UDVIKLInGSpROGRaM. grøn Blå strategi. En STRaTEGI FOR DE GRØnnE OG BLÅ OMRÅDER I ROSKILDE KOMMUnE. december udkast X. X 201X

Transkript

1 UDVIKLInGSpROGRaM grøn Blå strategi En STRaTEGI FOR DE GRØnnE OG BLÅ OMRÅDER I ROSKILDE KOMMUnE december 2012 udkast X. X 201X

2 INDHOLD Forord 3 roskilde kommune - år DE grønne og Blå værdier 6 fokusområder 8 LANDSKABSELEMENTERNE: Fjorden og fjordkysten 10 Ådalene 12 Skovene 14 Landbrugslandskabet 16 Grusgravene 18 Bynær natur ved Jyllinge 20 Bynær natur ved Roskilde 22 Bynær natur ved Viby 24 De mindre byer i landskabet 26 Forbindelser og opholdssteder 28 Principper for realisering 30 2

3 Forord I Roskilde Kommune har vi en unik natur med fjord, skov, søer og ådale i et varieret landskab. Roskilde er en smuk historisk fjordby, vores landsbyer er velbevarede og kulturhistorien er overalt med til at give identitet og oplevelser. Disse værdier udgør en fantastisk ressource. Dem skal vi værne om og udnytte til at skabe mere natur, mere sundhed, flere oplevelser og styrke Roskilde som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Derfor har Roskilde Byråd udarbejdet en Grøn Blå Strategi, der viser den overordnede retning for udviklingen af de grønne og blå værdier som skov, ådale, fjord, kyst og landbrugsland. Strategien skal sikre en helhedsorienteret planlægning og koordinering af igangværende og nye projekter i kommunen. Den skal ligeledes give indspil til revisionen af kommuneplanen samt være en fælles referenceramme for alle aktører i det grønne og det blå i Roskilde Kommune. Vi kan som kommune ikke gøre det alene. Derfor håber vi, at alle aktører, som er med til at præge det grønne og blå, vil bidrage til at realisere Grøn Blå Strategi, og arbejde sammen om at udvikle de grønne og blå kvaliteter i vores kommune. Joy Mogensen Borgmester 3

4 roskilde kommune år 2020 VISIOn - ÅR 2020 GEnnEM En KOORDInERET InDSaTS ER DET LYKKEDES ROSKILDE KOMMUnE at FÅ En MERE VaRIERET, SUnDHEDSFREMMEnDE OG OpLEVELSESRIG natur FOR DE InVESTEREDE penge. SaMTIDIG TaGER BORGERnE aktiv DEL I STYRKELSEn af naturen. Ved Jyllinge forbinder den grønne kile fjorden, byen og den bynære natur ved Gulddysseskoven, og der er skabt flere stiforbindelser og rundture i den grønne ring om byen. mere natur Roskilde Kommunes identitet som fjordkommune er styrket, og vandet som synligt element i landskabet er gjort endnu mere aktivt. Fjorden og fjordkysten, fra Jyllinge i nord til Kattinge i vest, er gjort tilgængelig med en sammenhængende stiforbindelse, der også forbinder kystbyerne med det åbne land. Ådalenes betydning som blå elementer og sammenhængende landskabsstrøg er styrket. Langs kysten, langs åerne og i de bynære landskaber er der skabt nye naturområder. sundere borgere De nye bynære rekreative områder har styrket borgernes mulighed for at dyrke motion i hverdagen og gjort afstanden fra boligen til de attraktive naturområder kortere for mange. Flere oplevelser Styrkelse af det rekreative stinet omkring byerne har givet større adgang til 4 at opleve naturen. nye støttepunkter og formidling har fået endnu flere til at bruge eller gæste kommunens landskaber og attraktioner. Bedre økonomi Roskilde Kommune er blevet mere attraktiv som bosætningskommune. Den bynære natur med gode rekreative muligheder har haft afgørende betydning for kommunens bosætningskvaliteter og dermed for tiltrækning af nye borgere. Flere overnatningsmuligheder og en samlet formidling af kommunens attraktioner har gjort det mere attraktivt at gæste Roskilde Kommune som turist. I ådalene omkring Ramsødalen i og syd i og området i området imellem imellem Værebro Værebro å og Å Hove og Hove Å i nord er de værdifulde naturområder plejet, og plejet, der er og skabt der gode er skabt adgangs- gode adgangsmuligheder, så områderne så områderne nu bruges nu som bruges udflugtsmål som udflugtsmål for hele kommunen. for hele kommunen. Omkring Roskilde er den grønne ring styrket ved udvikling af bynær natur i de færdiggravede grusgrave, og forbindelsen til Hedeland er blevet styrket. Syd for Viby er der er skabt stiadgang til det smukke landbrugs- landbrug- og og overdrevslandskab omkring Viby Å. Ny byudvikling er sammentænkt med styrkelse af bynær natur og forbedret adgang til natur og landskaber.

5 sådan gør vi... de eksisterende værdier Fokusområder Gennem målsætninger for 4 fokusområder: natur, sundhed, oplevelser samt erhverv og økonomi styrkes det grønne og blå i Roskilde Kommune. udviklingspotentialer Udviklingen fokuseres på de store linjer i landskabet. Udvikling af den dynamiske natur og oplevelsesmuligheder i det åbne land skal styrke de prioriterede ådale i retning af sammenhængende naturområder med god adgang i landskabet. For at styrke sundhed og bynære oplevelser fokuseres på at skabe mere tilgængelig bynær natur omkring Jyllinge, Roskilde og Viby. landskabselementerne I Grøn Blå Strategi stilles der yderligere skarpt på og opstilles konkrete mål for landskabselementerne: Fjorden, fjordkysten, ådalene, skovene, landbrugslandskabet, grusgravene, den bynære natur ved Jyllinge, Roskilde, Viby og de mindre byer samt stier og adgang til naturen. De væsentligste naturværdier og rekreative tilbud er i dag knyttet til de geografiske områder omkring: Fjorden, Boserup Skov, Himmelev Skov, Gulddysse Skov og Hedeland. Disse områder udgør hjørnestenene i Grøn Blå Strategi. eksisterende værdier udviklingspotentialer resultat 5

6 De grønne og blå værdier 6 De store sammenhænge Det grønne og det blå i Roskilde Kommune består af fjorden, ådalene, skovene og de store grusgravningsområder syd om Roskilde by, bundet sammen af store områder med frugtbar landbrugsjord. Landskabet blev formet af isen for ca år siden og er siden blevet bearbejdet og formet gennem menneskets virke. Roskilde Kommune er en del af Hedeboegnen, hvis jord siden jernalderens begyndelse har været skovløst, fladt og med frugtbare landbrugsarealer. I den nordlige del af kommunen er landskabet dog mere karakteriseret af bløde morænebakker ud imod smeltevandskløften Roskilde Fjord. Fjorden udgør det vigtigste landskabstræk i kommunen, og indeholder særlige værdifulde naturområder og rekreative oplevelsesværdier. Landskabet om fjorden er dannet ved at smeltevand har formet et net af dale, der strækker ud i landskabet, hvor smeltevandet fandt vej. Ramsødalen er en af de største, den gennemløbes af Langevad Å. Åerne og ådalene er vigtige naturbånd gennem landskabet. Mod nord findes et større åsystem, der består af Gundsømagle Sø, Gundsømagle Holme, Værebro Å og Hove Å. Området er en del af et af landets største tunneldalsystemer, der strækker sig helt ud til Mølleådalen ved Øresundskysten. De lavereliggende partier af tunneldalene er i dag opfyldt af søer el- ler tilgroet af moser. Det øvrige åbne land i Roskilde Kommune består af frugtbar landbrugsjord, der stadig opleves og bruges som et aktivt landbrugslandskab. Undergrunden er flere steder rig på råstoffer i form af grus. Dette præger kommunen, som, navnlig syd for Roskilde by, rummer store råstofgrave. Kultur og historie Landskabet på Roskildeegnen har stor kulturhistorisk fortælleværdi. Spredt i hele kommunen ligger gravhøje, stendiger og andre fortidsminder som vidnesbyrd om menneskets brug af landskabet igennem århundrederne. Gravhøjene er fikspunkter i landskabet, og flere af dem, f.eks. Hvedshøj nord for Himmelev, giver vidstrakte udsyn over landskabet. Historierne om sagnkongerne i Lejre og den etablerede centrale kongemagt i Roskilde er historien om Danmarks fødsel. Historien om Roskilde Domkirke og kirkens jordtilliggender på hele Sjælland er historien om middelalderens Sjælland. Mere nutidigt vidner grusgravene i kommunen om det store forbrug af materialer til vor tids byggeri og anlæg. Og grusgravene giver adgang til at se de geologiske spor fra de forhistoriske perioder. Landsbyerne, der ligger tæt i landskabet, rummer ligeledes store kulturhistoriske værdier. Ligesom Roskilde på mange måder er en historisk by, der samtidig rummer og udvikler det moderne kulturliv om Roskilde Festivalen og Musicon. Den bynære natur Den bynære natur knytter sig i høj grad til skovene ved Boserup, Himmelev og Gulddysse Skov, der udgør nogle af de vigtigste og mest benyttede rekreative områder. Samspil med nabokommuner Det grønne og det blå i Roskilde Kommune skal ses i sammenhæng med de omkringliggende kommuner. For både natur og borgere er kommunegrænser af underordnet betydning. Hvis vi vil udvikle en dynamisk natur med gode oplevelsesmuligheder for borgere og besøgende, skal det derfor foregå i samarbejde med nabokommunerne. I dag arbejder vi bl.a. sammen om: Forvaltningen af Roskilde Fjord som vand- og naturområde sammen med de andre fjordkommuner. Den foreslåede nationalpark ved Kattinge Søerne og Langvad Å i Lejre og Roskilde kommuner. Forvaltning af Værebro Å, der udgør kommunens nordgrænse mod Egedal Kommune. Det tidligere graveområde Hedeland på grænsen imellem Høje Taastrup, Greve og Roskilde kommuner, der i dag er udviklet til rekreativt område.

