Indhold. 1. Indledning og sammenfatning Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen Evalueringens metode...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1. Indledning og sammenfatning...3. 2. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen...7. 3. Evalueringens metode..."

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen Evalueringens metode Kvalitativ undersøgelse Styringssystemet som helhed Rettidighed bortfald af refusion Sygedagpenge bortfald af refusion Ledighedsydelse bortfald af refusion Differentieret refusion aktiv eller passiv Driftsloftet Servicerammen konto 5 og konto Beskæftigelsestilskud og udligningsordninger mv Puljer og tilskud Andre styringsredskaber Kvantitativ undersøgelse Kvantitativ analyse af refusionsændring på kontanthjælpsområdet pr. 1. juli Kvantitativ analyse af refusionsændring for fleksjob og ledighedsydelse pr. 1. januar Kvantitativ analyse af refusionsreform på sygedagpengeområdet pr. 5. juli Litteraturliste Bilag 1 Den kvalitative undersøgelses metode Bilag 2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt jobcenterchefer 126 Bilag 3 Resultater fra tjek af holdninger blandt interviewpersoner Bilag 4 Resultater fra kvantitativ undersøgelse /145

3 1. Indledning og sammenfatning Denne sammenfatning indeholder hovedresultaterne af evalueringen af statens økonomiske styring af den kommunale beskæftigelsesindsats, som er gennemført i første halvdel af Evalueringen, der er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, bygger på to undersøgelser. Den ene er en kvalitativ undersøgelse af den økonomiske styrings betydning for kommunernes indsats samt kommunernes holdninger til styringen. Den anden er en kvantitativ undersøgelse, der belyser effekter af centrale reformer af den økonomiske styring. Den kvalitative undersøgelse bygger især på en interviewundersøgelse i en række kommuner. Den kvantitative undersøgelse, som er gennemført af Michael Svarer og Michael Rosholm begge professorer på Aarhus Universitet er baseret på registerdata. Begge undersøgelser er gennemført i første halvdel af Der er 23 konklusioner i evalueringen: Konklusionerne baseret på den kvalitative undersøgelse: A. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen virker. På en række områder er der dog brug for udvikling og forenkling af styringssystemet. B. Tre styringsredskaber påvirker for alvor kommunernes beskæftigelsesindsats, nemlig rettidighed, refusionsbortfald for sygedagpenge efter 52 ugers sygdom og differentieringen af refusion for aktive og passive perioder. Andre redskaber spiller en mere begrænset rolle. C. Samlet set er der for mange styringsredskaber. Der er en grænse for, hvor mange økonomiske mål kommunerne kan forfølge på samme tid. Styringsredskaber, der er svære at forstå, gennemskue og måle på, har kun lille eller ingen betydning for beskæftigelsesindsatsen. D. Statens refusion på forsørgelsesydelser mv. varierer fra ydelse til ydelse. Det har afledte og utilsigtede konsekvenser. Både i forhold til kommunernes satsning på et givet område og på kontinuiteten for borgerne. E. En række af de tilbud, borgerne får, synes at have for ringe kvalitet. Årsagerne er mange fx administrative og lokalpolitiske. Men også den statslige styring kan spille en rolle. F. Kommunerne har forståelse for, at staten ønsker styring af beskæftigelsesområdet, fordi det har stor landspolitisk betydning. Men kommunerne finder, at styringen er for rigid og vidner om statslig mistillid til kommunerne. G. På alle niveauer i kommunerne har man fokus på rettidighed og på bortfald af refusionen, hvis ikke indsatsen sker til tiden. Disse regler bidrager til, at borgerne får en indsats til tiden. En lempelse af reglerne må forventes at svække rettidigheden. 3/145

4 H. De økonomiske sanktioner, der er forbundet med manglende rettidighed, virker som et sikkerhedsnet under jobcentrenes normeringer. I fravær af reglerne vil der formentlig blive flyttet ressourcer fra beskæftigelsesindsatsen til mere højtprofilerede kommunale områder. I. Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesager bliver så langvarige, at statsrefusionen bortfalder. J. Den økonomiske styring bidrager til, at sygedagpengeområdet får både større bevågenhed og flere ressourcer end kontanthjælpsområdet. K. Reglerne om refusionsbortfald for sygedagpenge efter mere end 52 ugers fravær skaber fokus på at få lukket sager. Fokus er ikke i samme grad på, hvad sagerne lukkes til. L. Reglen om, at refusionen på ledighedsydelse bortfalder efter 18 måneder, får kommunerne til at intensivere søgningen efter fleksjob, når grænsen nærmere sig. Eller til, at de genovervejer, om borgeren skal have en anden type ydelse, fx førtidspension. M. Den høje refusion i aktivperioder har den konsekvens, at kommunerne giver flere aktive tilbud, end de ellers ville have gjort. Borgere går mindre passivt end tidligere. N. Høj refusion i aktivperioden har særlig betydning for den svageste gruppe borgere. De bliver i langt mindre grad end tidligere overladt til passivitet. O. Kommunerne aktiverer til tider borgere alene med henblik på at hente den høje refusion hjem. P. Driftsloftet er vanskeligt at styre efter og har begrænset betydning for beskæftigelsesindsatsen. Q. De økonomiske styringsregler begunstiger aktivering i forhold til samtaler, hvilket giver en skævhed i valget mellem forskellige former for indsatser. Reglerne medfører uproduktiv kommunal tænkning i kontering. R. Hverken beskæftigelsestilskud, bloktilskud, udligningsordninger eller budgetgaranti spiller nogen nævneværdig rolle som styringsredskaber i forhold til beskæftigelsesindsatsen. S. Puljer og tilskud er effektive statslige redskaber til at dreje kommunernes indsats i en bestemt retning. T. Staten har andre virkningsfulde styringsredskaber end de økonomiske, fx ministermål og benchmarking. Disse ikke-økonomiske styringsredskaber virker, om end i forskelligt omfang. 4/145

