Indhold. 1. Indledning og sammenfatning Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen Evalueringens metode...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1. Indledning og sammenfatning...3. 2. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen...7. 3. Evalueringens metode..."

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen Evalueringens metode Kvalitativ undersøgelse Styringssystemet som helhed Rettidighed bortfald af refusion Sygedagpenge bortfald af refusion Ledighedsydelse bortfald af refusion Differentieret refusion aktiv eller passiv Driftsloftet Servicerammen konto 5 og konto Beskæftigelsestilskud og udligningsordninger mv Puljer og tilskud Andre styringsredskaber Kvantitativ undersøgelse Kvantitativ analyse af refusionsændring på kontanthjælpsområdet pr. 1. juli Kvantitativ analyse af refusionsændring for fleksjob og ledighedsydelse pr. 1. januar Kvantitativ analyse af refusionsreform på sygedagpengeområdet pr. 5. juli Litteraturliste Bilag 1 Den kvalitative undersøgelses metode Bilag 2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt jobcenterchefer 126 Bilag 3 Resultater fra tjek af holdninger blandt interviewpersoner Bilag 4 Resultater fra kvantitativ undersøgelse /145

3 1. Indledning og sammenfatning Denne sammenfatning indeholder hovedresultaterne af evalueringen af statens økonomiske styring af den kommunale beskæftigelsesindsats, som er gennemført i første halvdel af Evalueringen, der er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, bygger på to undersøgelser. Den ene er en kvalitativ undersøgelse af den økonomiske styrings betydning for kommunernes indsats samt kommunernes holdninger til styringen. Den anden er en kvantitativ undersøgelse, der belyser effekter af centrale reformer af den økonomiske styring. Den kvalitative undersøgelse bygger især på en interviewundersøgelse i en række kommuner. Den kvantitative undersøgelse, som er gennemført af Michael Svarer og Michael Rosholm begge professorer på Aarhus Universitet er baseret på registerdata. Begge undersøgelser er gennemført i første halvdel af Der er 23 konklusioner i evalueringen: Konklusionerne baseret på den kvalitative undersøgelse: A. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen virker. På en række områder er der dog brug for udvikling og forenkling af styringssystemet. B. Tre styringsredskaber påvirker for alvor kommunernes beskæftigelsesindsats, nemlig rettidighed, refusionsbortfald for sygedagpenge efter 52 ugers sygdom og differentieringen af refusion for aktive og passive perioder. Andre redskaber spiller en mere begrænset rolle. C. Samlet set er der for mange styringsredskaber. Der er en grænse for, hvor mange økonomiske mål kommunerne kan forfølge på samme tid. Styringsredskaber, der er svære at forstå, gennemskue og måle på, har kun lille eller ingen betydning for beskæftigelsesindsatsen. D. Statens refusion på forsørgelsesydelser mv. varierer fra ydelse til ydelse. Det har afledte og utilsigtede konsekvenser. Både i forhold til kommunernes satsning på et givet område og på kontinuiteten for borgerne. E. En række af de tilbud, borgerne får, synes at have for ringe kvalitet. Årsagerne er mange fx administrative og lokalpolitiske. Men også den statslige styring kan spille en rolle. F. Kommunerne har forståelse for, at staten ønsker styring af beskæftigelsesområdet, fordi det har stor landspolitisk betydning. Men kommunerne finder, at styringen er for rigid og vidner om statslig mistillid til kommunerne. G. På alle niveauer i kommunerne har man fokus på rettidighed og på bortfald af refusionen, hvis ikke indsatsen sker til tiden. Disse regler bidrager til, at borgerne får en indsats til tiden. En lempelse af reglerne må forventes at svække rettidigheden. 3/145