7 Fjorden og Fjordkysten Roskilde Fjord er et vigtigt fuglebeskyttelsesområde, der giver identitet til Roskilde og den nordlige del af kommunen. Det rekreative på fjorden. Jyllinge ådalene Ådalene er en vigtig struktur i kommunens landskaber. Værebro Ådal i nord og Langvad Å med Ramsø Mose i syd er karakteristiske landskaber. Gundsømagle skovene Boserup Skov er det mest benyttede skovområde i kommunen. Inden for det sidste årti er der blevet plantet flere nye skove i kommunen: Gulddysse Skov, Himmelev Skov, Hyrdehøj Skov og Tune Skov. Veddelev Herringløse Ågerup/Store Valby kultur og historie De mange velbevarede landsbymiljøer både i nord og syd i kommunen. Middelalderbyen i det centrale Roskilde. Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet er store attraktioner, som hver tiltrækker i størrelsesordenen besøgende hvert år. Svogerslev Roskilde den bynære natur Den grønne ring om Roskilde by giver borgerne i Roskilde adgang til grønne områder. Vor Frue Vindinge grusgravene Grusgravene syd om Roskilde kan på sigt omdannes til attraktiv bynær natur. Gadstrup Snoldelev Forbindelser og opholdsteder De lange stier på langs og på tværs af kommunen og opholdsstederne i naturen er mulighed for udflugter og weekendture. Viby/Dåstrup landbrugslandskabet De åbne marker med skiftende afgrøder giver karakter til landskabet. 7

8 Fokusområder 1. natur mål for anvendelsen Ønsket om at beskytte og udvikle værdierne og imødekomme fremtidens udfordringer afføder nye mål og behov for, at vi stiller skarpt på at prioritere vores indsatser i det grønne og blå. For at konkretisere visionen er der i Den Grøn Blå Strategi formuleret mål med udgangspunkt i, hvad vi gerne vil bruge det grønne og det blå til. Målene forholder sig til 4 tematiske fokusområder: En dynamisk natur, borgernes sundhed, flere oplevelser i det blå og grønne samt erhvervsudviklingen inden for landbrug og turisme. udfordringer naturen er dynamisk. Meget af den danske natur er skabt i sammenspil mellem natur og mennesker igennem årtusinder. Hvis vi vil beholde f.eks. strandenge og overdrev, skal naturen bruges eller plejes. Den eksisterende natur er under pres. Mange arter er i tilbagegang, og nogle arter bliver udryddet. Udvikling af ny natur, som f.eks. Gylddysse Skov, styrker biodiversitet og rekreative muligheder. Vi skal afveje, hvilke typer ny natur vi skal satse på. målsætninger De værdifulde naturområder skal fortsat styrkes, så de er i en tilstand, der giver gode leveforhold for prioriterede arter. De øvrige naturområder skal sikres i en god tilstand. Der skal løbende etableres ny natur, så den biologiske og rekreative mangfoldighed styrkes. Ejere, brugere og foreninger tager aktivt del i udvikling og pleje af naturen. 8

9 2. sundhed 3. oplevelser 4. erhverv og økonomi udfordringer antallet af livsstilssygdomme er stigende. Let adgang til naturen har stor betydning for at styrke vores sundhed og livskvalitet både fysisk, psykisk og socialt. naturen som rum for rekreation og motion skal være det lette valg for alle borgere i Roskilde Kommune. Derfor skal udvikling af den bynære natur fokusere særligt på sundhedspotentialet. Borgernes ønske om at bruge naturen er stort, og vi skal tilgodese forskellige befolkningsgruppers behov, både for aktiviteter og for at kunne finde stilhed og ro i naturen. udfordringer naturen er et storslået oplevelsesrum. Kommunens fjordlandskaber, skovområder og ådale rummer oplevelsesmuligheder, der i højere grad kan formidles og gøres tilgængelige. Landskabet er rigt på kulturspor og historier fra stenalder, vikingetid, middelalder - og nutiden. Denne koncentration af store attraktioner kan understøtte udviklingen af nye oplevelsessteder og attraktioner i kommunen. udfordringer Roskilde er en attraktiv bosætningskommune nær hovedstaden. Udvikling af de grønne og blå kvaliteter kan styrke Roskilde i konkurrencen om at tiltrække ressourcestærke borgere og højne værdien af de eksisterende boliger. Roskilde Kommune har flere store attraktioner, der typisk besøges af endagsturister. Oplevelsestilbuddene og overnatningsmulighederne nær Roskilde, navnlig for børnefamilier, er begrænsede. Et fortsat aktivt landbrug er en del kommunens erhverv og en værdi i forhold til opretholdelse af landskabets karakter. målsætninger målsætninger målsætninger Der skal sikres og forbedres gode turmuligheder fra vores bolig og ud i naturen fra Viby, Jyllinge og Roskilde samt de mindre byer. Der skal være et varieret udbud af fysiske og rekreative udfoldelsesmuligheder og hvile- og opholdssteder i særdeleshed i de bynære naturområder, som tilgodeser forskellige befolkningsgruppers behov. Mulighederne for et sundt og aktivt friluftsliv lige uden for døren skal formidles til alle målgrupper. Roskilde Kommune skal fortsat brande sig på de store attraktioner samtidig med, at der udvikles nye attraktioner til at understøtte bredden af oplevelsestilbuddene. Oplevelser knyttet til naturen og kulturhistorien skal formidles og synliggøres for alle målgrupper, herunder skolebørn, ældre og handicappede. nye metoder og teknologier til formidling i tilknytning til stier og attraktioner skal afprøves. Roskilde skal blive en endnu mere attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Der skal udvikles flere overnatningsmuligheder i kommunen, og vi skal øge antallet af overnattende turister. Mulighed for videreudvikling af serviceerhverv i sammenhæng med det grønne og det blå skal undersøges og understøttes. Et aktivt landbrug med lokal produktion af fødevarer og bidrag til naturens pleje skal fortsat understøttes. 9

10 Fjorden og fjordkysten ROSKILDE FJORD ER DET VIGTIGSTE OG MEST DOMInEREnDE LanDSKaB I KOMMUnEn. FJORDEn ER OMDREJnInGSpUnKT FOR En STOR DEL af DE REKREaTIVE MU- LIGHEDER I KOMMUnEn, MEn SaMTIDIG ET af DE MEST SÅRBaRE naturområder. hvad er værdierne? Fjorden er med til at give Roskilde Kommune karakter. Fra de centrale og nordlige dele er der mange steder udkig ud over fjorden. Roskilde by er vokset frem omkring fjorden. Der er et aktivt friluftsliv ved og på fjorden - der bliver sejlet, badet, drevet jagt og set på fugle. Hele fjorden er EU-udpeget naturbeskyttelsesområde, og der skal vedtages en naturhandleplan for området i Fjorden er et vigtigt yngle- og rasteområde for mange fuglearter. Derfor er opgaven at udvikle mulighederne for rekreativ brug af fjorden, uden at det forstyrrer fuglelivet på fjorden. Fjordkysten er bugtet med en vekslen imellem lave vige og markante fremskudte højere områder, som f.eks. Bolund. Kysten er udpeget som naturbeskyttelsesområde sammen med fjorden. Kyster er vigtige som yngle- og rastepladser for fugle, og fjordkysten har en række truede naturtyper. Fjordkysten er samtidig et vigtigt rekreativt område, og fjordstien er brugt af mange. Den rekreative brug må ikke nedslide de sårbare naturtyper eller forstyrre ynglende eller rastende fugle. udfordringer Selvom Roskilde by er en fjordby, er der muligheder for at forbedre adgangen til rekreativ brug af fjorden. Der er passage på lange stræk af fjordkysten, men der er også strækninger, hvor enten kystens karakter eller menneskeskabte barrierer gør det umuligt at passere. Ynglebestandene af nogle af de vigtige fuglearter på fjorden er gået kraftigt tilbage siden 1990 erne. Udledningen af næringsstoffer med spildevand er kraftigt reduceret, men der er fortsat en stor udledning af næringsstoffer fra landbruget. naturen på kysten er under pres. Strandenge og lavbundsarealer langs kysten gror til. hvor skal vi hen Vi skal fortsat sikre den rigtige balance mellem beskyttelse og benyttelse af fjorden og fjordkysten, hvor fjordens fugleliv er rigt. Fjorden giver identitet til kommunen, og mange flere borgere og besøgende har glæde af fjorden som et rekreativt område. på næste side opstilles mål for fjorden og fjordkysten inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år. 10

