Program for budgetseminar 31. maj 2016 på Nordsøen Oceanarium 1

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indhold Program for budgetseminar 31. maj 2016 på Nordsøen Oceanarium 1 KAPITEL 1 Generelle rammer 1.1 Politisk tidslinje for budget 2017 SÆH-udvalget Budgetproces for budget 2017, BY 30. marts Tidsplan for budgetlægningen for , BY 30. marts Budgetrammer for , BY 30. marts Nogle indtægtsforudsætninger for 2017 og frem mv. BY 30. marts KAPITEL 2 SÆH budgetforudsætninger 2.1 Budgetopgaven for Ubalancer og udfordringer Trykprøvning af demografisk betinget opdrift Decentral effektiviseringsstrategi ( %) 25 KAPITEL 3 Oplæg til reduktionsforslag Del 1-ældreområdet 3.1 Hjemmeplejen Kapacitet og tomgang på ældrecentrene Aktivitetsområdet Del 2-specialiserede socialområde 3.4 Enhedsomkostninger på det specialiserede område interne tilbud Etablering af tilbud i eget regi på det specialiserede socialområde Bostøtteområdet i forhold til udførerdel 73 Del 3 myndighed 3.7 Investeringsstrategi på myndighed Voksen-handicap Gennemgang af kvalitetsstandarder og serviceniveau Selvvisitering Misbrug 121 Del 4 administration 3.11 Administrative effektiviseringer 128 Kapitel 4 - Investeringsoversigt 4.1 Investeringsoversigt 134 Side

2

3 Program for budgetseminar: Ordstyrere dagen igennem er Leif og Lilli Morgenkaffe Velkomst og introduktion til dagen v/leif Serup Runde Belysning af den budgetmæssige udfordring, herunder demografi, indbyggede ubalancer/udfordringer i Aktivitetsbestemt medfinansiering Decentral effektiviseringsstrategi ( %) Plenum (overvejelser, spørgsmål og svar til runde 1) Gennemgang af reduktionsforslag Runde 2 - ældreområdet Hjemmeplejen Oversigt over tomgang på ældrecentre (anlægsmæssige muligheder for etablering af tilbud i eget regi) Aktivitetsområdet Walk and talk og kaffe Plenum (overvejelser, spørgsmål og svar til runde 2) Runde 3 specialiserede socialområde Enhedsomkostninger på det specialiserede socialområde Etablering af tilbud i eget regi Bostøtte Plenum (overvejelser, spørgsmål og svar til runde 3) Frokost Runde 4 - myndighed Investeringsstrategi myndighed Voksen-Handicap Gennemgang af kvalitetsstandarder, serviceniveau Selvvisitering Misbrug Walk and talk og kaffe Plenum (overvejelser, spørgsmål og svar til runde 4) Runde Administrative effektiviseringer Oplæg til investeringsoversigt Plenum (overvejelser, spørgsmål og svar til runde 5) Opsamling på dagen. 1

4 Kapitel 1 Generelle rammer Indhold: 1.1 Politisk tidslinje for budget 2017 SÆH-udvalget 1.2 Budgetproces for budget 2017, BY 30. marts Tidsplan for budgetlægningen for , BY 30. marts Budgetrammer for , BY 30. marts Nogle indtægtsforudsætninger for 2017 og frem mv. BY 30. marts

5 1.1 Politisk tidslinje for budget maj 8. juni Mini-budgetkonference for SÆH-udvalg Byrådets temamøde vedr. budget 14. juni SÆH møde med behandling af budgetmaterialet 15. juni Møde i Område-MED SÆH 23. juni 10. aug. Byrådets temamøde vedr. budget Økonomiudvalget fastlægger budgetrammer for drift 15. aug aug Møde i Område-MED SÆH SÆH-udvalget færdiggør Budget 2016 ud fra de fra Økonomiudvalget udmeldte driftsrammer 18. aug. Byrådets temamøde vedr. budget 26. aug 1. sep Byrådets temamøde vedr. budget Endeligt budgetforslag for drifts- og anlægsområdet for fremsendes til Økonomisk forvaltning iht. ØKU seneste rammeudmelding 12. sep FORSLAG om samlet høringsmøde for Ældreråd, Handicapråd og Integrationsråd 21. sep Byrådets 1. behandling af budgettet 12. okt Byrådets 2. behandling af budgettet 3

6 Hjørring Kommune 25. februar 2016 Notat (godkendt i BY 30. marts) 1.2 Budgetproces for budget 2017 I. Udgangspunkt for budgetudarbejdelsen for Økonomiudvalget vedtog på møde den 3. februar 2016, at budgetprocessen for skulle opdeles i tre faser: Fase 1: Borgmesteren holder i løbet af februar måned 2016 en række bilaterale møder med det politiske niveau med henblik på at udarbejde forslag til budgetproces for til Økonomiudvalgets møde den 9. marts Fase 2: Fagudvalgene udarbejder budgetmateriale for under hensyntagen til det af Byrådet på møde den 30. marts 2016 besluttede. Fase 3: Økonomiudvalget fastlægger på møde den 10. august 2016 udvalgsfordelte budgetrammer for drift under hensyntagen til lov og cirkulæreprogrammet mv. I løbet af september og oktober måned vil Borgmesteren foranledige indkaldt til budgetforhandlinger med henblik på at indgå bred aftale om et budget for Hjørring kommune for II. Borgmesterens forslag til fase 1: I lyset af den store usikkerhed der er for Hjørring kommunes indtægtsside i 2017 jf. bilag 1, foreslår Borgmesteren efter drøftelse i løbet af februar 2016 med repræsentanter for de politiske grupper: At der jf. praksis tages udgangspunkt i et P/L-fremskrevet budgetoverslagsår 2017 i budget At der udarbejdes reduktionsbeskrivelser svarende til 2,0 pct. af udvalgenes andel af servicerammen i 2017 stigende til 2,5 pct. i 2018 og 3,0 pct. i både 2019 og At Økonomiudvalget på møde den 9. marts 2016 drøfter, hvorvidt Økonomiudvalget vil anbefale Byrådet, at alle fagudvalg som minimum skal udarbejde reduktionsbeskrivelser svarende til f.eks. 5 mio. kr. årligt. Et mindstebeløb pr. fagudvalg vil sikre, at alle fagudvalg får taget stilling til, om der er servicefunktioner eller organisatoriske enheder, der helt kan afvikles pga. den økonomiske situation. At fagudvalgene i øvrigt udarbejder budgetmateriale for under hensyntagen til det af Byrådet på møde den 30. marts 2016 besluttede. 4

7 At de reduktionsbeskrivelser som fagudvalgene lader udarbejde skal være realiserbare. Fagudvalgene har dog mulighed for at foreslå en ændret periodisering af reduktionsbeskrivelserne i de enkelte år under forudsætning af, at de enkelte fagudvalg samlet for perioden anviser de forudsatte reduktionsbeskrivelser. Dette giver fagudvalgene mulighed for at anlægge en praktisk gennemførlig investerings- og tilpasningsstrategi, som samlet kan tilvejebringe de forudsatte reduktionsbeskrivelser. Budgetrammerne for 2020 foreslås fastsat som for 2019 under hensyntagen til: At der fra 2018 kommer en ny udligningsreform. At Direktionen anbefaler, at Byrådet tager stilling til, om den nuværende demografiregulering skal ændres med virkning fra 2018 jf. oplæg fra Direktionen på et senere tidspunkt. III. Borgmesterens forslag til fase 3: Den tværgående politiske proces igangsættes i løbet af august 2016 efter at indtægtssiden for 2017 i løbet af august 2016 bliver kendt efter ministeriets udmelding tilskud og udligning samt lånedispensationer mv. for Borgmesteren tager i løbet af september og oktober måned 2016 initiativ til, at der optages budgetforhandlinger med henblik på at indgå bred aftale om et budget for Hjørring kommune for Borgmesterens initiativforpligtelse medfører, at Borgmesteren indkalder til politiske forhandlinger og dels foranlediger, at administrationen løbende udarbejder nødvendigt supplerende budgetmateriale til brug i budgetforhandlingerne. Der tages senere stilling til nærmere plan for dette arbejde, efter at tilskud til vanskeligt stillede kommuner for 2017 og lånedispensationer for 2017 er kendt formentlig ultimo august IV. Tværgående fokusområder: a) Mini-budgetkonferencer i fagudvalgene Før sommerferien afholder de enkelte fagudvalg en såkaldt mini-budgetkonference. Formålet med mini-budgetkonferencen i de enkelte fagudvalg er at sikre, at fagudvalgets medlemmer så vidt muligt har et indgående detaljeret kendskab til de forudsætninger og valg herunder mulighed for nærmere at drøfte det enkelte fagudvalgs reduktionsbeskrivelser jf. den af Byrådet vedtagne budgetprocedure for Endvidere drøfter de enkelte fagudvalg behovet for væsentlige anlægsprojekter herunder specielt behovet for anlægsprojekter i 2017 bl.a. under hensyntagen til igangværende anlægsprojekter. 5

8 b)temamøder for Byrådet: Borgmesteren foreslår, at der i budgetfasen reserveres en række dage til brug for byrådssamlinger til brug for en mere indgående behandling af enkeltemner jf. vedlagte overordnede tidsplan, bilag 3. Som eksempler på temaemner foreslår Borgmesteren: Det specialiserede område (BSU & SÆH). Flygtninge og integration (ARBM og BSU). Familier, der har stor kontakt med Hjørring kommune på tværs af udvalg (ARBM, BSU og SÆH). Endvidere vil der efter behov på Byrådets temamøder være mulighed for at sikre overlevering af evt. særlige opmærksomhedspunkter fra fagudvalgene, gennemgang af indtægtssiden og anlæg. Direktionen udarbejder senere under hensyntagen til eventuelle forslag fra fagudvalgene mv. forslag til Økonomiudvalget om, hvilke temaer der foreslås behandlet på de foreslåede Byrådssamlinger. c) Budgettering administration Administrative kommunale medarbejdere henhører som udgangspunkt under Økonomiudvalgets ansvarsområde. Men i lighed med tidligere år foreslås, at de enkelte fagudvalg udarbejder indstilling til Økonomiudvalget om, hvorvidt der skal ske ændringer i det administrative personale, som servicerer omhandlede fagudvalg. Derved får fagudvalget mulighed for at flytte reduktionsbeskrivelser fra eget ansvarsområde til den administrative del eller omvendt. Økonomiudvalget har stadig alene det umiddelbare personaleansvar for f.eks. borgmesterkontoret og borgerservice mv. d) Anlæg: Hjørring kommune har i budget 2016 for overslagsårene budgetteret med følgende nettoanlægsbudget: 85,40 mio. kr. i ,84 mio. kr. i ,94 mio. kr. i Der er for i nuværende budgetmateriale budgetteret med at realisere en række igangsatte anlægsprojekter, og fagudvalgenes budgetforslag for udarbejdes under hensyntagen hertil. Hertil kommer at en række anlægsprojekter vil være særdeles hensigtsmæssige at realisere f.eks. pga. driftsbesparelser ved realisering af anlægsprojektet. For 2017 prioriterer de enkelte fagudvalg inden for fagudvalgets anlægsramme anlægsprojekterne i tre hovedgrupper: 1) Igangværende anlægsprojekter. 2) Anlægsprojekter der bør prioriteres pga. afledte driftsbesparelser. 3) Andre anlægsprojekter der ønskes realiseret. 6

9 e) Inddragelse af MED-udvalg i budgetarbejdet: Budgetudarbejdelsen for 2017 sker i relation til Hovedudvalget mv. i henhold til den aftalte procedureretningslinje fra Hovedudvalget forventes specielt inddraget i forbindelse med udarbejdelse af reduktionsbeskrivelserne for at sikre, at medarbejdersiden får mulighed for at kvalificere konsekvensbeskrivelserne i fagudvalgenes budgetmateriale vedrørende personalemæssige konsekvenser. f) Overordnet tidsplan for budgetlægning for Der er som bilag 3 vedlagt et forslag til overordnet tidsplan for budgetlægning for Datoer for de politiske forhandlinger om budget 2017 jf. fase 3 afventer afklaring af Hjørring kommunes finansieringsmuligheder for 2017 og dermed ministeriets udmelding af tilskud til vanskeligt stillede kommuner for 2017 samt lånedispensationer for 2017, som formentlig jf. praksis sker ultimo august

10 Hjørring kommune Økonomisk Forvaltning 25. februar Tidsplan for budgetlægning for (godkendt i BY 30. marts) Den overordnede tidsplan for budgetlægning er som følger: Dato Opgave 3. februar 2016 Økonomiudvalget vedtager, at budgetprocessen skal opdeles i tre faser. 9. marts 2016 Økonomiudvalget udarbejder efter oplæg fra Borgmesteren indstilling til Byrådet om budgetproces herunder rammeudmelding for drift og anlæg samt mål for reduktionsbeskrivelser mv. for marts 2016 Byrådet godkender overordnet budgetprocedure og tidsplan for budgetlægning for herunder udmelding af drifts- og anlægsrammer og reduktionsbeskrivelser for maj 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet juni 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet juni 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet Juni 2016 Mini-budgetkonferencer i fagudvalg, hvor Område-MED på de respektive fagudvalgsområder deltager. 10. august 2016 Økonomiudvalget fastlægger udvalgsfordelte budgetrammer for drift under hensyntagen til lov- og cirkulæreprogrammet herunder stillingtagen til behovet for eventuelle yderligere korrektioner i driftsrammerne fordelt på udvalgsniveau fra august 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet august 2016 Der afholdes høringsmøde for handicaprådet mangler verificering. 26. august 2016 Byrådstemamøde vedr. budget i tidsrummet august 2016 Der afholdes høringsmøde for integrationsråd. 1. september 2016 Borgmestermøde for 98 borgmestre, drøftelse af landsprognose vedrørende såvel budget 2017 og regnskab

11 1. september 2016 Fagudvalgene fremsender budgetforslag for drifts- og anlægsområdet for til Økonomisk Forvaltning iht. Økonomiudvalgets seneste rammeudmelding. 7. september 2016 Økonomiudvalget: a) Tager stilling til om der er behov for at skabe yderligere økonomisk råderum efter at både indtægtssiden og udgiftssiden for 2017 er kendt. b) Fastlægger eventuelt reviderede budgetrammer for anlæg for udmelding fra ministeriet formentligt ultimo august 2016 om tildeling af lånedispensationer og tilskud som vanskeligt stillet kommune. 12. september 2016 Der afholdes høringsmøde for ældrerådet mangler verificering. 14. september 2016 Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til Byrådets 1. behandling. 16. september 2016 Budgetforslag til Byrådets 1. behandling udsendes. 21. september 2015 Byrådets 1. behandling af budgetforslag september 2015 Borgmestermøde for 98 borgmestre, drøftelse af landsprognose vedrørende budget september 2016 Kl er sidste frist for ændringsforslag til budgetforslag oktober 2016 Økonomiudvalget udarbejder indstilling vedrørende ændringsforslag. 12. oktober 2016 Byrådets 2. behandling af budgetforslag. 9

12 1.4 Budgetrammer for (godkendt i BY 30. marts) Tabel 1 Drift og Refusioner, hele kr. Kor. Budget 2017 i budget Økonomiudvalget Heraf udgør serviceudgifterne Administrativ organisation Politisk organisation Særlige udgifter og indtægter Reduktionspulje - til senere udmøntning på tværs af alle udvalg Erhverv, Turisme og profilering Redningsberedskabet Arbejdsmarkedsudvalget Heraf udgør serviceudgifterne Forsørgelsesydelser Beskæftigelsesindsats Specialundervisning for Voksne Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Heraf udgør serviceudgifterne Sikringsområdet Sundheds- og Ældreområdet Handicapområdet Social Tilsyn Nord Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Heraf udgør serviceudgifterne Fritid og Kultur Teknik- og Miljøudvalget Heraf udgør serviceudgifterne Forsyningsområdet Park og vej Byggeri og Ejendomme Natur og Miljø Landdistrikter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Heraf udgør serviceudgifterne Undervisning Dagtilbud Børne- og Familie Total Serviceudgifter i alt alle udvalg Tabel 2 Anlæg, hele kr Samlet anlægsramme fra budget PL beregning Fremskrevet anlægsramme Budgetforudsætninger: Alle tal i ovenstående tabeller er i 2017 prisniveau Budgettet for drift, refusioner og anlæg er fremskrevet med de af KL udmeldte PL skøn pr Der er således fremskrevet på alle arter. I budget 2016 er der under Økonomiudvalget indarbejdet reduktionspuljer svarende til 0,5% og 1% af servicerammen i henholdsvis 2018 og I 2017 prisniveau svarer det til 14,832 mio. kr. i 2018 og 29,664 mio. kr. i 2019 og Disse beløb indgår nu som en del af de samlede reduktionsbeskrivelser. Ved rammeudmeldingen er indarbejdet en teknisk korrektion vedr Forsikringsområdet under ØKU som sikrer overholdelse af "hvile-i-sig-selv-princippet" jvf ministeriets regler". Budgetoverslagsår 2020 er videreført med 2019 tal Budgetterne for Social Tilsyn Nord og Forsyningsområdet tilrettes under budgetprocessen jf. gældende regler om "at hvile i sig" mv. TMU s serviceudgifter er højere end den samlede ramme, da ældreboliger med en nettoindtægt på ca. 25,2 mio. kr indgår i den samlede ramme, men indgår ikke i beregningen af serviceudgifterne. 10

13 Hjørring kommune Økonomisk Forvaltning Januar Nogle indtægtsforudsætninger for 2017 og frem mv. (godkendt i BY 30. marts) 1) Styrket finansiering og udligningsreform I 2016 får Hjørring kommune 63,408 mio. kr. i styrket finansiering. Økonomiudvalget har primo september 2015 som en budgetforudsætning vedtaget, at der for skal budgetteres med styrket finansiering og/eller gevinst ved en ny udligningsreform for Hjørring kommune på årligt 63,408 mio. kr. I 2016 er der jf. Økonomiaftalen for 2016 indarbejdet en styrket finansiering til kommunerne på 3,5 mia. kr. på landsplan. Ved udmøntning af denne styrkede finansiering på kommuneniveau bliver der taget hensyn til kommunernes økonomiske situation. Det medfører, at Hjørring kommune får relativt større andel end befolkningstallet tilsiger. Der er ingen udmelding fra statslig side om, hvorvidt kommunerne for vil blive tilført styrket finansiering og/eller hvilke økonomiske konsekvenser udligningsreformen fra 2018 vil have for Hjørring kommune. 2) Omprioriteringsbidrag Regeringen har tilkendegivet, at der årligt fremover vil ske en reduktion af kommunens serviceudgifter med 1 pct. Folketinget har den 17. december 2015 vedtaget udgiftslofter frem til 2019 for bl.a. kommunerne, hvor der er indarbejdet en reduktion i kommunernes serviceudgifter med 1 pct. årligt. Omprioriteringsbidraget medfører ifølge statens forudsætninger, at bl.a. Hjørring kommune realiserer lavere serviceudgifter og derfor også får mindre behov for bloktilskud med: 27,488 mio. kr. i ,681 mio. kr. i ,621 mio. kr. i For 2016 bliver en del af omprioriteringsbidraget tilbageført, således at Hjørring kommunes omprioriteringsbidrag efter tilbageførsel i 2016 er på 5,72 mio. kr. Der er fra statslig side ingen udmelding om, og i givet fald med hvor meget og på hvilke vilkår kommunerne vil få tilbageført (noget) af omprioriteringsbidraget. Hjørring kommune har som en budgetforudsætning for , at hele omprioriteringsbidraget bliver tilbagekanaliseret til Hjørring kommune uden bindinger. 11

14 3) Lån Hjørring kommune har for budgetteret med en låntagning på: Lånedispensationer 103,61 27,1 27,1 27,1 Lånedispensation, der ikke forventes disponeret i 2016 pga. anlægsniveau -4, Lån via havnen 15,0 10,0 10,0 10,0 Energilån 6,0 6,0 6,0 6,0 Låneoptag i alt 120,61 43,1 43,1 43,1 Hjørring kommune har i forhold til tidligere år af Social- og Indenrigsministeriet for 2016 fået meddelt meget i lånedispensationer. Det skyldes formentlig Hjørring kommunes likviditetssituation i 2015 og den forventede likviditetssituation i Hjørring kommune har bl.a. i 2016 fået en lånedispensation på 50,0 mio. kr. fra lånedispensationspuljen til kommuner med lav likviditet. For 2015 fik Hjørring kommune tilsvarende 16,0 mio. kr. De budgetterede lånedispensationer i er fastsat under hensyntagen til, hvad Hjørring kommune historisk har fået i lånedispensationer. Der er meget stor usikkerhed om, hvad Hjørring kommune for vil få i lånedispensationer, idet størrelse på de enkelte lånedispensationspuljer herunder vilkår for at få lånedispensationer på kommuneniveau fastsættes i de årlige Økonomiaftaler for kommunerne. 4) Tilskud til særligt vanskeligt stillet kommuner Der er budgetteret med 10,0 mio. kr. i årligt tilskud for svarende til udmeldte tilskud for I 2015 fik Hjørring kommune 11,0 mio. kr. i tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. 5) Beregnet udgiftsbehov og udligning Social- og Indenrigsministeriet beregner årligt udgiftsbehov for hver enkelt kommune. De beregnede udgiftsbehov indgår, når udligningen kommunerne imellem skal opgøres. En relativ ændring i en kommunes beregnede udgiftsbehov f.eks. pga. ændrede socioøkonomiske forhold vil derfor påvirke udligningen. Til illustration kan nævnes, at Hjørring kommune i budget 2016 i forhold til budget 2015 har en økonomisk gevinst på 7,4 mio. kr. pga. de beregnede udgiftsbehov i henholdsvis 2015 og Til sammenligning kan nævnes, at Hjørring kommune fra budget 2012 til budget 2013 mistede 36,9 mio. kr. i udligning pga. udviklingen i de beregnede udgiftsbehov for 2012 og 2013 i henholdsvis Hjørring kommune og hele landet. For overslagsårene i Hjørring kommunes budget 2016 er det forudsat, at det af Socialog Indenrigsministeriet beregnede udgiftsbehov for isoleret set ikke vil give anledning til ændringer i udligningen i forhold til den budgetterede udligning i budget

15 6) Befolkningsforudsætninger Der er for Hjørring kommune hhv. hele landet forudsat følgende befolkning for årene : Hjørring kommune Hele landet Den faktiske befolkning pr. 1. januar 2015 var for Hjørring kommune borgere og tilsvarende borgere for hele landet ifølge KL s opgørelse for betalingsbefolkningstallet, som indgår i udligningsordningerne mv. Hvis befolkningen i Hjørring kommune falder, vil det medføre et økonomisk tab, som er sammensat af tab på bloktilskud, udligning og indkomstskat. Stigende befolkning i hele landet medfører økonomisk tab for Hjørring kommune via tab på bloktilskud og udligning. Befolkningsudviklingen for henholdsvis Hjørring kommune og hele landet medfører ifølge budget 2016 isoleret set et økonomisk tab for Hjørring kommune på: Beløb i mio. kr Hjørring kommune (15,7) 13,8 25,9 35,9 Hele landet (16,9) 15,3 29,5 43,3 I alt (32,6) 29,1 55,4 79,2 Tallene for 2016 er sat i parentes, idet de anførte tal er sat i forhold til det faktiske befolkningstal i Dvs. de angivne tal for 2016 viser udviklingen fra 2015 til For 2017 til 2019 er de anførte tal sat i relation til befolkningsniveauet i Flygtningesituationen i Europa medfører efter al sandsynlighed, at befolkningen i såvel Hjørring kommune som i hele landet for bliver større end forudsat i ovennævnte skøn, som i efteråret 2015 blev indarbejdet i budget Pr. 1. oktober 2015 er det faktiske befolkningstal for hele landet ca højere end forudsat af Danmarks Statistik pr. 1. januar Det forventede befolkningstal pr. 1. januar 2016 må derfor forventes at være mellem og borgere højere end det befolkningstal, som Danmarks Statistik tidligere har skønnet som gældende pr. 1. januar 2016*. * Danmarks Statistik offentliggør den 9. februar 2016 de faktiske befolkningstal pr. 1. januar Såfremt befolkningstallet i hele landet pr. 1. januar 2016 bliver indbyggere højere end forudsat for skønnet befolkningstal pr. 1. januar 2016 i statsgarantien for 2016, vil det isoleret set medføre et årligt yderligere ikke budgetteret tab fra 2017 i tilskud- og udligning for Hjørring kommune af en størrelsesorden på 15 mio. kr. Befolkningstallet i Hjørring kommune bliver pga. flygtningesituationen mv. formentlig højere end forudsat i forbindelse med budgetlægningen for 2016 i efteråret Hjørring kommunes tab pga. befolkningsudviklingen i Hjørring kommune bliver derfor formentligt (marginalt) lavere end budgetteret for

16 Ændringen i befolkningstallet fra statsgarantien pr. 1. januar 2016 til faktiske realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2016 har ingen betydning for tilskud- og udligning i budget 2016 pga. Byrådets valg af statsgarantien for 2016 for Hjørring kommune. Det er pt. uafklaret, i hvilken udstrækning kommunerne af staten vil blive kompenseret for de stigende kommunale udgifter, som ekstraordinært mange flygtninge giver anledning til. 7) Bufferpulje Hjørring kommune har årligt for budgetteret med en bufferpulje på 25,0 mio. kr. under Økonomiudvalget. Bufferpuljen er til håndtering af driftsrulninger inden for servicerammen og udsving på indtægtssiden. Såfremt bufferpuljen ultimo året ikke er disponeret, vil de ikke disponerede midler blive tilført kassen. 8) Budgetteret ændring i likvide aktiver I budget 2016 er der for overslagsårene budgetteret med følgende ændring af likvide midler (- er lig kasseforbedring): 33,697 mio. kr. i 2017 * mio. kr. i **-11,612 mio. kr. i * Der er under Økonomiudvalget i 2018 indarbejdet en ikke udvalgsfordelt reduktionspulje på 14,470 mio. kr. Indtil denne pulje bliver udmøntet, vil der i 2018 være et budgetteret forbrug af kassen med 1,079 mio. kr. ** Der er under Økonomiudvalget i 2019 indarbejdet en ikke udvalgsfordelt reduktionspulje på 28,940 mio. kr. Indtil denne pulje bliver udmøntet, vil der i 2019 være et budgetteret forbrug af kassen med 17,328 mio. kr. Såfremt det budgetterede både på indtægts- og udgiftssiden i budget 2016 for 2017 bliver realiseret, vil det medføre et kassetræk på godt 33 mio. kr. i ) Udmelding af statslige budgetforudsætninger for kommunalt budget 2017 mv. Erfaringsmæssigt kender Hjørring kommune først de overordnede økonomiske rammevilkår for 2017 i forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen for 2017 medio juni Administrationen udarbejder til Økonomiudvalgets første møde i august 2016 en foreløbig afrapportering for budget 2017 bl.a. på baggrund af Social- og Indenrigsministeriet udmelding om statsgaranteret udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning for 2017 mv. Ultimo august 2016 udmelder Social- og Indenrigsministeriet fordelt på kommuneniveau tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og lånedispensationer for 2017, og Hjørring kommune har således først ultimo august 2016 mulighed for at opgøre kommunens finansieringsmuligheder for budget

17 Kapitel 2- SÆH Budgetforudsætninger Indhold: 2.1 Budgetopgaven Ubalancer og udfordringer 2.3 Trykprøvning af demografisk bestinget opdrift 2.4 Decentral effektiviseringsstrategi ( %) 15

18 Hjørring Kommune 2.1 Budgetopgaven Økonomiudvalget besluttede på møde den 6. april 2016 fordeling af reduktionsmål på udvalgsniveau for budget For SÆH-udvalgets vedkommende er fastlagt følgende reduktionsmål: - Mio. kr Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets serviceramme Procentvise reduktion 2,0% 2,5% 3,0% 3,0% Reduktion Andel af reduktion under ØKU Mål for reduktionsbeskrivelser En central del af SÆH-udvalgets budgetopgave består herefter i at udarbejde reduktionsforslag i henhold til rammeudmeldingen. En anden væsentlig budgetopgave er dels at foretage en fornyet trykprøvning af den demografiske indvirkning på flerårsbudgettet, dels at identificere eventuelle eksisterende budgetubalancer og behovet for at indarbejde dem i Budget på SÆH-udvalgets område. Endelig vil det være en budgetopgave at få klarlagt, hvordan Værdighedspuljen og rammen til klippekortsordningen kan indarbejdes i SÆH-udvalgets Budget Den overordnede tidsplan for budgetprocessen siger, at SÆH-udvalget i løbet af august færdiggør forslag til reduktioner på SÆH-området, som så indgår i den tværgående budgetproces i Byrådet Det foreslås, at SÆH-udvalget bruger budgetseminaret som afsæt for prioriteringen af reduktionsforslagene. Det vil sige, at budgetseminaret ikke - som tidligere år - bliver "samlingspunktet" for et mere eller mindre færdigt budgetmateriale. Budgetseminaret bliver derimod stedet, hvor mulighederne og rummet for prioritering foldes ud. Budgetseminaret kommer således til at fungere mere som et startpunkt, end som et slutpunkt for SÆH-udvalgets budgetproces. Administration og Service, den 17. maj

19 Hjørring Kommune 2.2 Budgetubalancer i samt focusområder. Ubalancer i budget I forbindelse med udarbejdelse af Økonomirapport 1 for 2016 er der konstateret følgende ubalancer, som også vurderes at være gældende i budget 2017 og budgetoverslagsårene : Mellemkommunal - ældre: nettomerforbrug 5,90 mio. kr. Merforbruget er både et udtryk for et ikke forudset indtægtstab vedr. borgere fra andre kommuner bosat i Hjørring, og en stigning i antallet af Hjørring-borgere bosat i andre kommuner. Udgiften pr. borger kan være ganske høj, hvorfor til- og afgang af få borgere kan medføre relativt store udsving i udgiftsniveauet. Hjælpemidler og handicapbiler: merforbrug 2,00 mio. kr. Især indenfor hjælpemidler vedr. stomi og diabetes kan konstateres et merforbrug, som ikke vurderes at kunne nedbringes i Der foreslås igangsat et analysearbejde med henblik på at afdække de præcise årsager til udgiftsstigningen, herunder om udviklingen er udtryk for en aktivitetsstigning eller en særlig prisudvikling på området. Plejevederlag til pasning af nærtstående som har en betydelig nedsat funktionsevne eller som er døende: merforbrug 1,30 mio. kr. Siden slutningen af 2015 er forbruget til plejevederlag til pasning af nærtstående steget mærkbart. Ordningen om plejevederlag til pasning af nærtstående er ikke en ordning, som kommunen har en direkte styringsmulighed i forhold til, idet borgere - på nogle særlige betingelser - har et retskrav på, at kunne vælge at blive plejet af en nærtstående. Det skal bemærkes, at et alternativ til plejevederlag til pasning af nærtstående, f.eks. hospice, for kommunen kan være et mere udgiftskrævende alternativ. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) merforbrug 3,10 mio. kr. Området for BPA blev i forbindelse med budgetlægningen for 2016 tilført 2,20 mio. kr., så budgettet i alt udgør 16,50 mio. kr. BPA-ordningen er karakteriseret ved, at den omfatter relativt få borgere, og at den kommunale udgift pr. borger gennemsnitligt er høj, men i øvrigt meget varierende fra borger til borger. Således er der borgere, som modtager en ganske omfattende BPA, mens der er andre borgere, der modtager BPA i et langt mindre omfang. Forudsætningen for Budget 2016 har været, at 20,5 helårsborgere ville modtage BPA svarende til en gennemsnitlig kommunal udgift på 0,80 mio. kr. Denne forudsætning forventes ikke at holde. Antallet af borgere forventes stadig at holde sig indenfor det forudsatte, men den gennemsnitlige udgift pr. borger forventes nu at overstige 0,95 mio. kr. Udgiftsstigningen er koncentreret om nogle få borgere. 17

20 Det skal bemærkes, at der i løbet af 2015 blev iværksat en handleplan med henblik på at optimere administration og visitationspraksis i forbindelse med ordningen. Status på handleplanen er, at der er gennemført en revisitation af samtlige borger med BPA. Denne revisitation har givet anledning til en række justeringer af de enkelte ordninger, men har ikke samlet set medført en reduktion i merudgiften. Det skal bemærkes, at borgere der i øvrigt er berettiget til pleje og praktisk hjælp (SEL 83) eller bostøtte (SEL 85) og som kan varetage et arbejdsgiveransvar, har et retskrav på at få bevilget en BPA-ordning. Samlet set er der tale om ubalance på i alt 13,10 mio. kr. årligt Focusområder. Ved siden af ovennævnte ubalancer ses nogle tendenser til udfordringer, som der er behov for at rette et særligt styringsmæssigt fokus på. Det er tendenser til ubalancer, som forventes at kunne imødegås via særlige styringsmæssige indsatser eller handleplaner og som derfor ikke nødvendiggør bevillingsmæssige ændringer: Visitationsbudget 94/Særlige borgersager Der kan konstateres en tendens til stigende udgifter på Området for personlige hjælpere på ældreområdet ( 94) og Særlige borgersager. Området følges tæt, og det er forventningen, at blandt andet "hjemtagelsen" af opgaver vedr. respiratorborgere vil medføre reducerede udgifter. Hjemtagelse vil i denne sammenhæng sige, at Hjørring Kommune overtager opgaver vedr. respiratorborgere som tidligere blev udført af vikarbureauer efter aftale med Region Nordjylland. Visitationsbudget handicap og socialpsykiatri Der er iværksat en handleplan som via bedre matchning mellem borger og ydelse/tilbud og via forhandlinger med leverandører af især botilbud forventes at reducere udgiftsniveauet. For en nærmere redegørelse henvises til punktet Afrapportering vedr. handleplan for det specialiserede socialområde, på SÆH-udvalgets møde 10. maj Tomgangslejeudfordringer Der er aktuelle tomgangsudfordringer på ældreområdet. Det gælder ældreboliger og - som noget nyt - plejeboliger på ældrecentre (som nævnt ovenfor). Der er et samlet budget på 2,2 mio. kr. til tomgangsudgifter for både ældre- og plejeboliger. På ældrecentrene forventes et merforbrug på 0,50 mio. kr. og på ældreboligerne 2,00 mio. kr. - dvs. i alt 2,50 mio. kr. til tomgangsleje. Tomgangsudfordringen på ældrecentrene er ny, og det er vanskeligt at vurdere, i hvilken grad den er vedvarende. Det foreslås derfor, at den vigende efterspørgsel belyses nærmere i forbindelse med budgetarbejdet for med henblik på en nærmere 18

21 vurdering af behovet for en permanent kapacitetstilpasning af det samlede antal plejeboliger i Hjørring Kommune. Tomgangsudfordringen på ældreboligerne er kendt. Den er dog væsentlig mindre end tidligere år. Efter ibrugtagningen af Svanelundsbakken, omdannelsen af Bispecentret til botilbud og efter at i alt 22 ældreboliger er stillet til rådighed for flygtningeområdet er tomgangsudfordringen reduceret væsentligt. Merudgiften på 2,00 mio. kr. til ældreboliger i 2016 kan således sammenlignes med en merudgift på 3,00 mio. kr. i En stor del af tomgangsproblemet på ældreboliger udgøres af 9 ledige boliger på Buen. Der pågår i øjeblikket en undersøgelse af mulighederne for at anvende boligerne til et særligt botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade, idet der ses en stigende efterspørgsel efter sådanne boliger fra nytilkomne borgere. Dertil kommer, at det skønnes muligt at tilbyde en bolig på Buen til 3-4 borgere med erhvervet hjerneskade, som i dag er bosat i tilbud uden for Hjørring Kommune. Gennemføres projektet vil det kunne nedbringe den samlede tomgangsudgift for ældreboligerne med ca. 1,00 mio. kr. årligt. Projektet indgår i budgetarbejdet for Hospice og vederlagsfri fysioterapi. Hospice og Vederlagsfri fysioterapi forudses på nuværende tidspunkt at udvise et samlet merforbrug på 1,50 mio. kr. Budgetrammen udgør 9,50 mio. kr. Der er stadig en vis usikkerhed om forventningen, og det vurderes, at eventuelle ubalancer vil kunne håndteres indenfor rammerne af aktivitetsbestemt medfinansiering, inkl. tilførslen ifbm. midtvejsregulering af Lov- og cirkulæreprogrammet. Sygeplejeydelser Der kan konstateres en stor opdrift i sygeplejeydelserne i hjemmeplejen. Det foreslås, at der gennemføres en analyse af ydelser efter Sundhedsloven 138 med henblik på en nærmere belysning af opgaveforskydninger mellem hjemmepleje og sygepleje. Aktivitetsbestemt medfinansiering. Det er aftalt, jf. ØKU, 6. august 2014, og BY, 8. oktober 2015, at SÆH-udvalget har budgetansvaret for alle udgifter og indtægter vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering. Denne model er valgt, fordi den giver SÆH-området et naturligt incitament til at igangsætte initiativer og indsatser som kan reducere borgernes behandlingsbehov på sygehusene mest muligt. Den samlede ramme for kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering aftales hvert år mellem KL og Regering i forbindelse med Økonomiaftalerne, og det har gennem de senere år vist sig, at aftalerne systematisk undervurderer det faktiske aktivitetsniveau og dermed de kommunale udgifter. Som konsekvens heraf er der i de senere år ved de årlige midtvejsreguleringer af Lov- og cirkulæreprogrammet sket en tilbageførsel til kommunerne som er blevet fordelt efter bloktilskudsnøglen.. 19

22 På SÆH-området har denne tilbageførsel til kommunerne været forudsat og indregnet i budgetlægningen. En ny model for aktivittetsbestemt medfinansiering undervejs? KL, Danske Regioner og Regeringen er i øjeblikket i gang med en evaluering af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Der foreligger ikke noget endeligt resultat af denne evaluering, men det er sandsynligt, at modellen omlægges således, at Hjørring Kommune ikke fremover kan forvente en midtvejsregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering i størrelsesordenen 8-10 mio. kr., som det har været tilfældet i de senere år. Der er ligeledes en sandsynlighed for, at modellen omlægges på en måde så Hjørring Kommune og andre kommuner som har et forbrug af det regionale sundhedsvæsen lavere end landsgennemsnittet ikke længere i selve udgangspunktet for finansieringen af de kommunale udgifter til det regionale sundhedsvæsen, drager fordel af dette lavere forbrug. I 2016 forventes udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering at ligge 2-3 mio. kr. lavere end den finansiering som modellen indebærer for Hjørring Kommune. Med en omlægning er der en risiko for at denne fordel forsvinder for hjørring Kommune. Der er som nævnt ikke truffet beslutninger om, hvordan finansieringsmodellen omkring den aktivietsbestemte medfinansiering fremover kommer til at se ud. Men det må forventes at modellen omlægges, og der er dermed skabt usikkerhed omkring SÆH s budgetramme til aktivietsbestemt medfinansiering for et beløb i størrelsesordenen mio. kr. Elektronisk Omsorgs Journalsystem Det er forbundet med usikkerhed, hvilken udgift udskiftningen af de to nuværende elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) KMD CARE og KMD EKJ, indebærer i 2017 og delvist i Usikkerheden skyldes, at øgede krav til et fælles sammenhængende system risikerer at øge prisen mere end forudsat ved budget Samtidig vil implementeringsfasen med opkvalificering af ca medarbejdere samt opsætning af systemet og udarbejdelse af tilpassede arbejdsgange medføre et midlertidigt driftstab i perioden. Forventningen er, at der vil være et nettorationale ved fuld implementering af det nye system. Rationalet er resulatet af bedre dokumentation og mere effektive arbejdsgange. I forlængelse heraf forventes det også, at den større sammenhæng og vidensdeling på tværs af organisationen, som det nye EOJ-system giver mulighed for, vil komme borgerne til gavn. Med de forbehold der nødvendigvis må tage i forhold til systemer, der endnu ikke er færdigudviklede, kan et rationale på 4,4 mio. kr. pr. estimeres. Estimatet baserer sig på, at 2000 brugere af systemet sparer 2 minutter pr. arbejdsdag. 20

23 Administration og Service, den 20. maj

24 Hjørring Kommune 2.3 Trykprøvning af demografisk betinget opdrift Opdrift på Sundheds- og Ældreområdet Trykprøvningen af tidligere års opdriftsberegninger på Sundheds- og Ældreområdet indebærer en fornyet opdriftsberegning i budgetperioden på følgende områder: Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Aktivitetsområdet Kommunal genoptræning Hjælpemidler Samlet udgør budgettet for ovenstående områder i 2016 ca. 255 mio. kr., hvilket er ensbetydende med, at omkring 400 mio. kr. på det øvrige sundheds- og ældreområdet samt 220 mio. kr. vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering er udeholdt fra beregningen af den demografisk betingede opdrift Opdrift på ældreområdet 3,7 7,1 11,3 15,7 Tidligere indarbejdet i Budget ,8 5,6 8,4 8,4 Ubalance -0,9-1,5-2,9-7,3 Trykprøvningen viser en beskeden opjustering af tidligere års opdriftsberegninger. Den væsentligste årsag til justeringen kan tilskrives ændrede forudsætninger i form af Danmarks Statistiks befolkningsprognoser. Eksempelvis er dette års prognose for antallet af +80 årige i borgere højere end sidste års prognose. Og same prognose er 133 borgere højere end den prognose, der ved budgetlægningen for dannede udgangspunkt for de indarbejdede opdriftsmidler i 2017 og Det kan også bemærkes, at ubalancen i 2020 både afspejler, at der ikke tidligere er indarbejdet opdriftsmidler i 2020, og det faktum, at det er fra 2019 og frem, at antallet af +80-årige for alvor forventes at stige. Således vil der i 2020 være 247 flere +80 årige i Hjørring Kommune end der er i Tandplejen og flygtningepres Væksten i antallet af flygtninge og børn af flygtninge afspejler sig i opgavemængden for skoletandplejen. Den gennemsnitlige udgift til skoletandplejens patienter udgør ca kr. Erfaringer med flygtninge viser, at den gennemsnitlige udgift til tandpleje for flygtninge er ca. 4 gange 22

25 så høj pga. et meget stort behandlingsbehov, en større andel af behandlinger i helnarkose samt behov for tolkebistand. Merudgiften til tandpleje for flygtninge svarer således til kr. Merudgifter til tandpleje Antal flygtningebørn * Merudgift (mio. kr.) 1,1 1,3 1,4 1,4 *) Notat, Økonomisk Forvaltning, april 2016 Opdrift på Handicapområdet Opdriften på handicapområdet fordeler sig mellem opdrift fra BSU-området og øvirg opdrift. Opdriften fra BSU baserer sig på en konkret gennemngang af kendte sager på BSU-området, som indenfor de næste 4 år forventes at overgå til SÆH-omrdet. Øvrig opdrift baserer sig på senest kendte erfaringstal, dvs. udviklingen i den månedlige udgift til bostøtte, bo- og dagtilbud for alle andre borgere end dem, der er overgået fra BSU de seneste 18 måneder. Opdrift fra BSU Opdrift fra BSU 3,9 13,7 19,8 23,9 Tidligere indarbejdet i Budget ,6 11,6 16,6 16,6 Ubalance 1,7-2,1-3,2-7,3 Øvrig opdrift Øvrig opdrift* 7,0 14,0 21,0 28,0 Tidligere indarbejdet i Budget ,0 12,0 18,0 18,0 Ubalance -1,0-2,0-3,0-10,0 *) Baseret på udgiftsudviklingen i Effekter af eventuelle budgettiltag er ikke indarbejdet. Af mulige budgettiltag, jf. øvrigt budgetmateriale præsenteret på budgetseminar 31. maj, kan nævnes: - Ændringer og reduktioner i pakkestørrelserne + online bostøtte - Afskaffelse af bostøtte for +65-årige - Samordning af bo- og mentorstøtte - Hjemtagelse af bostøtte fra private leverandører De nævnte budgettiltag skønnes at repræsentere reduktioner for i alt ca. 4 mio. kr. 23

26 Samlet opdrift på handicapområdet Opdrift BSU 3,9 13,7 19,8 23,9 Øvrig opdrift 7,0 14,0 21,0 28,0 Tidligere indarbejdet i Budget ,6 23,6 34,6 34,6 Ubalance 0,7-4,1-6,2-17,3 Trykprøvning af demografisk betinget opdrift i alt Ubalance Sundheds- og Ældreområdet -0,9-0,6-1,4-7,3 Ubalance Tandpleje vedr. flygtninge -1,1-1,3-1,4-1,4 Ubalance Handicapområdet 0,7-4,1-6,2-17,3 I alt ubalancer ift. tidligere indarbejdet opdrift -1,3-6,0-9,0-26,0 24

27 2.4 Decentral effektiviseringsstrategi Opgaven er, at belyse behovet og mulighederne for at erstatte den decentrale effektiviseringsstrategi ( ) med alternative (men centralt fastsatte) decentrale reduktionstiltag, belyse mulighederne for blandingsmodeller, belyse behovet for yderligere værktøjer, såfremt den decentrale effektiviseringsstrategi fastholdes. Hvad består den decentrale effektiviseringsstrategi ( ) i? En del af budgetforliget forudsatte en effektivitetsforbedring i driften. En del af denne forudsætning består af et årligt effektiviseringskrav på den enkelte arbejdsplads. Der skulle findes 1 % i 2015, 1 % mere i 2016 og så fremdeles til og med Dette svarer til: År Beløb (mio. kr.) 6,8 13,6 20,4 27,2 Der er bindinger på, hvordan afdelingerne må finde besparelserne: det må ikke påvirke serviceniveauet negativt, det må ikke have negativ indflydelse på Hjælp til selvhjælp og besparelse i én afdeling må ikke generere udgifter i en anden. Som hjælp til at løse opgaven er der udarbejdet en håndbog, hvori der kan findes inspiration til, hvad der kan arbejdes med for at finde besparelsen. Til budgetseminaret i 2015 blev der gennemført en undersøgelse af, hvordan der blev arbejdet med at finde besparelsen. Den viste, at alle havde fundet besparelsen for 2015 og mange have fundet den for 2016 med. Der var mange der tilkendegav, at de forudså at det ville blive svært at finde besparelsen i 2017 og Hvad kan gøres anderledes? Forudsætningen for arbejdet med dette kommissorie har været, at besparelsen er lagt ind i budgettet, og derfor skal det indfries på den ene eller den anden måde. I 2017 udgør beløbet ca. 6,8 mio. kr. og i 2018 yderligere 6,8 mio. kr. 25

28 Der er gennemført en undersøgelse blandt de berørte område- og afdelingsledere, der giver mulighed for at besvare opgaven, der er stillet i dette kommissorie. Der er i alt 36 ledere, der har gennemført undersøgelsen. Der er konkret spurgt ind til, hvordan lederne ønsker at arbejde videre med besparelsen og de har fået mulighed for at vælge mellem fire alternativer og desuden selv foreslå et femte alternativ. Svarmulighed 2 og 3 er såkaldte blandingsmodeller, som arbejdsgruppen har fundet gangbare. Nedenstående figur viser fordelingen af svar. Det har kun været muligt at afgive et svar. Hvad mener du er den rigtige løsning for % opgaven i de sidste to år? Figuren viser, at 15 ledere vil stoppe helt og i stedet have besparelsen pålagt centralt fra. Den viser også at 15 ledere ønsker at fortsætte i den ene eller den anden form (svarmulighed 2+3+4). Det er således en ligelig fordeling mellem at fortsætte og at stoppe. De der har svaret, at de har et andet forslag har skrevet: Fortsætte uændret og laver guideline til økonomi som inspiration for andre. Ønsker at vælge den stopper helt, men af hensyn til de lederkolleger, der lykkes med det, besvares i stedet har andet forslag. Der skal mere kritisk blik på forbruget. Man bør skelne mellem de afdelinger der er i stærk stigning i opgavemængde og dem der er stagnerende. Det er svært at spare når der er stærk opdrift. Personale og ledere er presset i forhold til at udføre deres opgaver. Borgerne bliver mere udfordrende i forhold til pleje. Budgettet er i forvejen overbelastet. Besparelsen kan kun findes ved at nedsætte serviceniveau. Ved ikke. Der bliver flere steder i undersøgelsen lagt vægt på, at den decentrale budgetstrategi har fået afdelingerne til at være mere bevidste om mulighederne for besparelser og at det er en god motivation til at følge økonomien kritisk og tæt. Det kan derfor være relevant at tage i betragtning, at der er mange respondenter, der har iværksat et stykke arbejde, for at komme i mål med budgetbesparelsen. 26

29 Det er også relevant i vurderingen af, hvorvidt strategien skal fortsætte som nu at vise, hvor langt respondenterne er i at finde besparelserne. De kommende tre figurer viser, hvor langt man er kommet. Har du fundet 2. års budgetbesparelse? De der har svaret ja på ovenstående spørgsmål, har også svaret på, om de har fundet mere end de første 2 års besparelse. Har du fundet mere end de første 2 års budgetbesparelse? De der har svaret, at de har fundet mere end 2. års besparelse har også svaret på, hvor meget mere de har fundet. Hvor mange års budgetbesparelse har du fundet fremadrettet? Forslag til centralt fastlagte reduktioner Respondenterne har haft mulighed for at videregive deres ideer til centralt fastsatte reduktioner, såfremt. Herunder er besvarelserne skrevet sammen kategorier: Reducere antallet af boliger på ældrecentre, herunder midlertidige pladser og evt. hele centre Fokus på ledelsesvilkår god ledelse skal lønne sig Reduktion af antal ansatte i forvaltningen Ligge botilbud sammen Mere generel retningslinje for udbetaling af mertimer/overarbejde (dette er løst ved ny arbejdstidsaftale 2016 (tilføjet af arbejdsgruppen)) Ansættelsesstop og øget fokus på økonomistyring fra central hånd Sæt systematik i refusioner af sygedagpenge 27

30 Gennemgå myndighedsprocedure Investeringer i fx energieffektive tiltag Annullering af gamle forhåndsaftaler med FOA som ikke er opdateret Sammenflytning af hjemmeplejeafdelinger Bedre udnyttelse af ressource ved at se på afdelingsstruktur Mere samkørsel mellem områderne Funktionsopdelt ledelse Bedre koordinering og samarbejde på tværs af afdelinger og aktører Reducer omkostninger til velfærdsteknologi oplever ikke fordelene Det er bedre at skære det hele et sted fremfor mange forskellige steder Hvis den decentrale effektiviseringsstrategi fastholdes Såfremt den decentrale effektiviseringsstrategi skal fastholdes har respondenterne også haft mulighed for at svare på, hvad der fremadrettet kan være med til at gøre det lettere at arbejde med og finde budgetbesparelsen. Svarene findes i figuren herunder: Hvad mener du kan medvirke til at gøre den fremtidige proces nemmere i forhold til at arbejde med og finde budgetbesparelsen indenfor % opgaven? I besvarelsen andet er der bl.a. følgende kommentarer: At politikkere accepterer serviceforringelser Mere involvering af afdelingsledere og sparring mellem afdelingsledere At turde investere og tydeliggøre gevinsten ved investeringer At betingelser for økonomien og budgetter ikke konstant ændrer sig Derudover har de haft mulighed for at svare, hvilke former for hjælp de mangler. Her er svarene bl.a. : Hjælp til at tænke mere ud af boksen og se på organisering og opgaveløsning med helt nye øjne Der bliver brugt mangle ledelsestimer på at få overblik over økonomi. Det burde der være økonomiansatte til at gøre 28

31 Yderligere interessante resultater fra undersøgelsen Respondenterne er også blevet spurgt ind til, om de har gjort sig strategiske overvejelser i forhold til at indfri 3. og 4. års besparelse. Hvis denne besvarelse bliver krydset med, hvilken løsning de mener er den bedste fremadrettet kommer der følgende resultat: Har du gjort dig strategiske overvejelser i forhold til at indfri 3. og/eller 4. års besparelse? Krydset med: Hvad mener du er den rigtige løsning for % opgaven i de sidste to år? Vi stopper helt og erstatter budgetbespare lsen med alternative, men centralt fastsatte decentrale reduktionstilta g i 2017 og 2018 Vi tager 3. år med (2017) og holder 4. år ude (2018). Det vil sige, at den resterende 1 % skal findes via centralt fastsatte reduktionstilta g i 2018 Vi lægger om til ½ % i 2017 og ½ % i Det vil sige, at der skal findes 1 % via centralt fastsatte reduktionstilta g fordelt på 2017 og 2018 Vi fortsætter uændret Jeg har et helt andet forslag: I alt Ja ,4% Nej ,6% I alt Heraf fremgå det, at de, der har gjort sig strategiske overvejelser i forhold til 3. og 4. år er mere tilbøjelige til at svare, at de ønsker at forsætte arbejdet med decentral besparelse i en eller anden form. En tolkning af dette kan være, at det kræver stort ledelsesmæssigt fokus at arbejde med besparelsen. Hvis effektiviseringsstrategien skal fortsætte som nu, så kan det være en forudsætning for succes, at der kommer fokus på ledernes ledelsesvilkår og lederudvikling. De strategiske overvejelser lederne har gjort sig er bl.a.: Yderligere fokus på sygefravær Forsætte med fokus på medarbejderes trivsel Inddrage medarbejderne og deres idéer i tilpasningen af budgettet Der bør udarbejdes en guideline, som medvirker til, at områderne gennemgås, så alle får en mulighed for selv at se på de foreslåede områder Mere konkurrence ift. serviceopgaver på ældrecenter Det er meget motiverende som leder at finde tilpasnings- og optimeringsmuligheder Der bør gives større frihed til at købe billigt og bedst Øge samarbejdskraften mellem botilbud Arbejde på en bedre arbejdstilrettelæggelse ud fra borgernes behov Bedre dokumentation og derved bedre kommunikation, hvilket kan øge effektiviteten Se på om funktionslønningerne kan reduceres Forenkle dokumentation i nyt EOJ-system Optimering og effektivisering af planlægning Fokus på velfærdsteknologi Kompetenceløft af medarbejderne Yderligere effektiviseringer vil kræve ændring af serviceniveauet Reducering af personalet på ydertidspunkter (aften og nat) Tilpasning af vagtplan ud fra borgers behov for ATA Definition af kerneopgaven og derudfra tilpasses 29 serviceniveauet

32 Samarbejde på tværs - bruge interne kompetencer Optimere mødestruktur/afholdelse Justere arbejdstiden efter behovet Yderligere besparelser vil gå udover kvaliteten af plejen Reduktion af kursusbudget Effektivisering af administrative rutiner, fx etablering af call-center Fokus på mere sikker kørsel og færre skader på biler Undersøgelsen har også afdækket, hvad driftsenhederne indtil videre har arbejdet med for at finde besparelsen: Hvilke af følgende områder har du arbejdet med i forhold til at finde budgetbesparelsen indenfor % opgaven i de første 2 år? 30

33 Kapitel 3- Oplæg til reduktionsforslag Indhold Del 1 - Ældreområdet 3.1 Hjemmeplejen 3.2 Kapacitet og tomgang på ældrecentrene 3.3 Aktivitetsområdet 79 Del 2 Det specialiserede socialområde 3.4 Enhedsomkostninger på det specialiserede område interne tilbud under rammeaftalen 3.5 Etablering af tilbud i eget regi på det specialiserede socialområde 3.6 Bostøtteområdet i forhold til udførerdel Del 3 Myndighed 3.7 Investeringsstrategi myndighed Voksen-Handicap 3.8 Gennemgang af kvalitetsstandarder og serviceniveau 3.9 Selvvisitering 3.10 Misbrug Del 4 Administration 3.11 Administrative effektiviseringer 31

34 3.1 Hjemmeplejen Formål Nærmere beskrivelse af effektiviseringsmulighederne i den kommunale hjemmepleje set i lyset af den nye enhedsorganisering af den kommunale hjemmepleje. Rationalemålsætning 2 % af det samlede budget (udover besparelsen) - det forudsættes, at nuværende mål for leveringsprocent på 93 % fastholdes. 32

35 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Hjemmehjælp leveres med udgangspunkt i Servicelovens 83 og 83a. 83 dækker generel personlig pleje og praktisk hjælp, mens 83a dækker et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne efter det gældende koncept. Den kommunale hjemmepleje, Medmennesker, hører under Sundheds- og Ældreområdet, er opdelt i syv afdelinger efter geografisk placering og har en fælles områdeleder. Dertil kommer to private leverandører Blæksprutten og Din Hjemmepleje. Medmennesker har i april i alt tilknyttet borgere, mens de private leverandører har 366 (inkl. SUL ydelser). Hjørring Kommunes hjemmepleje tager udgangspunkt i Fremtidens Hjemmehjælp med tværfagligt samarbejde, som er forankret i tværfaglige teams. I hvert tværfagligt team indgår social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut(er), fysioterapeut(er), visitator(er), en planlægger samt en afdelingsleder fra hjemmeplejen. Det tværfaglige team skal sikre, at både hjemmehjælp og rehabilitering udmåles, tilrettelægges og udføres med fokus på hjælp til selvhjælp, og ud fra et helhedsorienteret og sammenhængende borgerperspektiv. Det tværfaglige team mødes en gang om ugen på en tværfaglig konference for at tilrettelægge de enkelte forløb. Graden af tværfagligt samarbejde vil variere fra forløb til forløb, afhængig af borgerens problemstillinger og formålet med indsatsen. Principperne for den tværfaglige forankring gælder for alle leverandører af hjemmepleje, det vil sige både den kommunale hjemmepleje og de private leverandører. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budget 2016 mio. kr. Hjemmepleje løn og øvrig drift 129,1 Leasing af biler 2,4 Beklædning 1,4 Uddannelse 0,5 Sum 133,4 Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Borgerne vil som udgangspunkt altid efter en visitation blive bevilliget en rehabiliterende indsats efter 83a. Hvis kendte borgere har potentiale, revisiteres disse til et rehabiliterende forløb. Indsatsen kan bestå af en eller flere bevillinger, men hjælpen leveres samlet og af én leverandør. Hjemmehjælp ( 83) er kompenserende og aktiverende hjælp til borgeren. Formålet er dels at kompensere for væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, dels at bidrage til at fastholde borgerens fysiske eller psykiske færdigheder. 33

36 Hjemmehjælp tilbydes som midlertidig eller varig hjælp med systematisk opfølgning, inden for områderne personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Hjemmehjælp efter 83a retter sig mod borgere, der midlertidigt eller varigt ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at varetage praktiske eller personlige plejeopgaver. Borgere bevilges endvidere hjemmehjælp efter 83, hvis det vurderes, at borgeren ikke kan blive helt eller delvis selvhjulpen efter et rehabiliteringsforløb. Hjemmehjælp efter 83a og 83 bevilges i pakker, der modsvarer borgerens funktionsniveau, og som definerer, den tid en borger bevilges pr. dag eller uge. Hjørring Kommune visiterer efter indsatspakker fra D1, der svarer til op til 56 minutter om ugen/8 minutter om dagen, til de mest plejekrævende borgere, der får indsatspakke D4 Ekstra, hvilket kan give ret til hjemmehjælp i op til 1050 minutter om ugen/150 minutter pr. dag. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Set over en 5 ugers periode er antallet af borgere, der er visiteret til hjemmehjælp efter 83 og 83a i gennemsnit pr. uge Herudover er der visiteret i gennemsnit 159 borgere, som udelukkende modtager SUL-ydelser ( 138). Borgerantallet er svært at sammenligne med tidligere år, da der var anden registreringspraksis af SUL-ydelserne. Men en vurdering ud fra den demografiske udvikling og borgere der ikke er kendt i den kommunale hjemmepleje (nøgletal LIS) så er der ikke kommet flere borgere ind, tværtimod viser tendensen, at flere bliver selvhjulpne se nedenstående graf. 34

37 Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Normeringer Dag 258 Aften 91 Nat 16 I alt 365 BTP (dag og aften): 0,5475 Der er ansat 6 administrative medarbejder (svarende til 208 timer ugentligt), 7 servicemedarbejdere (svarende til 134 timer ugentligt/3,6 fuldtidsstilling), 7 afdelingsledere og 1 områdeleder. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Social- og Sundhedshjælpere og Social- og Sundhedsassistenter. Enkelte hjemme- og sygehjælpere. Kontorassistenter, servicepersonale og serviceassistenter. Sundhedsfagligt personale som ledere. Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? De syv afdelinger af hjemmeplejen har lokaler på følgende plejecentre: Lynggården, Vellingshøjcenteret, Vesterlund, Skovgaarden (Vrå Rådhus, Bålhøjcentret), Sindal Gl. Rådhus, 35

38 Østergade 56 og Havgården. Destinationernes driftsøkonomi er i forbindelse med plejecentrene, dog har Østergade 56 egen driftsøkonomi ( kr. for 2016). Spg: Andre relevante informationer? I 2014/15 udskiftedes hjemmeplejebiler til mere driftsøkonomiske modeller med en besparelse på ca kr., hvilket hjemmeplejen har indregnet i 1%+1%+1%+1%-besparelsen. Se del 2 for yderligere information om, hvilke tiltag, man allerede har taget eller i gang med. 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Rehabilitering Individuel, tværfaglig rehabiliteringsindsats efter 83a, som fx kan bestå af: - Træning i almindelige daglige aktiviteter - Udholdenhedstræning, balance- og kompensationstræning (hjælpemidler) - Arbejdsteknikker - Gangtræning - Forflytningsvejledning - Planlægning og strukturering af aktiviteter - Styrke og udholdenhed - At anvende kollektive transportmidler Hjemmeplejens indsats efter 83 kan fx omfatte assistance til: Personlig hygiejne - At bade og vaske sig - At klæde sig på/af inkl. kompressionsstrømper samt kropsbårne hjælpemidler - At foretage toiletbesøg inkl. tømme/skifte kateter og stomipose Måltider - At forberede og spise mad At komme omkring - At flytte sig og færdes i egen bolig samt udendørs Mestring af hverdagen - At sikre sammenhæng i dagligdags aktiviteter ved fx at holde struktur på døgnet og overholde aftaler - At forebygge forværring af sygdomme/tab i funktionsevne fx holde sig aktiv og agere hensigtsmæssigt ift. sygdom - At håndtere medicinemballage 36

39 Husførelse og indkøb - At gøre rent og klare vasketøj - At sikre indkøb af hverdagens varer Tryghedsbesøg - Borgere, der har været indlagt eller haft akut sygdom i hjemmet og som ikke har anden hjælp, kan i max 3 døgn få ét dagligt besøg. Ydelser efter Sundhedsloven - Udregning og opfølgning - fx hjemmebesøg med læge og kontakt med samarbejdspartnere - Ernæring fx blodsukkermåling og sondeernæring - Sårbehandling - Kommunikation med patienten og samarbejde med netværk - Misbrugsindsats og psykiatrisk sygepleje - Respirations-, cirkulations- og kompressionsbehandling - Urinprøver og håndtering af stomi og kateter - Medicinhåndtering dosering og givning 2. Hvad kan gøres anderledes Udgangspunkt Hjørring Kommunes hjemmepleje, Medmennesker, har af flere omgange arbejdet med effektivisering og optimering af arbejdsgange og processer. Dette er bl.a. sket i forbindelse med projekt Fremtidens Hjemmehjælp, som blev opstartet pr. 1. april 2015, og ved omorganiseringen af hele ældreområdet pr. 1. oktober Hjemmeplejen er således stadig i en implementeringsfase, og de økonomiske gevinster af disse projekter er derfor ikke nødvendigvis realiseret endnu. Derfor har arbejdsgruppen også haft fokus på ikke at gå på kompromis med konceptet og målene for Fremtidens Hjemmehjælp i arbejdet med budget I forbindelse med omorganiseringen pr. 1. oktober 2015 blev der allerede effektiviseret med godt 16 % på ledelse og omkring 9 % i administrationsomkostninger. Dette svarende til ca kr. Hjemmeplejens effektivitet understøttes af en KORA-rapport fra Heri fastslås det, at Hjørring Kommune har en udgift pr. time, der ligger 40 kr. under gennemsnittet for fire udvalgte, sammenlignelige kommuner. Hvis Hjørring Kommune havde en udgift pr. time svarende til gennemsnittet for de fire kommuner, ville de samlede årlige udgifter til hjemmeplejen have været cirka 15 mio. kr. højere. Allerede i proces I forlængelse med omorganiseringen i efteråret 2015 har man nedsat tre arbejdsgrupper i hjemmeplejeområdet, der skal se på, hvordan man kan optimere området yderligere på en række udvalgte emner. Det drejer sig om følgende: 1. Kompetenceudvikling og optimering af planlæggerressourcer Arbejdsgruppen skal komme med forslag til at sikre ensartethed ift. planlæggernes arbejdsprocesser på tværs af hjemmeplejen, med fokus på at sikre større kontinuitet hos 37

40 borgerne, optimalt arbejdsmiljø for medarbejderne samt bedst mulig udnyttelse af planlæggerressourcerne. Endvidere analyseres der på, hvilke kompetencer, der i fremtiden kræves i planlæggerfunktionen, herunder hvilke faggrupper der eventuelt skal inddrages. 2. Levering af udelukkende rengøringsopgaver Arbejdsgruppen skal komme med forslag til en eventuel omorganisering af disse opgaver - herunder tænkes organisering, kontinuitet samt faglighed omkring opgaven. Der er medio maj 942 rene rengøringer (dog kan SUL-ydelser ikke skilles fra). 3. Kompetenceudvikling af lederteam samt optimering af organisationen Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvordan man kan optimere/kvalificere ledelsesressourcer samt tilgange til ledelse med hensyntagen til den nye organisering. Derudover skal gruppen analysere den samlede organisation med fokus på bl.a. ressourceudnyttelse, medarbejderønsker, kompetencekrav samt tilpasningsevne (fleksibel organisation). Effektiviseringsforslag Budgetarbejdsgruppen peger på nedenstående effektiviseringsforslag: Sammenflytning af hjemmeplejegrupperne i Hjørring by En forudsætning for yderligere optimering og ressourceudnyttelse er en sammenflytning af hjemmeplejegrupperne i Hjørring by i én bygning. Kravene til denne bygning kan findes i bilag 1. Sammenflytningen vil give en lang række fordele: - Mere fleksibilitet ved ferie og sygdom. Man kan spare 1-2 afløsere pr. dag. - Evt. mulighed for at reducere antal ruter i Hjørring by. - Afholde møder på tværs af teams/afdelinger og optimere ressourcerne for mødeledere. - Spare tid på kørsel bl.a. ved møder og ved samling af oplandsgrupper. - Højne kvaliteten og ensartetheden i planlægningsarbejdet og evt. reducere antallet af planlæggere. - Der frigives plads og parkeringspladser omkring pleje- og aktivitetscentre. - Faglig sparring og implementering kan ske på tværs af afdelinger. - Bedre fysiske rammer og faciliteter fx til afvikling af møder og kompetenceudvikling. - Stordriftsfordele ift. biler og cykler. Den største del af de mulige effektiviseringsgevinster, der er på hjemmeplejeområdet, er således afhængige af denne sammenflytning af Hjørring bys hjemmepleje. Vurderingen er, at disse effektiviseringer ville kunne bidrage til den allerede besluttede 4 % besparelse svarende til ca. 4,8 mio. kr. for det samlede område. Besparelserne vil ved etablering af huset i 2017 tidligst kunne slå igennem i løbet af Investeringen afhænger af købspris/leje på bygning samt driftsudgifter hertil. Hjemmeplejen har driftsudgifter for omkring kr. på Østergade 56, Hjørring midtby. En forudsætning for sammenflytningen er en yderligere tilførsel af driftsmidler. 38

41 Planlægning af arbejdstid og ruter Dele af planlægningen lægges ud i teams Baggrund o Flere medarbejdere melder tilbage, at der ønskes daglig indflydelse på ændring af deres ruteplaner. Erfaringer viser, at der i dag også bruges arbejdstid på denne funktion. Effektivisering o Ruteplaner gennemgås fælles hver morgen ved hjælp af interaktive skærme, da dette vil kunne sikre kontinuiteten hos de enkelte borgere, eksempelvis ved ferie, fridage og sygdom. Øvrige fordele o Bedre arbejdsmiljø og trivsel pga. øget inddragelse og ansvar samt færre konflikter. o Større kontinuitet i arbejdet som kontaktperson både for medarbejder og borger. o Bedre samarbejde mellem planlægger og øvrigt personale. o Planlæggernes arbejdstid vil kunne udnyttes bedre. Herunder kunne tænkes at nogle planlæggere tildeles borgere/ruter mellem kl og 11. o Telefonvagten kan samles hos 1-2 planlæggere og en del opkald kan formentlig undgås, ved at der inddrages færre skiftende afløsere. Økonomisk gevinst o Besparelse på afløsertimer. o Ugentlig vil det give ca. 15 timer pr. planlægger (i nogle uger vil planlæggerne have weekendvagter og derfor have fri en hverdag), hvilket kan nedsætte forbruget af afløsertimer. Kompetencer Baggrund o Planlæggerfunktionen kræver stadig større IT-kundskaber og logistikfærdigheder. Effektivisering o Planlæggergruppen suppleres evt. med andre faggrupper som HK ere og logistikmedarbejdere. I forlængelse heraf kan man vælge at samle planlæggerne samme sted som de administrative medarbejdere. Gevinst o Bedre logistisk planlægning samt større udnyttelse af IT-systemer herunder omsorgssystem samt vagtplanlægning. Øvrige fordele o Planlæggerne bliver i højere grad specialister. o Bedre overblik over økonomiske konsekvenser ved ændringer i planerne. Ulemper o Man kan miste den fagfaglige indsigt og forståelse. Udover ovenstående forslag er der i budgetprocessen sket en vidensdeling og opstået nye idéer blandt budgetarbejdsgruppens medlemmer, som de vil arbejde videre med i deres afdelinger og teams. Det drejer sig om: 39

42 - Større ensartethed. - Tydeliggørelse af leveringsprocent over for medarbejder fx vha. interaktiv skærm vil give større ansvarsfølelse. - Overvejelser omkring mere fleksible vagtplaner/arbejdstider. Konklusion/opsamling Yderligere effektiviseringsgevinster på hjemmeplejeområdet er afhængige af en sammenflytning af Hjørring bys hjemmepleje. Vurderingen er, at de yderligere effektiviseringer i denne forbindelse vil være med til at bidrage til den allerede besluttede 4 % besparelse svarende til ca. 4,8 mio. kr. for det samlede område. Besparelserne vil ved etablering af huset i 2017 tidligst kunne slå igennem i løbet af %+1%+1%+1% besparelsen: Ved omorganiseringen i 2015 er allerede fundet 16 % på ledelse og omkring 9 % i administrationsomkostninger. Dette svarende til ca kr. Sygefraværet fra oktober 2015 til april 2016 har i gennemsnit været 7,46 %. Der forventes et fald i sygefravær på 1,4 % svarende til 1,03 mio. kr. Tiltag som kan være med til at understøtte dette: Fysioterapeut er ansat på halv tid ( kr.) til forebyggelse af sygefravær. Der er derudover givet mulighed for individuel træning to gange ugentligt i halvårlige forløb samt mulighed for deltagelse i mindfulnesskursus (både træning og mindfulness er med egenbetaling). Mulighed for kraniosakralterapi. Udskiftning af alle hjemmeplejebiler er nu foretaget, og der er opnået en besparelse svarende til ca kr. Indførelse af interaktive projektorer (hvor medarbejdere er med til dagsdisponering) vil give ca kr. Besparelse: 3,13 mio. kr. Effektivisering af planlæggerressourcer (som forudsætter sammenflytning): Hvis nogle af planlæggerne delvist tildeles borgere/ruter, vil det ugentligt give yderligere op til 60 timer (3 timer dagligt for 4 planlæggere, da der tages højde for telefonvagt og fridage) svarende til kr. årligt. Besparelse: kr. Samlet besparelse: 3,68 mio. kr. 40

43 Bilag 1 til Hjemmeplejen Sammenflytning af hjemmeplejegrupper i Hjørring by Emne Generelt Planlægning Faglige implementeringer Plejecentre Arbejdsmiljø Sammenflytning betyder, man kan: Nemmere afløse hinanden ved ferie og sygdom Afholde møder på tværs af grupper/afdelinger og dermed skære ned på antallet Spare tid på kørsel også ved at samle oplandsgrupper Evt. reducere antallet af planlæggere Højne kvaliteten og ensartetheden i planlægningsarbejdet Implementere på tværs af afdelinger Sparre imellem medarbejdere og ledere på tværs Frigive plads omkring pleje- og aktivitetscentre (til fx demenslandsby) Frigive parkeringspladser Forbedre de fysiske rammer Opnå bedre tilgang til faciliteter for nøglepersoner Sikre faste gruppelokaler Gøre demenskoordinatorerne tilgængelige for flere medarbejdere 1%+1%+1%+1% Finde besparelserne i hjemmeplejen pga. ovenstående effektivisering. 4 % besparelse svarer til ca. 4,4 mio. kr. for det samlede område. Antal ruter fordelt på afdelinger Hj.pleje Sygepleje I alt Dag Aften Nat Weekend Fordeling af nuværende landgrupper: Tuen og Bjergby Mygdal flyttes til Hirtshals Vrå flyttes til Løkken Tårs flyttes til Sindal Antal p-pladser der frigives i Hjørring by Skovgaarden ca. 35 Vellingshøjcentret ca. 60 Østergade 56, Hjørring ca. 35 Vesterlund ca. 50 Mulige ulemper: Splittelse af eksisterende teams (land/by) Risiko at man involverer sig for meget i hinandens ledelsesarbejde 41

44 Behov og ønsker til lokaliteter Lokaler Reception med kontorpladser til 10 medarbejdere Parkering/ transportmidler SSA lokale med IT udstyr til gruppelokaler til teamkonferencer (3 arbejdsstationer i hvert lokale) med rumdeling i form af foldedøre 1 lederkontor til 3-4 ledere fra hjemmeplejen og 3 fra sygeplejen 4 samtalerum 1 planlæggerkontor med plads til 8 1 kontor til serviceleder 1 kontor til husfruen med en arbejdsstation (varebestilling og tøj) Kontor til 35 sygeplejere (evt. opdelt i 2-3 kontorer) 1 undervisningslokale til alle ca. 160 medarbejdere + 80 sygeplejemedarbejdere 1 SSA/sygeplejeklinik 1 teknikrum (kopimaskiner o.l.) 3 depotrum + 1 nøddepot til hjælpemidler 3 mindre rum til forebyggelse af sygefravær 1 gruppelokale til de 6 demenskoordinatorer Omklædningskapacitet til 180 damer og 20 herrer Opbevaringskapacitet til rent tøj til 200 personer Køkken med mulighed for at forberede til møder og opvask Parkering til 80 firmabiler (50 hjemmeplejebiler + 30 sygeplejebiler) Garage til småreparationer og rengøring Parkering til ca. 120 privatbiler Overdækket parkering til 50 cykler (inkl. 30 elcykler) Værksted til cykelreparationer Vaskehal til biler 42

45 3.2 Kapacitet og tomgang på ældrecentrene Opgaven for Arbejdsgruppen er at vurdere, om aktuelle tomgangsudfordringer på ældrecentrene kan forventes at være af mere permanent karakter. Hjørring Kommune råder over 14 ældrecentre fordelt geografisk som angivet herunder. Figur 1 Der er 588 pladser fordelt mellem 425 faste somatiske pladser, 105 skærmede pladser og 58 midlertidige pladser på de 14 ældrecentre: Tabel 1 Vesterlund Havbakken Havgården Svanelundsbakken Vellingshøjcentret Lynggården Vikingbanke Mariebo Fynsgadecentret Smedegården Vendelbocentret Skovgården Bålhøjcentret Lundgården Samlet Somatiske Skærmede Midlertidige Sum Ældrecentrene varierer i størrelse fra 18 pladser til 70 pladser. De fleste har mellem 35 og 50 pladser. Der er stor forskel på centrenes fysiske indretning. Siden slutningen af 2014 har 55 midlertidige pladser været samlet på Skovgården, Vendelbocentret og Lynggården, mens der har været 3 rullende aflastningspladser på Havbakken. Tidligere var de midlertidige pladser spredt sådan, at der var et mindre antal midlertidige pladser på hvert center. Samtidig med, at de midlertidige pladser blev samlet på de 3 nævnte centre, blev de 40 midlertidige pladser, som er placeret på Vendelbocentret og Lynggården, opgraderet til træningspladser. De resterende 15 midlertidige pladser er korttidspladser. 43

46 Låne- og gældsforhold Hvis plejeboliger nedlægges eller anvendes til andre formål end plejeboliger skal restgælden indfris. Det er muligt at nedlægge eller anvende en mindre del af et ældrecenters samlede antal plejeboliger og dermed nøjes med at indfri en forholdsmæssig andel af restgælden. Den aktuelle restgæld for de 12 kommunalt ejede ældrecentre fordeler sig som herunder: Figur 2 Mio. kr. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0-5,2 9,5 Restgæld pr. 31/ på 12 kommunale ældrecentre 35,4 36,5 31,3 24,6 25,2 19,3 19,8 15,2 40,0 61,8 Aktuel tomgangsstatus Den samlede tomgang har siden uge 15, hvor den systematiske registrering er begyndt, ligget på et niveau mellem 19 og 34 pladser som det fremgår af figur 4. Tomgang defineres her som tomme boliger, som Hjørring Kommune betaler husleje for, hvor der ikke er nogen borger på vej til indflytning, og hvor der heller ikke er nogen på venteliste. Figur 3 40 Tomgang på Ældrecentrene 2016 Antal tomme boliger, hvor der ikke er en borger på vej ind, og ingen på venteliste Somatiske Skærmede Midlertidige Sum i alt Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Mandag Torsdag Uge 15 Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Tomgangen har været størst på de midlertidige pladser, hvor der siden uge 15 har været mellem 10 og 21 tomme pladser. Det svarer til mellem 17 og 36% tomgang af de 58 midlertidige pladser. Som en konsekvens af tomgangen på de midlertidige pladser er et afsnit på 6 pladser på Vendelbocentret taget ud af drift. Disse 6 pladser indgår dog i opgørelsen over tomgang. 44

47 Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunen ikke har en merudgift til tomgangsleje for midlertidige pladser, idet kommunen afholder udgiften til husleje uanset om den midlertidige plads er besat eller ej. På de faste somatiske pladser har der været en tomgang på mellem 4 og 11 pladser, svarende til mellem 0 og 3% af de 425 somatiske pladser. Af de skærmede pladser har mellem 0 og 3 pladser været tomme svarende til mellem 0 og 3%. Prognoser for tomgangsproblematikken på ældrecentrene Det er meget vanskeligt at opstille sikre prognoser for udviklingen i tomgangsproblematikken på ældrecentrene. Den tomgang som aktuelt konstateres står i modsætning til tidligere prognoser for efterspørgslen efter plejeboliger. SÆH-områdets egen boliganalyse fra 2008 forudså - udover den kapacitetsudvidelse som kom med etableringen af Svanelundsbakken i et behov for flere plejeboliger frem mod KL har udarbejdet en prognosemodel i forhold til efterspørgslen efter plejeboliger. Ifølge denne model vil efterspørgslen i Hjørring Kommune frem mod 2020 falde meget svagt. Herefter vil efterspørgslen igen stige. Der er tale om så svage tendenser, at de ikke opvejer den statistiske usikkerhed. I den prognose som COWI udarbejdede for Hjørring Kommune i 2013 var det forventningen, at efterspørgslen frem mod 2014 efter plejeboliger ved en fortsat stigende grad af selvhjulpenhed blandt de ældre, mindst ville være konstant. Hvis graden af selvhjulpenhed på et tidspunkt ikke længere skulle fortsætte med at stige, var det forventningen, at demografien ville slå igennem og dermed øge efterspørgslen efter plejeboliger. Det er med andre ord vanskeligt at opstille sikre prognoser for efterspørgslen efter plejeboliger, og betydningen af de aktuelle tomgangsproblemer på ældrecentrene skal derfor vurderes med forsigtighed. Dog er der ikke noget der aktuelt tyder på at tomgangsproblematikken er i aftagende. Der er en række forskellige faktorer, der taler for, at den aktuelle tomgangsproblematik kan forventes at være vedvarende eller stigende: Fokus på hjælp til selvhjælp og rehabilitering gør, at borgernes efterspørgsel efter plejebolig udskydes dvs. de er ældre, før de flytter ind i en plejebolig og de bor der i kortere tid, end tidligere. Målgruppen for plejeboliger under forandring: o Det afgørende kriterium for at flytte i plejebolig synes i stigende grad at være kognitive udfordringer. En fysisk funktionsnedsættelse alene opleves i mindre grad som værende tilstrækkelig årsag til at flytte i plejebolig, og således er målgruppen for plejeboliger blevet mindre alt andet lige. o Det er i modsætning til tidligere meget sjældent, at borger flytter i plejebolig alene på grund af behovet for tryghed Der ses i stigende grad en holdning blandt borgere og pårørende om længst muligt i eget hjem og at der skal meget til før plejebolig vælges som en sidste mulighed. Faktisk er der konkrete eksempler på, at borgere efter f.eks. ophold på midlertidig plads, ønsker at komme tilbage i egen bolig på trods af faglige vurderinger, som tilsiger et behov for plejebolig. Efter omlægningen af de midlertidige pladser ses en mere konsekvent anvendelse af de midlertidige pladser som netop midlertidige pladser, hvor der tidligere nok har været en tendens til en løsere fortolkning af midlertidig. 45

48 Efter samlingen af de midlertidige pladser på 3 centre er deres funktion som indslusningskanal til de faste pladser mindsket. Da der var midlertidige pladser på alle centrene, kunne det kendskab til og tryghed ved personale og omgivelser som opholdet på den midlertidige plads havde givet, gøre springet til en fast plads mindre. Der er også nogle faktorer, der taler for, at den aktuelle tomgangsproblematik kan forventes at være kortvarig: Antallet af ældre stiger i Hjørring Kommune. Frem til 2019 stiger antallet af +80 årige med ca. 5% svarende til 160 borgere. Frem mod 2027 stiger antallet af +80 årige med 1400 borgere svarende til 41%. Hvis ikke denne stigning i antal skal slå igennem i efterspørgslen efter plejeboliger, forudsætter det en effekt af hjælp til selvhjælp og rehabilitering, eller eventuelt af andre faktorer, som er væsentlig større end hidtil. Til sammenligning er antallet af +80 årige kun steget med 8% siden Ændringer i målgruppen for plejeboliger fra fysiske funktionsnedsættelser til kognitive udfordringer vil øge behovet for plejeboliger i de kommende år i takt med stigningen i forekomsten af demens. Handlemuligheder Hvis det lægges til grund, at den aktuelle tomgangsproblematik har en vedvarende karakter, kan der peges på nogle forskellige handlemuligheder i forhold til at anvise bygningsmæssige rammer til brug for handicapområdet. De nævnte handlemuligheder er alle beskrevet med udgangspunkt i ældreområdets (plejecentrenes) præferencer. Alle handlemulighederne indebærer lukninger af faste somatiske pladser. Da tomgangsproblematikken, som nævnt ovenfor, både handler om faste og midlertidige pladser, vil alle de nævnte handlemuligheder, medføre et behov for at justere på fordelingen af faste og midlertidige pladser blandt de resterende plejeboliger. Alle de beskrevne muligheder som involverer delvise lukninger på ældrecentrene medfører et behov for en kvalificeret evaluering af budget og normering til de resterende pladser. Denne evaluering indgår ikke i nedenstående. Der er taget udgangspunkt i at overdrage pladser/bygninger til handicapområdet snarere end at overtage borgere/opgaver fra handicapområdet. Hvis pladserne som overdrages til handicapområdet fortsat kan drives som plejeboliger eller hvis tomgangsproblematikken håndteres ved at ældreområdet overtager borgere/opgaver fra handicapområdet bortfalder behovet for indfrielse af restgæld. 1. Lukning af et ældrecenter Smedegården med 18 pladser Driftsøkonomisk besparelse på ældreområdet: Indfrielse af restgæld: 7,4 mio. kr. 9,5 mio. kr. Fordele ved at vælge denne løsning: - Smedegården er kommunens mindste ældrecenter og dermed det økonomisk mindst rationelle. - Der ligger andre ældrecentre i umiddelbar nærhed (Vendelbocentret og Mariebo), så behovet for ældrecentre i lokalområdet stadig kan tilgodeses. 2. Lukning af en afdeling på ældrecenter Fynsgadecentret - 2. sal med 12 faste pladser 46

49 Driftsøkonomisk besparelse på ældreområdet (12/44): Indfrielse af restgæld (12/44): 4,25 mio. kr. 10,0 mio. kr. Fordele ved at vælge denne løsning: - etagebyggeri er en dårlig løsning for demente (især i en stor by) som der forventes flere af i fremtiden Opmærksomhedspunkt: - ny målgruppe fra handicapområdet skal kunne fungere med deling af visse fællesfaciliteter med beboere på øvrig del af Fynsgadecentret. 3. Lukning af en afdeling på Vendelbocentret - Markedsgade med 8 faste pladser (to-rumsboliger) Driftsøkonomisk besparelse på ældreområdet (8/70): 3,0 mio. kr. Indfrielse af restgæld (8/70): 2,8 mio. kr. Fordele ved at vælge denne løsning: - Fællesfaciliteterne på Vendelbocentret (afd. G) kommer til at svare bedre til det behov som beboermængden tilsiger (der er trængsel nu) - Markedsgade ligger isoleret fra resten af Vendelbocentret, og har derfor rent fysisk givet merarbejde for personalet også ift. nattevagternes dækning - Forbedring af arbejdsmiljø for personalet, som ikke længere skal færdes udendørs - Kan anvendes til mange forskellige formål: ældreboliger, plejeboliger eller almindelige lejeboliger Ulemper ved at vælge denne løsning: - Manglende selvstændige personalefaciliteter 4. Lukning af 2 afdelinger på Bålhøjcentret med i alt 16 faste pladser Driftsøkonomisk besparelse på ældreområdet (16/40): Indfrielse af restgæld (16/40): 6,1 mio. kr. 10,1 mio. kr. Fordele ved at vælge denne løsning: - Bålhøjcentret er driftsøkonomisk dyrest pr. plads pga. nogle særlige fysiske forhold afhændelse af de 16 dyreste pladser vil gøre de resterende pladser billigere. 47

50 3.3 Aktivitetsområdet - 79 Formål Belysning af muligheder for at samle, reducere eller nedlægge aktivitetsområdet, evt. i kombination med at lave driftsaftaler med de professionelle frivilligorganisationer (fx: Blå Kors, Røde Kors, Kirkens Korshær, etc). Rationalemålsætning 0 11 mio. kr. 48

51 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Aktivitetsområdets tilbud ydes efter Servicelovens (SEL) 79. Området er organiseret med en afdelingsleder for de seks aktivitetscentre samt Frivillighedens Huse, og afdelingslederen refererer til Områdeleder Sundhed. På fire af aktivitetscentrene er der tilknyttet et særskilt aktivitetstilbud for borgere med demens og kognitive funktionsnedsættelser efter SEL 104 (SAD-tilbud). Disse SAD-tilbud er placeret på Bålhøj, Sindal, Lynggården og Vesterlund. Borgerne i 104-tilbuddene afhentes primært i kommunale busser af medarbejderne tilknyttet SADtilbuddene. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Udgiften forbundet med de seks 79-tilbud er: Budget: 11, 3 mio. kr. - heraf løn: 8,6 mio. kr. - og NT-kørsel: 2,75 mio. kr. Der er en brugerbetaling forbundet med deltagelse i aktivitetstilbuddene på 16 kr. pr. besøg. Der forventes en indtægt på kr. i 2016 i brugerbetaling. Denne indtægt er inkluderet i det samlede budget for området. Den kørsel der er forbundet med aktivitetsområdet ydes af Nordjyllands Trafikselskab (NT) og er primært målrettet borgere tilknyttet 79-tilbuddene. I enkelte tilfælde kan borgere fra SADtilbuddene også benytte sig af NT-kørslen, hvis der er flere SAD-borgere end de kommunale busser kan rumme. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Formålet med aktivitetstilbuddene efter SEL 79 er at dække behovet for: at forebygge funktionsnedsættelse ved at give hjælp og støtte til aktivering af borgere, der kan drage nytte af tilbuddet 49

52 at forebygge social isolation at aflaste ægtefælle eller anden pårørende samt at øge borgernes livskvalitet ved: at vedligeholde og stimulere den enkelte borgers evne til at bevare egne ressourcer og færdigheder fysisk, psykisk og socialt at styrke den enkelte borgers sociale netværk at fungere som aflastning for pårørende Det er individuelt for hver enkelt borger, hvor ofte de er i aktivitetstilbuddet - det kan variere fra 1-5 dage om ugen. Aktivitetstilbuddene er åbne på alle hverdage fra kl De borgere, som kører med NT s busser ankommer mellem kl , og borgerne afhentes mellem Der er i alt tale om 211 borgere, som har behov for kørsel, og 120 borgere står selv for kørslen til tilbuddene. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Aktivitetstilbuddene benyttes af pensionister (fra 30 år og op) og efterlønsmodtagere i Hjørring Kommune - uanset boligform - med nedsat funktionsevne fysisk, psykisk eller socialt i en sådan grad, at de ikke kan benytte aktivitetstilbud i det frivillige regi. Målgruppen af pensionister kan bl.a. være kognitiv skadede eller udviklingshæmmede. Beboere fra de lokale ældrecentre kan deltage i aktiviteterne efter aftale mellem afdelingslederne af henholdsvis aktivitetsområdet og det enkelte ældrecenter. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Aktivitetstilbuddene benyttes i skrivende stund af 410 borgere og derudover er 31 borgere på vej ind i tilbuddene. Af det samlede antal borgere bor 63 på ældrecentre og det resterende antal kommer til tilbuddene fra egen bolig. Fordelingen af borgere fordeler sig på følgende måde på de enkelte aktivitetscentre: Antal borgere i SEL 79 Hjemmeboende borgere Aktivhuset (Sindal) Bålhøj (Tårs) Lundgården (Vrå) Borgere i plejebolig 50

53 Vesterlund (Hjørring) Vellingshøj (Hjørring) Lynggården (Hirtshals) Total Af ovenstående tabel fremgår det, at en del beboere fra ældrecentre deltager i aktivitetscentrene. Det drejer sig hovedsageligt om beboere på de seks ældrecentre, hvor der er et aktivitetscenter tilknyttet. Beboere fra de øvrige ældrecentre kan også deltage i aktivitetscentrene jævnfør kvalitetsstandarden for SEL 79, såfremt de selv sørger for transport til aktivitetscentret. Følgende figur viser, hvordan udviklingen i antal borgere på det samlede aktivitetsområde har været de seneste 2 år. Figuren viser, at der i april 2014 var et faktisk fremmøde i aktivitetscentrene på 464 borgere, hvor disse i alt besøger tilbuddene 3226 gange i løbet af den måned. I marts 2016 er det faktiske fremmøde faldet til 375 borgere, som besøger tilbuddene 2231 gange i perioden. Over den toårige periode kan der generelt ses en tendens til, at antal forventede fremmødte borgere og besøg ligger på et højere niveau end der faktisk leveres. I foråret 2014 blev SAD-tilbuddene opnormeret med tre stillinger med midler fra ældrepuljen. Dette har medført, at borgerne i SADtilbuddene kan have flere dage i disse tilbud, hvormed de ikke har måttet rummes i de ordinære aktivitetscentre efter SEL 79. Aktivitetsområdet SEL 79 Udvikling i antal borgere og antal besøg Antal borgere Antal besøg Forventet fremmødte borgere (visiteret) Antal forventede besøg Faktisk fremmødte borgere (leveret) Antal faktiske besøg 51

54 Udviklingen i antal borgere kan bl.a. ses i lyset af, at der i maj 2015 blev indført brugerbetaling på 16 kr. pr borger pr besøg. Det er blevet undersøgt, hvorvidt faldet i antal besøg i 79-tilbuddene kan hænge sammen med, at der i forbindelse med omlægningen til brugerbetaling overgik borgere fra 79 til SAD-tilbuddene. Det tyder på, at der kun er tale om enkelte borgere, der er overgået til SADtilbuddene, hvorfor dette ikke kan forklare faldet. Tre uger efter, at borgerne er kommet i et 79-aktivitetstilbud vurderer medarbejderne borgernes funktionsniveau. Borgernes funktionsevne vurderes ud fra fem niveauer i forhold til følgende parametre: Deltagelse i aktiviteterne Mobilitet Toiletbesøg Ernæring Psykisk tilstand Behov for praktisk bistand Evnen til at skabe sociale relationer Funktionsevnevurderinger er et internt ledelsesredskab til fordeling af personalenormeringer. Nedenstående diagram viser tyngdefordelingen af 347 borgere på aktivitetscentrene ud fra, hvor meget hjælp de modtager fra hjemmehjælpen. Lidt over halvdelen af borgerne modtager kun lidt eller ingen hjælp. Disse borgere modtager bl.a. lidt hjælp til bostøtte efter SEL 85, hjælpemidler, sygepleje, nødkald, hjælp fra ægtefælle/pårørende og praktisk hjælp efter SEL 83. Det kan ud fra diagrammet overvejes, om der kan være sammenhæng mellem deltagelse i aktivitetstilbud samt behovet for hjælp. Såfremt borgerne ikke tilbydes aktivitetsmuligheder kan det betyde, at de kan få behov for mere hjælp end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Det vil sige, at det større antal borgere, der kun har brug for lidt eller ingen hjælp kan få øgede hjælpebehov, hvis de ikke deltager i aktiviteter. 52

55 Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? Der er en personalenormering på 26 fuldtidsstillinger på aktivitetscentrene, og derudover er der ansat en administrativ medarbejder på 30 timer pr uge. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Følgende faggrupper er ansat på aktivitetscentrene: Social- og Sundhedshjælper (SSH) Social- og Sundhedsassistenter (SSA) Pædagog Beskæftigelsesvejleder Ufaglærte køkkenmedhjælpere Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Fem af aktivitetscentrene er fysisk placeret på fem af kommunens ældrecentre. På disse centre betales der ikke husleje eller større driftsudgifter. Der drejer sig om følgende aktivitetscentre: Aktivitetscenter Lynggården 53

56 Aktivitetscenter Vellingshøj Aktivitetscenter Bålhøj Aktivitetscenter Lundgården Aktivitetscenter Vesterlund Ud over de fem ovenstående aktivitetscentre er der også Aktivitetscenter Sindal, som er fysisk placeret i nærheden af Vendelbocentret, men hvor der er separate driftsudgifter. Der er driftsudgifter forbundet med dette aktivitetscenter, og det drejer sig bl.a. om udgifter til forsikringer, forbrug, indvendig og udvendig vedligeholdelse samt rengøring. Spg: Andre relevante informationer? Generelt på samtlige aktivitetscentre foregår der sideløbende aktiviteter i frivilligt regi i forskellig udstrækning, hvor lokale foreninger fx har følgende tilbud: Dans Banko Sang It-undervisning Selvtræning Foredrag Musik Foreningen Solgården har fælles lokaler med Aktivitetscenteret Sindal i Aktivhuset, og foreningen har mange daglige aktiviteter. Med hensyn til kørselsudgifter til 79-tilbuddene er der en kørselskontrakt med NT, som har en varighed fra august Ved opsigelse af kontrakten er der en opsigelsesperiode på to måneder til den næste første. Hjørring Kommune har i perioden finansieringsforpligtelse. 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Et typisk borgerforløb i et aktivitetstilbud opstartes ved, at der modtages en henvendelse om en borger, der gerne vil i aktivitetscenter. Herefter kontakter medarbejderne borgeren for at aftale et 54

57 eventuelt hjemmebesøg, og ellers laves der aftale om opstart telefonisk. Under hjemmebesøget fortæller medarbejderne lidt om, hvad der kan tilbydes i det henviste aktivitetscenter, og aftaler opstart, kørsel, mad og antal dage i aktivitetscentret. Medarbejderne kan også få viden om, hvorvidt der er hensyn, der skal tages i forhold til evt. sygdom. For at give et billede af, hvordan et typisk borgerforløb er i et aktivitetscenter, beskrives der nedenfor en case om en borgers dag i et aktivitetscenter (opdigtet navn på borger): Gerda bliver hentet af NT hjemme kl Gerda har brug for, at chaufføren hjælper med at låse døren og få nøglen i tasken, da hun ikke helt selv kan klare det. Hun er en af de første, og nyder at være med på turen rundt for at samle de andre op i bussen. Når bussen holder ved aktivitetscenteret kl. ca. 9.15, bliver Gerda fulgt ind af personalet, som tager imod hende ved bussen. Dagen starter med kaffe og rundstykker og her går snakken livligt. Efter kaffen bliver Gerda fulgt til formiddagens aktivitet, som i dag er gymnastik/motion for de lidt friskere. Gerda er glad for gymnastikken sammen med de andre, og efter gymnastikken er der lige tid til at gå en tur i den friske luft inden middag. Kl er maden klar, og Gerda får to retter mad, når hun er i aktivitetscenter. Maden kommer fra Hjørring Kommunes køkkenområde. Gerda nyder at spise sammen med de andre, for det gør, at hun har mere appetit. Efter maden er der et lille hvil i en god stol, inden det er tid til eftermiddagens aktivitet, som starter kl I dag står den på café med højtlæsning og snak og til sidst kaffe og kage. Gerda bliver hentet af NT igen kl , og er hjemme igen kl. ca Hvad får borgeren så overordnet ud af at deltage i aktivitetstilbud?: Undgår ensomhedsproblematik Social kontakt/netværk med andre Øget livskvalitet Fysisk træning, hjælp til selvhjælp 2. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Arbejdsgruppen peger på fire forskellige reduktionsmodeller for aktivitetsområdet. Generelt ser arbejdsgruppen ikke, at der kan spares på kørslen af borgere til aktivitetscentrene, og derfor vil der i nedenstående modeller hovedsageligt peges på reduktionsmuligheder forbundet med personaleressourcer. 55

58 Model 1: Samarbejde med den frivillige verden Denne model vedrører, at antal personaleressourcer generelt reduceres på samtlige seks aktivitetscentre. Dette kan effektures ved at benytte muligheden for, at fx frivillige kommer ind og varetager forskellige aktiviteter som fx gudstjenester, fællessang og banko. Der er allerede involveret frivillige i forbindelse med disse aktiviteter på enkelte aktivitetscentre. Der vil under denne model fx kunne tages kontakt til forskellige frivillige organisationer om mulige aktiviteter, som de vil kunne varetage. Denne model fordrer, at der kan findes frivillige, som ønsker at deltage i aktiviteterne. Det vurderes, at denne model vil indebære en reduktion i personalenormeringen på 30 timer pr uge. Erfaringer fra Frivillighedscenter Hjørring i forhold til samarbejde med frivillige viser, at der findes en hel del frivillige, der brænder for netop det område, som de er frivillige indenfor. Der kan være forskellige årsager til, at de frivillige stopper med kort varsel, eller holder lange pauser fx om sommeren. Frivillige kræver ledelse eller samarbejdsparter således, at der foreligger klare aftaler om opgavevaretagelsen og ansvarsfordelingen. Model 2: Nedlægning af et enkelt unavngivet aktivitetscenter Der kan peges på muligheden for at nedlægge et enkelt unavngivet aktivitetscenter. Arbejdsgruppen pointerer, at ved lukning af et aktivitetscenter er det ikke nødvendigvis medarbejderne på det konkrete sted, som reduceres, men der peges på personaler ud fra faglige kvaliteter. Det forventes, at en nedlægning af et aktivitetscenter vil betyde en personalereduktion på fire fuldtidsstillinger. Model 3: Reducere antal åbningsdage På nuværende tidspunkt har aktivitetscentrene åbent fem dage om uge. I denne model peges der på, at lave begrænset åbningstid for hvert aktivitetscenter på fire dage om ugen. Det vurderes, at det vil betyde en reduktion i personalenormeringen på ca. fem fuldtidsstillinger. Model 4: Nedlægning af aktivitetstilbuddene Denne model vedrører en fuldstændig nedlægning af aktivitetstilbuddene. Såfremt samtlige aktivitetstilbud bliver nedlagt vurderer arbejdsgruppen, at der vil være borgere i de nuværende aktivitetstilbud, som kommunen vil være forpligtet til at tilbyde andet kommunalt tilbud i form af fx SAD eller et andet kommunalt 104 tilbud. For at være berettiget til SAD-tilbud skal borgeren have betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller have særlige sociale problemer. Det vurderes, at ca. 120 borgere i de nuværende aktivitetstilbud kan høre til et 104-tilbud. Derudover forventes det, at 13 borgere i aktivitetstilbuddene skal overgå til at få SEL 84 (aflastning i eget hjem) i de timer, hvor de ellers tidligere fik tilbud efter

59 Økonomiske rationaler Model 1: Der vil være en reduktion i personalenormeringen på 30 timer pr uge forbundet med denne model. Det svarer til en reduktion på kr. Model 2: Afhængig af aktivitetscentrets geografiske placering vil det i gennemsnit betyde en reduktion i personalenormeringen på fire fuldtidsstillinger. Det svarer til en reduktion på 1,45 mio. kr. Model 3: Denne model vil indebære en reduktion i personalenormeringen på ca. fem fuldtidsstillinger, hvilket svarer til en reduktion på 1,8 mio. kr. Model 4: Det forventes, at der vil være en udgift på 7,9 mio. kr. forbundet med at lade 120 borgere overgå fra aktivitetstilbuddene til SAD-tilbud efter SEL 104 eller andet kommunalt 104-tilbud. En gennemsnitlig SAD-plads koster kr. pr år i tilbuddets nuværende form. Det vurderes desuden, at der vil være 13 borgere fra de nuværende aktivitetstilbud, som kan overgå til aflastning i eget hjem efter SEL 84. Jævnfør kvalitetsstandarden vil disse borgere kunne modtage ydelsen to timer ugentligt, hvilket vil koste kr. Borgerne får i aktivitetstilbuddene tilbudt flere timer til aflastning af ægtefælle om ugen end de to timer, som kvalitetsstandarden foreskriver, og det kan derfor overvejes, om der skal tænkes i alternativer i forhold til den eksisterende kvalitetsstandard. Ved nedlæggelse af samtlige aktivitetstilbud vil der samlet set være en reduktion på 3 mio. kr. Det er i denne forbindelse ikke beregnet, hvor meget ekstra hjemmehjælp, som de nuværende borgere i 79-tilbuddene skal have i tilfælde af, at aktivitetstilbuddene nedlægges. Effektiviseringer eller serviceforringelser Arbejdsgruppen peger generelt på, at der kan være en negativ afledt effekt på fx hjemmeplejen, hvis aktivitetsområdet reduceres. I forhold til de enkelte modeller har arbejdsgruppen gjort sig følgende overvejelser vedrørende mulige serviceforringelser og konsekvenser forbundet med disse: 57

60 Model 1: Der er risiko for, at aktiviteterne ikke kan komme op at stå, hvis ikke der kan findes frivillige. Det kan ikke garanteres, at der ikke kommer serviceforringelser i aktivitetstilbuddene, når det er frivillige, som varetager de konkrete aktiviteter frem for medarbejdere. Der er fra kommunal side en oplevelse af, at det kan være svært at finde frivillige. Det er vigtigt, at de frivillige ikke er forpligtigede de skal kunne deltage, når de har tid, lyst og overskud. Desuden er erfaringen, at de frivillige har brug for at få anerkendelse for deres indsats. Der skal lægges meget arbejde i at nå ud til potentielle frivillige fx gennem avisannoncer og sociale medier. Opgaven der ønskes frivillige til skal være konkret beskrevet. Det er vigtigt med hurtig opstart efter rekruttering, da det kan være med til at fastholde de frivillige. Man skal være opmærksom på, at når der ikke er medarbejdere til de konkrete aktiviteter, er der ikke på samme måde plads til at arbejde med den rehabiliterende tankegang. Model 2: Afhængig af, hvilket aktivitetscenter der nedlægges, vil det påvirke et varierende antal borgere i aktivitetscentrets lokalområde. Der kan blive borgere, der skal have længere køretid til aktivitetscentrene. Hvis et aktivitetscenters lukning betyder, at en borger ikke længere vælger at komme i et aktivitetscenter, så kan det betyde, at borgeren skal have flere ydelser bl.a. efter SEL 83 (hjemmehjælp), SEL 84 (aflastning i og uden for eget hjem) og SEL 86 (vedligeholdende træning) mv. Model 3: Det forventes ikke umiddelbart, at antal borgere vil falde, men at det vil fordele sig på de fire dage. Det kan ikke udelukkes, at enkelte borgere kommer til at opleve større social isolation grundet færre åbningsdage. Hvis en nuværende borger af et aktivitetscenter får hjemmehjælp (SEL 83) kan en reduktion af åbningstiden betyde, at vedkommende skal have øget hjælp i eget hjem. Model 4: Såfremt aktivitetscentrene lukker vil det betyde, at borgerne vil få behov for flere ydelser efter 58

61 Servicelovens 83 (hjemmehjælp), SEL 84 (aflastning i og uden for eget hjem) og SEL 86 (vedligeholdende træning) mv. Det vil få mange menneskelige konsekvenser for borgerne i form af fx øget social isolation og lavere livskvalitet, såfremt aktivitetscentene nedlægges. I Budgetstrategien ønskes der fokus på fortsat investering i forebyggelse og rehabilitering. En nedlæggelse af aktivitetscentrene vil dog betyde, at borgerne ikke kan få tilbud om forebyggelse i aktivitetscentrene. Det kan derfor fremover komme til at betyde behandling frem for forebyggelse i andet regi. Eventuelt afledte virkninger? Målgruppen i de nuværende aktivitetstilbud spænder bredt. Følgende diagram viser fordeling af sygdomme/funktionsnedsættelser hos 344 borgere på aktivitetscentrene. Diagrammet tydeliggør, at en stor andel af borgerne er psykisk sårbare og er i øget risiko for social isolation. Derudover er 1/4 af borgerne præget af symptomer på demens. I målgruppen er der også andele, der bl.a. er senhjerneskadede/kognitivt skadede, udviklingshæmmede, misbrugere og borgere, hvor ægtefæller har behov for aflastning. Såfremt aktivitetscentrene bliver nedlagt vurderes det, at de borgere, der ikke overgår til øvrige tilbud ikke kan benytte de allerede eksisterende frivilligtilbud under Frivillighedens Huse på grund af: 59

62 Manglende motivation Manglende kørsel Behov for personlig hjælp til fx at spise eller toiletbesøg Brug for hjælp til mobilitet Få dækket behovet for psykisk omsorg Såfremt borgerne ikke kommer afsted til aktivitetstilbud kan det betyde: Manglende netværk og social kontakt Forringet livskvalitet Der er evidens for, at gode sociale relationer hos ældre ser ud til at have en beskyttende virkning mod fx depression, hjertekarsygdom og for tidlig død. Der er påvist en direkte sammenhæng mellem graden af socialt samvær samt mentalt og fysisk helbred. Social isolation har betydning for kvaliteten af det levede liv, og kan bringe sygdom og indlæggelser med i kølvandet. 60

63 3.4 Enhedsomkostninger på det specialiserede socialområde interne tilbud under rammeaftalen Formål Belyse mulighederne for at realisere den fulde økonomiske effekt af KKR beslutningen om reduktion i enhedsomkostningerne på 2-5 %. Rationalemålsætning Der tages udgangspunkt i budget 2016, hvorfor den allerede indarbejdede kommunale budgetopgave med % for bidrager til at nå KKR s beslutning om en besparelse på 5 % i Denne opgave ( ) kan således sammenfattes i følgende tabel: KKR 2 % 0,74 mio. kr. 1 % 0,37 mio. kr. 1 % 0,37 mio. kr. 1 % 0,37 mio. kr. Hjørring Kommune 1 % 0,37mio. kr. 1 % 0,37 mio. kr. 0 % 0 kr. 0 % 0 kr. KKR besparelse ved uændret budgetopgave % 0,37 mio. kr. 0 % 0 kr. 1 % 0,37 mio. kr. 1 % 0,37 mio. Kr. Besparelse akkumuleret 0,37 mio. kr. 0,37 mio. kr. 0,74 mio. kr. 1,11 mio. kr. 61

64 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Tilbuddene: Aage Holms Vej multihandicappede. Botilbud jf. 105 i ABL og støtte jf. 85 (11 pladser) Aage Holms Vej aflastning. Midlertidigt tilbud jf. 107 (1 plads) Elsagervej 27 31, botilbud jf. 105 i ABL og støtte jf. 85 (22 pladser) NBV, dagtilbud jf. 103 (18 pladser) og 104 (95 pladser) Reva, dagtilbud jf. 103 (42 pladser) Botilbuddene er organiseret under områdeleder for botilbud med afdelingsleder på hver matrikel. Dagområdet er organiseret under områdeleder for dagområdet med afdelingsleder på 103 området og en på 104 området. Der skal gøres opmærksom på, at Krisecentret også er omfattet af KKR beslutningen. Da centret er selvejende og drevet af en bestyrelse, vil besparelsen skulle findes i samarbejde med denne og den lokale ledelse. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budget Elsagervej Aage Holms Vej (multi) NBV Reva NBV I alt S Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Botilbud: Indsatsen ydes døgnet rundt og omfatter både service- og sundhedslovsydelser. Primær opgaven er at yde en pædagogisk rehabiliterende eller vedligeholdende indsats til borgere som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, sygepleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Dagtilbud: Indsatsen ydes dagligt i tidsrummet 8-15 og omfatter beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Formålet er at tilbyde henholdsvis beskæftigelse så tæt på det normale arbejdsmarked som muligt og tilbyde aktiviteter i dagtimerne der skaber livskvalitet for den enkelte. 62

65 Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Indsatsen ydes til borgere med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Målgruppen kan spænde fra borgere med multible handicap uden sprog og i el-kørestol og til borgere der selv kører til deres beskæftigelsestilbud og bor i egen bolig. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Elsagervej Aage Holms Vej (multi) NBV 103 Reva 103 NBV 104 Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Antal normeringer Elsagervej ,38 Aage Holms Vej (multi) 20,76 NBV 103 6,49 Reva 103 6,3 NBV ,43 I alt 65,36 Der er ansat 1 administrativ medarbejder i seniorjob på Aage Holms Vej. (bortfalder i 2017) Der er ansat 1 fuldtids administrativ medarbejder og en medarbejder i flexjob på 12 t/u på dagområdet. Der er ikke ansat administrative medarbejdere på Elsagervej. 63

66 Spg: Hvilke faggrupper er ansat? I botilbuddene og i 104 tilbud er der fortrinsvis pædagogisk personale ansat. Hertil kommer et mindre antal SOSU medarbejdere. På 103 området, beskyttet beskæftigelse, er det fortrinsvis håndværkere. Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Elsagervej Hjørring Aage Holms Vej Hjørring Georg Jensens Vej Hjørring Frederikshavnsvej Hjørring Alle steder er grundlæggende fuldt belagte. Der kan dog i kortere perioder være ledige boliger i forbindelse med fraflytning/dødsfald. Dagområdet er som helhed fuld belagt. Spg: Andre relevante informationer? Aage Holms Vej 12G-N og 14 udgør 2 huse med i alt 12 pladser ud af et samlet antal på 30. Budgetmæssigt udgør de 2 huse ½ delen af budgettet for hele Aage Holms Vej. 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Boområdet: Der ydes efter behov praktisk støtte og/eller guidning til almindelig daglig livsførelse. Det være sig personlig hygiejne, madlavning, sociale aktiviteter, ledsagelse, økonomi, kontakt til netværk, m.v. En stor del af borgerne har fysiske/somatiske udfordringer der kræver sundhedsfaglig viden. På Aage Holms Vej er flere borgere svært fysisk/psykisk handicappet, nogle med behov for sondeernæring og uden verbalt sprog. Mange er kørestolsbrugere. På Elsagervej er mange ældre og med demens eller demenslignende adfærd. Dagområdet: 103: Der tilbydes beskyttet beskæftigelse så tæt på det normale arbejdsmarked som muligt. Der er etableret industriproduktion af paller, senge, lister, tryksager, metalvarer m.v. Desuden tilbydes montagearbejde af produkter fra virksomheder som Weber, Georg Jensen, Novo nordisk, m.v. 104 Der tilbydes aktiviteter der understøtter de sociale relationer og skaber livskvalitet for den enkelte, ofte gennem en struktureret hverdag med udgangspunkt i den enkeltes behov og gruppen som helhed. Aktiviteter som tilbydes er bl.a. motion, pasning af dyr, dans, ler, emne uger, tilpasset den enkeltes udviklingsniveau. 64

67 Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Energioptimering: Der er taget kontakt til Team Kommunale bygninger med henblik på energioptimering af bygningsmassen. Der indhentes overslag på både el og varme optimering med henblik på at sikre varige driftsbesparelser. Driftsbesparelser: Gennemgang af udgift til forsikringer, alarmer, abonnementer, m.v. Kommunikationsgruppen: Der er afsat kr. til arbejdet med alternativ kommunikation på NBV. Dette beløb kunne nedsættes til kr. Dagområdet: På dagområdet er åbningstiden 34 t/u. Fuldtidsstillinger kan derfor nedsættes til 35 t/u ved naturlig afgang. Over en årrække vil der kunne findes ca. 10 t/u. Personaleforhold (vagtplanlægning og ansættelse): Der er på Aage Holms Vej arbejdet med projekt i samarbejde med Silkeborg Data hvor brugen af systemet Vagtplan optimeres med driftsbesparelser til følge. Der arbejdes på Aage Holms Vej med en tilpasning af vagtplanen med bl. a. indskrænkning af mødeaktivitet, yderligere gennemgang af arbejdstider, m.v. Servicegruppen har indtægter der ligger over budgettet, hvorfor der fra 2019 vil kunne findes en besparelse her. Det har ikke umiddelbart været muligt at pege på besparelser i Der er dog stor usikkerhed om størrelsen af de allerede foreslåede tiltag, hvorfor en vurdering af det endelige rationale først vil kunne ske i Økonomiske rationaler Besparelse akkumuleret 0,37 mio. kr. 0,37 mio. kr. 0,74 mio. kr. 1,1 mio. kr. Energi optimering Driftsoptimering dagområdet Kommunikationsmidler Personalereduktion dagområdet Optimering vagtplan AHV SD projekt Øget indtjening servicemedarbejdere Serviceforringelser I alt

68 Effektiviseringer eller serviceforringelser I forhold til energioptimering, driftsbesparelser og personalereduktion vil der være tale om effektiviseringer. I forhold til kommunikationsgruppen vil der være tale om mindre serviceforringelser. Dette skal ses i lyset af at der er investeret i diverse hjælpemidler på kommunikationsområdet og derved vil der være mulighed for at formindske budgettet hertil. Der er dog fortsat stort behov for indsats på området. I 2020 kan der ikke på nuværende tidspunkt anvises konkrete driftsbesparelser, Det anbefales, at der i 2019 nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere størrelsen af de allerede igangsatte initiativer og stille forslag om at fremskaffe det resterende beløb Eventuelt afledte virkninger? Der vil med optimering af vagtplanen være mindre huller til at lave administrativt arbejde / forberede aktiviteter / lave planlægning der ikke direkte involvere borgere. I forhold til kommunikationsarbejdet vil der være færre midler til rådighed til indkøb af nyt materiale på området. Generelt vil personaleindskrænkninger give mindre tid til forberedelse i både dag og botilbud. 66

69 3.5 Etablering af tilbud i eget regi på det specialiserede socialområde Formål Belyse mulighederne for at opbygge mere kapacitet på botilbudsområdet i eget regi med henblik på at imødekomme opdrift på det specialiserede socialområde. Herunder at afsøge mulighederne for at inddrage eksisterende bygningsmasse som en del af løsningen. Målsætningen er at kunne reducere de samlede udgifter ved bl.a. at spare "overheadsdelen" på de nuværende eksterne botilbud. Derudover vil etableringen af tilbud i eget regi som alternativ til køb af pladser i andre kommuner, både forbedre styringsmulighederne og være en gevinst for Hjørring Kommune ud fra en samlet kommunaløkonomisk betragtning. Rationalemålsætning Det er en del af arbejdsgruppens opgave at belyse hvor stort et rationale, der kan opnås. 67

70 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Botilbud med døgndækning, der er oprettet og drives efter SEL (Serviceloven) 107 og 108 eller i boliger, opført efter ABL (Almenboligloven) og med støtte iht. SEL 85. Visitation til botilbud er organiseret i Myndighed Handicap under Stabs- og Myndighedschefen Driften af Hjørring Kommunes egne tilbud er organiseret under Handicapchefen. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budget til eksternt køb af botilbud ca. 145 mio. kr. (forbrug i 2015) Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? 107: Midlertidigt ophold i boformer 108: Længerevarende ophold i boformer Botilbud efter almenboliglovens 105 med støtte jf. SEL 85 evt. m.fl.: Hjælp, omsorg, støtte og optræning til udvikling af færdigheder - i botilbud, etableret efter almenboligloven er i et vist omfang at sidestille med botilbud jf. SEL 108, altså beregnet til længerevarende ophold, og hvor borgeren har frit valg af tilbud. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Målgruppen er borgere med behov, der følger af nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Udviklingshæmmede / sent udviklede Personer med ADHD og autismespektrumforstyrrelser Sindslidende Fysisk handicappede og senhjerneskadede Socialt udsatte og misbrugere Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Køb af 175 eksterne pladser til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser samt socialt udsatte Tilbudstype * Botilbud uden døgndækning Botilbud med døgndækning Specialiserede helhedstilbud Højspecialiserede helhedstilbud * Til og med april 2016 Hjørring Kommunes egen kapacitet: 68

71 179 pladser med døgndækning + 2 aflastningspladser 45 pladser uden døgndækning Der er planlagt yderligere 9 12 pladser uden døgndækning i En gennemgang af samtlige nye køb af eksterne pladser i Botilbud med døgndækning i 2015 viser: At Hjørring Kommune har købt 31 eksterne døgntilbudspladser. Midlertidige pladser, f.eks. rehabiliteringsophold til borgere med erhvervet hjerneskade. Midlertidige pladser til borgere der er udsatte og har behov for et udredningsforløb i forbindelse med misbrug eller behov for et støtte-omsorgsophold Midlertidige pladser i forbindelse med 3 årige STU forløb i andre kommuner. Permanente pladser herunder borgere, der har gjort brug af retten til frit valg De borgere, der er visiteret til permanente eksterne tilbud har været borgere, hvor Hjørring kommunes tilbud ikke har kunnet matche specialiseringsgraden af borgerens funktionsnedsættelse eller hvor der på visitationstidspunktet ikke var ledig kapacitet i egne tilbud. Opdrift Der udarbejdes årligt et estimat på det fremtidige behov - for en 4 års periode - såvel budgetmæssigt som kapacitetsmæssigt. Dette estimat baseres dels på oplysninger fra Børne- og Familieområdet (B&F) i forhold til hvilke unge, der inden for de næste 4 år, bliver voksne og vil have behov for tilbud i SÆH-området og dels på baggrund af erfaringsmæssig udvikling. Fra B&F vil det typisk være oplysninger om de unge, der har medfødte lidelse eller er diagnosticerede i børneårene, mens sindslidelser, senhjerneskader og behov som følge af misbrug oftest udvikler sig i voksenalderen. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Personale i Hjørring Kommunes egne tilbud har social-og sundhedsfaglig uddannelse eller baggrund. Spg: Andre relevante informationer? Hjørring Kommune har, delvis historisk betinget et stort forbrug af køb af eksterne botilbudspladser. Der vil, uanset egen kapacitet, altid være behov for at købe eksterne tilbud. Der vil være målgrupper med behov for en højt specialiseret indsats eller med særlige behov, som kun findes andre steder; der vil være borgere, der udnytter muligheden for frit valg mm. Lovgivningen er udformet således, at en kommune ikke kan flytte borgere i længerevarende botilbud mod deres ønske. Hjørring Kommune overvejer løbende, om borgere i eksterne tilbud skal tilbydes ledig kapacitet i egne tilbud. Der har, specielt siden reglerne om hjemtagelse af handlekommuneforpligtelserne blev indført pr , været meget fokus på at give disse eksterne borgere tilbud i Hjørring kommune. Ud fra nærhedsprincippet og ud fra en økonomisk betragtning er der løbende fokus på at vi forsøger at tilpasse antallet af egne tilbud til det faktiske behov. 69

72 Med reformer på arbejdsmarkedsområdet er det sådan, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. Det har betydning på flere områder, når borgere har behov for botilbud. Dels har det betydning for den enkelte borgers økonomi, idet borgerne ikke har råd til at betale huslejerne i botilbud, der er oprettet efter ABL 105 / støtte jf. SEL 85. Som ikke pensionist, kan der søges boligstøtte, men ikke boligydelse. Dels har det betydning for måden at arbejde på i botilbuddet. For de borgere, der har kontakt til Jobcenter, med henblik på afklaring af jobsituation, er der behov for en del mere ledsagelse til møder og tid til koordinering med andre aktører, end der hidtil har været tradition for i botilbuddene. Det er videre vigtigt i denne sammenhæng at nævne, at tilbud til borgere, der ikke modtager førtidspension, skal være beliggende bynært med let adgang til offentlige transportmidler, så borgerne har mulighed for at deltage i de uddannelses- og beskæftigelsestilbud, som de skal frekventere. 2. Hvad kan gøres anderledes: Forslag 1: Reduktionsmuligheder Udvidelse af eksisterende Botilbud Buen, Buen 9, Hjørring, til borgere med hjerneskader, herunder sklerose-diagnose. Byggeriet er i 4 plan med hver 6 lejligheder Botilbuddet Buen er beliggende i stueplan; består af 5 lejligheder og 1 fælleslejlighed. Alle lejligheder i bebyggelsen er 1 værelses lejligheder (ældreboliger) på hver 57 m2 og med 5 m2 altan. Der er endvidere fællesarealer på 20 m2. På 3. sal er lejlighederne delvis med skråvæg. Pr. 1. maj 2016 er 12 af de 18 ældreboliger ledige, fordelt over alle tre etager. Husleje pr. md ,- kr. + forbrug; indskud ,- kr. Det er nødvendigt at beboere modtager førtidspension, ellers vil man ikke kunne betale huslejen. Der må påregnes nogle bygningsmæssige ændringer, hvis lejlighederne skal ibrugtages til formålet, f.eks. inddækning af svalegang, fjernelse af væg i lejlighederne med henblik på at gøre indgang og køkken kørestolsvenlige. Der skal endvidere etableres fælleslejligheder/træningskøkkener samt servicearealer til personalefaciliteter Forvaltningen har kendskab til 16 borgere, der efterspørger et døgndækket tilbud. 5 af disse borgere bor aktuelt i eksterne botilbud. Hvis Hjørring Kommune havde haft et botilbud for senhjerneskadede på bevillingstidspunktet, ville borgerne have været indskrevet hertil. Flere har givet udtryk for, at de var kede af at skulle væk fra nærområdet, familie og øvrige relationer og netværk. Det anslås, at 2 3 af disse er interesserede i at vende tilbage til Hjørring-området. 70

73 Alle er tilkendt førtidspension. Økonomiske rationaler Gennemsnitspris pr. ekstern plads: Anslået gennemsnitspris pr. ny plads : Rationale pr. ny plads: Rationale pr. hver ny plads pr. år ca. 3500,- kr. pr. døgn ca. 3100,- kr. pr. døgn ca. 400,- kr. pr. døgn. Effektiviseringer eller serviceforringelser Der er ikke tale om serviceforringelser. Eventuelt afledte virkninger? Vi skal være opmærksomme på, om etablering af pladser vil have betydning for de aftaler på senhjerneskade-området, der er indgået i rammeaftalen. Ældreområdet vil spare tomgangsleje på boligerne. Forslag 2: Reduktionsmuligheder Udvidelse af botilbuddet Kollegietilbuddet på Kristiansandsvej et botilbud til borgere der er udviklingshæmmede. Botilbud til voksne udviklingshæmmede. Opdriften fra B&F viser, at vi skal forvente en større tilgang i gruppen af udviklingshæmmede, der vil efterspørge et botilbud med døgndækning nu og i nærmeste fremtid. Årgang borgere Årgang borgere Årgang borgere Nogle af disse er p.t. i midlertidige tilbud, f.eks. Limfjordsskolen, andre bor fortsat hjemme og ønsker på et senere tidspunkt at komme i botilbud. Lokalerne på mellemste etage på Kristiansandsvej 20 (mellem Kollegietilbuddet og ADHD tilbuddet) benyttes for tiden til bostøttecenter. Hvis bostøttecentret kan huses i andre lokaler, vil der kunne oprettes et nyt botilbud til 7 8 udviklingshæmmede. Der er tale om boliger med lejekontrakt, jf. ABL 105 (støttet byggeri), hvorfor der ikke kan oprettes 107 tilbud. Det vil sige, at det skal være til borgere, der er tilkendt førtidspension. Økonomiske rationaler Gennemsnitspris pr. ekstern plads: ca. 1660,- kr. pr. døgn Anslået gennemsnitspris pr. ny plads : ca. 1470,- kr. pr. døgn Rationale pr. ny plads: ca. 150,- kr ,- kr. pr. døgn. Rationale pr. hver ny plads kr kr. pr. år Rationale ved 8 pladser: kr kr. pr. år Der er ved beregningen af gennemsnitspriser taget udgangspunkt i gruppen med mellemsvære 71

74 funktionsnedsættelser uanset målgruppe, er det vurderingen, at der vil kunne opnås et rationale på 150,- kr. 200,- kr. pr. døgn pr. plads og at der altid kunne spares minimum overhead-udgiften Effektiviseringer eller serviceforringelser Der vil ikke være tale om serviceforringelser. 72

75 3.6 Bostøtteområdet ift. udførerdel Formål En beskrivelse af det samlede bostøtteområde med henblik på en vurdering af effektiviseringsmulighederne i udfører-delen. Skal ses i sammenhæng med handleplanen for det specialiserede socialområde. Rationalemålsætning 4 mio. kr. 73

76 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Lovområder: Serviceloven 85 Bostøtte i egen bolig i form af genoptræning, vedligeholdelse og udvikling af færdigheder. Organisering: Bostøtteområdet er organiseret i 5 bostøttecentre med hver deres afdelingsleder: - Buen - Vejlederteamet - 85 socialpsykiatri - ADHD - 85 misbrug Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budget 2016: - Intern = 26,5 mio. kr. o Buen = 4,73 mio. kr. o Vejlederteamet = 5,77 mio. kr. o 85 socialpsykiatri = 11,86 mio. kr. o ADHD = 2,32 mio. kr. o 85 misbrug = 1,85 mio. kr. - Ekstern = 7,3 mio. kr. Det interne bostøtteområde er aktivitetstyret, hvorfor centrene bliver afregnet hver måned på baggrund af deres aktivitet (antal visiterede timer). Der afregnes med 348 kr. pr. time. Af den grund er ovenstående budget et øjebliksbillede. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Formålet er at styrke borgerens (funktions) muligheder eller kompensere for nedsat funktionsevne med henblik på at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt på egne præmisser. Bostøtte leveres et antal timer om ugen alt efter hvilken pakke borgeren er visiteret: - Pakke 1 = 0,5-1,5 timer pr. uge - Pakke 2 = 1,5-2,5 timer pr. uge - Pakke 3 = 2,5-3,5 timer pr. uge - Pakke 4 = 3,5-5,0 timer pr. uge - Pakke 5 = 5,0-6,5 timer pr. uge - Pakke 6 = 6,5-8,0 timer pr. uge - Individuel pakke (over 10 timer pr. uge) 74

77 Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Personer over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for socialpædagogisk/sundhedsfaglig støtte i eget hjem. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? P.t. er der ca. 700 borgere, der er visiteret til bostøtte i eget hjem Antal borgere Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Ansættelserne fordeler sig jfr. nedenstående: Buen = 12 medarbejdere Vejlederteamet = 15 medarbejdere 85 Socialpsykiatri = 50 medarbejdere ADHD = 7 medarbejdere 85 Misbrug = 6 medarbejdere De fleste medarbejdere er ansat i fuldtidsstillinger og den gennemsnitlige alder er ca. 42 år. Det kræver modenhed og en særlig robusthed at arbejde med målgruppen. Der afregnes efter en ATA-tid på 60 %, da er meget kørsel forbundet med levering af bostøtte i borgernes eget hjem. Med undtagelse af Socialpsykiatriområdet er de administrative ressourcer integreret i de respektive ledelsesområder. Ledelse i de 5 bostøtteområder fordeles som følger: Buen = 23 timer pr. uge 75

78 Vejlederteamet = 10 timer pr. uge Socialpsykiatri = 18,5 timer pr. uge ADHD team = 0 timer Misbrug = 0 timer Der er således for nuværende berammet 51,5 ledelsestimer pr. uge til i alt 90 medarbejdere. Det skønnes ikke realistisk, at der kan skabes rationaler i de ledelsesmæssige ressourcer ved en evt. ændret organisering af 85 området. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Pædagoger, social- og sundhedsassistent, ergoterapeuter og sygeplejesker. Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Bostøttecentrene er placeret på følgende adresser: Buen = Buen 11, 9800 Hjørring Vejlederteamet = Frederikshavnsvej 70, 9800 Hjørring 85 Socialpsykiatri = Kristiansandsvej 20 1., 9800 Hjørring ADHD = Kristiansandsvej 20 2., 9800 Hjørring Misbrug = Dronningensgade 31, 9800 Hjørring & N.C. Jensensgade 2, 9850 Hirtshals Spg: Andre relevante informationer? Pakkestruktur: Timer pr. uge Antal borgere Udgift pr. borger pr. måned Estimeret udgift pr. år Pakke 1 0,5-1, kr. 4,25 mio. kr. Pakke 2 1,5-2, kr. 6,75 mio. kr. Pakke 3 2,5-3, kr. 7,31 mio. kr. Pakke 4 3, kr. 3,55 mio. kr. Pakke 5 5-6, kr. 1,70 mio. kr. Pakke 6 6, kr. 1,77 mio. kr. Indi-pakker kr. 0,92 mio. kr. 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Bostøtte tilrettelægges, med udgangspunkt i de beskrevne mål i bevilling og evt. handleplan, ud fra den enkeltes behov, forudsætninger og ressourcer og i samarbejde med den enkelte og gives i overensstemmelse med kommunens serviceniveau. Der kan søges om bostøtte til træning, genoptræning eller vedligeholdelse af funktioner og færdigheder inden for disse områder jfr. Hjørring Kommunes kvalitetsstandard for lov om social service 85: 76

79 Almindelig daglig livsførelse o F.eks. tøjvask, indkøb og oprydning Egenomsorg o F.eks. Påklædning og kropspleje Socialt liv o F.eks. Netværk, fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud Sundhed o F.eks. Kost og motion Kommunikation o F.eks. Åbne post og digital post Mobilitet o F.eks. Færden med befordringsmidler Samfundsliv o F.eks. Økonomi og fastholdelse i ikke-kriminel adfærd 2. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Siden kommunalreformen i 2007 har der været en konstant stigning i antallet af borgere, der har søgt og fået bevilget støtte i eget hjem. I samme perioden har der været fokus på afstigmatisering, recovery, inklusion og hjælp til selvhjælp uden at området er blevet klogere på, hvad der virker i støtten hvordan den virker og for hvem den virker i forhold til øget inklusion og borgernes evner til at mestre livet på egen hånd. SÆH Myndighed og Udfører har med andre ord ikke en fælles viden om, hvordan støtten til borgerne bedst tilrettelægges, udføres og følges op, så borgerne reelt opnår endnu mere medborgerskab og inklusion i lokalsamfundet. Med dette udgangspunkt kan det være relevant at undersøge, om SÆH kan organisere og udføre støtten på en lidt anden måde og med et endnu bredere perspektiv på borgerne et perspektiv, der understøtter inklusion, aktivt medborgerskab, hjælp til selvhjælp og borgerne som aktive aktører i eget liv. Fra socialpædagogisk støtte i eget hjem til integreret målrettet social rehabilitering Omdrejningspunktet for en ny organisering er Den gode modtagelse og målet for den bliver: Færre borgere der visiteres til bostøtte Flere borgere i inkluderende udviklingsforløb fx via jobtræning, uddannelse, frivillige Flere borgere i tidsafgrænsede tematiserede (psyko) sociale træningsforløb Flere borgere der modtager støtte fra netværk (familien, venner, naboer, frivillige organisationer) Flere borgere i borgere støtter borgere forløb og netværksgrupper Flere afgrænsede rådgivnings- og vejledningsforløb 77

80 Mere fokus på viden om indsatser der virker bl.a. KRAM og dobbelt KRAM. Det betyder ændrede retning og rammer for hjælp til selvhjælps-støtte : Fra ADL træning i eget hjem til endnu flere lærings- og udviklingsprocesser i målrettede afgrænsede træningsforløb. Mere træning med ligestillede større fleksibilitet i forhold til den integrerede støtte flere mindre indgribende støttemuligheder støtte i særlige situationer (indlægger/udskrivninger) større fokus på inklusion, afstigmatisering og selvstigmatisering. Forudsætninger: Ny fælles retning, endnu tættere samarbejde og fælles opgaveløsning mellem Myndighed Handicap og Udfører Handicap Ændret organisering jfr. organisationsmodel Ændret ledelsesstruktur Endnu tættere samarbejde mellem de uvisiterede socialpsykiatriske dagtilbud (væresteder, SKP-ordning, idrætstilbud) og visiteret bostøtte Mere målrettet og tydeligt samarbejde mellem de kommunale og de private aktører fx foreningslivet, lokal samfundet og de frivillige organisationer Implementering af online bostøtte dvs visuel rådgivning og vejledning efter projektperioden Afklaring af borgernes retssikkerhed ved etablering af Den gode modtagelse Andre bygningsmæssige rammer ved samling af 4 bostøttecentre. Der skal samtidig være fokus på, hvordan Hjørring Kommune kan medvirke til at skabe mere inklusion for borgere med indsat fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser. Økonomiske rationaler Der er flere forskellige tiltag, der vil kunne give et rationale på kort og mellemlang sigt: De økonomiske rationaler sker med udgangspunkt i implementering af Den gode modtagelse = Ændringer og reduktioner i pakkestørrelserne incl. implementering af visuel rådgivning og vejledning (online bostøtte) som vurderes at kunne give en årlig reduktion på 2,0 mio. kr. Afskaffelse af bostøtte for de +65-årige vurderes at give en årlig reduktion på 1,0 mio. kr. Samordning af bostøtte og mentor så dobbeltydelser undgås, vurderes at kunne give en årlig reduktion på 0,4 mio. kr. Oprettelse af specialteam til at levere bostøtte til komplekse borgere således at der kan ske yderligere hjemtagelse af borgere, der modtager bostøtte fra private leverandører. Det vurderes, at dette vil give en årlig reduktion på 0,6 mio. kr. 78

81 Samlet set forventes at kunne opnås reduktioner for 4,0 mio. kr. fra Forudsætningerne for at kunne opnå rationalet er: Investering i implementering i visuel rådgivning og vejledning fra medio 2016 Kompetenceudvikling til medarbejdere med henblik på etablering af rehabiliterende gruppeforløb netværksgrupper studiekredse og undervisningsforløb Sammenflytning til bygningsmæssige rammer der kan rumme forskellige gruppeforløb, personalefaciliteter og administrative funktioner. Effektiviseringer eller serviceforringelser Udvikling af endnu et nyt perspektiv for hjælp til selvhjælp forudsætter, at alle kommunale aktører og Myndighed udvikler et konkret forpligtende samarbejde om løsning af opgaverne i Den gode modtagelse dvs at: Retning og rammerne for samarbejdet og opgaveløsningerne er veldefinerede og accepterede Der er skabt fælles forståelse for hvilket råderum udførerne har til at løse opgaverne metoder, aktiviteter og økonomi. 4 bostøttecentre samles i én organisatorisk enhed med det formål at skabe rammer for en samlet, fleksibel, specialiseret, tværfaglig og differentieret opgaveløsning. Med dette fælles nye perspektiv forventes der kunne opnås effektiviseringer i forhold til visitation og rådgivning og vejledning i forhold til den nuværende målgruppe for bostøtte. På kort sigt vil nogle borgere kunne opleve serviceforringelser bl.a. ved at bostøtten ikke kommer (så meget) i hjemmet, og at træningstilbuddene tilbydes i faste rammer og på kommunale lokaliteter. På mellemlang sigt vil nogle borgere acceptere de ændrede vilkår for støtten andre vil falde fra, idet de kan have vanskeligheder med at transportere sig til træningen eller være sammen med andre. På lang sigt forventes det, at de flere borgere vil kunne gøre mere brug af lokale tilbud, netværk, øvrige tilbud i kommunen og dermed blive mere inkluderede og selvhjulpne. Eventuelt afledte virkninger? Ifølge medarbejderne kan der forekomme følgende konsekvenser ved omorganisering af 85 området og et ændret borgerperspektiv: For borgerne: Nogle borgere kan af psykiske årsager ikke selv transportere sig til træning andre kan ikke komme til træning på grund af manglende offentlige transport muligheder det kan 79

82 udelukke dem fra at modtage støtte Borgere med psykiske vanskeligheder og misbrug har ofte sværere end andre målgrupper ved at få og fastholde kontakten til frivillige bl.a. på grund af stigmatisering Borgere med funktionsnedsættelser har vanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet Nogle borgere klarer sig på trods med støtte fra pakke 1 bortfald af denne støtte og manglende mulighed for at frekventere et fælles træningstilbud kan i værste fald betyde, at borgeres funktionsniveau ikke kan opretholdes, eller det bliver dårligere Borgere med misbrug har ofte store og komplekse sociale problemer de visiteres ofte til pakke 1, da de ikke formår at modtage yderligere støtte bortfald af pakke 1 kan betyde, at borgerne ikke får den støtte, som de har behov for for at kunne klare sig i egen bolig. Eller at de derved vil blive visiteret til pakke 2 og dermed en mere indgribende støtte...hvis ikke der arbejdes med disse perspektiver, kan disse målgrupper blive dobbelt udstødte, idet de kan blive i risiko for at blive yderligere isolerede, hvis ikke de har får tilbudt en støtte, som de har en reel mulighed for at tage imod. For medarbejderne: Et nyt perspektiv og ændret organisering kræver investering i en fælles forandringsproces Flere målrettede (psyko) sociale rehabiliteringsindsatser kræver nye kompetencer og dermed fælles kompetenceudvikling for medarbejderne. Reduktion i arbejdspladser/normeringer ved sammenlægning af 85 området. Én organisatorisk enhed for 85 området vil danne ramme for en meget stor personalegruppe. For organisationen: Den faglige sammenhængskraft der ligger i at 85 støtte er organiseret sammen med øvrige tilbud til målgruppen (Buen, ADHD, Vejlederteamet, misbrug m.fl.) går tabt ved ændret organisering, og der vil dannes flere snitflader for målgrupperne. Der vil være behov for at vurdere de ledelsesmæssige ressourcer både i forhold til en ændret organisering af 85 området, og af de ledelsesområder der bliver berørte af organisationsændringen. Det anbefales, at en samling af 85 området ikke omfatter misbrugsområdet dette område bør i stedet ses i sammenhæng med det øvrige misbrugsområde herunder rationaler og kvalificeringer af behandlingsindsatsen og samarbejdet med behandlingscenter Nordenfjord. 80

83 3.7 Investeringsstrategi for myndighed Voksen-Handicap Formål For stort antal sager pr. sagsbehandler i myndighedsfunktionen på voksen-handicapområdet kan medføre faglig uhensigtsmæssig og økonomisk fordyrende sagsbehandling (flere rutine -visitationer, mindre tid til at undersøge alternative løsningsmuligheder og mindre tid til opfølgning). Der er således både faglige og økonomiske grunde til at overveje investeringer i sagsbehandlerressourcer. Samtidig har KKR besluttet, at der på det specialiserede socialområde indenfor rammeaftaletilbuddene skal ske en reduktion i enhedsomkostningerne på 2-5 % frem mod Opgaven for arbejdsgruppen bliver på denne baggrund, at beskrive en samlet investeringsstrategi for myndighedsfunktionen på det specialiserede socialområde, herunder at belyse hvordan den fulde økonomiske effekt af KKR beslutningen kan realiseres. Det anerkendes, at en investeringsstrategi på kort sigt kan indeholde merudgifter, men det forudsættes, at den på længere sigt skal bidrage til et økonomisk rationale. Det hører til opgaven, at identificere investeringsstrategiens samlede netto-rationale. Ovenstående skal ses i sammenhæng med handleplanen for det specialiserede socialområde og TOT s arbejde. Rationalemålsætning Investering KKR-rationale (2-5%) 1,86 mio. kr. 2,79 mio. kr. 3,72 mio. kr. 4,65 mio. kr. Øvrige rationaler Netto-rationale i alt 81

84 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Lovområde: 85 bostøtte i egen bolig - Støtte, optræning og hjælp til udvikling af færdigheder 85 støtte i botilbud efter almenboliglovens Hjælp, omsorg, støtte og optræning til udvikling af færdigheder - i botilbud, etableret efter almenboligloven er at sidestille med botilbud jf. SEL borgerstyret personlig assistance (BPA) - Ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse borger skal kunne fungere som arbejdsleder 97 ledsageordning - Ledsagelse (max. 15 timer pr. md.) til selvvalgte aktiviteter, når borgere, der ikke har behov for socialpædagogisk støtte, ikke kan færdes alene. 98 støtte- kontaktperson - Gives kun til funktionelt døv-blinde og er et samlet tilbud om støtte og ledsagelse, herunder særlig kommunikation med omverdenen Behandling af stofmisbrugere Særlige behandlingstilbud, der ikke kan dækkes via anden lovgivning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer Ophold i Forsorgshjem Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Sundhedslovens Vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere Organisering: Myndighed Handicap er en del af kommunens Myndighedsområde under Stabs- og Myndighedschefen og arbejder med servicelovens regler på voksenområdet. Myndighed Handicap er organiseret i flere teams, nemlig fire Borgerteams, et Tilsyns-og opfølgningsteam (TOT) og et 82

85 Misbrugsteam. Borgerteams (geografisk fordeling) arbejder primært med borgere, der benytter Hjørring Kommunes egne tilbud. TOT arbejder primært med borgere, der benytter eksterne leverandører, borgere med dom til tilsyn fra kommunen samt alle magtanvendelsesansøgninger og indberetninger på handicapområdet. Misbrugsteamet, der fysisk er placeret i Dronningensgade, varetager udredning og visitation til ambulant og døgnbehandling for alkohol og stofmisbrug. Sagsbehandlingsarbejdet består, udover visitation til overnævnte -områder, også af råd- og vejledning og iagttagelse af andre lovområder og aftaler, som forvaltnings- og retssikkerhedslove, værgemålsloven, rammeaftale mv. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budget til myndighed: Myndighed Handicap = 8,9 mio. kr. Budget til handicaptilbud: Bostøtte ( 85) = Intern: 31 mio. kr. / Ekstern: 6,7 mio. kr. BPA ( 95+96) = 16,3 mio. kr. Botilbud ( 85, 107, 108) = Intern: 124,5 / Ekstern: 144,5 mio. kr. Dagtilbud ( ) = Intern: 23,9 / Ekstern: 10,7 mio. kr. Forsorgshjem ( 110) = 5,96 mio. kr. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Målgruppen er borgere med behov, der følger af nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? * Bostøtte BPA Botilbud Dagtilbud Forsorgshjem * April måned Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? 18 normeringer inkl. administrative ressourcer 12 sagsbehandlere i borgerteams 83

86 2 fuldtids og 1 deltids i TOT (34 timer) 1 administrativ medarbejder 2 fuldtids og 1 deltids i misbrugsteamet (28 timer) 1 deltids administrativ medarbejder 1 leder Ad-hoc: Socialfaglig konsulent, juridisk konsulent. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Socialrådgivere/socialformidlere, administrativ medarbejder Spg: Andre relevante informationer? Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal: sager på voksenhandicapområdet sager på voksenpsykiatriområdet Sagstal i Myndighed Handicap pr : Antal sager i alt er 1830 svarende til 152 sager pr. sagsbehandler Antal cpr.nr. i alt er 1379 svarende til 115 borgere pr. sagsbehandler (flere borgere har flere sager) 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Indenfor rammerne af lov om retssikkerhed, forvaltningsloven og tilstødende lovgivning at foretage: Rådgivning af borgere, pårørende og samarbejdsparter i forhold til ydelser efter servicelovens voksenparagraffer. Socialfaglig udredning, visitation og opfølgning i forhold til ydelser efter servicelovens voksenparagraffer. Godt købmandsskab og forhandling af takster. Behandling af sager om magtanvendelse. Behandling af sager vedr. borgere med dom. 84

87 2. Hvad kan gøres anderledes: Investering i Myndighed Voksen-Handicap Der skal sikres den rette indsats til rette borger på rette tidspunkt. Arbejdsmarkedsområdet har på sagsbehandlersiden opnormeret massivt indenfor de seneste to år som et led i investeringsstrategien således, at de nu ligger i bunden af de vejledende sagstal på området. SÆH skal støtte op om investeringsstrategien, og der er forventning til, at Myndighed Handicap skal samarbejde tættere med arbejdsmarkedsområdets sagsbehandlere, reagere hurtigere på ansøgninger og følge oftere op i forhold til borgerne. Myndighed Handicap er med virkning fra den udvidet med to sagsbehandlere i borgerteamene som et led i arbejdsmarkedsområdets investeringsstrategi. Tilsyns- og opfølgningsteamet er opnormeret med en fuldtidsstilling året ud på baggrund af positive erfaringer med det gode købmandsskab, og erfaringerne har vist at det er nødvendigt med en tæt opfølgning fra Myndighed. Erfaringerne fra Tilsyns- og opfølgningsteamet har vist, at fokus på det gode købmandsskab og tæt opfølgning på ydelserne i høj grad er økonomisk fordelagtig for kommunen. Myndighed Handicap bør derfor opnormeres fast, så antallet af sager ligger indenfor det anbefalede niveau. En investering i yderligere sagsbehandlerressourcer i Myndighed Handicap, så afdelingen har et sagstal inden for spændet af det anbefalede niveau, vil generelt have følgende effekt: Styrkelse af kommunikation og relationelkoordinering: Der kan kommunikeres tilpas tit Kommunikationen kommer til den rette tid Kommunikationen er præcis (kompetent) Kommunikationen løser problemer Effekt af styrket kommunikation: Rette indsats til rette borger på rette tidspunkt Vente- og spildtid undgås (kræver kapacitet og systematik) Tættere og kontinuerlig borgerkontakt (borgernes retssikkerhed højnes) Borger støttes kontinuerligt og målrettet i udvikling. Styrkelse af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring borgerne Bedre intern og ekstern vidensdeling Styrkelse af kompetencerne på området (mere tid til at sætte sig ind i ny lovgivning, nye tiltag på området samt kompetenceudvikling generelt) Grundigere matchning, visitation og opfølgning: Sikring af et ensartet serviceniveau 85

88 Flere borgere vendes i døren ( sten ryddes af vejen inden evt. bevilling) Styrke arbejdet med det gode købmandsskab (den rette indsats/takst på det rette tidspunkt). Hyppigtigere og tættere opfølgning/tilpasning af ydelse Kontinuitet i sagsbehandlingen og bedre kendskab til borgerne (relationer) Flere borgerne visiteres ud af ydelsen/hjælpes videre Behovet for ansøgninger om tillægsydelser minimeres da matchninger bliver mere præcise. Styrket samarbejde i mellem borger, udfører og myndighed om SMART mål. Løbende afstemning af mål Kompetenceudvikling: I sammenhæng med investeringsstrategien skal der iværksættes et fælles kompetenceudviklingsforløb på tværs af myndighed og udfører, således at alle arbejder med SMART mål i løbet af Der skal afsættes ,- til et kompetenceudviklingsforløb. Styrket ledelsesinformation og effektmåling (på sagsniveau): Arbejde med SMART mål/effektmåling skal implementeres i myndighed og udfører området. Udvikling af ledelsesinformation på sagsniveau (fra fagsystemet) TOT (Tilsyns- og opfølgningsteamet) Realiseringen af KKR-beslutningen. DAS skal midt i maj tage beslutning omkring den mere konkrete implementering af beslutningen. Herefter tilrettelægges opfølgning i de 112 sager og møde med eksterne tilbud i regionalt og kommunalt regi. Fortsætte systematisk opfølgning i.f.t. private leverandører og arbejder videre med det gode købmandsskab. Fokus på eksterne bostøtteleverandører samt 107 botilbud. Borgerteamene: Tættere og kontinuerlig opfølgning Styrke samarbejdet om den gode modtagelse flere borgere vendes i døren Styrke gatekeeperfunktonen yderligere Borger støttes kontinuerligt i udvikling Flere borgere kan visiteres ud af hjælp Opfølgning på dagtilbud og ledsagerordninger kan give besparelser dels i forhold til om borger er omfattet målgruppen, men også om bevillingen er tilpasset behovet og de øvrige bevillinger borger har. Forsorgshjem (Misbrugsteam): Styrket opfølgning på borgere som opholder sig på forsorgshjem. Der ansættes forsøgsmæssigt, for en treårig periode, en sagsbehandler på området som arbejder projektorienteret i.f.t. borgere på forsorgshjem. Vi ser i dag yngre og yngre borgere på forsorgshjemmene, hvor der er gode muligheder for at skabe forandring og forebygge forværring. Målsætningen er at få borgerne udskrevet fra forsorgshjem og etableret i egen lejlighed med den 86

89 nødvendige støtte. Det kræver en koordineret indsats på tværs af forvaltninger, hvor der bl.a. skal knyttes kontakter til jobcenter mv., hvor der også er indsatser/hjælpemuligheder for borgeren. Tiltaget vil betyde flere henvendelser til relevante aktører på området i Hjørring Kommune, samt en øget efterspørgsel på kommunale hjælpemuligheder. Men set ift. et forsorgsophold koster ca. kr pr. døgn vil der alt andet lige være et rationale at hente. Borgerne som er omfattet af tiltaget vil formentligt efterspørge færre ydelser på sigt, i takt med at de bliver mere selvhjulpne. På baggrund af ovennævnte forslås, som led i en investeringsstrategi, opnormeret i to scenarier: 1) 7 fuldtidsstillinger samlet set i TOT og borgerteams 1 fuldtidsstilling i Misbrugsteam Dette vil sænke sagstallet til 70 i borgerteamsene og 50 i TOT 2) 8 fuldtidsstillinger samlet set i TOT og borgerteams 1 fuldtidsstilling i Misbrugsteam Dette vil sænke sagstallet til 65 i borgerteamsene og 50 i TOT Begrundelsen for det lave sagstal i TOT er, at alle borgere i eksterne handicaptilbud er tilknyttet TOT, hvorfor der er forbundet en vis kørsel i forbindelse med opfølgningen af disse borgere. Herudover er der også her, at det største rationale skal findes. Økonomiske rationaler Det økonomiske rationale ved at ansætte flere sagsbehandlere skal findes i; Takstreduktioner pga. Det gode købmandsskab og tættere opfølgning Hurtigere stop i tilbud, der ikke længere er relevante for borgerne Flere borgere vendes i døren inden de bevilliges en indsats Investeringen i sagsbehandlerressourcer forventes på kort sigt at give en merudgift, men der forventes samlet set et nettorationale hvert af årene I 2017 er der ligeledes udgifter til et kompetenceudviklingsforløb for 0,25 mio. kr. Scenarie 1 - Ved højt sagstal: Investering -3,85 mio. kr. -3,60 mio. kr. -3,60 mio. kr. -3,60 mio. kr. KKR-rationale (2-5%) 1,86 mio. kr. 2,79 mio. kr. 3,72 mio. kr. 4,65 mio. kr. Øvrige rationaler 3,50 mio. kr. 6,67 mio. kr. 8,14 mio. kr. 8,91 mio. kr. Netto-rationale i alt 1,51 mio. kr. 5,86 mio. kr. 8,26 mio. kr. 9,96 mio. kr. Scenarie 2 - Ved mellem sagstal: Investering -4,30 mio. kr. -4,05 mio. kr. -4,05 mio. kr. -4,05 mio. kr. KKR-rationale (2-5%) 1,86 mio. kr. 2,79 mio. kr. 3,72 mio. kr. 4,65 mio. kr. Øvrige rationaler 4,70 mio. kr. 9,10 mio. kr. 11,20 mio. kr. 12,30 mio. kr. Netto-rationale i alt 2,26 mio. kr. 7,84 mio. kr. 10,87 mio. kr. 12,90 mio. kr. 87

90 3.8 Gennemgang af kvalitetsstandarder og serviceniveau mhp. at identificere råderum En kortlægning af reduktionsmuligheder i serviceniveau og/eller målgrupper (kan-opgaver) i kvalitetsstandarder efter service- og sundhedsloven med henblik på signifikante økonomiske rationaler. Rationalemålsætning Det er en del af opgaven at give et bud på, hvor stort et rationale der kan opnås i de forskellige råderum. 88

91 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag (udfyldes så vidt muligt for hver kvalitetsstandard): 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilken kvalitetsstandard (herunder lovgivning) og hvordan er indsatsen organiseret? 1. SEL 79A: Forebyggende hjemmebesøg. Ydelsen varetages i Borgersundhed 2. SEL 83: Personlig pleje og praktisk hjælp(rengøring, tøjvask og indkøb). Ydelsen visiteres i Myndighed Ældre og udføres af kommunale og private leverandører. - Indkøbsordning (særskilt) 3. SEL 83: Madservice. Organiseret som SEL 83a: Rehabilitering. Organiseret som SUL 138 og 139: Primærsygepleje. Ydelsen visiteres og leveres af Hjørring Kommunes sygepleje. 6. SEL 84: Afløsning og aflastning. Organiseret som SEL 112: Hjælpemidler. Ydelsen visiteres og tilpasses af Myndighed Sundhed. Ud/hjemkørsel sker fra Hjørring Kommunes Hjælpemiddeldepot. 8. SEL 114: Støtte til køb af bil. Ydelsen visiteres af Myndighed Sundhed og leveres i samarbejde med forsk. leverandører af biler. 9. SEL 116: Boligændringer. Ydelsen visiteres af Myndighed Sundhed og leveres i samarbejde med forsk. håndværkerfirmaer. Desuden er der samarbejde med T&M ifm. teknisk bistand mio ,19 mio. - Heraf 0.2 mio. til Indkøbsordning 3. 0, se i øvrigt bilag 4. 14,29 mio ,74 mio ,5 mio ,15 mio. 8. 5,13 mio. 9. 1,9 mio. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Overordnet er formålet med ydelser iht. SEL at: 1. tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 2. Desuden er formålet at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 3. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 89

92 Overordnet er formålet med ydelser iht. SUL at: 1. Fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2. sikre let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Overordnet borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (SEL) samt borgere med behov for (lægeordineret) behandling (SUL) Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? (vi har ikke nået at finde tal for de seneste år og har kun noteret det aktuelle brugerantal) er tilbudt besøg, 2219 har modtaget besøg , 83 og 83a - Indkøbsordning; bev. i se ansøgninger i 2015 (2013/10953 og 2014/10934) henvendelser årligt vedr. støtte til bil, særlig indretning, reparationer, mm Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Det har ikke været muligt at nå at indsamle normeringstal for de forskellige ydelser. Formoder der tales om alle; både i myndighed og udfører? Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Bredt sammensat; SOSU personale, sygeplejersker, terapeuter, sagsbehandlere, mm. Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Hjørring Kommunes Hjælpemiddeldepot Hjørring Kommunes Køkkenområde Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Der er tale om mange, meget forskelligartede ydelser. Der visiteres af Myndighed (ved en funktionsvurdering sat i relation til Hjørring Kommunes 90

93 serviceniveau) ex. hjælp til personlig pleje eller rehabilitering, som derefter leveres til borger af kommunal eller privat udfører, idet der er Frit Valg på området. Tilsvarende gælder for levering af ydelsen; Mad. For Indkøbsordning gælder at borger visiteres til hjælpen og en købmand (borger vælger hvem af de godkendte) bringer varer ud til borger. På områderne; hjælpemidler, boligændringer og støtte til bil har Myndighed såvel en visiterende som en udførende rolle, idet der både visiteres og leveres herfra. Leveringen skal forstås som valg og tilpasning af ex.kørestol, valg af boligændring samt valg af bil. Hjørring Kommunes hjælpemiddeldepot står for at hente og bringe hjælpemidlerne til borgers eget hjem samt at rengøre, reparere mm. De mindre boligændringer (ex. opsætning af greb)varetages af depotet, mens der laves aftale med private håndværkere til større arbejder. Bilerne leveres (selvfølgelig) af forsk. bilfirmaer, mens særlig indretning af bilerne varetages af firmaer, som har specialiseret sig på dette område. 4. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder 1. ændret henvendelsesform 2. pakkerne reduceres i tid - stoppe Indkøbsordning ved de borgere, som selv kan bestille via online supermarked eller bestille hos købmand via tlf. (jf. aktuel principafgørelse) 3. der leveres kun kølemad 4. pakkerne reduceres i tid 5. følge kvalitetsstandarden, så flere kommer på klinik. Borger kan selv købe doseringsæsker og dossetter samt dauer- og kompressionsbind. 6. nedlægge pladser til rullende aflastning eller ændre omfanget for rl.aflastning. desuden nedlægge et antal midlertidige pladser; såvel trænings- som korttidspladser. 7. borger skal i højere grad selv hente hjælpemidler på depotet 8. kvalitetsstandard følges, herunder at borgere i terminalstadiet ikke fremrykkes. 9. skærpelse af bevilling til terminale, ex. afslag på trappelift. Økonomiske rationaler i mio.kr (mindre pakker) og 2.2 (rengøring hver 4. uge) - Indkøbsordning: besparelse på udkørsel, skal specifikt udregnes pr. midl.plads 7. spare på akutkørsler, råderum? 8. en bilbevilling årligt; (incl. særlig indretning) 9. 1 trappelift årligt; Effektiviseringer eller serviceforringelser Der er generelt tale om serviceforringelser. 91

94 Eventuelt afledte virkninger? 1. Der er en reel risiko for at de borgere, der har mest brug for besøget ikke har ressourcer til at være opsøgende for at aftale et konkret tidspunkt. 2. Den enkelte kan få sværere ved at klare dagligdags aktiviteter. Konsekvenser for egenomsorg. Den aldersbetingede svækkelse kan forstærkes med flere indlæggelser og genindlæggelser til følge. - Indkøbsordning: Nogle borgere får måske ikke bestilt mad. 3. Nogle borgere har behov for hjælp til opvarmning. Ernæringstilstanden forringes ved bl.a. småtspisende. 4. Muligheden for at borger bliver selvhjulpen mindskes betydeligt. Serviceniveau sænkes, og der gives mindre hjælp. Den enkelte kan få sværere ved at klare dagligdags aktiviteter. Konsekvenser for egenomsorg. Den aldersbetingede svækkelse kan forstærkes med flere indlæggelser og genindlæggelser til følge. 5. Flere på klinik: Mange borgere fravælger sygeplejen. Derved utilsigtede indlæggelser, flere genindlæggelser. Manglende medicinopfølgning. Manglende sårpleje. Ingen opfølgning på psykiatriske borgere. Osv. Borger selv købe dosseringsæsker og dossetter: Hvor ligger ansvaret på medicindoseringen? Hjælperen kan komme til at give forkert medicin, hvis det er forkert doseret. Der er forskellige doseringsæsker, og sygeplejerskerne kan derfor lettere lave fejl. Borger selv købe bind: Borger vil ikke købe det. Derfor utilsigtede indlæggelser og genindlæggelser grundet ex. sår. 6. Manglende/mindre aflastning af ægtefælle. Evt. tidligere behov for permanent plejebolig, hvilket kan være en fordel for borger i nogle situationer. Vi kan komme til at betale for færdigbehandlede på sygehus. Mere hjemmehjælp. Flere hjælpemidler. Færre bliver genoptrænet til øget selvhjulpenhed. 7. De der kan, skal selv hente hjælpemidler på depot; borgere kan evt. komme tidligere i gang med brug af hjælpemidlet. Medinddragelse af pårørende. Feriehjælpemidler; skærpelse af vurdering (der leveres kun APV-hjælpemidler), så borger selv skal medtage relevante hjælpemidler, ex. kørestol, bade-bækkenstol. OBS. politisk fokus på at være feriekommune 8. Terminale når ikke at få bil. 9. Tab af værdighed og livskvalitet. Mindre selvhjulpenhed. 92

95 Bilag til 3.8 Kvalitetsstandarder Lov SEL 104 Emne Aktiviteter, ældre Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? Afledte konsekvenser? (både 79 og 104) Ja Anden arbejdsgruppe 416 Ja Anden arbejdsgruppe Rationale SEL 79 SEL 79A SEL 83 stk. 1nr.1 SEL 83 stk.1nr2 Aktiviteter, ældre Forebyggende Hjemmebesøg (ny lovgivning pr. 1. januar 2016) Pleje Praktisk Ældre i risikogrupper over 65 år. Alle det år de bliver 75 år. Alle +80 årige. For alle tre kategorier gælder at de der både får personlig og praktisk hjælp er undtaget er tilbudt besøg, 2219 har modtaget besøg. Dette er tal som følger den tidligere lovgivning, da vi ikke kender omfanget af lovgivningen fra 1. januar ,5 Skal Egen drift Ramme Forebyggende hjemmebesøg og enkelstående informationsmøde. Alle ,28 Skal Kommunal og privat leverandør Aktivitetsstyret Alle ,89 Skal Kommunal og privat leverandør Aktivitetsstyret Både og Både og Ja 1. Der kan ændres på henvendelsesformen til ældre i risikogrupper og borgere over 80 år. I dag tilbydes besøg med planlagt tidspunkt. Det kan ændres til blot at være et brev med oplysning om at borgeren har mulighed for besøg, men at det kræver at borgeren selv henvender sig og aftaler nærmere. 2. Der kan ændres på hvem der tilbyde besøg (risikogrupper). I dag er det fx borgere over 65 år der mister ægtefælle. Ja 1. Der kan skæres minutter af alle pakker. Ja 1. Rengøring hver 4. uge 2. Tøjvask begrænses til Ad 1. I kommuner der anvender anden henvendelses form ses at antallet af besøg er halveret ift. hvad der ses i Hjørring. Samtidig er der en reel risiko for at de borgere, der har mest brug for besøget ikke har ressourcer til at være opsøgende for at aftale et konkret tidspunkt. Ad 2. Den samme konsekvens forventes, såfremt de identificerede risikogrupper ikke systematisk tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Der vil gå et stort forebyggende aspekt tabt, da et forebyggende hjemmebesøg har til formål at støtte den enkelte i Hjælp til selvhjælp og bevare/understøtte det eksisterende funktionsniveau. Ad 1. Serviceniveau sænkes, og der gives mindre hjælp. Den enkelte kan få sværere ved at klare dagligdags aktiviteter. Konsekvenser for egenomsorg. Den aldersbetingede svækkelse kan forstærkes med flere indlæggelser og genindlæggelser til følge. Ad 1. Flere klager i en periode. Der bliver mere uhygiejnisk og snavset i hjemmene. Ad 1. Der anslås en mulig besparelse på ½ stilling, ca. 0,215 mio. 5 minutter af hhv. D3, D4, D4 ekstra. Årlig besparelse på ca mio. (afhængig af leverings%) Ad 1. Årlig besparelse på ca. 2.2 mio. 93

96 Lov SEL 83a SEL 83 stk.1nr2 SEL 83 stk. 1nr3 Emne Rehabilitering Indkøbsordning Madservice Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? Alle ,29 Skal Kommunal og privat leverandør Aktivitetsstyret Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Tidsbegrænset Alle 169 0,2 Skal Privat Rammestyret Midlertidig og varig Alle Skal Kommunal og privat leverandør Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? 1 x ugentligt. 3. Bestilling af varer begrænses til hver 14. dag jf. indkøbsordningen. Ja 1. Der kan skæres minutter af alle pakker. 2. Forløbet kan forkortes fx fra 12 til 10 uger eller evt. 8 uger. Ja Principafgørelse fra 2016 siger, at kommunen kan fastsætte, at borgere, som er i stand til selvstændigt at benytte tekniske redskaber, som fx online supermarked eller tlf.varebestilling, ikke kan modtage indkøbsordning. Rammestyret Varig Ja 1. Tilbud om varm mad fjernes, så der kun leveres kølemad 1 x ugentligt. Afledte konsekvenser? Ad 2. Mere uhygiejnisk. Der ophobes vasketøj til SOSUmedarbejdere. Ad 3. Kan tilrettes ift. kvalitetsstandard for indkøbsordningen, så der gives hjælp til at bestille mad hver 14 dag mod nu hver uge. Ad 1. Muligheden for at borger bliver selvhjulpen mindskes betydeligt. Serviceniveau sænkes, og der gives mindre hjælp. Den enkelte kan få sværere ved at klare dagligdags aktiviteter. Konsekvenser for egenomsorg. Den aldersbetingede svækkelse kan forstærkes med flere indlæggelser og genindlæggelser til følge. Ad 2. Det gennemsnitlige forløb er i dag på 9 uger. Ad 1. Nogen kan få brug for hjælp til opvarmning. Ernæringstilstanden forringes ved bl.a. småtspisende. Rationale 5 minutter af ADL D3. Ad.1 Ca mio. (afhængig af leverings%) Anslået halvdelen af borgere vil selv kunne bestille varer. 0.1 Besparelse ved udkørsel. I dag køres i 12 biler /3 timer/dagl. Ved udkørsel af kølemad vil det blive ca timer pr. uge i store kølebiler. Er ikke beregnet specifikt. 94

97 Lov Emne SUL 138,139 Primærsygepleje SEL 84 stk.1 SEL 84 stk.2 Rullende aflastning/afløsning i eget hjem Korttidsplads (aflastning) Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? Alle ,74 Skal Kommunal Rammestyret Både og Ja (driften visiterer/ordinerer) Ja: 1. Flere på klinik (så der leves op til kvalitetsstandard). 2. Pårørende kan læres op til at dosere medicin med kontrol af sygeplejerske på klinikken (hvis hjælpere skal give medicinen). 3. Borger skal selv købe doseringsæsker og dossetter. Der skal laves aftale med apotekerne om, hvilken model Hjørring Kommune bruger. 4. Borger skal selv købe dauerbind, kompressionsbind og behandlerstrømper ved lægeordination. Alle 38 afløsning i eget hjem 16 i rullende aflastning 22,5 (samlet for hele 84) Kan (rullende afl.)/skal (afløsning i eget hjem) Kommunal og privat Aktivitetsstyret 1. Rullende aflastning kan nedlægges. 2. Omfang kan ændres til hver 6. eller 8. uge. Alle 32 Kan Kommunal Rammestyret Kortvarig Ja 1. Et større antal pladser kan nedlægges. Der er midlertidigt lukket 6 pladser, idet der i en periode har været mange tommer pladser. 2. Skærpelse af kvalitetsstandard og dermed yderligere ned- Afledte konsekvenser? Ad 1. Mange borgere fravælger sygeplejen. Derved utilsigtede indlæggelser, flere genindlæggelser. Manglende medicinopfølgning. Manglende sårpleje. Ingen opfølgning på psykiatriske borgere. Osv. Ad 2. Hvor ligger ansvaret på medicindoseringen? Hjælperen kan komme til at give forkert medicin, hvis det er forkert doseret. Ad 3. Der er forskellige doseringsæsker, og sygeplejerskerne kan derfor lettere lave fejl. Ad 4. Borger vil ikke købe det. Derfor utilsigtede indlæggelser og genindlæggelser. Sår. Ad 1. Manglende aflastning af ægtefælle. Tidligere behov for permanent plejebolig. Ad.2. Mindre aflastning for ægtefælle. Evt. hurtigere behov for permanent plads, hvilket kan være en fordel for borger i nogle situationer. Ad 1. Vi kan komme til at betale for færdigbehandlede på sygehus. Mere hjemmehjælp. Flere hjælpemidler. Rationale Ad.1. Det har vist sig svært at følge kvalitetsstandarden, idet det ses, at svage borgere dermed fravælger sygeplejen, hvilket har sundhedsmæssige konsekvenser for disse borgere. Ad 3. ca. 0,08 mio. Ad 4. ca. 0,01 mio. Der forventes ny medicindispenser 2017 ifm. udbud på området. En midlertidig plads koster 0,39 mio. Vi har i dag 3 rl.aflastningspladser på Havbakken. 0,39 mio. pr. plads. 95

98 Lov Emne SEL 84 stk.2 Træningsophold SEL 85 SEL 86 stk.1og2 SUL 140 SEL 94 SEL 95 Sel 96 Bostøtte (i eget hjem) Genoptr./Vedligeh. Træning Genoptr. Efter sygehusophold Hjælperordning i hjemmet (udmåles efter 83), ikke behov for standard? BPA - ældre BPA - handicap Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? læggelse af pladser. Alle Alle 57 af gangen 600 af gangen, 2400 på et år 22,70 (både 86 og 140) Alle 48 11,3 Skal Kommunal og privat Alle 2 Skal Kommunal og privat Alle 15 16,34 (95 og 96) Ad 1. Vi kan komme til at betale for færdigbehandlede på sygehus. Mere hjemmehjælp. Flere hjælpemidler. Færre bliver genoptrænet til øget selvhjulpenhed. Alle 40 Kan Kommunal Rammestyret Kortvarig Ja 1. Et antal pladser nedlægges. 2. Skærpelse af kvalitetsstandard og dermed yderligere nedlæggelse af pladser. Alle ,5 Skal Kommunal og Aktivitetssty- Både og Anden arbejdsgruppe. privat ret Skal Kommunal Rammestyret Tidsbegrænset Nej. Der oprettes mange træningstilbud (hold) i Sundhedscentret/Træningsenheden uden visitering. Svært at skabe sammenhæng til 86 træning p.t. Skal Kommunal Rammestyret Tidsbegrænset Nej kliniske retningslinjer (sygehuset ordinerer) Skal Kommunal og privat Afledte konsekvenser? Rationale 0,39 mio. pr. plads. Rammestyret Både og Den følger 83. Ved besparelser på 83 vil det få afsmittende virkning på 94, da denne udmåles efter 83. Der er formodentlig allerede opnået besparelse grundet øget fokus ved 2 afd.ledere. Der er desuden nedsat arbejdsgruppe, som skal gennemgå alle 94 borgere og udarbejde arbejdsgang. Rammestyret Som regel varigt ja 1. Vurderes jf. behovet for 83 Rammestyret Som regel varigt ja 1. Vurderes jf. be- Ved besparelser på 83 vil det få afsmittende virkning på 95, da denne udmåles efter 83. Der er allerede opnået besparelse grundet øget fokus. Ved besparelser på 83 vil det få afsmittende virkning 96

99 Lov Sel 97 SEL 98 SEL 99 SEL 100 SEL 102 SEL 103 SEL 104 SEL 105 SEL 107, 108, 85 + AL 105 SEL 109 Emne Afledte konsekvenser? Ledsagerordning Særlig kontaktp.ordn. Døvbl. Støttekontaktpersonsordning Merudgifter Støtte til behandling Beskyttet beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Kørsel til handicap dagområ Botilbud - samlet sag Krisecentre Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? Rationale hovet for 83 på 96, da denne udmåles efter 83. Der er allerede opnået besparelse grundet øget fokus. Alle 23 2,03 Skal Kommunal Rammestyret Længerevarende Nej Har vi ikke forholdt os yderl. til. Alle 4 0,41 Skal Kommunal Rammestyret Længerevarende Nej Har vi ikke forholdt os yderl. til. Alle 1,46 Skal Kommunal Rammestyret Driften vurderer Anden arbejdsgruppe Alle 3,76 Skal Kommunal Rammestyring Alle Alle Ingen aktuelt 0 Kan Kommunal Rammestyring 56 i egne 8,82 Skal Kommunal og Rammestyring tilbud, 57 privat i eksterne tilbud 124 i egne tilbud, 57 i eksterne tilbud Kommunal (?) 30,38 Skal (når borger bliver folkepensionist, er det en kanopgave) Rammestyring Alle 0,03 Skal Privat Rammestyring Alle ,98 Skal Kommunal, Rammestyring privat, regional Alle 1,72 Skal Selvejende (landsdækkende) Rammestyring Længerevarende Ingen kvalitetsstandard Nej Ved flytning af opgaven til Borgerservice, er der fundet et rationale. Tidsbegrænset Nej Har vi ikke forholdt os yderl. til. Længevarende Ja Anden arbejdsgruppe 1. Der kan lukkes tilbud. Længevarende Længevarende Både og Selvvisitering Ja 1. Der kan lukkes tilbud. Ja : Oprette flere interne 107 tilbud og dermed tage borgere hjem til Hjørring Kommune. Det giver mulighed for etablering af mere homogene grupper : Nej Nej Ad 1. Det er et tilbud, kommunen skal give, så borgere i målgruppen kan have ret til et tilbud i fx Aalborg i stedet. Ad 1. Det er et tilbud, kommunen skal give, så borgere i målgruppen kan have ret til et tilbud i fx Aalborg i stedet. Ad 1. Besparelse i forhold til eksterne pladser. Mere fleksibel mulighed for visitering ift. funktionsniveau. Anden arbejdsgruppe Har vi ikke forholdt os yderl.til. Anden arbejdsgruppe. 97

100 Lov SEL 112 SEL 113 SEL 116 SEL 112 SEL 114 Emne Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligændringer Nødkald Støtte til køb af bil Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Alle ansøgninger (2013: 10953, 2014: 10934) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? 28,15 Skal Egen drift Rammestyring Alle 0,10 Skal Privat (vi dækker 50 % af udgifterne) Rammestyring Alle 192 1,9 Skal Privat Rammestyring Alle Ca. 800 (incl.i 112) Alle henvendelser årligt vedr. støtte til Skal Kommunal Rammestyring 5,13 Skal Private Rammestyring Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Varigt Varigt Varigt Længerevarende Længerevarende Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? Ja, men generelt meget lovbestemt. 1. Undlade at bevilge hjælpemidler/forbrugsgoder/ små boligændringer (fx greb, småhjælpemidler, urinkolber, albuestokke, Daisyafspillere). 2. Reduktion i udkørsler af hjælpemidler (opfordring til afhentning på depot de der kan). 3. Reduktion i feriehjælpemidler til egne og eksterne borgere. Ja og nej (meget er lovbestemt, men der er skøn med i bevillingen) Ja og nej (meget er lovbestemt, men der er skøn med i bevillingen) 1. Skærpelse af bevilling af boligændringer ved terminale, ex. Trappelifte. Ja 1. Afslag, når der er anden i husstanden, der kan bruge telefon/mobiltelefon. 2. Generel skærpelse af kriterier. Ja og nej (meget er lovbestemt, men der er skøn med i bevillingen) 1. at kvalitetsstandard følges, herunder at terminale borger ikke Afledte konsekvenser? Ad 1. Ift. greb kan der være risiko for fald. Borgere fravælger at købe hjælpemidler selv, hvilket kan øge behovet for anden hjælp, og med mindre selvhjulpenhed til følge. Ad 2. Borgere kan komme tidligere i gang med brug af hjælpemidlet. Medinddragelse af pårørende. Ad 3. Borger må selv anskaffe eller medbringe. OBS. politisk fokus på at være feriekommune Ad 1. Tab af værdighed og livskvalitet. Mindre selvhjulpenhed. Ad 1. Den raske skal være til stede i hjemmet. Ad 1. Terminale når ikke at få bil. Rationale Ad 1. En afgørelse fra Ankestyrelsen kan betyde, at besparelsen ikke kan realiseres. Ad 2. Der kan spares personaleressourcer på depotet (især hvis der kan reduceres i akutkørsler). Ad. 3. Skærpelse af vurdering (der leveres kun APVhjælpemidler), så borger selv skal medtage relevante hjælpemidler, ex. kørestol, bade-bækkenstol. OBS. Der var i 2015 et merforbrug på hjælpemidler på ca. 1,5 mio. Der etableres aktuelt nye indkøbsaftaler vedr. kropsbårne hjælpemidler, hvor der forventes en besparelse. Har vi ikke forholdt os yderligere til. Besparelse på 1 trappelift årligt, ca Evt. mindre boligændringer (udvidelse af døre). Halvering af antal Et nødkald koster ca. 1600,- Der er i dag leasingaftale på disse, hvorfor besparelsen ikke umiddelbart kan beregnes. Ca (1 bil årligt, incl. særlig indretning) 98

101 Lov Emne SEL 118 Pasning af nærtstående SEL Pasning af døende AL 54,54a,58a SEL 110 SUL 142 SEL 107, jf. 101 SEL 101 og 101a SUL 141 SUL 141 Lov om trafikselskaber, 11 Fritvalg ældreboliger (visitation) Forsorgshjem Lægelig behandling af stofmisbr. Stofmisbrug personer o.18 Ambulant soc.beh. stofmisbr. O.18 Døgnbehandl. Alkoholm. O.18 Ambulant beh. Alkoholm. O.18 Handicapkørsel (tidligere NT-kørsel) Målgruppe Antal bevillinger (cpr) I 2015 (budget) Budget 2016, (i mio.) Kan/sk al Egen drift/ ekstern/andet? Aktivitetsstyret/ rammestyret? bil, rep., særligt indretn.mm. Alle 0,1 Skal Private Rammestyring Alle 14 0,8 Skal Private Rammesty- Alle 210,87 Skal Kommunal og boligforening Alle Skal Kommunal og boligforening Fritvalg plejebolig (visitation) ring Rammestyring Varigt Nej Aktuelt ledige boliger, overvejelser i anden arbejdsgruppe Varigt Nej Aktuelt ledige boliger, overvejelser i anden arbejdsgruppe Rammestyring Varige, længerevarende, tidsbegrænsede eller enkeltbevillinger? Er der knapper, der kan skrues på i myndighedsperspektiv? fremrykkes. Afledte konsekvenser? Rationale Tidsbegrænset Nej Ikke forholdt os yderl.til Tidsbegrænset Nej Ikke forholdt os yderl.til Afventer 5,98 Ikke forholdt os yderl.til. Afventer 2,59 Anden arbejdsgruppe Afventer 5,49 Anden arbejdsgruppe Afventer 2,56 Anden arbejdsgruppe Afventer 1,69 Anden arbejdsgruppe Afventer Som amb.stof alle 2,4 Skal Privat Rammestyring varig Nej, 104 ture årligt er minimum Anden arbejdsgruppe 99

102 3.9 Selvvisitering Formål Belyse mulighederne for at øge "selvvisiteringsandelen" af ydelser efter service- og sundhedsloven i form af forslag til pilotprojekter som kan gennemføres i flerårs budgetperioden. Det er en del af opgaven at kortlægge de områder af SÆH, der allerede i dag har en form for selvvisitation eller visitation direkte hos udfører. Indhent i øvrigt gerne erfaringer fra andre kommuner. Målsætning 5-10 idéer/forslag til pilotprojekter med henblik på undersøgelse af/forsøg med selvvisitering. Kan man eksempelvis forestille sig at visitationsprocessen på dele af hjælpemiddelområdet kan erstattes af selvvisitering uden at det medfører misbrug af ordningen? Eller kan man forestille sig selvvisitering på misbrugsområdet? Eller.. Selvvisitering Forståelsesrammen Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra flg. definition og opdeling af begrebet selvvisitering: Borgerne visiterer sig selv til indsatser/hjælpemidler digitalt dvs. ansøgning, behandling heraf, bevilling/afslag og kontakt til leverandør om levering af indsatsen/hjælpemidlet foregår digitalt og uden ventetid og forbrug af visitatorressourcer. Borger henter selv hjælpemidler på depot/udleveringssted 1 Udfører (hjemmeplejen, ældrecentrene, sygeplejen, træningsenheden, faglige vejledere) vurderer borgerens behov for indsats/hjælpemidler, bevilger, rekvirerer og henter direkte på hjælpemiddeldepot/udleveringssted Digitalisering af kontakten mellem borgere og myndighed, og borgere og udfører i forhold til ansøgningsprocesser, bevillingsprocesser, bookning og aflysning/ændring af møder, samtaler, hjælp mv. 1 Kan være hjælpemiddeldepotet eller centrale/decentrale udleveringssteder (biblioteker, ældrecentre, aktivitetscentre etc.) 100

103 Rationaler og forudsætninger Det er ikke muligt eksplicit at beregne økonomiske rationaler ved de selvvisiteringsforslag, som arbejdsgruppen præsenterer. Bl.a. fordi visitation til noget ofte er en del af en større sammenhæng, hvor visitator i forvejen er inde over borgerens sag. Desuden er der forskellige lovgivningskrav som gælder for områderne, og forskellige udlægninger af hvad der er lov og hvad der er internt Hjørring Kommune retningslinjer og traditioner. At gå ombord i selvvisitering og yderligere digitalisering forudsætter udredning af mulighederne, og beskrivelse af fremtidige arbejdsgange samt vilje til ændring og is i maven i forhold til at afprøve nye veje. Desuden forudsættes udvikling/anskaffelse af hensigtsmæssige og letanvendelige digitale redskaber. Myndighed har i processen tilkendegivet, at elementer af de beskrevne projekter allerede er på deres ønskeseddel for fremtidige ændringer. Desuden har vi konstateret, at SÆH-området har et oplagt udviklingspotentiale i forhold til egen hjemmesides muligheder og informationer og borger.dk s. Vores egen hjemmeside er ikke særlig informativ og det kan være et detektivarbejde at finde de oplysninger, man søger. Arbejdsgruppen har valgt at beskrive 5 mulige selvvisiteringsprojekter omhandlende: Madservice Book en medarbejder/en tid Rullende aflastningspladser Hjælpemidler Klippekort Her ud over har et 6. projekt været på bedding: pilotprojekt i afgrænset område i Hjemmeplejen med selvvisitering af hjemmehjælp dvs. borgeren kan få hjælp til det, de ønsker/har behov for i modsætning til nuværende hyldevarer. Projektet er afprøvet i Odense Kommune omkring 2010, men det har ikke været muligt at finde nogle resultater herfra. Et sådan projekt vil som de øvrige skulle beskrives og vurderes grundigt, men kunne være en interessant vej at gå. Vurderingen af, hvilke selvvisiteringsprojekter det vil være relevant at gå ombord i, har været forskellig fra myndighed til udfører. Fælles for selvvisiteringsprojekter i den tredelte forståelse, som vi i arbejdsgruppen har arbejdet med, er at der vil være et vist økonomiske rationale, som ikke kan forudsiges, men at der sideløbende vil være gevinster i forhold til øget borgertilfredshed og værdighedsoplevelse i form af at kunne håndtere processerne selv. Det samme gælder for udfører, som af og til kan opleve myndighed som et forsinkende ekspeditionskontor i forhold til oplagte sager. 101

104 Beskrivelse af området som det ser ud i dag 1. a Fakta-del: Madservice Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? SEL 83 Visitering til madservice sker gennem Myndighed SÆ. I nogle situationer i forbindelse med en øvrig visitationssamtale inkl. funktionsvurdering. I en del andre som telefonvisitation, uden anden vurdering end det visitator kan pr. tlf. I forbindelse med visitationen skal borgeren vælge Leverandør. Aktuelt kan vælges mellem tre godkendte leverandører af madservice (Det danske madhus, Sindal Kro og Hjørring Kommunes Køkkenområde). Myndighed SÆ sender besked til den valgte leverandør, som påbegynder leveringen efter aftale med borgeren. Der sendes besked pr. mail. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Fritvalgsprisen på madservice visiteret af Hjørring Kommune ligger under den politiskbestemte max. pris. Borgere, som modtager madservice betaler den totale pris og Hjørring Kommune yder ikke tilskud. Derfor påvirker udsving i antal af borgere i madservice ikke Hjørring Kommunes udgifter direkte. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? At fremme sundhed og forebygge sygdom ved at tilbyde borgerne Varieret kost i form af velsmagende mad af god kvalitet tilpasset den enkelte borgers behov Ernæringsrigtig kost jf. gældende Anbefalinger for den danske institutionskost (Sundhedsstyrelsen) Madservice = levering af mad til borgere i eget hjem, som ikke selv kan klare den daglige madlavning. Madservice kan leveres 1-7 dage om ugen 365 dage om året. Madservice omfatter varm eller kølelevering af færdigtilberedte måltider inkl. udbringning: Normalkost: Hovedmåltid (hovedret + forret og/eller dessert) 102

105 Specialkost (vegetarkost, religiøse hensyn) og diæter Øvrige måltider (morgenmad, madpakke/smørrebrød) Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Hvem kan få madservice? Hvis borgeren ikke selv er i stand til at lave mad, kan borgeren få hjælp via kommunens madserviceordning. Det er en forudsætning, at borgeren ikke selv kan udføre opgaven på grund af: midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer eller borgeren har særlige behov i forhold til kost eller ernæring Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens samlede situation. Der skal ske en løbende revurdering af hjælpen, således at den tilpasses borgers behov. Kommunens kvalitetskrav til madserviceordningen skal udmeldes i en serviceinformation eller kvalitetsstandard. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Antal borgere er stigende over de senere år Gennemsnit: 2013: 879 heraf 770 ved Hjørring Kommunes Køkkenområde 2014: 892 heraf 780 ved Hjørring Kommunes Køkkenområde 2015: 927 heraf 838 ved Hjørring Kommunes Køkkenområde 2016: 969 heraf 880 ved Hjørring Kommunes Køkkenområde Hvor stor en andel af disse borgere, som er gengangere år efter år og hvor mang,e som er nyvisiterede vides ikke. I forhold til selvvisitering er det nye borgere, som skal være beregningsgrundlaget. Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Anvendte visitatorressourcer til visitering/administrative opgaver i forhold til madservice kan ikke angives eksplicit, da det i et vist omfang er sammenhængende med den øvrige visitationsproces. 103

106 Det anslås at der anvender to timer/uge på opgaven. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Til visitationsprocessen: visitatorer Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Ikke relevant Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Borgere, som ikke selv kan klare madlavning f.eks. pga sygdom, alm. alderdomssvækkelse eller sociale udfordringer og borgere, som er blevet alene efter et langt liv med en ægtefælle, som har stået for madlavningen, kan få færdiglavet mad leveret i hjemmet. Dette kaldes madservice. For at få madservice skal man visiteres til det, dvs. have det bevilget. Det bliver man ved at henvende sig til Myndighed Ældre i Hjørring Kommune enten pr. telefon, eller når man møder visitator i forbindelse med udskrivelse fra sygehus eller visitationssamtale hjemme hos borgeren. Visitationssamtale finder kun sted når der er behov for hjælp ud over mad. Når visitator taler med borgeren i telefonen eller ved besøg, vurderer hun, om borgeren er berettiget til kommunalt visiteret madservice. Er borgeren det, aftales med borgeren, hvilken af de godkendte leverandører, borgeren ønsker mad fra. Visitator orienterer leverandøren om, at borgeren ønsker mad samt evt. hvilken slags mad, borgeren har brug for. Når leverandøren får beskeden, kontakter de borgeren og aftaler nærmere om madens art (normalkost, diæter eller andet) samt hvornår og hvordan den skal leveres. Borgeren betaler selv for maden. Det foregår ved at kommunen efter aftale med borgeren, trækker 104

107 betalingen fra borgerens pension, og betaler videre til madservicefirmaet efter regning. Hjørring Kommune yder ikke tilskud til maden, og det koster ikke kommunen ekstra at levere mad til flere borgere uanset hvilken leverandør borgeren vælger. 1. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Ansøgning og sagsbehandling kan håndteres digitalt. Der skal opstilles en række parametre, som skal være opfyldt for at borger kan tilkendes ordningen. Dette skal ske i et afkrydsningsskema. Hvis borger opfylder betingelserne er hun/han automatisk godkendt til madservice og kan fortsætte digitalt med at vælge leverandør blandt de godkendte leverandører. Beskeden går direkte til leverandørerne, som har den videre kontakt med borgeren herefter. Kræver at den digitale platform oprettes/udvikles. De opstillede parametre skal defineres, så de fleste borgere tildeles eller afvises madservice. Den digitale ansøgning afsluttes med autogenreret bevilling eller afslag. Hvis madservices er en del af en visitationssamtale, sender visitator besked digitalt til den valgte leverandør. Økonomiske rationaler Rationalet vil være tidsbesparelsen ift. det administrative arbejde i myndighed (telefonkontakt med borgere, som ansøger om madservice, henvisning til madservice i omsorgssystemet, bevillingsskrivelse). Effektiviseringer eller serviceforringelser Borger vil hurtigt få svar på ansøgning og komme i gang med madserviceordningen. Myndighed vil spare tid på behandling af ansøgninger. Ved udskrivningssamtale på sygehus mulighed for direkte kontakt til køkken og/eller diætist. 105

108 Eventuelt afledte virkninger? Mulig udvidelse af personkredsen, som ønsker madservice, fordi det er nemt at ansøge, men da ordningen er udgiftsneutral for Hjørring Kommune, er der ikke udgifter forbundet hermed. 106

109 Beskrivelse af området som det ser ud i dag 1. a Fakta-del: Book en medarbejder/book en tid/book et hold Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Forslaget vil kunne anvendes ift. borgeres henvendelse/kontakt med Hjørring Kommune (SÆH) i forbindelse med forespørgsler, ansøgninger, mødebookning, ændring/aflysning af hjemmepleje/sygepleje samt deltagelse i kommunale aktiviteter/tilbud. Nuværende organisering: Myndighed: Telefonisk kontakt, kontakt via mail (hovedpostkassen) og ansøgninger via hjemmeside og Borger.dk Kontakt til hjemmeplejen: via den medarbejder, som kommer i borgerens hjem eller hjemmeplejens hovednumre. Kontakt til sygeplejeklinik: Telefonisk kontakt på hverdage i tidsrummet til sygeplejekoordinator. Det er muligt at kontakte sygeplejerske akut udenfor dette tidsrum. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Indsatserne er mangfoldige: træning, hjemmepleje, visitation mm. Formålet med forenklingen/digitaliseringen er, at gøre det lettere for borgerne at komme i kontakt med kommunale medarbejdere samt ansøge om/deltage i kommunale tilbud/aktiviteter, og at minimere kommunale medarbejderes tidsforbrug på telefonkontakt og minimere fejlleverancer i form af hjemmepleje/sygeplejebesøg hos borgere, som ikke er hjemme. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Borgere som ønsker at komme i kontakt med en medarbejder, booke en tid på eks. Sygeplejeklinik eller deltage i holdtræning under træningsenheden. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet 107

110 af brugere været i de senere år? Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Borgere og medarbejdere på forskellige områder bruger en del tid på telefonkontakt med hinanden og på at ringe forgæves til hinanden. Desuden forekommer det i et vist omfang, at medarbejdere i hjemmeplejen/sygeplejen går forgæves til en borger, som har glemt at melde hjælpen fra, og at en borger ikke kommer på et træningshold, fordi hun/han har glemt at melde fra ikke har kunnet komme igennem på telefonen. 108

111 2. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Borgerne skal kunne booke tid/ydelser direkte i kalender på kommunens hjemmeside. De enkelte afdelinger skal kunne opstille relevante regler for henvendelserne. Myndighed: I forbindelse med digitale ny-ansøgninger skal det være muligt at booke en medarbejder til et møde angående ansøgningen. Myndighed Bostøtte: Selvvisitering til de små pakker (½-1 time/uge) gøres tidsbegrænsede (3 mdr.) Hjemmepleje/sygepleje: mulighed for selv at booke tid til hjælp/behandling og for at ændre/aflyse aftale. Økonomiske rationaler Det forventes ikke at løsningen vil give store tidsbesparelser, men det forventes at borgernes tilfredshed med kontakten til Hjørring kommunes medarbejdere vil være større og at borgerne vil opleve, at de er mere selvstyrende i forhold til eget liv. Der vil være et økonomisk rationale i forbindelse med selvvisiteringen til de små bostøttepakker, såfremt at borgeren ikke har behov for/ønsker at ansøge på ny. Effektiviseringer eller serviceforringelser Vil spare medarbejdertid (telefon/mail besvarelser) Bostøtte: Der bruges meget tid (7 timer) på en VUM udredning, hvilket vil kunne udelades ved selvvisitering af de små pakker. Pakkerne skal være tidsbegrænset til 3 måneder, hvorefter der kan ansøges på ny og i denne forbindelse kan der finde en udredning sted. Eventuelt afledte virkninger? Myndighed ønsker en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er rationale i forhold til metoden, som anvendes i kontakten med borgerne og de aftaler der i den forbindelse indgås vedr. yderligere samtaler/hjælp. Holstedbro kommune har igangsat et pilotprojekt, som vil kunne inspirere til områdets udvikling. 109

112 3. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Book en rullende-aflastningsplads Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Myndighed ældre Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. En midlertidig plads koster 0,390 mio. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Rullende aflastning anvendes til borgere, hvis ægtefælle f.eks. har behov for aflastning i en periode, skal på ferie eller er hospitalsindlagt Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Borgere, hvis ægtefælle f.eks. har behov for aflastning, skal på ferie eller er hospitalsindlagt Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Der er 3 pladser til rådighed på Havbakken for kommunens borgere. 16 borgere benytter ordningen. Der er enkelte ledige perioder i løbet af et år. Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? 110

113 Tomgang? Der er tre pladser til rådighed. Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Borgeren er visiteret til ordningen og borgerne henvender sig ved behov for at bruge ordningen. Mange borgere har en fast aftale, eksempelvis en uge pr. måned. 4. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Økonomiske rationaler Der vil være et rationale på ca. 1 time/uge. Den hjælp borgerne ville have modtaget i hjemmet bortfalder i perioden (eks. hjemmehjælp, sygepleje) Effektiviseringer eller serviceforringelser 111

114 Eventuelt afledte virkninger? Selvbookning på de midlertidige pladser vil være et kvalitetsløft for borgere og deres pårørende, fordi de vil kunne booke pladsen og få vished for at de har den i god tid inden, de har behov for det. Det bør undersøges, om selvvisitering med fordel også vil kunne anvendes på alle midlertidige pladser, således at der undgås tomgang på disse. 112

115 Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Hjælpemidler ansøgning & genbestilling Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? SEL 112, 113 Borgere, som ønsker hjælpemidler skal ansøge Myndighed herom. Dette kan gøres pr telefon eller i et vist omfang digitalt (noget via Hjørring Kommunes hjemmeside, andet via Borger.dk). Hjælpemiddelvisitator vurderer om borgeren er berettiget til hjælpemidlet. Vurderingen er ud fra borgerens helhedssituation og på baggrund af visitationsbesøg eller ansøgningsskema udfyldt af borger. Der er op til 16 ugers sagsbehandlingstid på hjælpemidler, men mange ansøgninger behandles inden for en uge. Visitator sender skriftlig afgørelse til borgeren (bevilling eller afslag). Leverandører som hjemmeplejen/sygeplejen/ældrecentrene/trænende terapeuter/vejledere (eks. Forflytningsvejledere) ansøger om hjælpemidler på borgernes vegne f.eks. gang- og forflytningshjælpemidler. Disse ansøgninger behandles ligeledes af myndighed og følger vanlige ventetid med mindre andet kan aftales med visitator. Leverandøren leverer ofte den udredning og beskrivelse af borgerens helhedssituation og behov, som visitator skal bruge som baggrund for tildeling af hjælpemidlet. I Myndighed skelnes mellem kropsbårne hjælpemidler (proteser, diabeteshjælpemidler mv.) og genbrugshjælpemidler (badebænke, rollatorer, strømpepåtagere mv.) Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Der anvendes aktuelt 28,5 mill. i alt for hjælpemidler pr år, og der er pt ca ansøgninger, som skal behandles i myndighed. Dette antal er stigende. Se under målgruppe. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Jf. SeL skal kommunen yde støtte til et hjælpemiddel, til borgere med et varigt fysisk eller psykisk handicap/funktionsnedsættelse, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad: kan afhjælpe de varige følger af nedsat funktionsevne 113

116 kan lette dagligdagen i borgerens hjem er nødvendigt i borgerens arbejdsliv Nogle hjælpemidler er gratis for borgeren, andre ydes der tilskud til og endnu andre er vurderet som almindelige forbrugsgoder, som borgerne selv skal købe eller er under en bagatelgrænse, hvor borgeren også selv skal betale hjælpemidlet. Hjælpemidler kan være genbrugshjælpemidler, som udlånes af kommunen, tilbageleveres efter brug og rengøres mhp. genbrug f.eks. kørestol, gangstativ, rollator eller forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som proteser, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Borgere med varigt fysisk eller psykisk handicap/funktionsnedsættelse. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Der ses stigende antal ansøgninger til myndighed: 2013: : : Øget brug af hjælpemidler vil kunne understøtte Hjørring Kommunes hjælp til selvhjælpsstrategi og medvirke til at fastholde borgernes uafhængighed i længere tid og dermed reducere behovet for f.eks. hjemmehjælp. Hensigtsmæssige hjælpemidler f.eks. forflytningshjælpemidler kan sikre medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø og minimere behovet for 2 personer ved forflytninger. Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? 13 medarbejdere; henholdsvis visitatorer og adm. Medarbejdere (Myndighed Sundhed) Spg: Hvilke faggrupper er ansat? 114

117 Sygeplejersker, terapeuter, administrative medarbejdere. Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Ikke relevant Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Borgere kan via Hjørring Kommunes hjemmeside og Borger.dk i et vist omfang ansøge om hjælpemidler samt genbestille hjælpemidler. En del borgere kontakter Myndighed pr tlf. for at søge om et hjælpemiddel. Ansøgningerne behandles af Myndighed, som meddeler borgerne bevilling/afslag. Nogle ansøgninger behandles ud fra det indsendte ansøgningsskema, andre udløser besøg af visitator i borgerens hjem. Indstillinger fra læger/specialister vurderes ligeledes ift. en afklaring af, om borger er berettiget til hjælpemidlet. Nogle hjælpemidler f.eks. brystproteser bevilliges således, at der første gang bevilliges to stk. og herefter kan der ansøges om én ny protese pr. år. Der er tilknyttet lovfæstet fritvalgsordning til nogle bevillinger, som der skal tages hensyn til i forhold til evt. digital ansøgnings- og bevillingsprocedure. Der er ventetid op til 16 uger, når man søger om et hjælpemiddel. En del ansøgninger behandles dog hurtigere. Myndighed bruger tid på at vurdere borgerens ansøgning, skrive bevilling eller afslag til borgeren 115

118 og dokumentere i borgerens journal. Medarbejdere hos leverandørerne (hjemmeplejen, sygeplejen, ældrecentrene, Træningsenheden) ansøger om hjælpemidler på borgernes vegne gennem meddelelse i det elektroniske omsorgssystem eller pr telefon. Ventetid på hjælpemidler medfører i et vist omfang senere afhjælpning af borgerens funktionsnedsættelse eller senere start på genoptræning. 5. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Oprettelse af generel digital ansøgningsmulighed, hvor borger kan ansøge om hjælpemidler digitalt og i et vist omfang selvvisitere ud fra nogle opstillede parametre. Der skal opstilles en række parametre, som skal være opfyldt for at borger kan tilkendes det ansøgte hjælpemiddel. Dette skal ske i et afkrydsningsskema. Hvis borger opfylder betingelserne = godkendt til hjælpemidlet (Myndighedsafgørelse) og der skal automatisk gives besked til borger/leverandør/hjælpemiddeldepot. Borger skal kunne vælge om hjælpemidlet skal leveres til borgers adresse eller afhentes på centrale udleveringssteder (Skal defineres hvor) Kræver at den digitale platform oprettes/udvikles. Hvis der kun er en del af parametrene, som er opfyldt, skal Myndighed særskilt tage stilling og meddele bevilling/afslag til borger. Hjemmeplejen, sygeplejen, ældrecentre, trænende terapeuter skal kunne rekvirere hjælpemidler direkte på hjælpemiddeldepot/udleveringssteder inden for aftalte rammer. Eksempler herpå: forflytningshjælpemidler, badebænke, rollatorer, kompressionsstrømper, liftmotorer, toilet-forhøjere alt sammen områder, hvor den faglige udredning foretages af udfører. Økonomiske rationaler Vil frigøre tid i Myndighed, hvor meget skal undersøges nærmere. Det kan blive aktuelt at flytte ressourcer/medarbejdere mellem arbejdsområder. Der skal findes en metode til at håndtere fritvalg således at de økonomiske rammer er tydelige for borger. 116

119 Effektiviseringer eller serviceforringelser Digital ansøgning/bevilling vil kunne reducere borgers og medarbejderes ventetid på hjælpemidler. Myndighed: Besparelse af tid til behandling af ansøgningerne. Det har ikke været muligt at opgøre tidsforbrug ved behandling af ansøgningerne idet tidsforbruget ved behandling af ansøgninger om hjælpemidler er afhængig af hjælpemidlets art der kan være et tidsforbrug fra 15 min til flere timer alt efter ansøgnings karakter? Eventuelt afledte virkninger? Måske øgede udgifter til hjælpemidler på visse område. Denne risiko skal holdes op mod gevinsten i besparet sagsbehandling og udbyttet af hurtigere genoptræning/rehabiliteringsforløb. Som udgangspunkt må det vurderes, at ingen mennesker ønsker at anvende og dermed ansøger om hjælpemidler de ikke har brug for f.eks. brystproteser, rollator, fodindlæg. Ved selvvisitering skal det sikres, at borger er berettiget til hjælp. Nogle hjælpemidler kræver en nærmere sagsbehandling, for at sikre at borger er berettiget til ydelsen. Pt. er et meget spændende projekt ta selv hjælpemidler i gang i Odense Kommune. Hjørring Kommune kunne med fordel lade sig inspirere heraf i forhold til den videre proces med selvvisitering på hjælpemiddelområdet. 117

120 7 Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Klippekort Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? SEL 83 Hjemmehjælp Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budgettet for 2016 er kr. Borgere, der pt. modtager klippekortet er alle modtagere af indsatspakke D3 samt fra den 1. maj 2016 ensomme ældre, som udpeges af hjemmeplejeleverandørerne og/eller visitatorerne. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Klippekortet er tilknyttet en konkret ydelsespakke, som borgeren er visiteret til. Visitator giver borgeren besked, hvis borgeren er omfattet. Borgeren kan bruge klippekortet til 40 minutters hjælp én gang om ugen, eller de kan spare op og bruge klippekortstiden til længerevarende aktiviteter. Der er med andre ord mulighed for fleksibilitet alt afhængig af borgerens ønsker. Dog kan der højst spares op til 8 timers samlet hjælp hver 12. uge. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Borgere hvis behov for hjælp er sådan, at de har brug for omfattende hjælp til daglig hygiejne og/eller ernæring, er delvis aktive, og har behov for personassistance. Samt borgere som hjemmeplejen vurderer som ensomme og uden megen social kontakt. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Aktuelt er 190 borgere visiteret og 116 har benyttet tilbuddet. Antallet af borgere, som benytter tilbuddet er sandsynligvis højere end tallet antyder, idet er er den del nye brugere, som formodes at være i gang med at opspare tid jf. muligheden for at spare op til 8 timer sammenhængende hjælp. Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? 118

121 Det anslås at der bruges 1 time/uge til visitation. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? I myndighed: Sygeplejersker, terapeuter, administrative medarbejdere Hos udfører: SSH og SSA Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Ikke relevant. Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Klippekortet er nogle ekstra hjemmehjælpstimer, som borgere har mulighed for at bruge efter eget ønske. Klippekortet er forbeholdt borgere, som har behov for en hel del hjemmehjælp (Hjemmehjælpsbehov D3 i flg. Hjørring Kommunes visitationspakker), og borgere som er ensomme og socialt isolerede. Det sidste vurderes af hjemmeplejens medarbejdere i samspil med borgeren. Visitator giver besked, hvis borgeren er berettiget til klippekortsordningen. Borgeren kan bruge klippekortet til 40 minutters ekstra hjælp én gang om ugen, eller de kan spare op og bruge klippekortstiden til længerevarende aktiviteter. Der er med andre ord mulighed for fleksibilitet alt afhængig af dine ønsker. Dog kan der højst spares op til 8 timers samlet hjælp hver 12. uge. Visitator administrerer ordningen dvs. dokumenterer i borgeren elektroniske journal og giver 119

122 borgeren besked. Hjemmeplejen vurderer borgerene og er garant for, at ydelsen tilbydes de borgere, som er inden for målgruppen og har brug for det. 6. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Målgruppen er konkret beskrevet. Udfører er pt. garant for, at relevante borgere får tilbuddet. Udfører kan fremtidigt visitere til ordningen vil reducere sagsbehandlingstiden og myndigheds arbejdstid. Økonomiske rationaler Det vil kræve yderligere analyse ift. arbejdstidsbesparelse i myndighed. Effektiviseringer eller serviceforringelser Vil reducere sagsbehandlingstiden ift. borgers anvendelse af ordningen. Eventuelt afledte virkninger? Der kan være udfordringer ift. rettigheder i Care. 120

123 3.10 Misbrugsområdet Formål Belyse det samlede tilbud om misbrugsbehandling mhp en effektivisering af det samlede behandlingstilbud - med fastholdelse af den eksisterende behandlingseffekt både myndighed og udfører. Rationalemålsætning 3,5 mio. kr. (halvdelen af nuværende forbrug til døgnbehandling) 121

124 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Lovområder: Serviceloven ambulant og døgnbehandling af stofmisbrugere Sundhedsloven ambulant og døgnbehandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven lægelige behandling af stofmisbrugere (substitutionsbehandling) Visitation: Misbrugsteam Hjørring (myndighed) tilbyder rådgivning og vejledning om den umiddelbare situation ved forbrug, overforbrug eller misbrug gennem uforpligtende samtaler. Hvis borgeren har behov behandling, udreder og visiterer Misbrugsteam Hjørring også til forskellige behandlingstilbud. Behandling: Ambulantbehandling finder sted på Behandlingscenter Nordenfjord, der er et tværkommunalt behandlingstilbud etableret i et samarbejde mellem Frederikshavn, Læsø og Hjørring kommuner. Døgnbehandling foregår på godkendte behandlingssteder, afhængigt af misbruget og hvad der er formålet med behandlingsforløbet. Personer, der efter udredning og visitation, bliver ordineret substitutionsbehandling, vil være tilknyttet Udleveringen i Dronningensgade 31 i Hjørring. Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budget 2016: - Behandlingscenter Nordenfjord = 2,56 mio. kr. - Substitutionsbehandling = 2,59 mio. kr. - Indsats for særligt udsatte = 0,75 mio. kr. - Alkohol døgnbehandling = 1,69 mio. kr. - Stof døgnbehandling = 5,49 mio. kr. Misbrugsområdet i alt = 13,66 mio. kr. Døgnbehandlingen er det mest omkostningstunge behandlingstilbud til misbrugere. Hvert ophold koster i gennemsnit ca kr. pr. måned pr. borger. Samlet set har Hjørring Kommune for nuværende et døgnbudget på kr. 7,18 mio. kr. Til sammenligning oplyser Frederikshavn Kommune, at de har et budget på omkring 7 mio. kr. til døgnbehandling. Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? Misbrugsteam: Råd- og vejledning, udredning samt visitation til konkret behandling for misbrug. Misbrugsteamets 122

125 udredning anvendes i den evt. bevilgede behandling. Ambulant- og døgnbehandling: Formålet med indsatsen er at give behandling af borgerens misbrug, og dermed afhjælpe de skader og problemer, som personer med misbrug ofte får. Varigheden af behandlingen fastsættes individuelt for den enkelte borger. Substitutionsbehandling: Formålet med substitutionsbehandling er at undgå illegal brug af stemningsændrende stoffer, for at borgerens tilværelse kan blive mere stabil med øget livskvalitet samtidig med at risikoen for kriminalitet nedsættes. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Målgruppen for den beskrevne indsats er borgere over 18 år med et misbrug af alkohol og bevidsthedsændrende stoffer, hvor Hjørring Kommune har ansvaret for indsats på Servicelovens områder. Hjørring Kommune har opdelt målgruppen i fire kategorier: A. Borger hvor helbred, arbejde og relationer er intakte eller delvis intakte. Der ses begyndende konsekvenser af misbruget. B. Borger som har mistet job eller er sygemeldt. Har tabt relationer og misbruget er massivt og flerårigt. C. Borger som er svært belastet socialt, relationelt og psykisk. Tidligt og massivt misbrug. D. Borger som har en dobbeltdiagnoseproblematik og/eller svære kognitive problematikker. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Antal forløb: For hele perioden Alkohol - ambulant Alkohol - døgn Stof - ambulant Stof - døgn Stof - substitution I alt Nogle borgere kan have flere forløb, hvorfor de kan tælle med flere gange i ovenstående. Borgere, der fuldfører et døgnbehandlingsforløb, er i gennemsnit 111 dage i tilbuddet. Mens det ca. er 1 ud af 4, der stopper inden døgnbehandlingsforløbet er færdigt. Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Behandlingscenter Nordenfjord: 11,03 normeringer 123

126 Administrative ressourcer: To deltidsmedarbejdere:18 timer i Hjørring og 20 timer i Frederikshavn Substitutionsbehandling: Lægekonsulent, 3 x 30 timer og 1 x 32 timer. De administrative opgaver løses af én medarbejder i Området for udsatte grupper jfr. nedenstående. Indsats for særlige udsatte: 2 x 30 timer ugl. de administrative opgaver varetages af én medarbejdere i Området for udsatte grupper (flexjobmedarbejder 18½ timer ugl.). Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Behandlingscenter Nordenfjord: Aktuelt 6 Socialpædagoger og 2 socialrådgivere Substitutionsbehandling: 3 sygeplejersker og 1 SSA Indsats for særlige udsatte: 2 socialpædagoger Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? Dronningsgade Hjørring Dronningsgade Hjørring N. C. Jensensgade Hirtshals Såvel Dronningensgade som N.C. Jensensgade danner rammen om flere sociale indsatser i Området for udsatte grupper fx værested, SKP-ordning, bostøtte og vejlederteam (Dronningensgade). Spg: Andre relevante informationer? Kriterier for visitation til døgnbehandling: Tyngden af misbrug - varighed og konsekvenser Hjemmeboende børn/mindreårige børn Alternativer til døgnbehandling f.eks. bostøtte Motivation - hvad har tidligere været forsøgt? Helbredsforhold Risiko for mistet beskæftigelse eller brud på uddannelse Borgerens sociale netværk Boligsituation 124

127 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Ambulant behandling: Ved ambulant behandling deltager borgeren i strukturerede behandlingssamtaler med misbrugsbehandler. Samtalerne har udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Samtalehyppighed er typisk en samtale om ugen. Samtalerne foregår oftest på behandlingsstedet. Døgnbehandling: Ved døgnbehandling deltager borgeren i et struktureret døgnbehandlings forløb. Overordnet set kan et døgnbehandlingstilbud opdeleles i tre dele: 1. Afrusning/Afgiftning (vil altid skulle foregå eksternt) 2. Primær behandlingsforløb 3. Udslusning (Halvejshus samt andre udslusningstiltag f.eks. til ambulant behandling) Der findes mange forskellige tilbud som tager udgangspunkt i forskellige metoder og tilgange. (Eks. kognitive tilgange, Minnesota-modellen, inkluderende terapeutiske tilgange). I døgntilbud får borgeren typisk hjælp til administration af medicin. Borgeren får også støtte til: at få skabt overblik over eget liv at få struktur på tilværelsen at komme i kontakt med læge og andre offentlige instanser genoprettelse af netværk I et døgnforløb foregår behandlingen typisk i grupper suppleret med individuelle samtaler. 2. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Der er mulighed for at reducere behovet for/afkorte døgnforløbene ved at udvide Behandlingscenter Nordenfjord (BCNF) med andre indsatser generelt. Der vil dog altid være et behov for døgnbehandling, men en udvidelse af behandlingsindsatserne i BCNF samt de sociale indsatser, kan gøre at borgere tidligere kan komme hjem fra døgnbehandlingen eller helt undgå et døgnbehandlingsforløb. I første omgang påtænkes det at udvide indsatserne rettede mod alkoholmisbrug på BCNF. Hermed er forventningen, at det vil reducere i forbruget af døgnbehandling til alkoholmisbrugere. De nye indsatser vil både indeholde gruppebehandling, dagbehandlingsforløb og individuelle samtaler. Den konkrete sammensætning af indsatsen til alkoholmisbrugere skal udvikles i forhold til den konkrete målgruppe. 125

128 Ovenstående skal afprøves i 2017, hvorefter der skal tages stilling til om modellen også skal udvides til stofmisbrugere. Økonomiske rationaler Ovenstående udvidelser i indsatserne for alkoholmisbrugere kræver en opnormering på BCNF og Vejlederteam svarende til 0,65 mio. kr. Det vil give en besparelse på alkoholdøgnbehandlingen på 70 % svarende til 1,2 mio. kr., hvilket giver en nettobesparelse på 0,55 mio. kr. pr. år fra 2017 og frem ,55 mio. kr. 0,55 mio. kr. 0,55 mio. kr. 0,55 mio. kr. Hvis der på sigt arbejdes hen imod en udvidelse af tilbud på BCNF til borgere med i stofmisbrug, der vil kunne hentes et større rationale, da de procentvis udgør en større gruppe. Effektiviseringer eller serviceforringelser Nedenstående er en skematisk skildring af forskellige behandlingsforløb for alkoholmisbrugere: Spor 1: Spor 2: Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Samtale med Afrusning Behandling Udslusning/efterbehandling Opfølgning socialrådgiver BCNF Behandling Udslusning Opfølgning døgn Se bilag for en uddybning af ovenstående behandlingsforløb. 126

129 Bilag 1til 3.10 Misbrug: Eksempel på et behandlingsforløb til borgere med misbrug af alkohol i Behandlingscenter Nordenfjord Spor 1 A, B og C gruppen Spor 2 primært D gruppen Fase 0 (max 2 uger) Fase 1 (max 4 uger) Fase 2 (Varighed?) Fase 3 Fase 4 Samtale(r) med Udslusning/efterbeha socialrådgiver i ndling misbrugsteam: - Udredning - Afklaring af motivation - Afklaring af sociale forhold - Afklaring af relevant behandlingstilbud. Visitation til relevant behandlingstilbud (max 14 dage fra henvendelsen) Afrusning: - Afrusning i døgnregi. Borgere hvor afrusning i ambulant regi ikke er mulig - Borgere, hvor det vurderes at afrusning kan håndteres i ambulant regi i samarbejde med læge/sygehus. Går direkte til fase 2 Behandlingstyper: - Ambulant behandling (Typisk en samtale om ugen) - Gruppebehandling (2 gange om ugen) - Dagbehandlingsforløb (en hel dag om ugen) - Socialindsats (Der iværksættes evt. målrettet og tidsafgrænset social indsats der, hvor det vurderes nødvendigt for at borgeren kan gennemføre behandlingen.) Behandling i døgnregi (2-3 måneder): - Borgere, hvor det ikke vurderes at BCNF s tilbud er tilstrækkelig. - Borgeren kan være boligløs - Psykiske og/eller sociale forhold der bevirker at et forløb i BCNF ikke dækker borgers behov. Udslusning i døgn regi: Psykiske og/eller sociale forhold der bevirker at et forløb i BCNF ikke dækker borgers behov. Opfølgning 6 måneder efter gennemført behandling. 127

130 3.11 Administrative effektiviseringer Belyse mulighederne for en effektivisering i administrationen samlet set på SÆH området. Herunder opgavefordelingen mellem centrale og decentrale enheder. Med administration tænkes her på Økonomifunktion i Adm. & Service Administrative ressourcer på plejecentre, hjemmeplejen, sygeplejen, køkkenområdet, tandplejen, borgersundhed, træningsenheden Administrative ressourcer på handicapområdet, herunder bo- og dagtilbud og socialpsykiatri Administrative ressourcer på myndighedsområdet (ekskl. personale med myndighedsopgaver). Rationalemålsætning Minimum 1 mio. kr. 128

131 1. Beskrivelse af området som det ser ud i dag: 1. a Fakta-del: Udfyld de relevante rubrikker. Spg: Hvilket område hører det ind under (herunder lovgivning) og hvordan er det organiseret? Der er ansat administrativt personale på alle områderne i forvaltningen. Der er også ansat administrative ressourcer på myndighedsområdet samt i den centrale økonomifunktion. Nedenstående tabel udfyldes så der er et overblik over, hvor de administrative er ansat. I Ca. tal. Område Antal administrative Ældreområdet 15 Sundhedsområdet 6 Handicapområdet 8 Myndighedsområdet 1 Central administration 10 I alt 40 Spg: Hvad er budgettet? Gerne detaljeret. Budgettet er i alt kr. årligt. Heraf udgør i alt kr løn til 4 flexjobbere betales af konto 6, de resterende betales af de steder de er ansat (botilbud, ældrecentre, borgersundhed osv.) Spg: Hvad er formålet med indsatsen og hvor ofte leveres den? De administrative varetager opgaver indenfor økonomi, løn, betaling af fakturaer, varebestilling o. lign. Spg: Hvem er målgruppen for indsatsen? Ikke relevant. Spg: Hvor stor er målgruppen/hvor mange brugere er der nu, og hvordan har udviklingen i antallet af brugere været i de senere år? Ikke relevant. Spg: Antal normeringer? Herunder hvor mange administrative ressourcer? ATA/BTP? Opgaven er afgrænset til at omhandle de administrative, der har økonomi og løn som en væsentlig del af deres opgaveportefølje. Normeringerne er i alt 35,37 fordelt på 40 personer. Spg: Hvilke faggrupper er ansat? Ikke relevant. Spg: Hører der bygningsmæssige rammer til indsatsen? Og i så fald hvor mange og hvor? Tomgang? De administrative har for de flestes vedkommende 129(29 personer) en kontorarbejdsplads i de huse,

132 hvor de er ledelsesmæssigt forankret. På ældreområdet er der nogle, der har mere end én kontorarbejdsplads. 11 personer har arbejdsplads på Rådhuset. Spg: Andre relevante informationer? 1. b Faglig del: Hvad er det for en aktivitet/ydelse/service, der leveres? Hvordan sker det i praksis? (beskrivelser af området, som giver ikke-fagfolk nogle håndgribelige billeder af, hvad det faktisk er, der foregår på området) Det administrative personale udfører opgaver som fx: Lønindberetninger Indberetning af sygefravær, kørsel o.lign. Oprettelse af nye medarbejdere Betaling af fakturaer Bestilling af varer Støtte ledere i ledelsestilsyn Telefon- og borgerbetjening Sortere post Udsende regninger Sekretariatsbetjening Økonomiopfølgning Udarbejdelse af materiale til økonomirapporter 130

133 2. Hvad kan gøres anderledes: Reduktionsmuligheder Forudsætningerne for scenarierne i reduktionsforslaget er: At den samme opgave ikke skal løses af flere personer At opgaverne løses så hensigtsmæssigt/rationelt som muligt At der bliver tænkt udvikling ind i opgaveløsningen teknisk og kompetencemæssigt At der skal ske en meningsfuld ensretning af administrative ressourcer på områderne At lederressourcer ikke skal bruges på administrative opgaver kompetencerne skal bruges rigtigt Det skal stadig være udfordrende og spændende for den enkelte at komme på arbejde Sikre sikker drift Der er arbejdet med tre forskellige scenarier, hvor der i to af dem ligger en væsentlig ændring i organiseringen af de administrative ressourcer. Ved alle scenarier gør det sig gældende, at nye teknologiske løsningsmuligheder skal tænkes ind i den administrative opgaveløsning. I besvarelsen er der lavet en afgrænsning der hedder, at det berører de medarbejdere, der primært beskæftiger sig med økonomi og løn. Fokuspunkter, der skal tages i betragtning ved vurderingen af de forskellige scenarier. Fysisk placering: Hvis de administrative medarbejdere skal organiseres anderledes end i dag, vil det betyde, at der skal stilles de nødvendige fysiske rammer til rådighed enten på rådhuset eller decentralt. Faglighed: En ny organisering kan have indflydelse på de ansattes faglighed. Det formodes, at der vil ske en styrkelse af specialistfagligheden, hvis de administrative medarbejdere bliver sat sammen i et større fagligt fællesskab end de er i dag. Detailkendskab: Ved at flytte medarbejdere fra en driftsenhed til en administrationsenhed kan detailkendskaben til driftsenheden gå tabt. Scenarie 1 Dette scenarie indebærer, at der etableres administrationscentre ude i driften afgrænset af enten geografi eller driftsområde. De administrative der sidder ude på den enkelte afdeling vil skulle flytte ind i et center. En del af denne løsning vil også indebære, at der flyttes ressourcer ud fra centralt til decentralt, ligesom der skal flyttes ressourcer driftsområderne imellem, for at sikre ligelig fordeling af ressourcerne driftsområderne imellem. På rådhuset vil kun sidde dem, der har ansvaret for den centrale del af økonomistyringen. Scenarie 2 Et andet scenarie er, at de administrative ressourcer hentes ind og placeres centralt i forvaltningen på rådhuset. Medarbejderne kan evt. blive organiseret i specialiserede teams, der arbejder med fx betaling af fakturarer, indberetning af løn/medarbejder, lønsumsopfølgning osv. Scenarie 3 Det sidste scenarie indebærer, at vi fortsætter som nu, men at det bliver pålagt en besparelse på 1 mio. kr. Besparelsen vil så skulle hentes i opgaver, der bliver skåret væk eller løses anderledes end de løses i dag. Det kan fx være via digitalisering af opgaver. 131

134 En del af den afklaring der skal sættes i gang efterfølgende er at afgøre, hvad der er behov for af administrative ressourcer alt efter valg af model. Økonomiske rationaler Det forventes, at de beskrevne reduktionsmuligheder vil indfri rationalemålsætningen på 1 mio. kr. Effektiviseringer eller serviceforringelser Eventuelt afledte virkninger? 132

135 Kapitel 4 Investeringsoversigt Indhold: 4.1 Investeringsoversigt Bilag: Boligplan for SÆH-området vedligeholdelsesstrategi for kommunalt ejede ældrecentre (2014) 133

136 Hjørring Kommune 4.1 Investeringsoversigt SÆH Investeringsoversigt SÆH-området (i mio.kr.) (i mio.kr.) (i mio.kr.) (i mio.kr.) Demenslandsby* 1,000 24,000 Nødkaldeanlæg 0,255 Elektroniske nøgler i hjemmeplejen 2,300 Omlægninger på det specialiserede socialområde 1,500 1,500 1,500 1,500 Reinvesteringer på tandplejen 0,370 0,370 0,370 0,370 Reinvestering i træningsudstyr 0,380 0,380 0,380 0,380 Reinvestering i køkkenudstyr 1,700 1,700 1,700 1,700 Vedligeholdelse af ejendomme på Sundheds- og Handicapområdet 2,700 2,700 2,700 2,700 Vedligeholdelse af ejendomme på Ældreområdet 3,900 3,900 3,900 3,900 Anlægsbehov pga. driftsbudget Samling af hjemmeplejen** 7,500 - Samling af bostøttecentre***? Total 21,605 10,550 34,550 10,550 Investeringsoversigt ,850 12,850 10,550 #I/T *) Pilotprojekt i etablering af demenslandsby med 105 pladser i **) Til køb af bygning og ombygning. ***) Til køb af bygning og ombygning - beløbets størrelse er ukendt. Demenslandsby Etableringen af en demenslandsby skal indgå i en overordnet strategi for ældrecentrene. I dag råder Hjørring Kommune over 14 ældrecentre fordelt over hele kommunen med i alt 588 pladser, hvoraf de 105 er demenspladser. I beregningen af anlægsudgiften til etablering af demenslandsby tages afsæt i anlægsudgiften til etablering af plejecenter Svanelundsbakken, hvorfor estimeringen af anlægsudgiften til etablering af demenslandsby er på 1,641 mio. kr. pr. bolig. Dette giver en samlet anlægsudgift på 172 mio. kr. for en demenslandsby med 105 pladser. Den kommunale grundkapital udgør 24 mio. kr., mens resten finansieres igennem låneoptag. I 2014 blev der udarbejdet en vedligeholdelsesstrategi for ældrecentrene (bilag 1), hvor akutte og årlige vedligeholdelsesbehov blev beskrevet. Etableringen af en demenslandsby bør tænkes ind i denne vedligeholdelsesstrategi, så Hjørring Kommune samlede kapacitet både er tidssvarende og i god stand. Af den grund vil en etab- 134

137 lering af en demenslandsby betyde tilpasninger i kapaciteten i form af lukning af ét eller flere af de nuværende ældrecentre. I vurderingen af lukning af ældrecentre vil der bl.a. indgå de nuværende centres egnethed, vedligeholdelsesbehov og restgæld. Dette betyder, at etableringen af en demenslandsby vil give rationaler i form af: Stordriftsfordele ved samling af demenspladser Driftsbesparelser ved lukning af ét eller flere ældrecentre efter indfrielse af evt. restgæld Mindre vedligeholdelsesbehov på ældrecentrene Ovenstående rationaler skal ses i sammenhæng med den kommunale grundkapital på 24 mio. kr. Det fremtidige driftsgrundlag skal nærmere udredes, og skal som nævnt ovenfor ses i sammenhæng med det nuværende udgiftsniveau på ældrecentreområdet. I 2017 igangsættes et pilotprojekt på ældrecentret Lundgården i Vrå med henblik på, at afprøve den nye tilgang vedr. borgere med demens. Til dette er der behov for en ombygning, som estimeres til en anlægsudgift på 1 mio. kr. Nødkaldeanlæg I SÆH-områdets investeringsoversigt for er der i både 2017 og 2018 afsat 2,300 mio. kr. til udskiftning af nødkaldeanlæg på ældrecentre og botilbud, hvilket skulle sendes i udbud. På baggrund af en kortlægning og analyse af område vurderes det imidlertid, at det ikke er hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte området på nuværende tidspunkt. Nødkaldeanlæggene er nemlig relativt nye, og med en opgradering af anlæggene på to ældrecentre (Havgården og Fynsgadecentret) vil SÆH-området have nogle driftssikre og up-to-date nødkaldeanlæg i de næste 4-5 år. På det tidspunkt skal det vurderes, om der skal gennemføres et udbud med henblik på en udskiftning af alle nødkaldeanlæg på ældrecentrene og botilbuddene. Anlægsudgiften til at opgradere nødkaldeanlæggene på Havgården og Fynsgadecentret vurderes at være 0,255 mio. kr. Af den grund er der udisponeret midler i 2017 på 2,045 mio. kr. og i 2018 på 2,300 mio. kr. Elektroniske nøgler i hjemmeplejen Forvaltningen foreslår, at der indføres elektroniske nøgler i hjemmeplejen som erstatning for de nuværende fysiske nøgler og nøglebokse. De nuværende cylindere/nøgler, som anvendes i hjemmeplejen, vil ikke kunne indkøbes fremadrettet, da 135

138 producenten lukker. Endvidere ønskes en højere sikkerhed omkring administration af nøgler til borgernes hjem, hvilket de elektroniske nøgler understøtter. Der forventes igangsat et pilotprojekt ultimo 2016 og forventes gennemført et udbud på elektroniske nøgler i 2. halvår Anlægsudgiften til elektroniske nøgle til hjemmeplejen vurderes at være 2,300 mio. kr. i Omlægninger på det specialiserede socialområde For at understøtte SÆH-områdets investeringsstrategi foreslås en videreførelse af puljen afsat til omlægningsopgaver på voksenhandicapområdet. Omlægningsopgaverne omfatter dels at kunne tilbyde relevante botilbud i nærområdet til Hjørring-borgere, og dels fremadrettet at nedbringe udgifterne til opholdsbetaling for borgere i botilbud udenfor kommunen gennem en kapacitetstilpasning og optimering af udnyttelsen af Hjørring Kommunes botilbud til voksne med fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse. Det skal overvejes om tiltagene i budget gør, at der skal afsættes flere midler til denne pulje. Reinvesteringer i køkkenudstyr, tandplejeudstyr og træningsudstyr Køkkenudstyr: 1,700 mio. kr. For at opretholde en tidssvarende og rationel drift på køkkenområdet skal produktionsfaciliteterne vedligeholdes. Køkkenområdet er takstfinansieret og afskrivning af reinvesteringer indgår i takstberegningen. Tandplejeudstyr: 0,370 mio. kr. Af hensyn til en tidssvarende og rationel drift på tandplejen er der brug for en løbende vedligeholdelse/udskiftning særligt tandplejeudstyr. Træningsudstyr: 0,380 mio. kr. De nuværende træningsredskaber er nedslidte, og der er et stærkt behov for at udskifte/opgradere udslidt materiel til en tidssvarende standard på træningsområdet. En udbygning af maskinparken vil derudover gøre det muligt at udnytte nogle medarbejderressourcer mere hensigtsmæssigt fordi det giver muligheder for at gennemfør træningsforløb i større hold. Vedligeholdelsesramme Vedligeholdelsesramme Sundhed-Handicap: 2,700 mio. kr. 136

139 Til vedligeholdelse af kommunens bygninger på Sundheds- og Handicapområdet f.eks. træningsfaciliteter, botilbud og væresteder afsættes en vedligeholdelsesramme. Der tages udgangspunkt i Team Kommunale bygningers vurdering af nødvendige investeringer i forhold til at sikre bygningerne en tidssvarende stand. Vurderingen tager udgangspunkt i et gennemsnitsestimat af behovet for vedligeholdelse på 200 kr. pr. m2. Vedligeholdelsesramme Ældre: 3,900 mio. kr. Til vedligeholdelse af kommunens bygninger og anlæg på Ældreområdet (servicearealer) afsættes en vedligeholdelsesramme. Der tages udgangspunkt i Team Kommunale bygningers vurdering af nødvendige investeringer i forhold til at sikre bygningerne en tidssvarende stand. Team Kommunale bygninger udarbejder 10- årige vedligeholdelsesplaner, der ligger til grund for vurderingerne. Der tages udgangspunkt i et gennemsnitsestimat af behovet for vedligeholdelse på 200 kr. pr. m2. Det skal bemærkes, at de fleste vedligeholdelsesprojekter på ældrecentre omfatter såvel et serviceareal-del som en boligdel. Det foreslåede budget på SÆH-udvalgets investeringsoversigt indeholder alene serviceareal-delen. Beboerdelen vil skulle finansieres af beboernes henlæggelser og evt. via huslejeforhøjelser. Anlægsbehov pga. forslag for budget I budget er der beskrevet tiltag, der kræver anlægsinvesteringer før et driftsrationale kan hentes. Af den grund vil der være nogle afledte anlægsudgifter som følge budget Sammenlægning af hjemmeplejen: 7,500 mio. kr. Budgetforslaget er, at hjemmeplejen sammenlægges i Hjørring By, hvilket kræver nogle hensigtsmæssige bygninger hertil. Disse bygninger findes i Post Danmarks gamle Postterminal i Hjørring by, der er til salg. Det vurderes at koste 5,0 mio. kr. at erhverve sig bygningerne, og derudover kræver bygningerne en større ombygning for at kunne huse hjemmeplejen. Denne ombygning vurderes at koste 2,5 mio. kr. Sammenlægning af bostøttecentre:? Budgetforslaget lyder, at de nuværende 5 bostøttecentre samles til ét stort center, hvor der ligeledes skal nogle borgerrettede aktiviteter i centret. Af den grund er der behov for nogle bygningsmæssige rammer i Hjørring by, der er lidt tilgængelige. Det er vurderingen, at en sammenlægning først kan finde afsted i

140 Bilag til investeringsoversigt 138

141 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND 3 KOMMUNALT EJEDE ÆLDRECENTRE 3 SKOVGÅRDEN 5 FYNSGADECENTRET 7 SVANELUNDSBAKKEN 9 BÅLHØJCENTRET 11 LUNDGÅRDEN 13 HAVGÅRDEN 15 HAVBAKKEN 17 LYNGGÅRDEN 19 VIKINGBANKE 21 MARIEBO 23 SMEDEGÅRDEN 25 VENDELBOCENTRET 27 BILAG 1: OVERSIGT OVER KOMMUNALT EJEDE ÆLDRECENTRE 29 BILAG 2: BYGGETEKNISK VURDERING 30 BILAG 3: LÅNEFORHOLD VED NEDLÆGGELSE AF BOLIGER 31 BILAG 4: GÆLDSOVERSIGT 32 BILAG 5: GÆLDSOVERSIGT MED BEREGNINGER AF RESTGÆLD PR. PLADS 33 BILAG 6: OVERSIGT OVER BRANDALARMER PÅ ÆLDRECENTRENE

142 BAGGRUND I foråret 2013 gennemførte COWI en boliganalyse med det formål at afdække behovet for boliger til sundheds-, ældre- og handicapområdets målgrupper. Analysen har med afsæt i den demografiske udvikling afdækket behovet for boliger frem mod På baggrund heraf er der blevet nedsat tre arbejdsgrupper, som skal udarbejde en samlet boligplan for SÆHområdet. Nærværende arbejdsgruppe skal udarbejde en samlet vedligeholdelsesstrategi for de kommunalt ejede 1 ældrecentre. På trods af at der ifølge COWIs analyse ikke er behov for at udvide det samlede antal pleje- og ældreboliger, vil der være behov for en løbende vedligeholdelse af boligerne i planperioden, ligesom der kan være boliger, der oplevelse som utidssvarende. Der er desuden behov for at få afdækket de finansielle forhold omkring de enkelte ældrecentre med henblik på en vurdering af, om nybyggeri kunne være et muligt alternativ. KOMMUNALT EJEDE ÆLDRECENTRE Vedligeholdelsesstrategien vedrører 12 kommunalt ejede ældrecentre geografisk fordelt i kommunen (se bilag 1). Arbejdsgruppen har været på besigtigelse på samtlige af ældrecentrene. I vedligeholdelsesstrategien er der sondret mellem tre vurderingsområder: byggeteknisk vurdering (se bilag 2). beboer- og arbejdsmiljømæssig vurdering. vurdering af gældsprofil 2 (se bilag 4 og 5). I den byggetekniske vurdering skelnes der mellem akutte og årlige vedligeholdelsesbehov for de enkelte ældrecentre. Dette er baseret på akutte og generelle vedligeholdelsesplaner, som tidligere har været udarbejdet for de kommunalt ejede ældrecentre. Vurderingen af ældrecentrenes egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø er foretaget på baggrund af besigtigelse i dialog med ledere og medarbejdere. Arbejdsgruppen har for hvert ældrecenter foretaget pointgivning for hver af de tre vurderingsområder ud fra en skala fra 1-5, hvor 5 er det dårligste og 1 er det bedste. Således får hvert ældrecenter points fra 1-5 i forhold til byggetekniske standard målt på: 1 I boligplanen skal der laves bud på løsninger for plejeboliger, hvor Hjørring Kommune er boligselskab. 2 Af bilag 3 fremgår et notat vedrørende låneforhold ved nedlæggelse af kommunale plejeboliger på ældrecentrene

143 o o akut vedligeholdelsesbehov : lavt vedligeholdelsesbehov bedre pointgivning årligt vedligeholdelsesbehov: lavt vedligeholdelsesbehov bedre pointgivning beboer- og arbejdsmiljømæssig vurdering (egnethed til fremtidens målgrupper): høj vurdering af egnethed bedre pointgivning låne- og gældsprofil: lav restgæld bedre pointgivning Under beskrivelsen af hvert ældrecenter fremgår arbejdsgruppens pointgivning

144 SKOVGÅRDEN OPLYSNINGER OM SKOVGÅRDEN Adresse Aalborgvej 49, 9800 Hjørring Opførelse 1959 Væsentlige renoveringer Ingen Tilbygninger 1997, 2003 Service-/fællesareal (%) 21 %/ 79 % Antal pladser, fordelingen 48 pladser: - 40 somatiske pladser - 8 demenspladser Personalenormering 41,5 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF SKOVGÅRDEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 3 Årligt vedligeholdelsesbehov 2 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 1 Vurdering af restgæld 4 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,114 0,487 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,180 0,

145 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter bestigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. GÆLDSPROFIL: LÅN I SKOVGÅRDEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Skovgården, Hjørring, , ,84 plejeboliger Lån B: Skovgården, Hjørring, , ,46 plejeboliger Lån C: Skovgården, Hjørring, , ,29 plejeboliger I alt , ,59 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 13,223 13,003 12,767 12,514 12,244 11,957 11,652 11,327 10,983 10,919 Lån B 2,014 1,980 1,944 1,906 1,865 1,821 1,774 1,725 1,673 1,617 Lån C: 26,608 25,825 25,015 24,179 23,313 22,419 21,494 20,538 19,550 18,528 I alt 41,845 40,808 39,726 38,599 37,422 36,197 34,920 33,590 32,206 31,

146 FYNSGADECENTRET OPLYSNINGER OM FYNSGADECENTRET Adresse Fynsgade 13-15, 9800 Hjørring Opførelse 1906 Væsentlige renoveringer 2005 Tilbygninger Ingen Service-/fællesareal (%) 14 % /86 % Antal pladser, fordelingen 42 somatiske pladser Personalenormering 38,4 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig , kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF FYNSGADECENTRET: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 3 Årligt vedligeholdelsesbehov 2 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 2 Vurdering af restgæld 4 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,221 0,251 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,185 0,081 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: 144 7

147 EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE Der er en uhensigtsmæssig fysisk placering af dagligstuer/fællesarealer i forhold til det daglige opholdsrum. GÆLDSPROFIL: ARBEJDSMILJØ Køkkenområderne er ikke indrettet optimalt. Det er lederens/medarbejdernes vurdering, at der er en utilstrækkelig ventilation i lejlighedernes toiletter og gangarealer. LÅN I FYNSGADECENTRET Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Fynsgade 13, Hjørring, , ,95 plejeboliger I alt , ,95 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 37,812 36,490 35,128 33,727 32,283 30,797 29,266 27,689 26,066 24,395 I alt 37,812 36,490 35,128 33,727 32,283 30,797 29,266 27,689 26,066 24,

148 SVANELUNDSBAKKEN OPLYSNINGER OM SVANELUNDSBAKKEN Adresse Svanelundsbakken 25, 9800 Hjørring Opførelse 2012 Væsentlige renoveringer Ingen Tilbygninger Ingen Service-/fællesareal (%) 13,3 %/ 86,7 % Antal pladser, fordelingen 45 pladser: - 31 somatiske pladser - 9 demenspladser - 5 midlertidige pladser Personalenormering 38,1 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF SVANELUNDSBAKKEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 1 Årligt vedligeholdelsesbehov Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 1 Vurdering af restgæld 5 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,000 0,000 Årlige vedligeholdelsesudgifter 146 9

149 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Ingen bemærkninger. Der gives blandt personalet udtryk for, at der er for få servicearealer, mens ledelsen ikke er af samme opfattelse. GÆLDSPROFIL: LÅN I SVANELUNDSBAKKEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Svanelundsbakken, , ,22 Hjørring, plejeboliger I alt , ,22 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 63,167 61,764 60,315 58,818 57,271 55,673 54,022 52,316 50,553 48,732 I alt 63,167 61,764 60,315 58,818 57,271 55,673 54,022 52,316 50,553 48,

150 BÅLHØJCENTRET OPLYSNINGER OM BÅLHØJCENTRET Adresse Tykskovvej 4, 9830 Tårs Opførelse 1959 Væsentlige renoveringer 2003 Tilbygninger 1994 Service-/fællesareal (%) 40 %/ 60% Antal pladser, fordelingen 40 pladser: - 30 somatiske pladser - 8 demenspladser - 2 midlertidige pladser Personalenormering 36,1 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF BÅLHØJCENTRET: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 2 Årligt vedligeholdelsesbehov 3 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 2 Vurdering af restgæld 3 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,106 0,057 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,208 0,

151 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Fællesarealerne i Bålhøjcentrets nordfløj er Køkkenet i nordfløjen vurderes at kunne give utidssvarende i kraft af, at de er for små og arbejdsmiljømæssige problemer. uhensigtsmæssigt placeret. GÆLDSPROFIL: LÅN I BÅLHØJCENTRET Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Bålhøjcentret, Tårs, , ,97 plejeboliger Lån B: Bålhøjcentret, Tårs, , ,68 plejeboliger I alt , ,65 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 7,275 7,147 7,009 6,862 6,705 6,538 6,361 6,173 5,974 5,763 Lån B 19,081 18,264 17,423 16,557 15,665 14,747 13,801 12,827 11,824 10,792 I alt 26,356 25,411 24,432 23,419 22,370 21,285 20,162 19,000 17,798 16,

152 LUNDGÅRDEN OPLYSNINGER OM LUNDGÅRDEN Adresse Stadionvej 6, 9760 Vrå Opførelse 1974 Væsentlige renoveringer 2003 Tilbygninger Ingen Service-/fællesareal (%) 29 %/ 71 % Antal pladser, fordelingen 48 pladser: - 36 somatiske pladser - 12 demenspladser Personalenormering 41,1 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF LUNDGÅRDEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 1 Årligt vedligeholdelsesbehov 2 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 1 Vurdering af restgæld 3 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,000 0,000 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,227 0,217 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING:

153 Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Ingen bemærkninger. Der er manglende mulighed for afskærmning fra sol/manglende ventilation i gang- og fællesareal ved de to afsnit med permanente boliger. GÆLDSPROFIL: LÅN I LUNDGÅRDEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Lundgården, Vrå, , ,77 plejeboliger I alt , ,77 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 36,444 35,084 33,684 32,242 30,758 29,229 27,654 26,033 24,364 22,645 I alt 36,444 35,084 33,684 32,242 30,758 29,229 27,654 26,033 24,364 22,

154 HAVGÅRDEN OPLYSNINGER OM HAVGÅRDEN Adresse Brændingen 8, 9480 Løkken Opførelse 1986 Væsentlige renoveringer Ingen Tilbygninger 1997, 2008 Service-/fællesareal (%) 16 %/ 84 % Antal pladser, fordelingen 38 pladser: - 24 somatiske pladser - 12 demenspladser - 2 midlertidige pladser Personalenormering 33,2 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF HAVGÅRDEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 2 Årligt vedligeholdelsesbehov 3 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 1 Vurdering af restgæld 4 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,181 0,

155 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,361 0,116 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. GÆLDSPROFIL: LÅN I HAVGÅRDEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Havgården, Løkken, , ,77 plejeboliger Lån B: Gårdhusene, Løkken, , ,29 plejeboliger I alt , ,06 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 27,121 26,323 25,498 24,645 23,764 22,852 21,909 20,935 19,928 18,886 Lån B 5,606 5,514 5,416 5,310 5,198 5,078 4,951 4,815 4,671 4,520 I alt 32,727 31,837 30,914 29,955 28,962 27,930 26,860 25,750 24,599 23,

156 HAVBAKKEN OPLYSNINGER OM HAVBAKKEN Adresse Købstedvej 6, Tornby, 9850 Hirtshals Opførelse 1971 Væsentlige renoveringer 1991 Tilbygninger 2001 Service-/fællesareal (%) 38 %/ 62 % Antal pladser, fordelingen 35 pladser: - 22 somatiske pladser - 8 demenspladser - 5 midlertidige pladser Personalenormering 29,7 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF HAVBAKKEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 2 Årligt vedligeholdelsesbehov 5 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 3 Vurdering af restgæld 1 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 1,071 0,

157 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,776 0,310 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: Egnethed til fremtidens målgruppe: Der er en skæv fordeling af service- og fællesarealer i kraft af, at servicearealer anvendes til fællesarealer. Store lejligheder og få fællesarealer gør Havbakken mindre egnet til fremtidens målgruppe. Arbejdsmiljø: Badeværelserne vurderes som små set i forhold til andre ældrecentres. GÆLDSPROFIL: LÅN I HAVBAKKEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Havbakken, Tornby, , ,06 plejeboliger 85 % Lån B: Havbakken, Tornby, , ,04 plejeboliger Lån C: Havbakken, Tornby, , ,69 plejeboliger I alt , ,79 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 0,599 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Lån B 5,390 5,142 4,886 4,623 4,352 4,073 3,785 3,489 3,185 2,871 Lån C: 0,040 0,036 0,036 0,035 0,033 0,031 0,029 0,027 0,025 0,023 I alt 6,029 5,178 4,922 4,658 4,385 4,104 3,814 3,516 3,210 2,894 NB: De store lejligheder på Havbakken kan eventuelt fremover anvendes til andre målgrupper

158 LYNGGÅRDEN OPLYSNINGER OM LYNGGÅRDEN Adresse Østergade 30, 9850 Hirtshals Opførelse 1955 Væsentlige renoveringer 1992, 1993 Tilbygninger 1992, 1993 Service-/fællesareal (%) 17%/ 83 % Antal pladser, fordelingen 39 pladser: - 19 somatiske pladser - 20 midlertidige pladser Personalenormering 36,6 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF LYNGGÅRDEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 4 Årligt vedligeholdelsesbehov 3 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 3 Vurdering af restgæld 2 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,566 0,991 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,347 0,247 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING:

159 Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Fællesareal har uhensigtsmæssig størrelse og Der er givet dispensation fra Arbejdstilsynet til placering. anvendelse af badeværelserne i bygning A (8 boliger med midlertidige pladser) på grund af størrelse. Nuværende brandanlæg kan ikke identificere, hvor en brand specifikt opstår (i hvilken lejlighed) (Se bilag 6). GÆLDSPROFIL: LÅN I LYNGGÅRDEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Lynggården, Hirtshals, , ,68 plejeboliger Lån B: Lynggården, Hirtshals, , ,66 plejeboliger I alt , ,34 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 14,869 14,527 14,164, 13,778 13,369 12,935 12,477 11,992 11,480 10,941 Lån B 1,345 1,320 1,293 1,264 1,233 1,201 1,166 1,130 1,091 1,050 I alt 16,214 15,847 15,457, 15,042 14,602 14,136 13,643 13,122 12,571 11,

160 VIKINGBANKE OPLYSNING OM VIKINGBANKE Adresse Vikingbanke 12, 9850 Hirtshals Opførelse Væsentlige renoveringer Tilbygninger 2003 Ingen Ingen Service-/fællesareal (%) 3%/ 97% 30 pladser: Antal pladser, fordelingen - 24 somatiske pladser - 6 demenspladser 3 Personalenormering 19,1 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF VIKINGBANKE: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 1 Årligt vedligeholdelsesbehov 2 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 1 Vurdering af restgæld 3 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,000 0,000 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,187 0,025 3 Der er forventet opstart af 6 demenspladser på Vikingbanke pr. 1. januar

161 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. GÆLDSPROFIL: LÅN I VIKINGBANKE Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Vikingbanke, Hirtshals, , ,12 plejeboliger Lån B: Vikingbanke, Hirtshals , ,63 I alt , ,75 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 19,855 19,062 18,246 17,406 16,541 15,650 14,732 13,788 12,815 11,813 Lån B 0,808 0,774 0,740 0,705 0,670 0,634 0,597 0,559 0,521 0,482 I alt 20,663 19,836 18,986 18,111 17,211 16,284 15,329 14,347 13,336 12,

162 MARIEBO OPLYSNINGER OM MARIEBO Adresse Tannisbugtvej 24, Tversted, 9881 Bindslev Opførelse 1927 Væsentlige renoveringer 1997 Tilbygninger 1997 Service-/fællesareal (%) 24%/ 76 % Antal pladser, fordelingen 31 pladser: - 21 somatiske pladser - 8 demenspladser - 2 midlertidige pladser Personalenormering 26,6 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF MARIEBO: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 3 Årligt vedligeholdelsesbehov 3 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 2 Vurdering af restgæld 3 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,209 0,303 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,239 0,

163 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Beboerne i fire fritliggende plejeboliger ved Ingen bemærkninger. Mariebo har ikke samme mulighed for at anvende fællesarealer og være en del af ældrecentret som de øvrige beboere. GÆLDSPROFIL: LÅN I MARIEBO Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Mariebo, Tversted, , ,61 plejeboliger Lån B: Mariebo, Tversted, , ,68 plejeboliger Lån C: Mariebo, Tversted, , ,83 plejeboliger Lån D: Mariebo, Tversted, , ,92 plejeboliger Lån E: Mariebo, Tversted, , ,94 plejeboliger I alt , ,98 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 13,272 13,059 12,830 12,586 12,324 12,045 11,749 11,434 11,099 10,745 Lån B 0,498 0,490 0,481 0,471 0,461 0,450 0,439 0,427 0,414 0,400 Lån C 1,161 1,142 1,121 1,099 1,075 1,050 1,023 0,994 0,964 0,932 Lån D 0,703 0,672 0,640 0,606 0,572 0,536 0,499 0,461 0,421 0,381 Lån E 0,022 0,021 0,020 0,019 0,018 0,017 0,016 0,015 0,014 0,013 I alt 15,656 15,384 15,092 14,781 14,450 14,098 13,726 13,331 12,912 12,471 NB. De fire fritliggende plejeboliger kan muligvis indgå i en ændret fordeling af pleje- og ældreboliger

164 SMEDEGÅRDEN OPLYSNINGER OM SMEDEGÅRDEN Adresse Nørrebro 36, 9881 Bindslev Opførelse 1957 Væsentlige renoveringer 1995 Tilbygninger Ingen Service-/fællesareal (%) 38%/ 62% Antal pladser, fordelingen 18 pladser: - 11 somatiske pladser - 4 pladser til psykiatriske borgere - 3 midlertidige pladser Personalenormering 18,3 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF SMEDEGÅRDEN: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 4 Årligt vedligeholdelsesbehov 3 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 2 Vurdering af restgæld 3 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 0,247 0,224 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,145 0,

165 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: EGNETHED TIL FREMTIDENS MÅLGRUPPE ARBEJDSMILJØ Der er en uhensigtsmæssig placering af Det er lederens vurdering, at der er plejeboliger og fællesarealet. utilstrækkelig ventilation i gangarealerne på Smedegårdens 1. sal. GÆLDSPROFIL: LÅN I SMEDEGÅRDEN Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Smedegården, Bindslev, , ,42 plejeboliger Lån B: Smedegården, Bindslev, , ,33 plejeboliger Lån C: Smedegården, Bindslev, , ,55 plejeboliger I alt , ,30 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 7,804 7,662 7,511 7,349 7,176 6,993 6,799 6,592 6,374 6,143 Lån B 1,748 1,720 1,690 1,658 1,624 1,587 1,548 1,506 1,462 1,416 Lån C 0,084 0,083 0,081 0,080 0,078 0,077 0,075 0,073 0,071 0,068 I alt 9,636 9,465 9,282 9,087 8,878 8,657 8,422 8,171 7,907 7,

166 VENDELBOCENTRET OPLYSNINGER OM VENDELBOCENTRET Adresse Vendelbogade 10, 9870 Sindal Opførelse 1969 Væsentlige renoveringer 2004 Tilbygninger Ingen Service-/fællesareal (%) 27%/ 73% Antal pladser, fordelingen 70 pladser: - 47 somatiske pladser - 14 demenspladser - 9 midlertidige pladser Personalenormering 59,3 Driftsbudget servicearealer (ind- og udvendig kr., kr. pr. plads vedligeholdelse, forbrug, IT). Driftsbudgetterne er i nogen udstrækning historisk betinget, og der foregår pt. et udredningsarbejde med henblik på en harmonisering på tværs af ældrecentrene, således at driftsbudgetterne mere præcist kommer til at afspejle størrelsen på servicearealerne. SAMLET VURDERING AF VENDELBOCENTRET: Byggeteknisk vurdering Akut vedligeholdelsesbehov 4 Årligt vedligeholdelsesbehov 1 Vurdering af egnethed til fremtidens målgruppe og arbejdsmiljø 3 Vurdering af restgæld 2 BYGGETEKNISK VURDERING: Boligdel SÆH-del Mio. kr. Mio. kr. Akutte vedligeholdelsesopgaver 2,394 1,

167 Årlige vedligeholdelsesudgifter 0,153 0,129 BEBOER- OG ARBEJDSMILJØMÆSSIG VURDERING: Arbejdsgruppen kan efter besigtigelse/rundtur i dialog med ledere og medarbejdere konstatere: Egnethed til fremtidens målgruppe: Beboerne i otte fritliggende plejeboliger (med overdækket glasareal) har ikke samme mulighed for at anvende fællesarealer og være en del af ældrecentret som de øvrige beboere. Det vurderes, at lejlighederne er små set i forhold til de øvrige ældrecentres. Der er Arbejdsmiljø: Der er givet dispensation fra Arbejdstilsynet til anvendelse af badeværelser i afdeling A, B, C, D, E og F (52 pladser) på grund af størrelse. Det er lederens vurdering, at der var generel utilstrækkelig ventilation i gangarealer. GÆLDSPROFIL: LÅN I VENDELBOCENTRET Adresse/formål Start Udløb Hovedstol Restgæld Lån A: Vendelbocentret, Sindal, om , ,37 og tilbygning Lån B:Vendelbocentret, Sindal , ,86 I alt , ,23 FORVENTET RESTGÆLD I MIO. KR Lån A 24,042 23,082 22,094 21,077 20,029 18,950 17,839 16,695 15,517 14,304 Lån B 1,560 1,505 1,449 1,391 1,331 1,270 1,207 1,142 1,075 1,006 I alt 25,602 24,587 23,543 22,468 21,360 20,220 19,046 17,837 16,592 15,

168 BILAG 1: OVERSIGT OVER KOMMUNALT EJEDE ÆLDRECENTRE