4 H. De økonomiske sanktioner, der er forbundet med manglende rettidighed, virker som et sikkerhedsnet under jobcentrenes normeringer. I fravær af reglerne vil der formentlig blive flyttet ressourcer fra beskæftigelsesindsatsen til mere højtprofilerede kommunale områder. I. Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesager bliver så langvarige, at statsrefusionen bortfalder. J. Den økonomiske styring bidrager til, at sygedagpengeområdet får både større bevågenhed og flere ressourcer end kontanthjælpsområdet. K. Reglerne om refusionsbortfald for sygedagpenge efter mere end 52 ugers fravær skaber fokus på at få lukket sager. Fokus er ikke i samme grad på, hvad sagerne lukkes til. L. Reglen om, at refusionen på ledighedsydelse bortfalder efter 18 måneder, får kommunerne til at intensivere søgningen efter fleksjob, når grænsen nærmere sig. Eller til, at de genovervejer, om borgeren skal have en anden type ydelse, fx førtidspension. M. Den høje refusion i aktivperioder har den konsekvens, at kommunerne giver flere aktive tilbud, end de ellers ville have gjort. Borgere går mindre passivt end tidligere. N. Høj refusion i aktivperioden har særlig betydning for den svageste gruppe borgere. De bliver i langt mindre grad end tidligere overladt til passivitet. O. Kommunerne aktiverer til tider borgere alene med henblik på at hente den høje refusion hjem. P. Driftsloftet er vanskeligt at styre efter og har begrænset betydning for beskæftigelsesindsatsen. Q. De økonomiske styringsregler begunstiger aktivering i forhold til samtaler, hvilket giver en skævhed i valget mellem forskellige former for indsatser. Reglerne medfører uproduktiv kommunal tænkning i kontering. R. Hverken beskæftigelsestilskud, bloktilskud, udligningsordninger eller budgetgaranti spiller nogen nævneværdig rolle som styringsredskaber i forhold til beskæftigelsesindsatsen. S. Puljer og tilskud er effektive statslige redskaber til at dreje kommunernes indsats i en bestemt retning. T. Staten har andre virkningsfulde styringsredskaber end de økonomiske, fx ministermål og benchmarking. Disse ikke-økonomiske styringsredskaber virker, om end i forskelligt omfang. 4/145

5 Konklusionerne baseret på den kvantitative undersøgelse: Konklusion 1 aktiveringsomfang, kontanthjælp: 1. juli 2006 blev refusion til kommunerne for udgifter til kontanthjælp ændret. Med ændringen blev statens refusion gjort afhængig af, om den ledige var i et aktivt tilbud eller ej. Den kvantitative undersøgelse viser, at aktiveringsomfanget er steget med ca. 8 pct. som følge af reformen, og at det især er brugen af vejledning og opkvalificering, der har trukket udviklingen. I 2009 var der ca kontanthjælpsmodtagere og ca aktiverede. Undersøgelsens resultat kan omsættes til, at der i stedet for aktiverede ville have været mellem og aktiverede i fravær af reformen. Resultaterne tyder endvidere på, at den øgede aktivering på den ene side har fastholdt ledige længere på kontanthjælp og på den anden side ført til mindre tilgang til kontanthjælp således, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er upåvirket af reformen. Konklusion 2 tilgang til fleksjob: Fra 1. januar 2002 ændredes refusionsprocenten for løntilskud til fleksjob fra 100 pct. til 65 pct., og for ledighedsydelse ændredes refusionsprocenten fra 0 pct. til 35 pct. Undersøgelsen tyder ikke på, at refusionsændringen vedrørende fleksjob har medvirket til at begrænse tilgangen til fleksjob. I forhold til ændringen i refusion for ledighedsydelse er der for få personer til at lave en statistisk analyse af effekten af reformen. Analysen kan hverken af- eller bekræfte, at reformen har påvirket tilgangen til førtidspension. Udviklingen i antallet af fleksjob er steget markant i perioden fra 2000 og frem, og analysens resultater er som følge deraf følsomme over for, hvordan der korrigeres for denne vækst. Konklusion 3 afgang fra sygedagpenge: Fra 5. juli 1999 ændredes den statslige refusion af sygedagpenge. Mens der tidligere var refusion på 50 pct. af sygedagpengene fra ottende sygdomsuge og frem, bortfalder refusionen nu efter 52 uger. Analysen viser, at afgangen fra sygedagpenge til andre offentlige ydelser øges omkring det tidspunkt, hvor den statslige refusion ophører. Der findes dog ikke nogen effekt på afgangen fra sygedagpenge til selvforsørgelse som følge af refusionsændringen. Resultatet implicerer, at for hver 100 sygemeldte, der opnår 52 ugers sygefravær, vil antallet, der opnår 1½ års sygefravær (inden de afgår til anden offentlig forsørgelse), reduceres fra ca. 68 til ca. 62. Til gengæld er afgangen fra sygedagpenge til anden offentlig forsørgelse reduceret som følge af reformen tidligt i sygdomsforløbet hvilket bevirker, at flere personer opnår 52 ugers sygdom. Det bemærkes, at den kvalitative konklusion M og den kvantitative konklusion 1 omhandler samme emne. Konklusionerne understøtter hinanden. På samme måde har den kvalitative konklusion K samme emne som den kvantitative konklusion 3. Også disse konklusioner understøtter hinanden. 5/145

6 Læsevejledning til denne evaluering: Kapitel 2 er en oversigt over statens økonomiske styringsredskaber i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Dermed definerer kapitlet centrale begreber, der anvendes gennem evalueringen. Kapitel 3 er en kort gennemgang af de metoder, der er anvendt i såvel den kvalitative som den kvantitative undersøgelse. Kapitel 4 er evalueringens ene hovedkapitel og indeholder de kvalitative resultater. Kapitel 5 er evalueringens andet hovedkapitel og indeholder de kvantitative resultater. 6/145