11 mål udviklingsmuligheder natur Sikre og udvikle Roskilde Fjord som et godt fugleområde til glæde for naturen/ dyrelivet og områdets besøgende. Sikre en fortsat beskyttelse af vandkvaliteten og naturen i fjorden så krav og mål i vandhandleplanen og natura 2000 planen opfyldes. Bevare og fremme variationen af naturtyper i kystlandskabet ved en målrettet plejeindsats mod tilgroning og ved at skabe plads til trinvis udvidelse de udsatte kystnaturtyper. sundhed Styrke en bæredygtig rekreativ brug af kystlandskabet og fjorden under hensyn til de sårbare naturtyper og fjordens ynglende og fouragerende fugle. Sikre borgere og besøgende gode adgangsmuligheder langs og på fjorden og flere bademuligheder. Skabe en samlet stiforbindelse fra Værebro i nord til Kattinge i øst, udformet med udgangspunkt i områdernes brug og karakter. Udvikle flere opholds- og aktivitetspladser i fjordens bynære strækninger. oplevelser Styrke en uforstyrret oplevelse af fjorden og fjordlandet, herunder sikre de åbne udsyn og oplevelsen af modstående kyster, undgå visuelt forstyrrende elementer og støjende aktiviteter samt koncentrere badebroer og øvrige anlæg på udvalgte steder langs fjorden. Styrke fjordens aktivitets- og oplevelsesmuligheder ved, uden for de sårbare lavvandede kystområder, at muliggøre bådture/rutefart på fjorden samt overnatningsmuligheder langs fjorden. Udvikle fjordens bynære strækninger som motions- og oplevelsesrum gennem formidling af bæredygtige aktivitetsmuligheder langs og på fjorden. erhverv og økonomi Udvikle havnene i Roskilde, Veddelev og Jyllinge som omdrejningspunkter for turisme og aktivitet i tilknytning til fjorden. Styrke fjorden som attraktion for besøgende i Roskilde med aktivitetstilbud til mange målgrupper. Styrke udvikling af eksisterende kystnære bygninger, som f.eks. Sankt Hans til fælles/turistformål for at understøtte værditilvækst i kommunen og for at undgå nyt byggeri langs fjorden. på strandengen ved JylStrandpark ved Jyllinge Nordmark. lingeskal Nordmark. afklares Det afklares Det om skal en strandpark omforenelig en strandpark er forenelig med er med Natura 2000 og Natura 2000 og strand strandbeskyttelsen. Vi vil Fjorden: udvikle etviplanl vingsredskab, Hele vil udvikle et plansom muliggør screening af forslag lægningsredskab, som muliggør til nye aktiviteter i vrhold fjorden screening af forslag til nyetilaktivifuglei forhold til fjorden fugleliv. Vi liv. teter vil undersøge kvaliteten af havørredfiskeriet og hvis relevant formidle mulighederne. Ågerup-Kirkerup Strandpark: Kommunalt ejet strandpark. Den fremtidige frem tidi skalafklares. afklares prioritering af parken skal Veddelev:Strandeng: Veddelev Vi vil undersøge Vi vil undersøge om der er lave et og ommuligt der erat muligt atanlægssted lave et anlægsopholdssted primært for roere for og sted og opholdsstede primært roere og kajak kajaksejlere. Kattinge Værk er ved at blive renoverenoveret. ret. Vi Vi vilvil undersøge, undersøgeom omstedet stedetkan kan komme til at fungere som besøgssted og udflugtsmål, og evt. som anlægssted for roere og kajaksejlere. Vigen camping Camping og og strandpark. Strandpark.Det Der arbejdes på en ny lokalplan lokalplan,som sommumuliggør en mindre udvidelse af pladsen og en opgradering af faciliteterne faciliteterne. -Fjordkysten Fjordkysteni Roskilde i Roskildeby.by.Der Dererer offentlig adgang langs kysten. Vi vil arbejde for en sti langs kysten forbi Roskilde by. Sankt Hans vest: Afvikles som hospital,og tal ogforventes forventessat sattil tilsalg. salg.komkommunen er i færd med at udvikle en helhedsplan for området. Den fremtidige anvendelse bør understøtte den rekreative anvendelse af fjordkysten. fjordkysten Roskilde Havn: havn: Porten Porten til til at fjorden fjorden og og skjoldungelandet. Skjoldungelandet. Vi vil Vi søge vil søge at udat vikle havnen til en udvikle hanvnen tiloplevelseshavn. en oplevelseshavn. 11

12 ådalene ÅERnE OG ÅDaLEnE HaR STOR naturmæssig BETYDnInG OG STOR BETYDnInG FOR LanDSKaBET I ROSKILDE. ÅDaLEnE OG DERES VÅDOMRÅDER HaR ET STORT REKREaTIVT potentiale. 12 hvad er værdierne? I nord er Værebro Ådal en stor ådal med et interessant dyre- og planteliv. Danmarks naturfredningsforening arbejder på at få en del af ådalen fredet. Hove Å forbinder Gundsømagle Sø med Roskilde Fjord. Ved Gundsømagle Sø har Fugleværnsfonden udviklet et attraktivt udflugtsmål. I Salmosen ved Hove Å s nedre løb overvejes det at etablere et nyt vådområde. Langvad Å er det største vandløbssystem i Roskilde Kommune. I midten af kommunen er Langvad Å s gennemløb af Kattingesøerne et vigtigt fugleområde og et område med store landskabelige værdier. Ramsødalen i syd er en markant tunneldal, som gennemløbes af Langvad Å. Ramsødalen er fredet og udpeget som natura 2000 område. Viby Å løber igennem Viby, og er et væsentligt karakterskabende element både nord og syd for Viby. Kommunens åer skal udfylde mange forskellige funktioner: Åerne skal afvande markerne. Åerne og deres vådområder skal fungere som naturlige renseanlæg for næringsstoffer. Åerne og ådalene skal være levesteder for dyr og planter. Åerne og ådalene er vigtige rekreative områder med et stort uudnyttet potentiale. Traditionelt har åernes afvanding af landbrugsarealer været en højt prioriteret funktion. Miljøplanlægningen har igennem de sidste årtier arbejdet for at forbedre kvaliteten af vandløbene. Med de statslige vandplaner og de kommunale handleplaner får denne indsats endnu et løft. Vandplanerne betyder, at åerne selv skal have en bedre naturkvalitet, samt at åerne og ådalene skal fjerne næringsstof, så belastningen med næringsstoffer af søer og fjorde begrænses. Klimaforandringerne betyder, at der i perioder vil være langt mere vand der skal føres bort i åerne for at undgå oversvømmelser af landbrugsarealer. I andre perioder er der risiko for tørlægning. Sammen med de tilgrænsende vådområder er åerne rige naturområder, der med fuglesang, padder og karakteristiske landskaber har store rekreative potentialer. udfordringen Åerne er mange steder skjult i landskabet, og adgangen til at vandre langs åerne er begrænset. Vandkvaliteten og den fysiske kvalitet af mange åer og søer er ikke optimal. naturen langs mange af åerne vil have gavn af øget pleje, bl.a. til bekæmpelse af bjørneklo. hvor skal vi hen Åerne skal som minimum opfylde kravene i vandplanerne, og vådområderne langs vandløbene skal være større. Åerne skal være en væsentlig rekreativ struktur i landskabet. på næste side opstilles mål for ådalene inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år.