5 Konklusionerne baseret på den kvantitative undersøgelse: Konklusion 1 aktiveringsomfang, kontanthjælp: 1. juli 2006 blev refusion til kommunerne for udgifter til kontanthjælp ændret. Med ændringen blev statens refusion gjort afhængig af, om den ledige var i et aktivt tilbud eller ej. Den kvantitative undersøgelse viser, at aktiveringsomfanget er steget med ca. 8 pct. som følge af reformen, og at det især er brugen af vejledning og opkvalificering, der har trukket udviklingen. I 2009 var der ca kontanthjælpsmodtagere og ca aktiverede. Undersøgelsens resultat kan omsættes til, at der i stedet for aktiverede ville have været mellem og aktiverede i fravær af reformen. Resultaterne tyder endvidere på, at den øgede aktivering på den ene side har fastholdt ledige længere på kontanthjælp og på den anden side ført til mindre tilgang til kontanthjælp således, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er upåvirket af reformen. Konklusion 2 tilgang til fleksjob: Fra 1. januar 2002 ændredes refusionsprocenten for løntilskud til fleksjob fra 100 pct. til 65 pct., og for ledighedsydelse ændredes refusionsprocenten fra 0 pct. til 35 pct. Undersøgelsen tyder ikke på, at refusionsændringen vedrørende fleksjob har medvirket til at begrænse tilgangen til fleksjob. I forhold til ændringen i refusion for ledighedsydelse er der for få personer til at lave en statistisk analyse af effekten af reformen. Analysen kan hverken af- eller bekræfte, at reformen har påvirket tilgangen til førtidspension. Udviklingen i antallet af fleksjob er steget markant i perioden fra 2000 og frem, og analysens resultater er som følge deraf følsomme over for, hvordan der korrigeres for denne vækst. Konklusion 3 afgang fra sygedagpenge: Fra 5. juli 1999 ændredes den statslige refusion af sygedagpenge. Mens der tidligere var refusion på 50 pct. af sygedagpengene fra ottende sygdomsuge og frem, bortfalder refusionen nu efter 52 uger. Analysen viser, at afgangen fra sygedagpenge til andre offentlige ydelser øges omkring det tidspunkt, hvor den statslige refusion ophører. Der findes dog ikke nogen effekt på afgangen fra sygedagpenge til selvforsørgelse som følge af refusionsændringen. Resultatet implicerer, at for hver 100 sygemeldte, der opnår 52 ugers sygefravær, vil antallet, der opnår 1½ års sygefravær (inden de afgår til anden offentlig forsørgelse), reduceres fra ca. 68 til ca. 62. Til gengæld er afgangen fra sygedagpenge til anden offentlig forsørgelse reduceret som følge af reformen tidligt i sygdomsforløbet hvilket bevirker, at flere personer opnår 52 ugers sygdom. Det bemærkes, at den kvalitative konklusion M og den kvantitative konklusion 1 omhandler samme emne. Konklusionerne understøtter hinanden. På samme måde har den kvalitative konklusion K samme emne som den kvantitative konklusion 3. Også disse konklusioner understøtter hinanden. 5/145

6 Læsevejledning til denne evaluering: Kapitel 2 er en oversigt over statens økonomiske styringsredskaber i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Dermed definerer kapitlet centrale begreber, der anvendes gennem evalueringen. Kapitel 3 er en kort gennemgang af de metoder, der er anvendt i såvel den kvalitative som den kvantitative undersøgelse. Kapitel 4 er evalueringens ene hovedkapitel og indeholder de kvalitative resultater. Kapitel 5 er evalueringens andet hovedkapitel og indeholder de kvantitative resultater. 6/145

