Tre Aarhus situationer Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad

Transkript

1 Tre Aarhus situationer 2050 Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad

2 Intro Antagelser om byens udvikling

3 Lav sol over Århus Kold vind i knastørre hække Vi går gennem gadernes guldlabyrint For at lære at se må man kikke Lav sol over Århus Skygger i læ bag karnapper En bil skrutter ryg drejer forbi Der hvor solen slår zigzag på trapper Lav sol over Århus Guldvejr i grams først på året Her møder Bruunsgade brændene sjæl Sin skygge mod glorie om håret Lav sol over Århus Frostvæskepop gør mig svimmel Vi lokkes i stimler mod tangkorens blå Bølgende blå sommerhimmel Godt nytår alle sammen Godt nytår til Barthels og Grethe Gid ingen iblandt os skal ende med at blive Så alene at slet ingen ved det Lav sol over Århus Frostvæskeklar poesi Lidt strømel fra bagerens øjnes magi Blinker hvor du går forbi Lav sol over Århus Lav sol over København Lav sol u hu hu Peter A.G., 1991 Planstrategi 2015: Mulige Temaer Livsstil og fællesskab Urbanisering og boligudbygning Mobilitet og energiforsyning Erhverv og arbejdsmarked

4 / DE NY-LOKALE: Er det ene yderpunkt i livsstilene anno Det er en stærkt lokalt- og økologisk orienteret livsstil. Økologidiskursen handler i 2050 meget om selvforsyning og minimering af transport, men det handler ligeså meget om kultur og livsholdning. Som ny-lokal foretrækker man at klare så meget som muligt i nærmiljøet, og man organiserer sig så vidt muligt i forpligtende arbejds- og hverdagsfællesskaber omkring alt fra børnepasning til fødevareproduktion. De ny-lokale udvikler og eksporterer i stor stil viden om cirkulære systemer, lokal medicinproduktion. De er internationalt anerkendt som eksperter i at kombinere erfaringsbaseret viden med avanceret teknologi. / BETA-BEBOERNE: Er de Ny-lokales modsvar. Som betabeboer orienterer man sig stærkt internationalt og tilstræber at holde sig mobil, både i hverdagsrutiner og i livs- og ansættelsesforløb. En betabeboer bosætter sig nødigt permanent, og når de investerer i bolig, sikrer de sig, at der er et stort udlejningspotentiale (en faktor ejendomsinvestorerne har for øje). I det hele taget ejer betabeboere så lidt som muligt, men lejer og låner gennem abonnementer. De har ofte flere nationale identiteter og er afhængige af at visse systemer (fx arbejdsprocedurer og deres børns skolegang) fungerer ens i Vancouver og i Aarhus. De repræsenterer en socialt bred befolkningsgruppe, her er både karriereorienterede aarhusianere, unge nydanskere, højt profilerede gæsteprofessorer og indlånte erhvervsdirektører. / GENERATIONSFÆLLESSKABER: Er ligeså selvfølgelige som velfærdsforsørgelsessystemet var det i Fællesskaber på tværs af alder og erfaring betragtes som fundament for omsorg, tryghed og ikke mindst læring. Nogle af generationsfællesskaberne er baseret på familie, men ligeså mange er baseret på andre relationer. De forskellige fællesskabsformer var inspireret af bl.a. Singapore der gennem mange år havde praktiseret en model, der kombinerede bred velfærd med forpligtende relationer på tværs af generationer. / UNGELIVSBOLIGER: Har til formål at modvirke social udstødelse og give unge, der næsten kan selv mulighed for et normalt liv. Ungeboliger indgår med en kravsat procentdel boliger i alle boligprojekter. Ungelivsboliger er et koncept, der indbefatter en lille bolig, en tilknytning til en social vicevært (altid beboer i området) samt nogle timers arbejde i nærmiljøet. Ordningen er formaliseret i et samarbejde mellem kommune, NGO og lokale beboere og erhvervsaktører, men virker ved at være bredt anerkendt og dybt integreret i de lokale samfund. Livsstil og fællesskab De Ny-lokale Betabeboerne Generationsfællesskaber Ungelivsboliger

5 / BYREGION AARHUS: DK består i 2050 af 8 Byregioner og 135 kommuner. Byregionerne varetager mobilitet, erhvervsudvikling, sygehuse, energiforsyning, ressourcehåndtering, natur og videreuddannelse. Kommunerne varetager lokalsamfund, boliger, beskæftigelse og folkeskole. Der bor 1,2 millioner i Byregion Aarhus. Byregion Aarhus huser (på forsøgsordning, naturligvis) Transportministeriet. Der bor i Aarhus Kommune. Byregionerne er hver især forbundet med forskellige Interregioner. Aarhus har en stærk relation til især Interregion Hamborg men også Centraleuropæisk Interregion. / URBANISERING:. Den affolkning af provinsen, der så lidenskabeligt blev diskuteret omkring årtusindeskiftet, viste sig at være en storm i et glas vand. Mobiliteten i regionenerne og mellem regionerne er fortsat stor særligt for de unge. Men den går ikke blot fra de små til de til de større byer, men også modsat. Befolkningstilvæksten i fx Aarhus skyldes langt overvejende internationalisering og stigende børnetal. / BYLEDELSE: Er langsigtet og meget konsekvent. Der er opstået vilje og nødvendighed omkring at sikre bæredygtighed og kvalitet i byudviklingen. Det er med til at sikre folkelig opbakning til svære og langsigtede beslutninger. Politikere og embedsværk er godt bakket op af lokale investorer og fagfolk. Ejendomsudviklerne er bevidste om, at de bygger by til deres børn, mens fagfolkene løfter deres ansvar ved altid at lade erfarne og kompetente folk følge projekterne fra start til slut. / BYGRÆNSERNE: Er ikke længere til debat. Byen skal vokse indefra. Det handler om at mindske afstande mellem steder og mennesker, om at skabe livlige og attraktive bymiljøer og om at sikre grundvand, fødevareproduktion og bio-diversitet. Den præmis har medført en meget kvalificeret tilgang til fortætning. Der er stor opmærksomhed på at bygge i et skalaforhold, som mennesker befinder sig godt ved og på at lade bygningerne skabe gode rum imellem sig. Her tager vi ved lære af byer i Østrig, Tyskland og Norge, hvor bjerglandskaber historisk har gjort det nødvendigt at bygge en lille smule tættere end i Danmark, og hvor bebyggelserne er gennemført på en måde, som værdsættes af mange. / PLANLOVEN: Får ikke længere skylden for alle verdens dårligdomme. En klog minister satte sig for at rydde op i bureaukratiet, lovomfanget og den komplekse planlovspraksis. Planloven blev til et simpelt og operationelt lovområde der i øvrigt i højere grad end tidligere også beskæftigede sig med handlepligt og ejendomsret. Det lykkedes hende samtidig at udbrede kendskabet til Planlovens formål og dens positive konsekvenser. / OFFENTLIGE INVESTERINGER I MOBILITET OG BYGGERI: Særdeles veludviklet strategisk redskab til opkvalificering af eksisterende byområder. Vi forlader os ikke længere alene på detailhandlen som bylivs-skabende, vi har rettet fokus mod andre redskaber. Derfor placeres større offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner altid på steder, hvor de kan bidrage med aktivitet, og der er stor opmærksomhed på at forstå bevægelsesmønstrene og udvikle behagelige opholdsarealer de rette steder. Banegårde, letbanestop og cykelparkering nyder samme bevågenhed. Urbanisering og boligudbygning Byregion Aarhus Urbanisering Byledelse Bygrænserne Planloven Offentlige investeringer i mobilitet og byggeri

6 / INTER-LOKALE PARTNERSKABER: Der er opstået en række stærke samarbejdskonstellationer mellem professionelle internationale investorer og lokale udviklere. Det har taget nogle år at slibe samarbejdsformerne til, men de bedste kvalificeres ved en stærk lokal erfaring og incitament i kombination med professionalisme og evne til langsigtet investering. / LIVEABILITY: Begrebet medførte ligesom begreberne IT-samfundet (1990erne), Kreative Byer (00erne) og Smart-Cities (10erne) nogle gode debatter og analyser. Liveability blev hurtigt en integreret og selvfølgelig del af byudviklingen. / ZONEPLANLÆGNINGEN: Er stendød. Bortset fra enkelte undtagelser ved store tekniske anlæg og industri, tilstræber vi at udvikle boliger, værksteder, idrætsfaciliteter og kontorarbejdspladser i en skøn blanding. Det sker i bestræbelserne på at minimere transportafstande, skabe sammenhængene og levende by og udvikle miljøer, hvor børn kan færdes og lære af det, de ser. Vi lever med det rod, det indimellem giver. / AARHUS-DOGMET KVALITETEN I DET ALMINDELIGE : Die Zeit bringer i 2023 et stor interview med stadsarkitekten i Aarhus, hvor han præsenterer 10 dogmer for, hvordan vi i Aarhus arbejder med transportsystemer, boligarkitektur og blandet anvendelse. Fællesnævneren for de 10 dogmer er en stræben efter kvalitet i det almindelige. Som vores stadsarkitekt siger, er Aarhus blevet beriget med mange smukke og opsigtsvækkende ikonbyggerier. Nu handler det om at bygge by imellem dem, og om at turde investere i at skabe kvalitet i det almindelige. Urbanisering og boligudbygning Inter-lokale partnerskaber Liveability Zoneplanlægningen Aarhus-dogmet kvaliteten i det almindelige

7 / MOBILITET OG FORBUNDETHED: Fysisk, virtuel og social forbundethed er altafgørende - på både det lokale, det regionale og det internationale niveau. Selv De ny-lokale, der er meget idealistiske omkring den nære og lokale livsførelse er afhængige af effektiv mobilitet for at kunne drive Bio-local konceptet og for at kunne indgå i deres internationale branchesammenhænge. / MOBILITETSDESIGN: Ny dagsorden for indretning af vores byrum, mobilitetsstrækninger og transportmidler. Mobilitetsrummet er fremtidens mest besøgte og mest mangfoldige byrum, og det har både kommerciel og demokratisk værdi. Byregion Aarhus er langt fremme på området. I regi af MOVE og Business Region Aarhus blev der i perioden satset meget målrettet på kvalitet og effektivitet i letbane, ekspresbusser, bæredygtig bilisme, international lufthavn og togdrift. Det styrkede befolkningens oplevelse af hurtig, smuk og komfortabel rejse mellem arbejde og bolig, ligesom det markant forbedrede byregionens forbundethed med Europa. / LØB OG (EL)CYKLER: Er i kombination med letbane byens mest udbredte transportform. 10ernes Marathonflip er for længst forbi, men fortroligheden med løb flyttede fysiske og mentale grænser for, hvad der kan løbes til i hverdagen. / STATIONSNÆRHEDSRADIUS: Vi opererer med to radiusser, når der omdannes og byfortættes: 200-meter-radius, betragtes som særligt attraktiv for butikker, fitnesscentre, delebilsordninger, biblioteker mv. Det skal være hurtigt og ukompliceret at hoppe af letbanen og på igen meters-radius egner sig til boligfortætning og kontorarbejdspladser. Undersøgelser har vist, at folk gerne går eller løber de 1000 meter fra stationen, hvis de skal være på destinationen over nogle timer, og hvis strækningen er behagelig at færdes på. Til inspiration er der 1000 meter fra Banegården til Lille Torv. Der er også 1000 meter fra Aros til Amtsygehuset. / ENERGI OG RESSOURCER: Er blevet en lokal og personlig handelsvare som alle andre varer. Man køber, hvor det passer med ens overbevisning, og sælger det, man producerer, via lettilgængelige distributionssystemer. Genanvendelse og CO2-neutralitet er en helt selvfølgelig nødvendighed. De biler, der findes, kører på el, og strømmen produceres ved især vindenergi. Der er ikke andre alternativer, så det fylder ikke længere i debatten. Placering af energianlæg og vindmøller drøftes fortsat meget. Der føres en saglig og gennemsigtig debat. Mobilitet og energiforsyning Mobilitet og forbundethed Mobilitetsdesign Løb og (el)cykler Stationsnærhedsradius Energi og ressourcer

8 / FRISKOJOB: Er en ny og meget udbredt form for mesterlærepladser (fritid-skole-job), der blev besluttet under krisen i dagpengesystemet og uddannelsessystemet i Hvad der tankemæssigt havde været under udvikling et stykke tid, blev pludseligt en nødvendighed. / VIDEN- OG INDUSTRIJOBS: Er fortsat langt det største målt på både omsætning, eksport og antal arbejdspladser. Det er et internationalt orienteret og super fleksibelt arbejdsmarked, og der stilles meget høje krav til byregionerne om at kunne levere mobilitet og kompetencer. Det vi engang kaldte CSR er en selvfølgelighed. Aarhus er stærkt forbundet med især Interregion Hamborg samt regioner i Sydamerika. / HÅNDVÆRKSPRODUKTION: Ses igen i gadebilledet og som en del af boligen. Små og store selvstændige erhvervsdrivende og forskellige former for nye og gamle håndværk dukker op især i forbindelse med Bio-locals og ofte stærkt forbundne i netværk, der konkurrerer på lige fod med mere traditionelle store globale virksomheder. / HYPERMARKEDER: Gigantiske varehuse, der typisk placeres, hvor store mobilitetsstrukturer krydser hinanden, fx i forbindelse med lufthavne og banegårde. Der stilles store krav til hypermarkedernes beliggenhed og arkitektur, da det er et krav, at de bidrager til byens liv, sammenhæng og kvalitet. Det på trods er det stadig usikkert i hvilket omfang, de kan bidrage positivt til byen. / NETHANDEL: Er en naturlig del af hverdagen. Det giver ikke meget aktivitet i byens rum, dog er posthusene genopstået i kombination med andre byfunktioner og har genvundet deres gamle placeringer på torve og pladser. Positivt bidrager nethandlen ofte til en effektiviseret og produktionsmæssigt mere bæredygtig handel. / BIO LOCALS: Er de ny-lokales varehuse. De handler kun varer produceret lokalt pga. den store miljømæssige belastning som vare- og fødevaretransport giver. Samtidig harmonerer det med deres livsholdning om at leve og producere i nære og lokale fællesskaber. De ser det således også som en del af deres børns læring og uddannelse at bidrage til Bio-local produktion og handel. Erhverv og arbejdsmarked Friskojob Viden- og industrijobs Håndværksproduktion Hypermarkeder Nethandel Bio Locals

9 Beder-Malling Bio-Local Eksempel på omdannelse i et selvstændigt bysamfund

10 Beder-Malling Bio-Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der dømmer deres udtjente butikscenter ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio-Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal. Torvehallen fungerer som et multifunktionelt bycentrum. Bio-Local konkurrerer på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. Det er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben og livlig stueetage rettet mod forhaverne og det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer til produktion og salg af lokale produkter. Så doggy, der kom toget med Line-pigen. Mon hun har husket sin skoletaske denne gang? Vi skal nå forbi drivhuset efter persille... og Torvehallen efter grej til cyklen. Og så hjem til bålmad!

11 Beder-Malling Bio-Local er et eksempel på fremtiden for de mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig i fx Løgten eller Harlev. De mindre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og attraktive parcelhusområder. Den forbedrede kollektive mobilitet, som vi forventer at se i 2050, vil gøre de små bysamfund endnu mere attraktive. Men der er brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte, nye familieformer, livsstilstendenser og høje ejendomspriser vil øge efterspørgslen på mindre boliger, på lejeboliger samt boliger, der kan kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv. Der er ligeledes brug for at bymidterne og butikslivet får en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og kvalitet. Det giver derfor mening at omdanne og fortætte udtjente områder. E45 26 Funktion og identitet i de små bymidter 2050 løgten 15 Der bor 55% flere mennesker i de små bymidter som fx Beder i 2050 end i 2015 E45 15 Antallet af tomme butikslokaler i de små butikscentre er reduceret med15% harlev O2 O1 65% af de oprindelige butikker er bevaret, men omdannet til nyt handelskoncept. A De små bysamfund ligger km fra Aarhus C. I 2050 er den gennemsnitlige transporttid følgende: bil KolleKtiv trafik (el) CyKel min 15 min 40 min Kattegatforbindelsen beder malling 35% indgår i nyopførte multifunktionelle miljøer. B nd C - Hasselager udbygningsetaper lsen

12 Malling minder på mange måder om de andre småbyer, der er beskrevet ovenfor. Byen har stærke boligkvaliteter, og så er den populær og kendt for sit kulturliv! En af grundene er, at bymidten i dag har både station, kro og biograf. Det giver byen en stærk identitet, tilhørsforhold og engagement. Men skal bymidten have liv i fremtiden, skal der gøres plads til nye og flere funktioner. Foderstofgrunden med siloerne giver mulighed for både at bygge forskellige typer boliger, og ved siloerne kan der bygges markante og høje bygninger. Et Bio-Local torvekoncept i Malling kan evt. integreres i den eksisterende butiksstruktur. Fortætning af Malling bymidte Den store Foderstofgrund er centralt placeret i forhold til Malling station. Det vil være oplagt at anvende arealet til blandet bebyggelse af samme karakter som i Beder. foderstofgrunden KaraKteristisKe siloer - Kan måske bevares eller nye siloer malling bio malling Kro Bymidten i Malling er mere sammenhængende i Malling end i Beder. Et eventuelt Bio-Local torvemiljø kan integreres med nuværende butikker. gammel østergårdsvej 200 m radius malling station bredgade I det markerede byområde i Malling centrum bor der p.t. kun ca. 70 personer. efterskolen for scenekunst

13 Beder er ligesom Malling et typisk mindre bysamfund. Beder og Malling minder på mange måder om hinanden, selvom der også er forskelle. Beder er lidt tættere på skoven og har en lidt mere varieret bebyggelse. Til gengæld har Beder store udfordringer omkring Beder Landevej og Bedercenteret. Bedercenteret ligger desuden 400 meter fra stationen, og strækningen mellem station og center er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Beder 2015: en død handelsgade muligt byområde til gradvis omdannelse og fortætning Gartnerskolen spiller en vigtig rolle for byens identitet og som arbejdsplads, men der kan skabes mere sammenhæng med byen bl.a. ved udvikling af fællesskaber og areal. gartnerskolen beder landevej beder Center spredte restarealer langs beder landevej 200 m radius Der bor p.t. kun ca 65 mennesker i det markerede byområde i Beder centrum. stationsvej Krohaven beder station Der er 12 butikker og 8 erhvervslokaler. Flere er tomme og slidte

14 Både Bedercenteret og bebyggelsen langs Beder Landevej er nedslidt, og centeret er drevet efter et forældet forretningskoncept. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af bymidten, hvilket ikke er befordrende for butikslivet. Det er ærgerligt for en by som Beder, der ellers rummer virkeligt store kvaliteter og traditioner. Beder 2015: udfordringer i bymidten Jørgen F. Bak Beder, Malling, Ajstrup Fællesråd Vi er nogle, der har boet i Beder og Malling gennnem mange år, og sætter stor pris på det. Vi vil gerne have en bymidte, vi kan være lige så stolte af, som vi er for resten af byen. Der skal være både butikker og aktivitetsmuligheder.

15 Byen bygger videre på dens nære grønne kvaliteter. Nærheden til Vilhelmsborg og Fløjstrup Strand tiltrækker mennesker, der har lyst til fritidsliv. De mange parcelhushaver, nærhed til landbruget og Gartnerskolen har det grønne og dyrkningen til fælles. Gartnerskolen bidrager ligeledes med arbejdspladser til byen. Det er en nærliggende tanke, at Gartnerskolen (som formelt er under Jordbrugets UddannelsesCenter) sammen med AgroFood i Skejby og Beders lokalbefolkning udvikler Bio-Local konceptet. Beder skiller sig desuden positivt ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer, herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981, og i dag er særdeles attraktivt og efterspurgt. Beder-Malling 2015: værd at bygge videre på gartnerskolen frodige parcelhushaver vilhelmsborg og fløjstrup skov malling foderstof og landbrugsproduktion fløjstrup strand

16 PARK Et godt og stærkt koncept bærer dog ikke byomdannelsen i sig selv. Der skal mod, investering og areal til at skabe reel omdannelse. Tre principper bærer omdannelsen. For det første: Bymidten ommøbleres, butikslivet skal hen til stationen, så der opstår synergi mellem mobilitet og hverdagsfunktioner. Den direkte kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til at gøre det attraktivt at handle i Bio-Local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på jernbanen ved Hovedgård). For det andet: Ved stationen samles en række forskellige funktioner, som folk anvender i deres hverdag: børnehave, indkøb, kultur, erhverv og studiepladser mv. For det tredje: Byen tilføjes boliger på de tommer arealer. Det giver et stort løft til byens fysiske og visuelle udtryk, det giver flere mennesker og mere aktivitet, og det imødekommer en boligefterspørgsel hos bl.a. børnefamilier. Principper for en ny multifunktionel bymidte 1: Ommøbler! Butikscenter flyttes til station. 2: Koncentrer alle funktioner: børnehave, indkøb, studierum! 3: Tilføj nye boliger! BØRNE- HAVE BIBLIOTEK STUDIE- RUM INDKØB

17 I Beder 2050 er der rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret, og i stedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev opført i midten af 1900-tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Det siger sig selv, at bebyggelsen kan opføres på mange andre måder end den her skitserede. Tanken er blot at illustrere, at der er mulighed for ny bebyggelse på nogle mellemliggende og halvtomme arealer, uden det behøver fjerne væsentlige karaktertræk som Krohaven eller Gartnerskolen. Eksempel på fortætning: Byrum og bebyggelse Reference Centeret er flyttet, og her er opført nye boligbebyggelser I forhold til skala og tæthed kan bebyggelsen sammenlignes med fx Engelstedsgade i København, men vil selvfølgelig have et mere nutidigt udtryk forskellige typer byhuse og rækkehuse: åbne og livlige stueetager og gaden som byrum bygningshøjde: 3-4 etager / 14 m afstand ml huse: 15 m (gade og forhaver) beder landevej arealer til dyrkning Krohaven på den gamle skole forskes i fremtidens dyrkning torvehallen: det nye multifunktionelle Center omdannelse af lager: haller til dyrkning station

18 Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter, og livsstilen er præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af bymidteaktivitet i et lille samfund. Tanken med Bio-Local konceptet er - at man som beboer i området ikke blot bor der - men også bidrager aktivt til fællesskabet og eventuelt arbejder med konceptet gennem dyrkning, salg, markedsføring eller forskning og udvikling. Den aktivitet skulle gerne smitte af på måden bebyggelsen anvendes. Byrum og bebyggelse beboelse. erhverv og fællesskab blandes varierede boligstørrelser og forskellige bebygggelser gårdhave med dyrkning til salg og eget brug en aktiv fritid og plads til grej og udstyr Kræver lager og værksteder gaderum er byrum

19 Det mangfoldige liv er dermed skabt af reelt engagement. Ikke blot fra de mennesker, der bor der, men også af de investorer og organisationer, der sammen med beboerne har udviklet stedet. Det betyder, at ikke blot er antallet af beboere i området mangedoblet, men der bor også mange forskellige mennesker. Det bør sikres, at der udvikles både private ejerboliger, almene lejeboliger samt fx ungelivsboliger i sådan en bebyggelse. Det skaber et helt andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Livsstil og samarbejde. Lokalt og forpligtende Kim og Ida Marie, beboere Vi boede først i Aarhus, så flyttede vi til Fløjstrup, da vi fik lille Morris, og nu bor vi i Beder Bio-Local! Det er jo helt ærligt ikke så nemt det med bolig. I Aarhus manglede vi luft og noget grønt at se på. I Fløjstrup kunne vi ikke komme nogen steder uden bil, og der må jo også gerne være lidt gang i gaden. Det er der her! Claus Christensen, direktør, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Når jeg ser, hvordan Beder bymidte er kommet til at hænge sammen i dag, er jeg glad for, at vi gik ind i projektet. Bio-Local er meningsfuldt både for Gartnerskolen som forsknings- og uddannelsescenter og for lokalsamfundet. Lars Bundgaard, Jysk Børneforsorg Udsatte skal bo i et trygt nærmiljø. Vi råder over 15 ungeboliger lige ved stationen i Beder, og der er lidt arbejde til dem i Torvehallen. Det er godt at se, hvordan beboerne i Bio-Local har taget en flok unge til sig. En byrådspolitiker Lad os huske på, hvordan de små bymidter så ud tilbage i 2015, det var ærligt talt lidt tomt og slidt. Virkeligheden er en anden nu. Jeg er glad for kommunens investeringer i Torvehallens bibliotek og børnehave. Citaterne er opdigtede af boyeskammelsen, men de citerede er indforståede med, at de indgår.

20 De, der bor i Beder-Malling Bio-Local, holder sandsynligvis meget af naturen og af det lokale, ellers ville de måske bosætte sig midt i Aarhus. Men de holder sandsynligvis også meget af, at kunne pendle til storbyen på ganske få minutter, ellers kunne de finde langt billigere boliger andre steder i landet, hvor de også var tæt på naturen. Det er denne dobbelthed, vi skal huske i de små bysamfund omkring Aarhus. Beder 2050 er præget af åbne døre og aftaler på kryds og tværs. Formelle og uformelle netværk har skabt traditioner for at hjælpe hinanden i hverdagen. Det har skabt alternativer til det liv, der blev levet i 2015 med opdelingen mellem lokalitet og arbejdsplads, men det har også skabt nye forretningsmodeller, der har gjort byen reelt liveable og bæredygtig også økonomisk. Morten, har du hørt, at jeg har fået nabo-jens til at vaske tøj for mig? Til gengæld får jeg fornøjelsen af at hente hans drenge i børnehaven om onsdagen. Det altså i orden.

21 Der er vældigt mange ubekendte, hvis vi skal prøve at forholde os til bebyggelsens størrelse og indhold. Vi kan jo starte med at nævne, at ingen ved, om de, der ejer grunde i området i dag, har lyst til at sælge, eller om det kan gå op med Gartnerskolen at omdanne nogle af deres arealer til boliger og fælles dyrkningsarealer. Hvor tæt der skal bygges, og om der er grundlag for en multifunktionel torvehal, står også hen i det uvisse. Men her et par kalkulationer, der er akkurat ligeså skitseagtige som tegningerne. Tal og fakta der bor Ca. 350 mennesker i de nye Bio-Local byhuse og rækkehuse. torvehallen indeholder 1000 m2 m2 butiksareal mens øvrige 1000 m2 er fordelt på bibliotek, park/atrium, børnehave, studierum. torvehallen og dyrkningsarealerne udgør 87 arbejdspladser og stedet har dagligt 3000 handlende og besøgende 2050: : m m m m2 Alment (ungdom) 10 % Ungelivsboliger 10% Alment (familie) 30 % Ejerboliger 50 % 2015: : Arbejds- og lærepladser Beboere Etageareal i alt Boligernes ejerformer

22 Hasle Torv 2050 Eksempel på urbane knudepunkter i Ringbyen

23 Hasle Torv er i 2050 en lille byplads omkranset af boliger, hoteller, virksomheder og kultur. Torvet er det daglige mødested for stedets brugere og beboere. Hasle Torv er samlingspunkt i en ny, urban bebyggelse med et stort antal nye bygninger. Letbanestop, bibliotek, universitetskantine, butikker, fitnesscenter og forskellige boligformer bidrager til et levende miljø. Bykvarteret samler mennesker på tværs af alder og socialt tilhørsforhold. Livsstilen er urban, international og mobil. Superkilen ved Nørrebro Station, København. Team: Superflex, Topotek 1 og BIG. Indviet i juni 2012.

24 Hasle Torv er et eksempel på de urbane knudepunkter, vi i 2050 kan forvente at se i Ringbyen. Historien kunne med andre ord også have udspillet sig på fx Viby Torv eller Stjernepladsen. Når vi i starten af 20erne forventeligt har gennemført omdannelse af Amtssygehuset, Rutebilstationen, Godsbanearealet og Sydhavnen, er byen ved at være gennem de fleste større omdannelser indenfor Ringgaden. Man kan nu for alvor rette fokus mod byområderne mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er det, vi her kalder for Ringbyen. Kulturlivet og ejendomsmarkedet har sandsynligvis allerede gødet jorden for omdannelse, identiteten er ved at ændre sig fra identitetsløs forstad til kreativ byzone. Det er også i Ringbyen, at Mobilitetsfondens målrettede investeringer for alvor kommer til sin ret. Herfra kan man nå centrum, lufthavn og banegård på meget kort tid. Nye urbane knudepunkter i Ringbyen pendler mellem Aarhus og internationale byer stjernepladsen 85% bruger til hverdag kun kollektiv transport, samt cykel/ løb. Der er 65% færre biler. Heraf er mange elbiler, delebiler og selvkørende biler. E45 aarhus - london 1 time aarhus - singapore 7 timer aarhus - nuuk 3 timer hasle torv 26 Mange veje er frigivet og anvendt til park, cykelstier og bebyggelse. parkeringsarealet er reduceret med 50% pendler mellem Aarhus og nabobyer aarhus - thisted 1 time aarhus - hamborg 2 timer aarhus - Kbh 2 timer E45 15 O2 O1 15 Vej Jernbane Letbane viby torv SIGNATURFORKLARING Kattegatforbindelsen Letbanens 1. etape Letbaneudbygning A Lisbjerg - Hinnerup Letbaneudbygning B Aarhus Ø - Brabrand Letbaneudbygning C Banegårdspladsen - Hasselager Letbanens øvrige udbygningsetaper Eksisterende jernbane Ny hovedbane dforbindelsen

25 Sammenlignes Hasle Torv med fx Sankt Pauls Kirkeplads, der i 2015 opfattes som et levende byrum, så mangler stedet simpelthen mennesker. Omkring Sankt Pauls Kirkeplads bor 4000 mennesker, mens der omkring Hasle Torv blot bor 300. Herudover har Sankt Pauls kirkeplads dagligvarebutik, slagter, bager, frisør, kiosk, isbutikker, cafeer og tøjbutikker, værtshuse mm. Og så er byrummet meget mindre. Vi skal naturligvis ikke flytte Sankt Pauls Kirkeplads til Hasle, men vi kan lære noget om skala og om funktioner ved at studere andre byrum. Hasle Torv 2015: udhulet og indrettet til biler Klaus Bendixen, Hasle Fællesråd Vi ønsker os et torv, der kan være samlingspunkt for forskellige aktiviteter og butikker. Et rigtigt torv.

26 Et andet meget karakteristisk - og uheldigt - karaktertræk ved Hasle Torv er, at op mod halvdelen af arealet indenfor en radius 200 meter rent faktisk er asfalt. Der skal naturligvis være rum til parkering og biler, men halvdelen af et areal er ganske meget, hvis vi har forventning om, at det skal være et behageligt og livligt samlingspunkt. Hasle Torv 2015 : udhulet og indrettet til biler Der bor ca. 300 mennesker i området i Til sammenligning bor der 4000 mennesker i et tilsvarende område omkring Sankt Pauls Kirkeplads Campen industribebyggelse fra 1935 ombygget til fitness og butik 2012 ryhavevej 200 m radius boligblok fra 2004 høje hasle-hjørnet gul teglstenskarré letbanestop parcelhuse viborgvej arealet på og omkring Hasle Torv anvendes i 2015 til: park og byrum: 5 % private haver: 30 % bygning: 40 % vej+parkering: 45 %

27 Det gode ved området omkring Hasle Torv er bl.a., at de omkringliggende byområder er ganske mangfoldige. Indenfor 1000 meters radius er der både ældre parcelhuse, funkisrækkehuse og store boligblokke i de almene boligområder Bispehaven og Frydenlund. Her bor mange forskellige mennesker, men de mangler et sted at mødes og et godt sted at samle bydelsfunktioner og detailhandel. Hasle Torv kan blive sådan et sted. Ligeledes er kigget af Viborgvej mod havnen og rådhuset meget karakteristisk. Udsigten er sammen med Hasle Kirke og Vandtårnet, der knejser på bakken, med til at give stedet karakter. Hasle Torv 2015 : værd at bygge videre på vandtårnet hasle KirKe Kig fra viborgvej mod havet teglstenskarré - eksempel på dansk boligbyggeri

28 De urbane knudepunkter i Ringbyen omdannes med simple principper. Vi tager ved lære af steder, vi ved fungerer. Byrum der har en god størrelse og indretning og bykvarterer, der rummer en blandet sammensætning og funktionalitet som fx Hafencity i Hamborg. Tilgangen kan vises gennem fem principper. Det første handler om byrummets størrelse og skala, det betyder meget for, hvordan mennesker har det. Det næste handler om at blande forskellige funktioner. Kun på den måde kan vi sikre, at stedet bruges af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter af døgnet. Det tredje princip er meget vigtigt og overses tit. Tæthed. Vi kan nemlig sagtens bygge mange m2 uden at det går ud over den menneskelige skala, hvis bare vi gør det rigtigt, men det kræver stor opmærksomhed at skulle skabe synergi mellem forskellige funktioner, samtidig med at man tager hensyn til sol, vind og skala. Principper for et urbant knudepunkt 1: Skab et rigtigt byrum! Gør mindre og mere præcist 2: Tilføj blandede funktioner! Erhverv, kultur, leje- og ejerbolig 3: Placer dine m2 rigtigt! Forstå byliv, vind, sol og skala 1500 beboere 700 arbejdspladser 300 studiepladser

29 Det fjerde princip handler om at forstå, hvordan folk bevæger sig i byrummet og placere og udforme opholdsarealer og mødesteder på strategiske steder. Da kollektiv mobilitet er en af de ting, der anvendes af mange forskellige mennesker giver mobilitet grobund for at skabe møde mellem mennesker. Det femte og sidste princip handler om at tage historien med sig, og bevare de gode elementer frem for at starte fra scratch - også når det er besværligt. Det giver oplevelse af historie og autenticitet, og mindst ligeså vigtigt skaber det lidt forstyrrelse og variation i bebyggelsen. Principper for et urbant knudepunkt 4: Brug mobilitet, bevægelse og funktioner til at skabe byliv 5: Bevar det der virker! Iscenesæt historien + + +

30 Hasle Torv 2050 er markant forandret og omkranset af en sluttet bebyggelse. Torvet er ca. 100x100 meter, det som i arkitekturhistorien er blevet betragtet som en god størrelse, fordi det er grænsen for menneskers visuelle kontakt med hinanden. Torvet omgives af en bebyggelse af samme tæthed, som den vi kender fra fx Trøjborg eller det nye Hafencity i Hamborg med bygninger i 4-6 etager, men også med enkelte højhuse der vil give området endnu større tæthed. Højhusene på bakken vil markere stedet og vil med udsigt over hele Aarhus være meget attraktive. Torvets og bygningernes form og størrelse er klassisk, mens materialerne og facaderne er anderledes. Byrum og bebyggelse Reference Skalamæssigt kan det nye torv sammenlignes med fx Munsterplatz i Zurich. ny bebyggelse varierende højder gæstehuse torvets størrelse: Ca. 60 x 80 m bygningshøjde: m / 5-6 etager højhuse: Ca. 90 m / 25 etager viborgvejtraceet indsnævret. letbane og færre biler gårdhaver - nære fællesarealer og offentligt tilgængelige lommeparken Campen (eksisterende) med ny bebyggelse ovenpå viborgvej veldefineret torv smalle og varierede facader mod torvet levende stueetager letbane ryhavevej

31 Især de smalle og varierede facader mod torvet opleves med deres transparente og lyse facader inviterende. Udover at samle torvet og skabe oplevelse af by bidrager bygningernes funktion med kundegrundlag til både detailhandel og kulturelle funktioner. Vi er opmærksomme på at gøre de nederste etager interessante og åbne. Der skal være arbejdspladser, universitet, produktionsskole, biografer og fitnessklubber og en offentlig kantine. Vi bevarer naturligvis de ting, der virker. Det gælder bl.a. for den gule teglstenskarre fra midten af 1900-tallet, der er et typisk eksempel på dansk boligbyggeri, og den ombyggede maskinfabrik Campen. Byrum og bebyggelse

32 Hasle Torv bebyggelsen er udviklet i samarbejde med mange forskellige investorer og organisationer. De har haft et godt spillerum, hvilket har bidraget med et mangfoldigt og varieret facadeudtryk. Den stramme gadestruktur er med til at holde sammen på de forskellige facadeudtryk og sikre en fælles karakter. Udviklerne har haft et fælles mål: At bruge stedets mobilitet til at skabe et stærkt internationalt miljø omkring Hasle. Derfor er der bygget fleksible boliger til gæsteprofessorer og fly-in eksperter, international skole, og der er plads til pop-up projektvirksomheder, der arbejder i internationale teams. På samme måde er der skabt plads til studerende og faglærte, der arbejder internationalt med deres speciale i forskellige typer produktion og håndværk. Livsstil og samarbejde: International og mobil Berit Eika, prorektor, Aarhus Universitet Andrés Traver Jeg kommer fra Milano og Hannover men er indlånt i en 2årig periode på ekspertkontrakt. Jeg bor på HasleTorv i en af de store guesthouses. Møbleret. Liv og butikker på torvet. 15 minutter til job. 2 timer hjem til Hannover. Udsigt. God kantinemad. Perfekt! Vi har af indlysende årsager placeret vores nye Center for Mobilitet på Hasle Torv. Det er både vores studerende, vores ansatte og vores gæsteprofessorer glade for. Palle Jørgensen, Boligforeningen Ringgården Vi var ikke så meget i tvivl. Vi vil gerne bygge ungdomsboliger, og det nye Hasle Torv har den identitet og beliggenhed, som de unge efterspørger. Rune Kilden, byudvikler Da jeg så Superkilen, og hvad den gjorde for ydre Nørrebro, turde jeg godt sætte mine penge i både Hasle Guesthouses og i kantinen, CommonGround. Kantinen driver jeg sammen med universitetet. Citaterne er opdigtede af boyeskammelsen, men de citerede er indforståede med, at de indgår.

33 Det siger sig selv, at enhver beregning på en skitse som denne kan anses som et postulat. Alligevel giver det stof til eftertanke, at der rent faktisk er plads til en sådan bebyggelse på et sted i byen, som i fremtiden vil være ganske attraktiv. Og selv om bebyggelsen er betydeligt tættere end det, vi finder på Hasle Torv i 2015 er den ikke tættere end vi kan finde tilsvarende tætte områder i dag på fx Trøjborg. Casen er som de andre cases en karikatur. Men det er et faktum, at det at skabe oplevelse af by og etablere grundlag for detailhandel mv. kræver fortætning. Det gælder både hvad angår bygningsmasse, hvad angår variationen i funktioner og hvad angår at skabe velafgrænsede og behagelige byrum. Tal og fakta hasle torv tilbyder i nye m2%, 23 butikker og kulturfunktioner samlet omkring et intenst byrum med høj funktionalitet, virtualitet og pausesteder. hver dag bruger 5000 mennesker stedet. nogle bor der, andre arbejder der, og mange besøger stedets offentlige kantina, den udendørs sommerbiograf, de gode fitnesscentre og den virtuelle hub er altid online med 10 internationale hot-spots 2050: : m m2 Alment (ungdom) 25 % Alment (familie) 15 % m m2 Ejerboliger 30 % Andre former, bl.a. lejeboliger, guesthouses 30 % 2015: : Arbejds- og studiepladser Beboere Etageareal ialt Boligernes ejerformer

34 Skejby Bybakke Eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i forstaden

35 Skejby Bybakke 2050 er en 1,4 km lang, meter høj og 60 meter bred højderyg, der via busgadetraceet skyder sig fra Haveforeningen Grænsen i syd til Mollerup Skov i Nord. Nogle steder er det en blød bakke med skov og aktivitetsmuligheder, mens højderyggen andre steder bliver til en stor multifunktionel bygning med landskab på taget. Inderst i bakken ligger varehuse, idrætshaller og transportanlæg, mens bakkens ydersider er beklædt med terrassehuse. Fra boligerne kan man færdes direkte via de terrasserede forhaver og gangstier til skov og eng. Hurlien Residences, Taiwan. BIG Arkitekter

36 Casen Skejby Bybakke er et eksempel på en landskabelig multifunktionel bygningsstruktur i kanten af Aarhus. Casen kunne også have udspillet sig i fx Tilst eller i Aarhus Syd. De yderste lag af forstæder vil fra 2015 og frem fortsat være attraktive. Men tre behov træder tydeligt frem: For det ene behovet for tidssvarende seniorboliger til de unge seniorer, som gerne vil sælge det store parcelhus til nye familier, men mangler gode alternativer i lokalområdet. For det andet bliver forstadens restarealer (tomme parkeringspladser, 20 meter brede rabatter og meningsløse arealer mellem bygninger) mere og mere synlige. Fra 2030 stiger omfanget af tiloversblevne vejanlæg samtidig dramatisk pga. den forbedrede mobilitet med effektiv kollektiv trafik og selvkørende biler. Forstadens restarealer bliver til bolig og park Varehuse og haller opføres ikke længere som fritliggende kasser men som de inderste lag af en bygningsstruktur der omkranses af boliger og parker. et sted i tilst skejby busvej Oprydning i eksisterende restarealer og forbedring af den kollektive mobilitet betyder at 25 % af forstadens areal frigives til nye formål De mange restarealer anvendes til skove, parker og opholdsarealer samt til nye blandede boligformer, bl.a. boliger til de unge seniorer et sted i aarhus syd

37 Skejby Busgade er skabt i gode intentioner men er med tiden blevet til et slidt og trist miljø. Der passerer kun 4 busser i timen og strækningen egner sig ikke til andet ophold. Det er et stort og krævende område at vedligeholde. Busvejen anno 2015 er et ærgerligt skår mellem de to bydele; Vejlby og Skejby. Der er gode grunde til at omorganisere transporten og vejforløbet. Skejby Busvej 2015 : en øde strækning Birgit, beboer Jeg er så glad for, at bussen kører næsten til døren, men det er en lidt ensom fornemmelse at stå her og vente. Det er rart med grønt, men måske det kunne gøres på en anden måde.

38 Busgaden ligger mellem eksisterende attraktive boligområder, der indeholder en fornuftig blanding af parcelhuse og tæt-lav, ligesom der både er ejer og lejeboliger. Samtidig er der god forbindelse med natur- og fritidstilbud af forskellig karakter. Her er både Skovbakkens Idrætsanlæg, Mollerup Skov og Egå Engsø. Samtidig ligger busgaden særdeles attraktivt, hvad angår nærhed til en mængde studie- og arbejdspladser (fx Universitetshospitalet, Vestas, IKEA, DR og VIA). Forstadens kvaliteter - også i Vejlby og Skejby skønne naturområder nyt supersygehus med mange arbejdspladser attraktive boligområder bynær skov arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner

39 Det langstrakte flade areal, som busvejen i dag udgør og som i dag kun består af græs og asfalt, kan i fremtiden bruges til at skabe endnu bedre fysisk sammenhæng og social samhørighed mellem bolig- og naturområder i de to gamle sogne Vejlby og Skejby. Bybakken kan imødekomme forskellige behov for at skabe sammenhæng mellem byområder og udvikle nye boliger, der bl.a. egner sig til de unge seniorer, der fortsat bor i store parcelhuse. Skejby Busvej 2015: Barriere og restareal skejbyparken mollerup skov boliger tæt-lav I dag ligger Skejby Busvej som en stor barriere mellem attraktive boligområder. via university College langengevej boliger, parcelhuse Pga. områdets øde karakter føler mange sig utrygge ved at færdes ved busvejen. randersvej skejby busvej skejby Centeret børnenes friskole boliger, lejligheder vejlby CenterveJ vejlby risskov idrætscenter Det er ikke i dag muligt at gå langs busvejen, da der ikke findes fortov mv. Nogle steder er busvejen meget smal, mens den andre steder breder sig ud og bliver til store tomme restarealer. 200 m radius haveforeninger muligt letbanestop

40 Det, vi foreslår omkring busvejen, er som sagt blot et eksempel på, hvordan man kan gribe lignende situationer an på andre restarealer i forstaden. Helt overordnet kan man sige, at vi gør tre ting. Vi udpeger restarealer. Det er klart at velfungerende fællesarealer, parker osv. ikke skal bruges til formålet. Vi anvender asfalt, tilvokset buskads og græsarealer, som ingen bruger. Dernæst kombinerer vi forskellige funktioner, der kan få glæde af at ligge ved siden af hinanden. Måske kan butikker og varehuse indgå i sådan en sammenhæng. Det beror nok meget på transportformer i Måske skal man holde sig til bolig, sport og kultur. Man lagdeler funktionerne på en måde, så de ting (som fx haller og varehuse), der alligevel helst vil spares for store vinduespartier ligger inderst. Øverst kommer boliger og parker. For det tredje er vi opmærksomme på at bruge bygningsstrukturen til at skabe så meget sammenhæng som overhovedet muligt både på langs og på tværs. Principper for omdannelse og fortætning 1: Udpeg og afgræns restarealer! 2: Lagdel! Store indadvendte funktioner inderst. Bolig og park yderst 3: Skab forbindelser på langs og på tværs! Idræt Bolig Mobilitet Varehuse

41 Skejby Bybakke er mere end bare strækningen på busvejen. Den indgår i en 5 km lang rekreativ rute gennem boligområder, skov og idrætsanlæg. Ruten bidrager til at skabe forbindelse mellem bydele, og den skaber nye boliger og nye parkrum i nærmiljøer. Her er god mobilitet, legearealer, bibliotek, fitnesstilbud mv. Det er enkle boliger - i god kontakt med naturen. Strukturen etablerer nye sammenhænge i forstadens mellemrum! I de følsomme områder er ruten blot en rekreativ sti. Det gælder fx, hvor ruten går gennem Mollerup Skov eller hen over Rolf Haugstrups Plads og gennem Kolonihaveområdet. To steder på ruten - på busvejen og ved Langengevej rejser strukturen sig som stor bygning eller højderyg. Byrum og bebyggelse rekreation/skov - sti Reference Ringen fortætter og forbinder forstadens landskab og bebyggelse omkreds: Ca. 5Km bygningshøjde: 8-20 m / 2-6 etager mobilitet aktivering af de grønne restarealer - bygninger og rekreative landskaber skejby Centeret vejlby CenterveJ aktivering af de grønne restarealer - bygninger og rekreative landskaber rekreation/idræt - sti rekreation/kolonihaver - sti

42 Strukturen kan antage mange former. Her står den fx som en bevokset højderyg, som en blanding af bygning og landskab. Inderst er de store volumener, og på ydersiden ligger der boliger. Det kan være terrasseboliger - som man måske kan entrere både fra gaden via en trappeopgang og fra bakkelandskabet via egen have. Det udsnit, I ser her, er fyldt meget op med boliger, andre steder vil højderyggen måske i højere grad være en beplantet jordvold der tillader mennesker, dyr og planter at passere. Byrum og bebyggelse bakkerne har forskellige typer natur og muligheder for at lege og dyrke motion en sti på bakken forbinder hele området på den nye grønne bakke findes terrasserende boliger med egne terrasser og parker til offentlig brug ERHVERV BØRN BOLIG BOLIG BOLIG ERHVERV INDKØB BOLIG SPORT BOLIG mobilitet større butikker, sportshaller samt fællesfunktioner til boligerne er placeret inde i bakkens midte 25 m

43 Her er en anden version. Det er byggeri lidt mere, som vi kender det, orienteret mod et gaderum og med en lagdeling af funktioner. Her er også eksempler på hvilke fælles- og servicefaciliteter, der kan være i sådan en bolig. Som sagt er det tanken, at bebyggelsen skal imødekomme den situation, at der er mange unge seniorer, der sidder i et stort parcelhus, de gerne vil ud af, hvis de kan finde det rette alternativ. Vi ved, at rigtig mange gerne vil blive i lokalmiljøet. Vi ved også, at de ønsker sig en bolig, der er mindre og mere simpel end deres parcelhus, men samtidig vil de gerne være i kontakt med naturen, og der skal være plads til at de kan have overnattende gæster eller legende børnebørn. Hvis nogle af de ting findes som gode fællesfunktioner er det måske nemmere at finde sig tilrette i en lille bolig. I så stor en bebyggelse kan der måske også blive plads til bibliotek, butikker og meget andet. Byrum og bebyggelse terrasserende boliger forbindelse på tværs af bebyggelsen fællesfunktioner, mini-biblo, fitness og gæsteværelser mobilitet grønne områder giver mange muligheder for at lege og dyrke motion

44 Skejby Bybakke er en stor struktur, der samler en lang række forskellige interesserer og organisationer. Der er næppe tvivl om, at det er attraktivt at udvikle boliger i Skejby, og den attraktion giver måske det fornødne spillerum til at være ambitiøse omkring, hvilke boliger det skal være, og hvilke funktioner bebyggelsen i øvrigt skal tilbyde. Bebyggelsen kan naturligvis udvikles i etaper, men den slags multifunktionelle byggerier vil stadig kræve særlige partnerskabsstrukturer, både hvad angår finansiering, anlæg og drift. Der kan samtidig indbygges en smart-regulering, der sikrer, at en fastsat procentdel af økonomien går til investering i lokal mobilitet, parker og lærepladser. Livsstil og samarbejde: Alt det bedste fra forstaden Olav de Linde, Byggeselskab Olav de Linde Skejby Bybakke er bestemt salgbart. Der er mange arbejdspladser i nærheden, og det er kendt som et godt boligområde. Terasseboligerne er en god ide, det er ligeså enkelt som en lejlighed, men man bor med have og natur og omkring sig. Michael Piloz, Direktør, Bakken Bears Skejby Bybakke er et fantastisk miljø for os. Udover at vi får styrket vores hal- og publikumsfaciliteter giver bakken mulighed for at udvikle et stærkt streetbasket miljø og fokusere på både foreningsidræt og spontant aktivitet John Frølich, beboer Journalist og lektor Jeg har boet i Vejlby i mange år, bl.a. på Korshøjen og Langeengevej. Jeg holder meget af området. Jeg ville nok være blevet, hvis der havde været en bolig, der passede til mine behov. Jeg bor i dag i Isbjerget. Jeg sætter pris på udsigten, men savner lidt miljø omkring mig. Preben Thomsen, Formand Boligforeningen 10. marts 1943 Vi er en lille lokal boligforening, som administrerer mange tæt-lav bebyggelser. Da vi med den nye partnerskabsmodel fik mulighed for at bygge nye boliger slog vi til. Driftssamarbejdet med kommunen, idrætslivet og private udviklere fungerer godt. Citaterne er opdigtede af boyeskammelsen, men de citerede er indforståede med, at de indgår.

45 Som en del af øvelsen sætter vi tal på ideen, uagtet den meget skitseagtige form. Der skal nok ikke lægges så meget vægt på de enkelte beløb, men forhåbentligt giver det stof til eftertanke, at der muligvis kan udvikles op mod m2 bebyggelse og et stort lækkert parkområde på et areal, som i dag er værdsat af de færreste. Tal og fakta skejby bybakke, som ligger på det gamle busgadetrace, rummer i m2 ny bebyggelse. de tilsvarende restarealer ved langengevej rummer m2. 50 % af bebyggelsen er boliger samt service- og fællesfunktioner til boligerne (vaskeri, gæsteværelser til udlejning, legearealer mv). de øvrige 50 % er fx letbanestation, idrætshaller og varehuse. bebyggelsen rummer skov, park og uderum i et omfang der svarer til mindeparkens areal 2050: 1000 stk. 2050: m m m2 Alment (ungdom) 10% Ejerboliger 60 % 2015: 0 stk. 2015: m2 0 m m Almene boliger 30 % Arbejds- og studiepladser (Giver liv i dagtimerne) Park, skov og udeophold Etageareal i alt Boligernes ejerformer