13 mål udviklingsmuligheder natur Beskytte og fremme ådalene som langstrakte ubrudte naturbånd i landbrugslandskabet. Sikre en balance for å og ådale mellem deres funktion som naturområder, deres evne til at afvande marker og deres rekreative brug. Styrke udvikling af ny natur i ådalene, herunder nye vådområder langs vandløbene som bufferzoner for klimatilpasning og som naturlige renseanlæg for næringsstoffer. Sikre at de dyrkningsfri bræmmer langs åerne respekteres. Overvåge ådalenes beskyttede naturtyper og sikre, at tilstanden ikke forringes, bl.a ved bekæmpe invasive arter som bjørneklo. Sikre, at vandkvaliteten og den fysiske kvalitet af åerne i Roskilde Kommune er god, således at der er gode leveforhold for bl.a. havørred. Herunder forhindre, at punktkilder bidrager med øget forurening. Kvaliteten skal som minimum opfylde kravene i vandplanerne. sundhed Styrke ådalenes rekreative brug under hensyntagen til sårbare naturtyper, herunder styrke adgang ad trampestier langs vandløb i dialog med lodsejerne. oplevelser Udvikle åerne til en væsentlig rekreativ struktur ved at skabe flere opholds-, aktivitets- og oplevelsesmuligheder langs de større vandløb. Det skal udvikles i samarbejde med lodsejere, brugergrupper og skoler, og være udformet med udgangspunkt i områdernes naturpræg. Sikre oplevelsen af ådalene som langstrakte åbne landskabsrum gennem målrettet plejeindsats mod tilgroning. Formidle om oplevelsesværdier, naturoplevelser og adgangsmuligheder i ådalene. erhverv og økonomi Understøtte udviklingen af oplevelser, lystfiskeri og naturturisme i ådalene. Fremme ekstensiv landbrugsdrift i ådalene, så miljøbelastningen begrænses mest muligt. Sikre, at vedligeholdelsen af åerne sker i en balance mellem opfyldelse af målsætningerne for natur, vandkvalitet og behov for klimatilpasning således, at dyrkningsmulighederne i videst muligt omfang bibeholdes. Værebro Å og ådal: Vi vil udvikle naturplejen i ådalen, og på sigt skabe adgang langs hele åen, til glæde for borgerne i Jyllinge og for at udvikle et nyt naturudflugtsmål Langvad Ås gennemløb af Kattingsøerne: Etablering af en bæredygtig adgang fra Skjoldungestien langs Kattinge Søerne. Søernnd sø: Vi vil arhove Å og Gundsømagle Sø: arbejde adgangen langs Hove. bejde forfor adgangen langs Hove Å. Det mulige nye mulige nye vådområde ved vådområde ved Salmosen Salmosen omløbet ved Gundog omløbetog ved Gundsømagle Sø kan sømagle sø kan både bidrage tilog en både bidrage til en rigere natur rigere natur og områdets værdiugtssom områdets værdi som naturudfl mål. MaglemoseÅ, Å,Kildemose KildemoseÅå og o g Maglemose Himmelev Bæk. Det er besluttet at etablereet etnyt nytregnvandsreservoir regnvandsreservoir etablere medadgang adganglangs langsmed medhimmelev Himmele v med Bæk.Langs Langshele heleåsystemet åsyste et skal r Bæk. skalde der udviklesbedre bedreleveforhold leveforho for udvikles forisær isærp a padder. Vi vil få slået høslæt langs Ørsted Å og Kildemose Å for at forbedre fourageringsmuligheder for storken. Langvad Å og Ramsødalen: Vi vil forbedre naturpleje i ådalen. Vi vil udvikle området som naturudflugtsmål med trampesti syd om Ramsøen og mulighed for rundtur i Ramsødalen. Understøtte at Ramsøstien forbindes med Skjoldungestien. Viby Å: Viby Å løber igennem Viby: I nord er der en velfungerende bypark. gode for at Syd for Viby er dermuligheder gode muligheder etablere forbindelse langs langs åen ned for at etablere forbindelse åentil ned til Klosterskov. 13

14 skovene SKOVE ER DanSKERnES FORETRUKnE UDFLUGTSMÅL. DE HaR STOR BIODIVERSITET OG BESKYTTER GRUnDVanDET. ROSKILDE KOMMUnE ER FORTSaT En SKOVFaTTIG KOMMUnE MED plads TIL MERE SKOV. hvad er værdierne? Boserup Skov er en smuk, værdifuld og populær gammel skov, som årligt besøges af omkring mennesker. Skoven har en meget smuk og artsrig forårsfauna, et rigt fugle- og insektliv, samt en meget rig svampeflora med mange sjældne og truede arter. Hyrdehøj Skov vest for Roskilde er en ny bynær skov med bl.a. fire skovfitnessruter og faciliteter til rollespil. Det sidste årti er der plantet nye skove i kommunen. Gulddysse Skov, Himmelev Skov og Tune skov er under udvikling. Der er allerede plantet meget, og efterhånden som jorden opkøbes, plantes de resterende dele af skovene. De nye skove beskytter grundvandsmagasiner og er vigtige nye bynære rekreative områder. De nævnte skove er statsejede. I driften af statsskovene er der stor fokus på det naturmæssige i skovene og på den rekreative brug. Der er mange mindre skovområder i kommunen ejet af private. Roskilde Kommune ejer ikke selv større skove. Kommunen indgår i et tæt samarbejde med naturstyrelsen om udviklingen af statsskovene. Roskilde Kommune er fortsat en skovfattig kommune og et vigtigt område til indvinding af drikkevand til hovedstaden. Dette taler for øget skovrejsning. Men der skal også tages hensyn til landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser. Skovrejsning kan føre til en tilsløring af værdifulde landskabstræk og kulturmiljøer og begrænsning af det vide udsyn. udfordringen Selvom der er blevet plantet meget skov igennem det sidste årti er Roskilde Kommune forsat en skovfattig kommune specielt den sydlige del af kommunen. Københanvs Energi har opsagt aftalen om udviklingen af Gulddysse Skov, så den videre udvikling af Gulddysse Skov er usikker. Etablering af ny skov er en langstrakt proces. plan- og aftalegrundlaget skal etableres. Jorden skal blive tilgængelig i handel, købes og tilplantes. Efterhånden som skoven vokser op, skal den nye skov gøres attraktive som besøgsskov. Som udflugtsmål mangler kommunens eksisterende skove fortsat en række aktivitetsmuligheder bl.a. faciliteter målrettet børn og serveringssteder med mulighed for at købe mad og drikke i et mindre omfang. hvor skal vi hen Skovene skal i fremtiden også være et foretrukkent udflugtsmål med endnu rigere mulighed for rekreation både i form af faciliteter til fysisk aktivitet og rum for ro og naturoplevelse. Der skal etableres mere skov - specielt i den sydlige del af kommunen hvor dette er foreneligt med landskabelige hensyn, og hvor det så vidt muligt bidrager både til en sikring af grundvandet og bynære rekreative muligheder. 14

15 mål udviklingsmuligheder Gulddysse skov natur Etablere mere skov som led i grundvandssikringen i kommunen. Sikre dialog med naturstyrelsen om udlægning af områder med naturskov og urørt skov. oplevelser arbejde for, at der - på skovenes præmisser - etableres flere faciliteter som er attraktive for børn. Skabe opholdssteder i skovene - shelters og bålsteder mv. Sikre, at de landskabelige oplevelsesværdier i kommunen bevares, således at f.eks. sigtelinjer og udsigtspunkter ikke påvirkes negativt af skovrejsning. Udarbejde en samlet formidling af de rekreative muligheder i kommunens skove. arbejde for, at der plantes frugttræer på kommunalt ejede arealer. Fjordudsyn nord for Roskilde: Udsynet foreslås over skovrejsnings fjorden søges bevaret, gøres uønsket i det Det omfang omkring der vejen er nord muligt. fo Boserup Skov Hyrdehøj Skov Himmelev skov Skov Gulddysse ved Gadstrup: Skov: Der Kommunes søges sydlige indgået del en er fornyet skovfattig. samarbejdsaftale at udpege med Naturstyrelsen et n om Dees s skovens udvikling, så skoven og jsningsom ådalen udvikles til kernen i råde et nyt naturudflugtsområde. Skovrejsning ønsket: De øvrige områder, hvor hvor skovrejsning er er ønsket, sket, områder f.eks. i Hedeland foreslås videreført uændret sundhed erhverv og økonomi I samarbejde med naturstyrelsen at udvikle motionstilbud i skovene, som gør skovene attraktive som motionsrum. arbejde for, at der bliver etableret bynære skove i de sydlige skovfattige områder af kommunen. Sikre den planmæssige mulighed for serviceerhverv - som eksempelvis traktørsteder - i eksisterende bygninger i tilknytning til de mest populære skove. Formidle om mulighederne for etablering af serviceerhverv. Skov ved Viby: Vi vil undersøge, om det det er relevant er relevant at udpege at udpege et nyt et skovrejs- nyt skovrejsningsområde vest vest for Viby for Viby Tune skov Skov ved Gadstrup: d Gadstrup: Kommunens syd- sydlige del del er skovfattig. er Vi vil Det undersøge foreslås at om udpege det er muligt et nyt skovrejsningsområde at udpege et nyt skovrejsningsområde fra syd fra Gadstrup. syd Skov ved Viby: Å-landskabet syd for Viby, har mange kvaliteter, og planbestemmelserne for skovrejsning foreslås ændret fra fra skovrejsning ønsket til til skovrejsning uøns uønsket. ket. 15

