SUGER. ij aljnt tlrbtjbtt tl\ ma~78. n~22. Sugerne. Til st~tte for deres krav får de sa.mmen med f orbundet og fagf oreningen

Transkript

1 ij aljnt tlrbtjbtt tl\ ma~78. n~22 ' Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarli~ overfor presseloven Niels m SUGER I ; I. Sugerne. F~rst a.nskaffer arbejdsgiverne en suger, der har dobbelt så stor kapasitet, som de hidtil anvendte. Herved "spares" der 6 mand. Dermest f ors~ger man ved at bringe sa.gen angående bemandingen af det nye sugeanlreg for en faglig voldgift, at få nedskåret mandskabsantallet y derligere. Arbejdsgiverkravet er som bekendt 5 ma.nd ved det nye anlreg. Til st~tte for deres krav får de sa.mmen med f orbundet og fagf oreningen udarbejdet en helt igennem arbejdsgivervenlig "frekvensstudierapport". Og selvf~lgelig bakker den faglige voldg~ft arbejdsgivernes krav op. Dommen kom til at lyde på 5 mand. Men her var der alligevel blevet j okket for grundigt på ha.vnearbe j dernes tceer. Til trods for at fag-

2 Jreningenpå 2 skurm~der har for ~gt a~ få havnearbejderne til at ette sig efter den faglige voldifts kendelse, har det allivel vreet svrert for arbejdsgiverne - for.kke at sig komplet umuligt,at få 'olk til at "k~re igennem" og "ar >e jde over" ved KFKs nye sugeanlceg. ielv ved stillingstiden fredag kl. L2 har fremm~det vreret påfaldende lille. I ~jeblikket ser det ud til at arbejdsgiverne selv er ved at optrappe konflikten. Det gamle sugeanlreg ved KFK er blevet ta.get i brug igen og Oliem~llen er lige pludselig gået ind i f oderstofbranchen og er begyndt at losse klidpiller. Ganske vist srelger de lynhurtigt foderstofferne tilbage til KFK. Vi ved at KFK er et stort og y derst kapitalstrerkt foretagende. Derfor tror vi heller ikke, a t det i lrengden vil vrere tilstrrekkeligt kun at ra.mme KFKs nye sugevrer~. Sp~rgsmålet er, om vi ikke meget snart må overveje at ramme alt gods til KFK, uanset hvor det los ses på havnen. Det kan nemlig let gå hen og blive en meget lan~varig konflikt at krempe til sejr, hvis vi ikke snart ~ger presset på KFK. INGEN UDENRIGSPOLITIK FRA HAVNEKAJERNE I forbindelse med debatten om Sydafrika er fa.gf oreningen af en rrekke medlemmer blevet opfordret til at ta.ge konkrete skridt til en boycot. På et m~de i Odense har de forskellige havneafdelinger i DK vedtaget en helt igennem vattet resolution, der skyder ansvaret fna sig og kun opf ordrer regeringen til at foret~ge sig "noget". Vi kan altså desvrerre konstatere, ~jvind Larsens trusler på SID-kongressen, om at f~re udenrigspolitik fra. havnekajerne, hvis regeringen ikke foretog sig noget i Sydafrikasagen, ikke er andet end gode ord og fedt flresk. Altså: Ingen udenrigspolitik fra havnekajerne i denne omgang.