7 2. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen En kommunes økonomi på beskæftigelsesområdet er påvirket af fem typer af økonomiske relationer til staten: 1 1. Refusion: Staten refunderer helt eller delvist forsørgelsesydelser til borgere. 2 Desuden yder staten refusion til driftsudgifter til aktive tilbud. 2. Driftsloft: Der er et loft over, hvilken refusion staten yder til driftsudgifter til aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, a-dagpengemodtagere og revalidender Servicerammen: Det er fastlagt i de årlige aftaler mellem KL og Folketinget, hvor meget kommunerne må bruge på serviceudgifter, fx skoler, ældrepleje, administration mv. Udgifterne til driften af jobcentret, herunder sagsbehandling, indgår under servicerammen. 4. Tilskuds- og puljeordninger: Staten afsætter ind imellem midler til at fremme bestemte mål og indsatser. Kommunerne kan få del i midlerne ved at søge dem eller ved at foretage sig bestemte handlinger. 5. Beskæftigelsestilskud, bloktilskud, udligning og budgetgaranti: Kommunerne modtager et ledighedsafhængigt beskæftigelsesskud til udgiften til a-dagpenge. Bloktilskuddet dækker blandt andet udgifter til øvrige forsørgelsesydelser. Samtidig påvirker beskæftigelse og indtjening den udligning, der sker kommunerne imellem. Endelig har kommunerne en budgetgaranti, der sikrer dem mod udsving i de fleste forsørgelsesydelser. 2.1 Refusion Staten yder refusion til kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser. Der gælder fire overordnede principper for refusion. For det første, at refusionens størrelse afhænger af, hvilken type ydelse borgeren modtager. For det andet, at refusionen i forhold til nogle ydelser har en aftagende profil, dvs. at refusionen falder i takt med varigheden af forsørgelsen af den enkelte borger. For det tredje, at refusionen for en given forsørgelsesydelse er differentieret, alt efter om borgeren er i en aktiv eller passiv periode. Og endelig for det fjerde at refusionen kan bortfalde, hvis kommunen ikke yder en rettidig indsats 4 i forhold til borgerne. 1 Beskrivelsen tager udgangspunkt i gældende regler den 1. januar A-dagpenge udbetales af a-kasserne, men finansieres af staten. Kommunerne yder et medfinansieringsbidrag. I det følgende skelnes der ikke mellem medfinansiering og refusion, idet nettoresultatet under alle omstændigheder er, at kommunerne finansierer en del af forsørgelsesydelserne. 3 Loftet benævnes ind imellem også som rådighedsbeløbet. 4 Rettidighed er egentlig regelstyring og ikke økonomisk styring. Men rettidighed indgår i denne evaluering, da kommunerne har et økonomisk incitament til at overholde rettidigheden. 7/145

8 a) Typen af ydelse: Refusionens størrelse afhænger af, hvilken ydelse borgeren modtager. Eksempelvis får kommunen 65 pct. i refusion, når der udbetales revalideringsydelse, mens refusionen er på 35 pct. for førtidspension. For kontanthjælp, starthjælp og ledighedsydelse modtager kommunerne 35 pct. i refusion, når borgeren er passiv, og 65 pct. når borgeren er i aktive tilbud. b) Tiden, en borger har modtaget en ydelse: For tre ydelser a-dagpenge, ledighedsydelse og sygedagpenge er der en tidsdimension i refusionssystemet. Betalingen fra staten bliver mindre over tid, eller bortfalder helt efter en bestemt periode. Staten yder 100 pct. refusion de første uger af en a-dagpengeperiode. I 2010 er der fuld refusion de første 18 uger. Det aftrappes til 12 uger i 2011, 8 uger i 2012 og 4 uger fra 2013 og frem. Efter perioden med 100 pct. refusion falder refusionen til 50 pct. eller 75 pct. alt efter, om den ledige er passiv eller aktiv. Refusionen til ledighedsydelse bortfalder efter 18 måneder. Satsen for refusion til sygedagpenge knækker tre gange. I de første fire uger betaler staten de fulde udgifter. I de næstfølgende fire uger falder refusionen til 50 pct. Herefter, fra uge 9 til uge 52, er refusionen på 65 eller 35 pct. alt efter, om borgeren er aktiv eller passiv. Når borgerens sygefravær har varet i 52 uger, bortfalder refusionen. c) Aktiv eller passiv periode: For fem ydelser gælder, at statens betaling er differentieret, alt efter om borgeren er aktiv eller passiv. Det drejer sig om a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge. For a-dagpenge finansierer staten i aktive perioder 75 pct. 5 mens der er tale om 50 pct. for passive perioder. Satserne for de øvrige ydelser er henholdsvis 65 pct. og 35 pct. Udover refusionen af forsørgelsesydelserne får kommunen refunderet halvdelen af de driftsudgifter, den har til at aktivere borgeren (inden for driftsloftet, jf. nedenfor). I borgernes aktive perioder er der derfor tale om, at kommunerne får refusion fra to kilder, dels til ydelsen, dels til driftsudgifterne. Af tabel fremgår de vigtigste refusionssatser. 5 Formelt set er der tale om, at kommunen medfinansierer a-dagpenge. For at lette fremstillingen bruges begrebet refusion i denne undersøgelse. 8/145

9 Tabel 2.1.1: Refusion fra stat til kommuner i procent Forsørgelsesudgifter A-dagpenge de første 18 uger 100 A-dagpenge efter 18 uger aktive timer 75 A-dagpenge efter 18 uger passive timer 50 A-dagpenge ikke rettidig aktivering passive timer (fra 2011) 0 Uddannelsesydelse (seks ugers selvvalgt uddannelse) 100 Kontant-/starthjælp aktive perioder 65 Kontant-/starthjælp passive perioder 35 Kontant-/starthjælp ikke rettidig aktivering hele ydelsen 0 Kontant-/starthjælp ikke rettidig samtale hele ydelsen 0 Sygedagpenge de første 4 uger 100 Sygedagpenge uge 50 Sygedagpenge uge aktive perioder 65 Sygedagpenge uge passive perioder 35 Sygedagpenge efter 52 uger 0 Sygedagpenge ikke rettidig samtale hele ydelsen (fra 2012) 0 Ledighedsydelse første 18 måneder aktive perioder 65 Ledighedsydelse første 18 måneder passive perioder 35 Ledighedsydelse efter 18 måneder 0 Ledighedsydelse manglende revurdering 0 Revalidering 65 Førtidspension 35 Driftsudgifter til aktive tilbud A-dagpenge (visse udgifter inden for driftsloft) Højst 50 Kontant-/starthjælp (visse udgifter inden for driftsloft) Højst 50 Revalidering (visse udgifter inden for driftsloft) Højst 50 Sygedagpengemodtagere (intet driftsloft) 50 Personer visiteret til fleksjob (intet driftsloft) 50 Løntilskud A-dagpenge 75 Kontanthjælp 65 Sygedagpenge 65 Fleksjob 65 Note: Regler pr. 1. januar Kun de vigtigste satser er medtaget. Fx fremgår det ikke, at kommunerne, når en ledighedsydelsesmodtager holder ferie, får 50 pct. i refusion. 9/145

10 d) Rettidighed: Kommunerne skal gøre bestemte ting holde samtaler og give aktive tilbud inden for bestemte frister. Der er tale om proceskrav, fastsat i lovgivningen, men det har i en række tilfælde økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis de ikke overholder kravene. Derfor må rettidighed også betragtes som en del af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Hvornår en indsats er rettidig afhænger typisk af, hvilken type ydelse der er tale om, hvilken alder ydelsesmodtageren har, og hvilken målgruppe vedkommende tilhører. I forhold til aktive tilbud skal tilbuddet desuden leve op til bestemte krav om timetal og varighed. Rettidighedskravet har i forhold til nogle ydelser større økonomiske konsekvenser end de andre principper, der styrer økonomien omkring beskæftigelsesindsatsen. I forhold til rettidighed er udgangspunktet nemlig, at kommunen simultant skal overholde alle regler for en given borger for overhovedet at få refusion. Hvis én af reglerne tilsidesættes fx hvis tilbuddet ikke har den krævede varighed bortfalder refusionen, indtil kommunen har levet op til reglerne. Tabel 2.1.2: Sanktioner ved manglende indsats til tiden Samtaler Aktivering A-dagpenge Ingen økonomisk sanktion Kommunen får refunderet 0 pct.* Sygedagpenge Kontant- og starthjælp Ledighedsydelse Kommunen får refunderet 0 pct.** Kommunen får refunderet 0 pct. Kommunen skal revurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldte efter 12 måneders ledighedsydelse inden for 18 måneder. Der er 0 pct. refusion i 36 måneder, hvis revurderingen ikke foretages, eller hvis der ikke er tilkendelsesgrundlag Ingen økonomisk sanktion Kommunen får refunderet 0 pct. Ingen økonomisk sanktion Note: * Træder i kraft den 3. januar ** Er suspenderet fra 1. januar 2010 til og med 31. december /145

11 2.2 Driftsloftet Når kommuner giver aktive tilbud, har de to typer udgifter. Dels udgiften til borgerens ydelse, dels udgiften til drift af aktiviteten, fx køb af kurser og egne projekter. Kommuner får refusion for driftsudgifter til aktive tilbud til borgere på en række forsørgelsesudgifter. Hovedreglen er, at staten refunderer halvdelen af de udgifter, kommunen har til aktive tilbud. Dog er der for a-dagpenge, kontanthjælp og revalidering et loft over, hvor store driftsudgifter kommunen kan få refunderet for visse udgiftstyper. Det kaldes driftsloftet. Der er et loft for a-dagpengemodtagere på kr. pr. helårsperson i Dvs. at kommunen kan få refunderet kr. pr. fuldtidsledig. For kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender er driftsloftet kr. Når et loft nås, får kommunen ingen yderligere refusion. Visse refusionsbelagte udgifter til aktive tilbud mv. indgår ikke under driftsloftet. I forhold til nogle udgifter kan kommunerne derfor få 50 pct. i refusion uanset udgiftsniveauet. Det gælder blandt andet for følgende udgifter: driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere og personer visiteret til fleksjob hjælp til opkvalificering af revalidender, sygedagpengemodtagere og ansatte i skånejob udgifter til befordring til revalidender, sygedagpengemodtagere og visiterede til fleksjob udgifter til selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige og til personer visiteret til fleksjob udgifter til mentorordninger for alle målgrupper udgifter til hjælpemidler til revalidender, sygedagpengemodtagere, ansatte i fleks- og skånejob, handicappede og til personer, der opnår eller skal fastholde ordinær beskæftigelse (ved forsikrede ledige omfatter det ikke undervisningsmateriale). 2.3 Servicerammen Kommunerne finansierer fuldt ud udgifterne til løn mv. til personalet i jobcentrene, dvs. personer, der holder samtaler med borgerne og udfører den administration, der er forbundet med henvisning til aktive tilbud mv. Disse udgifter konteres på den såkaldte konto 6 (fælles udgifter og administration), der ikke er refusionsbelagt. Udgifter på konto 6 er underlagt den serviceramme, som er en del af den generelle statslige styring af kommunernes økonomi. Staten styrer servicerammen med et krav om udviklingen for kommunerne under ét. Denne begrænsning gælder formelt ikke for den enkelte kommune. Men hvis en 11/145

12 kommune øger de samlede serviceudgifter fx fordi den ønsker flere medarbejdere i jobcentret til at holde samtaler med borgerne skal andre kommuner tilsvarende sænke udgifterne. Udgifter til aktive tilbud og forsørgelsesydelser konteres på konto 5. Her er der statslig refusion, og udgifterne er ikke begrænset af servicerammen. Konsekvensen af reglerne er, at det har ret forskellige kommunaløkonomiske konsekvenser, om man bruger en ekstra krone på aktive tilbud eller i stedet på flere sagsbehandlere i jobcentret (fx til at tale hyppigere med borgerne). Det første er som udgangspunkt meget billigere end det sidste. 2.4 Tilskuds- og puljeordninger Staten afsætter fra tid til anden midler til at fremme bestemte mål og indsatser. Kommunerne kan få del i midlerne ved at søge dem eller ved at foretage sig bestemte handlinger, som automatisk udløser et tilskud. Et eksempel på en sådan indsats er Ny chance til unge, som er en pulje på 70 mio. kr., der er afsat fra medio 2010 til ultimo Jobcentre kan få ekstra penge, hvis de sætter ekstra gang i de virksomhedsrettede tilbud til unge. 2.5 Beskæftigelses- og bloktilskud, budgetgaranti og udligning En række andre regler påvirker den økonomiske virkning af beskæftigelsesindsatsen. Der er fire ordninger: Beskæftigelsestilskuddet, bloktilskuddet, budgetgarantien og udligning. Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne under ét for udgifterne til a-dagpenge. Tilskuddet består primært af to elementer: For det første et grundtilskud, der er baseret på ledigheden blandt forsikrede i den enkelte kommune to år forinden. For det andet en regulering, der er baseret på de seneste to års ledighedsudvikling blandt forsikrede i den landsdel, hvor kommunen ligger. Reguleringen er positiv, når ledigheden stiger, og negativ når ledigheden falder. Bloktilskuddet er et generelt og ubundet statsligt tilskud til kommunerne. Tilskuddet går til generel drift. En del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til indbyggertal. En anden del er med til at finansiere den økonomiske udligning mellem rige og fattige kommuner. Budgetgarantien der er en regulering af bloktilskuddet kompenserer kommunerne for ændringer i konjunkturfølsomme områder samt udgifterne til førtidspension. Det kommunale bloktilskud reguleres årligt i forhold til 12/145

13 ændringerne i udgifterne på landsplan. Reguleringen kan både være positiv og negativ. Bloktilskuddet (inkl. budgetgarantien) finansierer sammen med den mellemkommunale udligning det samlede udligningssystem. Udligningssystemet består primært af tre ordninger: Landsudligning, hovedstadsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Derudover findes ni mindre supplerende ordninger. Udligningssystemet er baseret på det, der betegnes som en kommunes beregnede strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov baseret på række demografiske og sociale indikatorer og kommunens beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent. Kommuner med strukturelle overskud (rige kommuner) bidrager til ordningen, mens kommuner med strukturelle underskud (fattige kommuner) modtager penge fra ordningen. 13/145

14 3. Evalueringens metode Evalueringen er gennemført via en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Herved evalueres den økonomiske styring fra to perspektiver. Den kvalitative undersøgelse belyser den økonomiske styrings betydning for kommunernes beskæftigelsesindsats samt kommunernes holdninger til styringen. Den kvantitative undersøgelse behandler virkningerne på aktiveringsgrad, selvforsørgelse mv. af konkrete ændringer i refusionssystemet. Michael Rosholm og Michael Svarer, som begge er professorer på Aarhus Universitet, har stået for den kvantitative undersøgelse. Kapitel 4 viser resultaterne af den kvalitative undersøgelse, mens kapitel 5 viser resultaterne af den kvantitative undersøgelse. 3.1 Kvalitativ undersøgelse Det vigtigste element i den kvalitative undersøgelse er en interviewundersøgelse gennemført i 12 kommuner. Formålet med interviewundersøgelsen i de 12 kommuner er at skabe viden om, hvordan statens økonomiske styring af kommunerne på beskæftigelsesområdet virker i praksis. Desuden skal undersøgelsen afdække kommunernes holdninger til styringssystemet. Slotsholm har interviewet ca. 200 repræsentanter fra de 12 kommuner. Der er tale om topledere, beskæftigelseschefer, jobcenterchefer og sagsbehandlere. Topledelsen er i de fleste kommuner repræsenteret ved samtidig deltagelse af kommunaldirektøren og økonomidirektøren og i de fleste kommuner også borgmesteren. Beskæftigelseschefen er den øverste forvaltningschef for beskæftigelsesområdet i kommunen. Jobcenterchefen er lederen af et jobcenter. Sagsbehandlerne repræsenterer flere forskellige områder. De fleste arbejder med kontanthjælp og sygedagpenge, men der er også medarbejdere, der arbejder med a-dagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. I forbindelse med interviewene har interviewpersonerne angivet deres opfattelser af centrale dele af styringen på en tjekliste med udsagn, som man kan erklære sig enige eller uenige i. Derudover har sagsbehandlerne udfyldt en liste, hvor de har skullet angive, hvilke refusionssatser der er gældende. Formålet er at tjekke sagsbehandlernes faktiske viden om styringsredskaber inden for deres arbejdsområde. 14/145

15 Tabel 3.1.1: De 12 deltagende kommuner Ballerup Kommune Egedal Kommune Faxe Kommune Haderslev Kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Mariagerfjord Kommune Lolland Kommune Odense Kommune Rudersdal Kommune Thisted Kommune Århus Kommune De 12 deltagende kommuner er valgt med henblik på at skabe spredning på følgende parametre: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, kommunestørrelse og region. Der er som et supplement til interviewundersøgelsen i de 12 kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer. Den har til formål at skabe et landsdækkende billede af jobcenterchefernes opfattelser af og holdninger til den økonomiske styring. Spørgeskemaet består primært af spørgsmål med lukkede kategorier. De fleste jobcenterchefer nemlig 82 ud af 93 adspurgte har besvaret spørgeskemaet. Det skal understreges, at der er en naturlig grænse for, hvor håndfast man kan konkludere på spørgeskemaundersøgelsen. For det første fordi den statslige styring er kompleks og vanskelig at sammenfatte i et spørgeskema. For det andet fordi undersøgelsen kun dækker et ud af flere led i kommunerne, der har indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Metoden for den kvalitative undersøgelse er nærmere beskrevet i bilag 1. Bilag 2 indeholder svarene på samtlige spørgsmål, der er stillet i spørgeskemaundersøgelsen. 3.2 Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative undersøgelse er gennemført på registerbaserede individdata, der indeholder oplysninger om personer på overførselsindkomster. Konkret indeholder data ugentlige oplysninger om ydelsestyper, aktiveringstilbud samt socioøkonomiske karakteristika. Formålet med den kvantitative undersøgelse er at kortlægge effekterne af ændringer af de økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Målet er at undersøge, om det påvirker kommunernes aktiviteter, at der sker ændringer i den refusion, kommunerne modtager fra staten. 15/145

16 Undersøgelsen vedrører tre konkrete ændringer af refusionssystemet: For det første den ændring af refusionen for kontanthjælp, der blev gennemført i Ændringen medførte, at statens refusion af kontanthjælp blev gjort afhængig af, om den ledige var i et aktivt tilbud eller ej. Undersøgelsen fastslår, om refusionsændringen har påvirket aktiveringsomfanget, aktiveringstyper og overgangen til selvforsørgelse. For det andet den ændringen af refusionen for ledighedsydelse og løntilskud til fleksjob, der blev gennemført i Ændringen betød, at refusionen blev lavere for løntilskud til fleksjob og højere for ledighedsydelse. Undersøgelsen fastslår, om refusionsændringerne påvirker afgangen fra kontanthjælp og sygedagpenge til enten førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse. For det tredje den ændringen af refusionen for sygedagpenge, der blev gennemført i Ændringen medførte, at den statslige refusion for sygedagpenge bortfalder efter 52 ugers sygdom. Undersøgelsen fastslår, om afgangen fra sygedagpenge til henholdsvis selvforsørgelse og andre offentlige ydelser bliver påvirket af ændringen. Som led i undersøgelsen er der gennemført en række følsomhedsberegninger, jf. kapitel 5. 16/145

17 4. Kvalitativ undersøgelse 17/145

18 4.1 Styringssystemet som helhed I dette afsnit gennemgås de konklusioner, som ikke binder sig op på de enkelte styringsredskaber, men som derimod drejer sig om det samlede styringssystem. Visse af disse tværgående konklusioner tager afsæt i konkrete styringsredskaber, hvorfor der forekommer argumenter og vurderinger her, som efterfølgende ved behandlingen af de enkelte redskaber igen vil blive gennemgået og uddybet Styringen virker A. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen virker. På en række områder er der dog brug for udvikling og forenkling af styringssystemet. Den overordnede konklusion på denne undersøgelse er, at statens økonomiske styring af kommunerne på beskæftigelsesområdet virker. Ideen med statens økonomiske styring er at bruge økonomiske incitamenter til at fremme bestemte handlinger. Det virker overordnet set. Kommunerne søger at optimere økonomien i deres indsats. De reagerer altså generelt på økonomiske incitamenter. Virkningen af styringen er dog begrænset på en række områder og af en række forhold. Især er det et problem, at den nuværende version af den økonomiske styring har fokus på processer. Altså at kommuner holder samtaler, at der gives aktive tilbud, at det sker til et bestemt tidspunkt etc. Kommunerne ser ikke en direkte kobling mellem disse proceskrav og en hurtigere vej til beskæftigelse for borgerne. Samtidig kan de ikke gennemskue økonomien i at få borgerne i job. I kommunerne kender alle relevante parter reglerne for refusion i henholdsvis aktive og passive perioder og konsekvenserne af manglende rettidighed, men de har ikke overblik over, hvad det økonomisk betyder for kommunen, at en borger bevæger sig fra en offentlig overførsel til ustøttet job. På det overordnede plan synes der ikke i nævneværdig grad at være andre mekanismer i kommunerne, der konkurrerer i betydning eller ligefrem overtrumfer de økonomiske incitamenter omkring beskæftigelsesindsatsen. Dog kan en særlig politisk interesse for et givet område føre til, at beskæftigelsesindsatsen i perioder sker i spring. Der er eksempler på, at nogle kommunalbestyrelser i perioder har haft særlige ønsker til udviklingen i fleksjob eller antallet af arbejdsmarkedsparate, og at dette har haft følgevirkninger for jobcentrenes visitationspraksis. I sådanne perioder kan det 18/145

19 være vanskeligt at se en kobling mellem handlinger i jobcentrene og statens økonomiske styring. Ligeledes vælger nogle kommuner en meget tidlig aktivering af a-dagpengemodtagere til trods for, at staten betaler 100 pct. af ydelsen i de første 18 uger, hvorfor der ikke eksisterer noget kortsigtet økonomisk incitament for en sådan aktivering. Men generelt er statens økonomiske styring et forholdsvis effektivt redskab til at dreje kommunerne i en bestemt retning. I den kvantitative undersøgelse af den økonomiske styring er refusionsændringer i forhold til fleksjob og ledighedsydelse undersøgt. Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at konkludere, om refusionsændringen har haft nogen effekt. Et bidrag til at forklare den manglende sammenhæng kan være, at der er tale om et område, der til tider har haft betydeligt politisk fokus nationalt og lokalt. Dette fokus kan have overtrumfet de økonomiske incitamenter Tre redskaber er helt centrale B. Tre styringsredskaber påvirker for alvor kommunernes beskæftigelsesindsats, nemlig rettidighed, refusionsbortfald for sygedagpenge efter 52 ugers sygdom og differentieringen af refusion for aktive og passive perioder. Andre redskaber spiller en mere begrænset rolle. Statens styringsredskaber kan deles op i de helt central og de andre. De centrale påvirker på alle niveauer, hvad kommunen i forhold til beskæftigelsesindsatsen fokuserer på, hvordan den organiserer sig, og hvor den retter sin indsats hen. De andre har mere begrænset, om nogen, virkning. De kan spille en rolle, men de gør det ikke nødvendigvis. Tre redskaber er centrale. Det er refusionsbortfald ved manglende rettidighed, refusionsbortfald for sygedagpenge efter 52 ugers sygdom og differentieringen af refusion i forhold til borgernes aktive og passive perioder. Disse tre styringsredskaber gennemsyrer generelt kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet. På alle niveauer påvirker de kommunernes fokus, organisering og indsats. Mens de tre store dominerer, forholder det sig anderledes for de øvrige. Hvad enten det drejer sig om puljer, tilskud, driftsloft eller andet, så har de ikke nær samme kraft til at gennemsyre kommunernes indsats. Nogle gange har de en styringsmæssig effekt, andre gange er de blot et vilkår, som kommunerne vælger at leve med. 19/145

20 Denne konklusion understøttes af den spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcenterchefer, der er gennemført som en del af denne kvalitative undersøgelse. Jobcentercheferne har svaret på, hvad de oplever, at lokale politikere lægger vægt på i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Som det fremgår af figur er det jobcenterchefernes vurdering, at de tre store styringsredskaber især er i fokus hos politikerne. Næsten alle mener, at politikerne i høj grad lægger vægt på, at kommunen ikke går glip af statsrefusion, og på at færrest mulig modtager sygedagpenge ud over de 52 ugers sygefravær. Og ca. seks ud af ti mener, at politikerne i høj grad fokuserer på rettidighed og aktiveringsgrad. Figur 4.1.1: Det lægger politikerne vægt på i beskæftigelsesindsatsen Kommunen må ikke gå glip af statsrefusion Færrest mulige sygedagpengeforløb over 52 uger Der skal ydes en aktiv indsats over for sygemeldte Samtalerne skal afholdes rettidigt Aktiveringstilbud skal gives rettidigt Aktiveringsgraden skal være høj Ledige skal have virksomhedsrettet indsats Øvrige mål i kommunens beskæftigelsesplan skal nås Rådighedsbeløbet for aktiv indsats skal overholdes Beskæftigelsesministerens mål skal nås Ledige skal have uddannelse/kurser 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcenterchefer, jf. bilag 2. 20/145

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -priser Netto 6.130 6.130 6.130 6.130 6.130 På denne funktion afholdes udgifter til: Undervisning, praktik- og skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser Alle

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Budget 2012. Udvalget for Job og Arbejdsmarked

Budget 2012. Udvalget for Job og Arbejdsmarked Lejre Kommune Udvalget for Job og Arbejdsmarked Udvalget for Job og Arbejdsmarked 345 Lejre Kommune Bevillingsoversigt (1.000 kr. -priser) overslag 2013 overslag 2014 overslag 2015 5 UDVALGET FOR JOB OG

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

9.1 Overførselsudgifter

9.1 Overførselsudgifter 9.1 Overførselsudgifter Budget 2015 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2015 UU, ungdomsuddannelser U 9.597.500 kr. I -119.400 kr. Tilbud til voksne med særlige behov Bomi beskyttet U 6.728.000

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 10 Arbejdsmarkedsudvalget.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 10 Arbejdsmarkedsudvalget. 10 Arbejdsmarkedsudvalget. 93 94 10. Arbejdsmarkedsområdet Budget 2014 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2014 UU, ungdomsuddannelser U 10.981.600 I -118.000 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 v. Karl Schmidt, Mange ting i spil Nyttejob Vi er i gang med Reform af førtidspension og fleksjob Akutpakke, akutjob, særlig

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget 10. Arbejdsmarkedsudvalget 95 96 10. Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2013 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2013 UU, ungdomsuddannelser U 11.190.200 I -117.800 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune Bilag 1 til revisionsberetning nr. 21 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 4 3 METODE OG DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats Styring, regulering eller retssikkerhed? John Klausen adjunkt, cand. jur., ph.d. 2010 John Klausen Finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

8 Revideret udgangspunkt for opfyldelse af mål 3 i Beskæftigelsesplan 2011

8 Revideret udgangspunkt for opfyldelse af mål 3 i Beskæftigelsesplan 2011 Referat fra mødet i Udvalget for Arbejdsmarked den 2. januar 2012 kl. 16:00 i Mødelokale 2, 1. sal, Korsgade 2, Hobro Mødet sluttede kl. 18.40 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 1 Information til politikerne

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget (side 34-57) Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010.

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010. Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010. Opdateret januar 2011 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af

Læs mere

Januar 2015. Skab resultater. - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen. Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel

Januar 2015. Skab resultater. - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen. Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel Januar 215 Skab resultater - og god økonomi i beskæftigelsesindsatsen Ledelsesfokus med den nye refusionsmodel 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. NY REFUSIONSMODEL KRÆVER SKÆRPET RESULTATFOKUS...

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet

6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet 6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet 6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet Danmark har behov for en effektiv styring på beskæftigelsesområdet,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere