligt om hvornår der skal ske politianmeldelse i sager, hvor der foreligger pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn. Justitsministeren har efterfølgende oplyst over for udvalget, at det forventes, at vejledningen vil kunne udsendes i marts Når vejledningen fra Justitsministeriet er offentliggjort, vil KL foretage en revision af sit notat af 10. december For en god ordens skyld vedhæftes KL s notat af 10. december Spørgsmål til ovennævnte kan rettes til konsulent Nina Ammitzbøll Juul ( niju@kl.dk eller tlf ) eller chefkonsulent Preben Meier Pedersen ( pmp@kl.dk eller tlf ). Med venlig hilsen Preben Meier Pedersen Notat om håndtering af sager om vold mod ansatte pdf 146,34kB

60

61 Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden Den 1. januar 2016 er der sket en udvidelse af arbejdsgiverens pligter til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold og trusler om krænkende adfærd uden for arbejdstiden. Reglerne har indtil nu forpligtiget arbejdsgiveren til at sørge for at vurdere og forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold inden for arbejdstiden, men med de nye regler er denne pligt udvidet. I korte træk indebærer de nye regler, at en række af arbejdsgiverens pligter ifølge arbejdsmiljøloven også vil gælde, når der er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og krænkende adfærd uden for arbejdstid. Bekendtgørelsen indeholder to helt nye pligter for arbejdsgiverne, som gælder i forhold til arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid: Arbejdsgiveren skal fastlægge retningslinjer for og vejlede ansatte om håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Vejledningen kan fx handle om, hvordan en lærer bedst håndterer en vred forældre som vedkommende møder udenfor arbejdstiden. Arbejdsgiveren skal tilbyde ansatte bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid. Det forventes, at risikoen for arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid typisk vil forekomme på arbejdspladser, hvor der også er risiko for vold i arbejdet indenfor arbejdstid. Det kan fx være arbejdspladser, hvor der arbejdes med mennesker, der er udadreagerende, eller hvor der udføres kontrol- eller myndighedsopgaver. Hvis der ikke er risiko for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstiden, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere. Fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte om håndtering Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid forebygges. Vurderingen skal foretages i forbindelse med den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet, fx i APV-arbejdet og i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Har arbejdets karakter og arbejdsfunktionerne fx betydning for risikoen? - og har arbejdsmetoder og den måde, arbejdet er tilrettelagt på, indflydelse på risikoen? Pligten indebærer også, at arbejdsgiveren skal vurdere risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid løbende. Dette indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren skal revurdere og om nødvendigt justere forebyggelsen på virksomheden af arbejdsrelateret vold både i og uden for arbejdstid, fx efter konkrete episoder med vold i eller uden for arbejdstid. For at leve op til dette, skal arbejdsgiveren følge de samme generelle forebyggelsesprincipper, som i dag gælder inden for arbejdstid. I mange tilfælde vil forebyggelse af 1

62 vold, der finder sted i arbejdstiden også kunne forebygge vold, der finder sted uden for arbejdstiden. Hvis der er en risiko for, at medarbejdere udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at der fastlægges retningslinjer for og vejledes i, hvordan medarbejderne på en hensigtsmæssig måde kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Medarbejderne er ikke forpligtet til at følge vejledningen. Arbejdsgiveren skal ikke instruere om eller på anden måde gennemføre forebyggelsestiltag i forhold til medarbejderes private forhold eller ageren i fritiden, herunder medarbejderes valg af transportvej, boligforhold, indkøbsvaner, hobby, familieforhold e.l. Arbejdsgiverens retningslinjer og vejledning kan fx handle om: hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation. hvordan medarbejderne kan se og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere. konkret adfærd under optrappede arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden. hensigtsmæssig håndtering af trusler og anden krænkende adfærd fremsat digitalt, fx i sms, på , hjemmesider eller sociale medier Tilbud om bistand til politianmeldelse Når en voldsepisode finder sted uden for arbejdstiden, er den skadelidte selv ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet. En arbejdsgiver, der har fået kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, har dog pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til at politianmelde voldsepisoden, hvis den ansatte ønsker det. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at være opsøgende i forhold til at få kendskab til, om episoderne har fundet sted. Arbejdsgiveren skal også anmelde arbejdsrelaterede voldsepisoder sket udenfor arbejdstid, som en arbejdsulykke. I december 2015 sendte Arbejdsmiljø og MED nyhedsbrevet Helt Sikkert ud til arbejdsmiljøgrupperne med henvisning til udvidelse af pligterne, Nye regler en opgave for MED udvalget og med henvisning til evt. indarbejdelse i eksisterende materiale. Arbejdstilsynets har revideret sit lovmateriale og vejledninger herunder AT vejledningen 2

63 Område-MED Børn- og undervisning Sektor-MED Dagtilbud Sektor-MED Undervisning Sektor-MED Børn- og familie Område Vest anv.distrikt Vest: Vrå, Løkken, Hundelev, Lundergård, Kilden, Kingo Område Nord anv.distrikt Nord: Hirtshals, Home, Tornby, Astrup, Bjergby, Emmersbæk, Dyregården Ferdinandm Eventyrhuset, Ved Bjergene Område Øst anv.distrikt Øst: Sindal, Lendum, Tårs, Harken, Bagterp, Emilie, Vilesvej, Bjørnen, Albert, Åge, Solsikken Dagplejen Støttepædagog korpset n s t) Hirtshals Skole J Hjørring Nordvestskole o - uv. sted Højene o - uv.sted Lundergård o - uv.sted Bjergby Hjørring Syd østsko le o uv.sted Bagterp G uv.sted Muldbjerg Tårs Skole O -T års Vrå Skole G - uv.sted Vrå - uv.sted Løkken O - uv.sted Hirtshals G uv.sted Home G uv.sted Tornby Sindal Skole G uv.sted Sindal O - uv.sted Bindslev O - uv.sted Lendum Hjørring Ungdomscenter HNX og ingdomsskolen Hjørring Skolen 2Børne- og familieafd. for Adm.- og Tidlige indsatser udvikling-med 1 Børne- og familieafd. for Tværgående fgl. service Specialiserde indsatser Planlægning og økonomi 29Q Sundhedsplejen PPR Center for tilbud til børn, unge og familie Faglig tilsyn og udvikling Pladsanvisningen Hjørring Musikskole