Når børn ikke er en selvfølge

Transkript

1 Opgaveskriver: Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg Holdnummer: SSS10 Modul: 14 Opgaves art: Ekstern teoretisk prøve, Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: 01/2014 Samlet antal tegn: anslag med mellemrum uden mellemrum. Vejleder: Benedicte Theisen Uddannelsesstedets navn: UCL Sygeplejerskeuddannelse Svendborg Må udlånes: Ja. Når børn ikke er en selvfølge - Mestring af det psykosociale aspekt og rammernes påvirkning af samtalen med parrene i fertilitetsbehandling. Undertegnede bekræfter hermed, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr.714 af 27/06/ stk Dato Underskrift(er) på papireksemplarer Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen. 0

2 Resume Det var vores oplevelse at par, der modtog fertilitetsbehandling, var påvirket psykosocialt. Samtidig blev sundhedsvæsenet i større grad effektiviseret, og vi ville derfor undersøge om dette påvirkede sygeplejen til parrene. Problemformuleringen: Hvordan kan sygeplejersken, via samtalen, støtte et ufrivilligt barnløst par til at mestre fertilitetsbehandlingen og hvilken betydning har de rammer, sygeplejersken arbejder under for samtalen? Vi valgte en kvalitativ metode med en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Vi valgte at lave et semistruktureret interview med en sygeplejerske. Vi valgte at benytte K. Martinsens teori om samtale og tillid samt R. Lazarus og S. Folkmans mestringsteori. Med disse fandt vi frem til, at sygeplejerskerne kan støtte parrene til mestring af fertilitetsbehandlingen ved at benytte sig af samtalen, samt at effektiviseringen påvirker rammerne og tiden for sygeplejen til parrene. 1

3 Abstract It was our experience that couples, who were undergoing fertility treatment, could be influenced psychosocial. Furthermore the health care system in a larger degree got more efficiency improved, and therefore we wanted to explore whether this affected the care for the couples. The problem statement: How can the nurse, through conversation, support an involuntarily childless couple to cope with their fertility treatment, and do the frames have an impact on the conversation? We chose a qualitative method with a hermeneutic and phenomenological approach. We chose to make a semi-structured interview with a nurse. We chose to use K. Martinsen s theory of conversation and confidence, and R. Lazarus and S. Folkman s coping theory. With these, we found that the nurses can support couples to cope with their fertility treatment, by using the conversation, as well as the efficiency improvement, of the health care system, influenced the frames and the time for the nurses care for the couples. 2

4 Indhold Resume... 1 Abstract... 2 Indledning... 6 Problemstilling... 6 Samfundsperspektiv... 7 Patientperspektiv... 8 Sygeplejerskeperspektiv... 8 Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Kvalitativ metode Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi Hermeneutik Beskriv og begrund empiri Kvalitativt interview Tematisering Design Interview Transskription Etiske overvejelser Teori- og referenceramme Kari Martinsen Richard S. Lazarus og Susan Folkman

5 Analysens strategi og struktur Litteratursøgning Analyse Hvordan kan sygeplejersken gennem samtale støtte parrene til at mestre fertilitetsbehandlingen? Delkonklusion Hvordan påvirker rammerne kvaliteten af samtalen mellem sygeplejersken og parrene? Delkonklusion Diskussion Diskussion af analysens fund Kritisk vurdering af metode, empiri og teori Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Søgeprotokol Baggrund, problemstillinger, problemformulering Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Søgestrategi Søgefund Cinahl PubMed Google Scholar Kædesøgning Identifikation Bilag 2 Det transskriberede interview

6 Bilag 3 - Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Bilag 4 - Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på Bilag 5 Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen

7 Indledning Vi vil med projektet undersøge, hvordan sygeplejersken (spl en) kan støtte de ufrivillige barnløse par til at mestre fertilitetsbehandlingen (fbh en). Vi finder det interessant at undersøge, hvilke funktioner spl en har i fertilitetsklinikken, og hvordan spl en yder sygepleje til de ufrivillige barnløse par samt, hvad denne sygepleje indebærer. De ufrivillige barnløse par kan opleve deres infertilitet som et tab af muligheder og forestillingerne om den naturlige selvfølge af at kunne stifte familie. De ufrivillige barnløse par vælger at modtage fbh, da det er en grundlæggende forestilling i livet at blive forældre og gøre deres egne forældre til bedsteforældre (1). En forskningsundersøgelse fra England har vist, at parrene føler, at de har et særligt bånd til spl erne, en relation hvor de føler sig trygge (2), og dette viser, at de har tillid til spl erne. I en anden forskningsundersøgelse fra England beskriver parrene spl erne som en moderfigur, der kan vise empati (3), og de ser spl ens kommunikationsevner som troværdige, individuelle og hensynsfulde (3). Parrene giver udtryk for et ønske om information og strategier til, hvordan de kan mestre det psykosociale aspekt af fbh en. Samtidig ønsker parrene støtte fra sundhedspersonalet i form af rådgivning og vejledning. Disse undersøgelser fra England har været med til at inspirere os til valget af vores projekt. Vi har valgt, at vores fokus i projektet skal omhandle det psykosociale aspekt og ikke behandlinger eller behandlingsformer. Vi vil i projektet se det psykosociale aspekt, som de psykiske og fysiske stimuli, der kan påvirke og belaste en persons psykiske velvære og sociale relationer. Vi har valgt dette fokus, da den somatiske del af det danske sundhedsvæsen i store træk udelukkende ser på patienterne med et naturvidenskabeligt menneskesyn, dette kan skyldes de økonomiske vilkår, sundhedsvæsenet er underlagt (4,5). Problemstilling I det følgende afsnit vil vi på baggrund af et samfunds-, patient- og sygeplejeperspektiv udlede og argumentere for sygeplejefaglige problemstillinger, der undrer os ift. sygeplejen til de ufrivillige barnløse par og derefter afgrænse disse til en problemformulering. På baggrund af vores litteratursøgning fandt vi ikke tilstrækkelig med materiale om de danske spl ers rolle i den offentlige fertilitetsklinik, hvorfor vi valgte at lave et interview med en spl (bilag 1). 6

8 Samfundsperspektiv I Danmark var der i påbegyndte assisterede reproduktive teknologi (ART) behandlinger af disse forventes 3073 fødsler. Derudover var der intrauterin inseminationer (IUI) af disse forventes fødsler (6). Sammenlignet var der i fødsler i Danmark (7). Disse tal svarer til at ca. hvert tiende barn blev født på baggrund af en form for kunstig befrugtning. Imidlertid kan vi læse ud af tallene, at for både ART og IUI gælder det, at ca. hver femte par ikke opnår fødsel af den påbegyndte fbh. Den offentlige fertilitetsklinik, hvor interviewet fandt sted, er struktureret som en driftsafdeling (bilag 2). Dette har betydning for spl ernes normering, da en driftsafdeling stiller krav om produktivitet af en vis størrelse, effektivitet og aktivitet, hvis normeringen skal kunne opretholdes (bilag 2). Det betyder, at personalet i en driftsafdeling arbejder på en virkningsfuld måde, så de frembringer en effekt, opnår bedre resultater og derved opretholder en produktionseffektivitet (8). Herved forstår vi, at en driftsafdeling er meget styret af økonomi og hvor effektiv produktionen i afdelingen er, hermed underforstået, hvor mange patienter afdelingen kan få igennem. I Danmark er den somatiske del af sundhedsvæsenet opbygget efter en struktur, der kun i et ringe omfang inddrager det psykosociale aspekt, som en del af plejen. Dette er også gældende inden for fbh erne (4). Det undrer os, at det danske sundhedsvæsen mere eller mindre udelukkende bruger et naturvidenskabeligt menneskesyn ved at være opbygget efter en struktur, der kun i et ringe omfang inddrager det psykosociale aspekt. Derved ikke sagt, at det naturvidenskabelig menneskesyn ikke er relevant, tværtimod finder vi det naturvidenskabelige menneskesyn betydningsfuldt ift. den medicinske del af behandlingen. Imidlertid finder vi det interessant at beskæftige os med det humanistiske menneskesyn, fordi vi anser det som en væsentlig del af sygeplejen, for at kunne yde tilstrækkelig eller fuldstændig sygepleje ift. de sygeplejeetiske retningslinjer (9). Ovenstående leder os frem til følgende problemstillinger: På baggrund af tallene opnår hvert femte par ikke fødsel efter ART eller IUI, hvilken betydning har dette for parrene og deres oplevelse af infertilitet? Hvilken betydning har det for parrene, at fbh en er struktureret efter og præget af et naturvidenskabeligt menneskesyn og i mindre grad et humanistisk menneskesyn? 7

9 Dette fører os videre til patientperspektivet, hvor vi vil undersøge mulige problemstillinger ift. ufrivillige barnløse par, der modtager fbh. Patientperspektiv For mange par er infertilitet og fbh en en belastning for parforholdet, der kan påvirke de sociale relationer til familie og venner (10). Dette kan skyldes, at infertilitet er en livsændrende begivenhed, der medfører belastninger og stressfaktorer (11), i den forstand, at det infertile par ikke mister noget allerede kendt, men mister forestillinger om, hvordan deres fremtidige liv vil forme sig (4). Parrene kan opleve fbh en som en stressore, hvor de svinger imellem en problemfokuseret og en følelsesfokuseret mestring. Selvom parrene selv vælger at modtage fbh en, oplever de, at kunne gøre relativt lidt for at løse deres infertilitet, og derved har de lav kontrol over selve fbh en (1,4). Samtidig kan parrene opleve det at være i fbh som en konstant stressfaktor, der udvikler sig langsomt over tid som kontinuerte og problematiske betingelser ift. deres sociale relationer (4). Parrene kan opleve det, som en udfordring at lære at håndtere det psykosociale aspekt i infertiliteten ift. at kommunikere om deres infertilitet. Kommunikationen om infertiliteten ses som en udfordring for både den enkelte person i parforholdet, men også for parrene og deres øvrige sociale relationer (1). Dette giver anledning til følgende problemstilling: Hvordan oplever parrene fbh en og hvordan mestrer de dette? På baggrund af samfunds- og patientperspektivet, vil vi i sygeplejeperspektivet, undersøge hvilke problemstillinger spl en kan møde i den offentlige fertilitetsklinik. Sygeplejerskeperspektiv I Danmark vil spl en møde de ufrivillige barnløse par bl.a. på offentlige fertilitetsklinikker. På en offentlig fertilitetsklinik er, arbejdsgangene struktureret og bærer præg af en rutineret og planlagt hverdag, hvor arbejdsopgaverne er delt ind i tidsrum f.eks. er der om eftermiddagen til hvert par afsat fem-ti minutter til vejledning og information om det videre forløb (bilag 2). De forskellige sundhedsprofessionelle er afhængige af hinandens arbejdsgange, f.eks. er ægtilbagelægning nød til at starte på det planlagte tidspunkt, da dette kræver at både spl erne, lægen og bioanalytikeren er klar og til stede samtidig (bilag 8

10 2). Spl erne gør derfor meget ud af at informere parrene om at møde i fertilitetsklinikken, til det aftalte tidspunkt, da tiden i klinikken er kostbar og kort (bilag 2). Hvis parrene har behov for samtale med spl erne, skal denne enten bookes i forvejen eller spl en skal tage samtalen i øjeblikket, velvidende at en kollega vil skulle overtage spl ens andre par og opgaver (bilag 2). Selvom spl en kan tilbyde parrene at booke en tid til samtale senere, er det dog sjældent at spl erne tilbyder dette (bilag 2). Ud fra vores interview finder vi, at spl en rolle på de offentlige fertilitetsklinikker kan være inddelt i følgende funktioner: administrativ, vejledende og informerende, instrumentel og assisterende, medicingivende og observerende sygepleje (bilag 2). Den spl, der har den informerende og vejledende funktion, modtager parrene inden deres indgreb og overtager dem igen efter indgrebet, hvor spl en observerer parrene. Derudover er spl en til rådighed, hvis parrene har spørgsmål eller brug for samtale. I interviewet fortæller spl en om en kvinde, der italesætter sine bekymringer, omkring det indgreb hun skal have foretaget (bilag 2). Dette viser, at parrene giver udtryk for deres behov for samtale med spl en. I Danmark er der lavet flere forskningsundersøgelser, der på forskellige måder undersøger, hvordan de infertile par mestre deres fbh (10,12,13,14,15). Ingen af disse undersøgelser undersøger, hvem der så kan støtte parrene til at mestre deres fbh, selvom resultaterne grundigt beskriver parrenes behov for støtte til mestring. Af ovenstående udleder vi følgende problemstillinger: Hvordan kan spl en bruge de kompetencer spl har, til at støtte de ufrivillige barnløse par til at mestre fbh en, og hvordan dette kan foregå indenfor de rammer spl en arbejder under? Har tidsplanen betydning for sygeplejen, og påvirker tidsplanen parrenes oplevelse af at være i fertilitetsklinikken? Hvorfor tilbyder spl en ikke parrene en samtale om eftermiddagen? Vurderer spl en ud fra sit faglige skøn at parrene ikke har behov for samtalen, eller ligger der andet til grund for dette? Er sygeplejen og samtalen, med parrene, styret af den tidsplan, der er lagt for spl ens arbejde? 9

11 De ovennævnte sygeplejefaglige afgrænsede problemstillinger, fører os frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken, via samtalen, støtte et ufrivilligt barnløst par til at mestre fertilitetsbehandlingen og hvilken betydning har de rammer, sygeplejersken arbejder under for samtalen? Afgrænsning Vi vil fokusere på parret, der er i fbh og ikke kun på den enkelte kvinde eller mand, da det er parret som enhed, der modtager fbh og derved er patienten (4). Vi fravælger, at fokusere på den bagvedliggende årsag til parrenes infertilitet, da vi ønsker at fokusere på parrenes oplevelse af infertiliteten uanset grunden til dette. På baggrund af vores litteratursøgning har vi fundet undersøgelser hovedsageligt med heteroseksuelle par som informanter, hvorfor vi fravælger lesbiske par og enlige mødre. Vi vil tage udgangspunkt i de offentlige fertilitetsklinikker, da alle i Danmark har lige mulighed for gratis fbh er i det offentlige sundhedsvæsen. Begrebsafklaring Sygeplejersken - Vi definerer spl en som en basissygeplejerske, der arbejder på en offentlig fertilitetsklinik. Samtalen - Når vi anvender begrebet samtale, er det med udgangspunkt i Kari Martinsens (KM) teori om samtalen. Teorien om samtalen tager udgangspunkt i den treleddet relation, den indirekte meddelelse og urørlighedszonen og åbenhed, tonen og gebærden (16). Parrene - Parrene defineres som heteroseksuelle ufrivilligt barnløse par, der modtager fbh på en offentligt fertilitetsklinik. Mestring - Vi tager udgangspunkt i R. S. Lazarus og S. Folkmans (L&F) teori om stress og mestring. Ved stress forstås de stimuli fra omgivelserne, der ud fra personens egen oplevelse tærer på eller overskrider personens ressourcer og virker faretruende for dennes 10

12 eksistens. Dette påvirker og frembringer stress, og disse stressorer kan bearbejdes med mestring (17). Mestringsevnen styres af de to hovedpunkter, den følelsesfokuseret og den problemfokuseret mestring (18). Fertilitetsbehandling - I dette projekt vil fbh henvise til følgende påbegyndte fbh er: Assisteret reproduktiv teknologi (ART), herunder in vitro fertilisering (IVF), intracytoblasmatisk sædcelleinjektion (ICSI), frozen embryo transfer/replacement (FET/FER), oocytdonation (ED). Derudover indbefatter fbh erne også intrauterin insemination (IUI) (19). Rammer - Rammer skal i dette projekt forstås, som de organisatoriske vilkår, som spl en arbejder under. Metode I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodiske og videnskabsteoretiske tilgang samt vores etiske overvejelser, derudover vil vi præsentere vores empiri, teori og analytiske tilgang. Slutteligt vil vi kort beskrive vores litteratursøgningsprocesser. Kvalitativ metode Vi vil herunder redegøre for, hvorfor den kvalitative metode er relevant at benytte samt, hvordan vi vil bruge denne i vores projekt. På baggrund af vores problemformulering har vi valgt at bruge den kvalitative metode. Den kvalitative metode giver os mulighed for, at få en forståelse af parrenes oplevelse af fbh en, samt en indsigt i, hvordan spl en kan inddrage det psykosociale aspekt i sygeplejen (20). Den kvalitative metode er velegnet til at undersøge personlige og følsomme emner, hvilket vi vurderer, at det psykosociale aspekt af fbh kan være (20). Kvalitativ forskning indeholder indsamlingsmetoder som bl.a. interview, observationer og analyser af dokumenter (20). Som en del af den kvalitative metode har vi valgt at lave et semistruktureret interview, da interview giver mulighed for at opnå en viden om informantens oplevelse, synspunkter og forståelse af egne erfaringer. Metodiske udfordringer indenfor den kvalitative metode kan være knyttet til, hvordan vi analyserer og fortolker den empiri, der ud fra problemformuleringen studeres, derfor har fortolkning en 11

13 særlig stor betydning for den kvalitative metode (20). Dette vil vi komme nærmere ind på under hermeneutikken. Videnskabsteoretiske overvejelser Vi vil i det følgende afsnit beskrive fænomenologien og hermeneutikken, samt begrunde hvorfor og hvordan vi vil bruge dem i projektet. Fænomenologi Fænomenologien handler om at få en indsigt i den andens livsverden. Med livsverden forstås den levede verden, som fænomenologien forsøger at give en fordomsfri beskrivelse af, at se tingene som de er og derved ikke forsøge at observere eller analysere den beskrevet livsverden (21,22). Vi vil med fænomenologien forsøge at få en indsigt i spl ens erfaringer og livsverden, og dermed hvordan spl en oplever sin livsverden. Vi ønsker med vores interview, at bruge fænomenologien til at få en indsigt i spl ens tanker og erfaringer med sit arbejde med parrene. Hermeneutik Hermeneutikken handler om at forsøge at forstå den anden, dette sker dog aldrig uden en forforståelse og denne forforståelse påvirker, hvordan individet forstår den anden person, altså hvordan individet fortolker det, den anden siger (21). Vi vil bruge hermeneutikken til at forsøge at forstå, hvordan parrene oplever fbh en og samtidigt forsøge at forstå, hvordan spl en yder sygepleje til parrene, under de organisatoriske rammer spl en arbejder under. Derudover ønsker vi at benytte hermeneutikken til at forstå og fortolke vores interview med spl en, for så vidt muligt at forstå spl ens horisont. Når vi forsøger at forstå den anden, vil vi kunne nå til en delforståelse af, hvad den anden siger. Denne delforståelse vil kunne bidrage til vores helhedsforståelse, således at vi opnår en ny forforståelse. Derved bliver vores egen horisont udvidet i forsøget på at forstå den andens horisont, dette kaldes horisontsammensmeltning, da begge parter forsøger at forstå den anden, ved at sætte sig i den andens sted (21,23). Vi vil forsøge i interviewet og fortolkningen af dette, at sætte os i spl en sted og forsøge at forstå spl ens horisont, for at opnår en horisontsammensmeltning (21). Vi ønsker at være bevidste om vores forforståelser og så vidt muligt sætte dem i baggrunden. Samtidig er vi 12

14 bevidste om, at vi altid vil have vores forforståelser med og aldrig helt vil kunne lægge dem fra os i mødet med spl en. Dette skyldes at det ikke er muligt, at være bevidst om alle vores forforståelser og samtidigt er det heller ikke hensigtsmæssigt, ikke at have nogle forståelser, da vi ikke ville kunne stille spl en nogle spørgsmål, hvis vi ingen viden har om fbh en. Vores fordomme og forforståelse er en nødvendighed for at kunne forstå spl en (23). Beskriv og begrund empiri Vi vil i vores projekt bruge vores interview som primær empiri, derudover vil vi bruge fire artikler til at understøtte interviewet og frembringe ny viden, som tilsammen vil være med til at belyse vores problemformulering. Vi har valgt, at bruge forskningsartiklen Infertility and assisted reproduction in Denmark. Dette er et dansk studie, der er foretaget af Lone Schmidt, over en femårig periode fra Studiet har tre formål: 1. At undersøge prævalensen for infertilitet og ufrivillig barnløshed samt undersøge, hvor mange der bliver mødre som resultat af fbh en eller som har modtaget fbh og derefter valgt adoption. 2. At udvikle en metode til at måle de psykosociale konsekvenser ved infertilitet herunder fertilitetsrelateret stress, styrkelse af parforholdet, kommunikation om infertilitet med partner og med øvrige sociale relationer, mestringsstrategier, holdninger til og evaluering af fbh. 3. At undersøge disse fænomener blandt danske kvinder og mænd, der er i fbh, samt at analysere de psykosociale aspekters påvirkning af hinanden (12). Vi vil til dette studie supplere med en dansk artikel, skrevet af Lone Schmidt, der omhandler det ovennævnte studie (1). Vi vil bruge begge artikler fra Lone Schmidt til at undersøge, hvordan parrene mestrer fbh en, samt hvordan spl en kan gøre brug af resultaterne fra studiet i sygeplejen til parrene. For at understøtte vores argumentere for, hvorfor det er spl en, der skal varetage samtalen med parrene, vil vi bruge artiklen Emotional boundary work in advanced fertility nursing roles. Studiet undersøger og beskriver den specialiserede fertilitetssygeplejerskes rolle i fertilitetsklinikken, samt hvordan parrene oplever relationen til spl en (2). Derudover vil vi bruge artiklen The patients perspective on fertility care: a systematic review som belyser, hvordan parrene oplever at være i fbh samt vigtigheden af at inkludere det psykosociale aspekt i fbh en (24). Denne artikel vil vi bruge til at undersøge, hvad parrene efterspørger af sundhedspersonalet i fertilitetsklinikken. 13

15 Vores primær empiri er vores interview, dette vil vi bruge til at belyse, hvilke rammer spl en arbejder under, om disse rammer påvirker sygeplejen til parrene og hvad spl en bruger tiden sammen med parrene til (bilag 2). Kvalitativt interview Vi har valgt i vores projekt at benytte os af det kvalitative interview, da vi ønsker at få et indblik i spl ens livsverden. Det kvalitative interview er karakteriseret ved at intervieweren forsøger at forstå spl ens synspunkter, oplevelser og udfolde spl ens meninger (25). Et interview er en samtale, der har en struktur og et formål (25). I vores projekt er interviewet struktureret som et semistruktureret interview, hvilket vil blive uddybet på side 13 under interview. Vi vil i de følgende afsnit gennemgå Kvales syv faser af en interviewundersøgelse, da dette vil gøre os i stand til at træffe nogle velovervejede beslutninger om metoden samt gøre os bevidste om de konsekvenser vores tilvalg og fravalg har for projektet (25). Vi vil ikke gennemgå de sidste to faser, verifikation og rapportering, da det ikke er muligt at generalisere interviewet, fordi det kun er én spl, og fordi det ikke er formålet med vores projekt at udgive en rapport om interviewet (25). Derudover vil vi først gennemgå analysedelen af interviewet under punktet analysens strategi og struktur. Tematisering Inden interviewet gør vi os bevidste om formålet med interviewet, tilegner os viden omkring emnet samt, hvordan vi vil undersøge formålet. Dette gør vi udfra tematiseringens hvad, hvorfor og hvordan. Inden interviewet har vi tilegnet os viden omkring emnet gennem forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden, da hermeneutikken beskriver, at man ikke kan stille spørgsmål til et emne uden at have viden om dette i forvejen (23). Ud fra formålet med vores interview og vores tilegnet viden finder vi frem til tre temaer, som vi finder relevante at undersøge nærmere: organisation, mestring og samtalen. Under temaet organisation ønsker vi at få indsigt i spl ens arbejdsfunktioner i fertilitetsklinikken, samt hvilke organisatoriske rammer spl en er underlagt. Med temaet mestring vil vi opnå et indblik i, hvad spl en oplever parrene har behov for at tale med spl en om, samt om spl en inddrager det psykosociale aspekt i sygepleje til parrene. Gennem vores problemstillinger udleder vi at parrene har et stort behov for støtte til at mestre fbh en. Med det tredje tema 14

16 samtalen, ønsker vi at undersøge hvordan og hvornår spl en varetager samtalen med parrene og om spl en oplever, om parrene har behov for, at samtale med spl en (25). Design Design af interview omfatter planlægning og stillingtagen til interviewets syv faser. Designet af interviewet bliver foretaget inden interviewets påbegyndelse, for at blive bevidst om muligheder og konsekvenser ved til- og fravalg (25). Interviewdesignet kræver, at vi skal være bevidste omkring tiden og have et overblik over interviewundersøgelses metoder (25). Inden interviewet giver vi skriftlig og mundtlig information om interviewets formål, at spl en vil forblive anonym og at spl en til enhver tid vil kunne trække sine udtalelser tilbage (bilag 3+4). Samtidig indhenter vi et skriftligt samtykke fra spl en, om at denne vil deltage i interviewet og at vi må bruge de udtalelser spl en giver i projektet (bilag 5) (25). Vi vælger, at den ene af os er primær interviewer, der stiller de forberedte spørgsmål, mens den anden er mere lyttende og undervejs kommer med sonderende og undrende spørgsmål, for at forsøge at meningsafklare det spl en siger. Vi vælger dette design på baggrund af vores manglende erfaring inden for interview, da dette giver os mulighed for at støtte hinanden og dermed sikre at vi får besvaret vores spørgsmål så uddybende som muligt (25). På trods af at interviewet kun er baseret på én spl, vurderer vi at dennes udsagn giver os et lille indblik i spl ens livsverden. Interview Det semistrukturerede interview medfører, via sin åbenhed, muligheder for forandringer i rækkefølgen af spørgsmålene, således at vi kan følge spl ens specifikke svar og stille uddybende spørgsmål. Samtidig giver det semistrukturerede interview, os mulighed for at styre samtalen tilbage på de temaer, der ønskes undersøgt (25). Inden og under interviewet er det vigtigt, at vi har skabt en god kontakt til spl en, dette gør vi ved at lytte opmærksomt, vise interesse, forståelse og respekt for, hvad spl en siger (25). Vi afslutter interviewet med at spørge spl en, om der er mere at fortælle eller om spl en har nogle spørgsmål (25). Transskription Ved transskribering forstås at transformere, at skifte fra en form til en anden. I denne sammenhæng transskriberer vi det optagede interview, altså det mundtlige, til tekst. Ved transskriberingen mister man det sociale samspil f.eks. toneleje, kropsudtryk osv., dette 15

17 samspil kan være meningsgivende for de personer, der er til stede under interviewet, men man kan risikere at den transskriberede tekst ikke giver mening for den udenforstående (25). Efter at have fået tilladelse af spl en optages interviewet på en diktafon, dette giver os mulighed for aktivt at lytte til svarene, frem for at skrive notater. Inden interviewet har vi afprøvet og indstillet diktafonen, så vi får den bedst mulige lyd, samt mindst muligt baggrundsstøj (25). Vi vælger begge to at være med til den fulde transskribering, for at sikre at alle de relevante detaljer kommer med og samtidig giver det os en mulighed for at genopleve interviewet og derved opnå en ny forståelse af spl ens udtalelser (25). Vi fravælger at sende transskriptionen tilbage til spl en, velvidende, at hvis spl en har godkendt transskriptionen, vil denne have større validitet. Etiske overvejelser Vi vil i dette afsnit synliggøre nogle af vores etiske overvejelser, som vi gør os bevidste om inden interviewet. I starten af projektet laver vi en omfattende litteratursøgning i håbet om, at vi kan undgå, at belaste spl erne og parrene, dette gør vi ud fra en etisk overvejelse om at indhente viden på anden måde end interview (26). Ud fra vores litteratursøgning bliver det klart, at der ingen studier er om de danske spl ers rolle i den offentlige fertilitetsklinik, hvorfor det for os er uundgåeligt at lave et interview. Samtidig er der en stor mængde af studier omhandlende parrenes oplevelser af fbh en samt deres oplevelser af relationen til spl en. Vi vælger derfor ikke at interviewe parrene, da de er en sårbar gruppe og vi ønsker ikke, at påføre dem yderligere belastninger (bilag 1)(25). Vi informerer kort spl en om projektets formål og hvad det er vi vil undersøge (26). Vi fravælger at uddybe interviewets formål, da vi ønsker spl ens spontane svar på vores spørgsmål. Dette vælger vi, da vores fordom er, at hvis spl en har kendskab til spørgsmålene på forhånd, kan spl ens svar være en beskrivelse af, hvad spl en bør gøre og ikke hvad spl en faktisk gør (25). På dagen for interviewet udleverer vi skriftlig information om interviewet og projektets formål samt, hvordan spl en kan komme i kontakt med os eller vores vejleder (26) (bilag 3+4). Samtidig informeres spl en om muligheden for til enhver tid at kunne trække sig og sine udtalelser tilbage. Herefter underskriver spl en en skriftlig samtykkeerklæring, der opbevares i afdelingen indtil vores projekt er bedømt og herefter makuleres (bilag 5)(25,26,27). Vi informerer mundtligt og 16

18 skriftligt om at spl en i projektet vil blive anonymiseret og datamaterialet vil blive opbevaret forsvarligt af os på en kodet computer (25,26). Slutteligt informerer vi om, at det optagede interview på diktafonen, vil blive slettet, når projektet er afleveret og bedømt. Teori- og referenceramme Vi vil i dette afsnit præsentere de centrale begreber af vores to udvalgte teorier: KM s teori om samtale og tillid, og L&F s teori om mestringsstrategier. Kari Martinsen Vi ønsker at anvende KM s teori om samtale for at belyse, hvordan spl en kan bruge samtalen til at støtte parrene til at mestre fbh en. Derudover ønsker vi at anvende KM s teori for at undersøge, hvordan spl en kan have en samtale med parrene, under de rammer spl en arbejder under. I KM s teori om samtalen påpeger hun vigtigheden af tilegnelsen, ved denne forstås at man lytter til hvad den anden siger, og svarer tilbage med nye spørgsmål, for derved at opnå en bedre forståelse af det sagte. KM bygger sin samtale på en treleddet relation, den indirekte samtale og samtalen ift. urørlighedszonen og åbenheden, tonen og gebærden (16). Ved treleddet relation forstås relationen mellem spl en, parrene og den sag, de har til fælles, denne treleddet relation kræver, at de anser hinanden for at være ligeværdige subjekter (16). Den indirekte samtale beskriver KM som at give rum for den andens overvejelse gennem sine meddelelser (16). Det er vigtigt, at spl en er bevidst om parrenes urørlighedszone og at spl en accepterer, at der kan være visse ting parrene ikke ønsker at samtale med spl en om. I samtalen med parrene bør spl en være opmærksom på kroppen, da vi med kroppen understøtter det sagte ved hjælp af gestus, mine og gebærden, samtidig kan tonen være med til at understrege meningen med det sagte (16). Samtalen er afhængig af kommunikationen, al kommunikation og samtale finder sted ved at vove sig frem mod den anden for at blive imødekommet, således at ens tillid bliver taget imod (16). Tillid er en livsytring, og ifølge KM møder man altid et andet menneske med tillid. Tillid er et grundlæggende element i enhver samtale og i ethvert møde med en anden person. Richard S. Lazarus og Susan Folkman Vi vil anvende L&F s mestringsteori til at synliggøre, hvordan parrene mestre, og hvordan spl en kan støtte parrene til mestring af fbh en. 17

19 L&F s mestringsteori bygger på en fænomenologisk tilgang, der kan give spl en en indsigt i, hvordan parrene oplever fbh en, da det er parrenes egne oplevelser og tanker, der ligger til grund for deres stress og mestring (17,18). L&F s mestringsteori er bygget op omkring to hovedfunktioner, disse er aldrig adskilte, men en person vil altid veksle mellem dem. De to hovedfunktioner er: en problemfokuseret og en følelsesfokuseret funktion. I den problemfokuserede funktion vil personen forsøge at tilegne sig viden om, hvad der skal gøres og forsøge at handle aktivt, så det ændrer den problematiske situation. I den følelsesfokuserede funktion vil personen forsøge at undgå at tænke på problemet eller truslen, for derved at reducere ubehaget i situationen. Denne mestring er nødvendig i situationer, hvor personen ikke selv kan ændre og ikke har nogen kontrol over situationen (17,18). Analysens strategi og struktur Vi vil her redegøre for vores valg af analysens strategi og struktur, samt hvorfor og hvordan strategien og strukturen er relevant for projektet. Analysens strategi vil tage udgangspunkt i en abduktiv tilgang, da vi ønsker gennem vores empiri at få indsigt i spl ens livsverden og samtidig bruge vores teoretiske referenceramme til at fortolke empirien (20,28). Som analysens struktur har vi valgt at benytte Kvale og Brinkmans tre fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse, dette har vi valgt for at kunne analysere vores empiriske materiale, og derved gøre vores analyse stringent. Ved selvforståelse vil vi anvende fænomenologien, hvor vi ønsker ukritisk at belyse spl ens livsverden og spl ens egen fortolkning af sin livsverden. Derefter vil vi med kritisk commonsense-forståelse forsøge, at inddrage spl ens udsagn i vores egen fortolkning, og dermed forsøge at få et bredere perspektiv på problemstillingerne end spl ens egen fortolkning. Vi vil hermed forsøge at inddrage en bredere forståelsesramme i form af artikler, som kan være med til at belyse vores problemstillinger. Slutteligt vil vi med afsæt i vores teoretiske referenceramme og hermeneutikken forsøge at fortolke nye meninger i spl ens udsagn, og dermed gå ud over spl ens egen selvforståelse og vores kritiske commonsense-forståelse (25). Disse tre fortolkningskontekster vil blive anvendt implicit i vores analyse. Til at understøtte de tre ovennævnte fortolkningskontekster vil vi implicit i analysen bruge Løvlies praksistrekant, da denne giver os mulighed for refleksion over vores handlinger i 18

20 analysen, med afsæt i teori og etik. Praksistrekanten er inddelt i tre niveauer: P1-niveauet er handlingsniveauet, P2-niveauet indeholder erfarings- og teoretisk viden og P3-niveauet består af etik og værdier (29). Litteratursøgning I dette afsnit vil vi overordnet beskrive vores litteratursøgningsproces herunder begrundelser for til- og fravalg af artikler. Litteratursøgningen vil blive uddybet mere faktuelt i søgeprotokollen (bilag 1). Vi har i vores problemformulering valgt at tage udgangspunkt i et curologisk perspektiv, for at undersøge hvordan spl en kan støtte parrene til mestring. Derudover har vi inddraget et patientologisk perspektiv, for at undersøge hvordan parrene mestre og hvad der påvirker deres mestring. Vi har søgt i PubMed, Cinahl, Sygeplejersken.dk og Google Scholar. I de fundne inkluderede artikler er populationsgruppen ufrivilligt barnløse par, der er påbegyndt fbh. Vi har inkluderet litteratur på dansk, engelsk, norsk og svensk, derudover har vi inkluderet hovedsageligt Danmark og England, da disse to kulturer er sammenlignelige. Derudover er der inkluderet en artikel fra Belgien, da denne beskriver patienternes oplevelse af fbh er og landets kultur er sammenlignelig med den danske (24). De inkluderede artikler, der undersøger, hvordan parrene mestre og hvilke mestringsstrategier de bruger, har et kvantitativt design (1,12), hvor de artikler der undersøger hvordan parrene oplever fbh en, har et kvalitativt design (2). De inkluderede artikler er valgt på baggrund af, at vi ønskede litteratur, der kunne belyse et humanistisk perspektiv og derfor har vi ikke sat nogen tidsbegrænsning på vores litteratursøgninger, da der findes ældre litteratur, som er relevant. Vi har fravalgt artikler der fokusere på årsagerne til infertiliteten og sygdomme som fbh en kan medføre. Vi har også fravalgt artikler der med udgangspunkt i et naturvidenskabeligt menneskesyn kun fokuserer på den medicinske del af fbh en. Slutteligt har vi fravalgt artikler omhandlende de langsigtede psykosociale konsekvenser, der kan være ved fbh en, da vi ønsker at belyse, hvordan spl en kan støtte parrene når de er i fertilitetsklinikken. 19

21 Analyse I det følgende vil vi analysere empirien ud fra problemformuleringsfokus med afsæt i vores teoriramme og supplerende litteratur. Derudover vil vi efter hvert analysespørgsmål kort præsentere analysespørgsmålets fund. Ud fra den semistrukturerede interviewguide og det transskriberede interview, har vi udledt følgende analysespørgsmål: Hvordan kan sygeplejersken gennem samtalen støtte parrene til at mestre fertilitetsbehandling? Hvordan påvirker rammerne samtalen mellem sygeplejersken og parrene? Disse temaer finder vi relevante at undersøge for at kunne besvare vores problemformulering, som lyder: Hvordan kan sygeplejersken, via samtalen, støtte et ufrivilligt barnløst par til at mestre fertilitetsbehandling og hvilken betydning har de rammer, sygeplejersken arbejder under for samtalen? Under det første tema ønsker vi at belyse, hvordan parrene mestre og hvordan spl en, med dette indblik i, hvordan parrene mestre, kan støtte parrene til mestring. Med det andet tema ønsker vi at udfolde, hvordan rammerne påvirker sygeplejen og spl ens prioriteringer i sygeplejen. Herunder ønsker vi også at belyse, hvordan spl en kan varetage samtalen med parrene under rammerne. Hvordan kan sygeplejersken gennem samtale støtte parrene til at mestre fertilitetsbehandlingen? I interviewet beskrives, hvordan spl en oplever parrenes problemfokuseret mestring, og hvordan denne påvirker parrenes individuelle fbh. Nogen som ikke har været i et behandlingsforløb før, som er førstegangs, de kommer her og har også en forventning om helt naturligt, at de bliver gravide første gang... De har sådan meget optimisme og meget forventningsfulde og vil egentlig sådan gerne have det til at hænge sammen med, at de i øvrigt er nogle travle mennesker og har arbejde og sådan andre ting i livet.. de tænker Det er meget fint, bare jeg får det 20

22 (medicinske behandling), så jeg kan klare mig og komme videre til næste gang. (bilag 2, s. 48) En undersøgelse viser, at mellem 9-19 % af kvinder og 4-9 % af mænd, der modtager fbh, ønsker at deltage i psykosociale tilbud f.eks. kursus om barnløshed eller en støttegruppe. Undersøgelsen konkluderer, at den lave procentdel kan skyldes, at disse par er blevet spurgt i starten af deres fbh (1,12). Undersøgelsens konklusion er i overensstemmelse med spl ens oplevelse af, hvordan parrene mestre fbh en, at parrene i starten er håbefulde og optimistiske, og derfor ikke mener, at de har behov for psykosocial støtte. Parrene vil i starten af fbh en være optimistiske, handlingskraftige og problemløsende, hvilket ift. L&F s mestringsteori viser, at parrene er i den problemfokuseret mestring. Den problemfokuseret mestring er kendetegnet ved at parrene søger information, analyserer årsagerne til problemet, tager initiativ til at forandre situationen og til at bearbejde situationen følelsesmæssigt (17). Parrene ønsker at søge viden og analysere problemerne for at kunne bevare kontrollen af deres fbh. Undersøgelser viser, at parrene ønsker mundtlig og skriftlig information om deres diagnose og behandling samt mulige alternative behandlinger, der kan øge deres chancer for graviditet (24). Spl en oplever, at parrene oftest i starten bruger den problemfokuseret mestring, ved at søge viden om fbh en og ved aktivt at vælge at modtage fbh (bilag 2). Spl en kan støtte parrene, i deres problemfokuseret mestring, ved at informere, vejlede og undervise parrene om deres fbh. Spl en skal give parrene den information, som de har behov for og efterspørger. Samtidig skal spl en vejlede parrene om hvilke ressourcer og tilbud sundhedsvæsenet har, samt hvilke frivillige organisationer, der findes, hvor parrene kan søge yderligere information og støtte (30). Parrene vil sjældent kun være i den problemfokuseret mestring, men vil svinge imellem den problemfokuseret mestring og den følelsesfokuseret mestring (31). Spl en beskriver i det følgende citat, hvordan spl en oplever, at parrene mestre med den følelsesfokuseret mestring. Dem der har været her flere gange har en forhistorie, hvor det hele ikke lige gik som de havde regnet med, da de startede med at komme ind af døren her. De har nogle helt andre behov for at snakke... De svinger meget imellem håb og så også det 21

23 der realisme med Det er ikke gået før, gad vide om det overhovedet lykkes det her. (bilag 2, s. 48) De par, der har modtaget fbh, uden at have opnået en graviditet, vil stadig bruge den problemfokuseret mestring, da de vælger at modtage fbh. Samtidig bevæger disse par sig over i den følelsesfokuseret mestring i takt med, at de ikke opnår graviditet og udtømmer deres muligheder for fbh, og dermed mister håbet om en vellykket graviditet. En undersøgelse konkluderer, at de par, der gennemgår flere fbh er, uden opnåelse af en graviditet, har et stigende behov for psykosocial støtte og tilbud (1). Dette kan skyldes at parrenes forventninger og håb ikke er blevet indfriet. Spl en beskriver, hvordan spl en oplever, at parrene bruger følelsesfokuseret mestring ved bl.a. at forsøge at undgå situationer, der kan være belastende for parrene: De kan simpelthen ikke holde ud, at alle andre i familien får børn, og de får nogle rigtige kedelige tanker, som de godt ved, man ikke må have, og hvem skal man dele dem med, alle de der jalousi, bare det var mig Det er meget svært at sige til andre, at man er glad på deres vegne, man har det bare sådan (sukkende, opgivende lyd). (bilag 2, s. 50) Den følelsesfokuseret mestring er kendetegnet ved, at parrene forsøger at undgå at tænke over deres fbh, at de benytter forsvarsmekanismer som fornægtelse, undgår information om fbh en, overlader ansvaret til andre og bagatelliserer alvoren (17). Derudover kan parrene forsøge at ændre oplevelsen af fbh en, ved at tillægge denne andre værdier, og derved reducere belastninger og stress. Undersøgelser har vist, at det at gennemgå fbh, kan styrke parforholdet (1,12). Undersøgelser viser, at de par, der italesætter deres oplevelser af fbh en med hinanden, oplever at deres forhold bliver styrket af at have været igennem fbh sammen. Derfor skal spl en være opmærksom på om parrene italesætter deres oplevelser af fbh en overfor hinanden og derved tillægge fbh en nye værdier. Samtidig viser undersøgelsen, at de par, der kun i en ringe grad italesætter deres oplevelser af fbh en med hinanden, angiver at have et større behov for støtte fra de sundhedsprofessionelle (12). Spl en skal støtte parrene, i deres følelsesfokuseret mestring, ved at italesætte og spørge ind til parrenes oplevelser og tidligere erfaringer med mestring, for derved at hjælpe parrene til at finde frem til deres egne ressourcer. Ved at italesætte og spørge ind til parrenes egne ressourcer tydeliggøre spl en overfor parrene, hvilke styrker og egenskaber parrene selv besidder for at kunne mestre fbh en. Derudover skal spl en støtte parrene til at 22

24 klarlægge, hvilke personer der i deres sociale netværk kan støtte parrene gennem fbh en (30). Spl en har kun mulighed for at støtte parrene, mens de er i fertilitetsklinikken, og parrene kan have behov for, at de også har enkelte personer i deres sociale netværk, der kan støtte dem. Imidlertid skal spl en også støtte parrene til at afgrænse, hvem og hvor mange de taler med, om deres fbh, da det kan være en belastning for parrene at tale med andre om deres fbh. Dette beskriver spl en således: Når de er førstegangs, så fortæller de, det gør de måske også anden gang, så bliver det svært, for så er der en hel kreds af folk, der følger med, og så man måske ikke god nok til... og få sagt Jeg er rigtig glad for, at du viser interesse, men jeg magter ikke at snakke om det nu og så lukker de til, så lukker de til og så bliver de sådan mere, nu har vi kun fortalt ganske få Så snakker vi med dem om, at de skal være mere grænsesættende. Det må man gerne være. (bilag 2, s. 50) Citatet viser at spl en bruger samtalen til at støtte parrene til at være grænsesættende overfor deres sociale netværk og til at klarlægge, hvilke ressourcer parrene har, til at kunne mestre fbh en. Derfor er samtalen en uundværlig del af sygeplejen til parrene, hvis spl en skal kunne støtte parrene til mestring af fbh en (30). Spl en beskriver i det følgende, hvordan spl en forsøger at stille sig til rådighed for parrene, for på den måde at imødekomme den tillid parrene møder spl en med: At man faktisk stiller sig til rådighed, man siger Jeg vil gerne hører på det, du har at fortælle mig, bare fortæl mig det og at man så ikke negligerer noget, men at man hører på, at sådan siger vedkommende, at det er sådan, de oplever det (bilag 2, s. 51) Ifølge KM er tillid noget elementært i enhver samtale, hvor samtale-parterne vover at udlevere deres tillid til hinanden (16). Derudover skriver KM, at mennesker altid møder hinanden med tillid (16). Spl en skal være opmærksom på, at varetage den tillid parrene møder spl en med. Dette kan bl.a. gøres som i ovenstående citat, hvor spl en viser og italesætter, at spl en er til rådighed for parrene. Imidlertid vil den tillid mennesker møder hinanden med i starten altid være forbeholden, da det er en del af menneskets naturlige beskyttelse af sig selv (16). For spl en betyder dette, at spl en skal respektere parrenes forbeholdenhed, men samtidig søge at imødekomme parrenes tillid, så de med tiden får opbygget en dybere gensidig tillidsfuld relation. Hvis spl en ikke imødekommer parrenes 23

25 tillid, vil denne tillid blive til mistillid (16). Mistillid kan opstå, hvis spl en ligegyldiggøre eller negligerer parrene og den tillid de vover, at udlevere til spl en. I citatet viser spl en, at spl en er bevidst om, ikke at negligere det parrene fortæller spl en og derved ikke skabe mistillid mellem parrene og spl en. En undersøgelse viser, at parrene føler at have en tryg og tæt relation med spl erne, hvilket viser at spl erne har imødekommet parrenes tillid (2). Spl en er den sundhedsprofessionelle i fertilitetsklinikken, der er mest tilgængelige for parrene, hvorfor det er med spl en, parrene kan have den tætte og tillidsfulde relation. Dette er med til at begrunde, hvorfor det er spl en, der skal samtale med parrene om deres oplevelse af fbh en. I det følgende belyses, hvordan spl en kan varetage samtalen med parrene. Dette vil gøres med afsæt i KM s teori om samtalen, som indebærer den treleddet relation, den indirekte meddelelse samt urørlighedszonen og åbenheden, tonen og gebærden. Den treleddet relation består af to individer og en fælles sag, som individerne er fælles om, at tale om. Det ene individ engagere sig i det andet individs problem, så det for dem begge bliver en fælles sag. Dette er kun muligt, hvis de begge ser hinanden som ligeværdige subjekter. Hvis det ene individ objektivisere det andet individ, vil samtalen blive toleddet, da individerne ikke længere har nogen fælles sag, at samtale om. Dette skyldes, at ved objektivering bliver det ene individ dominerende ift. det andet, og objektiveringen giver ikke plads til det andet individs egen selvforståelse, meninger og vurderinger (16). Når spl en samtaler med parrene om deres mestring, skal spl en spørge ind til parrenes oplevelser af fbh en og på den måde tage udgangspunkt i deres ståsted, for ikke at objektivisere parrene. Dette beskriver spl en kort således: Jeg er ofte tilhænger af at spørge patienten, hvad er det, i gerne vil vide, hvad har i brug for at vide. (bilag 2, s. 46) Spl en kan søge at forstå parrenes oplevelse med fbh en, ved at tage afsæt i den fænomenologiske tilgang, da spl en skal lytte til, hvad parrene siger, og svare på det med nye spørgsmål for at få indsigt i parrenes livsverden. Således at spl en, med en hermeneutisk tilgang, søger at opnå en forståelse af parrenes problemer, så parrene og spl en opnår en horisontsammensmeltning, og dermed gøre det til en fælles sag (16,21,22,23). 24

26 Den indirekte samtale omhandler, at spl en i samtalen med parrene ikke direkte siger, hvad der er rigtigt og forkert eller forsøger at presse spl ens meninger og holdninger over på parrene (16). I stedet skal spl en med sin måde at vejlede på, give parrene mulighed for selv at finde frem til, hvad der er rigtigt og forkert for dem. Dette kan spl en gøre ved at bruge sætninger som lad os antage eller forestil dig, som er sætninger, der kan få parrene til at reflektere over deres oplevelser af fbh en, og derved give parrene mulighed for selv at finde frem til, hvad der er rigtigt og forkert for dem (16). Idet spl en er bevidst om at bruge den indirekte meddelelse medfører det, at både spl en og parrene opnår en større forståelse af den fælles sag (16). Urørlighedszonen drejer sig om, at begge individer holder sig til sagen i samtalen, og ikke søger efter det andet individs motiver til det sagte. Det vil sige at bevare den andens integritet og derved respektere den andens urørlighedszone. Urørlighedszonen bør kun berøres, hvis den anden selv åbner op for det eller ved at spørge ind til det sagte, men på en sådan måde, at den anden har mulighed for at vælge at svare eller ej (16). Dette bekræftes også ved at se på de sygeplejeetiske retningslinjer, hvor det beskrives at spl en skal respektere parrenes valg og arbejde for at parrene bevarer deres værdighed og integritet (9). For at kunne respektere den andens urørlighedszone er åbenhed en nødvendighed. Uden åbenhed bliver urørlighedszonen tillukket, hvor individerne ikke interessere sig for hinanden, men modsat vil åbenhed uden respekt for urørlighedszonen medfører at individet overskrider den andens integritet på en tankeløs måde (16). Spl en skal give parrene mulighed for at åbne op for deres urørlighedszone, dette kan spl en gøre ved at spørge ind til parrenes oplevelser af fbh en, og om disse oplevelser er nogle parrene føler de har behov for at dele med spl en. Imidlertid skal spl en respektere, hvis parrene sætter grænser for, hvad de ønsker at samtale med spl en om, også når det kommer til parrenes oplevelser af fbh en. I samtalen er tonen og gebærden af vigtig betydning, da mennesket, med tonen og gebærden, kropsligt udtrykker det sagte og understøtter betydningen af det sagte. Derudover har mennesket kropssprog og gestus også betydning for det sagte (16). Derfor skal spl en være bevidst om, hvordan spl en anvender tonen og gebærden i samtalen med parrene, hvilket vil blive uddybet nærmere under det næste analysespørgsmål. 25

27 Delkonklusion Det konkluderes, at spl en kan støtte parrene til at mestre fbh en, både problemfokuseret og følelsesfokuseret. Spl en skal gennem samtalen klarlægge hvorvidt parrene benytter den problemfokuseret eller den følelsesfokuseret mestring, for at spl en, med de bedste betingelser, kan støtte parrene til mestring. Når parrene benytter den problemfokuseret mestring, har parrene stort behov for relevant information, hvorfor en stor del af spl en arbejde, vil bestå i, gennem samtale at vejlede, informere og undervise parrene om fbh en og dens muligheder. Spl en kan gennem samtalen, finde frem til parrenes egne og deres sociale netværks ressourcer, og derved synliggøre for parrene, hvordan de ved at bruge disse ressourcer kan mestre fbh en, når parrene benytter den følelsesfokuseret mestring. For at spl en oprigtigt kan støtte parrene, må spl en have mere faglig viden, end parrene, om den fælles sag. Imidlertid er det vigtigst at spl en forstår, parrenes oplevelser af fbh en, hvis spl en ikke gør dette, vil den faglige viden ikke være til gavn for parrene. For at klarlægge parrenes oplevelser med fbh en, skal spl en gøre brug af den treleddet relation, den indirekte meddelelse samt urørlighedszonen og åbenhed, tonen og gebærden. Hvordan påvirker rammerne kvaliteten af samtalen mellem sygeplejersken og parrene? I det følgende citat beskriver spl en de fire hovedfunktioner af sygeplejen, der ydes i fertilitetsklinikken: Så har vi en instrumentelopgave, det er den, der er nede ved lægen, 1 er funktion Så har vi 2 er funktion, som kan være sådan pædagogisk, vejledning, information, sørge for at patienterne er godt informeret om, hvad der skal ske i forløbet... Vi har nogle administrative opgaver, det er den funktion 3 inde ved telefonen... Spl 4 er med på stuen til ægudtagning og observerer under ægudtagningen, og administrerer ivmedicin, og følger patienten tilbage på stuen, og giver observationerne videre til spl 2, der er på sengestuen og ikke ved, hvad der er foregået under ægudtagningen f.eks. smerter, antal æg, blødning eller særlige forhold der skal drøftes med parret. (bilag 2, s. 45) Ud fra ovenstående citat ses, at spl ens arbejde er meget styret af de fire funktioner, og der dermed ikke er overladt megen tid til afvigelser f.eks. en samtale med parrene, hvis de har behov for det. Dette kan skyldes, at fertilitetsklinikken er styret som en driftsafdeling, hvilket spl en beskriver således: 26

28 Driftsafdeling betyder, at vi har et krav om produktivitet af en vis størrelse, forstået på den måde, at hvis vi ikke selv opfylder krav om effektivitet og aktivitet, kan vi eksempelvis blive trukket i personalenormering, da vi så er for meget personale ift. aktivitet. (bilag 2, 47) Regionsformand Carl Holst beskriver, at indenfor sundhedsvæsenet og dets ydelser, kræver ethvert tilvalg et fravalg, medmindre systemet kan effektiviseres. Dette betyder, at der skal behandles flere patienter for de samme ressourcer (5). Driftsafdelingen er et resultat af denne effektivisering af systemet. Spl en beskriver hverdagen i fertilitetsklinikken som rutinepræget og med et stort flow af patienter, dette medfører, at tingene skal gøres på bestemte tidspunkter (bilag 2). Samtidig viser en undersøgelse, at parrene ønsker at have tid til at diskutere fbh en og de givne informationer med de sundhedsprofessionelle i fertilitetsklinikken (24). Denne effektivisering medfører mindre tid til hvert par, og at den tid, der er, vil blive brugt på den medicinske del af fbh en, da denne er den egentlige sundhedsydelse, parrene modtager i fertilitetsklinikken. Effektiviseringen gør det vanskeligere for spl en at tilgodese de enkelte pars behov og dermed have tid til samtale med parrene. I nedenstående citat beskriver spl en, hvordan nogle par, overfor spl en, giver udtryk for deres oplevelser af fbh en, på denne måde: Nogle patienter oplever sig som et nummer i rækken, fordi det hører vi, og det der også nogle der direkte italesætter og at de synes, det er ind og ud, og man bare får bukserne af, bliver skannet og så får man noget information om, at så gør du det, så går du hjem og så kommer du igen. (bilag 2, s. 48) Med dette citat henviser spl en til den medicinske del af fbh en som f.eks. ægudtagning, ægoplægning mm. Interviewet viser at parrene, overfor spl en, gør opmærksom på, at de har behov for mere end den medicinske behandling. Undersøgelser viser, at parrene ønsker, at modtage støtte fra de sundhedsprofessionelle, under den medicinske del af fbh en (24). Samtidig giver parrene udtryk for, at fbh en bør indebære respekt, tilgængelighed, information, koordinering, støtte og partner-involvering (24). Både i undersøgelsen og interviewet, beskriver både parrene og spl en, fertilitetsklinikken som værende præget af travlhed (24). Det er vigtigt, at spl en er opmærksom på travlheden og hvilke signaler spl en, gennem sit kropssprog, sender til parrene. Fertilitetsklinikkens travlhed kan være præget af både en reel travlhed og en som om travlhed (32). Den 27

29 reelle travlhed er kendetegnet ved tidspres og for mange patienter, hvilket kan påvirke kvaliteten af den ydede sygepleje (32). Som om travlheden er kulturelt indlejret i sygeplejen på afdelingen, den kan f.eks. komme til udtryk ved spl ernes kropssprog. Dette kan ske ved, at spl erne undgår øjenkontakt med patienter og pårørende samt har en travl og målrettet gangart gennem afdelingen. Ved som om travlheden giver spl erne udtryk for, hvad de ønsker at gøre for parrene, når spl erne får tiden. Imidlertid er kulturen i som om sygeplejen, at selv de dage, der ikke er reel travlhed, ændres spl ernes arbejdsgange ikke og spl erne får ikke gjort det, som de ønskede at gøre for parrene, selvom tiden er til det (32). Begge former for travlhed kan medføre, at spl erne overser og overhører parrenes behov og oplevelser og i stedet prioritere instrumentelle opgaver (32). Tre af de fire tidligere nævnte funktioner er præget af instrumentel sygepleje. 2 er funktionen er derimod præget af information og vejledning (bilag 2), hvilket er nogle af de ting, som patienterne giver udtryk for, at have behov for under fbh en (24). Dette giver spl en, med 2 er funktionen, mulighed for at samtale med parrene. I det nedenstående citat, beskriver spl en muligheden for, hvor meget tid spl en og parrene har sammen, og dermed hvor meget tid, de har til samtalen. Dem har jeg jo al tid med, fordi jeg kan jo bare blive nede på stuen hele tiden og åbne pc en, som vi vanligvis ville gøre, sætte os nede på stuen og ordne det, og så er man inde på stuen, og parrene er der, og er der når de kommer tilbage. (bilag 2, s. 47) Spl en med 2 er funktionen er den, af de fire funktioner, der umiddelbart tilbringer mest tid sammen med parrene og med mindst instrumentel sygepleje, hvorfor denne spl skal tage samtalen med parrene. Ovenstående citat viser, at spl en har al sin tid sammen med parrene, hvis spl en ønsker det. Det er derfor vigtigt, at spl en viser sin tilgængelighed til samtale og ikke kun bruger tiden sammen med parrene til at give informationer om den medicinske del af behandlingen. Spl en kan med sit kropssprog signalere enten nærhed eller afstand f.eks. med mimik, smil, øjenkontakt og en åben kropsholdning (33). Det er vigtigt, at spl en er bevidst om, hvilke signaler spl en med sit kropssprog sender til parrene. Et åbent kropssprog kan signalerer, at spl en er tilgængelig for parrene, hvis de har behov for samtale. Hvis spl en har reelt travlt, er det vigtigt, at dette italesættes overfor parrene, i stedet for at overse og overhører dem. Dette beskriver spl en således: 28

30 Men vi spørger måske ikke ind, hvis det en travl hverdag, så kan vi godt lade noget passere lidt. Men så kan man jo sige til dem Prøv hør her, jeg kan se, at du har det rigtig skidt, jeg har ikke tid til at snakke med dig i dag, men jeg vil rigtig gerne tilbyde (en samtale senere) så man skal jo ikke bare lukke øjnene... Når vi spotter nogen, så ved vi godt, at vi andre (kollegerne) tager de andre (parrene), og så siger vi til dem vi sidder med I dag der bruger vi noget ekstra tid på dig, fordi en anden dag kunne det være en anden... Tit så tager vi dem (samtalerne) sådan hen ad vejen, fordi at vi har sådan i gruppen af de andre (kollegerne), der ved vi godt, at man så tager et rum og man selvfølgelig også tager tiden fra de andre (kollegerne), fordi så, hvis de skal nå alle de andre (parrene), så skal de gøre mere, når der er en, der sætter sig, men der har vi tillid til, at når man gør det, så det nødvendigt. (bilag 2, s. 49) Af ovenstående ses det, at hvis spl en vurderer, at parrene har behov for samtale er der mulighed for dette. Mulighederne for samtalen kan være påvirket af spl ens bevidsthed om, at hvis spl en vælger at give sig ekstra tid til et enkelt par, skal kollegerne varetage både deres egne og spl ens arbejdsopgaver, og derved bliver der mindre tid til de resterende par. I nedenstående citat beskrives, hvordan spl en oplever tid og nærvær i fertilitetsklinikken: Tid er ikke altid et spørgsmål om nærvær, nærvær og tid behøver ikke være to ting, der er modstridende. For nærvær kan være rigtig mange ting, nærvær kan være, at du bare kigger på dem og siger hej hej, og du genkender dem eller noget. (bilag 2, s. 51) Dette citat viser, at spl en mener, at nærværet med parrene godt kan lade sig gøre under de tidsbestemte rammer, men samtidig er spl en bevidst om, at tiden er en faktor, der sætter grænser for, hvor meget nærvær spl en kan tilbyde parrene. Rammerne for arbejdsopgaverne i fertilitetsklinikken bliver sat af politikerne og det er sundhedspersonalet, som indenfor de givne rammer, skal udføre deres arbejde. Ifølge Carl Holst har Region Syddanmark haft en produktivitetsstigning på 2 % eller mere de seneste år. Denne produktionsstigning er sket på baggrund af at vælge sundhedsydelser til, men uden at vælge sundhedsydelser fra (5). Derved skal de sundhedsprofessionelle nå at udføre flere sundhedsydelser indenfor den samme tidsramme. Dette betyder for fertilitetsklinikken, at de ekstra sundhedsydelser, der skal ydes, risikerer at ske på bekostning af tiden til samtale og nærværet med parrene. Dette er modstridende med de anbefalinger undersøgelser giver, da undersøgelser anbefaler, at der skal tilbydes mere psykosocialt støtte til parrene under fbh en (1,12,24). Samtidig er der risiko for, at par 29

31 vælger, at stoppe fbh en før alle muligheder for opnåelse af graviditet er udtømte. Dette skyldes den psykosociale belastning parrene oplever i fbh en (4). Delkonklusion Af ovenstående konkluderes, at den somatiske del af sundhedsvæsenet i tiltagende grad bliver effektiviseret med et ønske om en større produktivitet indenfor de eksisterende ressourcer. Dette er en meget naturvidenskabelig tilgang, som medfører, at parrene oplever, at der ikke bliver taget hånd om det psykosociale aspekt i fbh en. For spl en betyder det en større travlhed i fertilitetsklinikken, hvilket giver risikoen for nedprioriteringen af nærværet og samtalen med parrene. Dette kan ske på trods af at både spl en og parrene ønsker at samtale om det psykosociale aspekt af fbh en. Imidlertid udelukker den naturvidenskabelige tilgang ikke den humanistiske tilgang til parrene og fbh en. For at tydeliggøre den humanistiske tilgang bør spl en være bevidst om sit kropssprog og vise sin tilgængelighed og sit nærvær f.eks. med et åbent kropssprog og ved at spl en italesætter, at 2 er funktionen kan bruges til samtale, hvis parrene har behov for det. Diskussion I de følgende afsnit vil vi diskutere og kritisk vurdere nogle af analysens fund samt metoden, empirien og teorierne, dette vil vi gøre ift. projektets problemformulering. Diskussion af analysens fund I analysen fandt vi, at det er politikerne, der sætter de overordnede rammer for sundhedsvæsenets produktivitet og effektivitet. Dette betyder, at der kontinuerligt sker et pres fra politikernes side, om effektivisering af sundhedsvæsenets ydelser, ved ikke at vælge ydelser fra, men effektivisere systemet således, at de sundhedsprofessionelle skal yde ekstra for de samme ressourcer. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er bl.a. udarbejdet i samarbejde med politikerne fra ministeriet for sundhed og forebyggelse samt regionerne (34). Det er i grove træk de samme politikere, der ønsker at effektivisere systemet og samtidig har udarbejdet standarden , som omhandler vigtige samtaler. Ud fra analysens fund er der fundet tendenser til, at det er samtalen med parrene, der bliver nedprioriteret i en travl fertilitetsklinik. 30

32 Standard i DDKM er udarbejdet for at sikre, at patienterne oplever, at vigtige samtaler foregår velforberedt, respektfuldt og under passende rammer. Ved vigtige samtaler forstås de samtaler, der omhandler f.eks. prøveresultater diagnose, behandlingsmuligheder og sygdomsprognose. Derudover kan vigtige samtaler være, hvis patienten har behov for at tale med de sundhedsprofessionelle om psykiske, psykosociale og eksistentielle problemer. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer skal spl en være med til at synliggøre, hvilke konsekvenser de politiske prioriteringer har for sygeplejen (9). Vi mener, at det er vigtigt, at spl en synliggør, hvilke konsekvenser effektiviseringen af sundhedsvæsenet har for spl ens arbejde samt parrenes oplevelse af fbh en. Kritisk vurdering af metode, empiri og teori Vi har i projektet valgt at bruge den kvalitative metode, da det giver os mulighed for at få en indsigt i spl ens og parrenes oplevelser af fbh en. Imidlertid kan det diskuteres hvorvidt vi med en kvalitativ metode kan gøre resultaterne generaliserbare og valide, da resultaterne bygger på vores fortolkninger af empirien (20,35). Der er mulighed for, at andre personer kunne fortolke vores empiri anderledes, end vi har gjort og derved have fundet frem til andre resultater (25). Havde vi valgt at bruge en kvantitativ metode, havde vores fokus været på udbredelse og tal, der havde medført en afstand til informanten og dermed ikke givet en tilstrækkelig indsigt i spl ens og parrenes oplevelser af fbh en (20). Vores primære empiri er det semistrukturerede interview, hvor vi har interviewet én spl. Vi er bevidste om, at ved kun at interviewe én spl, har vi ikke nået et mætningspunkt for emnet, men vi er overbeviste om, at denne ene spl s udtalelser giver et godt billede af spl ens arbejde på fertilitetsklinikken. Ved kun at have interviewet én spl, har vi haft større mulighed for at opnå en dybere forståelse af spl ens udtalelser (25,36). Vi valgte at lave et semistruktureret interview, da vi ønskede at opnå en indsigt i og en forståelse af spl ens livsverden. Dette gjorde det semistrukturerede interview muligt, da vi med sonderende og uddybende spørgsmål kunne spørge ind til spl ens udtalelser. Samtidig gav det mulighed for, at spl en kunne fortælle, hvad spl en så som værende relevant ud fra interviewets temaer (35,37). Havde vi valgt at lave et lukket interview, der var struktureret 31

33 og standardiseret som et spørgeskema, havde vi ikke kunne opnå den indsigt og forståelse af spl ens livsverden, som vi havde brug for, for at kunne besvare vores problemformulering (35). Ved det lukkede interview ville spl ens udtalelser have været præget af vores forforståelse om emnet, hvorimod ved det semistruktureret interview havde spl en selv mulighed for at præge interviewet. Vi valgte bevidst, at vi først på dagen for interviewet udleverede den skriftlig information om interviewets formål. Dette gjorde vi, fordi vi ikke ønskede at præge spl ens udtalelser i en sådan retning, at de blev, hvad spl ens troede, vi som interviewere gerne ville høre (20). Det kan diskuteres om A. Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng (OAS), kunne have været lige så anvendelig, til at besvare vores problemformulering, som L&F s mestringsteori. Antonovsky s teori omhandler OAS, der opstår på baggrund af en persons måde at begribe, håndtere og finde mening i de stimuli af livsbegivenheder, der kontinuerligt er til stede i en persons liv (30,38). Derved er det, ikke at kunne få et barn, en stressende livsbegivenhed og alt efter, hvor stærk en OAS parrene har, vil det have betydning for, hvor stort et behov parrene har for spl ens støtte til mestring. Vi valgte imidlertid at anvende L&F s mestringsteori, da vi ud fra denne kunne udlede praksishandlinger som spl en kan benytte sig af til at støtte parrene til mestring af fbh en. Derudover anvendte nogle af vores empiriske artikler L&F som referenceramme, hvorfor artiklernes resultater var overførbare, hvis vi også anvendte L&F mestringsteori. Det kan diskuteres om de analysefund vi har udledt på baggrund af KM s teori er overførbare. Det er vores vurdering at KM s teori om samtalen og tilliden er præget af et filosofisk udgangspunkt, hvorfor analysen kan bære præg af, at det er vores fortolkninger af KM s filosofiske tankegang. Derfor er der mulighed for at andre vil kunne fortolke KM s teori anderledes, hvilket medfører en risiko for, at analysens fund ikke vil være overførbare for dem. Samtidig kan KM s udsagn om, at mennesker altid møder hinanden med tillid, diskuteres. Ifølge Joyce Travelbee (JT) kræver et menneske-til-menneske forhold mellem parrene og spl en, at de sammen gennemgår fire faser for, at kunne opnå en dybere gensidig tillid og forståelse. Disse fire faser består af: det indledende møde, fremvækst af identiteter, empati og sympati (39). 32

34 Vi valgte imidlertid at anvende KM teori om samtale og tillid, da denne giver mulighed for, at vi reflektere over KM teori og hvordan denne kan anvendes i praksis, da teorien ikke har nogen konkrete anbefalinger. Konklusion Herunder vil vi på baggrund af analysen og diskussionen besvare projektets problemformulering. Formålet med projektet var at undersøge: Hvordan kan sygeplejersken via samtalen støtte et ufrivilligt barnløst par til at mestre fertilitetsbehandling og hvilken betydning har de rammer sygeplejersken arbejder under, for samtalen? Vi finder analysens fund anvendelige på trods af, vi kun interviewede én spl, da dette gav os en mulighed for en dybere analyse af primærempirien og da vi har understøttet empirien med anden litteratur. Vi konkluderer, at spl en kan bruge samtalen som et redskab til at støtte parrene til mestring af fbh en. Dette skal spl en gøre ved at samtale med parrene om deres oplevelser af fbh en, for derved at kunne opnå en fælles sag, at samtale om og dermed opnå en treleddet relation. Derudover kan spl en bruge den indirekte meddelelse til at få en indsigt i parrenes ressourcer og hvilke behov de har for støtte fra spl en. Slutteligt er det vigtigt, at spl en i samtalen med parrene er opmærksom på, at spl en ikke overskrider parrenes urørlighedszone, men med tonen og gebærden formår at få parrene til at åbne sig op og fortælle om deres oplevelser med fbh en. Spl en skal gennem samtalen klarlægge om parrene er i den følelsesfokuseret eller den problemfokuseret mestring, for at spl en med de bedste betingelser kan støtte parrene til mestring. Samtidig skal spl en have mere faglig viden end parrene om den fælles sag, imidlertid vil spl ens faglige viden ikke være til gavn, hvis spl en ikke tager udgangspunkt i parrenes oplevelser af fbh en. Effektiviseringen af sundhedsvæsenet medfører for spl en en større travlhed i fertilitetsklinikken og dermed mindre tid til hvert par. Hvilket påvirker rammerne for sygeplejen i en sådan grad, at der er risiko for nedprioritering af den psykosociale 33

35 sygepleje til parrene. Denne effektivisering sker på trods af at både spl en og parrene ønsker at samtale om det psykosociale aspekt af fbh en. Vi konkluder, at spl en med 2 er funktionen har de mulige rammer for at imødekomme parrenes behov for at samtale om det psykosociale aspekt af fbh en, da 2 er funktionen indebærer at give information og være vejledende. Spl en skal ved hjælp af sit kropssprog vise, at spl en er tilgængelig for parrene, hvis de har behov for samtale. Dette kan spl en vise ved at have et åbent kropssprog og ved at italesætte, hvordan parrene kan benytte spl en med 2 er funktionen. Perspektivering I dette afsnit vil vi reflektere over konklusions betydning for sygeplejeprofessionen og den sundhedsfaglige virksomhed. Herefter vil vi skitsere muligheder og barrierer for implementering af samtale med parrene efter første mislykket fbh. Den sygeplejefaglige virksomhed består i at spl en skal udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. Derved skal sygeplejen være sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende (9). Dette betyder, at sygeplejen skal tage udgangspunkt i det individuelle menneskes almenmenneskelige behov og at spl en skal have et helhedssyn på parrene, for at kunne respektere parrenes ønsker og behov. Ved helhedssyn forstås at sygeplejen omfatter alle de menneskelige aspekter, herunder bl.a. de psykiske, følelsesmæssige og sociale aspekter (40). Det er vores vurdering, at det psykosociale aspekt af fbh en bliver nedprioriteret som et resultat af effektiviseringen. Vi mener, at sygeplejeprofessionen i ringere grad bliver varetaget, når spl er nedprioriterer det psykosociale aspekt af fbh en. Det er vigtigt at spl en i den sundhedsfaglige virksomhed prioritere sygeplejen, så parrene sikres en retfærdig og hensigtsmæssige ressource fordeling og samtidig skal spl en synliggøre de konsekvenser de politiske prioriteringer får for sygeplejen (9). Vi mener derfor, at spl en skal gøre politikerne opmærksomme på, at effektiviseringen har nogle konsekvenser, der påvirker sygeplejen til parrene. Imidlertid skal spl en under de eksisterende rammer, forsøge at udnytte tid og ressourcer bedst muligt, så sygeplejen i større grad kommer til at omfatte både den medicinske og den psykosociale del af fbh en. 34

36 Vores analyse fund viser at parrene i starten af deres fbh, angiver at have et begrænset behov for samtale om det psykosociale aspekt af fbh. Hvorimod par der har haft et eller flere mislykket forsøg på graviditet i stigende grad har behov for samtale om det psykosociale aspekt af fbh en. Det er derfor vores vurdering, at hvis spl en implementere samtaler med parrene efter det første mislykket forsøg, kan spl en ved hjælp af information og vejledning, give parrene nogle redskaber, som kan styrke deres mestring. Ved at spl en tager en samtale med parrene efter første mislykket graviditet, kan spl en være med til at forebygge stress og belastninger, som kan påvirke parrenes mestring. Derudover har spl en, ved at tage denne samtale, vist sin tilgængelighed over for parrene. Det kan være omfattende at overskue, hvordan implementeringen kan udvikle sig og hvor omfattende den kan være, samt hvad implementering af nye tiltag kan indebære. Til dette formål kan fertilitetsklinikken med fordel benytte sig af J. Kotters (JK) forandringsproces. JK opstiller følgende otte trin som, han mener, er afgørende for en succesfuld implementering: 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed, 2. Oprettelse af den styrende koalition, 3. Udvikling af en vision og en strategi, 4. Kommunikation af forandringsvisionen, 5. Styrkelse af medarbejdernes kompetencer, 6. Generering af kortsigtet gevinster, 7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring og 8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen (41). Når den nye samtale skal implementeres i fertilitetsklinikken kan det forekomme både muligheder og barrierer. Det er vigtigt at være opmærksom på disse muligheder og barrierer, hvis implementeringen af samtalen skal være succesfuld. Muligheder der kan styrke implementeringen kan være at inddrage alle de involverede fra starten af implementeringen og dermed give alle en ansvarsfølelse for implementeringen. En mulighed kan også være at opstille klare mål for hvordan samtalen skal foregå, hvem der skal tage samtalen og hvilken faglig viden spl en kan bruge, for at støtte parrene til mestring. Derudover bør der i implementeringsprocessen være afsat tid til at de involverede parter kan reflektere over den implementerede samtale, og om nogle af de opstillede mål bør justeres. For at styrke implementeringen af samtalen, kan det være vigtigt at tydeliggøre, hvem der er ansvarlig for implementeringen således, hvis de 35

37 involverede parter under deres refleksion kommer frem til ændringer, ved de præcist, hvem de skal henvende sig til. Barriererne ved implementeringen af samtalen kan være, hvis de involverede ikke føler, at de har indflydelse på implementeringen, hvis de ændringer de foreslår, ikke bliver taget imod af de ansvarlige for implementeringen. Ligeledes kan en barriere også være, hvis personalegruppen i fertilitetsklinikken har dårlige erfaringer med implementering fra tidligere implementeringer. Samtidig kan en barriere være, hvis den nye implementering ændre i de involveredes kendte og fastlagte rutiner, og hvis de involverede forinden implementeringen føler at deres arbejdsgange er præget af tidspres. Derved kan det være svært for de involverede at overskue at skulle deltage i implementeringen af den nye samtale, på trods af de måske godt kan se formålet med samtalen (42). Det er vores vurdering at implementeringen af den nye samtale er mulig, hvis de ansvarlige for implementeringen er opmærksom på implementeringens barriere og muligheder samt benytter JK s forandringsproces. 36

38 Litteraturliste 1. Schmidt L. Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark: Epidemiologiske og psykosociale aspekter. Bibliotek for læger; [ ] Lokaliseret på: r_2007.pdf : sider 2. Allan H., Barber D. Emotional Boundary Work in Advanced Fertility Nursing Roles. Nursing Ethics 2005; 12 (4): sider 3. Allan H. Nursing the clinic, being there and hovering: ways of caring in a British fertility unit. Journal of Advanced Nursing 2002; 38(1): sider 4. Schmidt L., Sejbæk C.S. Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling. Ugeskrift for Læger 2012; 174 (41): sider 5. Holst C. Prioriteringer i Sundhedsvæsenet. I: Det Etiske råd. Etik og prioritering i sundhedsvæsenet - Hvorfor er det så svært. København: Det etiske råd; 2013: sider 6. Dansk Fertilitetsselskab. Årsrapport Dansk Fertilitetsselskab; [ ] Lokaliseret på: 1 side 7. Dansk Statistik. Fødsler, levendefødte. Dansk Statistik; [ ] Lokaliseret på: 1 side 8. Becker-Christensen C., hovedredaktør. Politikens nudansk ordbog med etymologi. 3. udgave. København K: 2005; JP/Politikens Forlagshus A/S: 51, , 314, sider 37

39 9. Dansk Sygeplejeråd. De sygeplejeetiske retningslinjer. København K: Sygeplejeetisk Råd; [ ] Lokaliseret på: 4 sider 10. Schmidt L., Christensen U., Holstein B.E. The social epidemiology of coping with infertility. Human Reproduction 2004; 20 (4): sider 11. Peterson B.D., Newton C.R., Rosen K.H., Skaggs G.E. Gender differences in how men and women who are referred for IVF cope with infertility stress. Human Reproduction 2006; 21 (9): sider 12. Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark: Epidemiology and psychosocial consequences. Danish Medical Bulletin 2006; 53 (4): sider 13. Peterson B.D., Pirritano M., Christensen U., Schmidt L. The impact of partner coping in couples experiencing infertility. Human Reproduction 2008; 23 (5): sider 14. Peterson B.D., Pirritano M., Block J.M., Schmidt L. Marital benefit and coping strategies in men and women undergoing unsuccessful fertility treatments over a 5-year period. Fertility and Sterility 2011; 95 (5): sider 15. Peterson B.D., Pirritano M., Christensen U., Boivin J., Block J., Schmidt L. The longitudinal impact of partner coping in couples following 5 years of unsuccessful fertility treatments. Human Reproduction 2009; 24 (7): sider 16. Martinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag; 2006: 27-52, , sider 38

40 17. Kristoffersen N.J. Stress, mestring og ændring af livsstil. I: Kristoffersen N.J., Nortvedt F., Skaug E.A., red. Grundlæggende sygepleje 3. København: Munksgaard Danmark; 2006: sider 18. Lazarus R.S. Stress og følelser - en ny syntese. København: Akademisk Forlag; 2006: 43-67, , , sider 19. Pinborg A., Henningsen AKA., Loft A. Assisteret befrugtning. I: Schmidt L., Pinborg A., red. Fertilitet og sundhed. København: Munksgaard; 2012: sider 20. Thagaard T. Systematikk og innlevelse: en innføring i kvalitativ metode. 4. udgave. Bergen: Fagbokforlaget; 2013: 11-36, , sider 21. Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. 1. udgave, 8. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2005: sider 22. Kristensen DB. Fænomenologi. Filosofi, metode og analystisk værktøj. I: Vallgårda S., Koch L., red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udgave. København: Munksgaard; 2012: sider 23. Dahlager L., Fredslund H. Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I: Vallgårda S., Koch L., red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udgave. København: Munksgaard; 2012: sider 24. Dancet E.A.F., Nelen W.L.D.M., Sermeus W., De Leeuw L., Kremer J.A.M., Hooghe T.M.D. The patients perspective on fertility care: a systematic review. Human Reproduction Update 2010; 16 (5): sider 39

41 25. Kvale S., Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2 udgave. København: Hans Reitzels Forlag; 2009: 17-36, 79-98, , , , , , sider 26. Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Oslo: Sykepleiernes Samarbeid i Norden; [ ] Lokaliseret på: 20 sider 27. Sygeplejerskeuddannelsens lederforsamling. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk; [ ] Lokaliseret på: linjer%20for%20indsamling%20af%20patientdata.pdf 12 sider 28. Thisted J. Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010: sider 29. Kristoffersen N.J. Sygeplejekundskab. I: Kristoffersen N.J., red. Almen sygepleje 1: Fag og funktion, udvikling, værdier og viden. 1. udgave, 2. oplag. København: Gads Forlag; 1999: sider 30. Reitan AM. Mestring. I: Pedersen S., red. Sygeplejebogen 1:1: Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 3. udgave. København: Gads Forlag; 2009: sider 31. Lazarus R.S., Folkman S. Stress, appraisal, and coping. New York: Springer Publishing Company; 1984: , sider 40

42 32. Delmar C. Sygeplejekulturens indflydelse på omstillingsprocesser. I: Hertz J., Scharff-Smith B., Zäll E. Organisering og ledelse af sygeplejen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2003: sider 33. Jørgensen K. Aktiv lytning. I: Jørgensen K. Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag; 2010: sider 34. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel: Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. version. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet; 2012: 7-23, sider 35. Kruuse E. Kvalitativ forskningsmetoder - i psykologi og beslægtede fag. 6. udgave. Dansk Psykologisk Forlag A/S; 2007: 17-25, 33-46, , sider 36. Glasdam S. Interviews af enkeltpersoner. I: Glasdam S., red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 1. udg., 2. opl. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2012: sider 37. Christensen U., Nielsen A., Schmidt L. Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda S., Koch L., red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 udgave. København: Munksgaard; 2012: sider 38. Antonovsky A. Helbredets mysterium. 1. udg., 10. opl. København: Hans Reitzels Forlag; 2000: 33-50, sider 39. Travelbee J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; 2010: sider 41

43 40. Rath U. Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen S., red. Sygeplejebogen 1:1: Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 3. udgave. København: Gads Forlag; 2009: sider 41. Kotter JP. I spidsen for forandringer. 1. udg., 6. opl. København: Peter Asschenfeldts nye Forlag A/S; 199: sider 42. Kousholt C., Kousholt HB. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 5. udg. København: Kommuneforlaget A/S; 2012: sider Samlet antal anvendt litteratur: sider 42

44 Bilag 1: Søgeprotokol Vi vil med denne søgeprotokol gennemgå hvorledes litteratursøgningen er foretaget og hvordan vi har udvalgt det anvendte materiale. Baggrund, problemstillinger, problemformulering Baggrunden for litteratursøgningen var, at vi ønskede at belyse, hvordan ufrivilligt barneløse par mestre et fertilitetsbehandlingsforløb, samt hvordan sygeplejersken kunne støtte dem til en bedre mestring af deres fertilitetsbehandlingsforløb. Inklusionskriterier Inkluderede sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk. Anvendte artikler er alle peer-reviewed. Årstal: Eksklusionskriterier Artikler der ikke er peer-reviewed er ekskluderet. Søgestrategi Der er søgt på PubMed, Cinahl, Scholar Google og Sygeplejersken.dk. Vi har søgt i Cinahl, da den er professionsfaglig, PubMed da den er sundhedsvidenskabelig og sygeplejersken.dk da den er aktuel ift. vores profession. I det følgende vil vi beskrive hvordan vi har søgt og med hvilke søgeord. Søgefund Cinahl Søgeord: Infertility and psychosocial effects gav 8 resultater, hvor der blev udvalgt 3 artikler til gennemlæsning, ud fra deres abstract (The anxiety og The long-term Psyhosocial.. og psychosocial effects..). To af disse artikler blev senere valgt fra, da disse ikke var relevante i forhold til vores projekt (The anxiety og The long-term Psyhosocial..), men den sidste blev udvalgt til vores projekt (psychosocial effects). Søgeord: Fertility nursing roles. Med de tidligere nævnte inklusionskriterier gav denne søgning kun ét resultat (Emotional Boundary Work in Advanced Fertility Nursing Roles). 43

45 PubMed Søgeord: Infertility and clinic nurse and couples, gav 14 resultater, hvoraf vi læste 1 artikel, som siden blev valgt fra. Denne artikel hed The anxiety of infertility: The role of the nurses in the fertility clinic Men ud fra denne artikel lavede vi en kædesøgning, hvor vi fandt 2 brugbare artikler (nursing the clinic og The patients perspective). Google Scholar På baggrund af emnet blev der søgt på søgeordet Infertilitet, ved fravælgelse af citater, var Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark det første hit. Denne artikel blev valgt til kritisk læsning, da den er udgivet af lægeforeningens forlag og skrevet at Lone Schmidt, som er leder af forskningsprogrammet COMPI, der er et forskningsprogram om barnløshed og behandling. Ud fra en kædesøgning fra artiklen, fandt vi infertility and Assisted Reproduction in Denmark. Søgeord: Infertilitet og fertilitetsbehandling. Ved fravælgelse af citater, var Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling det syvende hit. Denne er udgivet i ugeskrift for læger. Via kædesøgning fra denne artikel fandt vi yderligere to artikler ( The longitudinal impact of partner coping in couples following 5 years of unsuccessful fertility treatment og Marital benefit and coping strategies in men and women undergoing unsuccessful fertility treatments over a 5-year period ). Vi fandt det pågældende blad og fandt at bladet havde fokus på emnet Barnløshed og behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Kædesøgning Via kædesøgning fra The longitudinal impact of partner coping in couples following 5 years of unsuccessful fertility treatment fandt vi yderligere tre artikler ( The impact of partner coping in couples experiencing infertility, Gender differences in how men and women who are referred for IVF cope with infertility stress og The social epidemiology of coping with infertility ). Identifikation Linda Damgaard Kruse. Stine Thorslund Østbjerg. 44

46 Bilag 2 Det transskriberede interview Interviewer - Hvilke opgaver spl i klinikken? Spl - Altså man kan overvejende sige at vi har nogle administrative opgaver,det er den funktion tre inde ved telefonen. Så har vi sådan en mere instrumentelopgave, det er den, der er nede ved lægen, et er funktion har vi valgt at kalde den. Så har vi sådan den mere anden funktion som kan være sådan pædagogisk, vejledning, information øh sørge for at patienterne er godt informeret om hvad der skal ske i forløbet. Det er sådan overvejende de funktioner vi har. Så udover det har vi også fået nogle funktioner, det hænger lidt sammen, fordi det har, vi har par der går fra at skal konventeres til en anden behandling i forløbet og det er ofte at man har været en insiminationsbehandling igennem så skal man f.eks. have IVF reagensglas, og der, det os der varetager den samtale, udover det så har vi nogle, en funktion der hedder at en del af vores patienter ligesom alle andre, vi er jo repræsentative for samfundet, er overvægtige og overvægt ved man helt sikkert har betydning for graviditet og fødsel, man er lidt mere usikker på evidensen i forhold til grav..altså fertiliteten, det er der delte meninger om, det kan man ikke blive helt enige om, men ihvertfald det andet er der fuld evidens. Så vi har en del patienter som kommer til motiverende samtale og det er også sygeplejerskerne der står for det, så det er også nogle af vores opgaver, det er sådan de daglige opgaver. Spl - Sygeplejerske fire er med på stuen til ægudtagning og observere under ægudtagningen, og administrerer iv-medicin, og følger patienten tilbage på stuen, og giver observationerne videre til sygeplejerske to, der er på sengestuen og ikke ved hvad der er foregået under ægudtagningen f.eks. smerter, antal æg, blødning eller særlige forhold der skal drøftes med parret. Interviewer - Den samtale du nævnte mellem øh når de skulle skifte forløb, hvor lang tid er der sat af til den, og er det sådan hvad i ser, hvad skal i nå i den samtale? Spl - I den samtale der skal vi, der er der nogle krav som vi skal stille op til som f.eks. de skal når de går herfra være informeret om komplikationer i forhold til et indgreb, og det vil sige blødningsrisiko, infektionsrisiko og overstimulations, fordi det er noget af det lægen ellers ville have fortalt om til en forsamtale. Så det er der et krav om de ved. Det andet det er jo lidt, der kan man jo sige det kan være lidt forskelligt hvad vi gør, øhm man kan jo tage udgangspunkt i at spørge 45

47 patienten hvad vil i gerne vide når i er her i dag, hvad havde i egentlig forventninger om at komme herfra med eller man kan køre sådan helt stingent at man simpelthen bare tager brochuren og siger sådan er et kort forløb og sådan er et langt forløb. Jeg øh er ofte tilhænger af at spørge patienten, hvad er det i gerne vil vide, hvad har i brug for at vide, og vi har dem altid kl halv tre om eftermiddagen og så er der jo afsat, fordi vi går hjem halv fire, så det kan maks være en time. Interviewer - Okay. Interviewer - Nu ved jeg ikke om det var fordi jeg ikke fik det med, men den her motiverende samtale, den motiverende samtale er det kun omkring overvægt at i har dem. Spl - Ja det er det, men det kunne i princippet også være rygning. Interviewer - Ja. Spl - Men øhm men det er over i Interviewer - Men tilbuddet er overvægt. Spl - Det er nogen som har været nede til en samtale ved lægen og så får de af vide at du har en lidt høj BMI og det kunne være en god ide i forhold til flere forhold og tabe dig, og vi har tilbud her du kan komme hos en sygeplejerske og komme til det der hedder en motiverende samtale og det er på samme måde det ligger halv tre om eftermiddagen og dem har vi sådan øh på skift, dem vi har, har vi i et forløb øhm og så har vi en time til dem også. Interviewer - Hvis nu vi tager udgangspunkt i den funktion nummer to som du har haft i dag, hvor lang tid har du så sådan med patienter? Spl - Ja. Altså i dag er der jo tre par, der skal have taget æg ud, det kan jo variere fra nul til syv-otte par. Og hvis man har mange så giver det sig selv, så skal vi være færdige på inden her halv tolv, så der mindre tid. 46

48 Interviewer - Skal i altid være færdige inden halv tolv? Spl - Ja gerne, fordi der vil vi gerne lægge æggene tilbage, fordi i kan også se nu her, når vi starter igen, det jo en meget, hvad skal man sige, rutineret hverdag, vi skal gøre ting til nogenlunde bestemte tider fordi vi også er afhængige af at samarbejde med nogle andre. Så de har gjort klar til at vi starter med at tage ægtilbagelægning klokken halv tolv medmindre vi har hørt andet. Men det er klart, hvis nu der var otte der skulle have taget æg ud så kunne vi måske have sagt Vi kan ikke nå at være færdige, kan vi starte ti minutter i tolv eller så noget sådan er der jo selvfølgelig en elastik for det. Men hvor meget tid spurgte du, hvor meget tid jeg har med dem, dem dem har jeg jo al tid med, fordi jeg kan jo bare blive nede på stuen, blive nede på stuen hele tiden og åbne pc en, som vi vanlig vis ville gøre, sætte os nede på stuen og ordne det, og så er man inde på stuen, og parrene er der, og er der når de kommer tilbage. Interviewer - Ja mm okay. Jeg skal lige se for nogle af dem har vi fået svar på undervejs. Spl - Ja. Interviewer - I morges fortalte du om, at jeres afdelingen er en driftsafdelingen, og hvad dette har af betydning for jeres normering, vil du prøve at beskrive dette igen? Spl - Driftsafdeling betyder, at vi har et krav om produktivitet af en vis størrelse, forstået på den måde at hvis vi ikke selv opfylder krav om effektivitet og aktivitet, kan vi eksempelvis blive trukket i personalenormering, da vi så er for meget personale i forhold til aktivitet. Interviewer - Så tror jeg vi går til mestring. Hvad oplever du parrene har behov for at tale med sygeplejersken om? Spl - Hvad jeg oplever? Interviewer - Ja. 47

49 Spl - Altså øh ja. Nu siger du oplever, fordi man kan sige, der er et stort flow af patienter her, og om eftermiddagen er der jo sat mellem fem og ti minutter. Og jeg ved at nogle patienter oplever sig som et nummer i rækken, fordi det hører vi, og det der også nogle der direkte italesætter og at øhm at de synes det er ind og ud, og man bare får bukserne af, bliver skannet og så får man noget information om at så gør du det og det det, så går du hjem og så kommer du igen. Det er meget forskelligt hvad de har brug for. Øh fordi nogen som ikke har været i et behandlingsforløb før, som er førstegangs, de kommer her og har også en forventning om helt naturligt at de bliver gravide, første gang. Og de sådan meget, de har sådan meget optimisme og meget forventningsfulde og vil egentlig sådan gerne have det til at hænge sammen med at de iøvrigt er nogle travle mennesker og har arbejde og sådan andre ting i livet, så øh, for dem tror jeg de tænker Det er meget fint, bare jeg får det, så jeg kan klare mig og komme videre til næste gang nogen tænker sådan. Dem der har været her flere gange, som dem vi havde i dag, seks par det ene og fem det andet, som har en forhistorie hvor det hele ikke lige gik som de havde regnet med da de startede med at komme ind af døren her, de har nogle helt andre behov, for at snakke. Øh fordi de, øh de svinger meget imellem håb ikk og så også det der realisme med Det er ikke gået før, gad vide om det overhovedet lykkes det her ikk. Og prøv lige at sige, hvad det var du startede med at spørge mig om. Interviewer - Øh hvad oplever du parrene har behov for at tale med dig om? Sådan italesætter nogle bestemte ting over for dig. Spl - Nej, jeg tror meget at, hvis man skal have dem til og, i sådan en travl klinik som denne her, hvis man skal have dem til virkelig og komme frem med noget, medmindre de, gråden står her (peger på øjnene), og de kommer og siger, så skal man, så skal man være god til at spotte øh små signaler, og så skal man forfølge dem, hvis man kan, har tid til at gøre det. For man skal ikke lukke op for noget, hvis man så samtidig ved, jeg har ti minutter til det her og så kan du gå fordi der sidder nogle der, så er det sådan at der ofte er nogle i et forløb som jo har noget de gerne vil snakke med os om, så tager man også den tid man kan, hvis man nu kan se det tager længere tid, så kunne man invitere dem til en samtale, der halv tre, hvor man siger Jeg kan hører du har rigtig meget mere, du gerne vil snakke med os om, det kunne vi f.eks. gøre på den måde men ellers gør vi sådan, alle sammen, når vi spotter nogen, så ved vi godt, at vi andre tager de andre, og så siger vi til dem, vi sidder med I dag der bruger vi noget ekstra tid på dig, fordi en anden dag kunne det være en 48

50 anden så ved du også at når du måske kommer ind, for vi sætter meget stor pris på at man kommer ind til tiden her, så man ikke skal sidde og vente, men så ved de også, at hvis der en dag er nogen der venter, så det fordi der måske er givet noget ekstra tid til nogen, det kunne lige så godt være mig en dag. Interviewer - Så der er mulighed for hvis i sådan kan se at de er ved at vælte helt kan i snakke med dem? Spl - Ja så gør vi det, og så, det afhænger jo meget af at vi har en fornemmelse af hvad er der ude på gangen, for det kan jo ikke nytte noget, det kan heller ikke nytte noget at man, der er én i en sygeplejerskegruppe, er meget meget god til at sidde og snakke med parrene, fordi vi lever i et et det jo et kollektiv det her samarbejde og de vil ofte blive foretrukket som de bedste, men det ikke et vilkår vi har til dagligt, så det skal man passe meget på med, fordi, ikke at man ikke må gøre det, men så skulle man hellere arbejde på at vi alle sammen kunne gøre det. Men vi har så indarbejdet en arbejdsform, hvor man kan sige, at vi tillade, når vi kan se når der er en der har brug for det, så skal vi ikke afvise dem. Men vi spørger måske ikke ind hvis det en travl hverdag, så kan vi godt lade noget sådan (svævende fløjtelyd, laver skyklapper med hænderne), passere lidt. Men så kan man jo sige til dem Prøv hør her, jeg kan se, at du har det rigtig skidt, jeg har ikke tid til at snakke med dig i dag, men jeg vil rigtig gerne tilbyde så man skal jo ikke bare lukke øjnene, men man kan jo tilbyde noget andet. Interviewer - Jeg tænkte på i forhold til det her du sagde med at man kom ind som første gang, hvor man er meget håbefuld og regner med det hele lykkes, gør i ligesom sådan noget for at forberede dem på, at det kan godt være at det ikke lykkes, og det kan godt have nogle sådan psykosociale konsekvenser af det, gør i ligesom noget for at forberede dem på den del af det også? Spl - Tror jeg egentlig vi gør for lidt ud af. Øhm det og det tror jeg sådan egentligt også individuelt med lægerne, nu har i ikke været inde til nogle af samtalerne. Det vil igen være noget med, nogen synes ikke om at høre det, og andre vil rigtig gerne høre det. Øhm det som lægerne ofte gør, det er de sætter procenter på, så der er så og så mange procenter på at det lykkes for jer og så noget. Men jeg tror på, og det er noget vi arbejder på, vi skulle lave mange flere samtaler, som, hvor man forventningsafstemmer, det faktisk noget af det vi arbejder på nu og skulle lave, fordi jeg kan høre 49

51 at der er rigtig mange som ikke er klar over, selvom de har været til en samtale ved lægen, ikke klar over, hvad det vil sige når man kommer her op, man er ikke klar over at man skal sidde der ude (stole på gangen), man er ikke klar over at tiden er kostbar og kort og det er meget lidt tid man du godt kan snakke, du kan godt sige du må gerne sige, jeg gerne vil have en samtale og så noget. Altså der er mange ting som man kan sige, for os bliver meget indlysende, det er det ikke for patienterne, og det tror jeg man skal gøre meget mere ud af, og så kunne man ved den lejlighed også snakke om sådan nogle ting, for det jo også en slags forventningsafstemning, at man snakker om, hvordan ser det ud for jer. Men som det er i øjeblikket har vi det ikke, fordi sådan som det er nu, så det lægerne der har forsamtalen, det vil sige de er henvist fra egen læge, øh afdelingen her i huset eller en speciallæge, så kigger lægerne på en henvisning, og visitere dem til behandling. Så kommer de ind og så får de af vide hvad de skal, og så får de en hel masse andet af vide. Mit forslag er så nu her at de samtidig med det får tilbud om at komme til en samtale hos os, hvor vi snakker meget mere afstemning og forventninger, og hvordan ser det ud i forhold til at passe dit arbejde, hvad er vores erfaringer med at øh hvad skal man fortælle sine pårørende, skal man fortælle hele arbejdspladsen det eller skal man ikke, vil i snakke om det eller snakke om hvordan er det at være mand i det her, hvordan er det at være kvinde i det her, og sådan rigtig mange ting som berøre dem, men som de slet ikke ved, inden de kommer ind, hvad det er at der kommer til at ske. Ja. Interviewer - Hvad er jeres sådan, jeg fangede lige den der med pårørende og det sociale, er jeres sådan, hvad er jeres erfaring, siger i det er godt at snakke med andre om det eller? Spl - Altså det jo meget forskelligt, fordi det jo også noget med hvordan man er, altså, fordi der, de fleste, tror jeg, når de er førstegangs, så snakker de, så fortæller de, det gør de måske også anden gang, så bliver det svært for så er der en hel kreds af folk der følger med, og så man måske ikke god nok til, den der er ramt, og få sagt Jeg er rigtig glad for at du viser interesse, men jeg magter ikke at snakke om det nu og så lukker de til, så lukker de til og så bliver de sådan mere, nu har vi kun fortalt øh ganske få. Så jeg tror, uden jeg har lavet nogen stor det jo fornemmelser, mine oplevelser, at de fleste er sådan lidt mere åbne i starten og så lukker de lidt mere til og så kan de måske have brug for at lukke lidt op, så skal de, så skal de være mere, så snakker vi med dem om at de skal være mere grænsesættende. Det må man gerne være. Fordi nogen får det sådan her, at de kan simpelthen ikke holde ud, at alle andre i familien får børn, og de får nogle rigtige kedelige tanker, som de godt ved man ikke må have, og hvem skal man dele dem med, alle de der jalousi, 50

52 bare det var mig, og alle de der, hvor man, det er meget svært at sige til andre, at man er glad på deres vegne, man har det bare sådan Interviewer - Så er der et spørgsmål der hedder, hvordan får du skabt tillid og nærvær i samtalen? Hvis nu vi siger, du vælger at tage, du har en patient der bare har det rigtig skidt og du vælger at sige, jeg kan godt rumme og jeg har tiden til at vi to lige snakker sammen. Spl - Ja ja, det har du jo næsten svaret på selv. Hahahahaha. Kan du hører det? Interviewer - Ja. Spl - Ja men det tror jeg da er at man faktisk, stiller sig til rådighed, man siger Jeg vil gerne hører på det du har at fortælle mig, bare fortæl mig det og at man så ikke negligere noget, men at man hører på at, sådan siger vedkommende at det er, det er sådan de oplever det, at man ikke siger nej sådan er det ikke, nej nej sådan er det ikke. Eller at man f.eks. er meget troværdig mod at f.eks. nu ved jeg ikke om du lagde mærke til jeg sagde til den sidste som var førstegangs, som var meget forskrækket over, jeg kan ikke love hende det ikke gøre ondt, det ville være dumt af mig, jeg kan bare sige, min erfaring er at rigtig mange kommer ud og siger noget andet, så jeg tænker det er rigtig vigtigt at være så ærligt som muligt. At man ikke siger noget, og man ikke negligere deres, for man kan godt tænke suk, måske med noget, det er det de har, og det må man på en eller anden måde tage alvorligt. Interviewer - Du har lidt beskrevet det, men ideelt set, hvordan synes du så forløbene burde organiseres i forhold til til tid, og hvad skal den tid så bruges til? Spl - Altså jeg har det nok lidt sådan, øhm at tid er ikke altid et spørgsmål om nærvær, nærvær og tid behøver ikke være to ting der er modstridende, for nærvær kan være rigtig mange ting, nærvær kan være at du bare kigger på dem og siger hej hej, og du genkender dem eller noget. Øhm så så det som jeg tænker der skal til, det er at man i en personalegruppe snakker om, hvad er det vi gerne vil opnå med det her, patienter vi har her, og hvordan kan vi bedst muligt gøre det, og hvordan kan vi spille de kompetencer vi har hver især, hvordan kan de gå op i en større enhed, og ikke, at jeg ikke synes at tiden selvfølgelig kan være, men jeg også en af dem, der ikke nødvendigvis mener, at 51

53 det behøver være et vilkår, det er vilkår vi har, men det behøver ikke at hæmme at man ikke kan gøre andet, fordi man kan skabe så mange andre muligheder, man kan bare f.eks. sige Prøv at høre her, jeg har ikke lige tid lige nu, men jeg vil rigtig gerne snakke med dig. Jeg kan give eksempler, noget af det som vi ikke har nu, men som egentlig vi rigtig gerne vil have, men det har vi altså ikke mulighed for, det er nå de kom ind, blev mødt af en person som sagde Hej, du skal bare tage plads, men det der altså ikke mulighed for, det har vi haft, vores sekretærer, men de kan ikke nå de arbejdsopgaver som de skal have, så det kan ikke lade sig gøre, men min egen oplevelse, når jeg kommer nogen steder, posthus eller anden sygehusafdeling, det er, kig på parret, kig på dem og sig Hej, go daw, velkommen lige om lidt er jeg der, når man går ned ad gangen at man så ikke går sådan her (kigger frem for sig), at man lige siger God dag og viser man er til stede, det er for mig nærvær. Interviewer - Du snakkede om at man kunne sige jeg kan se du er ked af det, jeg har ikke tid lige nu, men jeg kan tilbyde dig en samtale senere cirka hvor mange gange oplever i at de, hvor mange gange tilbyder i de samtaler senere? Spl - Ikke ret ofte, fordi tit så tager vi dem sådan hen ad vejen, fordi at vi har sådan i gruppen af de andre, der ved vi godt at man så tager et rum og man selvfølgelig også tager tiden fra de andre, fordi så, hvis de skal nå alle de andre, så skal de gøre mere, når der er en der sætter sig, men der har vi tillid til, at når man gør det, så det nødvendigt, så det gør vi. Jeg tror det er meget få, det kan være, det kan f.eks. være en kvinde der er her alene og som man kan hører at det ikke engang kun et spørgsmål om tid, det kunne være det var en rigtig god ide partneren var med. Der kan også være f.eks. der kan være at der er nogle andre problemstillinger man kommer ind på, på en samtale, som f.eks. seksualitet som også er sådan lidt svært for os at berøre, men der rigtig, der kan være rigtig meget forbundet med det når man går her i den her behandling, der måske en del af dem som faktisk ikke bliver gravide af samme grund, ja, fordi det ved vi, at der er, der er nogen der måske ikke er sammen som de skal være, og alt bliver lavet sådan på altså der går kludder i nogle ting ikk. Interviewer - Hvad er det sådan fra jeres side der gør det svært at berøre det med seksualiteten? Spl - Det er vores egen berøringsangst, tror jeg hvis du spørger, og noget med at, at vi tror vi så skal sige en hel masse om, hvad vi hvad de så skal gøre, det skal vi jo i bund og grund slet ikke, vi 52

54 skal jo bare måske sige Prøv at hør her, jeg kan hører, der er noget her, det skulle i måske få nogen, der ved meget mere om det her til at hjælpe jer med men bare det at få det snakket, altså snakke om det, det kunne også være et par som har været her i lang tid og så viser sig den sæd manden har det bliver nogle æg, og så ender det med, at han skal være donorfar, og han sidder måske sådan Så kunne det godt være man måske vovede at sige Hvordan har du det egentligt med at, nu skal du, er det ikke din sæd vi skal bruge, men en andens mands sæd? og der vil være nogen, forskelligt hvordan det falder ud, men i bund og grund handler det jo om at man selv tør italesætte ting. Og måske også turde og få en afvisning, fordi det kan man jo også få. Interviewer - Det er rigtigt, det kan man selvfølgelig også få. Vi siger tak. Spl - Hvis i kommer i tanke om noget så siger i det bare, så i får det fulde med. Interviewer - Tak. 53

55 Bilag 3 - Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Dato: Vi er studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde en opgave/et projekt, der omhandler, hvordan sygeplejersken via samtale kan støtte et ufrivilligt barnløst par til at mestre et fertilitetsbehandlingsforløb. Vi har til dette formål brug for at få kontakt med en sygeplejerske, som vi vil lave et kvalitativt, struktureret interview med. Vi vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser: - Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. - Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. - Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projekt er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. - Der er ingen risici forbundet med deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Linda Damgaard Kruse, [email protected], tlf Stine Thorslund Østbjerg, [email protected], tlf Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive opbevaret i afdelingen. Med venlig hilsen Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg. 54

56 Vejleder er: Navn: Benedicte Teisen. Underskrift: Arbejdstelefonnummer: Arbejds- 55

57 Bilag 4 - Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på. I perioden: d Opgave/projekt: Bachelorprojekt. Formål: Via interview at undersøge sygeplejerskens arbejdsopgaver i fertilitetsklinikken. Problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken via samtalen støtte et ufrivilligt barnløst par til at mestre fertilitetsbehandling? Dataindsamlingsmetode: (sæt x) Interview af enkelt person: Gruppeinterview: Spørgeskema: Observation: Andet: x Deltager: (Beskriv typer og antal) Hvilken gruppe? Hvor mange? Fagpersonale Sygeplejerske 1 Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt diagnose Andre Information til deltagerne Hvornår? Hvem informerer? Der gives mundtlig information d Afdelingssygeplejerske samt Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg. Hvornår udleveres det? Hvem udleverer det? Der gives skriftlig information d Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg. Med venlig hilsen Linda Damgaard Kruse, Stine Thorslund Østbjerg, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL Lillebælt 56

58 tlf tlf Ovenstående godkendt af Vejleder: Benedicte Teisen. Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL Lillebælt. og telefon: [email protected], tlf Vejleders underskrift: Den ansvarlige kliniske leder: Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning. Dato: Navn: Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning Dato: Navn: 57

59 Bilag 5 Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen. Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen. Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt. Udarbejdet af: Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg. Formål med opgaven/projektet: Via interview at undersøge sygeplejerskens arbejdsopgaver i fertilitetsklinikken. Opgaven/projektets problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken via samtalen støtte et ufrivillige barnløst par til at mestre fertilitetsbehandlingsforløbet? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltagelse i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger mv. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: - At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. - At jeg på et hvilken som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. - At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. - At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. - At der ingen risici er ved at deltage i opgaven/projektet. Navn: Underskrift: Dato: 58