7 2. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen En kommunes økonomi på beskæftigelsesområdet er påvirket af fem typer af økonomiske relationer til staten: 1 1. Refusion: Staten refunderer helt eller delvist forsørgelsesydelser til borgere. 2 Desuden yder staten refusion til driftsudgifter til aktive tilbud. 2. Driftsloft: Der er et loft over, hvilken refusion staten yder til driftsudgifter til aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, a-dagpengemodtagere og revalidender Servicerammen: Det er fastlagt i de årlige aftaler mellem KL og Folketinget, hvor meget kommunerne må bruge på serviceudgifter, fx skoler, ældrepleje, administration mv. Udgifterne til driften af jobcentret, herunder sagsbehandling, indgår under servicerammen. 4. Tilskuds- og puljeordninger: Staten afsætter ind imellem midler til at fremme bestemte mål og indsatser. Kommunerne kan få del i midlerne ved at søge dem eller ved at foretage sig bestemte handlinger. 5. Beskæftigelsestilskud, bloktilskud, udligning og budgetgaranti: Kommunerne modtager et ledighedsafhængigt beskæftigelsesskud til udgiften til a-dagpenge. Bloktilskuddet dækker blandt andet udgifter til øvrige forsørgelsesydelser. Samtidig påvirker beskæftigelse og indtjening den udligning, der sker kommunerne imellem. Endelig har kommunerne en budgetgaranti, der sikrer dem mod udsving i de fleste forsørgelsesydelser. 2.1 Refusion Staten yder refusion til kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser. Der gælder fire overordnede principper for refusion. For det første, at refusionens størrelse afhænger af, hvilken type ydelse borgeren modtager. For det andet, at refusionen i forhold til nogle ydelser har en aftagende profil, dvs. at refusionen falder i takt med varigheden af forsørgelsen af den enkelte borger. For det tredje, at refusionen for en given forsørgelsesydelse er differentieret, alt efter om borgeren er i en aktiv eller passiv periode. Og endelig for det fjerde at refusionen kan bortfalde, hvis kommunen ikke yder en rettidig indsats 4 i forhold til borgerne. 1 Beskrivelsen tager udgangspunkt i gældende regler den 1. januar A-dagpenge udbetales af a-kasserne, men finansieres af staten. Kommunerne yder et medfinansieringsbidrag. I det følgende skelnes der ikke mellem medfinansiering og refusion, idet nettoresultatet under alle omstændigheder er, at kommunerne finansierer en del af forsørgelsesydelserne. 3 Loftet benævnes ind imellem også som rådighedsbeløbet. 4 Rettidighed er egentlig regelstyring og ikke økonomisk styring. Men rettidighed indgår i denne evaluering, da kommunerne har et økonomisk incitament til at overholde rettidigheden. 7/145

8 a) Typen af ydelse: Refusionens størrelse afhænger af, hvilken ydelse borgeren modtager. Eksempelvis får kommunen 65 pct. i refusion, når der udbetales revalideringsydelse, mens refusionen er på 35 pct. for førtidspension. For kontanthjælp, starthjælp og ledighedsydelse modtager kommunerne 35 pct. i refusion, når borgeren er passiv, og 65 pct. når borgeren er i aktive tilbud. b) Tiden, en borger har modtaget en ydelse: For tre ydelser a-dagpenge, ledighedsydelse og sygedagpenge er der en tidsdimension i refusionssystemet. Betalingen fra staten bliver mindre over tid, eller bortfalder helt efter en bestemt periode. Staten yder 100 pct. refusion de første uger af en a-dagpengeperiode. I 2010 er der fuld refusion de første 18 uger. Det aftrappes til 12 uger i 2011, 8 uger i 2012 og 4 uger fra 2013 og frem. Efter perioden med 100 pct. refusion falder refusionen til 50 pct. eller 75 pct. alt efter, om den ledige er passiv eller aktiv. Refusionen til ledighedsydelse bortfalder efter 18 måneder. Satsen for refusion til sygedagpenge knækker tre gange. I de første fire uger betaler staten de fulde udgifter. I de næstfølgende fire uger falder refusionen til 50 pct. Herefter, fra uge 9 til uge 52, er refusionen på 65 eller 35 pct. alt efter, om borgeren er aktiv eller passiv. Når borgerens sygefravær har varet i 52 uger, bortfalder refusionen. c) Aktiv eller passiv periode: For fem ydelser gælder, at statens betaling er differentieret, alt efter om borgeren er aktiv eller passiv. Det drejer sig om a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge. For a-dagpenge finansierer staten i aktive perioder 75 pct. 5 mens der er tale om 50 pct. for passive perioder. Satserne for de øvrige ydelser er henholdsvis 65 pct. og 35 pct. Udover refusionen af forsørgelsesydelserne får kommunen refunderet halvdelen af de driftsudgifter, den har til at aktivere borgeren (inden for driftsloftet, jf. nedenfor). I borgernes aktive perioder er der derfor tale om, at kommunerne får refusion fra to kilder, dels til ydelsen, dels til driftsudgifterne. Af tabel fremgår de vigtigste refusionssatser. 5 Formelt set er der tale om, at kommunen medfinansierer a-dagpenge. For at lette fremstillingen bruges begrebet refusion i denne undersøgelse. 8/145

9 Tabel 2.1.1: Refusion fra stat til kommuner i procent Forsørgelsesudgifter A-dagpenge de første 18 uger 100 A-dagpenge efter 18 uger aktive timer 75 A-dagpenge efter 18 uger passive timer 50 A-dagpenge ikke rettidig aktivering passive timer (fra 2011) 0 Uddannelsesydelse (seks ugers selvvalgt uddannelse) 100 Kontant-/starthjælp aktive perioder 65 Kontant-/starthjælp passive perioder 35 Kontant-/starthjælp ikke rettidig aktivering hele ydelsen 0 Kontant-/starthjælp ikke rettidig samtale hele ydelsen 0 Sygedagpenge de første 4 uger 100 Sygedagpenge uge 50 Sygedagpenge uge aktive perioder 65 Sygedagpenge uge passive perioder 35 Sygedagpenge efter 52 uger 0 Sygedagpenge ikke rettidig samtale hele ydelsen (fra 2012) 0 Ledighedsydelse første 18 måneder aktive perioder 65 Ledighedsydelse første 18 måneder passive perioder 35 Ledighedsydelse efter 18 måneder 0 Ledighedsydelse manglende revurdering 0 Revalidering 65 Førtidspension 35 Driftsudgifter til aktive tilbud A-dagpenge (visse udgifter inden for driftsloft) Højst 50 Kontant-/starthjælp (visse udgifter inden for driftsloft) Højst 50 Revalidering (visse udgifter inden for driftsloft) Højst 50 Sygedagpengemodtagere (intet driftsloft) 50 Personer visiteret til fleksjob (intet driftsloft) 50 Løntilskud A-dagpenge 75 Kontanthjælp 65 Sygedagpenge 65 Fleksjob 65 Note: Regler pr. 1. januar Kun de vigtigste satser er medtaget. Fx fremgår det ikke, at kommunerne, når en ledighedsydelsesmodtager holder ferie, får 50 pct. i refusion. 9/145

10 d) Rettidighed: Kommunerne skal gøre bestemte ting holde samtaler og give aktive tilbud inden for bestemte frister. Der er tale om proceskrav, fastsat i lovgivningen, men det har i en række tilfælde økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis de ikke overholder kravene. Derfor må rettidighed også betragtes som en del af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Hvornår en indsats er rettidig afhænger typisk af, hvilken type ydelse der er tale om, hvilken alder ydelsesmodtageren har, og hvilken målgruppe vedkommende tilhører. I forhold til aktive tilbud skal tilbuddet desuden leve op til bestemte krav om timetal og varighed. Rettidighedskravet har i forhold til nogle ydelser større økonomiske konsekvenser end de andre principper, der styrer økonomien omkring beskæftigelsesindsatsen. I forhold til rettidighed er udgangspunktet nemlig, at kommunen simultant skal overholde alle regler for en given borger for overhovedet at få refusion. Hvis én af reglerne tilsidesættes fx hvis tilbuddet ikke har den krævede varighed bortfalder refusionen, indtil kommunen har levet op til reglerne. Tabel 2.1.2: Sanktioner ved manglende indsats til tiden Samtaler Aktivering A-dagpenge Ingen økonomisk sanktion Kommunen får refunderet 0 pct.* Sygedagpenge Kontant- og starthjælp Ledighedsydelse Kommunen får refunderet 0 pct.** Kommunen får refunderet 0 pct. Kommunen skal revurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldte efter 12 måneders ledighedsydelse inden for 18 måneder. Der er 0 pct. refusion i 36 måneder, hvis revurderingen ikke foretages, eller hvis der ikke er tilkendelsesgrundlag Ingen økonomisk sanktion Kommunen får refunderet 0 pct. Ingen økonomisk sanktion Note: * Træder i kraft den 3. januar ** Er suspenderet fra 1. januar 2010 til og med 31. december /145

11 2.2 Driftsloftet Når kommuner giver aktive tilbud, har de to typer udgifter. Dels udgiften til borgerens ydelse, dels udgiften til drift af aktiviteten, fx køb af kurser og egne projekter. Kommuner får refusion for driftsudgifter til aktive tilbud til borgere på en række forsørgelsesudgifter. Hovedreglen er, at staten refunderer halvdelen af de udgifter, kommunen har til aktive tilbud. Dog er der for a-dagpenge, kontanthjælp og revalidering et loft over, hvor store driftsudgifter kommunen kan få refunderet for visse udgiftstyper. Det kaldes driftsloftet. Der er et loft for a-dagpengemodtagere på kr. pr. helårsperson i Dvs. at kommunen kan få refunderet kr. pr. fuldtidsledig. For kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender er driftsloftet kr. Når et loft nås, får kommunen ingen yderligere refusion. Visse refusionsbelagte udgifter til aktive tilbud mv. indgår ikke under driftsloftet. I forhold til nogle udgifter kan kommunerne derfor få 50 pct. i refusion uanset udgiftsniveauet. Det gælder blandt andet for følgende udgifter: driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere og personer visiteret til fleksjob hjælp til opkvalificering af revalidender, sygedagpengemodtagere og ansatte i skånejob udgifter til befordring til revalidender, sygedagpengemodtagere og visiterede til fleksjob udgifter til selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige og til personer visiteret til fleksjob udgifter til mentorordninger for alle målgrupper udgifter til hjælpemidler til revalidender, sygedagpengemodtagere, ansatte i fleks- og skånejob, handicappede og til personer, der opnår eller skal fastholde ordinær beskæftigelse (ved forsikrede ledige omfatter det ikke undervisningsmateriale). 2.3 Servicerammen Kommunerne finansierer fuldt ud udgifterne til løn mv. til personalet i jobcentrene, dvs. personer, der holder samtaler med borgerne og udfører den administration, der er forbundet med henvisning til aktive tilbud mv. Disse udgifter konteres på den såkaldte konto 6 (fælles udgifter og administration), der ikke er refusionsbelagt. Udgifter på konto 6 er underlagt den serviceramme, som er en del af den generelle statslige styring af kommunernes økonomi. Staten styrer servicerammen med et krav om udviklingen for kommunerne under ét. Denne begrænsning gælder formelt ikke for den enkelte kommune. Men hvis en 11/145