16 landbrugslandskabet DET aktive LanDBRUG I ROSKILDE KOMMUnE ER En KVaLITET I SIG SELV. SaMTIDIG HaR DET En VIGTIG ROLLE I at FaSTHOLDE LanDSKaBETS KaRaKTER MED ÅBnE MaRKER OG SKIFTEnDE afgrøder. LanDBRUGET HaR STOR BETYDnInG FOR ad- GanG TIL LanDSKaBET OG MILJØpÅVIRKnInGEn af DE SÅRBaRE naturområder. 16 hvad er værdierne? Omkring halvdelen af kommunens areal er landbrugsareal. Kommunen har mange små landbrug. Over halvdelen af kommunens 240 landbrug er under 20 hektar. Men arealmæssigt fylder de store landbrug: De 31 landbrug over 100 hektar ejer over halvdelen af landbrugsarealet. Husdyrholdet er domineret af svinehold, men det er kvæget, vi ser på markerne. afgrøderne domineres af korn. Under 1 procent af arbejdspladserne i Roskilde Kommune er inden for landbrugserhvervet. Landbruget har afgørende betydning for det grønne og det blå i kommunen. Det aktive erhverv er afgørende for at fastholde landskabets karakter af landbrugslandskab. Landbruget kan få en vigtig rolle som naturforvalter på de arealer, hvor der ikke er intensivt drevet landbrug. Og landbruget er en afgørende medspiller i arbejdet med at realisere visionerne om, at landskabet er tilgængeligt for borgere og besøgende. Landbrugets drift påvirker igennem vand og luft resten af det grønne og det blå. Udsivning af næringsstoffer fra markerne til moser, vandløb og fjorden har en væsentlig negativ påvirkning af vandmiljøet, og ventilationsluft fra staldene påvirker nærtliggende følsomme naturområder med kvælstof. Sprøjtning af markerne påvirker biodiversiteten og grundvandet. Kommunens landbrug kan drage fordel af nærheden til hovedstadsområdet med gårdbutikker og salg til nichemarkeder. Landbrugslandskabet rummer mange landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter. Landsbyerne Tågerup og Kirkerup med omgivende marker er eksempler på velbevarede landsbyer med historiske spor fra landboreformer og husmandsreformer i både bebyggelse og det omgivende landskab. udfordringen Et aktivt landbrug i en storbyregion er en stor kvalitet, men giver også udfordringer. Landbruget ejer hovedparten af arealet i det åbne land, hvilket naturligvis skal respekteres samtidig med, at alle borgere har en interesse i, at natur- og miljøhensyn vægtes tilstrækkeligt, og at offentligheden har adgang til landskabet. Overgangen fra erhvervslandbrug til fritidslandbrug betyder nogle steder en markant ændring af det landskabelige udtryk. Tidligere åbne agerlandskaber bliver underopdelt og hegnet til permanente folde og lavbundsområder gror til. Det er en udfordring at etablere gode samarbejder mellem myndighed og lodsejere, bl.a. om konvertering af marginaljorder til natur og til arealer til klimasikring og vandhåndtering, om forvaltning af naturarealer, og om udviklingen af adgangen til landskabet. hvor skal vi hen Vi skal fortsat have et aktivt landbrug i Roskilde Kommune, og vi skal udvikle samarbejdet med landbrugets aktører omkring udviklingen af de grønne og blå kvaliteter. på næste side opstilles mål for landbrugslandskabet inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år.

17 mål udviklingsmuligheder natur arbejde for, at private lodsejere lader dele af den marginale landbrugsjord overgå til naturområder særligt langs åerne, og hvor muligt som en del af klimatilpasningsindsatsen. Sikre et samarbejde med såvel erhvervslandbrug, fritidslandbrug og frivillige organisationer omkring naturpleje af marginaljorde. arbejde for, at landbrugsdriften i Roskilde Kommune er forenelig med et rigt og varieret dyre- og planteliv. oplevelser Bidrage til en sikring af oplevelsen af agerlandets landskabelige karaktertræk, primært i landbrugsområderne nord for Roskilde og sydvest for Viby, f.eks. gennem en række anbefalinger til specielt de mindre hobbylandbrug om landskabelige indgreb som eksempelvis hegning af marker. Bevare, synliggøre og oplyse om landskabets kulturhistoriske elementer og monumenter, herunde sten- og jorddiger og andre kulturbetingede landskabsskel. Samarbejde med landbruget om besøgslandbrug - også på de moderne erhvervslandbrug. Landbrugsområderne i nord: nord er Vi vil bølgede til bakkede middelstore søge at fastholde demed middelstore markfelter og små og middelstore gårde.ider beplantning omkring gårde det er bakkede landskab, begårdene, mange vådbundsområder. plantningerne omkring gårdene, og de mange vådbundsområder. Landbrugssletten i syd syd:domineres Vi vil søge af marker åbne på et karakbølget at middlestore fastholde områdets terræn. Spredt på m arkerne ter og mulighederne for at se ligger over middelstore gårde og landsbyer. lange afstande. Området domineres Områderne er åbent ogpå der mange af middlestore marker eter bølget steder r for at se terræn.steder Spredtmulighede på markerne ligger over længeregårde afstande. Et bælte syd middelstore og landsbyer. Et bælte syd om Roskilde domineres af grave; området gennemsk æ res af råstofgrave; området gennemskæres jernbanen. Lufthaven ligger af jernbanen. Lufthaven liggermidt midti i området. sundhed I samarbejde med lodsejerne sikre rekreative forbindelser langs åer og udvikling af udflugtsmålene i naturen. erhverv og økonomi Sikre et samarbejde med landbruget og landsbyrådene om at søsætte projekter for at brande de lokale nicheprodukter, specielt fra de mindre landbrug. Understøtte små lokale iværksættere, der medvirker til turismeudvikling, som eksempelvis gårdbutikker og overnatningsmuligheder som Bed and Breakfast. SvendstruæpViervilder Omkring Søster Svendstrup: et småskala landbrugsland. Terrænet søge at fastholde området som et er småbakket med mangeterrænet små vandsmåskala landbrugsland. er huller og vandfyldte lavninger. Der er småbakket med mange små vandhulmegen bevoksning i skel ogder omkring ler og vandfyldte lavninger. er bebyggelse. Der er iskov denomkring sydlige megen bevoksning skeli og bebyggelse. Der er skov i den sydlige del. Området ved Værebro Ådal, Gulddysse Skov, Gundsømagle Sø og Hove Å skal udvikles til nye naturudder skal i dialog medi dialog lodsejerne flugtsmål. Der skal med udvikles nye adgangsveje lodsejerne udvikles nyei landskabet, adgangsveje den eksisterende skal plejes og i landskabet, dennatur eksisterende natur der søgeog der skal s skabt ny skabt natur skalskal plejes, søges ny natur. Ramsødalen skal videreudvikles som naturudflugtsmål, under hensyn til områdets fugleliv. I dialog med lodsejerne skabes flere rundture i området, mulighederne for at skabe adgang for f.eks. handicappede skal undersøges. Den eksisterende natur skal plejes. 17

18 grusgravene GRUSGRaVEnE I BÆLTET SYD OM ROSKILDE UDGØR En af VOR TIDS STØRSTE ÆnDRInGER af KOMMUnEnS LanDSKaBER OG ER DET nyeste I En LanG RÆKKE KULTURaFTRYK I LanDSKaBET. REETaBLERInG af GRaVEOMRÅDERnE EFTER EnDT GRUSGRaVnInG ER En UnIK MULIGHED FOR UDVIKLInG af BYnÆR natur OG OpLE- VELSER. hvad er værdierne? I grusgravene omkring Roskilde graves næsten 10 % af den grus der bruges i Danmark. Med det nuværende gravetempo vil der blive gravet grus omkring Roskilde i de næste 3-4 årtier. nogle områder er allerede færdiggravede. F.eks. ligger Himmelev Skov nordøst for Roskilde og putand-take søerne ved Kamstrup i tidligere grusgrave. De aktive grave ligger syd for Svogerslev, nord for Vindinge, omkring Øde Hastrup og syd for Roskilde i Råstofog festivalområdet. Omdannelse fra graveområde til retableret landskab spænder over mange år, men der er et stort oplevelses- og naturmæssigt potentiale i disse kulturskabte landskaber med deres specielle terræn og næringsfattige jordbund. Hedeland og Råstof- og festivalområdet er eksempler på, hvordan et graveområde gradvist kan omdannes til et kultur- og fritidsområde med et stort naturindhold. udfordringer De fleste af graveområderne ligger inden for den grønne ring omkring Roskilde. Grusgravningen fjerner de oprindelige landbrugslandskaber, og efterlader store huller i landskabet med søer i bunden. Udfordringen er at afklare, hvilke bynære landskaber vi gerne vil have ud af disse huller, og få dem skabt. Under gravningen, især i området syd for Roskilde, er det afgørende at finde en fremgangsmåde, som gør det muligt for området fortsat at udfylde sine mange funktioner. I regionens forslag til ny råstofplan er store dele af endnu ikke berørte områder syd om Roskilde udpeget som interesseområder. Roskilde Kommune har gjort indsigelse mod en del af disse forslag. Den nye råstofplan forventes vedtaget i efteråret Det samlede graveområde syd om Roskilde by er på ca. 900 ha. Hvis hele området udvikles til rekreativ natur, vil driften af områderne udgøre en anseelig årlig udgift. hvor skal vi hen De reetablerede grusgravsområder skal indeholde dramatiske landskaber med robuste og næringsfattige naturtyper, der kan rumme et bredt udbud af rekreative oplevelsesmuligheder. Der er en udbygget adgang til de reetablerede grusgravsområder fra de tilgrænsende byområder i Roskilde, så mange borgere bruger området aktivt. på næste side opstilles mål for grusgravene inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år. 18

