Indkomne høringssvar på forløbsprogram for KOL. Foreninger: Region: Kommuner: Danmarks Lungeforening PLO-Midt

Transkript

1 Indkomne høringssvar på forløbsprogram for KOL Foreninger: Danmarks Lungeforening PLO-Midt Region: Regionsterapeutrådet Sundhedsbrugerrådet Regionsældrerådet Palliativt råd Hospitalsenhed Midt Medicinteamet, Nære Sundhedstilbud AUH Sygeplejefagligt råd, HE Midt Hospitalsenhed Vest Kommuner: Lemvig Struer Holstebro Ringkøbing-Skjern Herning Ikast-Brande Viborg Silkeborg Norddjurs Favrskov Horsens Skanderborg Odder Aarhus

2 Region Midt Formandskabet for forløbsprogramgruppen for KOL Att.: Østerbro, 2. juni 2015 Høringssvar vedr. Revideret Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midt Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give et høringssvar. 1.0 Generelle overvejelser i forhold til arbejdsprocessen og metodevalg Når Sundhedsstyrelsens anbefalinger for KOL med hensyn til tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering fra 2007 står til en gennemgribende revidering i 2015, hvor bl.a. nye aftaler om nye indsatser i Sundhedsaftalen for vil indgå, kan det undre, at dette nærværende arbejde ikke er udsat til ultimo 2015, hvor de nye anbefalinger, aftaler og arbejdsredskaber er på plads. KOL-området fylder netop meget i Sundhedsaftalen for Den nationale satsning for mennesker med lungesygdomme, som er en del af finansloven 2015, rummer en hel historisk mulighed for, at vi får gjort alt det bedste for patienter med KOL og andre lungesygdomme, hvis vi formår at skabe sammenhænge i de forskellige indsatser. På den både vil man få alle vinklerne med på én gang og spare nogle arbejdsgange og høringsrunder. Det er positivt, at forløbsprogrammet har afsæt i internationale guidelines, der er accepteret af Dansk Lungemedicinsk Selskab og ikke mindst i Sundhedsstyrelsens NKR for KOL-rehabilitering fra Generelt ønsker Danmarks Lungeforening, at man inkluderer patientforeningens tilbud, idet vi som den 3. sektor med reelle, stærke sundhedstilbud understøtter og supplerer forløbsprogrammerne. Her tænker vi ikke mindst netværksdannelse og lokalforeninger, der i meget stor udstrækning varetager en stor del af den vedligeholdende træning og samtidig sikrer sammenhold og fællesskaber for en gruppe borgere, vi ved, har en overrepræsentation af enlige og ensomme ift. den generelle befolkning med negative konsekvenser til følge (se undersøgelse om forbrug og behov for sundhedsydelser i rapporten Palliativ indsats til KOL-patienter link ). Endvidere ser vi en stor stigning i henvendelser til vores rådgivning, der varetages af en voksende gruppe tværfaglige sundhedsprofessionelle og ikke mindst stor interesse for at bruge vores samtaleforum for lungepatienter Snak om Lunger. 2.0 Specifikke overvejelser i forhold til forløbsprogrammet 2.1 Kommentar til afsnit 2.3 Klassifikation af KOL og stratificering af indsatser Ad. Stratificering, side 8 Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: 1

3 Fra et patientperspektiv er det meget stærkt, at der i stratificeringen ud over klassificering af sygdommens sværhedsgrad, også tages hensyn til menneskets livssituation ud fra en psykosocial vurdering. Her er det meget opløftende at læse, at der også skal inddrages psykisk sygdom. Dog undrer det, at det er indskrevet med parentes, da det kan give indtryk af at være af mindre betydning. 2.2 Kommentar til afsnit 3.1 Ansvar og opgavefordeling, Tovholderfunktionen Ad. Punkter om den praktiserende læges ansvar s. 9 Det er vigtigt i revurderingen at medtænke det igangværende arbejde med de nye Forløbsplaner, der i øjeblikket er under udarbejdelse i Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i sundhedsaftalen Efter planen vil Forløbsplanerne med udgangen af 2015 være klar til implementering og skal som første led forankres i almen praksis, der bliver ansvarlig for opstart af forløbsplanerne med patienten. Ad. I disse perioder er det vigtigt, at kommunen og patienten aftaler, hvem der holder den praktiserende læge orienteret, s. 9, sidste afsnit. Selv om patienten har et stort medansvar for eget liv og sygdom, ser Danmarks Lungeforening med bekymring på ovenstående formulering. Specielt de svagere KOL-patienter vil kunne komme til at stå med et ansvar, de ikke kan honorere. Vi ved, at det for en stor del kan være svært at huske aftaler og beskeder, specielt når det kommer til at navigere mellem sektorer. Som beskrevet i nærværende dokument, er det fx kommunens ansvar at informere den praktiserende læge i forbindelse med rehabiliterende forløb. De nye forløbsplaner fokuserer på, at det er behandleren, der er ansvarlig for dokumentation og information omhandlende behandling, men at det er en selvfølge, at det sker i samarbejde med patienten. Danmarks Lungeforening foreslår, at det anføres, hvem der hos den praktiserende læge udfører spirometri. Dette for at sikre den bedst mulige kvalitet af en undersøgelse, der har meget svær reproducerbarhed, så der udføres korrekt diagnosticering, behandling og henvisning til fx rehabiliteringstilbud. Dette område er netop i fokus i finanslovsaftalen, hvor der formentlig vil blive tale om en større satsning på uddannelse i almen praksis i udførelsen af spirometri, som Danmarks Lungeforening gerne deltager og bidrager i. 2.3 Kommentar til afsnit 3.2 Samarbejde og koordinering Ad. Det anbefales at dialogen styrkes imellem sektorerne, s. 10, afsnit 3 Danmarks Lungeforening ser meget velvilligt på, at kommunikation mellem sektorer og mellem regionens kommuner/klynger søges styrket med bl.a. dialog-møder. Igen vil vi dog gøre opmærksom på, at udarbejdelsen af forløbsplaner som kommunikationsredskab er i gang og forventes implementeret ultimo 2015 med forankring i almen praksis og på sigt skal være et tværsektorielt redskab for sundhedsprofessionelle og for patienten. Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: 2

4 Ad. Når man afslutter behandling med patient skal man gøre en indsats for at fortælle patienten, hvor han skal gå hen., s. 10, andet sidste afsnit Danmarks Lungeforening ser med bekymring på formuleringen. Som behandler er man i vores øjne forpligtet til at fortælle dette til patienten, dvs. man skal ikke kun gøre en indsats. Der kan endvidere sættes spørgsmålstegn ved, om det er nok at fortælle, hvor patienten skal gå hen. Fx er det kendt ved rygestoptilbud, at mange bliver væk, hvis man blot fortæller, hvor vedkommende skal gå hen. Langt flere modtager tilbuddet, hvis der arrangeres tid, patienten er med til at notere tidspunkter og sted og måske endda får skriftligt materiale med. Danmarks Lungeforening ser således gerne, at alle sundhedsaktører giver information og materiale om foreningens tilbud som fx rådgivning, netværk og samtaleforum Snak om Lunger, så patienten i derved i langt højere grad får mulighed for at finde frem til dem, der kan tage over og støtte patienten, hvor det offentlige system slipper. Derved kommer værdien af den 3. sektor aktivt i spil som supplement til sundhedsvæsnet. Ad. Punkter om indhold for fælles skolebænk, s. 11 Danmarks Lungeforening ser også gerne, at alle sundhedsaktører giver information og materiale om foreningens tilbud som fx rådgivning, netværk, samtaleforum Snak om Lunger samt pjecemateriale. Danmarks Lungeforening er sammen med patienter og sundhedsprofessionelle i gang med at udvikle værktøjer, der kan være med til at styrke mennesker med lungesygdommes evne til at håndtere livet med lungesygdom. Som bare et af flere beslutningsværktøjer skal nævnes Åndenødskortet. Disse redskaber bør være en del af læringen i Fælles skolebænk, da det både styrker patientens egenomsorg og er en hjælp for de sundhedsprofessionelle. 2.4 Kommentar til afsnit 3.2 Samarbejde og koordinering, Efter gennemførsel af kommunale tilbud Ad. Forløbskoordinator tilbyder opfølgende samtale med patienten, hvor:, s. 13, punkter Psykosocial støtte Her vil vi påpege, at det er vigtigt, at dannelsen af patientnetværk er centreret omkring fysisk træning og på den måde bliver en del af den vedligeholdende træning. Undersøgelser viser, at patientnetværk dannet på denne måde i samarbejde mellem patientforening, patient og kommune har en forstærkende effekt ift., at patienten bliver mere aktiv og søger mere fysisk aktivitet uden for netværksgruppen. Denne type samarbejde kan Danmarks Lungeforening som den eneste lungepatientforening tilbyde. 2.5 Kommentar til afsnit 4.1 Diagnostik og tidlig opsporing Ad. Det forventes at man følger sundhedsstyrelsens retningslinjer for spirometri, jf. Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for KOL (2007). Det er vigtigt for den tidlige opsporing af KOL, at der foretages spirometrier på borgere, der er i risikogruppen for udvikling af KOL., s. 14, andet afsnit Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: 3

5 Der skal her gøres opmærksom på, at i de nye retningslinjer, der bliver offentliggjort i løbet af 2015, vil være en anden ordlyd i forhold til tidlig opsporing. Det vil få konsekvens (flere mennesker vil indgå) for den population, der skal tilbydes spirometri. Ad. Der opfordres til, at regionen tilbyder opsporingsinitiativer i samarbejde med de enkelte kommuner, som f.eks. spirometri i belastede boligområder, storcentre og arbejdspladser med særlig risiko., s. 14, tredje afsnit. Her mener vi, at det bør anføres, at det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, der udfører spirometri, har den rette kvalifikation/uddannelse. Dette for at sikre den bedst mulige kvalitet af en undersøgelse, der har meget svær reproducerbarhed, så der udføres korrekt udførelse. Dette for at undgå initierende forkerte diagnosticeringer og deraf følgende utryghed hos den enkelte borger. Ifølge Dansk Lungemedicinsk Selskabs Lungefunktionsstandard Spirometri og peakflow Lungevolumen Lungediffusionskapacitet s. 12: 3.4. Personalekompetence Personalet, der udfører undersøgelserne, skal være uddannet således, at de forstår baggrunden for undersøgelserne, kan udføre dem teknisk korrekt og kender de almindelige tegn på lungesygdom. Uddannelse som sygeplejerske eller bioanalytiker er ønskelig. Supplerende uddannelse er ønskelig og bør være både teoretisk og praktisk og omfatte to-tre-dages kurser med øvelser. Et genopfriskningskursus bør gennemgås hvert år (evidensgrad lav), og selvom lokal træning kan være tilstrækkelig, anbefales eksterne kurser. Teknikerne skal gennemføre kvalitetskontrol, sikre hygiejne, være motiveret for opgaven og jævnligt modtage feedback på undersøgelserne fra de ansvarlige. 2.6 Kommentar til afsnit 4.2 Vejledning Ad. Der henvises til Danmarks Lungeforenings patientvejledning KOL-bogen, s. 14, sidste afsnit Danmarks Lungeforening tilbyder mange andre ydelser end KOL-bogen. Som tidligere nævnt, har vi en sundhedsprofessionel rådgivning, der dækker et bredt spektrum af sundhedsprofessionelle. En rådgivning vi til stadighed udbygger, da der er en kraftig stigning i søgning (86% stigning i rådgivninger i første kvartal 2015 ift. 2014). Herudover tilbyder foreningen også netværksgrupper, samtaleforum Snak om Lunger og er ved at udvikle støtteredskaber så som åndenødskort, nævnt under pkt Kommentar til 4.5 Rehabilitering Ad. Rehabiliteringsindsatsen kan ud over undervisning bestå af, s. 16, punkter Det vil efter Danmarks Lungeforenings mening være yderst relevant, at der en af de sidste gange i rehabiliteringsforløbet gives en introduktion til Danmarks Lungeforening og de tilbud, der kan gives, fx netværksdannelse med fokus på vedligeholdende træning og opretholdelse af et socialt netværk. Vi ved af erfaring, at det har en positiv effekt at danne netværk umiddelbart i Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: 4

6 forlængelse af afsluttede rehabiliteringsforløb, hvor deltagerne har lært hinanden at kende og allerede er i gang med at træne. Derved opnår man større grad af fastholdelse af træningen. 2.8 Kommentar til 4.6 Træning Ad. Der bør laves superviseret træning i minimum 7 uger, s. 17, tredje afsnit Det skal gøres opmærksom på, at beskrevne minimuslænge på træning ikke stemmer overens med Nationale Kliniske Retningslinjer for KOL-rehabiliterings anbefaling på minimum 8 uger. Anbefalingen er beskrevet i afsnit 10.2, side 41: Det er god klinisk praksis at rehabiliteringsprogrammer til patienter med KOL er af 8-12 ugers varighed ( ). Interventionen i studierne har mere karakter af vedligeholdelsestræning end af langvarig rehabilitering. Det ser ud til at de opnåede forbedringer herved i højere grad blev vedligeholdt (se nærmere under 10.7). 2.9 Kommentar til 4.7 Ernæring Afsnittet virker upræcist i forhold til ernærings- og kostråd til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening har i samarbejde med kliniske diætister med erfaring i behandling af KOL-patienter lavet en pjece om Mad til lungepatienter, se link Pjecen indeholder nogle andre BMI intervaller for KOL-patienter, end de i forløbsprogrammet beskrevne, der synes at behandle andre grupper. Rådene i forløbsprogrammerne er Danmarks Lungeforening enige i forhold til andre grupper af borgere, ældre over 65 og mennesker med pludseligt vægttab. Danmarks Lungeforening vil anbefale, at arbejdsgruppen ser på, om der kan skrives mere specifikt for mennesker med KOL Kommentar til 4.11 Telemedicin Ad. Der foreligger ikke evidens for, at der er gevinster forbundet med anvendelsen af Telemedicin, s. 19, afsnit 2 Danmarks Lungeforening er uenig i, at der ikke er gevinster forbundet med telemedicin. TeleCare Nord projektet, der er det eneste danske storskalaprojekt, er endnu ikke afsluttet og vil i løbet af efteråret komme med resultater, men meget tyder allerede på, at patienterne udviser endog stor tilfredshed og øget livskvalitet. Der mangler endnu resultater for indlæggelser og økonomi. Danmarks Lungeforening mener, at brugen af ordet gevinst afhænger af, hvad man definerer som gevinst. Her mener vi bestemt, at livskvalitet og patienttilfredshed er en meget stor gevinst. Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: 5

7 Danmarks Lungeforening mener også at have kendskab til gevinster ved hjemme telerehabilitering for KOL-patienter, der er for dårlige til at følge vanlige forløb i sundhedscentre og på hospitaler. Et sådan projekt blev gennemført på Bispebjerg Hospital for et par år siden og bliver nu fulgt op af to ph.d.-projekter, der skal sætte yderligere fokus på emnet. I betragtning af, hvor meget der satses på telemedicin i finanslovsaftalen for 2015, og hvor netop KOL-området er frontrunner på en lang række projekter (både i Region Hovedstaden og resten af landet), mener vi, at det er meget vigtigt at tænke disse muligheder grundigt ind i de kommende forløbsprogrammer. Det er som sådan helt korrekt, at vi på nuværende tidspunkt afventer igangværende projekter. Vi er dog nysgerrige på, hvilke konkrete projekter der afventes, idet Danmarks Lungeforening er tæt knyttet til en lang række projekter, da vi huser et nationalt netværk af alle de aktive projekter på landsplan. Danmarks Lungeforening besidder derfor et stort kendskab til projekterne, som giver os den fornødne baggrund for at fastholde, at telemedicin giver mening for patienterne. Vi mener desuden, det er hensigtsmæssigt, hvis der er en god koordination mellem forløbsprogrammet og udmeldingerne og arbejdet i National Koordinationsgruppe for telemedicin og ikke mindst til Strategi for digital velfærd. Vi anbefaler, at det som minimum bliver et af de emner, der kommer med i den mere gennemgribende revidering i Kommentar til 4.12 Palliativ indsats og omsorg Ad. Kriterier for om en lungepatient er i palliativ fase, s. 20, punkter Danmarks Lungeforening er meget positiv over, at palliation medtages i forløbsprogrammet og er helt enige i, at også nonmaligne lidelser skal have dette tilbud. Vi vil gøre opmærksom på, at Dansk Lungemedicinsk Selskab er ved at færdiggøre et White Paper om palliation, hvor kriterierne for terminaltilskud, ACP og behandling behandles. Danmarks Lungeforening vil anbefale at tage kontakt til Dansk Lungemedicinsk Selskab for at afstemme ordlyden af hele afsnittet. Danmarks Lungeforening bidrager gerne i den videre proces. Venlig hilsen Anne Brandt Direktør Nicolai Kirkegaard Senior projektleder Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T :: info@lunge.dk :: 6

8 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO-Midtjylland Til Formandskabet for forløbsprogramgruppe for KOL Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Skottenborg Viborg CT.MIDT/ Villa Medici Fredens Torv 3 B 8000 Aarhus C Tlf.: Tlf.: (direkte) Høringssvar fra PLO Midtjylland omkring KOL forløbsprogrammet PLO Midtjylland (PLO M) takker for muligheden for at kunne kommentere forløbsprogrammet. PLO M glæder sig over, at forløbsprogrammet for KOL, som det står i indledningen af dette, nu lægger vægt på det tværsektorielle samarbejde og de konkrete overvejelser, aktører skal gøre sig, når patienter krydser sektorer. Almen praksis har længe været en aktiv del af det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, og det har altid været en del af almen praksis' kerneopgaver at medvirke til at sikre patienternes vej ved sektorovergange sammen øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Det er ligeledes til stor glæde for PLO M, at den personcentrerede tilgang til patienterne vægtes højt. Dette stemmer godt overens med almen praksis generelle tilgang til patienterne og deres eventuelle sygdomme og mulige diagnoser. Konklusionen på s. 7 om, at det kun er dem med moderat og svær grad af KOL, som har betydende KOL, er betænkelig, da der bør specificeres, at det muligvis kun er betydende KOL i forhold til KOL forløbsprogrammet. Men patienter med mild KOL er også i betydeligt omfang ramt af sygdommen, og denne type patienter ses hyppigt almen praksis, og aktivitet overfor denne gruppe vil have klar effekt. Måske skulle man holde fast i den tredelte opdeling mild, moderat og svær. Patienter med mild KOL er også en fokusgruppe for tidlig opsporing af sygdommen, og udgør en gruppe patienter, hvor almen praksis arbejder på ændring af livsstilsfaktorer, og dermed hæmning af videre udvikling af sygdommen. Under afsnit 3.1. står der: Når patienten er indlagt eller følges ambulant har hospitalet opgaven med koordinering, men det sker oftest i tæt samarbejde mellem praksis og hospital. Det er glædeligt, hvis sygehusafdelingerne og ambulatorierne med dette forløbsprogram i stigende grad tager del i koordineringen mellem de øvrige aktører, som eksempelvis kommunens forskellige tilbud på KOL området. PLO M vil dog opfordre til, at det eventuelle samarbejde på dette område mellem hospital og almen praksis ikke kun indebærer, at almen praksis, via en epikrise, bliver bedt om at tage sig af henvisningerne til kommunale tilbud og arbejdet med dette koordinerende arbejde. Det ønskes, at hospitalerne tager større del af dette koordinerende arbejde for de patienter, de har i behandling. E-post: ct@dadl.dk Fax:

9 Under samme afsnit 3.1. står der: Patienter kan i perioder med velreguleret sygdomsforløb, hvor hovedvægt af indsatser varetages i kommunalt regi, have gavn af, at den systematiske opfølgning samt støtte til fastholdelse af mål kan varetages i kommunalt regi. Det er lidt uklart, hvilken patientgruppe der henvises til, da dette ikke genkendes fra aktuelle virkelighed. Patienter med velregulerede sygdomsforløb følges primært og bedst med systematiske kontroller i almen praksis, især ved mild og moderat KOL. Flere af disse almen praksis klinikker har også ansat sygeplejersker til disse patienter. En fremtid, hvor patienter udelukkende følges med forløb og systematisk opfølgning i kommunalt regi, vil ikke korrelere med almen praksis som central tovholder og koordinator, da der ofte er brug for tæt kontakt til egen læge ved disse kontroller for at fange og behandle co morbiditet. Der vil være mange patienter, som unødigt skulle rejse meget langt for at transporteres til kommunale tilbud. Dette fremstår ikke som hensigtsmæssig brug af de økonomiske ressourcer. Denne transporttid kan også have negativ indvirkning på compliance fra patienterne, da der er risiko for, at flere vil takke nej til tilbuddet, og de vil angiveligt heller ikke kunne modtage dette tilbud i almen praksis fremadrettet, hvis omstruktureringen ovenfor medfører opsigelse af sygeplejersketimer i almen praksis. Kommunale tilbud bør udelukkende være et tilbud og supplement til behandlingen og kontrollerne i almen praksis. S.11 i afsnittet Før henvisning til hospital står der i sidste afsnit, at denne (medicinsk bagvagt) skal tage stilling til nødvendigheden for akut/subakut indlæggelse... Det er vigtigt, det tilføjes, at den indlæggende praktiserende læge har beslutningskompetencen, om patienten skal indlægges eller ikke. Tilbuddet ovenfor skal være et rådgivende tilbud. S. 12 omkring genoptræningsplan og udskrivningsrapport opfordrer PLO M til, at disse er korte, koncise og helst indeholder et afsnit med besked til egen læge. S.12 skrives der, at henvisningen til kommunen som minimum skal indeholde spirometri og MRC grad. PLO M finder det ikke hensigtsmæssigt, at der opstilles minimumskrav til enhver henvisning til kommunen ved KOL. Muligheden for at patienten selv tager kontakt kan også være en mulighed, eksempelvis ved rygestopkurser. Afsnit 4.1. sidste afsnit omkring tidlig opsporing og mobil spirometri. Almen Praksis arbejder under et økonomiloft, og opsporende virksomhed, som der beskrives her, vil med stor sandsynlighed medføre betydelig meraktivitet i almen praksis, noget som er problematisk under økonomiloftet. Den gruppe patienter som opholder sig på forsorgshjem og væresteder har svært dårlig compliance og manglende ressourcer, det er derfor vigtigt at tilgå opgaven personcentreret og med udgangspunkt i patientens behov og ønsker, dvs. på patientens præmisser. Afsnit 4.3. Sidste afsnit:...der bør fra lægens side henvises til rygestoptilbud... Her bør der tilføjes følgende: Hvis patienten, efter information omkring forskellige tilbud omkring rygestoptilbud i kommunalt eller apotekerregi, ønsker at benytte sig heraf, gerne vil henvises til dette, kan lægen tilbyde at gøre dette. Patienten skal også selv have mulighed for at henvende sig. Side 2/3

10 Afsnit 4.6. omkring træning. På dette område har de praktiserende læger erfaring med, at patienterne synes, det er problematisk med manglende muligheder for træning efter arbejdstiden, og et sådant tilbud opfordres til bliver implementeret som et mål at tilbyde i denne forløbsbeskrivelse. Det er værdifuldt at fastholde denne patientgruppe på arbejdsmarkedet. Afsnit står der i 2. Afsnit: Det anbefales, at den palliative indsats for KOL patienter adresseres allerede ved diagnosetidspunktet, og at symptomer og prognose adresseres løbende PLO M foreslår at denne sætning udgår, da KOL er en sygdom, man vanligvis lever med i flere tiår, før det kan medføre død. Det giver derfor ikke mening allerede ved diagnosetidspunktet at tale om palliative tilbud. Prognosen er også i talrige år umulig at udtale sig om. Sætningen giver kun mening for patienter som senere i afsnittet er indtrådt i den palliative fase. Under samme afsnit beskrives et planlægningsmøde. Det bør specificeres hvordan dette møde tænkes honoreret af de praktiserende læger. Som en rundbordssamtale? Som opsøgende hjemmebesøg X 1 årlig? Eller tænkes der, at der skal laves en underliggende specifik aftale for dette? Tabel 1, side 24: under hospitalsindikatorerne savnes monitoring af spirometri og receptudstedelser som der opsættes under almen praksis. Under kommunerne savnes indikatorer omkring rygestoptilbud Afsluttende kunne der knyttes en kommentar til manglen af primær forebyggelse på befolkningsniveau, eks. plan for at forhindre rygestart samt hjælpe med rygestop hos både dem,som er diagnostiseret, men også alle de udiagnostiserede. En kommentar i forløbsprogrammet, evt. I indledningen, ville være et godt signal at sende til lovgivende og udøvende myndighed. Med venlig hilsen Karsten Rejkjær Svendsen Formand for PLO Midtjylland Mail: rejkjaer@dadlnet.dk Privat: Fresiavej 24, 6980 Tim Tlf Mobil Praksis: Stationsvej 6, 6980 Tim. Tlf Side 3/3

11 Regionsterapeutrådet RegionMidtjylland Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Gl. Landevej 61 Til formandskabet for Forløbsprogram kronisk obstruktiv lungesygdom Region Midtjylland. DK-7400 Herning Tel Høringssvar på Forløbsprogram for kronisk Obstruktiv Lungesygdom fra Regionsterapeutrådet. Regionsterapeutrådet takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar. Dato Side 1 Regionsterapeutrådet er positivt indstillet overfor det øgede fokus på patientens samlede situation. Der er fokus på hele forløbet fra tidlig opsporing til palliativ indsats, hvilket giver sammenhæng og dermed er en styrke. Desuden er der fokus på det tværsektorielle samarbejde med en opmærksomhed på kommunikationen mellem sektorerne, hvilket er vigtigt. Tidligere har indsatsen primært været baseret på en mere snæver fagprofessionel tilgang til KOL. Det ændrede fokus betyder, at der nu bliver bedre mulighed for at varetage opgaverne omkring patienten i den sektor, hvor det giver bedst mening. Patienter med svær/meget svær KOL kan få et rehabiliteringstilbud i kommunalt regi, hvis de bor langt fra hospitalet og dermed undgår de at bruge kostbar energi på transporten til og fra træning. En kommunal forløbskoordinator bliver et godt bindeled i KOLpatientens vej gennem systemet og mellem sektorerne. Vi kan fra hospitalets side være med til at understøtte forløbet for patienten i samarbejde med forløbskoordinatoren i forbindelse med KOLpatienten udskrivelse og afslutning af ambulante rehabiliteringsforløb. Derved sikres, at borgeren ikke står alene med at etablere kontakten til kommunen med sit ønske om rehabilitering. Det kan måske være hensigtsmæssigt tydeligt at beskrive forløbskoordinatorens rolle, således at det sikres at de mange gode hensigter i forløbsprogrammet får fuldt gennemslag for borgeren. Den tværfaglige rapport, der skal udarbejdes ved udskrivelsen af KOL-patienten, er et godt og brugbart værktøj, som kan hjælpe samarbejdspartnere til at få overblik over patientens forløb og behov. Det beskrives, at rapporten skal indeholde den lovpligtige plan for

12 genoptræning. Det må naturligvis afhænge af, om patienten i det enkelte tilfælde har behov for en sådan plan. Telemedicin omtales i forløbsprogrammet som en mulighed på flere områder. Den fysiske træning, som KOL-patienterne tilbydes, kan suppleres med telemedicinske tiltag, der hvor det giver mening. Det kan f.eks. være i form af en app til mobiltelefon, som kan styrke motivationen og fastholde patienterne i at være aktive. Dette afprøves nogle steder i landet. En af de tværsektorielle indikatorer, der er udpeget som en del af monitoreringen for hospitalsområdet er, at der efter endt KOLrehabilitering på hospital bliver fremsendt en statusmeddelelse til almen praksis. Det er vi enige i, idet det styrker muligheden for at egen læge sammen med lokalkommunen kan være central i patienternes fortsatte rehabilitering i primær sundhedssektor. Side 2 Høringsudkastet mangler en liste over deltagerne i forløbsprogramgruppen. Vi har følgende specifikke kommentarer til høringsudkastet: Afsnit 3.2. Samarbejde og koordinering, side 10: Her står Når man afslutter en behandling med patient skal man gøre en indsats for at fortælle patienten, hvor han skal gå hen. Status er, at mange kommuner ikke har permanente tilbud i form af vedligeholdende træning til patienter med KOL. Patienten kan kun deltage i et enkelt forløb eksempelvis på sundhedscentrene. Afsnit 3.2. Ved udskrivning fra hospital, side 12: De to nederste punkter man skal huske drejer sig om information til patienten vedr. kommunale tilbud og træningstilbud. Her gør manglen på vedligeholdende træningstilbud målrettet patienter med KOL sig gældende igen, jf. ovenfor. Dernæst at alle patienter skal informeres om kommunale tilbud er en uoverstigelig opgaver. Det må dreje sig om at alle patienter med et behov får nødvendig info. Afsnit 4.5. Rehabilitering, side 16: Det er uklart, hvad der er henholdsvis hospitalets og kommunens ansvar. Afsnit 4.6. Træning, side 17 sidste tre linjer i afsnittet: Samme problemstilling tidligere anført vedrørende manglende permanente tilbud i form af vedligeholdende træning til patienter med KOL. Afslutningsvis vil vi gerne akkreditere for at de opstillede indikatorer er grundlaget for evaluering af forløbsprogrammet herunder at der anvendes relevante datakilder som grundlag for en løbende og dynamisk evaluering.

13 På Regionsterapeutrådet, Region Midjyllands vegne Peter Seebach Chefterapeut Hospitalsenheden Vest Side 3

14 Til Nære Sundhedstilbud Viborg, den 3. juni 2015 Sundhedsbrugerrådets høringssvar vedrørende det reviderede forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) Sundhedsbrugerrådet har fået forelagt høringsudkast vedrørende forløbsprogram for KOL. Vi ser med tilfredshed på, at der er lagt vægt på høj kvalitet i behandlingen af KOL, og at man vil sikre sammenhæng i behandlingen ved bl.a. at inddrage patienten. Her vil vi gøre opmærksom på, at dette også bør gælde for pårørende. Netop ved sygdommen KOL er det meget vigtigt, at der er et samarbejde på tværs af sektorer og imellem sygehus og kommuner, da de fleste tilbud om f.eks. rehabilitering skal varetages af kommunerne. En tidlig opsporing af sygdommen er neget vigtig, og her spiller den praktiserende læge en stor rolle. Det gælder ved tidligt i forløbet at tilbyde f.eks. vejledning, støtte og forebyggelse i form af rygestopkurser, patientuddannelseskurser og rehabilitering, For nogle af de berørte personer kan sociale forhold spille en rolle, så disse forhold må også tages i betragtning, hvis en god behandling skal lykkes Inklusionskriterier her fremgår det, at der typisk er tale om rygere, dog kan der også være tale om arbejdsrelaterede miljøpåvirkninger, samt påvirkninger fra rygning i hjemmet Klassifikation af KOL Her ser vi den psykosociale vurdering med inddragelse af viden om multisygdom, netværk, funktionsniveau og mestringsevne som en vigtig del af forløbet. Ligeledes er det vigtigt, når den behandlende læge sammen med patient og dennes pårørende planlægger indsatsen, at se på ressourcerne hos både patienten og dennes netværk. (Patienten som partner) 3. Organisering Her er vi enige i, at indsatsen først og fremmest skal ske via de borgernære tilbud. Her bør de pårørende også inddrages Vi er ganske enige i, at tovholderfunktionen bør varetages af almen praksis i samråd med patienten. Netop derfor er det vigtig, at det aftales, hvem der orienterer lægen ved tiltag i kommunale eller regionale regi. Vi ser med tilfredshed på, at der lægges op til, at kommunen skal have en forløbskoordinator, der skal fungere som kontaktperson mellem de forskellige instanser og sikre igangsættelse af de tilbud, der lægeligt er vedtaget Anbefalingen om dialogmøder mellem sektorerne med borgeren i centrum, ser vi som et nødvendigt tiltag. Elektronisk bekræftelse på henvisning og efterfølgende handling medvirker til at sikre kvalitet i forløbet. Vi ser ligeledes tiltaget omkring FÆLLES SKOLEBÆNK som et konstruktivt forslag. Omkring henvisning til speciallægeambulatoriet inden for 48timer ville det være ønskeligt, at dette kunne ske straks eller senest indenfor 24 timer. Sekretariat: Region Midtjylland Regionssekretariatet Skottenborg Viborg Tlf Mail: sundhedsbrugerraadet@regionmidtjylland.dk Formand: Birgit Hagen Tlf mail: birgit@hagen.ac 1

15 4.2. Vejledning Her er det vigtigt med støtte til patienten og dennes pårørende Det er vigtigt samtidig at undersøge evt. arbejdsrelaterede påvirkninger Her fremgår det positivt omkring inddragelse af de pårørende i forbindelse med trænings og rehabiliteringstilbud Psykosocial støtte Netop fokus på angst er vigtig, så borgeren ved nedsat funktionsevne ikke isoleres socialt. Afsnittet, omkring deltagelse i undervisning for pårørende, ser vi som et nødvendigt tiltag Telemedicin Netop dette tiltag kan medvirke til at øge trygheden både hos patienten og de pårørende, minimere angsten og forebygge unødvendige indlæggelser Palliativ indsats Her er det vigtigt ved planlægningsmødet i hjemmet at fastholde inddragelse af de pårørende og muligheden for kontakt ved behov (Kontakttelefon nummer). Den detaljerede handleplan bør udarbejdes i samråd med patienten og dennes pårørende Monitorering Her finder vi det positivt, at der forskes i tværsektorielt patientoplevet kvalitet, således at der satses på en løbende kvalitetsudvikling til gavn for borgeren og sundhedsberedskabet. Det er med beklagelse, at vi må konstatere, at det for nuværende ikke er muligt at samkøre data fra de 19 kommuner på grund af forskellige registreringssystemer. Et fælles system vil være særdeles ønskeligt, så der kan udveksles data, og dermed vil man kunne lære af hinanden og de gode forløb til fordel for både borgeren og samfundsøkonomien. Det er med stor glæde, at vi i dette høringsudkast ser gode intentioner om en sikring af borgeren i centrum i forhold til de respektive aktører, så borgeren sikres et godt forløb som kroniker. Vi synes, der er mange gode tiltag skitseret i dette forløbsprogram, og vi ser frem til at følge, hvordan de føres ud i virkeligheden. Med venlig hilsen Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland Birgit Hagen, formand Sekretariat: Region Midtjylland Regionssekretariatet Skottenborg Viborg Tlf Mail: sundhedsbrugerraadet@regionmidtjylland.dk Formand: Birgit Hagen Tlf mail: birgit@hagen.ac 2

16 Regionsældrerådets høringssvar på udkast til revideret Forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom). Regionsældreråd Midtjylland En del af Regionsældreråd Midtjylland takker for muligheden for at afgive et høringssvar. Efter rådets opfattelse er der tale om et meget ambitiøst program, som, når det er gennemført, vil betyde et kvantespring i behandlingen af KOL patienter. Regionsældrerådet tilslutter sig fuldt ud Sundhedsbrugerrådets høringssvar. Dog har vi følgende supplerende bemærkninger: Udkastet til KOL forløbsprogrammet foreslår gennemgribende ændringer og en anderledes fordeling af opgaverne mellem regionens hospitaler, lungeklinikker, kommuner og almen praksis. Rådet ser med tilfredshed, at man fremtidigt lægger megen vægt på den tidlige opsporing, idet årsagen udover rygning og miljøpåvirkning i bred forstand også kan være af generel arbejdsmæssig karakter. Dette kan indskrives i punkt 2.2. Regionsældrerådet vil også gøre opmærksom på, at patienter med KOL er stærkt disponeret for angreb af lungebetændelse, og at disse hyppige angreb bliver medregnet i forløbsprogrammet. Således skal opgaveoverdragelsen fra regionens hospitaler eller lungeklinikker til kommunerne være nøje afstemt med almen praksis. Dette kan indskrives i punkterne 2.3 og 3.1. Efter forslaget skal rehabilitering fortrinsvis foregå i kommunernes regi. Det indebærer umiddelbart fordele for patienterne, som får kortere afstand til træningscentret. Dermed forbedres sikkert også patienternes deltagelse i genoptræningsprogrammet (mindre frafald). Rådet kan anbefale, at der bliver fri adgang for patienten til nærmeste kommunale motionscenter. Dette kan indskrives i punkt 3.2. Efter Regionsældrerådets opfattelse vil forslaget også føre til øget ensartethed samt et kvalitetsløft af indsatsen. Men det forudsætter, at der fortsat arbejdes målrettet med de uafklarede punkter, som for eksempel de økonomiske forhold og et fælles registreringssystem. Pengene skal følge med, når opgaven overføres fra region til kommuner. Kommunerne skal sørge for, at tilbuddene til KOL patienter er meget synlige. Regionsældrerådet vil med stor interesse følge det videre arbejde med implementeringen af det foreslåede forløbsprogram, som efter rådets opfattelse vil medføre betydelige fordele for den enkelte patient. Med venlig hilsen Regionsældrerådet Anker Andersen karenanker@jafnet.dk Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller , karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: eller jenserik@post3.tele.dk

17 10. juni 2015 Hørings svar angående palliation til KOL patienter. Der er flere kommentarer til forløbsprogrammet. For det første tilbydes palliation ikke kun til patienter i den sene palliative fase eller til patienter i den terminale fase, men kan som der korrekt skrives i starten principielt starte fra diagnose tidspunktet. Under hensigtsmæssige indlæggelser, anbefales at man screener for palliative behov med EORTC QLQ C15 PAL skemaet herunder spørger ind til de psykosociale og eksistentielle forhold, som ikke bliver nævnt i skemaet. Dertil er der behov for at nævne vigtigheden af støtte til de pårørende. Hvis den pårørende støttes kan man måske også undgå indlæggelser. Inddragelse af det specialiserede niveau(palliativ team og hospice) kunne nævnes som en mulighed med henblik på stabilisering og lindring til patienter med komplekse symptomer, hjælp til mestring af åndenød og angst, psykosocial støtte til både patient og pårørende. Dertil bør nævnes vigtigheden af stillingtagen til terminal erklæring, hvilket er en vigtig brik i støtten af disse patienter. Overraskelses spørgsmålet: Vil jeg blive overrasket hvis denne patient var i live om et år, vil kunne bruges til at vurdere, hvornår den palliative indsats skulle iværksættes med screening med EORTC QLQ C15 PAL skemaet, som første skridt. Under afsnittet specialiseret niveau, bør der også anbefales brug af EORTC QLQ C15 PAL skemaet, for at klarlægge kompleksiteten hos patienten og præsten skal medinddrages som en faggruppe, dette er desværre blevet glemt. Det er vigtigt at understrege at den palliative behandling sker i samarbejde med egen læge og evt. lungemediciner. Palliativt team overtager ikke behandlingen, men er et supplement. Mht. terminal tilskud er det noget der gives til patienter med forventet kort levetid og har i princippet ikke noget at gøre med hvor de vælger at dø. Det skal skrives i journalen og meddeles kommunen og søges hos lægemiddelstyrelsen. I afsnittet om tryghedskassen vil jeg anbefale at der fortælles noget om indholdet af medikamina og hvad de kan bruges til. På vegne af det palliative råd Med venlig hilsen Overlæge Dorte L. Rasmussen Palliativt Team Silkeborg Hospitalsenheden Midt

18 Kære formandskab for forløbsprogramgruppen for KOL Forløbsprogram for KOL har været i faglig høring på Hospitalsenhed Midt, og der var ingen høringskommentarer. Med venlig hilsen Bodil Olesen Kvalitetskonsulent

19

20

21

22

23

24

25 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel auh@rm.dk Høringssvar fra Aarhus Universitetshospital på høring af Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom På Aarhus Universitetshospital har høringen af Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, revideret man 2015, været sendt til Lungemedicinsk Afdeling, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Fælles Akutafdeling og Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen. Fra Aarhus Universitetshospital er der følgende bemærkninger til forløbsprogrammet. Dato Ref. Mette Hyldgaard Poulsen Tel Mette.Hyldgaard@skejby.rm.dk Sagsnr Side 1 Det er glædeligt, at der med revisionen er indarbejdet meget større fokus på organisatoriske aspekter og sektorovergange, hvilket er det relevante for et forløbsprogram. Generelt synes forløbsprogrammet dog at have brug for at blive gennemarbejdet, så det i opsætningen ligner de to andre forløbsprogrammer. Nedenfor er nogle få kommentarer/spørgsmål: S. 10: Her står: Når man afslutter en behandling med patient skal man gøre en indsats for at fortælle patienten, hvor han skal gå hen. Dette kræver, at kommunen har permanente tilbud i form af vedligeholdende træning til patienter med KOL. Afsnit 3.2. Ved udskrivning fra hospital, s. 12: De to nederste punkter man skal huske drejer sig om information til patienten vedr. kommunale tilbud og træningstilbud. Dette kræver, at der er permanente vedligeholdende træningstilbud målrettet patienter med KOL, jf. ovenfor. S. 15: Opfølgning/årskontrol. Patienter med GOLD grp. D. Kilden er DLS, og derved har man blot kopieret over, hvad der her er angivet. Dette foranlediger følgende spørgsmål: Når man angiver patientens GOLD status, kan den behandling, man efterfølgende instituerer godt have så god effekt, at patienten ikke længere har så megen åndenød eller har stigende FEV1 eller færre exacerbationer. Hvis det sidstnævnte er tilfældet (færre exacerbationer), fortsætter man

26 naturligvis behandlingen, og patienten er fortsat GOLD D - men der følger færre exacerbationer - og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er de relevante patienter at følge hver måned i et (ofte presset) lungeambulatorium. Derfor kunne det her anføres, at patienter med vedvarende hyppige exacerbationer, idet det er de patienter, vi bør koncentrere os om vedvarende at gøre en indsats for. Derudover kan der stilles spørgsmål ved, om 3 eller 6 måneders faste intervaller, er den bedste form for kontrol? Kunne den bedste form være fast kontrol hver 12. måned, men med mulighed for akut vurdering ved behov? Når 'alt' er optimeret, bliver faste kontroller hver 3. (eller 6.) måned ofte overflødige. Afsnit 4.5. Rehabilitering, s. 16: Det er uklart, hvad der er henholdsvis hospitalets og kommunens ansvar. S. 17: Bør det kort angives, hvad de givne ernæringscores står for? S. 17 sidste tre linjer i afsnittet: Samme problemstilling tidligere anført vedrørende behov for permanente tilbud i form af vedligeholdende træning til patienter med KOL. S. 21: Specialiseret niveau af palliativ behandling. Det er angivet, at egen læge kan sende henvisning til 'de regionale lungespecialister' - menes der den lokale lungemedicinske afdeling? S. 21: Skal man i stedet for 'terminaltilskud' beskrive, at der for den uafvendeligt døende patient med forventet restlevetid på < 6 mdr, kan udfærdiges terminalerklæring, der berettiger patienten til terminaltilskud, pårørende til evt. plejeorlov etc.? S. 21: 'tryghedskassen' - kan det kort beskrives, hvad det er? Det er bemærket, at forløbsprogrammet ikke indeholder en beskrivelse ift. multisygdom eller differentieret indsats, hvilke er beskrevet i de to andre forløbsprogrammer. Endeligt er det ønskeligt, at afsnittet Implementering var beskrevet på samme måde som i de to andre forløbsprogrammer, dvs. uden eksemplet. S. 23 er der under afsnittet opfølgning oplistet mål for KOL-populationen tager udgangspunkt i tre dimensioner. Dette er ikke beskrevet i de to andre forløbsprogrammer. I forhold til monitorering skal der gøres opmærksom på, at det måske kunne være en ide, at bruge de kvalitetsmål der er i den kliniske kvalitetsdatabase for KOL (DrKOL). Her bliver der målt på hvor mange ambulante patienter, som årligt får målt lungefunktion, dvs. en årskontrol. Derudover er der to standarder for rehabilitering. Slutteligt kunne det være ønskeligt, at bilag 1 indeholder en oversigt over forløbsprogramgruppens medlemmer, hvilket fremgår af de to andre forløbsprogrammer, samt at referencerne er indsat som bilag, så der også fremgår af indholdsfortegnelsen. Side 2

27

28 Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Høringssvar fra Hospitalsenheden Vest til Udkast til Forløbsprogram for KOL Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel Hospitalsenheden Vest takker for muligheden for at afgive høringssvar til det reviderede Forløbsprogram for KOL. Hospitalsenheden Vest har haft forløbsprogrammet til gennemlæsning i relevante afdelinger. Den eneste kommentar der er til det reviderede forløbsprogram er fra Ernæringsenheden, der ønsker at gøre opmærksom på at der på side 18 øverst står specialiseret vejledning ved klinisk diætist, mens der skal stå ernæringsbehandling/diætbehandling ved klinisk diætist. Dato Ditte Rasmussen Tel ditte.rasmussen@vest.rm.dk Sagsnr. Det Palliative Team i Hospitalsenheden Vest har afgivet høringssvar sammen med Det Palliative Råd i Region Midtjylland. Side 1/1

29 Høringssvar på Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Tak for det fremsendte forløbsprogram. Det nye forløbsprogram er mere overskuelig, let læsligt og forståligt, Lemvig Kommune finde det godt at indsatserne stratificeres med udgangspunkt i patientens samlede situation. Vi vil nu gå ind i de enkelte afsnit og kommentere på punkter, vi ikke er enige i eller ikke helt forstår meningen med. Side 9:. Følge systematisk op? er det den årlige kontrol som er beskrevet neden for? Side 10: Kommunen skal have en forløbskoordinator, det er vel op til de enkelte kommuner at bestemme? Modtagerne af henvisning er forpligtet til at melder tilbage: Der skal vel ikke skrives hver gang en borger fx ikke kommer til en træning. Det bliver alt for meget skriverig... og resulterer nemt i at ingen læser noget. Side 12: Epikrisen skal sendes til egen læge og kommunen: det er vel ikke alle epikriser der skal sendes til kommunen? Der skal udarbejdes en fælles tværfaglig rapport..udskrivningsrapporten skal indeholde den lovpligtige plan for genoptræning, menes der GOP, det skal alle patienterne vel ikke have? Ved afslutning af rehabiliteringsforløbet i hospitalsregi, henvises til kommunale træningstilbud: Lyder nærmest som en fase-inddeling som ved hjerterehabilitering. Sådan har det da ikke været tidligere... er det meningen? Side 15: Informeres om skaderne ved at fortsætte med at ryge: kolliderer det lidt med de nyeste anbefalinger omkring den korte samtale?? Der kommer jo for øvrigt nye anbefalinger i 2016 Side 16: Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde fysisktræning, undre os at den er røget ned som en kan opgave??? Der komme så lidt mere om træning under træningspunktet på side 17, hvor man skriver at borgeren skal have mulighed for at blive henvist til fysisk træning, og ordet bør bruges om minimum 7 uger. Side 25: Monitorering der kommer også borgere som er selvhenviste hvad med registrering af disse? Der er pt en arbejdsgruppe i SST der arbejder med monitorering. Er vidst også færdig i 2016 Så vi vil kraftigt opfordret til, at man laver en landsdækkende database/ registreringssystem, så vi bedre kan sammenligne /lave benchmarking. Vi håber at nogle af vores kommentarer også giver refleksion hos jer.

30 Til slut skal nævnes, at der hvor der er opgaver, der er blevet til kan opgaver og ikke skal opgaver, vil der altid være muligheder for, at opgaver bliver nedprioriteret både administrativt, men også politisk, og det bør man være opmærksom på. Her tænkes på afsnittet med fysisk træning som er lidt uklar. Med venlig hilsen Pia Møller Sundhedsfremmekoordinator

31 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK -8800Viborg Struer Kommunes høringssvar: Forløbsprogram for KOL Forløbsprogramgruppen for KOL har den 18. maj 2015 sendt udkast til revideret forløbsprogram for KOL i høring. Struer Kommune fremsender hermed sit høringssvar. Revideret forløbsprogram for KOL modtages overordnet set positivt af Struer Kommune. Vi vil gerne anerkende intentionen om at se på det hele menneske og stratificere indsatsen med udgangspunkt i borgerens/patientens samlede situation. Derudover ser vi det som en meget positiv udvikling palliativ indsats er blevet beskrevet i forløbsprogrammet. DATO JOURNALNUMMER K SUNDHEDS- & ÆLDREOMRÅDET UDVIKLING & ADMINISTRATION ØSTERGADE 11, 1. SAL 7600 STRUER Struer Kommune har følgende kommentarer i forhold til den reviderede forløbsprogram: Generelt set ser Struer Kommune et stor behov for koordinering og samarbejde mellem de forskellige forløbsprogramgrupper for at opnå mere ensartet opbygning, struktur og kvalitet af forløbsprogrammer. Forløbs programmerne vil fremstå mere overskuelige og sammenhængende hvis opbygningen og kvalitetsniveau var mere ensartet. Samarbejde og koordinering Struer Kommune anerkender ønsket om en styrket dialog imellem sektorerne og etablering af faste dialog-møder. I forbindelse med det, ser vi det kan være relevant at inddele klynge i to grupper og afholde dialog- møder gruppevis. Struer Kommune vil også fastslutte os forløbsprogramgruppens forslag om at fastholde Fællesskolebænk for KOL. Derudover ser vi stor behov for at almen praksis/praksispersonale i større grad deltager i Fællesskolebænk. Henvisning til kommunale tilbud I forløbsprogrammet lægges der op til at all henvisning til kommunale tilbud skal foregå elektronisk. I forbindelse med det vil vi gøre opmærksomt at Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 2

32 henvisning af borgere med KOL skal ske som 119 ydelse i Sundhedsloven. Struer Kommune har erfaret at ofte henvisning sker i henhold til 140, hvad er ikke korrekt. Efter gennemførsel af kommunale tilbud Struer Kommune er enig med forløbsprogramgruppen og ser det som en vigtig faktor i et mere sammenhængende forløb at tilbagemelding til lægen efter endt forløb i kommunalt tilbud ønskes at være påkrævet. I forbindelse med det kunne det være relevant at udvikle en fælles skabelon. Træning Fysisk aktivitet er en betydningsfuld indsats for borgere med KOL og sygdomsforløb, derfor ønsker Struer Kommune at i afsnittet Der bør laves superviseret træning i minimum 7 uger erstattes med Der skal tilbydes superviseret træning i minimum 7 uger Ernæring Det fremstår uklart i forløbsprogrammet hvem der skal foretage ernæringsscreening både ved diagnosticering af KOL og ved opfølgning. Struer Kommune tænker at ernæringsscreening med fordel kan foretages på sygehuset eller hos egen læge. Ernæringsfaglig indsats er beskrevet i meget overordnede træk, Struer Kommune ser gerne at afsnittet udbygges. Anbefalinger til sammensætning af implementeringsgruppe i de enkelte klynger Struer Kommune ønsker at alle kommuner er repræsenteret i implementeringsgruppen v. forløbskoordinator og ledelsesrepræsentant. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 2