Notat. Notat om forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. 3. Forslag til kvalitetsstandarder for 2008

Transkript

1 Notat Emne: Til: Kopi: til: Byrådet Den 15. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Notat om forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning 1. Resumé Der er fremsendt en byrådsindstilling, hvor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg indstiller, at de nuværende kvalitetsstandarder fastholdes i Herudover foreslås, at der sættes øget fokus på træning, bl.a. med en ny selvhjælps-ydelse. Det foreslås også, at ydelseskataloget bliver en del af kvalitetsstandarderne, og at ydelserne forenkles. Sluttelig nævnes forslag om at ændre indholdet af afgørelserne til borgerne. Bestillerkontoret Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsnummer M3/2007/00145 Journalnummer P23 Sagsbehandler Ole Dahl 2. Orientering af politikerne om kvalitetsstandarderne På mødet den 10. april 2007 fik Udvalget for Sundhed og Omsorg præsenteret et oplæg til kvalitetsstandarder. Oplægget blev uddybet i et notat til udvalgets møde den 24. april Til udvalgets møde den 19. juni 2007 var fremsendt notater af 14. juni 2007 om den økonomiske situation på fritvalgsområdet samt forslag til kvalitetsstandarder. Punkterne blev udsat og behandlet efter sommerferien på udvalgets møde d. 7. august Direkte telefon Telefax E-post direkte olda@mag3.aarhus.dk 3. Forslag til kvalitetsstandarder for 2008 Der vedlægges forslag til kvalitetsstandarder for Forslaget til kvalitetsstandarder for 2008 for pleje, praktisk hjælp og madservice fastholder de nuværende kvalitetsstandarder. I forslaget indgår der følgende nye tiltag: der skal være øget fokus på træning, og der foreslås indført en selvhjælps-ydelse i eget hjem

2 ydelseskataloget foreslås at indgå i kvalitetsstandarderne ydelserne i ydelseskataloget foreslås forenklet det foreslås, at der ikke i afgørelsen til borgeren nævnes tiden for ydelserne, idet det flytter fokus væk fra indholdet i ydelserne Nedenfor beskrives de foreslåede ændringer i detaljer Uændrede kvalitetsstandarder trods økonomisk pres Der er økonomisk pres på fritvalgsområdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Budgetkontrollerne har indtil nu peget i retning af et forventet underskud i 2007 i størrelsesordenen mio. kr. i bestillerpengeposen på fritvalgsområdet. Der er igangsat en række initiativer med sigte på at reducere udgifterne. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vurderer dog, at der i 2008 fortsat vil være en ubalance på skønsmæssigt 21 mio. kr. Såfremt der viser sig at være en sådan ubalance i 2008, foreslås merudgifterne afholdt af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg indenfor rammerne af decentraliseringsordningen. Ubalancen skal ses i sammenhæng med afdelingens igangsatte initiativer vedrørende begrænsning af forbruget i bestillerpengeposen og forslaget om en selvhjælps-ydelse. Begge initiativer forventes at have en effekt på længere sigt. Den økonomiske effekt af initiativerne er dog svær at vurdere. Sundhed og Omsorg udarbejder i første halvår 2008 i samarbejde med Borgmesterens afdeling et fælles notat, der vurderer fritvalgsområdets samlede økonomi og om nødvendigt peger på alternative muligheder for at sikre balancen fremadrettet. På den baggrund foreslås det, at det nuværende serviceniveau videreføres uændret i Herudover forventes det, at der kan sættes ind med en stram visitation. Der skal her være mere fokus på, om "borger er ude af stand til" at løse en given opgave. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at borger har "svært ved" at løse en given opgave. Endvidere vil der i visitationen være øget fokus på muligheden for anvendelsen af midlertidig hjemmehjælp, set i sammenhæng med en øget træningsindsats. Side 2 af 10

3 3.2. Øget fokus på træning og indførelse af selvhjælpsydelse i eget hjem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ønsker i højere grad at lægge vægt på forebyggelse og træning, hvilket også fremgår af afdelingens budgetforslag og virksomhedsplan. Derfor foreslår afdelingen, at mere forebyggelse og træning indgår som et gennemgående fokusområde i udarbejdelsen af de kommende års kvalitetsstandarder. Tankegangen bag revurderingen/justeringen af træningsområdet er nævnt i kapitel 5 i forslaget til kvalitetsstandarder. Som det første tiltag foreslås der indført en ny ydelse: selvhjælpsydelse i eget hjem. Der skal iværksættes en særlig træningsindsats i eget hjem, som kan være af undervisende eller vejledende karakter. Ydelsen skal leveres i relation til eller forud for andre kompenserende ydelser såsom rengøring eller personlig pleje og så vidt muligt gøre borgeren i stand til at klare sig selv, eller som minimum have mindre behov for hjælp, end før træningsindsatsen blev iværksat. Tanken er, at borgeren så vidt muligt skal optrænes til selv at mestre opgaven ud fra princippet om hjælp-til-selvhjælp samt forebyggelse og sundhedsfremme. Det vurderes, at forslaget vil kunne fremme livskvaliteten for de pågældende borgere. Der henvises til beskrivelsen af selvhjælps-ydelsen i forslaget til kvalitetsstandarder i kapitel Med den nuværende viden er det usikkert, om en øget træningsindsats i eget hjem vil give sig et umiddelbart udslag i et mindre plejebehov. Derfor vil det være nødvendigt at afholde nogle initial-investeringer. Den nye selvhjælps-ydelse påtænkes afregnet aktivitetsbaseret, dvs. efter en timepris med udgangspunkt i priserne på fritvalgsområdet. Ydelsen gives i forbindelse med øvrige ydelser efter servicelovens 83 og/eller 86, stk. 2. Det er beregnet, at ydelsen vil koste ca. 10 mio. kr. at indføre. Beregningen er sket ud fra erfaringstal fra en anden, mellemstor kommune. I udgiften er inkluderet merudgifter til sagsbehandling i visitationen. Ud over forslaget til selvhjælps-ydelse kan der forventes konkrete forslag indenfor træningsområdet ved fremlæggelsen af næste års forslag til kvalitetsstandarder for Side 3 af 10

4 Desuden er der indarbejdet følgende marginale ændringer i genoptræningsydelsen: Varigheden af genoptræning øges fra op til 4 uger til op til 8 uger inden revisitering Begrundelse: Det er ikke muligt at opnå forbedringer af funktionsniveauet i løbet af 4 uger, idet langt de fleste genoptræningsforløb varer i op til 8 uger. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at have en periode på 4 uger til genoptræning, da der oftest skal foretages en revisitation efter 4 uger, med efterfølgende forlængelse på yderligere 4 uger. Frekvensen af genoptræning nedsættes fra 1-5 til 1-4 gange om ugen Begrundelse: Det har vist sig, at 5 gange om ugen ikke er et realistisk antal gange for borgerne at deltage i genoptræning. Det er mere hensigtsmæssigt at træne færre gange om ugen. Indholdet af ydelsen genoptræning bliver identisk med ydelsen vedligeholdelsestræning (dvs. at genoptræning nu også indeholder træning i psykiske funktioner/daglige færdigheder) Begrundelse: Det har vist sig, at man ved genoptræning ikke kan nøjes med at give fysisk træning. Hele personen skal inddrages, for at genoptræningen har den ønskede effekt med at opnå samme grad af fysisk funktionsevne som tidligere, eller bedst mulige funktionsevne efter pludselig sygdom eller ulykke. Derfor indgår der nu også træning i psykiske funktioner og træning af daglige færdigheder, ligesom ved vedligeholdelsestræningen. Den foreslåede ændring af genoptræningsperioden fra 4 til 8 uger forinden en revisitering forventes at blive modsvaret af en nedsættelse af frekvensen for den ugentlige træning. Dette forventes alt andet lige at give en økonomisk nul-løsning Konsekvenser af indførelse af en selvhjælps-ydelse Ved den nye selvhjælps-ydelse skal der ske visitation til ydelsen. Desuden skal borgeren revisiteres umiddelbart efter afslutningen af træningsindsatsen, for at regulere den varige hjælp til det funktionsniveau, som borgeren opnår i forbindelse med træningsindsatsen. Side 4 af 10

5 Udfører af selvhjælps-ydelsen kan være personale, som er ansat på lokalcentre, men kan også være personale fra leverandører, der er godkendt til frit valg. Således vil den visiterede selvhjælps-ydelse ofte skulle leveres i sammenhæng med de ydelser plejepersonalet i øvrigt leverer. Det kan f.eks. være rengøring, hvor der midlertidigt er visiteret en selvhjælpsydelse på 30 min hver 14. dag med henblik på at blive i stand til selv at kunne varetage dele eller hele rengøringsopgaven. Borgeren vejledes, optrænes eller undervises i opgaven med det formål at blive helt eller delvis selvhjulpen. Idet modellen indbefatter afregning af de visiterede pakker, vurderes det at være realistisk at indarbejde den øgede selvhjælpsindsats i kontrakterne med leverandørerne. Økonomisk vil det for Århus Kommune være den fortrukne model, frem for at sende en ny kommunal leverandør ud til de borgere, som har valgt privat leverandør med det formål at optræne borgeren Ydelseskataloget som en del af kvalitetsstandarderne Det foreslås, at ydelseskataloget skal indgå som en del af kvalitetsstandarderne. Århus Kommunes kvalitetsstandarder er minimumsstandarder forstået på den måde, at teksten beskriver, hvilke generelle ydelser borgeren kan tilbydes (pleje, praktisk hjælp, træning, madservice). I Århus Kommunes ydelseskatalog beskrives indholdet af de ydelsespakker der tilbydes borgere med forskellige funktionsniveauer, og de gennemsnitlige tider og frekvenser, der er knyttet hertil. Ydelseskataloget har hidtil alene været anvendt som et administrativt og økonomisk styringsredskab for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Det har ikke været præsenteret for Byrådet i en fast tilbagevendende procedure, eller i en bestemt form. Da ydelseskataloget er med til at definere serviceniveauet, foreslås det, at ydelserne indgår i kvalitetsstandarderne, og dermed fremlægges til Byrådets godkendelse. Udvidelsen af begrebet kvalitetsstandarder med ydelseskataloget sikrer derfor en bedre sammenhæng mellem det budget, som Byrådet Side 5 af 10

6 vedtager, og de ydelser som borgerne modtager, dvs. serviceniveauet. Desuden bliver det i forbindelse med budgetændringer nemmere at synliggøre konsekvensen af beslutninger. I første omgang er det ydelseskataloget for pleje og praktisk hjælp, der foreslås at indgå i kvalitetsstandarderne for Ydelseskataloget for træning foreslås endnu ikke inkluderet i kvalitetsstandarderne, idet det ikke er endeligt fastlagt. Det forventes at ske i løbet af Træningsydelserne kan herefter prøves af i 2008, og forventes inkluderet i forslag til kvalitetsstandarder for Ydelseskataloget eksisterer derfor ikke længere som et selvstændigt materiale, men alene som en integreret del af kvalitetsstandarderne. Ydelseskatalogets oplysninger vedr. tider og frekvenser i de enkelte ydelser fremgår af kvalitetsstandarderne i kapitel 12. En konsekvens af denne integration er, at det fremover bliver Byrådet, der beslutter, når der ønskes justeringer i de enkelte ydelser med hensyn til indhold, tid og frekvens. Udgifter i 2006 til pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet Der er på baggrund af ydelseskatalogets i alt ca. 70 ydelser lavet en oversigt over udgifterne i 2006 til pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet. Det skal bemærkes, at de 70 ydelser er slået sammen i oversigten til hovedkategorier for overskuelighedens skyld. Side 6 af 10

7 Faktureringsår 2006 Sektor Samlet Ydelse til afregning A) Antal leverede ydelser B) Gnm. normtid (min. - vægtet) C) Gnm. timepris D) Udgift A x B x C i kr. Personlig pleje Afledte opgaver i.f.m. pleje Aftenpleje Eftermiddagspleje Ernæring Formiddagspleje Middagspleje Morgenpleje Natpleje Sen aftenpleje Tidlig aftenpleje Totalpleje Personlig pleje i alt Praktisk hjælp Afledte opgaver i forbindelse med praktisk hjælp Indkøb Rengøring Trappevask Tøjvask i egen maskine Tøjvask i fællesvaskeri/ møntvask Praktisk hjælp i alt Kald Total - Ydelseskataloget Resterende ydelser Total Det fremgår, at udgifterne i 2006 til pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet udgjorde i alt 493 mio. kr Forenkling af ydelseskataloget Det foreslås, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bemyndiges til at forenkle og reducere de nuværende ca. 70 ydelser til færre og mere rummelige pakker med den præmis, at forenklingen ikke medfører nogen generel ændring af serviceniveauet. Formålet er at øge handlefriheden for udfører og borger ved planlægning af ydelserne. Et revideret ydelseskatalog med mere rummelige Side 7 af 10

8 pakker vil give større råderum til udfører, frem for detailstyring på tid, idet ydelserne i dag er mange, hvoraf nogle er på få minutter. Arbejdet igangsættes i efteråret 2007 og Byrådet vil med fremlæggelsen af kvalitetsstandarderne for 2009 blive præsenteret for de reviderede ydelser, der er indarbejdet i kvalitetsstandarderne Ændring af indholdet på afgørelserne til borgerne Det foreslås, at der ikke fremgår tider på afgørelserne til borgerne, men alene de konkrete ydelser, man er visiteret til. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har oplyst om den gennemsnitlige visiterede tid i løbet af en uge gennem nogle år, jf. en byrådsbeslutning, men lovgivningen stiller ikke krav herom. Borgerne har alene retskrav på at blive oplyst om, hvilken hjælp/ydelser, de kan modtage. Når borgeren er oplyst om tiden, forringes i praksis udførers muligheder for fleksibilitet ved akut opståede behov hos borgerne. Udførerne skal nogle gange give en borger mere tid, og andre gange mindre tid i forhold til det gennemsnitligt visiterede, netop for at imødekomme akutte situationer og behov for ydelser. Der kan være tale om akut hjælp i forbindelse med sygdom, faldepisoder, indlæggelse o.lign. Den gennemsnitligt visiterede tid i løbet af en uge er en sag mellem kommunen og leverandøren, og bruges i forbindelse med afregningen. Oplysning om den gennemsnitligt visiterede tid på afgørelserne til borgeren medvirker ligeledes til at flytte fokus væk fra indholdet af den bevilgede ydelse, som borgeren har et retskrav på at få opfyldt. Omvendt skal Byrådet hvert år tage stilling til de gennemsnitlige tider i ydelserne, idet disse indgår som en del af kvalitetsstandarderne, og benyttes som afregningsgrundlag Øvrige ændringer i kvalitetsstandarderne En række paragraf-numre er tilrettet den seneste lovgivning. Der er under leverandørernes kvalitetsmål for pleje og praktisk hjælp tilføjet en tekst om Bestillerkontorets kvalitetssikringsbesøg i borgernes hjem. Kvalitetssikringsbesøgene opsummeres i rapporter, der drøftes på opfølgningsmøder med leverandørerne. Side 8 af 10

9 Disse kvalitetssikringsbesøg forelægges i et særskilt dagsordenspunkt for byrådet i september 2007, og er således allerede indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandarder. Side 9 af 10

10