3 3 KFK: KORN OG FODERSTOF KOMPAGNIET ~::::;;;;::::;;;;::;..:.. _; : ;------;--::;;;;;;;;;;_ -Foderstofkoncem handler med giftige f oderst()ff er Et af landets st0rste firmaer uforvarende afsl0ret... D erhftt'iofi rdlyden af rapportenie om KFKs giftige foder De to rapporter qm forradnelse er kendt som allergifremklll og forgif tning af foderstoffer dende, og toxiner kan vaere met il.kom & Foderstof Kompag get giftige. niet i Århus,.som omtales Vi har ikke ved Jydsk Tek andetsteds, er udarbejdet 2. og nologisk Institut mulighed for 6. februar af Jydsk Teknolo at bestemme indhöldet og ar gisk Institut og. Qvist's ten af svampesporer. og toxi Laboratorium. ner. Jydsk Teknologisk Institut Arten og msengdeme af skriver i sin rapport til havne- disse sporer og stoffer vil arbejdernes fagforening: sandsynligvis variere fra lad,,.y i har fra Dem mod taget ning til ladning. en preve. foderstoffer fra MS. Det kan generelt konklu.. Myrtidiotessacc til unders&- deres, at der i forbindelsemed gel.se for indhold. af giftige losning af foderstoffer,' der er. komponenter. angrebet af mug og svamp, bar Der er foretaget en gaschro- foretages en måling af svovl matografisk undersegel.se af brinteindholdet i luften (f. eks. luftindholdet i preven. med drägerrer), og at hudkon \ j blev konstateret takt med foderstofferne så vidt til'itedevaerelse af svovlbrinte muli11:t undds. og en anden svovhorbindelse, Med venlig hili'en. som ikke blev identificeret (mu Afdeling for kemi og levneds ligvis dimethyldisuhid). middelteknik, Visse de1e af preven var an Niels Haunse, g t af mug. og svampe. cand. scient: D angreb kan forklar.e A/S Qvist's Laboratorium tiist.edevserelsen af svovlbrinte skriver i sin rapport til Århus og andre svovhorbindel.ser. Stevedore Kompagni: Arbejde med foderstoffet ' nmodtaget den (hvedeklid, red.) indeholder u n d ersege Is e af 3 prever flere rillikomomenter. Koncen pollardpellets. trationen af svovlbrinte i luf 1. beskadiget ter vare i ten kendes ikke og bar rii!les. plastic. Den hygiejniske graensevaerdi 2. beskadiget fugtig vare i for svovlbrinte er 15 mg/m. Da plastic. denne koncentration ligger ve- 3. sund ter vare i laerred. sentllgt he~ere _ end lugtgraen Udtaget den af sen; kan naesen ikke. anvendes tij bestemmelse af svovlbrinte- Dansk Tally og Kontrolsel koncentrationen. Det skal des skabs aps. i luge 3 ps deeptank, uden bemserkes, at der sand MS Myrtidiotissa. synligvis ikke findes nogen hy Plombe: DT og KS 13. giejnisk. gramsevaerdi for den De tre prever blev underka anden konstaterede. svovl: stet bakteriologisk analyse. forbirideise. Result ateme blev felgende Mug og svampeangrebet kimtal pr. g preve: medfer.er, 'af foderstoffet indehoki~r svampesporer og mu ligvis toxiner. Svampeswrer l.beskadiget 2.beskadiget.,..t.f fugtig Totala kimtal Skillimelsvampe Heraf aspergil}us. Gaer. Clostridier 3 mill mi1L 100 Undwsegelaen viser en kraf tig bakteriologisk v.itst i de beskadigede pr.ver. Mena den ubeskadigede vare bar en til fredsatillende analyse, er de 2 beakadigede varer. uegnede som foderstof. De fundne clostridier ud skiller mindre maengder svovl brinte. De processer (forrldnelae), der er i gang, vil endvidere ud skille ammoniak, kuldioxyd, trimethylamin, alkoholer m. fl Alle de nevnte luftarter 800 mill.. 2,1 mul. 8: inill.. " ':' ~ sund ~ so. ooo i.~00 u ncjei' forekommer i mept aml. mengder:; ~ 'i. vel ventilerede rum vil der ikke vlire nogen fare for de medarbejdere, der skal arbejde i rummet. Det vil hverken genere lndedraetsor ganeme eller huden. Pesticider vil ikke foreko~e 'i varen. da disse ned brydes pl ~ort' tid. Vi regjier med en fuldstendig nedbryd ning på ca. 14 dage. Qvist's Laboratorium, Hans P. Jepsen Århus c... - Efter at have lrest i "Havnearbejderen" nr 21 om nedskrering af mandska bet ved KFKs nye suger, vil jeg lige skrive et par ord. Mens jeg var på Århus havn var jeg meget i sugere, og jeg kan da huske, at når det st0vede godt og når bobcaten k0rte, havde jeg af og til hovedpine hvis.jeg var for lam. ge nede i hulleto Så hvis de nu 0delregger t0rnordningen vi havde, er det da helt ad helvede til. Nu går jeg nresten aldrig i sugere, og jeg savner hverken st0vet eller hovedpinen. Da jeg så ovenik0bet lreste i 11 INFOR MATION" og "LAND OG FOLK" om giftige dampe fra rådne foderstoffer, må jeg da sige, at arbejdsgivernes f ors0g på at få nedskåret mandskabsantaj.l et er helt tosset. HANS NYGÅRD ( tidligere havnearbejder i Århus) 1

4 4 arbeidssedler Der er kroner at hente ved at gä i fagf oreningen og kontrollere arbe jdssedlertle o Bare inden for en - periode af 6 uger, har jeg fundet fejl på 4 af mine afregninger. d. 14; 12-77: MS Graupefjell: Der mangler en varskotime, ialt 41,lo pr. mand. :På 6 uger er jeg alts'å blevet snydt for 194 kr. Og det er vel at mrerke penge, vi har et lovligt overenskomatmressigt krav på. Hvis der 10bende er lige så mange fejl i afregningerne, som jeg har kunnet konatatere idette korte tidsrum, - er de t dog omkring ev par tusinde kroner det drejer sig om på årsbasis. Hvis ** mindste betaling Heraf overtimer ATP Skattegrundlag Fradrag Tr kgrundlag Tr k % A akat Restakat Social Politi Forskud Difference Udbetalt len +Mer Hvis ** mindstebetaling Dato Arbejdssted lalt Heraf overtimer Bruttolen + Mer ATP Skattegrundlag Fradrag T r kgrundlag Tr k % A skat Restakat Social Politi Forskud Difference Udbetalt len d. 22/12-77: MS Blue Zoe: Er antaget som ekstramand og arbejder kun for et hold; skal derfor afl0nnes som holdet, men bliver. af~ 10nnet som gennemsnittet af de 4 hold. For lidt udbetalt 25,74 kr. d. 4/1-78: MS Fionia: Holdet losser containere, men båden har nogle få tons stykgods. På afregnin~ gen mangler betaling for to blinde mamd. Ialt 56 kr pr mand. d. 24/1-78: MS Nord Queen: Holdet grabber sojaskrå på 0stmolen. Arbejdsgiverne glemmer afl0nning for 1,5 spisetimer. Ialt 91 kr pr mand. Det forekommer mig at Stevedorens "glemsomhed" på dette specielle område er påfaldende stor. Men den eneste måde vi kan rette op på arbe jdsgi vernes glemsomhed, er ved at holde et meget vågent 0je med arbejdsedlerne. Brug fagforeningen; gå derhen og kontroller dine arbejds sedler. NOVE LLESERIE Vi starter i dag en novelleserie: "Livet på Brumleby Havn". Den f0rste episode bringes i dag på s. 11.

5 5 Rationaliseringsforslag. Da de fonnam.d, der mynstrer folk alligevel altid aflirer den samme r 1 ade, vil vi foreslå Stevedoren at skaffe en pladespiller - og så ellers at sparke fo:rmam.dene ad helvede til. Det vil spare havnearbejderne for utroligt mange irritationer og Stevedoren for en masse pen. ge ,.,~. ~--. ~ ' ~ j... ~... ~1

6 CONTAINERSTREJKEN I USA l'aul KCATIHG ' - Cont;iiner ship remains unloaded with cargo stacked on deck in New Jersey port during East and Culf Coast dock strike I begyndelsen af 1977 tabte de amerikanske havnearbejdere en sag ved den amerikanske voldgift om retten til at fylde og t0m.~e containere. Dette f0r ~e til at de amerikanske havnearbe jderes fagforening opsagde overenskomsten angående arbejdet ved containerekspedition pr. l/lo. Dermed startede en af de st0rste og mest omfattende strejker i forbindelse med containeriseringsproblemet,der er set til dato. For at forstå strejken og hvad der lå bag den er det n0dvendigt /at kende lidt til de amerikanske havnearbejderes faglige organisering og dereo afl0nningsform. Havnearbejderne i USA er organiseret i ILA (International Longshoremens Association). ILA svarer til vores fagf orening blot er det meget svrerere at blive optaget, og er man f0rst medlem er man garanteret en minimumsl0n. Havnearbejderne i USA er altså ikke 10sarbejdere på samme måde som os. Hvis de m0nstre uden at komme i gang får de udbetalt en garantil0n gennem f onde som Stevedorerne skal betale en vis sats pr. ton til,der losses. Problemer omkring denne garanti- eller minimumsl0n var en anden årsag til strejken. Der var opstået megenirritation over at de f orskellige havne pr0vede at udkonkurrere hinanden. New York der tager op mod 1/3 af al containerfragt til USA kunne mrerke en tydelig nedgang i godsmamgden på grund af at havnearbe j derne havde opnået bedre resul tater under forhandlingerne med deres Stevedorecompanier end deres karnmerater i andre havne. I New York betaler arbejdsgiverne 1,60 dollar pr. ton til garantifonden medens man i Boston kun betalerl,o dollar. Disse

7 7 f oskelle havnene imellem betyder på arbejdersiden store l0nforskelle. Garantil0nnen er f. eks dollars om året i New York medens den i New Orleans kun er 6400 dollars. Foskellene havnene imellem bet0d al tså at 10nnen var urimelig lav visse havne og desuden at godset i stigende rad gik fra de havne hvor l0nnen og denned udgifterne for stedorene var h0jest til de billi "ere lavtl0nnede områder. Denne bortvndring af gods fra de h0jtl00nnede havne bet0d at garantifondene i disse blev udsat for et gevaldigt pres. Går godsmamgden på en havn ned kommer der jo frerre penge i garantifonden samtidig med at flere havnearbejdere ikke kommer i arbejde og de:rmed skal have udbetalt minimumsl0nnen. Baggrunden for strejken var altså dels at den stigende containerisering f0rte til bortrationalisering af havnearbejdere dels at nogle arbejderes minimunsl0n var for lav og endelig at man havde svrert ved at financere betalingerne af minimumsl0nningerne. ILA rejste derfor kravene ( og det var det strejken skulle sikre) 1. Det var havnearbejderne der skulle foretage fyldning og t 0Illning af containere~ 2. At stevedorernes indbetalng til fondene4 blev st0rre. 3. At Stevedorernes indbetaling til f ondene,,. blev ensartet over hele lanaet. Strejken v~rede 2 mdr. og f0rte til en delvis sejr fo~ havnearbejderne. De opnåede nemlig at Stevedorernes indbetalinger til f ondene blev ensartet i alle havnene. Desuden enedes man om en 0get indbetaling fra stevedorerne hvilket på arbejdersiden bet0d en s t i gning af minimumsl0nnen på lo % over en 3 årig periode. Det eneste krav havnearuejderne ikke kom igennem-med var retten til alene at fylde og t0illiile containerne. Havnearbejderne havde altså ikke held til at f orhindre den mindskning af arbejdet, der f0lger med den stigende containerisering, men sikrede sig en erstatning i form af en 0get minimumsl0n. Dette betyder, at de amerikanske havnearbejdere nok får mindre arbejde, men uden at dette medf0rer det helt store fald i deres 10n. Conta~ shlps w;th-gl.;t cr;ne~ tl~d up at Elizabeth, N.J., pier The strike of a thousand pi11pricks had little impact on the U S. economy ' - -

8 Regner det? Eller er det t0rve jr? Det er ikke altid, det er lige let at finde ud af. Skal man fceste lid til sin gennembl~d te frakke, eller skal man tro på formandens ord om, at det er t~rvejr. Efter vores mening er der efterhånden ved at vcere for mange der tror mere på forma.nden end på deres gennembl0dte frakke. Der er sket en mcerkba.r cendring a f kotumen indenfor de sidste par år. Der arbejdes mere og mere i regnvejr. regnvejr i valsen.a t formamdene flere gange har haft held til at lokke folkene i gang i regnvejr synes vi er en beklagelig udvikling. Og vi mener denne udvikling skal stoppes nu. Vi må stå fast på vores hcevdvundn e ret til a.t scette vores helbred i - f<if!'ste rcekke og :ederiets interesser i anden rcekke. Vi ved godt at det ikke er en overenskomstmres:~ sig ret vi har, men det cendrer To områder er allerede solgt til vejrguderne, containerne og sugerne. Her har det i det sidste par år konsekvent vceret således a.t ma.n k0rte i al slags vejr, med mindre altså hensynet til godset har fået S0folkene til at lukke lugerne. ~ en hensyn til stykgodsbådene har der i hvert fald i denne vinter vceret temmelig meget slinger ikke noget ved, at en årelang tradition for kun at arbejde når vejret tillader det er en ret vi skal stå fast på. DERFOR: Nceste gang det regner, så vend det d0ve <tre til, når f ormanden kommer og sig er: Hva.' sa, skal vi ikke i gang. Lad vcere med at t~ve, der er kun en ting at g~re og det er: AFU.ANG. RED.

9 9 AKKORDRk.S Vi k0rte 350 tons Hvor meget fik I? Der snakkes meget på havnen, om hvor meget det ene hold har losset m e end det andet. Og det skinner som regel igennem, at det hold der har losset flest tons er det "bedste ". Men det er at vende tingene på hovedet. Faktisk kan man sige, at jo mere vi knokler på og jo flere tons vi får op, jo dårligere stiller vi os selv og dermed fagforeningens f orhandlingsudvalg ved den nreste o verenskomsto Det kan...man let se af f0lgende lille eksempel: En srekkebåd skal loss e 600 tons palmekerner fordelt på to luger. _Akkordsats 63 0re pr. tons. Hold 1 losser de 300 tons på 8 timer og vil altså få udbetalt: 8 timer a 28,7okr = 229,6 kr akkordoverskud: 189 rait -4rs;-bo-kr Hold 11 losser de, 300 tons på 12 ti ~ mer og vil få udbetalt: 12 timer a 28,70 kr T 344,40 kr. akkordoverskud: 189 oo kr. rait --533~40-.i:cr: Gennemsnitstimel0nnen for hold 1 vil altså ca vrere 52 kr i timen og \] ~'f\c)... 1_1' \I

10 f 10 F for hold kr. Men.der kan ikke. vc:ere nogen tvivl om, at hold 11 set ud fra vores synspunkt er "bedre" end hold 1. For det f0rste g0r hold 11 det ca 120 kr dyrere for arbejdsgiverne at få losset det samme antal tons. Dernrest vil hold 11 på.grund af det langsommere arbejdstempo vrere med til at få flere folk i arbejde. Og endelig vil det selvf0lgelig vcere nemmere for fagforeningen, at få hrevet akkordsatserne ved overenskomstforhandlingerne, når de kan henvise til, at der kun i gennemsni t har vreret tjent kun 45 kr i timen. Istedet for at konkurrere om'hvilket hold der har fäet flest tons op, ville det måske vrere en god ide om holdene tog og snakkede sammen qm at lregge et "loft" over det antal tons det vil vcere "rimeligt 11 at losse på en dag???????????? RED. r lasterix på havnen HVEM ER HAVNENS ST0RSTE LASTERIX?? "Havnearbe jderen o-pfordrer hermed kammeraterne til at deltage i val get af 11 H.AVNENS ST~RSTE L.ASTERIX". For at undgå misforståelser i forbindelse med valget, og for at de L.ASTERIXER, der ikke opnår ret mange stemmer bagefter skal komme og brokke sig over valgresultatet, kommer der her en kort forklaring på hvad en LASTERIX egentlig er: En L.ASTERIX er en stevedore-formand, der på utålelig og nrevenyttig vis bla.nder sig i sel ve arbe jdet i lasten. Da det kan vrere nyttigt prrecist at få fa.stslået L.ASTERIXER NES indbyrdes rangorden, vil det vre:zre godt om man ved afgivelsen af sin stemme, er opmrerksom på om den formand man vil stemme på: 1) Konstant farer ned i lasten og blander sig i selve arbejdets u<ff~relse. 2) Farer op og k~rer truck eller bobcat til stor fare for de omkringstående havnearbejdere. 3) Udf~rer arbejde, som havnearbejderne nregter at udf~re af sikkerheds -og sundhedsmressige årsager. ELLER 4) Om han holder sig til sit job og n~jes med at orientere havnearbejderne om hvor i lasten styrmanden ~nsker godset placerat.

11 Sriv altså navnet på den formand, som du mener er havnens st~rste LASTERIX i den lille indrammede firkant og aflever det til en af redaktionens medlemmer. Ved en 111~~ le h~jtidelig ceremoni, vil vi så den f~rste maj kl 12.oo ved p~lsevognen på pier 2 offentligg~re va.lgresultatet. Det kan allerede nu godt r~bes, at vi vil overrrekke J deren af valget en komplet samling af den verdensber~mte tegnes eri e LASTERIX. Serien vil bl.a. me til indeholde f~lgende titler: 1) LASTERIX som spejder. 2) -LASTERIXog de lo dåser spinat. 3) Hvordan LASTER.IX mistede sin halve finger i suger~ret. 4 )Da LASTER.IX styrtede i seks~ dagesl~bet. 5) Da LASTERII slog panden i lugekarmen. 6) LASTERIX som. winchmand. 7) Lasterix og det norske mj~d. 8) Hvordan det gik til at LASTE R RIX fik ~genavnet Da cabo. 9) LASTERIX på terminalarbejde PS Hvis nogen af de st~rste LASTE RIXER skulle f~le at dette er at g~re dem for megen rere, kan det mås~e komme på tale at udskyde offent~ l~gg~relsen af valgresultatet en tid. Dette ~orudsretter dog, at de l~ger nogle af deres vrerste unoder pa hylden. red. FREDAG _ 31-3 kt 20 HUSET VESTRE ALLE ~avnearbejderen fyldte 3år i februar og i den anledning, og fordi vores kasse er tom, vil vi fejre det ved at nolde en f0dselsdagsfest, så vi kan få nogle kroner i kassen, og på den nåde fortsrette bladets eksistens. ril denne f 0dselsdag er det lykkes os at få det ber0mte danske kommikker par Clausen og Petersen til at komme og optrrede, samt Sonjas S0ster til at spille for os. Desuden vil nogle havnearbejder vise nogle scener fra havnen og udenfor De 3o kr som billetterne koster, vil 1år vores udgifter til f~sten er betalt, gå ubeskåret til bladet. RED. STEMMESEOOEL. Her kan du skrive navnet på havnens st0rste lasterix. l lo. Stemmesedlen kan afleveres til~et af redaktionens medlemmer, elj,er ved nreste bl.adm0de. HER SKULLE DER HAVE VÄRET ET BILLED AF CLAU SEN & PETERSEN.

12 .. KRANFBRERNE VED HAVNEN STREJKER Vi har lavet et interwies med en af de strejkende kranf0re fra Albor~. (red.) red! Hvorfor gik i I strejke? Anker! Det var på grund af et 10ftebrud fra et Socialdemokratisk byråds-medlem, som ligger helt tilbage fra september 1977, hvor vi " fremsatte krav om en minimums l0nf orh0 j el se på 10 kr i timen,når kranerne k0re, op på et ca. gennemsni t af havnearbejdernes indtjening. Vi startede med at nregte overarbejde, herefter standsede vi i 2 x 24, timer; da vi så stadivrek ikke h0rte noget gik vi i strejke,og den varede 14 dage. red! Hvordan står I så nu? Anker! Ja efter borgmesteren har lovet os realistiske forhandlinger er vi gået i arbejde igen. Vi forlanger selvf0lgelig boden fjernet og drekning at det 10ntab vi fik under strejkeno red! Hvordan har pressen behandlet jer? red! I h0rte altså ikke noget til politikerne? Anker! F0r valget var de ikke til at råbe eller skrige op, det var f0rst efter valget politikerne kom ud af buskene. Det var da. borgmester Marius Andersen kom og skulle rage kastanierne ud af ilden. Socialdemokraterne gik jo til valg med parolen om nrerdemokrati, og så viser det sig at de er f~ernstyret fra K0benhavn. På trods af politikernes tilgsagn fra sep sagde de her efter valget at de ikke kunne få lov til at indfri deres 10fte af KQrnmunernes Landsforening. Anker! Ålborg Stiftidne har gentagende gange f ors0gt at så splid mellem kranf0rene og havnearbejderne, dette har vi afvrerget ved at vrere i kontakt med havnearbejderne mindst en gang om dagen. I 0vrigt har der vreret nogle sedler i oml0b, som fortreller at Strejken her i Ålborg er et falsum, disse er set både i Arhus og Randers. Vi vil selvf0lgelig fors0ge at finde ud af hvor de stammer fra~ Hvis sagen nu går i orden, og vi får overskud af de indsamlede solidaritets penge, har vi besluttet at sende pbngene til de strejkende stiladsarbejdere i K0benhavn.

13 livet Pc\_ -br~n"eby 13 havn af E & Gun: Brumleby havn, der er beliggende mellem Sydafrika og Kiersvej nr. 17 stod en dag overfor det problem at Slave Kompagniet, efter henvendelse fra en af Mumierne, nemlig ~Xlf (Fordcervet Ko Foder), ville. nedskrere slaveantallet af kanoner fra 6 til 5 kanoner med en Lange J ohn og st0vsuger. Det viste sig at en af brredderne i ladet på budcyklen var vrek, og man henvendte sig hos direkt0r Haribo (Piratus) for at få et nyt. Da problemet med brmdtet ikke kunne 10- ses, foreslog kanonerne, at man kunne k0be en åben gummibåd med paraply til ladet, således at st0vsugeren ikke faldt igennem. En dag skete der imidlertid noget som Direkt0r Haribo og hans kollega Fiss ikke havde forudset. En af kanonerne fandt en lomrneregner i en Så da de skulle arbejde for Meyer var de så d0dtrrette, at de skulle' breres h~em af deres bedsteforreldre. Slave-uretten kandte Ii.midlertid formand MAO over til sig, og pålagde ham, at bedsteforreldrene skulle brere kanonerne tilbage i middagspausen. Det sket~ også en formiddag, at direkt0r Haribo sendte en brevdue til Formand MAO med besked om, at kanonerne godt kunng komme hen og få lakridser kl. 12. på Murnernes markedsplads, uden at risikere slaveri ved Fordrervede Ko Foderstof f ers nye st0vsuger. Men direkt0r Haribo havde alligevel ikke andet at byde på end fordrervede foderstoffer. Til stor skuf-felse for formand MAO sk0jte. Efter at havde 0vet sig i Nreste novelle omhandler Murniernes 3 ~ minnut, fandt kanonen ud af, atl-...:l~0~n~a~f~r~e~n:.:.;:,in~~e~r~ ~~~~~~~--~~...-.i.--, hvis den nye st0vsuger suger tons i timen, hvor den gamle kun suger 50 tons, kunne han ved hjrelp af lommeregneren, regne ud, at de skulle vrere 12 kanoner på den nye st0vsuger. Han trenkte jo også på at det var ham selv og de andre anoner, der havde tjent spånerne til den nye st0vsuger. Sådan var det ikke sagde Mumierne, og DEN FARLIGE VOLDS-GIFT gav Slave kompagniet medhold i, at de 5 kanoner, der arbejdede ved Fordrervede Ko Foderstoff ers nye st0vsuger, skulle arbejde for 12. Da kanonerne fra Bromleby havn ikke ville finde sig i, at man smed gamle Visevrert Meyer og de 6 andre kanoner ud efter mere and 40 års tro fejning, ville kanonerne ikke jobbe ud over den normale slavetid. Kritik af TV Danmarks Radio blev udsat for den hårdeste kritik på arbejdsgivemes generalforsamling. - TV... udsendelsen om mil.j111forholdene på Arhus Havn opfyldte ikke kravene om alsidighed. De angrebne fik ikke lejlighed til at forsvare sig, og man skulle tr9 at Danmarks Radios medarbejdere forfulgte andre mål end oplysning og alsidighed. Vi behandler den sag videre i arbejdsgiverforeningen, men man kunne ske, at der var givet en beretning om det sidste msde i havnens sikkerhedsudvalg. Her var der ingen uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og arbejdere. Dem, der var med.i TV-udsendelsen, er kendt for at k111re deres eget lfllb. De laver også et blad, som i hvert fald deres fagforeningsformand har taget af. stand fra, sagde Qvist. Generalforsamlingen valgte to nye bestyrelsesmedlemmer i stedet for direktfllr J111rgen G. Hansen og tfllmrermester Richard Christiansen. Det blev tfllmrermester Poul Ladefoged og direkt111r Jarl Hansen. Udkli; fra Århus Stiftidne!

14 14 Blokade-vagter fra HANBORG. Resultatet af den fem dage lange havnearbejderstrejke, blev et kom promis på 7%, som trådte i kraft do lo feb og en engangsbetaling på 115 dm for ja.nuar måned" Resultatet på de 7% l i gger under de fordringer på 9%, som fagforeningen havde kranet, men mere end kapitalisterne frivilligt ville giveo Havnearbejdernes 10nforh0jelse ligger langt over f orbundsregeringens loft på 5,5%. Medens fagforeningsledelsen allerede f0r strejken havde givet udtryk for at de var tilfredse med 6% holdt havnearbejderne på de 9%, og efter at 10nforhandlingerne var.brudt sammen stemte 92% af havnearbejderne for at gå i strejke ( ved urafstemningen 19-2o jan.) hvor 97 % deltog. Fagf oreningsledelsen var f 0ret gået med til strejken efter at f or- ligsmandens forhandlinger var brudt sammen ved de 5,5 %, og for at undgå vilde strejker og aktioner, som de ingen indflydelse havde på. Strejken blev effektiv i f0lgende havne! Hamburg, Bremen, Bremerhafen, Lybeck, Nordenham, Brake, TulJ den. Strejken blev organiseret nedefra uden st0rre indblanding fra fagforeningens side. Mens strejken varede genoptog fagforeningen 10nforhandlingerne, og prresenterede 10rdag 28/1 78 et resultat på 7%, men tav bevidst om at det drejede sig om 6,4% fordi januar måned ikke var indregnet. Derpå blev strejken afblrest, og f0rst efter at arbejdet var genoptaget blev der indkalt til uraf stemning. Denne urafstemning gav et klart flertal imod resultatet på 6,4%. To dage senere komså det en-

15 15 delige resultat: 7% lenforhejelse fra l. feb og ll5dm for januar mdr. Dette resultat blev vedtaget ved nreste urafstemning. for at et parti strejkeram.t gods kunna kreres med lastbil til Le Havre i Frankrig. Ferst da bes<btningen på den pram hvor godset.befan.dt sig Arbejdsgiverne og regeringen lregger vregt på, at dette resultat kun grelder havnearbejderne, fordi deres 10nninger skal tilpasses den teknologiske udvikling, og at det kun er en engangsf orestilling og ikke skal danne f orbillede for andre områder. En havnearbejder fra Hamburg udtalpr: Det var helt fantastisk at opi e sine kammerater i en sådan strejke situation; mange m0dte op og yar aktive i strejkeblokaderne, no~ steder blev strejkevagterne generet af f ormrendene som fotograf erede dem, men det sammenhold og den beslutsomhed der opstod var fantastisk. Mange kammerater, der ikke var med i strejkens start, var med som blokadevagter da den sluttede. Også med hjrelp fra staten blev der pr0vet på at undenninere strejken. Ved Erukaj ( privat containerterminal) blev der givet retskendelse solidariserede sig med de strejkende, måtte man opgive transporten. I det hele taget var deri internationale solidaritet meget strerk. For at f orhindre boycot af tysklands-. gods udbredte arbejdsgiverne i Antwerpen på den f0rste strejkedag, den 10gn, at strejken var endt med 6,5% som resultat. Gennem en kontakt til den uafhrengige havnearbejder komite lykkedes det kammeraterne via 10besedler at standse denne 10gnekam.pagne. Vores kommentar: Da arbejdsgiverne og regeringen bruger de~ teknologiske udvikling som undskyldning for at give efter for havnearbejdernes krav, er det klart, at dette netop må danne f orbillede for alle andre omräder, da alle jo ved at den teknologiske udvikling vinder indpas alle steder.

16 l l j 1 J)ET UTRA::TTELIG FOLK Hvor tit og ofte husker man ikke tilbage på en eller anden situation i lasten, på land eller på kajen, hvor det var lige ved at gå galt, og bag-efter priste sig lykkelig for, at krankusken var hurtig og vägen, og i sidste sekun~t fik afvrerget en ulykke. Jeg kunne i alle tilfrelde nrevne adskellige gange, i den tid jeg har vreret på havnen, men det kan alle andre som lreser denne spalte også, Så lad det vrere som den kendsgerning det er, at det ikke er oppe i en kran man skal sidde og få sin middags-s0vn. Man bliver derfor også ganske mål0s, når man i december måned, måtte se vores kammerater, kranf0rene, blive tvunget ud i en overarbejdsaktion og derfor senere blive slrebt for arbejdsuretten. Hvor de også ligesom os så mange gange skulle stå til regnskab. Dammen kom selvf0lgelig til at lyde på at folkene i kranen bare havde at udf0re det arbejde som havnevresnet nu havde lwst at srette dem til. Havnevresnet forlangte, at den pågreldende kranf0rer, skulle underskri ve et papir, hvor der stod: "Undertegnede bliver aldrig trret mer". Kranf 0rene holdt ud og stod sammen, og fortsatte overarbejds-aktionen. Og de vandt den. 70 årsf~lsdag og 19 aktive år på Århus Havn Torsdag d. 5./1. fejrede havnearbejder Bf6rge Gemzjje 70 års f~selsdag. Vi er mange havnearbejdere, som også gerne vil fejre barn. Måske ikke så meget, fordi han bliver 70 år. Det burde jo mange flere havnearbejdere opnå. Men som en nyligt offentliggjort rapport om erhvervssygdomme, ff6rtidspensionering og alt for tidlig d~ blandt SID medlemmer, (specielt havnearbejdere). lige har afsl(6ret, så er det jo kun et fåtal af os, som når dette. I hele Bf6rges tid som havnearbejder har han altid vreret med i allerff6rste rrekke i faglige og politiske aktiviteter. For blot at na:vne et par ting, så har han va:ret aktiv i kampen mod arbejdsurettens stadig voldsommere overgreb i arbejdskon: flikter. Han har altid kun-. net ses under de r~e faner ved socialistiske l. maj-m~er og ved 4emonstrationer mod Nato, EF og Chiledemonstrationer. Han skal frem for alt, ha:dres, fordi han altid har stået fast på sin klasses rettigheder og standpunkter. I en alder af 70 er han stadig lige aktiv og losser stadig de alt for tunge sa:kke med kg i hver. Kammeraternes Til Lykke TAK TIL NR. SUNDBY Vi vil hermed rette den varmestekammeratlige tak til gutterne Nr. Sundby, for det indsamlede e l0b. Vi må indr0mme at det luner. Det er f0rste gang havnearbejder fra andre havne sender 0konomisk st0tte til 11 Havnearbejderen 11 red..,,.~ ~ ' - ~ HAVNEARBEJDE~EN er et arbejdspladsblad. Det laves a~ havnearbejdere på Århus Havn og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm0derne er äbne for alle havnearbejdere. Tid og sted står i hvert nummer. Alle indlreg optages uden cencur. Indlreg til nummer 23 skal sendes til Ib Lund. 0stergade Århus C. Inden d. 1. Maj Nreste bladm0de afholdes onsdag d. 29 okt. Adressen er 0stergade. 46, og tidspunktet er kl. 20.oo. Abonnement kan bestilles hos Ib Lund på ovenstående adresse. EFTERTRYK ANBEFALES!