19 mål udviklingsmuligheder Himmelev: Færdiggravet færdiggravet område som i dag er tilplantet med skov. natur oplevelser Udvikle varierede naturområder i takt med reetableringen af råstofgraveområderne med næringsfattige naturtyper som f.eks. tørre skrænter, overdrev og næringsfattige søer med henblik på at udvikle et dyre- og planteliv, der supplerer de eksisterende naturtyper i Roskilde Kommune. Samordne naturtyperne i de reetablerede graveområder med flest muligt rekreative formål. Bygge videre på grusgravningslandskabets karakter som identitet for de nye fritidslandskaber. planlægge udviklingen af nye rekreative områder i færdigt gravede områder, så der skabes en landskabelig forbindelse fra Roskilde til Hedeland. Syd for Svogerslev: Dialog med Nymølle og borgerne i Svogerslev om justering af retablerin reetableringsplanen. Nord for Vindinge: Der graves i dele af området i dag. De allerede udgravede områder er omdannet til erhvervsområde. sundhed Udvikle et bredt tilbud om ophold og bevægelse i graveområderne efter endt gravning både i relation til organiserede og uorganiserede aktiviteter. Sikre en god adgang mellem den sydlige del af Roskilde by og de nærmest liggende graveområder for at give også denne bydel god adgang til bynær natur til daglig brug. erhverv og økonomi Sikre en bæredygtig økonomisk udvikling af grusgraven efter endt gravning, hvor mængden af plejekrævende natur er sammentænkt med en finansiering af den fremtidige pleje. Skabe mulighed for etablering af feriefaciliteter i grusgravene efter endt gravning - både besøgs- og overnatningsfaciliteter. Disse ønskes placeret hensigtsmæssigt i forhold til forbindelser til Roskilde by og adgang til offentlig transport. Råstof- og festivalområdet: Helhedsplanen for området fastlægger, hvordan der de næste mange år kan graves, afholdes store events og udvikles et bynært kultur-, idræts- og fritidsområde. Øde Hastrup: Under udgravning, hvor lokalplan udstikker retningslinjer for landskabelig behandling, hvor området kobler sig til Hedeland. Hedeland: Stort, næsten færdiggravet område, som udvikles til rekreative formål i fællesskab af Roskilde, Høje Taastrup og Roskilde Greve kommuner. Kommune. Vi Vi vil vil udvikle samarbejdet med Hedeland. 19

20 Bynær natur ved Jyllinge JYLLInGE LIGGER SMUKT VED FJORDEn. UMIDDELBaRT BaG JYLLInGE LIGGER DEn nye SKOV, GULDDYSSE SKOV, OG VÆREBRO ÅDaL LØBER UMIDDELBaRT nord OM BYEn. adgangen TIL DEn BYnÆRE natur Kan FORBEDRES. hvad er værdierne? Den bynære natur ved Jyllinge er rig og varieret. adgangen og udsigten til fjorden er en af de helt store kvaliteter. Mod nordøst forløber Værebro Å gennem et udbredt lavbundsområde for at munde ud i fjorden nord for Jyllinge. Øst for Jyllinge er den nye Gulddysse Skov ved at vokse til. Fra byens sydlige grænse åbner udsigten til fjorden sig med et frit kig ned over marker og strandeng. Yderligere syd for byen løber Hove Å gennem et dalstrøg og ud i fjorden. Der er i dag flere muligheder for at komme til fods ud i naturen omkring Jyllinge. Langs fjorden løber en trampesti i hele byens længde og videre langs kysten mod syd. Stien er en del af et langt stiforløb rundt om Roskilde Fjord og Isefjorden. Stien er skiltet og er på denne strækning udformet som vandresti. Fra krydset Jyllinge parkvej - Frederiksborgvej er der sti ind i Gulddysse Skov og ind til kulturgården Gulddyssegård. Gulddysse Skov fungerer som bynær skov. Skoven er allerede, og vil med tiden blive, en endnu større rekreativ gevinst for borgerne i den nordlige del af kommunen. en tiltalende indgang til byen. Et stort område mellem Frederiksborgvej og Baunegårdsvej er anlagt som kultur- og fritidscentret Spraglehøj, og Jyllinge parkvej er ved at få en ny træbeplantning. udfordringen Jyllinge har smuk bynær natur. Men der kan gøres en indsats for at formidle, forbedre og udvide mulighederne for færden i landskabet omkring Jyllinge. Det er ikke muligt at gå langs Værebro Å. Fjordstien er ikke egnet til alle målgrupper. Mulighederne for rundture er begrænset. hvor skal vi hen Vi skal udvikle adgangen til den bynære natur for alle målgrupper hele vejen rundt om Jyllinge. på næste side opstilles mål for bynær natur ved Jyllinge inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år. 20 Jyllinge parkvej er ved at blive udviklet til

21 mål udviklingsmuligheder natur oplevelser Øge naturindholdet i den bynære del af Værebro Ådal gennem målrettet pleje (høslæt og græsning) af engarealerne. Søge at udvikle bademulighederne ved Jyllinge. Styrke samarbejdet med naturstyrelsen om udvikling af faciliteter og oplevelser i Gulddysse Skov. Forbedre adgangsforholdene langs og på tværs af Værebro Ådal under hensyntagen til områdets dyre- og planteliv. Styrke muligheden for færdsel langs Fjorden under hensyn til områdets dyre- og planteliv. Værne om eksisterende og skabe nye, gode udsigtspunkter langs fjorden. Badestrand: Såfremt der er foreneligt med naturbeskyttelsesbestemmelserne, etableres det planmæssige grundlag for en etablering af en strandpark. Værebro Å JYLLINGE Værebro Å: Adgangen Ad gangentil ti log oglangs langs åen skal Å forbedres, der sbliver Værebro skal rb så edres der - i forbindelse fjorden Gulddysse videst muligtfra omf langstilåen, bliver Skov - i videst forbindelse framuligt fjord omfang til langs Guld åen. dyss. Den grønne kile gennem byen der ønskes forbinder fjorden og skoven ønsket styrket. sundhed Skabe mulighed for kortere rundture og generelt bedre adgang til den bynære natur under hensyn til naturværdierne langs kysten og Værebro Å, herunder: Forbedre Jyllinge parkvej som en attraktiv grøn hovedforbindelse mellem Jyllinge og Guldysse Skov. I samarbejde med Egedal Kommune etablere stiforbindelse nord om Jyllinge langs Værebro Å. Sikre, at Fjordstien er gennemgående, har bedre adgang for flere målgrupper og etablere skiltning af stien som fjordstien. erhverv og økonomi Understøtte samarbejdet mellem byens attraktioner (havnen, hotellet mv.) om udvikling af flere oplevelsestilbud i Jyllinge, og formidle det i et samlet materiale. Understøtte, at der skabes mulighed for rutesejlads på tværs af fjorden i udvalgte perioder under hensyn til bl.a. øernes ynglende fugle. Stien langs fjorden: Fremkommeligheden søges forbedret, så flere målgrupper kan bruge stien. Gulddysseskoven Væ Gulddysse Skov ønskes Gulddysseskoven ønskesfortsat fortsat udviklet.både Bådesom sombynær bynær prioriteret udviklet. kvalitet for borgerne i Jyllinge og som endel delaf afet etsamlet samletudfl udflugtsområde. ugtsområde. et 21

22 Bynær natur ved roskilde ROSKILDE BY ER OMGIVET af ET SMUKT OG VaRIERET LanDSKaB MED FJORD, SKOV OG EnGE. på SIGT BLIVER DEn REKREaTIVE GRØnnE RInG OMKRInG BYEn SLUTTET, når FRITIDSLanDSKaBER Kan ETaBLERES I GRUSGRaVEnE EFTER EnDT RÅSTOF- InDVInDInG. DEn GRØnnE RInG UDGØR Da ET SaMMEnHÆnGEnDE REKREaTIVT BÆLTE HELE VEJEn RUnDT OM BYEn. hvad er værdierne? I den grønne ring er det ikke muligt at byudvikle, og dermed er den grønne ring med til at tydeliggøre afslutningen af byen mod landskabet. Den grønne ring har fire dele med hver deres kvaliteter. Fjorden: Det vigtigste element i byens landskabelige identitet er fjorden. Fjorden er et naturområde og samtidig et aktivitetsområde for mange af kommunens borgere. Skovene: Vest for Roskilde by er landskabet kendetegnet ved et smukt, kuperet terræn med stor naturmæssig værdi omkring Boserup Skov og Kornerup Ådal. Landskabet om Sankt Hans/Bistrup Herregård, Boserup Skov og Kattinge Søerne har stor kulturhistorisk værdi. park- og landbrugsområdet: nordøst for byen løber den grønne ring gennem et åbent agerlandskab med bølgende marker og storslået udsigt over fjorden og landskabet. Her er etableret ny skov, og på Veddelevhalvøen og ved Risø Forsøgscenter er der smukke kystlandskaber. for, hvorledes festival- og dyreskueområdet efterhånden kan blive til værdifuldt bynært rekreativt område, og indenfor få år etableres en gang- og cykelbro imellem Musicon og festivalområdet. udfordringen Mange af Roskildes borgere har i dag god adgang til bynær natur. Men for borgerne syd for banen er der langt til naturen, så længe grusgravningen pågår. Udfordringen er at sikre, at hele sydbyen også i de førstkommende 10 år har adgang til rekreative muligheder. Endvidere er udfordringen at få Hedeland bundet landskabeligt bedre sammen med Roskilde. Forbindelser til og rundt i de bynære landskaber er generelt udfordrede af de mange infrastrukturelle barrierer omkring Roskilde by. hvor skal vi hen alle boligområder i Roskilde by skal have god adgang ud til bynær natur i den grønne ring, og der skal være mange muligheder for mindre rundture alle steder i den grønne ring omkring Roskilde by. på næste side opstilles mål for bynær natur ved Roskilde inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år. 22 Grusgravene: Syd for byen indeholder den grønne ring nogle af landets vigtigste grusindvindingsområder. Området danner i dag en barriere imellem det åbne land og byen. Der er lagt detaljerede planer

23 mål udviklingsmuligheder Fjorden Fjords tien SØ RI Himmelev Solopgangen De grønne forbindelser un ge st ie n Boserup jo Sk erhverv og økonomi Sikre mulighed for etablering af feriefaciliteter i udvalgte graveområder efter endt gravning. ROSKILDE Ringsti i den grønne ring: Vi vil arfor at bejde for, atder derpå pålangt langtsigt sigtbliver bliveren en ringsti hele vejen rundt om byen i den Råstofbæltet grønne ring. Råstof- og festivalområdet: Kommunen er ved at få lavet landskabsplan for de to færdiggravede områder, og de vil blive gjort tilgængelige til rekreative formål indenfor få år. ti Kamstrup kirkes Sikre den grønne ring som et sammenhængende rekreativt bælte hele vejen rundt om byen. Sikre en nord-sydgående rekreativ forbindelse i den grønne ring øst om Roskilde på tværs af motorvej og jernbane. Sikre en landskabelig forbindelse mellem Roskilde by og Hedeland indtænkt i den langsigtede planlægning for de mellemliggende arealer med blandt andet råstofgravområdet. Skabe en bedre og samlet formidling af de eksisterende rekreative forbindelser i den grønne ring. Sikre gode forbindelser fra boligområder syd for banen til byens rekreative områder og fjorden, og udvikle nærrekreative muligheder i perioden frem til en bynær natur kan realiseres i graveområderne. Eksisterende stier Fremtidige stier til sundhed Bevare og styrke en grøn ring af rekreative arealer og forbindelser omkring Roskilde by, herunder ikke inddrage nye større arealer til byformål i byens yderkanter. Sikre, at ny skovrejsning omkring Roskilde ikke svækker eksisterende landskabelige kvaliteter specielt i forhold til oplevelsen af Roskilde Fjord. Udviklingen af Skt. Hans understøtter de eksisterende rekreative muligheder og forbindelser langs Roskilde Fjord. i St Graveområder syd for Roskilde skal løbende udvikles til blandt andet ny natur, herunder også nærringsfattige naturtyper. oplevelser ld natur Forbindelse Trekroner-Hedeland: Vi vil etablere etbalere de korte manglende manglede stistiforbindelse fra RUC til Risø. På sigt strækninger for at forbinde Trekoner Trekroner vil vi etablere en stiforbindelse direkte og Hedeland Hedeland. fra RUC til Risø. Landskabskorrid or til Hedeland Hede bost ien Landskabskorridor til Hedeland: Vi vil etablere en stærk landskabsmæssig forbindelse mellem Roskilde og Hedeland. Stiforbindelse syd om Vindinge til Hedeland: Når graveområdet skal reetabelres om et par årtier, åriter, vil vi reareetableres lisere stiforbindelsen. 23

24 Bynær natur ved viby VIBY LIGGER på LanDBRUGSSLETTEn I DEn SYDLIGE DEL af KOMMUnEn. VIBY Å LØBER IGEnnEM BYEn FRa nord TIL SYD. ÅEn OG DEnS OMGIVELSER HaR poten- TIaLET TIL at BLIVE En KaRaKTERGIVEnDE STRUKTUR, SOM FORBInDER BYEn MED DET OMGIVEnDE LanDSKaB. hvad er værdierne? Viby er begunstiget med sin placering i et relativt varieret landskab. De grønne kvaliteter er herregårdslandskabet nord for byen, åbenheden generelt i de omgivende landbrugslandskaber, småbrugslandskabet ved Søster Svenstrup, de to å-strækninger samt Skovsbo Skov og Klosterskov syd for Viby. I nord, imellem Viby og Dåstrup, er der omkring Viby Å etableret en velfungerende bypark gode rekreative muligheder for børn og voksne. Viby Å løber videre mod syd langs vestkanten af Vibys industriområde. Her er den ikke umiddelbart tilgængelig. Umiddelbart syd for Viby løber Viby Å i en en karakteristisk ådal ned til Klosterskov. Området er præget af mindre skovbeplantninger og udsynet til Klosterskovs skovbryn. Lidt nordøst for Viby ligger et lille privatejet skovområde og Syvholme Mose. Mosen er tilgroet med krat, den har ikke de store naturmæssige værdier, og er vanskeligt tilgængelig. Kommunen planlægger, at Viby igennem de kommende år skal vokse fra de nuvæ- rende ca indbyggere til måske det dobbelte eller mere. Der er gode muligheder for at udvikle den bynære natur omkring Viby. Områderne omkring Viby Å syd for byen har et stort rekreativt potentiale, og der kan på sigt udvikles områder nord-øst for Viby. udfordringen adgangen til bynær natur omkring Viby er begrænset, navnlig i byens sydlige del. Jernbanen gennem Viby er en barriere for at benytte rekreative arealer på tværs af byen og for at etablere gode rundture. De eksisterende landskabsværdier skal sikres i planlægningen for byudvikling øst og syd for Viby. Området syd for Viby er foreslået udpeget som interesseområde for råstofindvinding. hvor skal vi hen Viby skal, både nord og syd for banen, have god adgang til attraktive rekreative områder i byens kant og i det bynære landskab. på næste side opstilles mål for bynær natur ved Viby inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år. 24

25 udviklingsmuligheder mål Vi Rekreativ sti fra Viby til Roskilde: vi for,at atstien stiengår gårigennem igennem vil arbejde for Ramsødalen, således at den forbinviby. des med Viby natur Omlægge driften af de bynære parkområder til delvis naturnær drift. Støtte udvikling af bynær skov vest for Viby, men arbejde for, at der ikke rejses skov i området mellem Viby og Klosterskov. arbejde for ekstensivering af driften af landbrugsarealer i bynære områder med grundvandsinteresser. Sikre, at byudvikling sker i samspil med og under hensyn til de bynære land skabsværdier og rekreative muligheder. oplevelser kultur Sikre oplevelsen af områdets arv - eksempelvis gamle gårde og husmandssteder, markhegn og lign. i forbindelse med byudvikling. Sikre såvel kvaliteterne ved oplevelsen af byen som element i landskabet såvel som kvaliteterne ved oplevelsen af landskabet fra byen. Formidle de bynære landskabers natur og kulturindhold. Etablere rundture i de bynære landskaber ved at forbinde de eksisterende stier. Etablere stiforbindelse langs Viby Å til Klosterskov. Udvikle potentielle bynære naturarealer i samspil med byudviklingen af byen, herunder skabe adgang til Syvholme Mose nordøst for Viby. Å Eksisterende stier Fremtidige stier VIBY sundhed Bypark og åkile: Den eksisterende parkkile er en oplagt adgang videre ud i ådalen. Dele af byparken overgår til mere naturnær drift, for at skabe bedre forhold for planter ogdyr dyrsamt samt plante og Viby flere naturoplevelser. naturoplevelser Byudvikling og natur: Her skal en fremtidig byudvikling tænkes samher skal en fremtidig byudvikling men med udviklingen af ny natur, der tænkes sammen med udviklingen af inkluderer den eksisterende mose og ny natur der inkluderer den eksisteskov. Herunder også nye rundture ud rende mose og skov. Herunder også i landskabet. nye rundture ud i landskabet. erhverv og økonomi Forbindelse langs hele Viby Å: å: Når de eksisterende industriområde evt. skal byomdannes, skal der etableres bynær natur med sti stillangs langsåen åenog og rejsning af bynær skov. skov Syvholme mose Ådalen syd for Viby: Udvikle de bynære rekreative kvaliteter forud for byudvikling, som en måde at højne de nye byområders værdi. Vi Vilvil vili isamarbejde samarbejdemed medlodsejerne lodsejerne etablere adgang til den smukke bynære natur. I første omgang laves en rundtur syd for Viby, senere etableres adgang til Klosterskov. Klosterskov Klosteerskovsskovbryn: skovbryn:skovbrynet De tte og Klosterskovs landskabet foran skal sikres imod ny og landskabet foran skal sikres imod skovrejsn ing ny skovrejsning. 25 GAD

26 de mindre byer i landskabet LanDSBYERnE LIGGER TÆT I HELE KOMMUnEn. DE FLESTE af KOMMUnEnS LanDSBYER RUMMER STORE KULTURHISTORISKE KVaLITETER, LanDSBYERnE SKaL BEVaRES, OG DERES afgrænsning UD MOD DET OMGIVEnDE ÅBnE LanD SKaL FaSTHOLDES. DER SKaL VÆRE adgang FRa LanDSBYERnE UD I LanDSKaBET. 26 hvad er værdierne? Hovedparten af de 20 landsbyer i kommunen rummer store kulturhistoriske kvaliteter i både selve bebyggelsen og bystrukturen. F.eks. er mange af landsbyerne centreret omkring et gadekær. Også i forhold til det omgivende landskab tegner historien sig med gamle markskel, gravhøje og andre historiske spor. Landsbyerne Vindinge, Gundsømagle, St. Valby/Ågerup, Svogerslev og Gadstrup er vokset kraftigt igennem de sidste 40 år, og forventes i et vist omfang at vokse i de kommende år. De er således byer med en landsbykerne, mens f.eks. Kirkerup, Tågerup, Herringløse og Ørsted er oprindelige landsbyer, der er udpeget som kulturmiljøer. Herudover er landsbykernerne i Dåstrup, Salløv, Tjæreby og Veddelev udpeget som kulturmiljøer på grund af mange velbevarede spor fra tiden før udskiftningen og op til nyeste tid. Landsbysamfundene udgør ofte attraktive, idylliske boligmiljøer. De er små, overskuelige enheder med tætte, sociale netværk og et aktivt foreningsliv. De er imidlertid i stor udstrækning tømt for deres tidligere funktioner som f.eks. handel og håndværk. udfordringen De mindre byer ligger i landskabet, men adgangen fra landsbyerne ud i landskabet er ofte begrænset. Landsbyernes oprindelige balance imellem bebyggelse og beplantning af store træer er truet. Landsbyernes autencitet med simple længehuse i hækomkransede haver påvirkes negativt af ombygninger og nybygning af parcelhuse med plankeværk og store terrasser. hvor skal vi hen De mindre byer skal styrkes som et godt bosætningsalternativ til de større byer. De egentlige landsbyers kulturhistoriske værdier skal respekteres i den nødvendige udvikling og modernisering. Landsbyernes rekreative muligheder skal forbedres, især ved stier i de bynære landskaber. på næste side opstilles mål for landskabet og de mindre byer inden for de fire temaer, og kortet viser et udvalg af indsatserne i de kommende år.

27 mål udviklingsmuligheder natur oplevelser Sikre landsbykernernes bestand af træer ved nyplantning som forudsætning for fældning af syge og udgåede træer. Bibeholde og pleje gadekærene, så de fungerer optimalt som levesteder for dyr og planter. Sikre store træer, der er afgørende for oplevelsen af landsbyerne i landskabet. Koble de velbevarede landsbyer i kommunen til de gennemgående stiforbindelser. Sikre landskabet mod en øget spredt bebyggelse og sikre oplevelsen af landbyernes kant gennem en restriktiv landzonepolitik. sundhed Skabe god adgang og mulighed for rundture i de bynære landskaber samt adgang til de gennemgående stiforbindelser fra lokalbyerne Vindinge, Gundsømagle, St.Valby/Ågerup Svogerslev og Gadstrup. Understøtte initiativer i de mindre byer til at etablere adgang til landskabet rundt om landsbyerne. Etablere mindre stier, der kan koble landsbyerne til de gennemgående rekreative forbindelser i kommunen. erhverv og økonomi Sikre gode rekreative muligheder med henblik på at gøre boliger i de mindre landsbyer mere attraktive. Udnytte og formidle udvalgte landsbyer i turistsammenhæng, f.eks. dagtur og Bed and Breakfast. 27

28 Forbindelser og opholdssteder de gennemgående stier, rundturene og opholdsstederne i naturen er afgørende for de store naturoplevelser. Hvad er værdierne? Forbindelser og opholdssteder er et gennemgående tema i Grøn Blå Strategi. Hvis vi skal have nye naturoplevelser, skal der være adgang til naturen. Til de lange vandreture skal der være gennemgående stier som f.eks. Fjordstien, og der skal være mulighed for overnatning, gerne på primitive overnatningssteder, som f.eks. de shelters der er i Boserup Skov. Til de kortere ture skal der være rundture af forskellig længde, og der skal være gode muligheder for pauser undervejs. Fjorden er et yndet udflugtsmål, og er måske i dag kommunens vigtigste naturaktiv. Flere gennemgående cykelruter går igennem kommunen, f.eks. rute 85 og den nationale cykelrute. Roskilde Kommune har i 2011 udgivet et kort med cykelruter i kommunen. Ud over Fjordstien er der flere gennemgårende rekreative ruter, som går igennem kommunen, bl.a. Munkevejen og Skjoldungestien. Kommunen har i dag to velkendte udflugtsmål, som i dag er velforsynede med stier og opholdssteder og bruges flittigt: Boserup Skov og Hedeland. Nye er under udvikling i Himmelev Skov og Gulddysse Skov, men der går en række år, før de får samme betydning. I området ved Værebro Ådal, Gulddysse Skov, Gundsømagle Sø og Hove Å er der potentiale til at skabe et større sammenhængende naturudflugtsmål. Ramsødalen er i dag tilgængelig via Ramsøstien. Ved at etablere muligheder for rundture i dalen, vil det blive et langt mere attraktivt udflugstmål. Udfordringer Roskilde Kommune er skåret over på midten af Roskilde By, motorvejen og jernbanen. Derfor kan der ikke meningsfyldt skabes en sammenhængende rute rundt i hele kommunen. Der går adskillige regionale ruter igennem kommunen. Men der mangler at blive udviklet kortere rundture ved flere af de bedste udflugtsmål. Desuden mangler der adgang langs hovedparten af kommunens vandløb. De gennemgående stier har enkelte huller, f.eks. i Fjordstien ved Risø. Endelig er formidlingen af turmulighederne fragmenteret, og det er vanskeligt for borgere og besøgende at få et samlet overblik. Hvor skal vi hen Der skal være god adgang til naturen for alle målgrupper. De rekreative stier skal give mulighed for at opleve landskabet og for at komme tæt på naturen. Det rekreative stinet og tilgængeligheden til natur og landskab skal fortsat styrkes i forhold til udflugter og weekendture og i forhold til den daglige motion og rekreation. 28

29 mål Der skal være adgang for og tilbud til de mange målgrupper - børn, voksne, ældre og de handicappede. Der skal være steder til længere ophold, og langs stier skal der være bænke til hvil og fordybelse til glæde for især gangbesværede og ældre, men også alle andre. Vi skal samarbejde med lodsejere. Men enkeltstående særinteresser bør ikke blokere for det fælles bedste. Vi skal formidle de mange muligheder til de mange målgrupper via forskellige medier og ad mange forskellige kanaler. Der skal være særligt fokus på, at enkelte udflugtsmål - f.eks. et fugletårn - også skal være tilgængelige for handicappede. Adgang fra by til landskab Ved de større byer er der bynær natur med god adgang. Det understøttes af, at der fra alle kommunes mindre byer og landsbyer er adgang ud i landskabet, hovedsageligt via eksisterende stier og markveje og på spor langs markskel. rundture Ud fra de større byer og i udflugtsmålene skal der være rundture af forskellig længde. de lange forbindelser De lange ruter skal forbindes med hinanden og med de bynære ruter, således at stinettet bliver sammenhængende i hele kommunen og videre ud. opholdssteder Der skal etableres opholdssteder i de vigtigste udflugtsmål og langs de mest populære ruter for børn, voksne, ældre og handicappede: frokoststeder, legesteder, primitive overnatningspladser, træningsredskaber med mere. udviklingsmuligheder Shelter Fugletårn Fremtidige stier Rekreative stier Hedebostien Nye udflugtsmål Forbindelse fra Risø til RUC vil forbinde de to institutioner. Fugletårne Området ved Værebro Å, Gulddysse SkovGundsømalge Skov, Sø Sø og og Hove Å vedereudvikles videreudvikles som naturudflugtsmål med gode stiforbindelser og opholdssteder. Shelters Forbindelse fra Trekroner til Hedeland vil gøre Hedeland lettere tilgængelig, og vil være en gennemgående forbindelse fra nord til syd. Hedebostien: Besluttet og finansieret t sti sti,som realiseres i i samarbejde sambejde finaniser med to nabokommuner i , såfremt aftalerne med lodsejerne falder på plads. Videreudvikling af Ramsødalen som udflugtsmål. 29