12 kommune øger de samlede serviceudgifter fx fordi den ønsker flere medarbejdere i jobcentret til at holde samtaler med borgerne skal andre kommuner tilsvarende sænke udgifterne. Udgifter til aktive tilbud og forsørgelsesydelser konteres på konto 5. Her er der statslig refusion, og udgifterne er ikke begrænset af servicerammen. Konsekvensen af reglerne er, at det har ret forskellige kommunaløkonomiske konsekvenser, om man bruger en ekstra krone på aktive tilbud eller i stedet på flere sagsbehandlere i jobcentret (fx til at tale hyppigere med borgerne). Det første er som udgangspunkt meget billigere end det sidste. 2.4 Tilskuds- og puljeordninger Staten afsætter fra tid til anden midler til at fremme bestemte mål og indsatser. Kommunerne kan få del i midlerne ved at søge dem eller ved at foretage sig bestemte handlinger, som automatisk udløser et tilskud. Et eksempel på en sådan indsats er Ny chance til unge, som er en pulje på 70 mio. kr., der er afsat fra medio 2010 til ultimo Jobcentre kan få ekstra penge, hvis de sætter ekstra gang i de virksomhedsrettede tilbud til unge. 2.5 Beskæftigelses- og bloktilskud, budgetgaranti og udligning En række andre regler påvirker den økonomiske virkning af beskæftigelsesindsatsen. Der er fire ordninger: Beskæftigelsestilskuddet, bloktilskuddet, budgetgarantien og udligning. Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne under ét for udgifterne til a-dagpenge. Tilskuddet består primært af to elementer: For det første et grundtilskud, der er baseret på ledigheden blandt forsikrede i den enkelte kommune to år forinden. For det andet en regulering, der er baseret på de seneste to års ledighedsudvikling blandt forsikrede i den landsdel, hvor kommunen ligger. Reguleringen er positiv, når ledigheden stiger, og negativ når ledigheden falder. Bloktilskuddet er et generelt og ubundet statsligt tilskud til kommunerne. Tilskuddet går til generel drift. En del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til indbyggertal. En anden del er med til at finansiere den økonomiske udligning mellem rige og fattige kommuner. Budgetgarantien der er en regulering af bloktilskuddet kompenserer kommunerne for ændringer i konjunkturfølsomme områder samt udgifterne til førtidspension. Det kommunale bloktilskud reguleres årligt i forhold til 12/145

13 ændringerne i udgifterne på landsplan. Reguleringen kan både være positiv og negativ. Bloktilskuddet (inkl. budgetgarantien) finansierer sammen med den mellemkommunale udligning det samlede udligningssystem. Udligningssystemet består primært af tre ordninger: Landsudligning, hovedstadsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Derudover findes ni mindre supplerende ordninger. Udligningssystemet er baseret på det, der betegnes som en kommunes beregnede strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov baseret på række demografiske og sociale indikatorer og kommunens beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent. Kommuner med strukturelle overskud (rige kommuner) bidrager til ordningen, mens kommuner med strukturelle underskud (fattige kommuner) modtager penge fra ordningen. 13/145

14 3. Evalueringens metode Evalueringen er gennemført via en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Herved evalueres den økonomiske styring fra to perspektiver. Den kvalitative undersøgelse belyser den økonomiske styrings betydning for kommunernes beskæftigelsesindsats samt kommunernes holdninger til styringen. Den kvantitative undersøgelse behandler virkningerne på aktiveringsgrad, selvforsørgelse mv. af konkrete ændringer i refusionssystemet. Michael Rosholm og Michael Svarer, som begge er professorer på Aarhus Universitet, har stået for den kvantitative undersøgelse. Kapitel 4 viser resultaterne af den kvalitative undersøgelse, mens kapitel 5 viser resultaterne af den kvantitative undersøgelse. 3.1 Kvalitativ undersøgelse Det vigtigste element i den kvalitative undersøgelse er en interviewundersøgelse gennemført i 12 kommuner. Formålet med interviewundersøgelsen i de 12 kommuner er at skabe viden om, hvordan statens økonomiske styring af kommunerne på beskæftigelsesområdet virker i praksis. Desuden skal undersøgelsen afdække kommunernes holdninger til styringssystemet. Slotsholm har interviewet ca. 200 repræsentanter fra de 12 kommuner. Der er tale om topledere, beskæftigelseschefer, jobcenterchefer og sagsbehandlere. Topledelsen er i de fleste kommuner repræsenteret ved samtidig deltagelse af kommunaldirektøren og økonomidirektøren og i de fleste kommuner også borgmesteren. Beskæftigelseschefen er den øverste forvaltningschef for beskæftigelsesområdet i kommunen. Jobcenterchefen er lederen af et jobcenter. Sagsbehandlerne repræsenterer flere forskellige områder. De fleste arbejder med kontanthjælp og sygedagpenge, men der er også medarbejdere, der arbejder med a-dagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. I forbindelse med interviewene har interviewpersonerne angivet deres opfattelser af centrale dele af styringen på en tjekliste med udsagn, som man kan erklære sig enige eller uenige i. Derudover har sagsbehandlerne udfyldt en liste, hvor de har skullet angive, hvilke refusionssatser der er gældende. Formålet er at tjekke sagsbehandlernes faktiske viden om styringsredskaber inden for deres arbejdsområde. 14/145

15 Tabel 3.1.1: De 12 deltagende kommuner Ballerup Kommune Egedal Kommune Faxe Kommune Haderslev Kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Mariagerfjord Kommune Lolland Kommune Odense Kommune Rudersdal Kommune Thisted Kommune Århus Kommune De 12 deltagende kommuner er valgt med henblik på at skabe spredning på følgende parametre: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, kommunestørrelse og region. Der er som et supplement til interviewundersøgelsen i de 12 kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcenterchefer. Den har til formål at skabe et landsdækkende billede af jobcenterchefernes opfattelser af og holdninger til den økonomiske styring. Spørgeskemaet består primært af spørgsmål med lukkede kategorier. De fleste jobcenterchefer nemlig 82 ud af 93 adspurgte har besvaret spørgeskemaet. Det skal understreges, at der er en naturlig grænse for, hvor håndfast man kan konkludere på spørgeskemaundersøgelsen. For det første fordi den statslige styring er kompleks og vanskelig at sammenfatte i et spørgeskema. For det andet fordi undersøgelsen kun dækker et ud af flere led i kommunerne, der har indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Metoden for den kvalitative undersøgelse er nærmere beskrevet i bilag 1. Bilag 2 indeholder svarene på samtlige spørgsmål, der er stillet i spørgeskemaundersøgelsen. 3.2 Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative undersøgelse er gennemført på registerbaserede individdata, der indeholder oplysninger om personer på overførselsindkomster. Konkret indeholder data ugentlige oplysninger om ydelsestyper, aktiveringstilbud samt socioøkonomiske karakteristika. Formålet med den kvantitative undersøgelse er at kortlægge effekterne af ændringer af de økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Målet er at undersøge, om det påvirker kommunernes aktiviteter, at der sker ændringer i den refusion, kommunerne modtager fra staten. 15/145

16 Undersøgelsen vedrører tre konkrete ændringer af refusionssystemet: For det første den ændring af refusionen for kontanthjælp, der blev gennemført i Ændringen medførte, at statens refusion af kontanthjælp blev gjort afhængig af, om den ledige var i et aktivt tilbud eller ej. Undersøgelsen fastslår, om refusionsændringen har påvirket aktiveringsomfanget, aktiveringstyper og overgangen til selvforsørgelse. For det andet den ændringen af refusionen for ledighedsydelse og løntilskud til fleksjob, der blev gennemført i Ændringen betød, at refusionen blev lavere for løntilskud til fleksjob og højere for ledighedsydelse. Undersøgelsen fastslår, om refusionsændringerne påvirker afgangen fra kontanthjælp og sygedagpenge til enten førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse. For det tredje den ændringen af refusionen for sygedagpenge, der blev gennemført i Ændringen medførte, at den statslige refusion for sygedagpenge bortfalder efter 52 ugers sygdom. Undersøgelsen fastslår, om afgangen fra sygedagpenge til henholdsvis selvforsørgelse og andre offentlige ydelser bliver påvirket af ændringen. Som led i undersøgelsen er der gennemført en række følsomhedsberegninger, jf. kapitel 5. 16/145

17 4. Kvalitativ undersøgelse 17/145

18 4.1 Styringssystemet som helhed I dette afsnit gennemgås de konklusioner, som ikke binder sig op på de enkelte styringsredskaber, men som derimod drejer sig om det samlede styringssystem. Visse af disse tværgående konklusioner tager afsæt i konkrete styringsredskaber, hvorfor der forekommer argumenter og vurderinger her, som efterfølgende ved behandlingen af de enkelte redskaber igen vil blive gennemgået og uddybet Styringen virker A. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen virker. På en række områder er der dog brug for udvikling og forenkling af styringssystemet. Den overordnede konklusion på denne undersøgelse er, at statens økonomiske styring af kommunerne på beskæftigelsesområdet virker. Ideen med statens økonomiske styring er at bruge økonomiske incitamenter til at fremme bestemte handlinger. Det virker overordnet set. Kommunerne søger at optimere økonomien i deres indsats. De reagerer altså generelt på økonomiske incitamenter. Virkningen af styringen er dog begrænset på en række områder og af en række forhold. Især er det et problem, at den nuværende version af den økonomiske styring har fokus på processer. Altså at kommuner holder samtaler, at der gives aktive tilbud, at det sker til et bestemt tidspunkt etc. Kommunerne ser ikke en direkte kobling mellem disse proceskrav og en hurtigere vej til beskæftigelse for borgerne. Samtidig kan de ikke gennemskue økonomien i at få borgerne i job. I kommunerne kender alle relevante parter reglerne for refusion i henholdsvis aktive og passive perioder og konsekvenserne af manglende rettidighed, men de har ikke overblik over, hvad det økonomisk betyder for kommunen, at en borger bevæger sig fra en offentlig overførsel til ustøttet job. På det overordnede plan synes der ikke i nævneværdig grad at være andre mekanismer i kommunerne, der konkurrerer i betydning eller ligefrem overtrumfer de økonomiske incitamenter omkring beskæftigelsesindsatsen. Dog kan en særlig politisk interesse for et givet område føre til, at beskæftigelsesindsatsen i perioder sker i spring. Der er eksempler på, at nogle kommunalbestyrelser i perioder har haft særlige ønsker til udviklingen i fleksjob eller antallet af arbejdsmarkedsparate, og at dette har haft følgevirkninger for jobcentrenes visitationspraksis. I sådanne perioder kan det 18/145

19 være vanskeligt at se en kobling mellem handlinger i jobcentrene og statens økonomiske styring. Ligeledes vælger nogle kommuner en meget tidlig aktivering af a-dagpengemodtagere til trods for, at staten betaler 100 pct. af ydelsen i de første 18 uger, hvorfor der ikke eksisterer noget kortsigtet økonomisk incitament for en sådan aktivering. Men generelt er statens økonomiske styring et forholdsvis effektivt redskab til at dreje kommunerne i en bestemt retning. I den kvantitative undersøgelse af den økonomiske styring er refusionsændringer i forhold til fleksjob og ledighedsydelse undersøgt. Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at konkludere, om refusionsændringen har haft nogen effekt. Et bidrag til at forklare den manglende sammenhæng kan være, at der er tale om et område, der til tider har haft betydeligt politisk fokus nationalt og lokalt. Dette fokus kan have overtrumfet de økonomiske incitamenter Tre redskaber er helt centrale B. Tre styringsredskaber påvirker for alvor kommunernes beskæftigelsesindsats, nemlig rettidighed, refusionsbortfald for sygedagpenge efter 52 ugers sygdom og differentieringen af refusion for aktive og passive perioder. Andre redskaber spiller en mere begrænset rolle. Statens styringsredskaber kan deles op i de helt central og de andre. De centrale påvirker på alle niveauer, hvad kommunen i forhold til beskæftigelsesindsatsen fokuserer på, hvordan den organiserer sig, og hvor den retter sin indsats hen. De andre har mere begrænset, om nogen, virkning. De kan spille en rolle, men de gør det ikke nødvendigvis. Tre redskaber er centrale. Det er refusionsbortfald ved manglende rettidighed, refusionsbortfald for sygedagpenge efter 52 ugers sygdom og differentieringen af refusion i forhold til borgernes aktive og passive perioder. Disse tre styringsredskaber gennemsyrer generelt kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet. På alle niveauer påvirker de kommunernes fokus, organisering og indsats. Mens de tre store dominerer, forholder det sig anderledes for de øvrige. Hvad enten det drejer sig om puljer, tilskud, driftsloft eller andet, så har de ikke nær samme kraft til at gennemsyre kommunernes indsats. Nogle gange har de en styringsmæssig effekt, andre gange er de blot et vilkår, som kommunerne vælger at leve med. 19/145

20 Denne konklusion understøttes af den spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcenterchefer, der er gennemført som en del af denne kvalitative undersøgelse. Jobcentercheferne har svaret på, hvad de oplever, at lokale politikere lægger vægt på i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Som det fremgår af figur er det jobcenterchefernes vurdering, at de tre store styringsredskaber især er i fokus hos politikerne. Næsten alle mener, at politikerne i høj grad lægger vægt på, at kommunen ikke går glip af statsrefusion, og på at færrest mulig modtager sygedagpenge ud over de 52 ugers sygefravær. Og ca. seks ud af ti mener, at politikerne i høj grad fokuserer på rettidighed og aktiveringsgrad. Figur 4.1.1: Det lægger politikerne vægt på i beskæftigelsesindsatsen Kommunen må ikke gå glip af statsrefusion Færrest mulige sygedagpengeforløb over 52 uger Der skal ydes en aktiv indsats over for sygemeldte Samtalerne skal afholdes rettidigt Aktiveringstilbud skal gives rettidigt Aktiveringsgraden skal være høj Ledige skal have virksomhedsrettet indsats Øvrige mål i kommunens beskæftigelsesplan skal nås Rådighedsbeløbet for aktiv indsats skal overholdes Beskæftigelsesministerens mål skal nås Ledige skal have uddannelse/kurser 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcenterchefer, jf. bilag 2. 20/145

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Statens økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen...7 3. Evalueringens metode...14 4. Kvalitativ

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

I dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

I dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. NOTAT Dato: 1. december 2010 Journal nr.: 10/40876 Init.: ejcjbl/spijek mail: ejcjbl@svendborg Dir. tlf.: 6223 3917 Aftale om nyt refusionssystem V, K, DF, LA og KD har indgået aftale om at ændre refusionssystemet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2013 p/l niveau Regnskab 2011 2012 overslag 2013 2014 2015 2016 Arbejdsmarkedsudvalget 411.035 452.895 454.512 461.616 469.910 477.569 Forsørgelsesydelser 299.150 313.250

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Omlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar Oplæg, Jobcentre fra BREG Nordjylland, den 16. februar 2011

Omlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar Oplæg, Jobcentre fra BREG Nordjylland, den 16. februar 2011 Omlægningen af refusionssystemet pr. 1. januar 2011 Oplæg, Jobcentre fra BREG Nordjylland, den 16. februar 2011 Refusionsomlægningen part II De økonomiske konsekvenser - 2011 De byrdefordelingsmæssige

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 67,26 %, lidt mindre end forventet på 75 % pr. 30.09.11. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 Acadre nr. 14/37309 Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål, baggrund og datagrundlag...4 1.1 Indledning og baggrund for benchmark i...4 1.2 Formål med benchmark

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr.

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. Udgifter: 00.32 2.407.000 kr. Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter. Budgettet for 2013 fordeler

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision Jobcenter Holbæk Resultatrevision 20 Jobcenter Holbæk Område: Holbæk Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Aktivering og beskæftigelse side 1

Aktivering og beskæftigelse side 1 Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold 3.44 Produktionsskoler... 2 5.60 Introduktionsprogram mv. for udlændinge... 3 5.61 Kontanthjælp til udlændinge... 5 5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere...

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2015 p/l niveau Regnskab 2013 2014 20144 overslag 2016 2017 2018 Arbejdsmarkedsudvalget 456.713 440.708 461.017 460.550 463.580 463.580 Forsørgelsesydelser 331.960 289.862

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del.

Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Område: Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder Periode:

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor.

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til: Cecilia Lonning-Skovgaard E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 10-03-2015 Sagsnr. 2015-0062128 Dokumentnr. 2015-0032849-1.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Vækstudvalget/Serviceudgifter 0. Vækstudvalget/Overførselsudgifter Skole- og klubområdet/serviceudgifter 0

Vækstudvalget/Serviceudgifter 0. Vækstudvalget/Overførselsudgifter Skole- og klubområdet/serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Vækstudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 21 %, lidt mindre end forventet på 25 % Note Område Beløb i 1.000 kr. Vækstudvalget -6.551 Egentlige tillægsbevillinger

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

19. Arbejdsmarkedspolitik

19. Arbejdsmarkedspolitik 9. ( i kr..000) 2009 200 20 202 Overslagsår 0 - fremskrevet 55.753 54.24 54.24 54.24 Arbejdsskadeforsikring -945-945 -945-945 Indkøbsaftaler 0 0 0 0 Ny Løn 2 2 2 2 Besparelse godkendt i byrådet d. 26.02.08-373

Læs mere

8. Arbejdsmarkedsudvalget

8. Arbejdsmarkedsudvalget 8. Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. 2016 p/l niveau Regnskab 2014 2015 2016 overslag 2017 2018 2019 Arbejdsmarkedsudvalget 441.300 466.333 526.610 539.614 550.571 550.165 Forsørgelsesydelser 313.317 319.494

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg

En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg Aalborg Kommune Beskæftigelsesforvaltning 24.03.2015 De vigtige spørgsmål at stille 1.Hvor store økonomiske gevinster (eller tab) kan vi opnå

Læs mere

1 of 7. Indholdsfortegnelse

1 of 7. Indholdsfortegnelse 1 of 7 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...2 16.558 Revalidering - drift...4 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Aktivering og beskæftigelse side 1

Aktivering og beskæftigelse side 1 Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold Reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet... 2 3.44 Produktionsskoler... 4 5.60 Introduktionsprogram og introduktionsforløb mv.... 5 5.61

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Jobcentre med samme rammevilkår:

Jobcentre med samme rammevilkår: Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4. for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4. %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og integration 616,620

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførsel 0 Egentlige tillægsbevillinger 0 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 807

10 Beskæftigelsesindsats/Overførsel 0 Egentlige tillægsbevillinger 0 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 807 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2011 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 17,61 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.11. En del udgifter afholdes imidlertid ikke månedligt,

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Vækstudvalget - Beskæftigelsesindsats

Vækstudvalget - Beskæftigelsesindsats Vækstudvalget - Beskæftigelsesindsats Den samlede budgetramme 2017 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Funktion Hovedområde Netto udgifter i 1.000 kr. 2017 2018 2019 2020 Beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

FTF-forslag til et nyt refusionssystem 13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats

Læs mere

R E S U L T A T R E V I S I O N

R E S U L T A T R E V I S I O N Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9 INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 58.501.368 298.196.931 239.695.563 20-4.760.295 Negative tal = merudgifter 42.311.024 225.573.528

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder NOTAT Økonomi og Stabe Økonomiafdelingen Sagsnr.: 14/30297 Doknr.: 194749/15 Dato: 17-08- hsp/cqb/ttr BILAG D - Overførselsindkomster og aktiverings i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets

Læs mere

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget EAU O1 Nedbringelse af antal sygedagpengesager over 52 uger -1.742-1.742-1.742-1.742 EAU O2 Tidlig og intensiv indsats over for sygedagpengemodtagere -1.912-1.912-1.912-1.912 EAU O3 Oprettelse af kommunal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere