FREDERIKSVÆRK BØRNEHUS - Rammer til inklusion, det gode møde, og det nære i det store

Transkript

1 1 FREDERIKSVÆRK BØRNEHUS - Rammer til inklusion, det gode møde, og det nære i det store Juni 2013

2 0.0 Indhold KOLOFON Foto: SIGNAL Titel Frederiksværk Børnehus - Rammer til inklusion, det gode møde, og det lille i det store Evaluering af modelprogrammernes anvendelse på kommunale byggerier Udgiver Energistyrelsen og Realdania Ansvarlig Energistyrelsen Forfatter Udarbejdet af NIRAS, SIGNAL, NOVA5 i samarbejde med Bygherreforeningen for Energistyrelsen og Realdania Udgivelsesår 2013 Copyright Energistyrelsen og Realdania Publikationen kan hentes på UDERUM 2

3 0.0 Indhold INDHOLD 1.0 Baggrund og forudsætninger side Institutioner for Fremtiden Evalueringens produkter Evalueringsproces og -metode Frederiksværk Børnehus side Projektforløbet Værdier, intentioner og succeskriterier Den rumlig disponering Udfoldelse af visionen bag byggeriet side Det arkitektoniske greb Intentionen - inkludering Intentionen omsat i rum og funktion Intentionen - det gode møde Intentionen omsat i rum og funktion Intentionen - det nære i det store Intentionen omsat i rum og funktion Særlige udfordringer side De daglige udfordringer Når naturen driller Udenfor, men kun med gårdvagt Inklusion med begrænsninger Opsummering side Modelprogrammets betydning og relevans Det byggede - modelprogrammets oversætbarhed Det ibrugtagne... Foto: SIGNAL UDERUM 3

4 1.0 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER 4

5 1.0 Baggrund og forudsætninger MODELPROGRAMMET HVORFOR DENNE RAPPORT? Foto: JJW Arkitekter 1.1 Institutioner for Fremtiden 1.2 Evalueringens produkter Institutioner for Fremtiden er et udviklingsprojekt igangsat af Energistyrelsen og Realdania i samarbejde med KL. I projektet er der udarbejdet tre modelprogrammer for henholdsvis daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger, som repræsenterer nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer og viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi. Modelprogrammerne har til formål at give inspiration for kommuner, der har behov for at nytænke bygningsporteføljen, hvad enten det resulterer i nye brug af eksisterende rum og rammer, i renovering eller nybyggeri af velfærdsinstitutioner. Energistyrelsen og Realdania har støttet 7 byggerier i 7 kommuner, som har indvilget i at afprøve modelprogrammerne. Denne rapport omhandler byggeriet af Frederiksværk Børnehus i Halsnæs Kommune, og er den første delrapport. Evalueringen gennemføres af et konsortium bestående af NIRAS og SIGNAL Arkitekter i samarbejde med NOVA5 arkitekter og Marselisborg. Læs mere om Modelprogrammerne her. På baggrund af de indledende faser af byggeprocessen i de 8 byggerier er der udarbejdet en evalueringsrapport om modelprogrammets indflydelse til det færdige byggeprogram eller konkurrenceprogram forelå. Denne rapport kan findes på Ved hvert byggeris afslutning udarbejdes en delrapport omkring byggeriet. Ultimo 2014, når alle de støttede byggerier er færdige og i brug analyseres på tværs af byggerierne og resultaterne af denne evaluering samles i en afsluttende rapport. Den afsluttende rapport danner også grundlag for en opdatering af modelprogrammerne. Denne rapport omhandler byggeriet af Frederiksværk Børnehus i Halsnæs Kommune, og er den første delrapport. Evalueringen gennemføres af et konsortium bestående af NIRAS og SIGNAL Arkitekter i samarbejde med NOVA5 arkitekter og Marselisborg. 5

6 Målet med udviklingsprojektet Institutioner for Fremtiden er at inspirere til at tænke i nye baner og samle viden om brugernes behov, samt nyeste viden om godt byggeri Energistyrelsen og Realdania i forordet til modelprogrammerne 1.3 Evalueringsproces og -metode Evalueringens formål er at vurdere processen med at formulere en vision for Frederiksværk Børnehus og få visionen indarbejdet i det faktiske byggeri. Evalueringen undersøger, hvordan projektets vision og bygherrers særlige ønsker til byggeriet er opstået; i hvilken grad de er gennemført i det byggede og endelig i hvilken grad de opleves at fungere i dagligdagen efter ibrugtagning. Særligt fokuserer evalueringen på, hvilken effekt Modelprogram for Daginstitutioner har haft for processen. At følge byggeriets vision og dermed modelprogrammets fodspor er centralt, da det giver mulighed for at vurdere, hvordan et modelprogram kan bidrage til at forbedre byggerierne kvalitativt. Derfor fokuserer denne delrapport på: 1. Hvordan byggeprojektets intention og vision fungerer i praksis, når byggeriet er taget i brug. 2. Hvordan modelprogram byggeprocessen, og hvordan de formulerede mål er blevet fastholdt. Evalueringens særlige fokusområder I denne case-rapport er valgt at fokusere på tre intentioner for det byggede: Inklusion, det gode møde og det nære i det store. Disse tre intentioner er udvalgt, fordi de dels indgår som centrale statements om ønsker og behov til den nye institution, som blev udviklet i den brugerinddragelses, der lå forud for udvikling af byggeprogrammet, og dels fordi alle tre intentioner har generel relevans for andre, der står overfor at skulle bygge nye daginstitutioner eller gennemføre større bygningsfysiske forandringer. LÆRINGER FRA PROJEKTET Hvor og hvordan har modelprogrammet været anvendt? Modelprogram for daginstitutioners designprincipper har inspireret til at beskrive ønsket om det nære i store og om et Orangeri i byggeprogrammet. Spillet Rum og Rammer fra Modelprogrammet udgjorde en god ramme for tværfaglige diskussioner, ift. at formulere klare statements om ønsker og behov til det nye børnehus. Afledte positive effekter En stærk vision og en klar intention om ønskede rum & funktion samspil gav støtte ifm. dialog med bekymrede forældre til specialbørn og ift. at fastholde projektets bærende kvaliteter ifm. en tvungen besparelsesrunde. Arkitektoniske anbefalinger fremadrettet Glas mellem rum bør bruges med omtanke for stor transparens kan skabe visuel støj Indeliggende rum bør sikres ventilation, hvis der er ophold i længere tid ad gangen. Behov for opmærksomhed på, hvordan man beskriver bløde elementer i et byggeprogram. Orangeriet i Halsnæs gav anledning til misforståelser, som skulle rettes op efterfølgende. KILDER TIL EVALUERING Interviews med aktører Interviews med projektets nøgleaktører: lederen af kommunens børneforvaltning, faglig og teknisk projektleder i kommunen, leder af institutionen, medarbejder i institutionen,arkitektenogentreprenøren Desk research i materiale om byggeriet, bl.a. byggeprogram og materiale om modelprogramprocessen. En teknisk vurdering af forhold omkring brugeroplevet indeklima 1.0 Baggrund og forudsætninger Arkitektoniske observationer af en dags varighed i institutionen (forår 2012) godt 4 måneder efter institutionens åbning. Interviews med kommunens ledelse, projektledere hos kommunen samt den valgte arkitekt og entreprenør efter formuleringen af byggeprogrammet (foråret 2011). 6

7 2.0 FREDERIKSVÆRK BØRNEHUS 7

8 2.0 Frederiksværk Børnehus Foto: Jan Stephan VIGTIG LÆRING FRA PROCESSEN Brugerinddragelsesproces skærper visionen En stærk fælles vision styrker kommunikation med forældre INDIVELSE AF FREDERIKSVÆRJK BØRNEHUS Klart formulerede ønsker gør det lettere at fastholde det væsentlige ifm. større besparelser INSTITUTIONEN Navn: Frederiksværk Børnehus Beliggenhed: Halsnæs Kommune Kapacitet: 132 børn (maj 2012) fordelt mellem: 30 vuggestuebørn 64 børnehavebørn 13 specialbørn En sprog med børn i formiddagstimerne. Op til 25 børn i dagplejens gæstehus. Der er 6 børnehavebaser, 4 vuggestuebaser og 2 baser for dagplejen samt en sprog. 2.1 Projektforløbet Målsætningen for Halsnæs kommunes nye Børnehus var at bygge en daginstitution med fokus på inklusion. En institution, hvis fleksible rumlige løsninger kunne tilpasses fremtidige behov. Grundlaget for denne beslutning var en dagtilbudsstrukturanalyse fra 2008 og et konstateret behov for at have tilbud til børn med særlige behov i kommunen. Modelprogram for Daginstitutioner spillede en afgørende rolle som inspiration. Spillet Rum og Rammer, som er en del af modelprogrammet, var procesredskab i den brugerinddragelsesproces, som i projektets indledende faser formulerede det pædagogiske grundlag for byggeriet. Outputtet var en række statements, som har dannet grundlag for byggeprogrammet. FREDERIKSVÆRK BØRNEHUS Vurderingen er, at kommunen har haft stort udbytte af tidligt i forløbet klart at formulere det pædagogiske afsæt for byggeriet. Også på andre fronter har en klart formuleret vision været gavnlig: Eksempelvis i forbindelse med dialogen med specialbørnenes forældre, der var bekymrede for inklusionstanken i praksis, ligesom det var grundlag for at rekruttere ledelsen. Endelig har de klart formulerede ønsker omkring den pædagogiske praksis i det nye hus været vigtige i forhold til at fastholde alle væsentlige funktionaliteter i de prioriteringer, som besparelser undervejs nødvendiggjorde. Udfordringer Byggeriet blev udbudt som totalentreprise. Undervejs i byggeprocessen opstod der ekstraudgifter til dels fundering af grunden, da jordbundsforholdene var dårligere end forventet og dels til vinterforanstaltninger. Dette resulterede til trods for ekstrabevillinger i besparelser i selve projektet. En yderligere udfordring var, at prognoserne fra analysen fra 2008 ikke holdt, så der kom færre nye børn end forventet. En ældre institution blev derfor flyttet over i den nye bygning. Der skulle således ikke bygges en ny pædagogisk praksis op, men snarere forandres en eksisterende. Dette har gjort det vanskeligt at implementere den pædagogiske praksis så hurtigt som først antaget. 8

9 2.0 Frederiksværk Børnehus Vi er hamrende stolte af, at vi har lavet en flot institution, som er indbydende og velfungerende. Den kan det, den skal - plus mere Vicekommunaldirektør, Finn Gaarskjær Foto: Jan Stephan BYGGERIET Bygingsareal: m2 Grundareal: m2 Arkitekt: SPARK Rådgiver: Heede (Consult & coach Aps) Entreprenør: Tømrerentreprisen A/S Første spadestik: 2. november 2010 Overdragelse: 30. september 2011 Udbudsform: Totalentreprise Byggesum: Budgetafvigelse: INDIVELSE VED BORGMESTER HELGE FRIIS Bemærkninger: Årsager til ekstraudgifter på : Jordbundsforholdene var dårligere end forventet og ekstraudgifter til vinterforanstaltninger. 9

10 2.0 Frederiksværk Børnehus FOKUSPUNKTER FRA BESLUTNINGS- LISTEN INKLUSION, DET GODE MØDE OG DET LILLE I DET STORE Der ønskes en indretning så baser kan arbejde sammen og så baser og fællesrum fungerer som en helhed, hvor man kan arbejde i et rum, i to rum samtidigt eller i sammenhængen mellem rummene. Hver klynge råder over et fælles rum, hvor samarbejde og interaktion kan finde sted. Der skal være mulighed for at åbne baser op mod fællesrum. Børn med kontaktvanskeligheder skal have mulighed for at kunne opholde sig i et rum uden andre børn. Inklusion skal indtænkes i inderum, mellemområder og uderum. Her tænkes både på køn, børn i forskellige aldre og børn med specielle behov, f.eks. kørestolsbrugere. 2.2 Værdier, intentioner og succeskriterier Kommunen har prioriteret inklusion og rummelighed i det daglige, så børn med særlige behov gives samme muligheder som børn med almindelige behov. Samtidigt er dette et stort byggeprojekt for en kommune som Halsnæs, så det var afgørende at få det helt gennemtænkt. Institutionen skal imødekomme behovene de næste mange år også selvom de måtte variere. Derfor prioriterede kommunen at gennemføre en brugerinddragelsesproces med udgangspunkt i Modelprogram for daginstitutioner. Processen blev gennemført over 4 møder med 22 deltagere. Her blev tankerne om inklusion i praksis, rammerne for det gode møde og det lille i det store formuleret. Inklusionen kommer bl.a. til udtryk ved ønsket om, at alle børn kan være med uafhængigt af alder, køn og kompetencer. Derfor indskrives alle børn uanset særlige behov på samme institution og skal kunne deltage i alle institutionens forskellige aktiviteter på deres egne præmisser. Konkret betyder det, at specialbørn bl.a. skal kunne trække sig tilbage, hvis de har behov. Det gode møde handler om mødet mellem forældre, børn (uanset behov) og personale. Orangeriet (jf. afsnit 3.3) blev det fysiske udtryk for dette ønske, som et rum, der binder institutionen sammen, er indgangen til institutionen og samtidigt kan bruges til fælles arrangementer. Det lille i det store har været væsentligt både for inklusionen, men også fordi, at institutionen rummer 132 børn. Derfor deles institutionen i en række baser, der hver indeholder 8 vuggestuebørn eller 10 børnehavebørn og 2 specialbørn. Baser for dagplejebørn indeholder 12 børn. Baserne samles i 2 klynger, som er en kombination af børnehavebaser og vuggestuebaser. Ad denne vej sikres det, at børnene oplever nærhed og tryghed på trods af institutionens størrelse. Processen mundede ud i et beslutningspapir med 34 statements med generelle principper og mere specifikke ønsker for byggeriet. Dette blev anvendt som grundlag for byggeprogrammet, men har også ageret pejlemærker ved udfordringer i processen, f.eks. i forbindelse med besparelser, bekymrede forældre eller ansættelse af ledelse. 10

11 ARKITEKTONISKE GREB I DEN RUMLIGE DISPONERING Den vinklede bygning bidrager til at skabe vellykkede underdelinger af udearealet Fælles ankomstområde kobler de to bygningsfløje Klyngernes aktiviteter ret om to højloftede fællesrum Mindre rum til mindre børner erstatter den klassiske stue Der er tale om et byggeprojekt præget af nytænkning og fleksible muligheder. Et godt tværfagligt forarbejde og en kreativ arkitektonisk løsning betyder, at vi nu vil få et børnehus, som kan understøtte pædagogiske visioner som inklusion, samarbejde og det nære i det store Trine S. Torp, formand for Udvalget for Familie og Børn ( Citat fra åbningstale ved institutionens indvigelse ) 2.3 Den rumlige disponering 2.0 Frederiksværk Børnehus ARKITEKTUREN KARAKTERISTIKA Mørk sten og spejlende ankomstfacade Ovenlyskupler karakterfulde i forskellige størrelser Omfavnende multifunktionelt ankomstrum Gennemlyste, varierende rumforløb Enkelte markante farvesætninger som orienteringspunkter for børnene Dynamisk og varieret legeareal omkranser hele bygningen Børnehuset i Halsnæs består af to sammenhængende bygningskroppe, der danner en dynamisk vinkel på grunden og hermed giver en række karakterfulde uderum, der markerer sig som et samspillende, dynamisk forløb af legeområder. Bygningens form og placering på grunden tillader direkte udgang til disse udearealer fra samtlige rum. Der, hvor institutionens bygningskrop åbner sig mod forpladsen, ligger Orangeriet som et stort højloftet rum med lette glasfacader, der åbner sig mod omgivelserne og fungerer som bindeled mellem de to klyngers centrale fællesrum, hvor r og rum er placeret. Her samles informationer, her er muligheden for sociale aktiviteter med forældrene og her er gode rammer for socialitet mellem børn, personale og forældre. Børneinstitutionens to afsnit er hver ret omkring et højloftet fællesrum. Her åbnes op for fællesaktiviteter for de forskellige enheder eller aktiviteter og leg for mindre r. Fællesrummet er et stort foranderligt rum, der er opdelt i større og mindre rumligheder med mulighed for teater ved motorikrummet, fællesspisning ved en af køkkenøerne eller mere rolige aktiviteter i de runde stillerum med tæpper på gulv og væg. Jf. oversigtsplan s. 12. Grupperummene har visuel forbindelse til fællesrummets aktiviteter. Grupperum, der ligger ved siden af hinanden, kan desuden sammenlægges ved at åbne foldevægge imellem rummene. Grupperummene har et karakterfuldt snit med forskellige lofthøjder og en blanding af sidelys i facaden og ovenlys længere inde i bygningen. Bygningen fremstår enkel i sit udtryk, med robuste tunge murede facader i mørke mursten og sorte tagflader. Karakterfulde ovenlyskupler i forskellige størrelser tillader ovenlys i fællesrum og rum og er med til at tegne bygningens indre arkitektoniske motiv. 11

12 Evaluering af modelprogrammernes anvendelse på kommunale byggerier klatre og gynger slangebænk sand 2.0 Frederiksværk Børnehus samtalerum gynger foldevæg sand- & vandleg hy e foldevæg solsejl Oversigtsplan, Institutionens funktionelle organisering SPARK Arkitekter / SIGNAL ophold hængekøjer krybberum hy e USLINGEHJØRNET Pslangebænk FARVESIGNATURER gynger A vindfang v.f. Orangeriet klatreslot hængekøjer sand- & vandleg Fællesrum ophold hy er græsbakke Base ( rum) Orangeriet Fællesrum balanceleg rutchebane klatreslot forhindringsbane flydeø B ophold samtalerum stige til hems scene Stillerum EVENTYR-SLhyETer TEN balanceleg forhindringsbane v.f. A ude-køkken indganga o areal 2033 m2 indganga cykler låge til legeplads grovkøk B 32 p-pladser ind- og udkørsel låge til legeplads bålplads solsejl frug ræer skrald låge til legeplads frug ræer værksted skrald skur værksted Personalefaciliteter Personalefaciliteter barnevogne produktionskøkken grovkøk solsejl hængekøjerbru orangeri produktionskøkken v.f. ophold bålplads fællesrum A ophold ude-køkken l indgangb B Bru o areal 2033 m2 orangeri v.f. hængekøje indgangb svævebane wc Motorikrum vej personalerum hængekøje hc-wc TEN EVENTYR-SLETsvævebane kontor orangeri A fællesrum A orangeri hc-wc samtalerum samtalerum reng.rum trappepodier huleforhæng solsejl teknik foldevæg stillerum wc Tæpperum arbejdsborde personalerum flydepuder vaskeri v.f. køkken Base ( rum) køkken dagpleje motorikrum kontor wc+bad wc+bad Motorikrum køkken arbejdsborde reng.rum teknik dagpleje huleforhæng foldevæg v.f. klatrenet boldbane samtalerum trappepodier A sand- & vandleg Tæpperum PUSLINGEHJØRNET stige til hems foldevæg stillerum skur eksisterende træer eksisterende træer sti 05 Konkurrenceforslag Frederiksværk Børnehus Halsnæs Kommune 05 Plan_1: AV / SV sti wc+bad faldunderlag vaskeri vindfang stillerum scene faldunderlag solsejl krybberum FARVESIGNATURER Stillerum rutchebaner ophold wc+bad girafgynger foldevæg til vindfang hems køkken dagpleje girafgynger stige samtale- skur rum foldevæg motorikrum huleforhæng foldevæg hy e samtalerum flydeø B solsejl fly ude-køkken solsejl ophold dagpleje solsejl dagpleje værksted fællesrum B sand- & vandleg hy e vindfang samtalerum faldunderlag skur stige til hems wc sand vindfang EN VILDMARK faldunderlag klatre og gynger krybberum stillerum bålplads vildnis af lave buske ophold rutchebane vindfang rutchebaner hy e hy e græsbakke huleforhæng dagpleje girafgynger krybberum solsejl hy e grave- & vandleg kastanietræ fællesrum B oph faldunderlag skur vindfang vindfang spark Carl Jacobsens Vej 20, 2. sal DK-2500 Valby Konkurrenceforslag Frederiksværk Børnehus Halsnæs Kommune Plan_1: AV / SV 12

13 3.0 UDFOLDELSE AF VISIONEN I BYGGERIET 13

14 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet HVORDAN UDFOLDES INTENTIONERNE? 3.1 Det arkitektoniske greb Dette kapitel vurderer de tre centrale fokuspunkter for institutionen inklusion, det gode møde og det lille i det store. Der fokuseres i afsnittet på, hvordan hvert af disse fokuspunkter er opstået, hvordan de er indtænkt i husets planlægning, samt efterfølgende, hvordan det udfoldes i brugen af rummene. Helt grundlæggende for intentionernes udfoldelsesmuligheder er huset arkitektoniske opbygning og det bagvedliggende arkitektoniske greb. Denne rumlige graduering giver mulighed for, at aktiviteter og fællesskaber kan udspille sig på tre forskellige niveauer - det store, det lille og det nære. Gennem denne rumlige disponering udtrykkes både intentionen om inklusion, det gode møde og det lille i det store. 3D visualisering fra konkurencematerialet SPARK Arkitekter Frederiksværk Børnehus er med 132 børn en meget stor instituion. Institutionens rumlige opbygning er kendetegnet ved et rumligt flow af fællesområder, der holder sammen på funktionerne i en 3-delt organisering i institution, klynge og base. 14

15 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Diagrammer: Den rumlige nedbrydning, SIGNAL Det store fællesskab : Bygnignen kan fungere som én stor enhed samlet omkring Orangeriet Det lille fællesskab: Bygningen kan fungere som to seperate klynger samlet omkring hver sine fællesrum Det nære fællesskab: Bygningen kan fungere som små selvstændige baser samlet omkring interne forbindelsesgange Niveau1 : Institution Niveau 2 : Klynge Niveau 3 : Base 15

16 Et helhedsorienteret projekt, der indtænker de pædagogiske aspekter med inklusion som omdrejningspunkt. Indledning til Projektets særlige karakter fra byggeprogrammet Foto: Allan Nørregaard INKLUSION 3.2 Intentionen - inkludering 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet VIGTIGE LÆRINGER FRA PROCESSEN Ønsker og behov vedr. inklusion omsat til statements i byggeprogram En klar vision omkring inklusion har styrket kommunikationen med specialbørnenes forældre Udfordring: Gammel organisationskultur flytter ind i ny bygning LEG I FÆLLESRUMMET Inklusion har været kernen i den politiske vision for byggeriet. Derfor blev Modelprogramn nedsat med pædagoger og forældre fra både almenpædagogik og specialpædagogik. Inklusionsdiskussionen undervejs i modelprogramns arbejde har især fokuseret på inklusionen af specialbørn, men også på aldersintegration. Modelprogramn udfoldede begrebet inklusion og deres ønsker om inklusiv praksis med formulering af 34 statements som grundlag for byggeprogrammet. Et særligt fokus for kommunen var bekymringerne hos specialbørnenes forældre. Til møder mellem kommunen og forældrene blev projektets vision anvendt til at forklare, hvordan man ønskede inklusion på specialbørnenes præmisser. Vurderingen er, at formuleringen af et klart grundlag har forbedret denne kommunikation. Kort før byggeriets overtagelse blev det imidlertid klart, at der ikke kom det forventede antal nye børn. Man valgte derfor at lukke en nedslidt børnehave og flytte den samt en specialbørnehave. Lederen fra den tidligere institution blev ansat med fokus på visionerne for den nye institution, mens de øvrige medarbejdere blev overflyttet fra de tidligere institutioner. Dermed var det en eksisterende praksis, som skulle tilpasses og ikke en ny praksis, der skulle opbygges. Lederen fra den tidligere institution blev ansat ud fra grundlaget, men øvrige medarbejdere fra de tidligere institutioner blev overflyttet. Dermed var det en eksisterende praksis, som skulle tilpasses og ikke en ny praksis, der skulle opbygges. Gennem afholdelse af to weekender arbejdede man med de pædagogiske tanker for institutionen og på at skabe et fælles værdisæt mellem personalet fra de to eksisterende institutioner. Derimod var der begrænset fokus på organiseringen af hverdagen, hvilket vurderes at have givet opstartsproblemer bl.a. ift. specialbørnenes forældre. mødestrukturer, kommunikation m.m. Derudover har det været udfordrende at få to fagligheder (specialpædagoger og almenpædagoger) til i praksis at udnytte hinandens kompetencer. 16

17 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Foto: SIGNAL HVORDAN UDFOLDES INKLUSIONEN? Intentionen omsat i rum og funktion VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Baser med hhv. vuggestue og børnehavebørn blandes i hver klynge Baserne kobles på store sammenhængende rumforløb Visuel og fysisk forbindelse fra baserne til fællesarealer inde og ude GRUPPERUM /FÆLLESRUM Inklusionsmålsætningen i det byggede kommer særligt til udtryk i tilstedeværelsen af vuggestue- og børnehavebaser i hver klynge samt i de enkelte rums indretning og rumlige organisering i forhold til resten af huset. Grupperummene er opbygget omkring 2 store, sammenhængende rumforløb; fællesrummene/orangeriet, og det store udendørsareal, der omslutter bygningen. De relativt små rum mellem de store rumforløb er organiseret som små, indadvendte enheder, der fungerer som hjemsted for mindre r på børn. Rummene ligger som en buffer mellem de store åbne arealer i henholdsvis fællesrummet og udearealet, og da der er direkte forbindelse til begge - både fysisk og visuelt -, kan børnene indsluses i de større fællesskaber i de åbne rum, der danner rammen om de mere fysiske og børnestyrede aktiviteter på tværs af aldre og kompetencer. Denne fleksibilitet giver mulighed for at håndtere forskelligartede behov hos det enkelte barn, og omsætte inklusionstanken i praksis. 17

18 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Inklusion handler om at kunne være med. Inklusion handler både om alder, køn og børn med forskellige kompetencer. Derfor er vuggestuebaser og børnehavebaser tænkt blandet i institutionen Indledning til Projektets særlige karakter fra byggeprogrammet Foto: SIGNAL VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Foldevæg i rum understøtter arbejdet med inklusion i blandede børner Større bord i alle rum er omdrejningspunkt for mange voksenstyrede aktiviteter Legehjørner understøtter interaktion med små børner og selvforvaltet leg GRUPPERUM Foto: SPARK Arkitekter FOLDEVÆGGE MELLEM GRUPPERUM Flere rum er indrettet med en foldevæg til et tilstødende rum, og giver således en stor fleksibilitet i forhold til på tværs at kunne inkludere børnene i blandede fællesskaber med aktiviteter i både mindre og større r. Dette fremhæves også af personalet. Grupperummene er alle disponeret med udgangspunkt i det nære fællesskab omkring et bord, hvor der i alle rum er observeret rolige, kreative voksenstyrede aktiviteter. Grupperummene er samtidig underdelt i mindre zoner med små legehjørner, hvor den helt nære interaktion mellem 2-3 børn finder sted som impulsive lege. Rummene er tydeligt kodet og anviser meget præcise udfoldelsesmuligheder for børnene. Fleksibiliteten i foldevæggene og de små rums orientering mod de store arealer vurderes at være en meget velfungerende måde at forvalte inklusionen i Frederiksværk Børnehus. 18

19 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Planudsnit, rumlige forbindelser, konkurrencemateriale SPARK Arkitekter foldevæg ovenlys niche med 3x60 cm højskabe og 120 cm vaskeskab med vask niche med 3x60 cm højskabe og 120 cm vaskeskab med vask foldevæg kan åbnes for større rum ovenlys i rum rum ovenlys visuel kontakt vindue tæppe på væg og gulv ovenlys stillerum børn ovenlys vindue farvet glasparti puslebord med vask vindfang /puslerum puslebord med vask ind og ud på legepladsen vindue vindue vaskerende håndvask afskærmede toile er aflevere og hente 26 stk r 2 x 60 cm skabe ovenlys 2 x 60 cm skabe samtalerum ovenlys kontakt på tværs af r 26 stk r vindfang håndvask vaskerende vindue /puslerum afskærmede toile er vindue puslebord med vask puslebord med vask farvet glasparti visuel kontakt ovenlys ovenlys rum visuel kontakt ovenlys rum sommer ind og ud ovenlys niche med 3x60 cm højskabe og 120 cm vaskeskab med vask niche med 3x60 cm højskabe og 120 cm vaskeskab med vask ovenlys 19

20 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Foto: SIGNAL Foto: SIGNAL VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB STILLERUMMET GRUPPERUM Grupperum skal tilbyde trygge hjemmebaser for specialbørnene. Men høj transparens skabte i udgangspunktet problemer med for mange visuelle stimuli. Derfor er der efter indflytning etableret særlige stillerum med blændene glaspartier ud mod fællesrummet. Nogle af de børn, der kommer fra specialn reagerer anderledes efter at være kommet herned, og har kunnet spejle sig i nogle normalt fungerende børn. De begynder jo af vise en selvstændighed, de ikke har vist før og siger jeg kan selv. Det er jo sejt! Medarbejderrepræsentant fra institutionen En væsentlig del af inklusionen vedrører institutionens specialbørn. Deres primære fysiske og organisatoriske tilhørsforhold er altså et rum, hvor de blandes med normale børn. Specialbørnene kan opholde sig i det afgrænsede, nære miljø i rummene, men kan samtidig visuelt være en del af det større fællesskab i fællesområderne. Når de er klar til det, kan de direkte fra deres egen nære base bevæge sig ud i de større blandede fællesskaber, og de børnestyrede aktiviteter. Samtidig har specialbørnene adgang til stillerum, der ligger som selvstændige enheder med blændede glaspartier mod fællesrummet. Specialbørnene har således også mulighed for at kunne trække sig helt tilbage og være uforstyrrede. Der er en stor grad af transparens i Frederiksværk Børnehus - både i den rumlige opbygning og i forhold til anvendelsen af glas. Men da specialbørnene kan være meget følsomme over for både lydmæssig og visuel støj, har man ved indflytningen udnævnt et par stillerum i huset og opsat en coated folio for at kunne skærme rummene bedre af. Dette vurderes at være en vigtig præmis for at kunne inkludere specialbørnene på deres egne præmisser og i deres eget tempo. 20

21 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet DET GODE MØDE 3.3 Intentionen - det gode møde Et vigtigt succeskriterium for den nye institution var det gode møde. Der skulle indtænkes områder, som kunne være der kunne være et naturligt omdrejningspunkt for samvær, nærvær og interaktion på tværs af børn, personale og forældre. Særlige steder, der kunne være med til at skabe menneskelige relationer. I forbindelse med modelprogramprocessen blev det præciseret, at man ønskede det gode møde udfoldet både i forbindelse med let adgang til og god placering af fællesrummene og i forbindelse med Orangeriet som et rum, der skulle facilitere det gode møde. Sidstnævnte skulle vise sig at komplicere processen. Mens bygherres ønske var at skabe et lyst rum, der kunne fungere som et brugsrum (og som derfor også skulle leve op til arbejdstilsynets krav), forstod arkitekten Orangeriet som et varmt sted med planter a la et drivhus. Dette har betydet, at der sent i processen har været diskussioner om, hvordan rummet lever op til arbejdstilsynets krav om bl.a. varme og støj. Således blev vinduerne tonet anderledes end arkitekten havde ønsket det for at undgå overophedning af rummet. Det er et eksempel på, at det kan være vanskeligt at videreformidle en særlig intention om samspil mellem rum & funktion til en arkitekt, som ikke har været en del af processen. Fremadrettet ser kommunen det som en væsentlig lære, at når man foreslår noget utraditionelt, hvor begrebet ikke i sig selv forklarer funktionen, som f.eks. et Orangeri, så bør man i højere grad præcisere de tekniske krav i forbindelse med selve den funktionelle beskrivelse af rummet. Man tænker således at integrere beskrivelsen af det særlige i projektet og det tekniske i byggeprogrammet. VIGTIGE LÆRINGER FRA PROCESSEN Ønsket om rammer som kan understøtte samvær, nærvær og interaktion omsat til statements i byggeprogram Modelprogramn ønsker sig let adgang til og en god placering af fællesrum De udfolder også ønsket om Orangeriet, som et rum, der skal facilitere det gode møde Udfordring: Ønsket om Orangeriets funktion beskrives ikke tydeligt nok og misforstås i første omgang af rådgiver. 21

22 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Foto: SPARK Arkitekter VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB HVORDAN UDFOLDES DET GODE MØDE? Intentionen omsat i rum og funktion ORANGERIET Orangeriet er et godt bud på en ramme om det gode møde og samler huset Udfordringer: Rum med sparsom møblering anviser ikke nogen entydig anvendelsesmulighed Samtidig modarbejdes funktionen som kobler mellem husets to fløje af, at personalets rum, personalerum og kontor er samlet i den ene fløj. I den arkitektoniske planløsning af institutionen ses Orangeriet som et tydeligt bud på at etablere et sted, der kan samle huset og danne ramme om det gode møde. Rummet formidler relationen mellem husets to klynger og fungerer samtidigt som bindeled mellem forpladsen og selve klyngerne og bliver hermed meget direkte orienteret mod forældrenes møde med børn og personale. Orangeriet er således tænkt som den fysiske kobler for relationerne mellem hhv. forældre/institution og klynge/ klynge. På baggrund af interviews og observationer vurderes det dog ikke, at Orangeriet i ønskelig grad forløser disse funktioner. Det store rum er sparsomt møbleret og anviser dermed ikke nogen entydig anvendelsesmulighed. Samtidig er personalets rum, personalerum, og kontor samlet i den éne klynge, hvilket modarbejder tanken om Orangeriet som samlingsstedet for det gode møde mellem klyngerne. Selvom der administrativt er tale om én samlet institution, opleves Børnehuset både af ansatte og evalueringsteamet som to selvstændige institutioner. Institutionens leder giver udtryk for, at man kunne have ønsket sig et større fælleskab og en større synlighed mellem personalets faciliteter og resten af huset. Havde man i stedet samlet personalets faciliteter omkring Orangeriet ville det i højere grad kunne samle klyngerne som én enhed, og være et aktivt fælles område i huset, hvor børn og personale kunne opleve det gode møde på tværs af klyngerne. Dette ville samtidig bevirke, at forældrene ville opleve at møde huset som én institution. Til trods for disse udfordringer skal man ikke undervurdere Orangeriets betydning for den samlede oplevelse af institutionen. Rummet har store arkitektoniske kvaliteter, da det fungerer som en rumlig pause i husets opbygning, der i høj grad medvirker til at skabe husets rolige og behagelige atmosfære. 22

23 krybberum grave- & vandleg Evaluering af modelprogrammernes anvendelse på kommunale byggerier kastanietræ ophold krybberum vildnis af lave buske slangebænk sand vindfang kastanietræ ophold krybberum sand- & vandleg hy e hy e solsejl skur klatre og gynger m slangebænk faldunderlag ophold sand PUSLINGEHJØRNET vindfang v.f. gynger aldunderlag foldevæg foldevæg stige samtalerum B hy e flydeø solsejl foldevæg stillerum girafgynger samtalerum dagpleje v.f. foldevæg A vaskeri teknik bålplads værksted køkken køkken dagpleje motorikrum wc+bad v.f. arbejdsborde orangeri B kontor Planudsnit, Klynge B hængekøjer Udadvendt fællesområde SIGNAL/SPARK Arkitekter grovkøk ophold personalerum reng.rum låge til legeplads solsejl orangeri frug ræer hængekøje barnevogne fællesrum A indgangb Bru o areal 2033 m2 hængekøjer For den enkelte klynge kan man tale om Denne rumlige disponering forstyrrer det gode møde som et sted, der formidler klyngens behov for et indadvendt og relationen mellem base/klynge. tilbagetrukkket fælleskab, og man har cykler barnevogne været tvunget til at flytte inventaret væk fra Her ses de åbne køkken/alrum-områder i køkkenet for at opleve den ønskede ro og låge til legeplads de store fællesrum som en velfungerende intimitet. løsning, der retter sig mod klyngernes vej interne fællesskab. Et sted, hvor man kan Såvel evalueringsteamet som institutionens samles om fællesaktiviteter og skabe personale oplever at klynge A i samspillet relationer på tværs af børn, personale og mellem rum og funktion fungerer markant ind- og udkørsel r. 32 p-pladser bedre end klynge B - netop som følge af denne forskel i indretningen. Dog fungerer løsningen ikke optimalt i den éne klynge, hvor man har planlagt Det gode møde i den enkelte klynge skal fællesområdet som et udadvendt rum med orientere sig indad mod sig selv, og er visuel kontakt til Orangeriet. udtrykt meget velfungerende i klynge A. cykler skrald låge til legeplads samtalerum Bru oboldbane areal 2033 m2 indganga wc+bad produktionskøkken hc-wc appepodier flydepuder ude-køkken scene wc væg hængekøje samtalerum kontor klatrenet Planudsnit, Klynge A Indadvendt fællesområde SIGNAL/SPARK Arkitekter indgangb hc-wc fællesrum A erlag LINGEHJØRNET stige til hems køkken vej boldbane wc+bad orangeri vindfang trappepodier huleforhæng stillerum vindfang r dagpleje personalerum faldunderlag reng.rum teknik flydepuder skur vaskeri girafgynger huleforhæng scene til hems wc+bad 2 fællesrum med forskellig kodning: Personalet på Børnehuset har to fællesrum. Det ene retter sig indad mod klyngernes interne fællesskab. Det andet retter sig udad og går i samspil med ankomstområdet. Personalet er klart gladest for førstnævnte. Udadvendt fællesområde, klynge B arbejdsborde foldevæg vandleg køkken dagpleje fællesrum B motorikrum ne Indadvendt fællesområde, klynge A wc værksted samtalerum ude-køkken dagpleje solsejl ophold vindfang A samtalerum vindfang vildnis af lave buske stillerum stige til hems faldunderlag bålplads VILDMARKEN vindfang VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB klatrenet foldevæg dagpleje girafgynger solsejl rutchebaner solsejl skur ude-køkken hy e huleforhæng hy e foldevæg girafgynger ngekøjer ophold Udfoldelse af visionen i byggeriet fællesrum B vindfang grave- & vandleg faldunderlag værksted Foto: SIGNAL hy e samtalerum wc klatre og gynger krybberum 3.0 VILDMARKEN gynger bålplads hy e Foto: SIGNAL hy e skur 23

24 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet DET NÆRE I DET STORE 3.4 Intentionen - det nære i det store Da det blev politisk besluttet at bygge institutionen forventedes børnetallet i Halnæs kommune at stige meget, og institutionens kapacitet blev fastsat til 140 børn. For at understøtte inklusionsopgaven i så stor en institution var det derfor et centralt politisk ønske, at man arbejdede med det nære i det store, nemlig at give børnene trygge, kendte rammer i den store institution. Dette ønske blev konkretiseret gennem modelprogramns arbejde. Baserne og børnerne skulle være relativt lille. 8 vuggestuebørn om en base, 10 børnehavebørn om en base og 2 specialbørn om en base. Baser for dagplejebørn indeholder 12 børn. Rummene skulle gøres fleksible, så de Foto: SIGNAL kunne anvendes til såvel børnehave-, vuggestue- som dagplejebørn. Samtidigt var det også væsentligt at sikre stillerum i hver klynge både til samtaler mellem medarbejdere og/eller forældre, men også så der er mulighed for, at børn med særlige behov kan trække sig tilbage. Seks baser (4 til børnehavebørn og 2 til vuggestuebørn) fordeles i hver af de to klynger, mens de 2 dagplejerum placeres i samme klynge. Konkret har det vist sig at være en stor mundfuld at overskue alle baserne og deres børn. I stedet er hver af de to klynger blevet rammen for det store fællesskab for de de børn og voksne, TÆPPERUM som har base i de respektive klynger. Hermed er intentionen om at understøtte det nære i det store i det første stykke tid efter indflytningen især forløst i de to klynger hver for sig, mens næste skridt i integrationen formentlig vil have fokus på at få de to klynger til at fungere som én institution. VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Ønsket om at skabe trygge baser i en stor institution omsættes til statements i byggeprogram Modelprogramn omsætter ønsket i mange mindre rum for relativt små børner Fokus på fleksible, tilpasningsdygtige rum som kan anvendes af alle børner Herudover ønske om stillerum og mindre samtalerum Udfordring i det byggede: De mange mindre rum og de to adskilte fløje gør det svært at skabe én samspillende institution i den daglige praksis. 24

25 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet HVORDAN UDFOLDES DET NÆRE I DET STORE? VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Små selvstændige rumenheder i fællesrummene understøtter intentionen om det nære i det store Rummene har en dobbeltfunktion som rumdelere, der dels nedbryder det store fællesrum og dels fungerer som selvstændige huler Foto: SPARK Arkitekter Intentionen omsat i rum og funktion FÆLLESRUMMET Husets rumlige iscenesættelse af det nære i det store er direkte aflæselig i klyngernes fællesrum. Her er intentionen udtrykt som små selvstændige rumenheder i det store rum - som rum i rummet. De små enheder får en interessant rumlig dobbeltfunktion ved både at relatere sig til sig selv, i kraft af at være et aflukket fysisk rum, og samtidig lade vrangen relatere sig til det store fællesrum og skabe en underdeling i mindre zoner, der definerer forskellige områder for aktivitet. I hver klynge er der udlagt to af disse rumenheder, der anvendes som henholdsvis kontor/samtalerum og legerum for børnene (tæpperum). Nogle rum er bearbejdet med små udvendige siddenicher, der giver rummet en yderligere funktion som inventar. Ved at udlægge rum i rummet nedbryder man fællesrummets størrelse og skaber et varieret forløb af åbne områder, fortætninger og krogede gangforløb. Således bliver hele fællesområdet et meget dynamisk og fleksibelt område, der både udtrykker det nære og det store. 25

26 3.0 Udfoldelse af visionen i byggeriet Foto: SPARK Arkitekter sort tagpap halvkugleformede ovenlys i acryl VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Udfordringer: De små legehuler er ikke indrettet til særlige funktioner eller aktiviteter vindfangspartier med farvet glas Tværsnit, facadeudsnitkonkurrencemateriale SPARK Arkitekter sort vinduesrammer i natureloxeret alu De er etableret uden loft og mister hermed intimitet ovenlys solvarmepanel 1530 ovenlys ventilation ventilation ovenlys De tilbagetrukne miljøer er særligt vigtige i læringssituationer i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter, hvor man skal være i mindre r. Der er det rigtig godt at kunne lukke sig inde og ikke blive forstyrret Indledning til Projektets særlige karakter fra byggeprogrammet TÆPPERUMMET rum Intentionen om det nære i det store er vellykket udtrykt i selve disponeringen af tværsnit hele fællesområdet. De mange muligheder kommer dog kun delvist til udtryk i praksis. Eksempelvis vurderes tæpperummene at være svære for børnene at tage i brug. Det har tydeligvis været hensigten at skabe små hyggelige, huleagtige lommer i det store rum, men da de ikke er indrettet mod en særlig funktion, er det op til børnene at finde ud af, hvad de skal foretage sig i rummene. Samtidig er tæpperummene udformet samtalerum fællesrum rum foldevæg uden loft og får dermed karakteren af blot at være en polstret, afskærmende væg. Havde man i stedet valgt at overdække Konkurrenceforslag Snit/facade_1:100 disse 08 rum med Frederiksværk et Børnehus loft samt lave små Halsnæs Kommune AV / SV vinduesudskæringer i væggen ville rummene have en større grad af intimitet. Og med en mere tydelig kodning af rummene, som f.eks. læsekrog, boldrum, legekøkken eller lignende ville de samtidig få en mere defineret karakter, og tydeliggøre en funktionalitet over for børnene. spark Carl Jacobsens Vej 20, 2 DK-2500 Valby 26

27 4.0 SÆRLIGE UDFORDRINGER 27

28 SÆRLIGE TEKNISKE UDFORDRINGER 4.0 Særlige udfordringer TRANSPARENS Den store transparens i huset medfører generelle problemer med overopvarmning i huset, samt gener fra direkte lysindtag i rummene. Det konsekvente bygningsmæssige fokus på at skabe høj transparens har skabt vanskeligheder i forhold børn med særlige behov der har haft behov for tilbagetrukne miljøer. Efter ibrugtagning af bygningen har man opsat foliering på stillerum for at skærme af. Og det vurderes at denne løsning fungerer tilfredsstillende. VARMEREGULERING Gulvvarmeløsningen fungerede ikke optimalt ved indflytningen, hvor der hyppigt blev målt 28 grader i gulvhøjde, og hvor temperaturen i huset var vanskelig at styre. SÆRLIGE UDFORDRINGER KLOAKERING At byggeriet er gennemført på en sumpet byggegrund bevirker, at vand standen ofte stiger, når det regner ikke bare udendørs. Vandet trænger også op gennem terne. Det medfører både lugtgener og ekstra behov for rengøring. Dette opleves som utilstrækkelige kloakerings forhold. LUFT OG VENTILATION Kontor/mødelokaler i fællesrummene er beregnet til kort ophold og har ingen mulighed for ventilation eller udluftning, hvilket resulterer i dårligt indelukket indeklima. Anvendes til samtaler, møder bl.a. med forældre Kun et par enkelte ovenlyskupler i fællesarealerne kan åbnes mhp udluftning. Ved nedbør regner det ned i fællesrummene, når ovenlyskuplerne er åbne. ØVRIGE FORHOLD Gulvopbygningen i fællesrummene efterlader nogle let hævede met alskinner i gulvsamlingerne, som børnene kan snuble over, når de løber, samt volder problemer, når servicevogne med mad og tallerkener o.lign fra køkken køres igennem. Der efterlyses flere stikkontakter ( el-udtag) generelt i huset. 4.1 De daglige udfordringer Halsnæs Børnehus var på grund af sin størrelse, og sine mange forskellige rum og rumlige samspil på mange måder et vanskeligt hus at flytte ind i. Der har således ifølge leder og medarbejdere været en del udfordringer i forbindelse med den daglige drift af huset. I forbindelse med evalueringsteamets besøg på institutionen kan der på baggrund af interviews med nøglemedarbejdere og de arkitektoniske og adfærdsmæssige observationer konstateres en række større og mindre udfordringer, der har præget den første tid i den nye institution. Problemer med kloakering, overopvarmning, manglende solafskærmning, og indeklimaet generelt, har været nogle af de tekniske udfordringer som institutionen har måtte slås med fra starten. (Jf. tekstboksen på denne side.) Det har samtidig været en stor mundfuld at skulle oparbejde en ny fælles kultur. Man har haft behov for at finde sig tilrette i den enkelte klynge før man har kunne begynde at oparbejde et egentligt integreret fælleskab. Personalet vurderer dog at være nået langt allerede, og er bevidste om, at der er et stykke vej endnu. 28

29 4.0 Særlige udfordringer VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Byggegrunden var dårligere og vinteren hårdere end forudset og skabte merudgifter En stærk, fælles vision gjorde det lettere at prioritere rigtigt Udfordring: Jordbundsforholdene driller stadig. Store dele af legepladsen oversvømmes under kraftige regnskyl. 4.2 Når naturen driller I løbet af projektfasen blev det tydeligt, at grunden var dårligere end jordbundsprøverne havde vist, og samtidig var vinteren meget hård, så man blev tvunget til at gennemføre flere vinterforanstaltninger end forventet. Projektet var derfor nødt til at blive beskåret, for at få råd til ekstraudgifterne. Projektets visioner har spillet en stor rolle i denne fase, da de var med i diskussionerne i de løbende styremøder omkring dette på lige fod med vægtningen af ressourcer og teknik. Det var tydeligt, at såvel ledelse som projektledere havde ejerskab overfor visionen, og derfor blev denne anvendt konkret i prioriteringen af hvor der kunne opnås besparelser. For kommunen var det således afgørende, at de besparelser, der blev gennemført, ikke måtte ændre ved deres intentioner om bygningens særlige funktioner. Det der blev sparet væk, var i første omgang effekter, der kunne skiftes til en billigere udgave, f.eks. vandhaner. Ligeledes valgte man også at afvente med etableringen af udendørs faciliteter, der senere kan bevilliges. Konkret klargjorde man til udekøkkener uden at bygge dem. Derved kompromitterede man ikke det pædagogiske grundlag, selvom besparelserne gjorde, at man ikke nødvendigvis fik det hele som ønsket. Så visionen var et væsentligt pejlemærke i den svære prioriteringsproces. Jordbundsforholdene udfordrede ikke kun selve byggeriet. Også i forbindelse med anvendelsen af legepladsen er der i dag udfordringer, der ikke kun begrænser anvendelsesmulighederne, men også udgør en decideret sikkerhedsrisiko. I forbindelse med større mængder nedbør omdannes den nordliggende del af legepladsen til et stort vandbassin. Det giver en utryghed i forhold til at kunne holde øje med børnene, og kræver ekstra bemanding på legepladsen i forbindelse med større regnmængder. 29

30 4.0 Særlige udfordringer Foto: SIGNAL VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB Mange muligheder for legerum for børnene: Børnehusets legeplads er designet med en række små udhuse som underdeler udearealet i forskellige aktivitetsrum. Og der er direkte adgang fra rummene til udearealerne dvs. børnene fordeler sig hele vejen rundt om bygningen. Men svært at overskue for pædagogerne: Men personalet har svært ved at overskue de mange zoner, og derfor skal bemande legepladsen, så alle områder er overvåget UDERUM 4.3 Udenfor, men kun med gårdvagt Der er legeplads hele vejen rundt om huset og det kunne have været meget ønskeligt, at legepladsen var delt op i nogle aflukkelige enheder, så man om eftermiddagen kunne lukke noget af legepladsen af. Der er ikke meget pædagogik i, at vi skal rende rundt og lege gårdvagter Medarbejderrepræsentant for institutionen I selve udformningen af Børnehusets udearealer er der udfordringer i forhold til anvendelsen af legepladsen, og børnenes bevægelsesfrihed. Legepladsen er planlagt som et omkransende rumforløb afbrudt af en række små udhuse. Dette greb er interessant, da det underdeler udearealet i forskellige aktivitetsrum, og samtidig tillader direkte adgang fra rummene hele vejen rundt om bygnignen. Men det er en problematisk løsning, da personalet har svært ved at overskue disse mange zoner, og derfor skal bemande legepladsen, så alle områder er overvåget, og i praksis betyder dette, at personalet bruger uhensigtsmæssige reccourcer på at fungere som gårdvagter. Det betyder også, at man ofte vælger at lukke dele af legepladsen af med spontane omstillinger af borde o.lign. for at kunne bevare overblikket og fokusere på pædagogikken og den nære interaktion med børnene. Samtidig oplever personalet, at forældrene ofte har svært ved at finde deres børn i det store udeareal, når børnene er uden for i forbindelse med afhentning, og at det kan skabe utryghed. Personalet efterlyser, at man havde indtænkt en løsning med en aflukkelig inddeling af udeområdet. 30

31 4.0 Særlige udfordringer Foto: SIGNAL VIGTIGE LÆRINGER UDERUM Det er de ældste børn, der får mest ud af Børnehusets store rumfleksibilitet inde som ude De inkluderede børn med særlige behov opholder sig mest i de velkendte, trygge rum Situationsplan, zoneinddeling SIGNAL/SPARK Arkitekter kastanietræ krybberum grus lave buske sand fliser køkken værksted & skur 4.4 Inklusion med begrænsninger græsbakke sand skur krybberum køkken værksted eksisterende træer sand faldunderlag fliser aff ald skur fliser nye træer faldunderlag asfalt OVERSVØMMELSE barnevogne & cykler 32 p-pladser asfalt vej Et fremherskende ønske for Børnehuset har handlet om øget rumfleksibilitet. At skabe mere lys, luft og større sammenhængende rumlige forløb til børnene og de voksne og bedre muligheder for samarbejde mellem pædagoger. At tilbyde børn og deres voksne muligheden for at kunne opholde sig i rum, der matcher deres umiddelbare behov inde såvel som ude. Samtidig har man haft ønske om at skabe inklusion både ved at integrere børn med særlige behov, ved at skabe plads til dagplejen og ved at blande børnene fra de yngste til de ældste i hver af institutionens to fløje. Målet er, at dette organisationsprincip skal understøtte og styrke inklusionen ved at bringe børnene med særlige behov tættere sammen med de øvrige børn i rammesatte pædagogiske aktiviteter og i institutionens dagligdag. Observationer og interviews med nøglemedarbejdere peger imidlertid på, at det er de ældste børn, der får mest ud af den store rumfleksibilitet inde som ude, som Børnehuset tilbyder, mens de mindste børn og specialbørnene i højere grad opholder sig i velkendte, trygge rum. sti 31