Børns oplevelse af smerter
|
|
- Mathilde Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børns oplevelse af smerter Seminar om børn og smerter Aarhus Universitetshospital 28. Februar 2012 Mikael Thastum
2 Et bio-psyko-socialt perspektiv Smerteoplevelse er en kompleks interaktion mellem biologiske, psykologiske og sociokulturelle faktorer. Kulturel kontekst Social kontekst Adfærd Sociologi Antropologi Psykologi Emotion Nociception Biologi
3 Smertedefinition: International Association for the Study of Pain Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller truende vævsskade, eller beskrevet med udtryk for en sådan skade. Smerte er altid subjektiv. Ethvert individ lærer brugen af ordet gennem oplevelser i forbindelse med skade i det virkelige liv.
4 Tidligere opfattelse af børns smerteoplevelse Pædiatriske patienter har sjældent brug for medicin til at lindre deres smerter. De er gode til at tolerere ubehag. Barnet vil sige at det ikke føler sig godt tilpas eller at det ikke har det godt eller at det vil være sammen med sine forældre, men ofte vil det ikke relatere sin utilpashed til smerte (1968). Undersøgelser : Børn undermedicineret i forhold til voksne Børn ikke spurgt om deres smerte Børn ansås for at opleve mindre smerte end voksne
5 Prevalence and source of pain in pediatric inpatients Cummings, Reid, Finley, McGrath, Ritchie. Pain, 1996
6
7
8 Myter om børn og smerte Nyfødte har ikke et tilstrækkeligt modent nervesystem til at føle smerte Børn føler ikke så meget smerte som voksne Børn vænner sig til smerte Børn kan ikke pålideligt forklare deres smerte Opioider er farlige for børn Hvis barnet kan afledes fra smerten har barnet ikke ondt Hvis et barn siger at det har ondt, men ikke ser ud til at føle smerte, behøver barnet ikke smertebehandling Smerte er karakterdannende. Lidelse er rensende for sjælen.
9 Spædbørn Præmature har såvel det neuroanatomiske substrat som de neurofysiologiske og neurokemiske processer der er ansvarlige for transmissionen af smerte eller nociception For tidligt fødte børn har en større smertesensitivitet end fuldbårne og ældre børn, formentlig fordi gate-control mekanismen endnu ikke er fuldt udviklet hos præmature Spædbørn der ikke bliver smertebehandlede har en signifikant højere komplikations- og mortalitetsrisiko end smertebehandlede spædbørn
10 Holdninger til børns smerte - i dag Spædbørn besidder evnen til at opleve smerte Børn føler lige så meget smerte som voksne Alderssvarende metoder til at vurdere smerte hos børn Ved utilstrækkelig behandling af smerte Psykiske eftervirkninger Fysiske eftervirkninger (Henneberg & Hertel 2003)
11 Måling af smerte hos børn Biologiske korrelater til smerten Iagttagelse af barnets adfærd Spørge barnet selv
12 Fysiologiske smertekorrelater Hjerterytme, respirationsrytme, blodtryk, elektrisk modstand i huden, stresshormoner, endorphinkoncentration. Ingen specifikke fysiologiske mål. Skal kunne vise at fysiologisk respons varierer ved analgetika, men ikke ved angst- menn ikke smerteinducerende situationer
13 Adfærdsmæssige smertekorrelater Akutte skarp smerte mest valide adfærdsmål men ikke konsistente. Ved længerevarende smerte (f. eks. postoperativ) eller kronisk smerte ikke valide adfærdskorrelater.
14 Selvrapport (subjektive smertemål) Smertemålingens gyldne standard. Mål for smerteoplevelse, ikke for nociceptionen. Psykometrisk måling: Konteksafhængig baseret på latente variable model af realiteten
15 Smertevurdering Inddragelse af: Barnets udviklingsniveau Barnets omgivelser Motivationelle faktorer Dimensioner: Målingens kontekst: Biomedicinsk (hvorfor), Socialpsykologisk (hvilke perceptuelle, emotionelle, motoriske, sociale og kognitive faktorer bidrager til smerteoplevelsen), Relationel (hvilken forskel gør smerten), Brug af måleinstrumenter, Målesituationen Karoly 1991
16 The Faces Pain Scale ( Angstskala
17 Smertetyper hos børn Smerte forbundet med sygdommen ( kroniske smerter) Smerte uden veldefineret sygdom eller traume (hovedpine, mavesmerter) ( psykosomatiske smerter) Smerte forbundet med medicinske procedurer (akutte smerter)
18 Smerte forbundet med medicinske procedurer (akutte smerter)
19 Smertefuld Stimulus Situationelle Forståelse Forventninger Kontrol Relevans Adfærdsmæssige Mestring Angstfuld adfærd Forældres adfærd Behandleres adfærd Emotionelle Frygt Angst Depression Alder Køn Kognitiv udvikling Tidligere erfaringer med smerter Indlæring i familien Kultur Smerteoplevelse
20 Hvad kan øge smerteoplevelsen Forkerte forventninger til hvad der skal ske (manglende information) Mangel på oplevelse af kontrol Angst Mangel på mestrings-strategier Forældres frygt og angst Tidligere ubehagelige oplevelser Betydningen af smerten
21 Forberedelse: Information til børn Hvornår og hvordan? Information Indlæring af mestringsstrategier
22 Hvordan informerer du barnet før/under muligt smertefulde procedurer?
23 Hukommelsen vigtig Børn som var bange under proceduren huskede flere negative ting bagefter, og var mere bange ved næste procedure. Information færre negative forventninger - mindre angst Ikke tilstrækkeligt med simpel faktuel information. Skal suppleres med sensorisk information samt mestringsforslag
24 Verbal information givet før intervention huskes dårligt af børn. Ved samtidig visuel information (fotos etc) forbedres hukommelsen. Ved at spørge barnet øges værdien. Informationen skal relateres til den specifikke behandling.
25 Undersøgelse (Børn der fik lagt kateter ved nyre-us) Design 1: Standard information 2: Standard information + tegnefilm 3: Detaljeret information under proceduren + tegnefilm. (beskriver proceduren mens den sker, pointerer neutrale fysiske fornemmelser, giver specifik ros) Resultater Detaljeret information bedre hukommelse 1 uge efter. Næsten ingen fejl. Detaljeret information færre stress symptomer under indgrebet (gråd modstand etc). Tegnefilm uden detaljeret information ingen bedring
26 Information skal gives på den rigtige måde (alderssvarende) og på det rigtige tidspunkt
27 Skal forældrene være med? Inviterer du (altid) forældrene med når barnet skal have foretaget noget smertefuldt?
28 Skal forældrene være med? Grunde til at de ikke skal være med: Øger forældrenes angst og stress Forældrene vil helst ikke (bange for at børnene mister tilliden til dem bange for ikke at kunne klare det) De kan få hjerteanfald Øger personalets angst og usikkerhed Øger personalets arbejdsbyrde Forhindrer personalets (anæstesiologens) arbejde Barnets reagerer mere (græder mere, gør mere modstand)
29 Skal forældrene være med? Grunde til at de skal være med: Formindsker barnets separationsangst Minimerer brug af præ-medicinering Øger barnets samarbejdsvillighed Øger forældrenes følelse af at have en nyttig rolle Forældrenes følelse af at de har pligt til at deltage Øger forældrenes tilfredshed med den ydede pleje
30 Hvad viser undersøgelserne? Oversigt over undersøgelser med kontrolgruppe (gruppe uden forældre til stede) Børnene: 24 undersøgelser. 8: Børnene mindre stressede, 3: Børnene mere stressede, 13: Ingen forskel. Forældrene: 17 undersøgelser. 7: Forældrene mindre stressede og mere tilfredse. 0: Forældrene havde det dårligere. 10: Ingen forskel. Personalet: 10 undersøgelser. 5: Antal tekniske komplikationer /besvær ved procedure. Ingen forskel. 3: Angst hos personalet. Ingen forskel. 2: Højere tilfredshed hos sygeplejersker.
31 Konklusion Børn: Blandede resultater. De bedste us: ingen forskel. (87% børn 4-7 år vil helst have en forælder med ved injektioner. Børn med en forældre til stede har måske lettere ved at udtrykke deres følelser) Forældre: Enten bedre eller ingen forskel. (forældre føler at deres tilstedeværelse er hjælpsomt for barnet. Forældre får følelse af kontrol.) Sundhedspersonalet: Ingen negative effekter Ingen gode argumenter for, at forældrene ikke skal være til stede Hjælp til forældrene om, hvordan de kan hjælpe børnene, kunne forbedre resultater for børn og forældre
32 Forældrenes rolle Eksperter på børnene Ressourcepersoner i plejen Samarbejdspartnere i beslutningstagen og planlægning
33 Forældrenes betydning Forældre er rollemodeller Observationel indlæring Beliefs Konkrete mestringsstrategier (aktiv/passiv) Forældre er med til at definere smertens mening Udløsende årsager at den går over at der kan arbejdes med den Forældre lærer barnet mestringsstrategier
34 Undersøgelser Forældres trøst ( du skal ikke være bange, jeg skal nok holde dig i hånden det er OK ) øger barnets smerte og angst ved smertefulde procedurer. Forældres humor, opfordring til mestring, eller talenom noget andet sænker barnets smerte og angst ved smertefulde procedurer
35 Hvorfor? 1. Trøst en advarsel til barnet om at forælderen er bange eller der skal ske noget slemt 2. Trøst forstærker angst adfærd hos barnet 3. Trøst giver barnet tilladelse til åbent at vise dets angst
36 Forældre har behov for støtte fra behandlerne Tvivler ofte på om de skal være til stede Føler sig ofte afmægtige i situationen Har brug for redskaber til hvordan de kan handle
37 Gode råd (til forældre) Reager hurtigt på barnets smerter på en omsorgsfuld og praktisk måde. Fortæl barnet hvad der foregår i dets krop. Anerkend smerten, lad være med at minimere eller benægte den. Hav fysisk kontakt med barnet på den måde der føles bedst for dig. Smerte isolerer bliv om muligt hos barnet indtil smerten er under kontrol.
38 Gode råd 2 Fortæl barnet hvad der gøres eller vil blive gjort for at behandle smerten. Indgiv håb om muligt. Instruer barnet i at gøre noget der kan hjælpe med til at smerten går væk, f.eks. åndedrætsteknik, sæbebobler, fantasirejser, afslapning, favorithistorie. Kontroller din egen angst, da den ellers kan øge barnets angst. Hjælp dit barn med at klare angsten ved at være en opmærksom vejleder, og ved at støtte dit barns mestring.
39 Nålefobi X_yfFA&feature=related Distraktion IbiE
40 Hvad virker? Kognitiv adfærdsterapi Distraktion (video, snak om noget andet pop-up bøger) Aktiv coping (afslapning, åndedrætstræning positive forestillingsbilleder, positiv selvsamtale, visualisering, hypnose Modelindlæring Positiv reformulering kognitiv omstrukturering Belønning Træning af forældre
41 Arbejde med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd Begivenhed Tanke Følelse Opførsel Hanne skal have taget en blodprøve Det kommer til at gøre rigtig ondt. Bare det ikke kommer til at bløde meget bagefter. Det har jeg prøvet mange gange før. Det er hurtig overstået. Bange/ bekymret Lidt nervøs Hun spænder i hele kroppen, stritter imod og græder Hun sidder stille, kigger den anden vej og tænker på noget andet
42 Kognitiv omstrukturering (detektivtænkning) Realistisk tænkning Detektivens Bevisnotat Begivenhed Hvad sker der? Tanker Hvad tænker jeg på? Hvilke beviser er der? Grad af bekymring: Hvad har jeg af fakta om situationen? Hvis der ikke sker noget dårligt hvad kunne der så ske? Har jeg været i lignende situationer tidligere? Hvad skete der da? Kender jeg nogen der har været i en lignende situation? Hvad skete der for ham eller hende? Hvad er det mest sandsynligt at der sker? Hvad er min realistiske tanke? Grad af bekymring:
43 Stikangst Undersøge evt. dybeliggende årsager til barnets stikangst (familien - tidligere traumatiske oplevelser - sekundærgevinst) Etablere kontakt Undersøge barnets motivation - lave kontrakt Understrege at det er barnet der bestemmer Lære barnet at skelne mellem frygt og smerte. Undervise barnet i smerteoplevelse Medinddrage forældrene. Hjælp den med deres angst. Giv dem en funktion Lyt til barnet - lær det mestringsstrategier Distraktion Afslapnings- og åndedrætsteknikker Visualisering - hypnose Sikre at barnet ikke oplever nederlagsfølelse
44 Smertemestrings-strategier Informationssøgning og problemløsning (søger jeg flere oplysninger om smerten) Søge social støtte (taler jeg med en ven om, hvordan jeg har det) Positive selvsætninger (siger jeg til mig selv: Lad være med at bekymre dig, det skal nok gå over) Adfærdsmæssig distraktion (laver jeg noget sjovt) Kognitiv distraktion (prøver jeg at glemme det)
45 Smertemestrings-strategier Eksternalisering (siger jeg dumme eller sure ting til folk) Katastrofetænkning (bekymrer jeg mig over, om jeg altid vil have ondt)
46 Beliefs Antagelser om realiteten gennem hvilke hændelser bliver fortolket Beliefs før coping
47 Health Beliefs Kontrol: Jeg kan mange gange påvirke hvor ondt jeg har det Skade: Når jeg har ondt er det for det meste et tegn på at der sker skade på min krop Handikap: Hvis min smerte fortsætter ligesom den er nu vil jeg ikke kunne gå i skole eller på arbejde Jeg synes ikke at min smerte er et handikap Emotion: Når jeg er bange får jeg mere ondt Omsorg: Mine forældre forstår ikke hvor ondt jeg har det Lægelig behandling: Jeg tror mere på at min læge end jeg selv kan hjælpe mig med mine smerter Medicin: Jeg skal sikkert altid tage medicin mod mine smerter
48 Ole (10 år, oligoartikulær arthritis) oplever at han selv kan påvirke sin smerteoplevelse ved at lege eller ved at lægge sig ind og sove. eller ved, når han er i skole, at røre ved knæet, hvorefter det går over. Moderen kan ligeledes handle ved at sætte Ole i varmt bad. Hun vurderer Ole positivt ved at han er hård negl der kører lige til grænsen, at han ikke bruger smerten, at han vil lave det de andre vil og at han næsten aldrig forsømmer fra skolen. Hun respekterer når han vil være i fred. Ole har mange venner i skolen, og de problemer der var på et tidspunkt har de løst ved at kontakte læreren. Moderen har reageret ved at søge informationer, at være aktiv i forhold til netværk og skole, at tale med ægtefællen og netværket, at tro på at vi nok skulle finde ud af det og at tro på sig selv. Hun synes også at det nogle gange har været svært.
49 Ulla (13 år, oligoartikulær arthritis) synes det hjælper på smerterne hvis hun ligger stille. Hun synes at det har været svært at undvære at spille fodbold og håndbold. Moderen synes ikke hun rigtig kan gøre noget for at hjælpe Ulla. Hun lader hende ligge og spørger om hun har husket at tage en pille. Ulla har det med at blive meget pylret. Klassekammeraterne har taget det meget pænt, men der har været problemer med klasselæreren. Moderen har haft svært ved at acceptere Ulla s sygdom, og føler sig meget magtesløs.
50 Vigtigste resultater: Gigtbørn lavere smertetolerance Sekunder Smertetolerance * Børn Forældre Gigtbørn Raske
51 Lavsmerte/højsmerte gigtbørn Mestrings-strategier 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 * AD KD IP Lavsmerte Højsmerte
52 Korrelationer mellem forældre og børns brug af mestringsstrategier Forældre Gigtbørn R = SSS KD KAT Distraktion.60* Ignorering.72** Katastrofe.66**
53 Korrelationer mellem mestringsstrategier og klinisk smerteoplevelse PSS AD Smerte lige nu -.73** -.63** Gennemsn. smerte hver dag -.62* -.69** Værst smerte sidste uge -.53* -.58* PSS = Positive selv-sætninger AD = Adfærdsmæssig Distraktion
54 Længere sygdomsvarighed var associeret med mindre eksperimentel smerteoplevelse og større smertetolerance samt mindre klinisk smerteintensitet
55 Sammenhænge mellem smerteoplevelse og smertemestring Klinisk smerte: Distraktion og positive selvsætninger = lavere klinisk smerteoplevelse. Lavsmertebørn brugte mere distraktion og informationssøgning/problemløsning end højsmertebørn.
56 Undersøgelse gigtbørn Kognitive health beliefs (disbability, kontrol, medical cure, harm) kunne forudsige smerte, selv når der kontrolleres for alder, køn, sygdomsvarighed, sygdomsaktivitet, CHAQ, smertecoping. High Pain gruppen oplevede sig mere handikappede og troede i højere grad at smerte kunne forårsage fysiske skader. Tenderede til at bruge mere katastroferænkning og færre positive selvsætninger
57 Litteratur Chen E, Zeltzer LK, Craske MG, Katz ER. Children's memories for painful cancer treatment procedures: implications for distress. Child Dev 2000; 71(4): Kuttner L. A child in pain. How to help, what to do. Hartley and Marks, Piira T, Sugiura T, Champion GD, Donnelly N, Cole AS. The role of parental presence in the context of children's medical procedures: a systematic review. Child Care Health Dev 2005; 31(2): Polkki T, Pietila AM, Vehvilainen-Julkunen K, Laukkala H, Ryhanen P. Parental views on participation in their child's pain relief measures and recommendations to health care providers. J Pediatr Nurs 2002; 17(4): Salmon K. Preparing Young Children for Medical Procedures: Taking Account of Memory. J Pediatr Psychol 2005;jsj072. Salmon K, McGuigan F, Pereira JK. Brief Report: Optimizing Children's Memory and Management of an Invasive Medical Procedure: The Influence of Procedural Narration and Distraction. J Pediatr Psychol 2006; 31(5): Simons J, Franck L, Roberson E. Parent involvement in children's pain care: views of parents and nurses. J Adv Nurs 2001; 36(4): Thastum M, Herlin T, Kristensen OS, Zachariae R. Relationship of pain coping strategies and pain specific beliefs to pain experience in children with juvenile idiopathic arthritis. Clinical end Experimental Rheumatology 22[4], Ref Type: Abstract Thastum M. Smerter hos børn. In: Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T, editors. Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard Danmark, 2004: Von Baeyer CL, Marche TA, Rocha EM, Salmon K. Children's memory for pain: overview and implications for practice. J Pain 2004; 5(5):
Proceduren: forældreønsker
Proceduren: forældreønsker Barn Forældre Behandler Proceduren: forældreønsker Barn Forældre Behandler Tag ansvar Vær ærlig Mød barn i øjenhøjde Signaler god tid Respekter forskellighed Overhold aftaler
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereR A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T
FASTHOLDELSE AF BØRN R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N, S Y G E P L E J E R S K E O G J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O LT, C A N. S A N., S Y G E P L E J E R S K E M E D S P E C I A L I S
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereHvordan vil du forklare hvad smerte er?
Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereSmerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,
Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereSmerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN Smerte et helhedsperspektiv Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST
ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST Af Maja Hvorfor skal børns frygt og angst tages alvorligt i behandlingen af smerter ØVELSE STIK DIN SIDEMAND HVORFOR? ANGST OG BEKYMRING Mere end hvert 10. barn og ung
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereoplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve
Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereStress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?
Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mereSMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen
SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mere(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser
Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk
Læs mereSelvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos
Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus
Læs mereBørn og Angst. - forberedelse til bedøvelse
Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereAt påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?
STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs mereTalenternes forældre
ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereEksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereSmertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens
Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mere